Щоб переглянути інші типи публікацій з цієї теми, перейдіть за посиланням: Det kritiska perspektivet.
Статті в журналах з теми "Det kritiska perspektivet"
Оформте джерело за APA, MLA, Chicago, Harvard та іншими стилями
Ознайомтеся з топ-50 статей у журналах для дослідження на тему "Det kritiska perspektivet".
Біля кожної праці в переліку літератури доступна кнопка «Додати до бібліографії». Скористайтеся нею – і ми автоматично оформимо бібліографічне посилання на обрану працю в потрібному вам стилі цитування: APA, MLA, «Гарвард», «Чикаго», «Ванкувер» тощо.
Також ви можете завантажити повний текст наукової публікації у форматі «.pdf» та прочитати онлайн анотацію до роботи, якщо відповідні параметри наявні в метаданих.
Переглядайте статті в журналах для різних дисциплін та оформлюйте правильно вашу бібліографію.
1
Kjærgård, Jonas Ross, Jakob Ladegaard, and Tue Andersen Nexø. "Redaktionens introduktion til Joseph Vogl: Markedets idyl." K&K - Kultur og Klasse 45, no. 124 (December 31, 2017): 10. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v45i124.103642.
Повний текст джерелаАнотація:
Joseph Vogl (f. 1957) er professor i litteratur- og kulturvidenskab ved Humboldt Universitet i Berlin og gæsteprofessor på Princeton University. Hans akademiske arbejde har de seneste år især omhandlet økonomisk teori og historie set fra et idé- kultur- og litteraturhistorisk perspektiv. Hans disputats Kalkül und Leidenschaft: Poetik des Ökonomischen Menschen (2006) undersøger i dette perspektiv homo economicus’ fødsel og udvikling fra det 17. til det 19. århundrede. Das Gespenst des Kapitals (2010) leverer en kritisk analyse af den liberale doktrin om markedets rationalitet i lyset af den seneste finanskrise. I sin seneste bog, Der Souveränitätseffekt (2015) fortsætter Vogl den kritiske analyse, nu med særligt henblik på de politiske konsekvenser af den stadig tættere alliance mellem staten og markedet.
2
Hansen, Thomas Illum. "Multimodalitet som didaktisk kategori." Learning Tech, no. 5 (December 20, 2018): 60–85. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v4i5.111565.
Повний текст джерелаАнотація:
Udgangspunktet for denne artikel er en kritisk-konstruktiv analyse af en række kernebegreber inden for multimodalitetsteori. Hvordan skal et sammensat begreb som multimodalitet egentlig forstås? Og hvordan kan et sprog om multimodalitet udvikles og anvendes inden for en didaktisk teoridannelse? Det kritiske afsæt danner grundlag for en videreudvikling af den socialsemiotiske teori om multimodalitet i en fænomenologisk retning. Artiklen er derfor bygget op om et dobbelt perspektiv på multimodalitet. Hensigten er en gensidig befrugtning af to traditioner, den socialsemiotiske og den fænomenologiske, med henblik på at udvikle et mere konkret fagsprog om multimodalitet, der kan anvendes til didaktisk analyse. Den kritiske del sætter særligt fokus på modus, modalitet og multimodalitet som kernebegreber i en grundlagsdiskussion. Den konstruktive del giver i forlængelse heraf et bud på, hvordan multimodale tegn kan forstås og analyseres med basis i en fænomenologisk teori om krop, tegn og erkendelse. Det didaktiske perspektiv bliver demonstreret med en eksempelanalyse af en multimodal model i et digitalt læremiddel.
3
Gringer, Bent. "Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte!" Tidsskrift for Arbejdsliv 15, no. 1 (March 1, 2013): 83–93. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i1.108929.
Повний текст джерелаАнотація:
I artiklen diskuteres mindfulness som en mulig løsning på hvordan videnmedarbejderen kan håndtere ændrede vilkår og nye udfordringer. Videnarbejdets karakter og organisationsformer understreger behovet for, at den enkelte kan præstere godt, håndtere usikkerhed, skabe mening og fungere i sociale relationer. Mindfulness kan være en hjælp hertil. Er det godt eller skidt set med den tillidsvalgtes og kollektivets briller? Artiklen argumenterer for, at hvis mindfulness indføres på den rigtige måde, er det overvejende godt, og at vi bør sige 'ja tak' til mindfulness på arbejdspladserne. I afslutningen rejses et kritisk perspektiv på, hvornår man som TR kan bruge den kritiske arbejdsmiljøforskning: Den skal hjælpe os med at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter.
4
Larsen, Øjvind. "Kamp om Anerkendelse versus Kommunikativ Handlen – En komparativ analyse af Praksisbegrebet i Honneths og Habermas’ politiske filosofi og politiske sociologi." Dansk Sociologi 31, no. 2 (September 8, 2020): 53–75. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i2.6345.
Повний текст джерелаАнотація:
Aristoteles grundlægger et praksisbegreb, som bliver et af de fundamentale begreber i den politiske filosofi og den politiske sociologi. Hegel giver dette praksisbegreb en ny skikkelse med sit begreb om praksis som sædelighed. Habermas og Honneth tager begge udgangspunkt i den unge Hegels skrifter, når de skal forsøge at formulere det væsentlige i Hegels praksisfilosofi i et nyt begreb, som kan være aktuelt for vor tids politiske filosofi og politiske sociologi. Habermas sætter i en smart hermeneutisk manøvre sproget ind som erstatning for Hegels åndsbegreb. Med dette nye grundlag lykkes det Habermas at formulere en praktisk filosofi, i hvilken både praksis og sædelighed sammenfattes i den kommunikative handlen. Habermas’ politiske filosofi fører direkte over i den politiske sociologi, hvor den kan indgå i en empirisk orienteret politisk-sociologisk udforskning af det moderne samfunds institutioner. Honneth er kritisk over for Habermas’ sprogliggørelse af den politiske-sociologi. Honneth ønsker at holde fast i den klassiske kritiske teoris substantielle perspektiv. Honneth lægger vægt på den unge Hegels begreb om kamp om anerkendelse, som han sætter ind i et moderne demokratisk perspektiv. Honneths politiske sociologi har vist sig empirisk relevant i udforskningen af konfliktforhold og krænkelser i samfundets institutioner.
5
Bakken, Anja Synnøve. "When teachers talk about films: An investigation into some aspects of English teachers’ discursive practices." Acta Didactica Norge 10, no. 1 (February 9, 2016): 5. http://dx.doi.org/10.5617/adno.2513.
Повний текст джерелаАнотація:
Denne artikkelen utforsker hva atten ungdomsskolelærere sier om læringsverdien av film i engelskundervisningen. De filmene lærerne nevner er hovedsakelig fiksjonsfilmer om forhold i den engelskspråklige verden eller filmatiseringer av skjønnlitterære verk. Hvordan begrunner lærene bruken av disse filmene? Hvilke ytre forhold kan bidra til lærernes meningsskaping omkring filmbruk? Jeg bruker perspektiver fra Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse for å utforske trekk ved lærernes refleksjoner i intervju. Jeg inndeler lærernes meningsskaping i fire antakelser om filmens læringsverdi; den referensielle, den kompensatoriske, den emosjonelle og den språklige verdien. Videre skisserer jeg hvordan disse refleksjonene kan knyttes til omliggende diskurser om hva man kan lære av film; i engelskfaget, i media og i lys av mer abstrakte diskurser om deltakelse og demokrati i norsk skole. Det synes å være enighet om at film fortjener en plass i engelskundervisningen. Imidlertid virker det som om forestillinger om filmens læringsverdi representerer en blindsone som i liten grad har fått kritisk et søkelys. Jeg mener at de perspektivene som belyses i denne artikkelen kan være gjenstand for diskusjon både i engelskfaget og på tvers av fag.Nøkkelord: fiksjonsfilmer, engelskundervisning, kritisk diskursanalyse, læreres diskursive praksiserAbstractWhen teachers say: “you can learn a lot from films”, what does this imply? This article explores interviews with eighteen Norwegian English teachers about the learning value of films in the lower secondary classroom. The films that these teachers talk about are mostly fiction films about conditions in the English-speaking world or film adaptations of literary texts. This article focuses on the teachers’ reasoning about fiction films. I use perspectives from critical discourse analysis (CDA) to explore how the teachers justify their choices and what notions of films they can be seen to rely on. There appears to be some sort of general agreement in the field of English teaching that films deserve a place in the classroom. Still, notions about the value of classroom film use might represent a blind spot that has escaped scrutiny.Keywords: fiction films, EFL teaching, critical discourse analysis, teachers’ discursive practices
6
Tredinnick, Luke. "The analogue library in the digital world. Professional education and the changing face of librarianship." Dansk Biblioteksforskning 5, no. 2/3 (October 26, 2009): 37–50. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v5i2/3.97448.
Повний текст джерелаАнотація:
Artiklen undersøger forskningsbibliotekernes aktuelle udfordringer i perspektivet af de senere års udvikling i forskningspublicering og informationssøgning. Artiklen hævder, at biblioteksprofessionen står over for en række alvorlige udfordringer. Traditionelt har biblioteker spillet en central rolle i facilitering og supportering af forskningsprocessen ved at stille information til rådighed og gøre denne tilgængelig. I de seneste to årtier er denne rolle i stigende grad blevet undermineret af udviklingen i forskningspublicering, informationssøgning og genfinding. I takt med at informationsprocessens “indhold” er flyttet til digitale platforme, er biblioteket ikke længere det tyngdepunkt, hvorom forskningsprocessen bevæger sig. Artiklen argumenterer for, at der er brug for at gentænke, hvordan biblioteksprofessionen kan tilføre informationssamlinger yderligere værdi gennem professionelle aktiviteter, der har betydning for forskningsprocessen og fremtidens institutioner. Artiklen hævder, at der er brug for, at biblioteksprofessionen engagerer sig kritisk i de grundlæggende debatter og tendenser, der informerer forskningsaktiviteter. En måde at tilvejebringe dette kritiske engagement kan være via en ny generation af biblioteks- og informationsfaglige kvalifikationer og kompetencer.
7
Bondebjerg, Ib. "Kritisk teori, æstetik og receptionsforskning." MedieKultur: Journal of media and communication research 4, no. 7 (January 26, 1988): 26. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.765.
Повний текст джерелаАнотація:
Det er receptionsforskningens uomtvistelige fortjeneste, at den har sat focus på modtagernes oplevelser og vurderinger. Brugerne tages tilsyne- ladende alvorligt, i modsætning til den kritiske teori (Frankfurterskolen m.v.), der i debatten om receptionsforskningen er blevet beskyldt for at være formynderisk: Den tager stilling til æstetisk og indholdsmæssig kvalitet på brugernes vegne. I denne artikel forsøger Ib Bondebjerg at fastholde en del næsten glemte, men fundamentale nuancer (ikke mindst mht. tekstens status i forhold til oplevelsen) i både den kritiske teori, semiotikken og dele af receptions- forskningen. Hermed bidrages til den diskussion om hvem der skal fast- lægge den kulturelle og æstetiske værdi i et medieprodukt som tages op af både Jensen, Schrøder og Skovmand i dette nummer. Indirekte viser Bondebjerg, at der sker en afpolitisering af medierne, hvis de alene eksisterer i en uproblematiseret relation mellem afsender og modtager. Populært TV konstrueres jo netop så det fremtræder lyst- og spændings- fyldt og kommer herved til at virke som et passivt spejl for modtagerne. Hvis kunsten forråder det smertefulde og tabuiserede, bliver den ufarlig. Mediernes eneste formål bliver da at igangsætte et på forhånd kalkuleret ping-pong-spil mellem den enkeltes erfaringer, oplevelser og fantasier. Heroverfor stiller Bondebjerg den demokratiske radikalisme hvor æstetik- ken udgør et kampområde. Kunsten er med andre ord en politisk agent, hvor både afsenderen, modtageren og samfundet selv aktivt er med i forandringsprocessen. - "Perspektivet er at gøre modtagerne til kvalifi- cerede producenter i videste forstand".
8
Lund, Birthe. "Bæredygtighedspædagogik og handlekompetence – et velkommen tilbage til 70’erne?" Forskning og Forandring 3, no. 2 (December 15, 2020): 47–68. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v3.2433.
Повний текст джерелаАнотація:
Aktuelle bæredygtighedspædagogiske diskurser taler for udvikling af empowerment kritisk tænkning og holdningsændring. Dermed trækkes spor til 70’ernes kritiske pædagogik og aktivistiske græsrodsbevægelser, og derfor analyseres forholdet mellem forestillingsevne, kritik og (pædagogisk) handlen med særlig fokus på udvikling af handlekompetence, der er knyttet til bæredygtig udvikling. FN’s Verdensmål fremstår som en diskursiv ramme for bæredygtighedspædagogikken og adresserer centrale værdispørgsmål som lighed og retfærdighed, og dermed udfordres forskellige demokratiforståelser og dermed også dannelsesidealer. Bæredygtighedspædagogikken tematiserer forholdet mellem individuel handling og samfundsmæssige behov med krav om adfærdsændringer og bidrager til at politisere pædagogikken. Klimaforandringer og miljøødelæggelse skaber emotionelle reaktioner, der kan blive drivkraft for miljøaktivisme, som det blev tydeligt i 70’erne, men også kan føre til opgivelse, apati eller handlingslammelse. Tvind Folkehøjskoles bygning af verdens største og teknisk mest avancerede vindmølle i 70’erne analyseres som en markant handlingsorienteret pædagogik, hvis fysiske produkt fik betydning for både vindmølleindustrien og miljøet og synliggjorde en historisk set tæt og kompleks sammenhæng mellem miljøpolitisk aktivisme, kritisk pædagogik og handlekompetence samt ikke mindst den samfundsmæssige betydning af forestillingsevne og teknologisk fantasi. Teoretisk og metodisk er artiklen inspireret af Michel Foucaults diskursanalytiske perspektiv (dvs. magt/modmagt) og C. Wright Mills’ begreber om sociologisk fantasi fra 1959. Derudover inddrages John Deweys pragmatiske handlebegreb og Wolfgang Klafkis dannelsesforståelse.
9
Hvid, Helge. "To be in control — vejen til godt psykisk arbejdsmiljø, læring og innovation?1." Tidsskrift for Arbejdsliv 11, no. 1 (March 1, 2009): 011–30. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i1.108763.
Повний текст джерелаАнотація:
Kontrolbegrebet, som har en lidt anden betydning på engelsk end det har på dansk, har i 30 år haft en central placering i forskningen om psykisk arbejdsmiljø. Artiklen stiller spørgsmålstegn ved, om kontrolbegrebet har samme centrale betydning i det moderne arbejde med værdibaseret teamorganisering, præget af selvledelse. Artiklen konkluderer, at kontrolbegrebet har samme centrale betydning som tidligere, både som kritisk perspektiv og et udviklingsperspektiv på psykisk arbejdsmiljø, men det er nødvendigt, at kontrolbegrebet reformuleres med større vægt på det relationelle. Artiklens pointer illustreres med udviklingen af arbejdet i finansielle institutioner for de medarbejdere, der behandler lånesager.
10
Kjerulf Petersen, Lars. "Livsstilsbegrebet – i miljøsociologisk perspektiv." Dansk Sociologi 22, no. 2 (July 5, 2011): 31–45. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v22i2.3559.
Повний текст джерелаАнотація:
Denne artikel tager livsstilsbegrebet op til diskussion og gør det ud fra et miljøsociologisk perspektiv, men med relevans for sociologien i almindelighed. Livsstilsbegrebet er af stor betydning i miljøsociologien – og i sociologien generelt – fordi studiet af livsstil muliggør en forståelse af samspillet mellem en række forskellige dynamikker der former alle dele af livsførelsen for individet og i en større samfundsmæssig sammenhæng. Der er imidlertid behov for at gøre op med nogle af de erkendelsesmæssige blindgyder som livsstilsbegrebet ofte ender i. Det gælder især forestillingen om livsstil som status- og identitetssignal. Frem for alene at fokusere på identitetssignalet og selvidentiteten som den kritiske parameter i livsstilen argumenterer artiklen for, at man først og fremmest skal forstå livsstil som handlemåder og praksisformer der er formet af blandt andet det kropslige, det kulturelle og det materielle. Artiklen er blevet til på baggrund af et projekt om Livsstil og Naturkvalitet i Byrummet; projektet er finansieret af Realdania og Danmarks Miljøundersøgelser.
ENGELSK ABSTRACT:
Lars Kjerulf Petersen: The Concept of Lifestyle – from the Perspective of Environmental Sociology
The concept of lifestyle is of great significance in environmental sociology – and in sociology in general – because studies of lifestyle enable a deeper understanding of interactions between different social dynamics affecting all aspects of everyday life. This article explores the concept of lifestyle from the perspective of environmental sociology, but with relevance for sociology in general. The article argues that it is necessary to reorient lifestyle studies and redefine the concept itself. In particular, the idea of lifestyle as a signal of status and identity needs to be reconsidered. Instead of focussing on identity and signalling as the critical factors of lifestyle, the concept needs to be understood in terms of patterns of practice which are dialectically shaped by cultural, material and bodily orders.
Key words: Lifestyle, environment, practice, identity, materiality.
11
Christensen, Tina Dransfeldt. "Forord." Tidsskrift for Islamforskning 11, no. 1 (December 19, 2017): 4. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v11i1.102864.
Повний текст джерелаАнотація:
Vi er i redaktionen på Tidsskrift for Islamforskning glade for at kunne præsentere dette temanummer om islam, modernitet og subjektivitetsdannelse. Det kollektive forskningsprojekt “Modern Muslim Subjectivities” (2013-2018) indskriver sig i en langstrakt, men til stadighed aktuel postkolonial diskussion om brugen af såkaldt vestlig videnskabsteori i studiet af islam og den muslimske verden. Er moderne muslimsk subjektivitetsdannelse fundamentalt forskellig fra vestlig subjektivitetsdannelse, og kalder studier af islam og muslimer derfor på andre metoder og teorier end såkaldt vestlig videnskabsteori? Det er et af det kollektive forskningsprojekts hovedspørgsmål, som artiklerne i dette temanummer går kritisk til.Som Homi K. Bhabha allerede i 1984 argumenterede, er ideen om en universel og neutral videnskabsteori stærkt eurocentrisk, og den er sjældent kritisk bevidst om egne grundantagelser og blinde vinkler. Men modargumentet, at historisk og ideologisk bestemt vestlig modernitet, herunder individualisme, liberal humanisme, autonomi, fremskridt osv., ikke adækvat kan beskrive det “koloniale subjekts” (her: muslimers) erfaringer, indskriver sig, ifølge Bhabha, i det samme epistemologiske system, hvor modsætningen til vestlig videnskabsteori bliver blind imitation af en “autentisk” og “eviggyldig” tradition.I stedet for at lade kanoniske tekster og autoritative fortolkninger af disse være målestok for moderne muslimsk subjektivitetsdannelse – en metode, som har karakteriseret den orientalistiske forskningstradition – analyserer de delprojekter, som præsenteres i temasektionen, sociale praksisser og religiøse diskurser med udgangspunkt i såkaldt vestlig socialteori. Formålet er at udfordre den antagelse, at muslimsk subjektivitetsdannelse skulle være fundamentalt anderledes end vestlig subjektivitetsdannelse og at diskutere moderne subjektivitetsdannelse som en flertydig størrelse. Det vil sige, at delprojekterne opererer ud fra den antagelse, at man uden at universalisere kan anvende vestlig socialteori i studiet af islam og muslimer, og at ny empiri omvendt kan bidrage til en kritisk udvikling af eksisterende teorier om modernitet og subjektivitetsdannelse.Sociolog Abdelkébir Khatibi har i denne sammenhæng bl.a. peget på nødvendigheden af en dobbeltkritik. Det vil sige, en samtidig kritik af ideen om, at alene vestlig videnskabsteori er universaliserbar, mens ikke-vestlig teori altid er kulturspecifik og kun anvendelig i den kontekst, den er udtænkt. Khatibis dobbeltkritik har i den forstand til formål at dekonstruere det hierarkiske forhold mellem vestlig tænkning og arabisk tænkning og forestillingen om, at modernitet er et vestligt fænomen, som muslimer enten kan imitere på bekostning af deres egen kulturelle og religiøse tradition eller afvise for at beskytte sidstnævnte. I denne forstand hænger Mounir Ainouz’ artikel “Reformbevægelsen: Liberal salafiyya i Marokko” i den åbne sektion af dette nummer fint sammen med temanummerets artikler. Som et hybridfænomen er den marokkanske liberale salafisme netop et udtryk for, at modernitet kan antage mange former, og at ny empiri kan udfordre vores forståelse af forholdet mellem tradition og modernitet. Samtidig viser Ainouz, at arabiske kritikere som Muhammad ‘Ābed al-Jābrī kan bidrage med kritiske perspektiver på aktuel forskning i salafisme, som i høj grad har fokuseret på terror, militant aktivisme og ekstremisme på bekostning af salafistiske bevægelser, der udfordrer vores forståelse af salafisme og demokrati som hinandens modsætninge.Ph.d. og lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Kirstine Sinclair, er gæsteredaktør på temasektionen, og artiklerne heri er præsenteret i hendes indledning.God læselyst!
12
Melander, Preben. "Økonomifolk har også et etisk og æstetisk samfundsansvar." Samfundslederskab i Skandinavien 33, no. 4 (October 5, 2018): 341–57. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i4.5569.
Повний текст джерелаАнотація:
Med økonomistyringens faglige tilgang anlægges primært et rationelt og funktionelt perspektiv på styringens design, dens organisatoriske former og arbejdspraksis. Debatten om økonomistyringens teknologiske og metodemæssige anvisninger dominerer i dag såvel forskningen som videnformidlingen på feltet. Fokus ligger her oftest på, hvordan man får økonomistyringens rationelle opskrifter overført og transformeret til organisationers styringspraksis, ofte anskuet i et beskrivende, institutionelt og evidensbaseret topdown perspektiv. Kun sjældent anskues styringens design og anvendelse som en emergerende konsekvens af organisationers og menneskers mangfoldighed, værdier, refleksioner, relationer, fantasi og kreativitet set med kritiske og humanistiske øjne. Når det sker, er fokus ofte flyttet uden for økonomistyringens faglige regi og udfoldes i ledelses- og organisationsteoriens begrebsdannelser.
13
Øksnes, Maria, and Vebjørg Tingstad. "Barneperspektiv i nordisk pedagogikk, barne- og ungdomsforskning." Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk 5 (2019): 46. http://dx.doi.org/10.23865/ntpk.v5.1695.
Повний текст джерелаАнотація:
Senhøstes 2017 arrangerte forskere ved Institutt for pedagogikk og livslang læring og Institutt for lærerutdanning, NTNU, et forskningsseminar om barneperspektiv i pedagogikk-, barne- og ungdomsforskning. Begrepet barneperspektiv ble drøftet ut fra ulike faglige ståsteder, som pedagogikk, filosofi, antropologi og tverrfaglig barneforskning. Bakgrunnen for seminaret var et ønske om å holde levende en diskusjon om hva man kan forstå med barneperspektiv i forskningen - undersøke spørsmål som hvordan syn på barn og barndom endrer seg over tid, hvilke temaer det forskes på, og hvilke teoretiske perspektiver forskningen forholder seg til. Samlet sett ønsket vi med seminaret å undersøke med et kritisk blikk ulike måter å posisjonere barn og barndom på i dag, og på det grunnlaget åpne opp for aktuelle problemstillinger for videre forskning på feltet.
14
Bjærke, Line Ottesen. "Å trives med/i motstand?" BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 37, no. 2 (June 19, 2019): 99–105. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v37i2.3091.
Повний текст джерелаАнотація:
Dette essayet handler om mulige sammenhenger mellom barns trivsel i barnehagen og barns motstandshandlinger.Begrepet motstand er tatt inn i rammeplanen og handler blant annet om å løftefrem kritisk tenkning som en del av barns danningsprosesser. Min påstand er at det er sammenhengmellom det å yte motstand i barnehagen og barns trivsel. Der ansatte i barnehagen ønsker seg glade,fornøyde barn, som med iver deltar i lek og på ulike aktiviteter, kan det hende vi ikke gir motstandenden plassen den fortjener. Trygghet kan være et fundament motstand springer ut av. Men motstandkan også springe ut fra trange rammer for hva som kan sies og gjøres. I begge fall vil det påvirke mulighetenfor å trives i barnehagen.I dette essayet har jeg alliert meg med Hannah Arendts teoretiske perspektiver og lar en enkelhendelse fra barnehagen løpe som en rød tråd i sammenkoblingen av begrepene. Hendelsen er anonymisert,og den skrives i jeg-form fordi det synliggjør en av Arendts viktige poenger, at vi er vesenerav enestående ulikhet fra begynnelse til slutt men alltid omgitt av våre like. Både når vi trives og nårvi yter motstand.
15
Heltoft, Lars. "Offentlighed og Public Relations." MedieKultur: Journal of media and communication research 9, no. 20 (September 1, 1993): 6. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v9i20.964.
Повний текст джерелаАнотація:
Lars Heltoft, der er en af grundlæggerne af Public Relationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, kaster i artiklen et kritisk blik på den akademiske forskning i feltet public relations. Selv i nyere udgaver af PR-forskningen - af mange anset for "progressive", f.eks. James Grunings og Jon Whites arbejder - ser Lars Heltoft tydelige spor af PR- professionens selvforståelse og legitimationsbehov. Resultatet er, at den "offentlighed", der burde være kernen i den videnskabelige beskæftigelse med public relations, "forsvinder i den blå luft". Han argumenterer for, at Habermas´ forestilling om "offentlighed" stadig institutionaliserer mulig- heden for kritisk diskurs inden for feltet, samtidig med at han i sproghand- lingsteoretisk perspektiv problematiserer Habermas´ legitimationsbegreb, fordi det undtager private virksomheder og organisationer.
16
Jensen, Jeppe Sinding. "Religion og 'evolution'." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 57 (May 30, 2012): 3. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i57.6402.
Повний текст джерелаАнотація:
I et meget bredt perspektiv synes religionen at have en generel historie eller evolution: der er begyndelser, en mængde forandringer over tid og, formodentlig, afslutninger. Evolution har dog været et tabuiseret tema i det meste af det 20. århundredes religionsforskning, men det er ved at ændre sig. Det er dog ikke uproblematisk at bruge begreber som ’evolution’ og ’religion’ og der fordres en vis videnskabsteoretisk og filosofisk omhu for at undgå reifikationer og forsimplinger. I tilfældet ’religion og evolution’ handler det om hvilke elementer og mekanismer, som reelt kan siges at være evolverede og i hvordan det giver mening at tale om evolution på gruppeniveau. I artiklen påpeges det, at der i tilfældet religion snarere (så vidt det empiriske materiale rækker) er tale om forandringer over tid der går i retning af komplikation og differentiering. Dette synes at gælde generelt for sociale og kulturelle institutioner. En væsentlig faktor i denne bevidsthedens historie er den symbolske eksternalisering, som ikke mindst skrift har muliggjort. Her inddrages den canadiske psykolog Merlin Donalds store hypotese om den menneskelig bevidstheds historie og den tilhørende teori om ’hybrid minds’: mennesket som både biologisk og kulturelt væsen, med en bevidsthed som rækker ud over individet. Den refleksive bevidsthed, som dette kan medføre, nemlig udviklingen af de mekanisker, som indgår i den ’kognitive styring’, bevirker at religiøse tolkningssamfund kan blive mere kritisk bevidste og udvikler sekulariseringstendenser. Ved religionens opløsning gennem den kritisk bevidsthed, er der mulighed for at ny forskning i menneskets mentale verden, f.eks. i moralpsykologien, kan danne baggrund for et videnskabeligt funderet og til dels normativt begrundet menneskesyn.
17
Hansen, Holger Bernt. "Grundtvig, Europe and the Third World: Dilemmas and Challenges." Grundtvig-Studier 44, no. 1 (January 1, 1993): 119–40. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16104.
Повний текст джерелаАнотація:
Grundtvig Europa, og Den tredje VerdenAf Holger Bernt HansenProblemstillingen forudsætter, at overvejelser om den aktuelle kultur- og samfundssituation kombineres med historiske perspektiver, såvel om Grundtvigs tanker som også angående den historiske udvikling i forholdet mellem Europa og Den tredje Verden.En kritisk analyse af den nuværende situation i den gamle verden fører til et resultat, der umiddelbart tager sig særdeles pessimistisk ud: b.de det kulturelle arvegods og samfundsidealerne synes at befinde sig midt i en proces præget af nedbrydning og forfald. Det gælder sansen for historien, respekten for det nedarvede; samtidig synes begreber som nation og folk at v.re blevet problematiseret; endvidere kan vi observere, hvordan nøgleinstitutioner som stat og kirke er inde i en forandringsproces, samtidig med at værdinormer skifter karakter.Denne situation overvejes nu i sammenh.ng med den historiske kendsgerning, at Europa i b.de dette og sidste århundrede har været præget af en eurocentrisk forståelse af civilisation med en deraf følgende identifikation af europæisk kulturarv og civilisation slet og ret. Dette forhold havde også vidtrækkende følger for den missionspraksis, der i overvejende grad var bestemmende for de europæiske missionsselskaber, således at koloniseringspolitik og missionsstrategi betingede hinanden.Betragter man imidlertid denne intolerante og ekspansionistiske holdning i forhold til Grundtvigs syn på folkekultur og alle folkeslagenes plads inden for universalhistorien, vil man se, at Grundtvigs tanker har en ganske anderledes tendens end den, der efter hans egen levetid blev den rådende. Ikke desto mindre konstaterer forfatteren i den aktuelle situation en ny og forstærket tendens til europæisk arrogance og magtbevidsthed.Som en kritisk replik ind i denne situation anf.res dels nogle aspekter fra Grundtvigs egen tankeverden, dels nogle eksempler på en mere konstruktiv m.de at anskue forholdet mellem Europa og den tredje verden på. Blandt disse eksempler er der navnlig grund til at faste opmærksomhed ved Kachi Ozumbas erfaringer i forbindelse med forsøget på at omplante Grundtvigs skoletanker til Nigeria. Der lægges vægt på, at der er tale om alt andet end en bevidstløs overtagelse af grundtvigske klicheer, men tværtimod en omhyggelig sigtning og tilpasning. (Se i denne forbindelse K. Ozumbas eget bidrag her i bindet).Endvidere diskuteres Erica Simons bestræbelser på en nyformulering af Grundtvigs skoletanker i sammenh.ng med bevægelsen for ’négritude’, der i 1950’erne var en betydelig faktor i henseende til en øget forståelse for afrikansk folkekultur. Det påpeges imidlertid, at det, med al respekt i øvrigt, også Er påkrævet at stille kritiske spørgsmål til tankegangen bag ’négritude’; f.eks. havde tankegangen en udtalt elitær tendens.Afsluttende diskuteres nødvendigheden af en skånsom afvejning af, hvor det kan forekomme konstruktivt at inddrage Grundtvigs tanker, og hvor det er påkrævet at foretage en justering. Som eksempel på behovet for en revision anføres de problemer, der knytter sig til nation og folkelighed. Nationer og stater er i tredje-verdens sammenh.ng ofte kunstdannelser, der historisk set går tilbage til koloniherrerne. Derfor er det uundgåeligt at tilf.je kategorier som det etniske og stammefællesskabet, hvis man vil finde ind til de strukturer, der bærer modersmålet og det historiske fællesskab. Som en vej frem kan det derfor måske vise sig nødvendigt at tale om demokratisk vækkelse i stedet for national genopvågnen. Nationalitetstanken kan jo, som vi har set sørgeligt mange eksempler på de seneste år, vise sig at v.re b.de fremmedgørende og brugbar som instrument for undertrykkelse af mindretal. Spørgsmålet er da, om vi vil have bedre mulighed for at gengive de universelt gyldige værdier, Grundtvig sigtede til med sin forståelse af den levende folkeånd, hvis vi i stedet benytter det ret forståede demokrati-ideal som ledetråd.
18
Helder, Jørn. "Når samfundslederskab bliver det demokratiske problem." Samfundslederskab i Skandinavien 35, no. 6 (December 17, 2020): 479–503. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i6.6144.
Повний текст джерелаАнотація:
Artiklen sætter fokus på, hvordan statsministeren i et demokratisk perspektiv har håndteret Covid-19-krisen. Artiklen fokuserer således ikke på, om en nedlukning af Danmark var korrekt, men på hvordan demokrati og borgerlige, grundlovssikrede rettigheder reelt blev dekonstrueret og suspenderet i løbet af 24 timer uden anden begrundelse end en statsministers mavefornemmelse. Og hvordan en paralyseret befolkning lod det ske. Artiklen problematiserer også, hvordan et samlet pressekorps under efterfølgende pressemøder blev forment retten til at stille kritiske, opfølgende spørgsmål til statsministerens forskellige initiativer ved kun at have retten til at stille to spørgsmål uden mulighed for supplerende spørgsmål udsprunget af svaret. Yderligere sættes der i artiklen fokus på, hvordan udskamning og overvågning blev en del af regeringens diskurs – indtil det blev afsløret. Hele statsministerens ageren efterlader spørgsmålet om, hvor stabilt vort demokrati egentlig er, og hvor resistent det er over for angreb både indefra og udefra.
19
Kristensen, Catharina Juul. "Komplekse hensyn – mesoetiske udfordringer og håndteringer." Dansk Sociologi 29, no. 4 (February 28, 2019): 11–29. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v29i4.5948.
Повний текст джерелаАнотація:
I denne artikel introduceres det forskningsetiske begreb mesoetik, der omhandler hensynet til de involverede organisationer og fag- og professionsgruppers omdømme, interesser og fremtidige virke. Begrebet er centralt ift. sociologisk og socialvidenskabelig forskning, da denne ofte fokuserer på organisationer og professioners virke. Det argumenteres, at inddragelse af et mesoetisk perspektiv kan bidrage til en mere detaljeret forståelse af de etiske hensyns kompleksitet ift. de berørte organisationer og professioner. Mesoetik supplerer de forskningsetiske begreber mikroetik (hensynet til de involverede enkeltpersoner) og makroetik (opmærksomheden omkring forskningens samfundsmæssige konsekvenser). Artiklen tager afsæt i det centrale og fortsat udbredte forskningsetiske princip »hensynet til de berørte parter«, samt idealet om uvildig og kritisk forskning. Begrebet og fænomenet mesoetik udfoldes gennem en kvalitativ analyse af socialvidenskabelige forskerstuderendes forskningsetiske praksis. Artiklen bidrager med ny viden ved at definere og analysere mesoetik i kvalitativ forskning, samt give indblik i socialvidenskabelige forskerstuderendes forskningsetiske praksis.
20
Pejkovic, Marko. "TEORIJE, MODELI I PERSPEKTIVE JAVNIH AGENCIJA." Srpska politička misao 65, no. 3/2019 (November 1, 2019): 169–94. http://dx.doi.org/10.22182/spm.6532019.7.
Повний текст джерелаАнотація:
U Srbiji, javne agencije su institucije koje, donedavno, gotovo da nisu bile predmet naučne pažnje. I to malo što su proučavane, one su istraživane isključivo od strane pravnika. Politikoloških radova na temu javnih agencija nema. Iako je pravna nauka markirala položaj javnih agencija u političkom sistemu Srbije i ukazala na potencijalno „preklapanje‒dupliranje” njihovih funkcija sa zatečenim organima uprave kao „unikatno” srpski problem – pun odgovor o genezi, načinu rada i promenama javnih agencija nije dat. To je zbog toga što odgovor na ta pitanja mogu dati samo teorije koje su se razvile direktno ili indirektno u domenu politikologije. Zbog toga će u ovom radu biti prikazane sve glavne teorije, modele i perspektive javnih agencija u savremenoj politikologiji. Ne samo da će na taj način srpski istraživači steći mogućnost da izaberu konceptualni okvir unutar koga će nadalje moći da vode empirijska istraživanja javnih agencija u Srbiji, već će moći i da komparativno istražuju javne agencije. Ovaj članak se u pregledu teorija, modela i perspektiva javnih agencija najviše oslanja na knjigu Kristofera Polita i grupe autora pod nazivom Agencies – How Governments do Things Through Semi-Autonomous Organizations. U vidu uvoda, prvi deo rada je posvećen stanju agencijske tematike u nauci i definisanju pojma javnih agencija, drugi deo pregledu teorija javnih agencija, a treći deo zaključku u kom autor pruža kritički rezime prikazanih teorija, modela i perspektiva.
21
Sønnichsen, Lise Hostrup, Jesper von Seelen, and Bo Lüders. "Pædagogstuderendes muligheder for at opbygge kompetence omkring børns bevægelseslæring i uderummet." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 37, no. 2 (June 19, 2019): 39–52. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v37i2.3085.
Повний текст джерелаАнотація:
Artiklen formidler resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse på fem pædagoguddannelser. Fokus forundersøgelsen har været studerendes mulighed for at opbygge kompetencer til det pædagogiske arbejdemed børn og bevægelse i uderummet under deres praktik i et dagtilbud. Undersøgelsen afslører blandtandet en diskrepans mellem de studerendes idealer for bevægelsespædagogik i uderummet og den konkretepædagogik, de oplever i praktikken. Kompetencemål, som går på at understøtte, udvikle, gennemføreog evaluere bevægelsesaktiviteter, har særlig positiv betydning for den studerendes læringsmuligheder.Resultaterne af undersøgelsen diskuteres i slutningen af artiklen i et teoretisk perspektiv med henblik påat kunne stille kritiske spørgsmål til gavn for udviklingen af pædagoguddannelsen.
22
Wall, Erika. "Levande samtal om den odödliga Henrietta: Biografin som stöd för reflekterande diskussion och lärande." Högre utbildning 11, no. 2 (2021): 46. http://dx.doi.org/10.23865/hu.v11.2971.
Повний текст джерелаАнотація:
Här diskuteras om och hur en biografi kan bidra till reflekterande diskussioner och kritiskt tänkande i grundutbildning om etik. Den biografi som fokuseras är ”Den odödliga Henrietta Lacks” av Rebecca Skloot. Bokens användning redovisas och diskuteras med fokus på det litteraturseminarium som ingick i kursen. Slutsatsen, baserad på såväl lärar- som studentperspektiv, är att biografin fungerar väl som grund för reflekterande diskussioner. Genom att skildra komplexa och känslomässigt starka situationer skapar berättelsen om Henrietta Lacks engagemang och bidrar till en mer komplex förståelse av olika perspektiv på etik och moral kopplade till vård och medicinsk forskning.
23
Holm, Lars, and Annegrethe Ahrenkiel. "To år bagud. En kritisk analyse og diskussion af sprogforståelsen i forsknings- og udviklingsprogrammet ”Fremtidens Dagtilbud." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 36, no. 2 (October 11, 2018): 29–46. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v36i2.2778.
Повний текст джерелаАнотація:
Med udgangspunkt i den øgede opmærksomhed på børns sproglige udvikling i daginstitutioner i de nordiske lande sætter denne artikel fokus på sprogforståelsen i et omfattende dansk forsknings- og udviklingsprojekt ”Fremtidens Dagtilbud”. Artiklen trækker på et policyetnografisk perspektiv og belyser og diskuterer centrale aspekter i projektets forståelse af børns sprog og sproglige udvikling, herunder projektets identificering af sproglige problemer og nødvendige indsatser. Det konkluderes, at projektets sprogforståelse trækker på en særlig læseorienteret faglig tradition. Denne tradition udgrænser tendentielt sociokulturelle og interaktionelle teoretiske orienteringer inden for sprogvidenskaben, der kunne inddrages til at støtte arbejdet med børns sproglige udvikling i daginstitutioner.
24
Haugevik, Kristin, and Ole Jacob Sending. "Norske svar på internasjonale utfordringer: Retorisk endring, stabilitet i tiltak." Internasjonal Politikk 76, no. 4 (2018): 366. http://dx.doi.org/10.23865/intpol.v76.1380.
Повний текст джерелаАнотація:
Norsk utenrikspolitikk omtales ofte som preget av konsensus og stabilitet, hvor kobling til NATO og USA, støtte til FN, og en aktiv europapolitikk er hovedelementer. Inspirert av innsikter fra institusjonell teori om «organisert hykleri» – altså hvordan organisasjoner ofte må frikoble tale og handling – analyserer vi norsk utenrikspolitikk. Vi finner at det er tendenser til slikt integrert flertydighet, som ikke er overraskende gitt de motstridende krav og forventninger som preger våre omgivelser. Vi peker på hvordan et slikt perspektiv kan bidra til kritisk refleksjon rundt effektivitet i ulike virkemidler, og diskuterer også hvordan dette preger tilnærmingen til «Norden», som del av den utenrikspolitiske verktøykassen.
25
Goga, Nina. "Økokritiske litteratursamtaler – en arena for økt bevissthet om økologisk samspill?" Acta Didactica Norge 13, no. 2 (June 18, 2019): 3. http://dx.doi.org/10.5617/adno.6447.
Повний текст джерелаАнотація:
Høsten 2020 innføres nye læreplaner (LK20) i norsk skole. Noe av det nye i disse læreplanene er innføringen av tverrfaglige temaer og kjerneelementer i alle fag. I denne artikkelen retter jeg oppmerksomheten mot det tverrfaglige temaet bærekraftig utvikling for å diskutere hvordan dette kan integreres i norskfaget med vekt på kjerneelementene tekst i kontekst, kritisk tilnærming til tekst og muntlig kommunikasjon. Diskusjonen tar utgangspunkt i teoretiske perspektiver på økokritikk, littera-tursamtaler og skalert lesing, og gjennom et forslag til hvordan lærere kan legge til rette for økokritiske litteratursamtaler om representasjoner av forholdet mellom barn og trær i to barnelitterære klassikere. Artikkelen argumenterer for at denne koblingen mellom oppmerksom lesing av og samtaler om barnelitteratur kan utvikle kritiske perspektiver på verbal-språklige framstillinger av flersanselige naturerfaringer og dermed være et bidrag til økt bevissthet om økologisk samspill. Dette er kunnskap som kan ha betydning for hvordan barn og unge blir språklig rustet til å orientere seg i den overordnete klimadiskursen og for hvordan de vil forstå seg selv i rollen som økoborgere.Nøkkelord: økokritikk, plantestudier, litteratursamtaler, barnelitteratur, Johanna Spyri, L. M. MontgomeryEcocritical literature conversations – An arena for increased awareness of ecological interplay?AbstractBy autumn 2020 a new national school curriculum (LK20) will be introduced in Norway. Some of what is new in LK20 is the introduction of cross-curricular themes and core elements in all school subjects. In this article I turn the attention to the cross-curricular theme sustainable development to discuss how this may be integrated into the school subject Norwegian and with a special emphasis on the core elements text in context, critical approach to text and oral communication. The discussion is based on theoretical perspectives on ecocriticism, literature conversations and scaled reading, and on a specific proposal for how teachers may prepare for ecocritical literature conversations on representations of the relationship between children and trees in two literary classics for children. The article argues that this bridging between careful reading of and conversation about children’s literature may evolve a critical approach to verbal depictions of multisensory nature experiences and hence contribute to increased awareness of ecological interplay. Such knowledge may prove significant to children’s linguistic skills needed to orientate in the overall climate discourse and to how they understand themselves as ecocitizens.Keywords: ecocriticism, plant studies, literature conversations, children’s literature, Johanna Spyri, L. M. Montgomery
26
Frandsen, Kirsten. "Forskningen og afsenderleddet." MedieKultur: Journal of media and communication research 16, no. 31 (September 4, 2000): 7. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v16i31.1185.
Повний текст джерелаАнотація:
Afsenderleddet er forudsætningen for det hele, men produktionsmiljøerne har ikke fået nær så megen opmærksomhed i medieforskningen som me- dieprodukterne og modtagerne. Hvorfor? Kirsten Frandsen diskuterer med udgangspunkt i MedieKultur nr. 8, der rejste problemet i 1988, hvorfor der ikke er sket mere på området. Hun giver et signalement af, hvilke risici og problemer der er ved produktionsanalyse. Først og fremmest synes dilem- maet mellem praktikernes behov for aktuel og konstruktiv respons let at kunne komme i konflikt med forskernes interesse i et historisk kritisk-ana- lytisk perspektiv. De nye journalistiske uddannelser på RUC og Syddansk Universitet inviterer samtidig til nye måder at tackle problemerne på.
27
Mikkelsen, Elisabeth Naima, Anne Petersen, and Anne Reff Pedersen. "Problemer i det tværfaglige, tværorganisatoriske, tværsektorielle samarbejde i psykiatrien." Tidsskrift for Arbejdsliv 18, no. 3 (September 1, 2016): 9–28. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i3.109019.
Повний текст джерелаАнотація:
I denne artikel præsenteres et kritisk perspektiv på de ændrede organisationsformer, der særligt ses inden for den offentlige sektor. Her samarbejdes der i højere grad om kerneopgaven på tværs af faggrupper, organisationer og sektorer, men mange tiltag gennemføres ofte på baggrund af besparelser, hvor mere samarbejde bliver svaret på effektivisering af den offentlige sektor. I denne artikel vises, hvilke dynamikker der er i spil, når det tværfaglige, tværorganisatoriske og tværsektorielle samarbejde ikke fungerer. I forhold til nærværende tema om tværfaglighed og samarbejde ønskes der i artiklen at skabe opmærksomhed om nogle af de typiske faldgruber, der kan opstå ved organisering af samarbejde på tværs.
28
Nilsson, Ida Norvin, and Kristian Nagel Delica. "Kritiske perspektiver på nyere dansk retspolitik - skridt på vej mod en straffestat?" Dansk Sociologi 26, no. 3 (September 2, 2015): 55–76. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v26i3.5054.
Повний текст джерелаАнотація:
Loïc Wacquants teori om udviklingen af en nyliberal straffestat udgør en invitation til empiriske undersøgelser. I denne artikel diskuteres Wacquants teori om, at vi i den vestlige verden har oplevet et gradvist skifte fra et keynesiansk velfærdsregime (welfare) over et schumpetersk arbejdsregime (workfare), til at vi nu ser et nyliberalt fængselsregime (prisonfare) udvikle sig. Wacquant påpeger, at det er usikkert, hvorvidt og på hvilken måde vi i fremtiden vil se en ’europæisk vej mod en straffestat’. Han fastholder, at de skandinaviske lande udgør en undtagelse til denne globale ’tough on crime’ bølge og skriver sig implicit ind i den kriminologiske debat om den såkaldte ’skandinaviske undtagelse’. Målet med denne artikel er at udvide dette perspektiv og diskutere Wacquants teoriudvikling i en skandinavisk kontekst. Empirisk analyseres behandlingen af to danske lovforslag fra 2009 og 2011. Begge omhandler stramning af straffeloven inden for henholdsvis bandekriminalitet og hjemmerøverier, og begge blev stemt igennem med et overbevisende flertal i Folketinget. Fokuspunktet for analysen er, hvilke overordnede tematikker politikerne henviser til som argumentation for en øget strafferamme. Konklusionen er, at disse alle henviser til et nyliberalt følelsesbetonet argument om retsfølelsen. Artiklen inviterer, med baggrund i Wacquants teori, til kritiske refleksioner over den stramme danske retspolitik.
ENGELSK ABSTRACT:
Ida Norvin Nilsson and Kristian Nagel Delica: Critical Perspectives on Recent Danish Legal Policy – a Step on the Way Towards a ”Penal State”?
This article discusses Loïc Wacquant’s thesis of a gradual shift from a Keynesian welfare regime via a Schumpeterian workfare regime to the contemporary creation of a neoliberal penal state. This thesis raises the question as to whether we will see a ”European road towards the penal state”. Wacquant maintains that the Scandinavian countries are exceptions to the global ”tough on crime” trend, thus implicitly touching upon debates in criminology about so-called ”Scandinavian exceptionalism”. This article is both a contribution to this debate as well as a critical view on Wacquant’s theories seen from a Scandinavian perspective. The empirical case in the analysis is the debates about two bills in the Danish parliament in 2009 and 2011 aimed at increasing punishment for gang violence and home robberies. Both of these bills were passed by an overwhelming majority. The analysis dissects the kind of themes referred to by the politicians in their arguments for increasing the punishment in these specific cases. One clear theme is the ill-defined term ”sense of justice”. The article invites critical reflections on the increasingly tough Danish justice policy and Wacquant’s theory of the neoliberal penal state.
Keywords: Loïc Wacquant, penalty, punitive state, legal policy, neoliberalism, Scandinavian exceptionalism.
29
Balling, Laura Winther. "Findes morfemer? Om morfologiens rolle i sprogprocessering." NyS, Nydanske Sprogstudier 1, no. 51 (December 23, 2016): 9. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i51.24793.
Повний текст джерелаАнотація:
Denne artikel giver et overblik over morfemets rolle i menneskelig sprogprocessering på basis af teoretisk morfologi, psykolingvistik og undersøgelser af dansk ordgenkendelse. Jeg beskriver først hvordan teoretisk morfologi arbejder ud fra enten morfembaserede eller ordbaserede modeller, trods problemer med både morfemet og ordet som teoretiske størrelser. Efterfølgende ser jeg på to relaterede men dog adskilte psykolingvistiske traditioner der begge fokuserer på morfologi: for det første den såkaldte datidsdebat der står mellem på den ene side modeller der skelner skarpt mellem regelmæssige og uregelmæssige ord, og på den anden side modeller der postulerer den samme processeringsmekanisme for alle typer ord; for det andet en bredere ordgenkendelseslitteratur der, i modsætning til datidsdebatten og dens fokus på engelske bøjningsformer, undersøger forskellige sprog og forskellige typer morfologi. Dernæst opsummeres resultaterne fra en række eksperimenter om dansk ordgenkendelse som overordnet set tyder på en funktionel rolle for morfologien. Samtidig viser forskelle mellem forskellige typer ord, komplekse frekvenseffekter og effekter af det lydlige signals overlap med andre ord i sproget et komplekst billede af morfologiens rolle. Til slut opsummeres morfologiens funktionelle rolle i sprogprocesseringen, og de videre perspektiver opridses med en opfordring til et kritisk blik på psykolingvistikkens traditionelle metoder og på både ordet og morfemet som teoretiske størrelser.
30
Kjærgaard, Anne, Gitte Gravengaard, Sine Hjuler, and Camilla Dindler. "Tænke højt-protokoller. En metode til at undersøge modtageres tekstforståelse og -oplevelse." NyS, Nydanske Sprogstudier, no. 54 (May 28, 2018): 94–128. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i54.101129.
Повний текст джерелаАнотація:
Hvordan reagerer læsere på kommunikationsprodukter fra offentligere institutioner og private virksomheder? Hvordan og hvor godt forstår de kommunikationsprodukterne, og hvordan oplever de dem i bred forstand? I denne artikel argumenterer vi for at tænke højt-protokoller, altså det at man beder en person fx læse en tekst og fortælle hvad hun tænker mens hun læser, kan bidrage til at besvare denne type spørgsmål – og at resultaterne af protokolanalyserne kan danne udgangspunkt for bedre kommunikationsprodukter. Traditionen for tænke højt-protokoller stammer fra psykologiske studier af kognitive processer. Vi placerer imidlertid metoden i en socialkonstruktivistisk ramme og antager således at protokollerne viser hvordan fænomener som viden, relationer, identiteter og forståelse (gen)skabes i interaktion mellem forsker, informant og kommunikationsprodukt. Med udgangspunkt i egne undersøgelser, som involverer tænke højt-protokoller, demonstrerer vi hvordan indsamlingen af protokollerkan tilrettelægges med udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske perspektiv. Dernæst viser vi hvordan de indsamlede protokoller kan analyseres vha. sprogvidenskabelige analysemetoder, nemlig kritisk diskursanalyse, kognitiv metaforteori og narrativ teori – teoridannelser der alle gør det muligt at undersøge hvordan konstruktionen af fx viden, relationer og forståelse foregår i protokollerne. Endelig argumenterer vi for at metoden kan bruges interventionistisk for at styrke organisationers strategiske kommunikation og gøre det lettere for borgere at forstå deres rettigheder og pligter.
[Artiklen hedder i den trykte udgave fejlagtigt Om relationen mellem informationelle valg og forudsigelser i forståelsen af sekvenser af sætninger]
31
Hansen, Henne Luplau Kjer. "Classroom Dialogues and Reflections in Southeast Asia inspired by Grundtvig’s educational Ideas." Grundtvig-Studier 54, no. 1 (January 1, 2003): 166–87. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v54i1.16441.
Повний текст джерелаАнотація:
Classroom Dialogues and Reflections in Southeast Asia inspired by Grundtvig’s educational Ideas[Grundtvig-inspirerede dialoger og refleksioner på et universitet i Sydøstasien]Af Hanne Luplau Kjer HansenArtiklen udgør i sin form på en gang et essay og en feltrapport og frembyder et uddannelsesbillede (se note 1). Forskningsmetoden er kvalitativ (dvs. antropologisk, hermeneutisk-kritisk og paticipatorisk). Dette fordrer forskerens fysiske nærvær og samarbejde med de involverede personer til forskel fra en teoretisk analyse af forholdene og betragtning af deltagerne. Således bliver forskeren en del af selve forsknings- og udviklingsprocessen.Artiklens ærinde er flerfoldigt. For det første ønsker jeg at præsentere nogle Grundtvig-inspirerede klasseværelses-dialoger og refleksioner; for det andet er det min hensigt at påpege, hvordan nogle af Grundtvigs nøglebegreber, såsom ‘modersmal’, ‘det historisk-poetiske’, ‘detlevende ord’, ‘sand vekselvirkning’, ‘livsoplysning’ og begrebet ‘folkelig’ blev opfattet af de studerende; for det tredje ønsker jeg at argumentere for Grundtvigs aktualitet og dog tidloshed. Dernæst går jeg over til at diskutere Grundtvigs holdninger i forhold til nogle tyske og britiske pædagogiske og sociologiske tankere, dertil nogle amerikanske og et par nordiske debattører på området. Endelig bor det understreges, at Grundtvigs ideer og tanker er anvendt til at kaste lys over studiet (med et Grundtvig-ord ‘forklaring’). Studiet gør således ikke krav på at vare et traditionelt Grundtvig-studie.Følgelig rejser jeg da spørgsmålet: Hvordan kan Grundtvigs pædagogiske tanker vare en inspiration til universitets-undervisning i Sydøstasiske kulturer og kontekster og bidrage til fremme af uddannelses-udvikling?Uddannelsesbilledet her gengiver og diskuterer en bestemt dag i et tværfagligt kursusforløb i ‘curriculumudvikling’, der tillige tjente som undervisning i engelsk som ‘andet sprog’ og for ‘specifikke formal’ på et multikulturelt og interdisciplinært hold (se note 4). Tilsammen udgjorde vi en ‘lærendeforsamling’ (learningcommunity)! ‘levende vekselvirkning’.Denne sårlige dag var Grundtvig ‘på skemaet’. Samtalerne i plenum gav anledning til refleksioner over Grundtvigs begreber ‘dannelse’ og ‘duelighed’ (for folkelivet i øjeblikket) samt ‘lærdom’ (for menneskelivet på det hele), som det ses udtrykt i Nordens Mythologi (afsnittet ‘Universalhistorisk Vidskab’).Vi kom ind på områder som kolonisering, besættelse af fremmede magter, de deraf følgende lovgivnings- og kulturforandringer. Vi kom til den erkendelse, at uddannelseshistorie også er en del af et lands historie (national- og personalhistorie).Samtidig førtes vi på sporet af sprogenes og religionernes identitetsbarende kræfter, og vi indså, hvorledes forskellige økonomiske orienteringer (plan- eller markedsøkonomi) over indflydelse på undervisnings- og religionsopfattelse. Ja, man kan ligefrem tale om ‘markedskulturer’.Det viste sig, at de studerende umiddelbart kunne leve sig ind i Grundtvigs ‘mærkepæle’, som de betragtede som henholdsvis værdier og redskaber for undervisning med henvisning til bondesamfundet og den historiske udvikling i deres hjemlande. I refleksion herover diskuteres den mulige (eller ønskelige) transfer af Grundtvigs pædagogiske tanker til såkaldte tredjeverdenslande.Konklusionen er, at vi snarere bor tale om inspiration. Centralt for begreberne ‘det levende ord’ og ‘sand vekselvirkning’ star en reference til Jürgen Habermas (‘den herredommefrie samtale’ og ‘kommunikativ handlen’), og Wilhelm Dilthey diskuteres som baggrund for den antropologiske og hermeneutisk-kritiske tilgang til studiet og en mulig Grundtvig-kritik af samme.Endelig foretages en overvejelse af ‘Grundtvig som kvalitativ forskningsmetode’ sammenholdt med Grundtvigs holdning til metode og antropologi. Samtidig overvejes de mulige perspektiver for en integrations- og undervisningstilgang af multietniske, multikulturelle og multireligiøse nye borgere i eksempelvis Danmark.Grundtvig-kilder til studiet udgøres af Nordens Mythologi, Bon og begreb om en folkelig højskole p a Akademiet i Søer samt sange og salmer, som de findes i Folkehøjskolernes Sangbog.Herudover ønsker jeg at udtrykke min tak til forskningslektor Kim Arne Pedersen, Center for Grundtvigstudier, Aarhus Universitet for udstrakt hjalp og inspiration gennem mit studium og tilblivelsen af nærværende essay.
32
Caeli, Elisa Nadire, and Jeppe Bundsgaard. "Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur-retur." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 11, no. 19 (April 30, 2019): 30. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v11i19.110919.
Повний текст джерелаАнотація:
Datalogisk tænkning (computational thinking) har de seneste år fået stigende opmærksomhed i almen uddannelse verden over, herunder også Danmark. Senest er en række forsøg, der blandt andet involverer datalogisk tænkning, igangsat i folkeskolen over en periode på tre år fra 2018 under navnet teknologiforståelse. Formålet med det nye fag er blandt andet at ruste elever til at blive kritiske medskabere af vores (digitaliserede) samfund, herunder at kunne forstå digitale teknologiers muligheder og konsekvenser samt at kunne analysere og designe digitale teknologier til løsning af komplekse problemer. Ifølge skrivegruppen for faget er det blandt andet væsentligt, at eleverne forstår sammenhængen mellem datasæt, computeralgoritme og computermodel.
Fagets beskrivelse minder på mange måder om faget datalære, der blev drøftet i 1960’erne og forsøgt implementeret i 1970-1980’erne, hvor problemløsning og det samfundskritiske perspektiv også var i fokus. I den forbindelse kan vi også iagttage slående ligheder mellem fortidens og nutidens drøftelser på området trods mange årtiers hastigt accelererende digitale samfund, hvor der i dag udvikles nye applikationer i rekordfart, og hvor vi forbruger et væld af digitale værktøjer hver eneste dag. På dette grundlag udforsker denne artikel, hvordan faget har udviklet, afviklet og nu genudviklet sig gennem tiden og op til i dag og udleder derigennem erfaringer, vi kan lade os inspirere og lære af i dag.
33
Madsen, Katrine Dahl, Nanna Jordt Jørgensen, and Tejs Møller. "Bæredygtighed på professionshøjskolen: udfordringer, dilemmaer og åbninger." Forskning og Forandring 3, no. 2 (December 15, 2020): 89–106. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v3.2411.
Повний текст джерелаАнотація:
Artiklen diskuterer, hvordan videregående uddannelser aktivt kan indgå i en bæredygtig omstilling. Centralt i artiklen står spørgsmålet om, hvilke udfordringer, dilemmaer og åbninger der viser sig, når vi som forskere og undervisere engagerer os i bæredygtig omstilling på Københavns Professionshøjskole fra en hel-institutionstilgang. Gennem konkrete eksempler baseret på forfatternes erfaringer med etableringen af Grøn Campus og med inddragelse af erfaringer og forskning i bæredygtighed på videregående uddannelser andre steder i verden udfoldes og diskuteres dette spørgsmål. En af de udfordringer, der viser sig i arbejdet med bæredygtighed, er, at det tværdisciplinære, langsigtede og forandringsorienterede perspektiv, der karakteriserer bæredygtighed, udfordrer en uddannelsesopbygning med kortere og afgrænsede moduler, fag, opgaver og discipliner. Et af de dilemmaer, der viser sig i arbejdet, er modsætningen mellem fordringen om synlige handlinger i en bæredygtig retning på campus, som haster i et klimaperspektiv, og det mere langsigtede arbejde med bæredygtighed, som betoner kritisk refleksion og demokratisk deltagelse, der er processer karakteriseret ved kompleksitet og langsommelighed. Artiklen peger samtidig på, at der i en hel-institutionstilgang ligger potentiale for ekspansive læreprocesser i en bæredygtig retning på videregående uddannelser gennem nye typer af samarbejde og med campus som eksperimentarium for praksisser.
34
Lønstrup, Ansa. "Lytning i fællesskaber. Et identitetsskabende korrektiv til fikseringen på den individuelle biografi." Kulturstudier 6, no. 2 (November 21, 2015): 136. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v6i2.22584.
Повний текст джерелаАнотація:
<p>Artiklen vælger en kritisk vinkel på temaet om musik og identitet – med udgangs- punkt i nyere filosofi, æstetisk teori og kulturteori – hvori spørgsmålet om såkaldt identitet analyseres under aktuelle vilkår, hvor senmodernitetens globalisering, individualisering og dermed individets frisathed fra traditionelle fællesskaber bliver omsat til et krav om at hver og en skal skabe sin egen identitet, fx gen- nem smagsfællesskaber og socialt ekskluderende fællesskaber i det vedvarende arbejde med at konstruere en „individuel biografi“. Heroverfor præsenteres og foreslås alternativt at tænke i eksempler på nye offentlige lyttende rum som fæl- lesskaber, hvori individ og fællesskab er sat sammen i skiftende assemblager som ikke er socialt eller økonomisk ekskluderende, men derimod styrker ret og pligt til at lytte sammen, lytte ud og lytte ind til forskellige stemmer og forskellighed og med (demokratisk) deltagelse og forpligtelse som perspektiv. Artiklens empiri udgøres af hhv. Radiobiograf og lydbaseret installationskunst.</p>
35
Vlčková, Kateřina, and Kateřina Lojdová. "Když čísla a slova spolupracují: smíšený design v ukázkách z výzkumu moci ve školní třídě." Pedagogická orientace 26, no. 3 (October 15, 2016): 482–511. http://dx.doi.org/10.5817/pedor2016-3-482.
Повний текст джерелаАнотація:
Cílem naší studie je představit metodologii smíšeného designu výzkumu na konkrétním příkladu. Zvolily jsme si tříletý výzkum moci ve školních třídách studentů učitelství, financovaný Grantovou agenturou ČR. Propojení kvantitativní a kvalitativní metodologie ilustrujeme na úrovni teorie, formy smíšeného designu, výzkumné otázky, vzorku, sběru dat, analýzy dat a jejich interpretace. Ukazujeme také konkrétní příklady možných podob integrace výsledků kvalitativní a kvantitativní analýzy dat, které přispívají k odhalení další dimenze jevu, míry odlišnosti perspektiv aktérů či nuancí ve zjištěních. V úvodní části studie se zabýváme rozdíly kvantitativního a kvalitativního výzkumu a jejich dekonstrukcí. Ukazujeme historický vývoj smíšeného výzkumu, co je a co není smíšeným výzkumem a jaké jsou jeho základní formy. Diskutujeme o integrovaném designu výzkumu, paralelizaci a integraci jako základním principu smíšeného výzkumu a na závěr studie otvíráme také některé kritické otázky smíšené metodologie.
36
Warren, Clay. "An American Perspective of the Impact of N. F. S. Grundtvig’s Educational Ideas on People and Enlightenment. Summary Observations at the Launch of The School for Life." Grundtvig-Studier 63, no. 1 (January 1, 2012): 149–67. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v63i1.16595.
Повний текст джерелаАнотація:
An American Perspective of the Impact ofN. F. S. Grundtvig’s Educational Ideas on People and Enlightenment: Summary Observations at the Launch of The School for Life[Et amerikansk perspektiv på indvirkningen fra N. F. S. Grundtvigs pædagogiske ideer om folkelighed og oplysning: kortfattede betragtninger ved udgivelsen af The School for Life]Af Clay WarrenIndledende fastslås det, at Grundtvigs pædagogiske skrifter ikke er blevet læst og studeret af amerikanske forskere og specialister i voksenuddannelse til trods for hans ubestridelige indflydelse og indvirkning på feltet og slet ikke er blevet kritisk drøftet eller passende anerkendt ved relevant citering. Denne påstand kan udvides til at omfatte andre engelsksprogede specialister i livslang læring.Dog må det indrømmes, at når det gælder engelsksprogede sekundære kilder (<omhandlende Grundtvig med det sigte at “at udbrede hans budskab”) så vel som fremstillinger med fokus på de af Grundtvigs skoletanker, der er ført ud i praksis, forholder det sig anderledes, hvad der let og hurtigt kan påvises ved et blik på den stadige strøm af publikationer herom. Men netop fordi livslang læring lige nu bliver ivrigt og varmt modtaget overalt i verden, og fordi Grundtvigs behandling af emnet præges af en usædvanlig kraftig og vedvarende argumentation for, at et kortere eller længere ophold på en folkehøjskole – en ’’Skole for Livet” - skulle stå alle mennesker åbent, burde et fyldigt og autoritativt udvalg af Grundtvigs skoleskrifter beregnet på engelsksprogede læsere for længst være offentliggjort. Udgivelsen The School for Life (2011) tilfredsstiller dette behov, også selv om der kan påpeges en håndfuld oversættelses og forståelsesproblemer, som forskere, der søger at gengive de æstetiske og retoriske træk i Grundtvigs brede prosa og særegne lyriske diktion på et andet sprog end dansk, uvægerligt stilles over for. Bidraget slutter med en anbefaling til engelsksprogede læsere om at drage al mulig nytte af at have faet mulighed for i enkeltheder at opdage - og det endda med Grundtvigs egne ord - hvorfor og hvorledes oplysningsvirksomhed skal afpasses til dem, der søger den, og ikke omvendt.
37
Redaktionen. "Mening i arbejdet." Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 2 (June 1, 2011): 5–7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i2.108888.
Повний текст джерелаАнотація:
M ening i arbejdet er blevet et nyt omdrejningspunkt for diskussioner om arbejdslivet. Generelt indtager spørgsmål om identitet og mening en stadig mere fremtrædende plads i det senmoderne, aftraditionaliserede samfund, som fx Castells har peget på. Vi forventer, at vort arbejde skal være meningsfuldt. Samtidig fordrer meget moderne arbejde, at vi investerer vores personlighed i arbejdet, og at vi er fleksible, ansvarlige og engagerede. Det er med til at skabe en forventning om, at vi derigennem har eller er i stand til at skabe mening i arbejdet. Dette kompliceres imidlertid af, at meningen i arbejdet til stadighed udfordres, fordi arbejdet er i konstant forandring. Diskussionen om mening i arbejdet er imidlertid ikke ny. Den kan spores i Marx' forståelse af fremmedgørelse, i den amerikanske interesse for sammenhæng mellem motivation og produktivitet i forlængelse af Hawthorne-eksperimenterne og i Thorsrud & Emerys arbejde med psykologiske jobkrav. Mening bruges ikke eksplicit som begreb, men ligger som en understrøm og forståelsesramme i disse tilgange. Med diskussionerne om 'det gode arbejde' får mening en eksplicit rolle og bliver et selvstændigt kriterium for et godt arbejde. Og denne tendens er blevet forstærket, så mening i dag fremstår som et centralt begreb i arbejdet med arbejdsmiljø, trivsel, læring og udviklende, selvrealiserende arbejde. indgår på den ene side i 'den positive bølge' og i den nye motivationsforskning med fokus på engagement. På den anden side er mening også et omdrejningspunkt i den kritik af arbejdets udvikling, som føres under overskriften 'arbejdets kerne'. Og mening i arbejdet indgår nu som en dimension i målinger af det psykiske arbejdsmiljø på nationalt og internationalt plan. Der er derfor behov for både en afklaring og en kritisk diskussion af begrebet, via såvel teoretiske som empiriske bidrag. Et centralt spørgsmål er her om og/eller i hvilken forstand mening i arbejdet knyttes til de faktiske arbejdsopgaver. I mange sammenhænge fremhæves de gode kolleger eller den gode løn som det, der gør arbejdet meningsfuldt. Umiddelbart er det jo ydre faktorer-som med lån fra motivationsforskningen kan kaldes extrinsic factors-og dermed ikke relateret til selve arbejdet, og hvad der gør det meningsfuldt. Over-for de ydre faktorer står de indre faktorer, the intrinsic factors, som er knyttet til selve arbejdsopgaven og arbejdets karakter, og dermed til diskussioner om arbejdets udvikling og samfundsmæssige perspektiver. Fra Marx' beskrivelser af industriarbejdet som fremmedgørende og Sennetts diagnose af meningstabet i det senmoderne fleksible arbejde over Maslows forestillinger om selvrealisering som det højeste niveau på behovspyramiden ligger meningen i arbejdet ikke i omstændighederne, hvorunder arbejdet udføres eller i den konkrete arbejdsaktivitet, men i noget hinsides
38
Bakken, Anja Synnøve. "Notions of EFL Reading in Norwegian Curricula, 1939–2013." Acta Didactica Norge 11, no. 2 (June 19, 2017): 1. http://dx.doi.org/10.5617/adno.4474.
Повний текст джерелаАнотація:
I denne artikkelen undersøker jeg sentrale utviklingstrekk i læreplaners beskrivelser av lesing i engelskfaget fra 1939 til 2013. Jeg anvender perspektiver fra kritisk diskursanalyse i utforskingen av læreplanene for å illustrere hvordan ulike forståelser av lesing kommer fram og hva disse innebærer når det gjelder elevens og lærerens rolle. Jeg inndeler de ulike læreplandiskursene omkring lesing i engelfaget i fire forståelser av lesing: lesing som eksponering, verktøy, tekstmøte og meta-forståelse. Hvordan lesing forklares henger sammen med skiftende pedagogiske strømninger men må også forstås i et politisk og ideologisk landskap hvor stadig nye grupper av befolkningen deltar i et obligatorisk løp fra barneskole til og med videregående opplæring. Disse forståelsene kan ses som ledd i en historisk utvikling men også som et gjenkjennelig repertoar av forståelser knyttet til lesing i engelskfaget i dag.Nøkkelord: lesing i engelsk, læreplanhistorie, kritisk diskursanalyseAbstractThis article explores how English syllabi between 1939 and 2013 dealt with reading in English as a foreign language (EFL). Using perspectives from critical discourse analysis (CDA), I address the different notions of reading expressed in these syllabi, the purpose of reading and the roles of the reader and the teacher. I distinguish between four notions of reading: reading as exposure, reading as a tool, reading as an encounter, and reading as meta-awareness. How curricula explain reading is tied to contemporary pedagogical thinking, but must also be understood in a political and ideological landscape where increasingly larger groups of the Norwegian population gain access to universal secondary education. The notions of reading addressed in this article are part of a historical development as well as a recognisable repertoire of understandings related to EFL reading today.Key words: EFL reading, curriculum history, critical discourse analysis (CDA)
39
Lund, Ingrid, Anne Helgeland, and Velibor Bobo Kovac. "På vei mot en ny forståelse av mobbing i et folkehelseperspektiv." Acta Didactica Norge 11, no. 3 (September 27, 2017): 5. http://dx.doi.org/10.5617/adno.4691.
Повний текст джерелаАнотація:
Helse og utdanning er flettet sammen. God helse fremmer læring og utvikling, og utdanning er viktig for fremtidsutsikter, sosial posisjon og helse som voksen. For at barn og unge skal erfare skolekonteksten som en helsefremmende kontekst, er det avgjørende at læringsmiljøet er inkluderende. Mobbing er en av de sterkeste indikatorene på manglende inkludering. Artikkelens hensikt er tredelt: 1) Rette et kritisk søkelys mot den etablerte forståelsen av mobbing, der aggresjon, intensjonalitet, tid og makt er sentrale faktorer, 2) løfte frem nyere perspektiver, med vekt på mobbing som sammensatte sosiale prosesser, der voksne er de ansvarlige og betydningen av å høre til og medvirke i et fellesskap er det sentrale, 3) beskrive de praktiske implikasjoner som denne forståelsen av mobbing kan føre til i skolen, sett i et folkehelseperspektiv.Nøkkelord: inkluderende læringsmiljø, mobbing, skolekultur, ledelse. The work fighting bullying from a public health perspectiveAbstractHealth and education are intertwined in the sense that good health promotes learning and development, whilst education is also important for future prospects, social position, and health in adulthood. In order that children and young people perceive their school context as health promoting, it is crucial that the learning environment is inclusive. Bullying is one of the strongest possible indicators that there is a lack of inclusion. This article’s purpose has three aspects: 1) Directing a critical focus towards the established understanding of bullying, in which aggression, intentionality, time, and power are central factors, and where the point of departure is that this understanding can hinder the mastery of life, 2) Highlighting recent perspectives with an emphasis on bullying as complex social processes where the adults are responsible and the significance of listening to – and taking part in – fellowship is central, and 3) Describing the practical implications which this understanding of bullying might lead to in schools from a public health perspective.Key words: inclusive learning environment; bullying; school culture; leadership.
40
Andersen, Fred Carlo. "Rektorutdanningens potensial i en flerkulturell kontekst." Acta Didactica Norge 10, no. 4 (November 8, 2016): 103–23. http://dx.doi.org/10.5617/adno.3934.
Повний текст джерелаАнотація:
I et samfunnsperspektiv er det nødvendig å gi økt oppmerksomhet til spørsmål som berører språklig og kulturelt mangfold, der skoleledere har et særskilt ansvar for å følge opp den nasjonale skolepolitikken på dette området. Utdanning av skoleledere, slik som rektorutdanningen som har vært tilbudt siden 2009, har som formål å utvikle skoleledernes kompetanse på mange områder. Evaluereringer av dette utdanningstilbudet har vist at deltakerne oppfatter utdanningens pedagogiske kvalitet og praksisrelevans som høy. Vi vet imidlertid mindre om hvordan rektorutdanningen bidrar til bedre ledelse i en flerkulturell skole. Formålet med denne artikkelen er å undersøke på hvilken måte rektorutdanningen har potensial til å utvikle ledere for en inkluderende, likeverdig og rettferdig flerkulturell skole. Analysen er bygd på intervjuer med skoleledere som har deltatt i rektorutdanningen i perioden 2013–2015. Resultatene, som er drøftet i lys av et kritisk perspektiv på ledelse, viser at temaer knyttet til språklig og kulturelt mangfold i skolen ikke var berørt i særlig grad. Analysen indikerer også at rektorutdanningen ikke har bidratt til økt kompetanse i å håndtere utfordringer knyttet til språklig og kulturelt mangfold. Ett unntak gjelder imidlertid utdanningsrettslige emner. Det er mye som tyder på at rektorutdanningen har et stort potensial når det gjelder å bidra til å utvikle skolelederes kompetanse for en språklig og kulturelt mangfoldig hverdag.Nøkkelord: skolelederes kompetanse, rektorutdanning, språklig og kulturelt mangfold, kritisk teoriAbstractFrom a society perspective it is necessary to pay increased attention to questions concerning linguistic and cultural diversity, where school leaders have a particular responsibility to follow up the national school policy within this area. The national school leadership program in Norway, which started in 2009, aims at developing school leaders in many areas. Evaluations have shown that the participants consider the pedagogical quality and the relevance for their praxis as very high. However, we do not know how the program contributes to increased leadership quality in linguistically and culturally diverse schools. This article aims at investigating the program’s potential to develop leaders for a more inclusive, equity oriented multicultural school. The analysis builds on reflection notes and interviews with school leaders who have participated in the program between 2013 and 2015. The results discussed in the light of critical perspectives on school leadership, show that themes related to linguistic and cultural diversity are rare. Except for juridical subjects, the analyses indicate that the program has not contributed to increased competence regarding leadership in a linguistically and culturally diverse school context. However, the program has a great potential to develop school leaders for this context.Kewwords: school leaders’ competence, school leadership preparation program, linguistic and cultural diversity, critical theory
41
Lilliendahl Larsen, Jan. "En urban kritik: Bidrag fra Lefebvre og nyere urbanister." Dansk Sociologi 22, no. 1 (March 29, 2011): 87–106. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v22i1.3478.
Повний текст джерелаАнотація:
Denne artikel tager udgangspunkt i fremkomsten af nye kritikformer i forhold til byudviklingen og den beskedne artikulering heraf inden for den mere etablerede, akademiske bykritik. Det argumenteres, at det ofte positive og eksperimenterende afsæt i førstnævnte udgør et konstruktivt supplement til sidstnævntes ofte negative kritik af eksisterende magtforhold. Den franske filosof Henri Lefebvres begrebsliggørelse af byen og den sociale rumlighed, der faktisk indgår som inspiration i en stor del af den nye, urbane kritik, fremdrages som en væsentlig mulighed for at etablere kritikken yderligere inden for den akademiske bykritik. Særligt relevant for en sådan etablering er det, Lefebvre betegner transduktion: Den løbende udforskning af (u)muligheder gennem konstruktionen af utopiske, virtuelle objekter i dialog med samtidige alternative grupperinger. Lefebvres kritik af den sociale rumlighed fremstilles i artiklen som kulminationen på hans konstruktion af en virtuel, differentiel rumlighed. Lefebvres relatering af dette virtuelle objekt til tendenser til fordrejende genfortolkninger af det samtidige Paris’ rumlighed fremhæves både som en direkte pointering af det kritiske potentiale i sådanne eksperimenterende praksisser og som symptom på begrænsninger i Lefebvres utopiske perspektiv. Artiklen præsenterer derfor afslutningsvis tre nyere eksponenter for en urban, eksperimenterende kritik: Luc Lévesque, Panu Lehtovuori og Pascal Nicolas-Le Strat.
ENGELSK ABSTRACT:
Jan Lilliendahl Larsen: An Urban Critique – Contributions from Lefebvre and More Recent Urbanists
This article discusses the appearance of new forms of critique of urban development as well as the moderate articulation hereof in the more established academic critique. It argues that the often positive position of the former constitutes a constructive supplement to the negative critique of existing power relations in the latter. Lefebvre’s transductive method is particularly relevant here with its ongoing prospecting of (im)possibilities through the construction of utopian, virtual objects in dialogue with contemporary, alternative groups. Lefebvre’s critique of social space is seen as the culmination of his construction of a virtual differential space. It stresses his articulation of this virtual object in relation to diversionary reinterpretations of the contemporaneous social space of Paris, both as a direct underlining of the critical potential in experimental practices and as a symptom of the limitations of his utopian perspective. To complement his perspective, three more recent exponents of an experimenting urban critique are discussed: Luc Lévesque, Panu Lehtovuori and Pascal Nicolas-Le Strat.
42
Jørgensen, Theodor. "Reflections on Grundtvig and Germany." Grundtvig-Studier 44, no. 1 (January 1, 1993): 91–104. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16101.
Повний текст джерелаАнотація:
Refleksioner over Grundtvig og TysklandAf Theodor JørgensenArtiklen består af to hoveddele. Først behandles Grundtvigs forhold til Tyskland, og på baggrund heraf præsenteres derefter den nye tysksprogede trebinds oversættelse af centrale Grundtvig-tekster.Fremstillingen af Grundtvigs forhold til Tyskland tager udgangspunkt i Grundtvigs kamp mod den tyske imperialisme og hans forsvar for dansk sprog og kultur. Grundtvig fremhæver, at et folks særlige karakter kommer til udtryk i sproget, og derfor ønsker han at rense det danske sprog for tysk indflydelse samt at markere Ejderen som fysisk grænse mellem Danmark og Tyskland.Grundtvig understreger samtidig, at hans 'Had' ikke forfølger tyskerne over Ejderen, og Grundtvig er bevidst om, at det tyske folk i et universalhistorisk perspektiv også har en rolle at spille. I overensstemmelse med sin universalhistoriske anskuelse afviser Grundtvig ikke, at folkeslagene påvirker hinanden, men indoptagelsen af påvirkninger skal ske på et folks egne præmisser. Det er dette forhold, det tyske folk ikke har taget hensyn til. Tyskland er derfor arvtager til den romerske imperialisme, og i modsætning hertil skal det danske folk i overensstemmelse med kærligheden som det særligt danske karaktertræk vise, at selvrespekt og styrke ikke nødvendigvis har sit grundlag i magt. Når Grundtvig derfor hylder tanken om det danske folks udvælgelse til en verdenshistorisk mission, forstås denne mission netop ikke imperialistisk.Grundtvigs hovedtanke er, at kristendommen nødvendigvis altid m. f. national skikkelse, og selv om det danske folk i særlig grad er modtageligt for kristendommen, ønsker Grundtvig at pege på forholdet mellem kristendom og national identitet som et universelt forhold. Den kristne kirke er ikke begrænset til Danmark.Med baggrund i denne fremstilling af Grundtvigs syn på forholdet mellem dansk og tysk drøftes relevansen af den planlagte oversættelse af Grundtvig til tysk. Indvendinger mod en sådan oversættelse bygger på Grundtvigs egen grænsedragning mellem dansk og tysk, Grundtvigs oversættelige danskhed og det forhold, at ønsket om en oversættelse altid bør komme udefra og ikke bør fremstå. som et dansk initiativ. Indvendingerne besvares med, at Danmark som et meget lille sprogomr.de selv m. tage initiativet, og at Danmark ligesom andre folkeslag har en forpligtelse til at meddele sig til andre. Tysk blev valgt fremfor engelsk på grund af det dansk-tyske grænsefællesskab og det deraf følgende historiske forhold mellem Danmark og Tyskland. Opnår de to nationer et bedre kendskab til hinanden, kan dette kendskab tjene til at give en kritisk belysning af de to folks fordomme mod hinanden. Overfor de førnævnte grundtvigske fordomme overfor Tyskland stilles de tyske fordomme, der efter 1945 retter sig mod Grundtvigs understregning af den nationale folkekarakters betydning. De tyske reservationer overfor tanken om en national kristendom og overfor tanken om en nations særlige mission bør tages alvorligt, det er vigtigt ikke at fejlfortolke Grundtvig på dette punkt. Endelig tjener oversættelsen til at sætte Grundtvigs folkehøjskoletanker ind i deres rette kontekst, her i særlig grad den teologiske kontekst. Herved præsenteres den særligt danske, Grundtvig-in280 spirerede forståelse af lutherdommen i en tysk sammenh.ng, en præsentation, der i kraft af Grundtvigs understregning af 'det levende ord' vil tjene til at beskytte Lutherreceptionen mod at tage farve af luthersk ortodoksi. Sluttelig udtales ønsket om, at den tyske Grundtvig-udgave m. blive fulgt op af en engelsk oversættelse.
43
Qvotrup Jensen, Sune. "Sociale kompetencer, selvarbejde og det sociale arbejdes alligevel omsorgsfulde praksis." Dansk Sociologi 27, no. 3/4 (November 5, 2016): 131–51. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v27i3/4.5441.
Повний текст джерелаАнотація:
Artiklen analyserer den stigende interesse for sociale kompetencer i lyset af et etnografisk feltarbejde på en daghøjskole i en større dansk provinsby. Den overordnede forskningsstrategi er adaptiv, idet den søger at fremanalysere såvel muligheder som problemer ved det teoretiske afsæt. Der tages udgangspunkt i teorier om governmentality, teorier om en ny form for kapitalisme samt et kritisk magtperspektiv på socialt arbejde. I tillæg hertil udfoldes begrebet om selvarbejde, som udgør et forsøg på at begribe det arbejde på og med selvet, der foregik på daghøjskolen. Analysen viser, at det er muligt at skelne mellem intrasubjektivt og intersubjektivt selvarbejde. Derpå diskuteres det empiriske materiale i forhold til artiklens teoretiske afsæt. Det vises, at selvarbejdet til en vis grad har karakter af governmental styring, men at der samtidig indgår et omsorgsmoment, som vanskelig kan begribes ud fra magtkritiske perspektiver, ligesom relationerne mellem socialarbejdere og kursister i nogen grad var præget af rummelighed og ligeværdige relationer. På denne baggrund diskuteres om selvarbejdet også kan forstås som et bidrag til kvalificering af socialt nødstedte mennesker hverdagsliv.
ENGELSK ABSTRACT:
Sune Qvotrup Jensen: Social Competences, Self-Work, and Social Work’s Caring Practice
This article analyses the growing interest in social skills and is based on eth-nographic field work at a daghøjskole (day institution for people with social problems) in a small Danish town. The overall research strategy is adaptive, as it attempts to clarify both the potentials and the problems of the theoretical approaches. The theoretical points of departure are theories of governmentality, theories of new capitalism as well as a power critical perspective of social work. In addition a concept of ”self-work” is developed in an attempt to grasp the work on and with the self that the service users did at the daghøjskole. The analysis shows that it is possible to distinguish between intra-subjective and intersubjective self-work. Then the empirical material is analyzed in relation to the theoretical points of departure. The analysis shows that self-work can in part be characterized as neoliberal conduct of conduct but there are also elements of care in the social work that are difficult to grasp within a power critical perspective. Furthermore the relation between social workers and social service users were characterized by inclusion and symmetry. The article then discusses whether self-work can also be understood as a contribution to qualifying the everyday life of socially vulnerable citizens.
Keywords: social skills, power, care, self-work, social work, the self.
44
Christensen, Tina Dransfeldt. "Forord." Tidsskrift for Islamforskning 10, no. 1 (November 28, 2016): 4. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v10i1.24867.
Повний текст джерелаАнотація:
Kære læser, Den 17. oktober 2006 udkom Tidsskrift for Islamforskning for første gang. Formålet var dengang at skabe et rum for videndeling blandt forskere samt formidle ny forskning om islam og muslimer til den bredere offentlighed. Det har tidsskriftet nu gjort i ti år, og i anledning af jubilæet forsøger vi at gøre status over, hvor dansk islamforskning og formidlingen af den står i dag. Ligesom tidsskriftet de seneste ti år har stræbt efter at rumme forskellige faglige perspektiver og forskningstraditioner, er det også ønsket med jubilæumsnummeret at vise heterogeniteten i dansk islamforskning, både hvad angår institutionelle rammer, tematisk fokus og teoretisk og metodisk tilgang. Det er mit håb som ny ansvarshavende redaktør, at tidsskriftet fortsat kommer til at fungere både som platform for tværfaglig dialog og samarbejde, og som et rum, hvor forskningsresultater og -uenighed kan diskuteres i gensidig respekt. To af initiativtagerne bag både Forum for Islamforskning og Tidsskrift for Islamforskning, Lise Paulsen Galal og Garbi Schmidt, har skrevet indledningen til jubilæumsnummeret. Her skitserer de baggrunden for etableringen af både forskningsnetværket og tidsskriftet samt trækker linjer mellem de udfordringer, islamforskningen stod over for i 2006, og dem, den står over for i dag. Jubilæumsnummeret er herefter delt i to dele. Første del rummer en række essays, som på forskellig vis gør status over dansk islamforskning, mens anden del består af klassiske fagfællebedømte artikler, der formidler ny forskning. Sigtet med jubilæumsnummeret som helhed er at afdække og understøtte multidisciplinariteten i dansk islamforskning, hvor historisk-kritiske, sociologiske, antropologiske, lingvistiske, litterære og filosofiske studier kan befrugte og berige hinanden. Første del åbnes med et udefra-blik på dansk islamforskning skrevet af Göran Larsson, som samtidig giver sit bud på mulige skandinaviske samarbejder og diskuterer islamforskningens fremtidige udfordringer. Herefter følger fire artikler, der gør status over dansk islamforskning på henholdsvis Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Aarhus Universitet. Artiklerne sigter selvsagt ikke efter en udtømmende beskrivelse af dansk islamforskning på de respektive universiteter, men de giver hver på deres måde et indblik i de institutionelle rammer for dansk islamforskning, samt hvordan islamforskningen har udviklet sig over de seneste ti år. Thomas Hoffmann leverer et forskningshistorisk overblik over dansk koranforskning med særligt fokus på de seneste ti år. Lene Kühle gør status over den kortlægning af moskeer i Danmark, som hun stod i spidsen for i 2002-2006, og diskuterer, hvordan en dansk moskeundersøgelse anno 2016 kunne se ud. Herefter følger en artikel om desiderata i Tidsskrift for Islamforskning. Tina Magaard har læst tidsskriftet og giver sit bud på huller og mangler i dets fokus. Sidst, men ikke mindst, diskuterer Christian Suhr og Kirstine Sinclair forholdet mellem islamforskning, mediernes dækning af islam og politiske tiltag.De fagfællebedømte artikler i anden del er vidt forskellige og giver selvfølgelig kun et lille indblik i, hvad der bedrives af aktuel islamforskning herhjemme, men fælles for dem er, at de alle tager fat på emner, som må betragtes som nye i dansk islamforskning, og som af samme grund ikke tidligere har været dækket i Tidsskrift for Islamforskning. Jørgen Bæk Simonsens artikel er et resultat af et større arkivarbejde, som bringer nye perspektiver på Johannes Pedersen, en af dansk islamforsknings centrale skikkelser. Sara Jul Jacobsen analyserer, hvordan dansk online jihadi-salafisme konstruerer “den muslimske kvinde” og dennes rolle i forsvars-jihad. Brian Arly Jacobsen kortlægger muslimers begravelsesmuligheder og -praksis i Danmark, mens Helle Lykke Nielsen mere specifikt fokuserer på Rising gravplads i Odense og analyserer islamisk gravkultur i Danmark i et rumligt og socialt perspektiv. Joshua A. Sabihs artikel er et tekstnært, komparativt studie af jødisk-israelske og arabisk-muslimske filosofiske diskurser med særligt fokus på moderne maimonideanisme og averroisme. Endelig belyser Sara Lei Sparre synet på den muslimske “anden” blandt irakiske kristne i Danmark. Sidst, men ikke mindst har Tidsskrift for Islamforskning i anledning af jubilæet fået nyt layout, designet af Carl H.K.-Zakrisson. Tidskriftet er ydermere blevet overflyttet til Online Journal Systems ved Statsbiblioteket i Aarhus og er blevet DOI-registreret. Formålet med denne opkvalificering er at øge tidsskriftets synlighed, og vi glæder os i redaktionen til med jubilæumsnummeret at tage hul på et nyt tiår med videndeling, forskningsformidling og debat.God læselyst! På vegne af redaktionen, Tina Dransfeldt Christensen, anshavende redaktør
45
Bradley, S. A. J. "The Recovery of England's »skrinlagt fortid« - a progressive Report." Grundtvig-Studier 50, no. 1 (January 1, 1999): 138–61. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v50i1.16337.
Повний текст джерелаАнотація:
Genoplivelsen af Englands »skrinlagte fortid« Rapport fra et igangværende projektAf S.A.J.BradleyUdtrykket i titlen »skrinlagt fortid« henviser til en udtalelse fra 1873 af Frederik Helveg, der kort efter Grundtvigs død fremførte det synspunkt vedrørende Grundtvigs Englandsrejser 1829-1831, at det netop var den denne oldtidsskat, den angelsaksiske digtning, der først vakte Grundtvigs interesse. Ganske vist føjede Helveg til, at Grundtvigs fordybelse i den oldengelske poesi gik hånd i hånd med en ikke mindre engageret optagethed af det nutidige England. Men dette dobbelte syn på betydningen af Englandsrejseme er i vort århundrede veget for en forestilling om, at det først og fremmest var det nutidige aspekt, der kom til at stå i forgrunden. Antagelsen heraf er navnlig blevet understøttet af Kaj Thanings Grundtvig-tolkning med Thanings betoning af året 1832 som det skelsætttende, fordi Grundtvig på netop dette tidspunkt kæmpede sig afgørende fri af sin tidligere afhængighed af pilgrimsmyten. I stedet erkendte han nu, ifølge Thaning, det skabte livs egenværdi og begrundede hermed et nyt syn på det evige liv i kristelig betydning og på vort liv med hinanden her og nu.Med henvisning til denne forskningshistoriske baggrund er nærværende undersøgelse tilrettelagt som en analyse af, hvad Grundtvig fandt i de oldengelske tekster og af hvad denne erkendelse indebar for hans tænkning i videre forstand, fremlagt som en kritisk samtale med Thanings synspunkt.Bradley fremdrager derpå en række indicier for, hvad den angelsaksiske digtning betød for Grundtvig, idet han bl.a. henholder sig til vort kendskab til Grundtvigs egen bogsamling. Selvom bestanden af faglitteratur ikke i sig selv kan tjene som bevisførelse for sandsynligheden af en bestemt indholdskarakteristik af hans poesi, ligger det dog nær at se begrundelser for antagelsen af den oldengelske poesis tiltagende betydning for Grundtvig i den helt enkle kendsgerning, at han blev ved med at supplere sin bogsamling.Med denne indledende observation går Bradley ind i en analyse af Grundtvigs »fordanskning« af Bjovulfs Drape (1820 og ny udgave 1865), anskuet i sammenhæng med de øvrige fremtrædende udgivelser, herunder bogen med udgivelse og fordanskning af teksterne om Fønixfuglen (1840).Det er Bradleys hovedsynspunkt, at vi må lægge mærke til rækkevidden af Grundtvigs hensigt med netop at fordanske. Heraf fremgår nemlig, at Grundtvigs forehavende ikke var udslag af en fagvidenskabelig specialforskning, men havde at gøre med hans ønske at vække til forståelse af folkeånden og folkeligheden, sådan som den havde fundet et storladent udtryk i netop den oldengelske digtning. Det er derfor ikke for meget sagt, at denne digtning fra den tidlige middelalders England udgør et højdepunkt på den store universalhistoriske udviklingslinie, dels fordi tyngdepunktet blev flyttet fra Middelhavs-egnene til Norden, dels fordi den nordiske tankegang gav indblik i nogle sider af livserkendelsen, der hidtil havde været trængt i baggrunden. Ikke desto mindre er det en stadig forpligtelse for en skønsomt afbalancerende Grundtvig-tolkning, at vi ikke gør os forenklede forestillinger om, hvilke indsigter vi vil kunne hente frem gennem fortsat studium af hans forhold til den old-engelske litteratur. Bradley påpeger således, at Grundtvig som digter var både eklektiker og poetisk-kreati v samt at hans forkærlighed for mytiske symboler nøder os til at gøre alvor af det grundforhold, at netop sådanne symboler udtrykker noget universelt. Men når disse forbehold er taget, føler Bradley sig alligevel overbevist om, at der ligger betydningsfulde erkendelser gemt forude, hvis et minutiøst studium af Grundtvig og den angelsaksiske poesi bliver gennemført.Som en konkret indfaldsvinkel påpeger Bradley, hvor væsentlig Kædmon-skikkelsen er som inspirationskilde for Grundtvig. Kædmon, om hvem vi ganske vist ikke besidder mange sikre historiske efterretninger, var den første kristne digter, der benyttede det engelsk sprog; man kunne kalde ham det angelsaksiske Englands kristne Brage, eller den angelsaksiske efterfølger af den rolle, David havde som salmist for det israelittiske folk.I fortsættelsen går Bradley ind på Frederik Hammerich, der videreførte Grundtvigs interesse for den oldengelske digtning. I sine erindringer skrev Hammerich følgende, da han så tilbage på sin undersøgelse af »De episk-kristelige oldkvad hos de gotiske folk«: »Her slyngede manddom og kristendom, det mytiske og det kristelige, det historiske, det sproglige og det digteriske sig sammen på en måde, som netop ligger for mig; det blev da det af mine arbejder, hvor jeg måske mest har været med«.Med henvisning hertil omtaler Bradley sandsynligheden af, at de hermed sammenhængende perspektiver også har berøring med Grundtvigs sidste digt »Gammel nok nu er jeg blevet«, idet et af digtene fra Exeter-bogen ( som Grundtvig omhyggelige nedskrev og analyserede på den af sine Englandsrejser) »The Seafarer« synes at være inspirationskilde for Grundtvigs digt. Mere afgørende er det imidlertid at undersøge fællestræk mellem Grundtvigs forståelse af den nordiske folkeånd i Nordens Mythologi fra 1832 og hovedmotiver i Sangværket.
46
Kristensen, Jens Erik. "Krise, kritik og samtidsdiagnostik." Dansk Sociologi 19, no. 4 (November 3, 2008): 5–31. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v19i4.2864.
Повний текст джерелаАнотація:
Det er i dag blevet populært blandt sociologer at omtale det, de laver, som “samtidsdiagnoser“. En diagnostisk selvbevidsthed har tilsyneladende afløst tidligere tiders kritiske bevidsthed, og parallelt hermed taler man i dag hellere om “sociale patologier“ end om “kriser“. Sociologer tager dog sjældent de teoretiske, analytiske og retoriske implikationer af diagnoseperspektivet alvorligt. Af samme grund bemærker man heller ikke farerne ved en ureflekteret og metaforisk omgang med diagnose-termen, f.eks. den at man uforvarende kommer til at forskrive sig til den medicinske diskurs’ dualismer (sund-syg, normal-patologisk). I takt hermed ignorerer man imidlertid som oftest diagnosekategoriens ikke-medicinske og specifikt tidsdiagnostiske og samtidskritiske potentialer. Artiklen belyser i et etymologisk og idéhistorisk perspektiv forholdet mellem krise, kritik og diagnostik. Tesen er, at det etymologiske og idehistoriske forhold mellem krise, kritik og diagnostik kan bruges til at skandere forskelle og ligheder mellem aktuelle typer af kritik og samtidsdiagnostik. I dette øjemed præsenteres og kontrasteres tre nyere former for samtidsdiagnostik, nemlig fornyelsen af den Kritiske Teori fra Habermas til Honneth, Foucaults historisk-genealogiske form for kritik og samtidsdiagnostik, samt den form for socialanalytisk samtidsdiagnostik, der herhjemme er udviklet af filosoffen Lars-Henrik Schmidt i kølvandet på Marx, Nietzsche, Freud og Foucault.
ENGELSK ABSTRACT:
Jens Erik Kristensen: Crisis, Critic and Social Diagnosis
In certain currents of contemporary sociology today, the expression “critical“ has been dropped in favour of the expression “diagnostics“ – and the concept of “crisis“ has almost disappeared. It has become popular and more or less self-evident for sociologists to characterize what they are doing as “a diagnosis of the contemporary time“, particularly when they examine social trends and tendencies. However, most sociologists fail to appreciate the interpretive, evaluative, judgmental and, hence, “critical“ moments and potential of the category of diagnosis. They don’t take the theoretical, analytical and rhetorical implications of the diagnostic perspective seriously and, therefore, don’t notice the dangers of an unreflective metaphorical use of the term diagnosis. Therefore they inadvertently subscribe to the dualisms of medical discourse (normal-pathological) and to the associated concepts of medical diagnosis (diagnosis-prognosis-therapy). As a result, they describe social phenomena and tendencies as “pathological“, and inadvertently contribute to a promotion and idealization of medicinal discourse.
In order to clarify these questions and categorical shifts, the first part of the article develops the etymological and historical relationship between crisis, critique and diagnostics. The etymological and historical relationship between these three words are used in the second part of the article to scan differences and similarities between three current forms of criticism and types of diagnoses of the times, each with their divergent view and emphasis on “crisis“, “critique“ and “diagnosis“ and the relationship between them: the rejuvenation of Critical Theory in the direction of social philosophy and a diagnosis of the times from Habermas to Honneth; the historical-genealogical forms of critique and diagnoses of the times in Foucault, and finally, the form of social analytic diagnosis of contemporary times which has been developed in Denmark by the philosopher Lars-Henrik Schmidt in the wake of Marx, Nietzsche, Freud and Foucault.
Key words: Diagnosis of contemporary times, critic, crisis, history of philosophy, tendency, social analytic.
47
Didia Jensen, Jacob. "Fordelingspolitikkens nye ånd – om mulighederne for kritik i konkurrencestaten." Dansk Sociologi 29, no. 3 (September 22, 2019): 9–25. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v29i3.5802.
Повний текст джерелаАнотація:
Med sin introduktion af begrebet ’konkurrencestat’ i en dansk kontekst tilbød Ove Kaj Pedersen et nyt teoretisk perspektiv på, hvordan den universelle danske velfærdsstat i et vist omfang er blevet erstattet af en neoliberal konkurrencestat baseret på markedstænkning. I denne artikel forsøger jeg at udbygge denne forståelse af konkurrencestaten ved at analysere udviklingen i Danmark fra velfærdsstat til konkurrencestat ved hjælp af Boltanski og Chiapellos teori om kapitalismens nye ånd. Igennem denne analyse søger jeg for det første at vise, at de værdier, som konkurrencestaten henviser til, når den retfærdiggør sin fordelingspolitik, ikke kun kan forstås som udtryk for markedstænkning. De må også i høj grad forstås som udtryk for idealiseringen af fleksibilitet, kreativitet og inklusion i arbejdsnetværk, som Boltanski og Chiapello identificerer som centrale i kapitalismens nye ånd, og som har rødder i venstrefløjens kapitalismekritik. For det andet er formålet med artiklen at diskutere, hvilke negative konsekvenser idealiseringen af fleksibilitet og omstillingsparathed samt det store fokus på kontinuerligt at opkvalificere borgere kan risikere at have for borgere og offentligt ansattes mulighed for at forholde sig kritisk til konkurrencestatens moralske legitimitet.
ENGELSK ABSTRACT Jacob Didia Jensen: The new spirit of allocation policy With his introduction of the concept ‘competition state’ in Denmark, Ove Kaj Pedersen offered a new perspective on how the universal Danish welfare state has been partially replaced by a neoliberal competition state based on market logic. In this article, I seek to expand this idea of the competition state by analysing the Danish development from welfare state to competition state through Boltanski and Chiapello’s theory of a new spirit of capitalism. In this analysis, I seek to show, firstly, that the values used by the competition state to justify its allocation policy cannot only be understood as an expression of market logic. They must also to be understood as expressions of the idealisation of flexibility, creativity and inclusion in work-based networks, that Boltanski and Chiapello identify as central in the new spirit of capitalism, and which have roots in the left-wing critique of capitalism. Secondly, the article discusses how negative consequences the idealisation of flexibility, adaptability and the focus on continuously upgrading the skills of citizens in order to ensure their inclusion on the labour market impact on the ability of citizens and public employees to critically reflect on the moral legitimacy of the competition state. Keywords: competition state, allocation policy, justification, critique, new spirit of capitalism, Boltanski and Chiapello
48
Redaktionen. "Teknologi og arbejde." Tidsskrift for Arbejdsliv 9, no. 3 (September 1, 2007): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v9i3.108621.
Повний текст джерелаАнотація:
T eknologi var et helt centralt tema for arbejdslivsforskningen i 1970'erne og 80'er ne. Forskningen var stærkt inspireret af marxismen. Marx' studier viser på forbilledlig vis, hvordan teknologien transformerer ar bejdet, og i Marx' perspektiv er produktionsmidlernes udvikling også afgørende for sam fundsformen, herunder for etablering af forskellige klasser-som hans berømte citat illustrerer: "The hand-mill gives you society with the feudal lord; the steam-mill with the industrial capitalist" (Marx 1955). Den teknologiske udvikling var overskriften for en bred forskningsindsats, der arbej dede med temaer som kvalifi kationer, overfl ødiggørelse og arbejdsmiljø. Det var en kritisk forskning med udgangspunkt i de aktuelle samfundsforhold. 1970'erne og 80'erne var bå de her og i andre industrialiserede lande præ get af arbejdskonfl ikter. Konflikter omkring indførelse af ny teknologi førte til, at grund laget for hele fag forsvandt, og det skab te diskussioner af den dekvalificering og overfl ødiggørelse, som den teknologiske ud vikling medførte, eksempelvis på dagblade og bryggerier. Andre konflikter handlede om det nedslidende og skadelige arbejdsmiljø, som var følgen af den teknologiske ud vikling. Fagkritiske rapporter såsom Malerrapporten fra 1972 er et godt eksempel herpå. Et fjerde tema blev bragt på dagsordenen med Harry Bravermans arbejde og monopolkapital. Han pegede på, at teknologiudviklingen ikke kun handlede om økonomisk rationalisering, men snarere om arbejdsgiverens for søg på at vinde kontrol over arbejdet på bekostning af arbejderne (Braverman 1974). Også denne forståelse havde resonans i samtidens konfl ikter. Typografkonfl ikten kunne i høj grad ses som dagbladejernes forsøg på via indførelse af ny teknologi at bryde typografernes magtpositioner. Kritikken af teknologideterminismen betødet nyt vendepunkt for forskningen i teknologi og arbejde. Den tyske industrisociologi— med Kern & Schumann (1970) som prominente figurer-havde været inspirationskilde for megen dansk forskning. Den var præ get af en forestilling om at man ud fra stu dier af den teknologiske udvikling kunne udsige konsekvenserne for arbejdet-og var altså teknologideterministisk. Denne de terminisme blev imidlertid modsagt af em piriske undersøgelser. Først og fremmest blev David Nobles studier af, hvordan NCC maskiner udvikledes i en politisk proces banebrydende (Noble 1979). Med teknologideterminismens 'død' åbnedes nye horisonter for forskning. Diskussioner om indfl ydelse på den teknologiske ud vikling blev centrale, og forskningen præ gedes af studier af, hvordan teknologien for medes i sociale processer samt af studier af forskellige gruppers indflydelse på udvik-
49
Häggström, Margaretha, and Anna Udén. "Praxisteori i kölvattnet av breddad rekrytering – scaffoldingmodell som stöd för att förstå sambandet mellan teoretiska perspektiv och praktisk verksamhet." Acta Didactica Norge 12, no. 1 (March 9, 2018): 6. http://dx.doi.org/10.5617/adno.5457.
Повний текст джерелаАнотація:
Som en följd av breddad rekrytering till högre utbildning har antalet studenter i Sverige fördubblats under de senaste tjugo åren. Studenterna utgör i flera avseenden en mer heterogen grupp än tidigare. Det ställer nya krav på våra utbildningar och på oss som undervisar. I denna artikel presenteras en modell för hur teoretiska perspektiv från högskoleförlagd lärarutbildning kan förstås och länkas samman med det praktiska arbetet i skolverksamhet. Modellen diskuteras med utgångspunkt i scaffolding theory. I texten framhålls inkludering och hur vi praktiskt kan arbeta för att inkludera alla studenter. Utgångspunkten är de svårigheter att länka samman teori och praktik många lärarstudenter ger uttryck för, och hur vi kan stödja studenter i sin lärprocess. Modellens potential som medierande verktyg diskuteras. När studenter aktivt använder modellen får de möjlighet att kritisera modellen som sådan men också de teorier och undervisningsmetoder de möter i den högskoleförlagda såväl som verksamhetsförlagda utbildningen. Därigenom kan studenter få en djupare förståelse för undervisningens komplexitet, vilket kan bidra till studentens utveckling av en egen professionell praxisteori baserad på vetenskaplig grund och beprövad erfarenhet.Nyckelord: breddad rekrytering, scaffolding, inkludering, praxisteori, undervis¬ningsmetoderPractice theory in the wake of widening participation:Using a scaffolding model as a support for understanding the link between theoretical perspectives and practical activities in teacher educationAbstractAs a result of widening participation in higher education, the number of students has doubled over the last twenty years in Sweden. Students are in many respects a more diverse group than in the past. Hence, new demands are being put on courses and lecturers. This article presents a model of how theoretical perspectives learnt from teacher education can be understood and be linked with practical training in schools. The model is discussed on the basis of scaffolding theory. This text stresses the importance of inclusion in education and how we can work on a practical level to include all students. The starting point is the difficulties many students express regarding linking theory and practice, and how we can support students’ learning processes. Finally, we discuss the model’s potential as a mediating tool for students and as a planning tool for teacher trainers. The area of application for this model is professional training courses in general, and teacher education in particular. When students actively use the model, they are given the opportunity to question and critically examine the model as such but also the theories and methods they encounter during their training. Thus, a deeper understanding of the complexity of teaching and learning may occur. This in turn may help students to develop a practice theory based both on research and on proven experience.Keywords: widening participation, scaffolding, inclusion, practice theory, teaching methods
50
Golden, Anne, and Guri Bordal Steien. "”Snakke med ved? Snakke med maskin?” Voksne flyktningers narrativer om norskopplæring." Acta Didactica Norge 12, no. 3 (October 4, 2018): 4. http://dx.doi.org/10.5617/adno.5916.
Повний текст джерелаАнотація:
I denne artikkelen har vi en talerfokusert tilnærming til det å lære språk i voksen alder. Målet vårt er å svare på en oppfordring fra flere forskere om at taleres egne erfaringer med og perspektiver på språkinnlæring bør komme fram i andrespråksforskningen. Fokuset vårt er rettet mot en gruppe voksne flyktninger fra Den demokratiske republikken Kongo, og vi ser på hvordan de opplevde den norskopplæringen de fikk som nyankomne til Norge. Et kjennetegn ved disse personene er at de er svært flerspråklige; de hadde allerede bred erfaring med å lære nye språk da de begynte å lære norsk. Vi har studert et utvalg narrativer der de forteller om sine erfaringer fra norskopplæring. Temaene for narrativene er kartlegging for kursplassering, lærernes kvalifikasjoner, antall timer per kurs og norskpraksis på arbeidsplass. Deltakerne stiller seg kritiske til flere aspekter ved den opplæringen de fikk. De fremstår som selvsikre språkinnlærere og framforhandler ulike identiteter. Narrativene gir et innblikk i disse personenes verden, deres egne behov og refleksjoner rundt norskopplæring for flyktninger. De minner oss på det mangfoldet av opplevelser som finnes blant målgruppen for andrespråksopplæring.Nøkkelord: narrativer, norsk som andrespråk, talerfokuserte tilnærminger, identitet, voksne flyktninger“Talk to the wood? Talk to the machine?”Adult refugees’ narratives from Norwegian classesAbstractIn this article, we have a speaker-centered approach to adult additional language learning. Our aim is to answer the call from several researchers to take learners’ own perspectives and experiences into account in research on learning. Our focus is on how a group of adult refugees from the Democratic republic of Congo experienced the language program they attended when they arrived in Norway. A characteristic of the participants is that they are extremely multilingual, and had already extensive language learning experience when they started to learn Norwegian. Our data are narratives where they tell about their experiences from Norwegian classes. The topics of the narratives are assessment, teacher qualifications, number of teaching hours and language internships at workplaces. The participants express criticism towards several aspects of the programs they attended. They seem to be self-confident language learners and negotiate different identities. The narratives give us an insight into their worlds, needs and reflections on education for refugees. They remind us of the multitude of experiences that exist among members of the target group of language education programs.Keywords: narratives, additional language learning, speaker-centered approaches, identity, adult refugees