Увійти

Готові списки джерел за темами / Færger / Статті в журналах

Статті в журналах з теми "Færger"

Щоб переглянути інші типи публікацій з цієї теми, перейдіть за посиланням: Færger.

Автор: Grafiati

Опубліковано: 27 липня 2024

Оновлено: 28 липня 2024

Оформте джерело за APA, MLA, Chicago, Harvard та іншими стилями

Оберіть тип джерела:

Ознайомтеся з топ-50 статей у журналах для дослідження на тему "Færger".

Біля кожної праці в переліку літератури доступна кнопка «Додати до бібліографії». Скористайтеся нею – і ми автоматично оформимо бібліографічне посилання на обрану працю в потрібному вам стилі цитування: APA, MLA, «Гарвард», «Чикаго», «Ванкувер» тощо.

Також ви можете завантажити повний текст наукової публікації у форматі «.pdf» та прочитати онлайн анотацію до роботи, якщо відповідні параметри наявні в метаданих.

Переглядайте статті в журналах для різних дисциплін та оформлюйте правильно вашу бібліографію.

1

Lauridsen, John T. "Færgen ”Storebælt”s kapring november 1944 og den tyske gengældelsesaktion." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 22, no. 3 (September 1, 2009): 19–34. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v22i3.66650.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

2

Lundgreen-Nielsen, Flemming. "Sjæleøje-Stavnen eller Sjæle-Færge-Stavnen? En tesktkritisk drøftelse." Grundtvig-Studier 45, no. 1 (January 1, 1994): 107–21. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v45i1.16144.

Повний текст джерела

Анотація:

Soul-Eye-Prow or Soul-Ferry-Prow?By Flemming Lundgreen-NielsenGrundtvig’s last completed poem .Old Enough I Now Have Grown. (1872) in stanza 3 presents a word that has not as of yet been deciphered with absolute certainty. At the first publication of the poem in 1880 by his son Svend it was given as »Sjæleøje-Stavnen« (literally: Soul-Eye-Prow), from 1964 on the reading .Sj.le-Færge-Stavnen. (literally: Soul-Ferry-Prow) has been suggested. The paper endeavours to settle this philological dispute. Firstly various renditions of the word through more than one century’s prints and reprints are registered, with specific regard to the (neglected) accuracy of spelling. Secondly the possible reading Soul-Eye- is verified as part of the metaphors of Danish Romanticism (found in B.S. Ingemann and in a hymn by Grundtvig), but due to lack of logical and metaphorical coherence the combination of the concrete word eye and the equally concrete word prow is rejected as against Grundtvig’s general practice in creating compounds.Contrarily Soul-Ferry- does make fine sense as part of an image of Charon’s boat and effortlessly combines with Prow. Thirdly the actual characters and strokes in the relevant line of Grundtvig’s manuscript are examined in minute details. The main problem is that Grundtvig because of failing eye-sight sometimes wrote words or letters with his steel pen without realising that he had run out of ink. The final result of this examination implies that the reading »Færge« (Ferry) seems the only possible one considering the number and kind of letters between the hyphens in the middle constituent of the trinomial compound. It is mentioned that in a scrutiny the small-scale photographic reproduction of the manuscript in Grundtvig’s Sang-Værk, vol. 6, 1964, cannot serve as a substitute for Grundtvig’s manuscript (in the Grundtvig Archive, The Royal Library, Copenhagen); neither can a contemporary handwritten copy.

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

3

Armand, Nina, and Agnete Skov Husted-Andersen. "BØRNS FÆRDEN I VIRTUELLE VERDENER." Psyke & Logos 23, no. 2 (December 1, 2002): 29. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i2.8604.

Повний текст джерела

Анотація:

»Hvad får børn ud af det?« Dette er et centralt spørgsmål i diskussioner af børns brug af digitale medier. Eller snarere et centralt spørgsmål i de VOKSNES diskussioner. Formålet med artiklen er at undersøge den meningsfuldhed, som BØRN selv oplever i deres brug af digitale medier, mere specifikt 3D virtuelle verdener. Artiklen tager afsæt i en kvalitativ undersøgelse af børns aktiviteter i en virtuel verden i en forskningsbaseret fritidsaktivitet. På baggrund af undersøgelsen og den generelle debat fremstår to temaer som centrale for at forstå børns virtuelle aktiviteter: leg og forskellige måder at fremstille- og positionere sig selv på. Artiklen fremsætter en forståelse af børns virtuelle udtryk som personlige narrativer, der understøtter barnets oplevelse af sig selv. De virtuelle narrativer har imidlertid andre betingelser for at udfolde sig, fordi de konstrueres i en virtuel kontekst. Argumentet i artiklen er, at den virtuelle kontekst kan forstås som en legekontekst bestående af tre virkelighedssfærer, hvilket dels illustrerer det attraktive handlerum i den virtuelle kontekst og dels illustrerer, hvordan den virtuelle kontekst relateres til andre dele af børnenes liv

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

4

Berg, Matilde Risopatron. "Færre provoserte aborter." Tidsskrift for Den norske legeforening 136, no. 16 (2016): 1345. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.16.0638.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

5

Leirset, Espen. "Gjennomføringskraft krever færre kokker." Stat & Styring 25, no. 02 (June 10, 2015): 2–3. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2015-02-02.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

6

Hem, Erlend. "Smertebehandling gir færre atferdsproblemer." Tidsskrift for Den norske legeforening 131, no. 23 (2011): 2323. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.1171.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

7

Haugersveen, Thomas, and Henrik Pryser Libell. "FÆRRE VIL BLI DIPLOMAT." Stat & Styring 18, no. 03 (October 14, 2008): 4–5. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2008-03-03.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

8

Aspøy, Arild. "Færre økonomer, flere demokrater." Stat & Styring 26, no. 02 (June 7, 2016): 36–37. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2016-02-13.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

9

Berg, Matilde Risopatron. "Færre dør av malaria." Tidsskrift for Den norske legeforening 137, no. 5 (2017): 352. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.17.0093.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

10

OVERSKEID, GEIR. "Gir sjåføropplæringen færre bilulykker?" Nordisk Psykologi 43, no. 1 (January 1991): 52–61. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1991.10637024.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

11

Holen, Øyunn. "Færre dør av meslinger." Tidsskrift for Den norske legeforening 132, no. 15 (2012): 1741. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.0829.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

12

Størdal, Ketil. "Pneumokokkvaksinen gir færre luftveisinfeksjoner." Tidsskrift for Den norske legeforening 132, no. 23 (2012): 2607. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.1278.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

13

Berg, Matilde Risopatron. "Færre diabetikere får senkomplikasjoner." Tidsskrift for Den norske legeforening 134, no. 12/13 (2014): 1228. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.0687.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

14

Gjersvik, Petter, Marit Saunes, and Øystein Grimstad. "Faste stillinger, færre hudleger." Tidsskrift for Den norske legeforening 134, no. 23/24 (2014): 2244. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.1345.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

15

Helsingen, Lise Mørkved. "Sjekklister gir færre komplikasjoner." Tidsskrift for Den norske legeforening 135, no. 14 (2015): 1244. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.15.0618.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

16

Vikingsdal Andersen, Torbjørg. "Undervisning gir færre dødfødsler." Sykepleien Nett 98, no. 10 (2010): 62–65. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienn.2010.0092.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

17

Vikingsdal Andersen, Torbjørg. "Undervisning gir færre dødfødsler." Sykepleien 98, no. 10 (2010): 62–65. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2010.0092.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

18

Otterstad, Hans Knut, and Trond Birkestrand. "Færre overliggere i sykehus." Sykepleien 102, no. 02 (2014): 49–51. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2014.0014.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

19

Engh, Elin, and Liv Wergeland Sørbye. "Oppfølging gir færre hoftebrudd." Sykepleien, no. 8 (September 2015): 46 49. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2015.54970.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

20

Haugen, Trine. "Færre barn med Downs syndrom." Tidsskrift for Den norske legeforening 130, no. 5 (2010): 468. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.10.0170.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

21

Ellingsen, Christian, and Jan Mæhlen. "Heller flere enn færre obduksjoner." Tidsskrift for Den norske legeforening 130, no. 11 (2010): 1121. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.10.0469.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

22

Hem, Erlend. "Quetiapin gir færre nye psykoser." Tidsskrift for Den norske legeforening 130, no. 21 (2010): 2101. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.10.1068.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

23

Helland, Åslaug. "Færre kalorier gir bedre hukommelse." Tidsskrift for Den norske legeforening 129, no. 7 (2009): 611. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.0283.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

24

Helland, Åslaug. "Færre kalorier gir bedre hukommelse." Tidsskrift for Den norske legeforening 129, no. 9 (2009): 894. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.0436.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

25

Sagsveen, Mette. "Færre komplikasjoner ved laparoskopisk kolektomi." Tidsskrift for Den norske legeforening 129, no. 12 (2009): 1203. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.0611.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

26

Haugen, Trine B. "HPV-vaksinering gir færre kjønnsvorter." Tidsskrift for Den norske legeforening 133, no. 14 (2013): 1441. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.0637.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

27

Ness, Ewa, Bjørg Antonsen, Morten Grøvli, Knut-Erik Hymer, Inger Jakobsen, Kari-Venke Lindkvist, Lars Lien, et al. "Færre tvangsinnleggelser – dilemmaer og utfordringer." Tidsskrift for Den norske legeforening 136, no. 7 (2016): 598–99. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.15.1031.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

28

Reinar, Liv Merete. "Utskrivningsplan kan gi færre reinleggelser." Sykepleien Forskning 8, no. 1 (2013): 8–9. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienf.2013.0027.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

29

Hanestad, Tone, Mette Grønli, Torkil Berge, and Anne Fjell. "Gir færre tilbakefall av psykose." Sykepleien, no. 2 (January 2012): 66–68. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2012.0012.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

30

Solheim Nilsen, Hilde, Lisbeth Nerdal, and Johanne Alteren. "Nytt medisinrom ga færre feil." Sykepleien 101, no. 06 (2013): 60–62. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2013.0056.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

31

Halleraker, Jan Helge. "– Vi bør spise færre karbohydrater." Sykepleien, no. 5 (May 2013): 60–61. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2013.0077.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

32

Lahrmann, Harry, and Anne Vingaard Olesen. "Nye veje mod færre cykelulykker." Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University 30 (August 7, 2023): 30–39. http://dx.doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7895.

Повний текст джерела

Анотація:

Vejen mod et bæredygtigt transportsystem er flere cykelture, men samtidig er cyklister en udsat trafikantgruppe med en langt større risiko for at komme i ulykke end bilister. Flere cykelstier har i mange år været svaret på denne udfordring, men der er god evidens for, at traditionelle cykelstier langs byernes trafikvejene måske nok giver større tryghed, men ikke færre ulykker, oftest flere.I denne artikel argumenteres for, at der er et stort uudnyttet potentiale i at sikkerhedsudvikle cyklen med kørelys, bremselys og blinklys. Men også sidespejle, ABS-bremser og bedre sensorer til motorstyring på elcykler. Det foreslås også at indføre et EURO NCAP1 for cykler.Der bør også arbejdes med tiltag rettet mod cyklisten. Der nævnes kampagner for anvendelse af pangfarvet beklædning, krav om cykelhjelm, forbud mod brug af hovedtelefoner og promillegrænse for cyklister.Så diskuteres tiltag rettet mod infrastrukturen, hvor der argumenteres for, at anlægges cykelstier bør krydsningskonflikter mellem biler og cykler være løst i tid eller rum – ellers er en bedre løsning måske at droppe cykelstien og lade cyklerne køre sammen med bilerne på cykelgader med en hastighedsgrænse på 30 km/t.Behovet for gode og tyverisikre parkeringsforhold for cyklister diskuteres også, og endelig påpeges at bedre drift og vedligeholdelse af eksisterende cykelinfrastruktur er vigtig både for at forebygge cykelulykker og for at få flere til at cykle.

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

33

Østergård, Uffe. "Færøerne: Nation eller stat?" Udenrigs, no. 1 (March 1, 2008): 54–72. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.119463.

Повний текст джерела

Анотація:

Er Færøerne en nation uden stat? Det mener næsten alle færinger. Mange – muligvis et flertal – ønsker at gå skridtet videre til en helt uafhængig national stat med økonomisk og muligvis også fuld politisk uafhængighed af Danmark.

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

34

Øiern, Tone. "Flere i arbeid, færre på ytelser." rus & avhengighet 9, no. 01 (February 13, 2006): 32–34. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-2834-2006-01-22.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

35

Brodwall, Kristoffer. "Færre dør av malaria på Zanzibar." Tidsskrift for Den norske legeforening 131, no. 8 (2011): 796. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.0342.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

36

Hagen, Inger Marie. "Flere styrer – færre ansattevalgte styremedlemmer." Søkelys på arbeidslivet 34, no. 04 (November 22, 2017): 252–72. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-7989-2017-04-02.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

37

Fougner, Jan. "Gir mer straff færre alvorlige arbeidsulykker?" Lov og Rett 52, no. 02 (February 11, 2013): 131–51. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-2013-02-02.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

38

Karlsen, Heidi, Beate Andersen, Egil Bekkhus, and Lillian Lillemoen. "Akuttkompetanse i omsorgsbolig gir færre reinnleggelser." Sykepleien, no. 70161 (May 2018): e-70161. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2018.70161.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

39

Losvik, Ole Kristian. "Dobbel platehemming gir færre nye hjerneslag." Tidsskrift for Den norske legeforening 133, no. 18 (2013): 1923. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.1064.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

40

Otterstad, Hans Knut. "Hvorfor har små kommuner færre overliggere?" Sykepleien, no. 2 (February 2017): 56–59. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2017.60451.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

41

Sandvik, Hogne, and Steinar Hunskår. "Hygienekampanjen høsten 2009 - færre infeksjonstilfeller på legevakt?" Tidsskrift for Den norske legeforening 131, no. 7 (2011): 680–82. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.10.1429.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

42

Abrahamsen, Bente. "Færre menn enn kvinner fullfører kvinnedominerte profesjonsutdanninger." Tidsskrift for samfunnsforskning 61, no. 03 (August 24, 2020): 241–54. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-291x-2020-03-03.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

43

Wirkola, Maria. "Kommuner trenger færre dommere og flere medspillere." Plan 54, no. 2 (June 29, 2022): 16–17. http://dx.doi.org/10.18261/plan.54.2.4.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

44

Sørensen, Ole H., Niels Glæsner, and Agnete Meldgaard Hansen. "Større og færre: Fusioner i velfærdsstatens institutioner." Tidsskrift for Arbejdsliv 24, no. 2 (June 23, 2022): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133016.

Повний текст джерела

Анотація:

I løbet af de sidste 25 år har der kunnet observeres en klar trend i den danske offentlige sektor: Hvor der i løbet af det 20. århundrede havde udviklet sig et institutionslandskab med et højt antal små og organisatorisk relativt simple institutioner, har vi siden slutningen af 90’erne set et skift over mod større, mere komplicerede organisationer i et lavere antal. Som illustrativt eksempel kan man pege på tendensen, som den klart kommer til udtryk på alle niveauer i den danske undervisningssektor – fra grundskolerne over gymnasierne og til de videregående institutioner. I januar 2007 blev 12 universitets-institutioner og 13 sektorforskningsinstitutioner reduceret til 11 institutioner (Aagaard et al., 2016; Hansen, 2012) gennem omfattende fusioner. Inden for professionsuddannelserne fandtes der op til år 2000 mere end 100 individuelle institutioner (Undervisningsministeriet, 1998). 20 år senere er langt størstedelen af disse fusioneret ind i de store regionale professionshøjskoler. Også i ungdomsuddannelserne har der været mange fusioner. Således blev der ifølge Undervisningsministeriet udført 82 fusioner i sektoren mellem 1999 og 2017 (Undervisningsministeriet, 2019). Under varierende omstændigheder kan en lignende trend observeres inden for eksempelvis sundhedssektoren, de kommunale forvaltninger samt politi- og retsvæsen. Ikke kun fysiske og organisatoriske sammenlægninger har præget organisationslandskabet i den offentlige sektor, men også beslægtede omorganiseringer. Her kan nævnes klyngedannelser i daginstitutioner, skabelse af campusmiljøer, administrative fællesskaber, oprettelsen af supersygehuse, plejecentre med fælles ledelse, større hjemmeplejedistrikter mv. Fusioner skal ikke bare forstås som administrative spareøvelser, hvis effekter skal opgøres i kroner og ører. De er levede og erfarede processer, som former arbejdslivet for individer og fællesskaber. De påvirker blandt andet styring og ledelse, faglighed og tværfaglighed, kvalitet og standardisering, medarbejdertrivsel m.m. Formålet med dette temanummer er at belyse de mange og forskelligartede konsekvenser, udviklingen mod færre, større, mere komplekse og ofte mere centraliserede organisationer har for arbejdslivet i velfærdsstaten. Der har ikke været megen opmærksomhed på arbejdslivskonsekvenserne af de fusionsprocesser, som har præget det danske institutionslandkort de sidste 25 år. Nogle af de konsekvenser og problematikker, som tidligere har været drøftet, er: de øgede ledelsesspænd (Holm-Petersen et al., 2015), betydningen af kultur (Holm-Petersen, 2007), ledelsesstrategier (Glæsner, 2018) og rammerne for organisatorisk integration (Aagaard et al., 2016). Der er en række af andre temaer, som aktualiseres, når organisationer fusioneres og som kan forfølges yderligere ved at stille skarpt på fusionstrenden. Ordet sammenlægning kan fx give indtryk af, at processen primært handler om at samle organisationer geografisk. I mange tilfælde er der imidlertid tale om geografisk status quo eller måske endda decentraliseringer inden for en organisatorisk centralisering, hvilket kan give anledning til øgede spændinger mellem en centraliseret, fjernstyrende administrativ ledelse og de lokale faglige miljøer. Dette var fx tilfældet i forbindelse med nogle af fusioneringerne af universiteterne, mens der i andre tilfælde også blev relokaliseret medarbejdere. Endvidere har sammenlægninger og øget organisationsstørrelse, med eller uden fysisk relokalisering, nærmest uundgåeligt konsekvenser for de faglige fællesskaber og den faglige identitet. Fællesskaber kan blive styrket, fordi den øgede organisationsstørrelse kan give mulighed for større og mere specialiserede faglige grupperinger, men det kan modsat skabe udfordringer, når tidligere sammentømrede grupper, med forskellige samarbejdskulturer og faglige normer, skal finde sammen (Giessner et al., 2016). Fusioner sker i nogle tilfælde ind i nye og mere moderne faciliteter, som skaber bedre rum for kreativitet og udfoldelse. Men i andre tilfælde skal der rykkes sammen, og nogle medarbejdere kommer til at miste muligheder og privilegier, hvilket kan føre til samarbejdsproblemer (Moltke, 2014). Derudover ligger der ofte ønsker om økonomiske fordele bag fusioner. Der kan spares ressourcer i den centrale administrative del af organisationen og skabes stordriftsfordele i HR, IT og andre stabsfunktioner. Drømmen er, at fagligheden styrkes og arbejdsprocesser kan effektiviseres gennem større specialisering og styrket arbejdsdeling. Sådanne visioner er ofte eksplicitte og afgørende for, at beslutninger om fusioner og forandringerne fremlægges som logiske og rationelle. Således gøres processerne blot til et spørgsmål om at realisere potentialerne gennem god forandringsledelse. I mange tilfælde høstes stordriftsfordelene dog allerede, inden de reelt set indtræffer – hvis de overhovedet indtræffer (Rosenkilde, 2016) – hvilket udsulter organisationen og kan vanskeliggøre en succesrig sammenlægning. Herudover ligger der ofte en standardisering implicit i jagten på stordriftsfordele, som ikke tager højde for de mange lokale forskelle, som bliver fusioneret ind i den nye organisation. I forlængelse af de ovenstående problematikker har forskningen i fusioner siden 1980’erne tematiseret oplevelser af stress og usikkerhed blandt medarbejderne som en typisk effekt af de mange forandringer, som følger, når organisationer lægges sammen. Marks og Mirvis beskrev i 1985 denne medarbejdererfaring som ”fusionssyndromet”, og dette tema har været centralt i den efterfølgende forskning (Marks & Mirvis, 1985; Harman, 2002; Seo & Hill, 2005; Cartwright et al., 2007). Dette peger i retning af et behov for stærke faglige fællesskaber og kompetent ledelse, som har blik for social, faglig og organisatorisk forandringsledelse. Fusioner er en vanskelig udfordring for ledelsen, og ikke mindst for mellemlederne, hvis arbejdsliv kan blive voldsomt udfordret, når de kommer i et krydspres mellem ledelsesmæssige, organisatoriske og strategiske krav fra den centrale ledelses side og modstand og kritik fra de fagprofessionelle. Balanceringen af medarbejdernes og ledernes egen trivsel i disse komplekse organisatoriske processer kan være vanskelig, og der har været en øget tendens til, at mellemledere oplever et forværret psykisk arbejdsmiljø (Skakon et al., 2010). I dette temanummer bringer vi en række bidrag, der på hver sin vis supplerer og udvider de ovenstående forståelser af, hvordan organisationssammenlægninger former arbejdslivet i den offentlige sektor på godt og ondt.

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

45

Read, J. F., and R. T. Pollard. "Water Masses in the Region of the Iceland–Færoes Front." Journal of Physical Oceanography 22, no. 11 (November 1992): 1365–78. http://dx.doi.org/10.1175/1520-0485(1992)022<1365:wmitro>2.0.co;2.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

46

Hansen, Tore. "Kan Norge bli mer demokratisk med færre kommuner?" Norsk statsvitenskapelig tidsskrift 31, no. 01 (April 24, 2015): 62–73. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2936-2015-01-06.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

47

Andresen, Herbjørn. "Ny arkivlov med færre krav, og mer frihet." Stat & Styring 29, no. 03 (September 26, 2019): 40–43. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2019-03-13.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

48

Marcussen, Martin. "Redaktionelt forord." Økonomi & Politik 93, no. 4 (December 14, 2020): 3–4. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93i4.123397.

Повний текст джерела

Анотація:

Tilbage i 1990’erne var der ikke meget godt at rapportere om fra Færøerne. »Færøerne er gået i fisk« (Ekstra Bladet, 7. oktober 1990), »fisk eller fallit på Færøerne« (Berlingske Tidende, 17. november 1990), »Krisen kradser under uldtrøjen« (Berlingske Tidende, 13. april 1992), »Der lukkes og slukkes på Færøerne« (Ritzaus Bureau, 2. november 1992), »Ø i dyb krise« (Berlingske Tidende, 4. marts 1993), »Færinger kræver øget selvstyre« (Berlingske Tidende, 22. februar 1995) er bare nogle af de mange skæbnesvangre overskrifter, der beskrev, at Færingerne reelt var på fallittens rand.

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

49

Schreiner, Ragnhild, and Simen Markussen. "NAV-reformen: «Færre i arbeid og lenger på trygd»." Søkelys på arbeidslivet 29, no. 01-02 (May 22, 2012): 151–62. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-7989-2012-01-02-09.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

50

Pleym, Karin, and Merethe Westberg. "God sykepleie gir færre komplikasjoner ved diabetes type 2." Sykepleien, no. 87875 (2022): e-87875. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2022.87875.

Повний текст джерела

Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

Ми пропонуємо знижки на всі преміум-плани для авторів, чиї праці увійшли до тематичних добірок літератури. Зв'яжіться з нами, щоб отримати унікальний промокод!