Готові списки джерел за темами / Indvandring

Добірка наукової літератури з теми "Indvandring"

Автор: Grafiati
Опубліковано: 26 липня 2024
Оновлено: 28 липня 2024

Оформте джерело за APA, MLA, Chicago, Harvard та іншими стилями

Оберіть тип джерела:

Зміст

Ознайомтеся зі списками актуальних статей, книг, дисертацій, тез та інших наукових джерел на тему "Indvandring".

Біля кожної праці в переліку літератури доступна кнопка «Додати до бібліографії». Скористайтеся нею – і ми автоматично оформимо бібліографічне посилання на обрану працю в потрібному вам стилі цитування: APA, MLA, «Гарвард», «Чикаго», «Ванкувер» тощо.

Також ви можете завантажити повний текст наукової публікації у форматі «.pdf» та прочитати онлайн анотацію до роботи, якщо відповідні параметри наявні в метаданих.

Статті в журналах з теми "Indvandring"

1

Haugbølle, Sune. "Snoede forskningsveje og sammenflettede historier." Babylon Nordisk tidsskrift for Midtøstenstudier, no. 1 (January 20, 2022): 140–51. http://dx.doi.org/10.5617/ba.9406.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
2

Jakobsen, Vibeke, and Tue Vinther-Jørgensen. "Redaktionelt forord." Samfundsøkonomen 2014, no. 4 (January 1, 2014): 3–4. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2014i4.140813.

Повний текст джерела
Анотація:
Indvandring og integration af udlændinge har i årtier været et vigtigt tema i dansk politik. Adskillige valgkampe har været domineret af udlændingepolitikken, og udlændingepolitikken har ført kiler ned mellem partierne i de to blokke – og endda ned i de enkelte partier. Sommerens og efterårets politiske udspil og debatten om det øgede antal fl ygtninge viser, at temaet fortsat er sprængfarligt med potentiale for at skabe splittelse og nye fronter i dansk politik. Netop derfor er det vigtigt med et ordentligt videngrundlag, så diskussioner og beslutninger ikke bliver baseret på myter og antagelser. Dette temanummer af Samfundsøkonomen trækker trådene op og præsenterer forskning og fakta inden for en række problemstillinger, som også kan forventes at blive aktuelle i de politiske debatter om indvandring og integration frem mod det kommende folketingsvalg.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
3

Tranæs, Torben. "Indvandring til Danmark: arbejdsmarkedets centrale rolle for indvandringspolitikken." Samfundsøkonomen 2014, no. 4 (January 1, 2014): 5–13. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2014i4.140815.

Повний текст джерела
Анотація:
I denne artikel beskrives indvandringen og indvandringspolitikken i Danmark siden 1960’erne med udgangspunkt i situationen på arbejdsmarkedet. Der er både eksempler på, at beskæftigelsesproblemer har udløst ændringer i indvandringspolitikken, og på, at ændringer i indvandringspolitikken har lagt grunden til beskæftigelsesproblemer.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
4

Hjorth, Frederik G. "Trump som issue-entreprenør." Samfundsøkonomen 2019, no. 3 (September 13, 2023): 31–40. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2019i3.140615.

Повний текст джерела
Анотація:
Hvordan kunne Donald Trump trodse alle sine personlige svagheder som kandidat og vinde et flertal af valgmandsstemmerne i 2016? En del af forklaringen skal findes i betydningen af indvandring som politisk emne. Artiklen præsenterer teorien om ”issue entreprenørskab”, en proces, hvor en politiker promoverer et nyt emne på den politiske dagsorden og derigennem ændrer de konfliktlinjer, konkurrenter og vælgere agerer efter. Artiklen fremhæver derefter data om amerikanske vælgeres adfærd og holdninger, der understøtter tesen om Trump som issue-entreprenør. Afslutningsvis diskuterer artiklen implikationerne af tesen for Trumps fremtidige betydning for amerikansk politik.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
5

Ahrensberg, Nanna Vestergaard, Kirstine Mathilde Hansen, and Kristian Kriegbaum Jensen. "Politisk effektivitetsfølelse og politisk tillid blandt efterkommere: betydningen af opfattet offentlig modvilje mod muslimer og flygtninge." Politica 53, no. 1 (February 16, 2021): 44–62. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v53i1.129858.

Повний текст джерела
Анотація:
Hvordan påvirkes den politiske integration af etniske minoriteter, når de oplever et politisk klima med udbredt modvilje over for ikkevestlig indvandring? Dette vigtige, men underbelyste spørgsmål undersøges gennem et unikt dansk survey fra 2018 blandt 20- til 30-årige efterkommere og en kontrolgruppe med dansk oprindelse. Undersøgelsen går videre end tidligere studier og analyserer sammenhængen mellem de unge voksnes egen opfattelse af offentlig modvilje mod muslimer og flygtninge og deres politiske effektivitetsfølelse samt politiske tillid. Analysen viser en markant stærkere sammenhæng blandt muslimske efterkommere, og særligt hvis de er meget religiøse, men kun i forhold til ekstern politisk effektivitetsfølelse og politisk tillid. Den interne politiske effektivitetsfølelse står forholdsvis upåvirket tilbage, hvilket indikerer et uudnyttet politisk mobiliseringspotentiale. Nøgleord: politisk effektivitetsfølelse; politisk tillid; politisk klima; etniske minoriteter; efterkommere
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
6

Sandlund, Odd Terje, Anders G. Finstad, and Trygve Hesthagen. "Ferskvandsfiskenes utbredelse og indvandring i Norge med et tillæg om krebsen – 100 år i 2018!" Naturen 142, no. 02 (May 24, 2018): 59–67. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3118-2018-02-04.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
7

Jensen, Tina Gudrun. "Fra »udsat boligområde« til »ghetto«: Udviklingen i nationale og lokale forestillinger om sociale boligområder og urban diversitet i Danmark." Dansk Sociologi 32, no. 1 (October 17, 2022): 9–33. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v32i1.6718.

Повний текст джерела
Анотація:
I løbet af de sidste to årtier har diskurser om »ghettoisering« og »parallelsamfund« vundet politisk terræn i Danmark. Diskurserne afspejler, hvordan forskellige politikområder som by og bolig, indvandring og integration i tiltagende grad har krydset hinanden siden integrationslovgivningens tilblivelse. Med udgangspunkt i en analyse af dokumenter fra regeringen og Københavns Kommune fra 1995-2018 udforsker denne artikel, hvordan nationale og lokale problemrepræsentationer af sociale boligområder udvikler sig over tid, og hvordan det stigende fokus på integration af etniske minoriteter er sammenvævet med skiftende positive eller negative visioner for urban diversitet. Artiklen viser, at der sker i en forandring i problemrepræsentationer af sociale boligområder fra noget, der vedrører generelle sociale og strukturelle vilkår, til noget, der forklares og ansvarliggøres ved »ikke-vestlige indvandrer og efterkommere«, som dermed racialiseres for at legitimere rumlige forandringer. På trods af skiftende politiske regeringer forekommer en vis progression i måden, hvorpå ghettodiskursen foldes ud og effektueres. Undervejs sker en tilnærmelse mellem nationale og lokale politikområders problemrepræsentationer, bl.a. i forhold til vurderinger af former for forskellighed som »blanding« af boliger, der involverer salg og innovation, som ses som samfundsgavnlige, og etnisk forskellighed, som ses som en trussel for den sociale sammenhængskraft.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
8

Ibsen, Flemming, and Flemming Ibsen. "Almengørelse af overenskomsterne — et støtteben til den danske model?" Tidsskrift for Arbejdsliv 14, no. 2 (June 1, 2012): 67–81. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i2.108907.

Повний текст джерела
Анотація:
Det danske arbejdsmarked har det seneste tiår oplevet et markant fald i den samlede organisationsprocent. Faldet er primært indtruffet i den private sektor, og helt overvejende i brancher, hvor arbejdsgiverne ikke er organiserede, og overenskomstdækningen er lav eller ikke eksisterende. I den samme periode har det danske arbejdsmarked modtaget en massiv indvandring af udenlands arbejdskraft, der helt overvejende har arbejdet på løn- og arbejdsvilkår, der har ligget langt under det niveau, som danske overenskomster sikrer. Den udenlandske arbejdskraft udkonkurrerer dermed den danske arbejdskraft gennem social dumping, og da de udenlandske lønmodtagere for hovedpartens vedkommende fravælger medlemskab af fagforeningerne, bliver den danske model endnu engang taberen. Den manglende overenskomstdækning og håndhævelse af overenskomsternes indhold fører således til både tab af medlemmer og tab af jobs til danske lønmodtagere. I Norge har man i årevis bekæmpet social dumping med en 'almengørelse' af overenskomsternes indhold til hele det uorganiserede arbejdsmarked. Kan almengørelse af de partsaftalte danske overenskomster til det uorganiserede arbejdsmarked være med til at stabilisere den danske model, dels gennem bekæmpelse af social dumping, dels gennem organisering af flere medlemmer i fagforeningerne? Denne artikel forsøger at give svaret, dels gennem en analyse af sammenhængen mellem overenskomstdækning og faglig organisering, dels via en præsentation af udenlandske eksempler på 'almengørelse' med fokus på det norske eksempel. Artiklen afsluttes med en præsentation af LO's syn på 'almengørelse' af overenskomsterne som et middel til en styrkelse af den danske model.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
9

Nielsen, Jørgen S. "Introduktion." Tidsskrift for Islamforskning 5, no. 1 (December 15, 2016): 3. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v5i1.24839.

Повний текст джерела
Анотація:
I al opmærksomheden omkring udviklingerne i mellemøsten har shi’ismen fået en mere markant profil i offentligheden. Megen af den regionale rivaliseren er blevet forklaret med henvisning til spændinger mellem den sunnitiske og den shi’itiske tradition. Det er naturligvis bekvemmeligt nemt at kunne falde tilbage på en simpel kategorisering som denne – ligesom det forsimplede det libanesiske kaos i sin tid at gøre det til en kristen- muslimsk konflikt. Nu er emnet naturligvis ret meget mere indviklet og varieret end som så. Der er i disse år en voksende interesse blandt antropologer og religionsforskere i folkelig spiritualitet og ritualer, hvor shi’ismen, især med fokus omkring Karbala/’Ashura fejringerne, tilbyder rigt materiale. Her kan peges på Ingvild Flaskeruds arbejde1 og ph.d.-afhandling fra Toby Howarth2 inden for de seneste år ved Vrije Universiteit Amsterdam. Mens Flaskeruds arbejde har fundet sted i Shiraz, har de andre to arbejdet i Hyderabad, Indien. Dels er den sydasiatiske tradition interessant her, men det er også arbejdet med den kvindelige spiri- tualitet, hvor Karbala narrativet tilbyder en meget stærk og aktiv kvindelig dimension, som komplementerer den mandlige. Selv finder jeg dette interessant, naturligvis, fordi disse dimensioner er blevet importeret til Europa af den muslimske indvandring, som også har inkluderet shi’itiske grupper fra overalt i den shi’itiske verden. Her har Flaske- rud og andre så fulgt med og set på hvad der sker med ritualerne og deres mening i de nye kontekster. Dette er ikke helt urelevant til de emner, der repræsenteres ved de tre artikler med shi’itisk tema i dette nummer af Tidsskrift for Islamforskning. Netop de ressourcer, der er at finde i Karbala-narrativet, har været mobiliseret på helt centrale måder i nogle af de politiske udviklinger i mellemøsten de sidste få år. Artiklerne blev præsenteret ved et FIFO seminar i 2010, hvor ideen var at præsentere gængs dansk forskning med fokus på shi’isme. I Danmark er det et lille område, så det er vel ikke tilfældigt, at dagens program havde fokus på mellemøsten. Thomas Fibigers artikel er placeret i Bahrain, men den peger på kernekoncepterne i shi’ismen – ritual og imam – som nogle af de vigtigste ressourcer i shi’itisk identitetsformning, blandt andet også når der er fokus på det politiske. Ganske kort men slående analyserer Claus V. Pedersen de roller, der spilledes af de to mest fremtrædende – symbolske, som han skriver – ledere af ’den grønne bølge’ efter det omstridte parlamentsvalg i sommeren 2009. Her igen var symbolikken omkring fejringen af Ashura den følgende december, altså levendegørelsen af Karbala-narrativet, et betydeligt punkt i begivenhe- dernes forløb. Her var det dog som symbol på den mere vante politiske betydning, op- standen mod tyranniet, i dette tilfælde særligt vægtig idet det var den samme symbolik, som havde gennemsyret det oprør, der i 1979 bragte Khomaini og det islamiske styre til magten. I den tredje artikel, Rune Fribergs om Hizbullah, er det ligeledes nødvendigt at begynde med en diskussion om den religiøse diskurs. Uden den forstår man ikke, hvor- dan Hizbullah fungerer, præsenterer sig selv, eller hvorledes partiet har haft så stor held til at appellere til meget forskellige grupper, inkl. kristne, samt manøvrere mellem mod- sætningsfyldte støtter.Hver især belyser de tre artikler vigtige dimensioner af den nutidige situation i tre for- skellige lokaliteter i mellemøsten. Deres forskellighed illustrerer, hvor forsigtig udenfor- stående skal være med at nå en hasteslutning om områdets angivelige fællesstræk – shi’ismen mod sunnismen, religiøse mod sekulære, mm. Man skal også passe på ikke at falde i den fælde, som jeg antyder foroven, at shi’isme ikke kun er noget mellemøstligt.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
10

Andersen, Hans Skifter. "Rumlig koncentration af etniske minoriteter i Danmark." Dansk Sociologi 26, no. 3 (September 2, 2015): 9–32. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v26i3.5052.

Повний текст джерела
Анотація:
Som i andre lande er der i Danmark i takt med indvandringen opstået byområder med en stor andel etniske minoriteter og få danskere. I den internationale litteratur om etnisk segregation peges der på tre hovedårsager til dette: indvandrernes adfærd, de ”indfødtes” adfærd og segregeringsmekanismer på boligmarkedet. I Danmark hænger koncentrationen både sammen med forholdene på boligmarkedet og med, at danskerne fravælger byområder med mange etniske minoriteter. Koncentrationen fandt især sted i 1990’erne og er stagneret efter år 2000. Der er tre årsager til denne udvikling: at indvandringen har ændret karakter mod flere arbejdskraftindvandrere og færre familiesammenførte og asylsøgere, at kommunerne gennem bypolitikken har påvirket tilflytningen til de indvandrertætte områder, og at mange af de tidligere indvandrede har forladt den almene sektor og områderne. Udviklingen er i overensstemmelse med den såkaldte ”Spatial assimilation” teori, som tilsiger, at nye indvandrere ved indvandringstidspunktet bosætter sig i byområder med et stærkt etnisk socialt netværk, men at de over tid forlader disse områder igen. Artiklen er baseret på et longitudinalt studie af etniske minoriteters bosætning i Danmark siden 1985. ENGELSK ABSTRACT: Hans Skifter Andersen: Spatial Concentration of Ethnic Minorities in Denmark There are neighbourhoods in Denmark with a high concentration of (certain) ethnic minorities and few Danes, as in other Western European countries. International research about ethnic segregation suggests three main reasons for this: 1. the behaviour of immigrants, 2. the behaviour of natives and 3. the housing market. In Denmark the concentration is closely connected to the housing market, where ethnic minorities have been concentrated in social housing, which often have been located in certain neighbourhoods. Another major reason is that many Danes deselect neighbourhoods with many ethnic minorities. This concentration started in the 1990s but stagnated after 2000 despite further immigration. The reasons can in part be due to changes in the composition of immigrants and the success of urban policies in counteracting segregation, but also as documented in the article, that many earlier immigrants have left social housing. The development in Denmark resembles that described by the so-called ”Spatial assimilation” theory, which claims that new immigrants settle in neighbourhoods with a strong ethnic network, but that over time they leave these areas in pace with their integration in their new country. Keywords: ethnic segregation and concentration, spatial assimilation.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
Більше джерел

Книги з теми "Indvandring"

1

Thomsen, Britta. Den nødvendige indvandring. Rødovre]: Sohn, 2009.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
2

Pundik, Herbert, and Louise Haslund-Christensen. Dansk uden tårer: Uden indvandring intet velfærd. [København]: Politiken, 2002.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
3

Thing, Morten. Jiddishland i København: Den jødiske indvandring 1905-14. Kbh: Nemos Bibliotek, 2005.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
4

Humanismens elendighed: Kulturkritiske essays om indvandring, religion og samfund. [Odense]: Mellemgaard, 2013.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
5

Rasmussen, Hans Kornø. Det danske dilemma: En bog om Danmark, EU og indvandring. København: Tiderne Skifter, 2004.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
6

Khallash, Sally. Send flere indvandrere, tak!: Hvordan indvandring gavner den danske vækst og økonomi. København: Gyldendal Business, 2012.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
7

Tranæs, Torben. Den illegale indvandring til Europa--og til Danmark: Årsager, omfang og betydning. København: Gyldendal, 2014.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
8

Bertelsen, Henrik. Russiske flygtninge i Danmark 1917-1924: En indvandring der skabte indenrigs- og udenrigspolitiske problemer. [Klampenborg]: Forfatterforlaget Attika, 1992.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
9

forskningsenhed, Rockwool fondens, ed. Indvandringen til Europa: Velfærdsstat og integration. [Copenhagen]: Gyldendal, 2005.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
10

Saxgren, Henrik. Krig og kærlighed: Om indvandringen i Norden. [Copenhagen]: Gyldendal, 2006.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
Більше джерел

Частини книг з теми "Indvandring"

1

"Indvandring på museum." In Den første ghetto, 95–99. Aarhus University Press, 2021. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmptp.8.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
2

"Table of Contents." In Indvandring i velfærdsstaten, [iii]—[iv]. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmmrp.2.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
3

"Fast og fair." In Indvandring i velfærdsstaten, 83–90. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmmrp.7.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
4

"Integration – 1990’erne." In Indvandring i velfærdsstaten, 65–82. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmmrp.6.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
5

"Front Matter." In Indvandring i velfærdsstaten, [i]—[ii]. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmmrp.1.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
6

"Historie og historier i politik." In Indvandring i velfærdsstaten, 91–99. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmmrp.8.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
7

"Indvand rere – 1970’erne." In Indvandring i velfærdsstaten, 13–40. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmmrp.4.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
8

"De første gæstearbejdere." In Indvandring i velfærdsstaten, 1–12. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmmrp.3.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
9

"Videre læsning." In Indvandring i velfærdsstaten, 100. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmmrp.9.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
10

"Flygtninge – 1980’erne." In Indvandring i velfærdsstaten, 41–64. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmmrp.5.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
Також вас можуть зацікавити розширені добірки на тему "Indvandring" для конкретних типів джерел:
Статті в журналах Книги
Ми пропонуємо знижки на всі преміум-плани для авторів, чиї праці увійшли до тематичних добірок літератури. Зв'яжіться з нами, щоб отримати унікальний промокод!

До бібліографії