Добірка наукової літератури з теми "Det kritiska perspektivet"
Оформте джерело за APA, MLA, Chicago, Harvard та іншими стилями
Ознайомтеся зі списками актуальних статей, книг, дисертацій, тез та інших наукових джерел на тему "Det kritiska perspektivet".
Біля кожної праці в переліку літератури доступна кнопка «Додати до бібліографії». Скористайтеся нею – і ми автоматично оформимо бібліографічне посилання на обрану працю в потрібному вам стилі цитування: APA, MLA, «Гарвард», «Чикаго», «Ванкувер» тощо.
Також ви можете завантажити повний текст наукової публікації у форматі «.pdf» та прочитати онлайн анотацію до роботи, якщо відповідні параметри наявні в метаданих.
Статті в журналах з теми "Det kritiska perspektivet"
1
Kjærgård, Jonas Ross, Jakob Ladegaard, and Tue Andersen Nexø. "Redaktionens introduktion til Joseph Vogl: Markedets idyl." K&K - Kultur og Klasse 45, no. 124 (December 31, 2017): 10. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v45i124.103642.
Повний текст джерелаАнотація:
Joseph Vogl (f. 1957) er professor i litteratur- og kulturvidenskab ved Humboldt Universitet i Berlin og gæsteprofessor på Princeton University. Hans akademiske arbejde har de seneste år især omhandlet økonomisk teori og historie set fra et idé- kultur- og litteraturhistorisk perspektiv. Hans disputats Kalkül und Leidenschaft: Poetik des Ökonomischen Menschen (2006) undersøger i dette perspektiv homo economicus’ fødsel og udvikling fra det 17. til det 19. århundrede. Das Gespenst des Kapitals (2010) leverer en kritisk analyse af den liberale doktrin om markedets rationalitet i lyset af den seneste finanskrise. I sin seneste bog, Der Souveränitätseffekt (2015) fortsætter Vogl den kritiske analyse, nu med særligt henblik på de politiske konsekvenser af den stadig tættere alliance mellem staten og markedet.
2
Hansen, Thomas Illum. "Multimodalitet som didaktisk kategori." Learning Tech, no. 5 (December 20, 2018): 60–85. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v4i5.111565.
Повний текст джерелаАнотація:
Udgangspunktet for denne artikel er en kritisk-konstruktiv analyse af en række kernebegreber inden for multimodalitetsteori. Hvordan skal et sammensat begreb som multimodalitet egentlig forstås? Og hvordan kan et sprog om multimodalitet udvikles og anvendes inden for en didaktisk teoridannelse? Det kritiske afsæt danner grundlag for en videreudvikling af den socialsemiotiske teori om multimodalitet i en fænomenologisk retning. Artiklen er derfor bygget op om et dobbelt perspektiv på multimodalitet. Hensigten er en gensidig befrugtning af to traditioner, den socialsemiotiske og den fænomenologiske, med henblik på at udvikle et mere konkret fagsprog om multimodalitet, der kan anvendes til didaktisk analyse. Den kritiske del sætter særligt fokus på modus, modalitet og multimodalitet som kernebegreber i en grundlagsdiskussion. Den konstruktive del giver i forlængelse heraf et bud på, hvordan multimodale tegn kan forstås og analyseres med basis i en fænomenologisk teori om krop, tegn og erkendelse. Det didaktiske perspektiv bliver demonstreret med en eksempelanalyse af en multimodal model i et digitalt læremiddel.
3
Gringer, Bent. "Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte!" Tidsskrift for Arbejdsliv 15, no. 1 (March 1, 2013): 83–93. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i1.108929.
Повний текст джерелаАнотація:
I artiklen diskuteres mindfulness som en mulig løsning på hvordan videnmedarbejderen kan håndtere ændrede vilkår og nye udfordringer. Videnarbejdets karakter og organisationsformer understreger behovet for, at den enkelte kan præstere godt, håndtere usikkerhed, skabe mening og fungere i sociale relationer. Mindfulness kan være en hjælp hertil. Er det godt eller skidt set med den tillidsvalgtes og kollektivets briller? Artiklen argumenterer for, at hvis mindfulness indføres på den rigtige måde, er det overvejende godt, og at vi bør sige 'ja tak' til mindfulness på arbejdspladserne. I afslutningen rejses et kritisk perspektiv på, hvornår man som TR kan bruge den kritiske arbejdsmiljøforskning: Den skal hjælpe os med at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter.
4
Larsen, Øjvind. "Kamp om Anerkendelse versus Kommunikativ Handlen – En komparativ analyse af Praksisbegrebet i Honneths og Habermas’ politiske filosofi og politiske sociologi." Dansk Sociologi 31, no. 2 (September 8, 2020): 53–75. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i2.6345.
Повний текст джерелаАнотація:
Aristoteles grundlægger et praksisbegreb, som bliver et af de fundamentale begreber i den politiske filosofi og den politiske sociologi. Hegel giver dette praksisbegreb en ny skikkelse med sit begreb om praksis som sædelighed. Habermas og Honneth tager begge udgangspunkt i den unge Hegels skrifter, når de skal forsøge at formulere det væsentlige i Hegels praksisfilosofi i et nyt begreb, som kan være aktuelt for vor tids politiske filosofi og politiske sociologi. Habermas sætter i en smart hermeneutisk manøvre sproget ind som erstatning for Hegels åndsbegreb. Med dette nye grundlag lykkes det Habermas at formulere en praktisk filosofi, i hvilken både praksis og sædelighed sammenfattes i den kommunikative handlen. Habermas’ politiske filosofi fører direkte over i den politiske sociologi, hvor den kan indgå i en empirisk orienteret politisk-sociologisk udforskning af det moderne samfunds institutioner. Honneth er kritisk over for Habermas’ sprogliggørelse af den politiske-sociologi. Honneth ønsker at holde fast i den klassiske kritiske teoris substantielle perspektiv. Honneth lægger vægt på den unge Hegels begreb om kamp om anerkendelse, som han sætter ind i et moderne demokratisk perspektiv. Honneths politiske sociologi har vist sig empirisk relevant i udforskningen af konfliktforhold og krænkelser i samfundets institutioner.
5
Bakken, Anja Synnøve. "When teachers talk about films: An investigation into some aspects of English teachers’ discursive practices." Acta Didactica Norge 10, no. 1 (February 9, 2016): 5. http://dx.doi.org/10.5617/adno.2513.
Повний текст джерелаАнотація:
Denne artikkelen utforsker hva atten ungdomsskolelærere sier om læringsverdien av film i engelskundervisningen. De filmene lærerne nevner er hovedsakelig fiksjonsfilmer om forhold i den engelskspråklige verden eller filmatiseringer av skjønnlitterære verk. Hvordan begrunner lærene bruken av disse filmene? Hvilke ytre forhold kan bidra til lærernes meningsskaping omkring filmbruk? Jeg bruker perspektiver fra Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse for å utforske trekk ved lærernes refleksjoner i intervju. Jeg inndeler lærernes meningsskaping i fire antakelser om filmens læringsverdi; den referensielle, den kompensatoriske, den emosjonelle og den språklige verdien. Videre skisserer jeg hvordan disse refleksjonene kan knyttes til omliggende diskurser om hva man kan lære av film; i engelskfaget, i media og i lys av mer abstrakte diskurser om deltakelse og demokrati i norsk skole. Det synes å være enighet om at film fortjener en plass i engelskundervisningen. Imidlertid virker det som om forestillinger om filmens læringsverdi representerer en blindsone som i liten grad har fått kritisk et søkelys. Jeg mener at de perspektivene som belyses i denne artikkelen kan være gjenstand for diskusjon både i engelskfaget og på tvers av fag.Nøkkelord: fiksjonsfilmer, engelskundervisning, kritisk diskursanalyse, læreres diskursive praksiserAbstractWhen teachers say: “you can learn a lot from films”, what does this imply? This article explores interviews with eighteen Norwegian English teachers about the learning value of films in the lower secondary classroom. The films that these teachers talk about are mostly fiction films about conditions in the English-speaking world or film adaptations of literary texts. This article focuses on the teachers’ reasoning about fiction films. I use perspectives from critical discourse analysis (CDA) to explore how the teachers justify their choices and what notions of films they can be seen to rely on. There appears to be some sort of general agreement in the field of English teaching that films deserve a place in the classroom. Still, notions about the value of classroom film use might represent a blind spot that has escaped scrutiny.Keywords: fiction films, EFL teaching, critical discourse analysis, teachers’ discursive practices
6
Tredinnick, Luke. "The analogue library in the digital world. Professional education and the changing face of librarianship." Dansk Biblioteksforskning 5, no. 2/3 (October 26, 2009): 37–50. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v5i2/3.97448.
Повний текст джерелаАнотація:
Artiklen undersøger forskningsbibliotekernes aktuelle udfordringer i perspektivet af de senere års udvikling i forskningspublicering og informationssøgning. Artiklen hævder, at biblioteksprofessionen står over for en række alvorlige udfordringer. Traditionelt har biblioteker spillet en central rolle i facilitering og supportering af forskningsprocessen ved at stille information til rådighed og gøre denne tilgængelig. I de seneste to årtier er denne rolle i stigende grad blevet undermineret af udviklingen i forskningspublicering, informationssøgning og genfinding. I takt med at informationsprocessens “indhold” er flyttet til digitale platforme, er biblioteket ikke længere det tyngdepunkt, hvorom forskningsprocessen bevæger sig. Artiklen argumenterer for, at der er brug for at gentænke, hvordan biblioteksprofessionen kan tilføre informationssamlinger yderligere værdi gennem professionelle aktiviteter, der har betydning for forskningsprocessen og fremtidens institutioner. Artiklen hævder, at der er brug for, at biblioteksprofessionen engagerer sig kritisk i de grundlæggende debatter og tendenser, der informerer forskningsaktiviteter. En måde at tilvejebringe dette kritiske engagement kan være via en ny generation af biblioteks- og informationsfaglige kvalifikationer og kompetencer.
7
Bondebjerg, Ib. "Kritisk teori, æstetik og receptionsforskning." MedieKultur: Journal of media and communication research 4, no. 7 (January 26, 1988): 26. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.765.
Повний текст джерелаАнотація:
Det er receptionsforskningens uomtvistelige fortjeneste, at den har sat focus på modtagernes oplevelser og vurderinger. Brugerne tages tilsyne- ladende alvorligt, i modsætning til den kritiske teori (Frankfurterskolen m.v.), der i debatten om receptionsforskningen er blevet beskyldt for at være formynderisk: Den tager stilling til æstetisk og indholdsmæssig kvalitet på brugernes vegne. I denne artikel forsøger Ib Bondebjerg at fastholde en del næsten glemte, men fundamentale nuancer (ikke mindst mht. tekstens status i forhold til oplevelsen) i både den kritiske teori, semiotikken og dele af receptions- forskningen. Hermed bidrages til den diskussion om hvem der skal fast- lægge den kulturelle og æstetiske værdi i et medieprodukt som tages op af både Jensen, Schrøder og Skovmand i dette nummer. Indirekte viser Bondebjerg, at der sker en afpolitisering af medierne, hvis de alene eksisterer i en uproblematiseret relation mellem afsender og modtager. Populært TV konstrueres jo netop så det fremtræder lyst- og spændings- fyldt og kommer herved til at virke som et passivt spejl for modtagerne. Hvis kunsten forråder det smertefulde og tabuiserede, bliver den ufarlig. Mediernes eneste formål bliver da at igangsætte et på forhånd kalkuleret ping-pong-spil mellem den enkeltes erfaringer, oplevelser og fantasier. Heroverfor stiller Bondebjerg den demokratiske radikalisme hvor æstetik- ken udgør et kampområde. Kunsten er med andre ord en politisk agent, hvor både afsenderen, modtageren og samfundet selv aktivt er med i forandringsprocessen. - "Perspektivet er at gøre modtagerne til kvalifi- cerede producenter i videste forstand".
8
Lund, Birthe. "Bæredygtighedspædagogik og handlekompetence – et velkommen tilbage til 70’erne?" Forskning og Forandring 3, no. 2 (December 15, 2020): 47–68. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v3.2433.
Повний текст джерелаАнотація:
Aktuelle bæredygtighedspædagogiske diskurser taler for udvikling af empowerment kritisk tænkning og holdningsændring. Dermed trækkes spor til 70’ernes kritiske pædagogik og aktivistiske græsrodsbevægelser, og derfor analyseres forholdet mellem forestillingsevne, kritik og (pædagogisk) handlen med særlig fokus på udvikling af handlekompetence, der er knyttet til bæredygtig udvikling. FN’s Verdensmål fremstår som en diskursiv ramme for bæredygtighedspædagogikken og adresserer centrale værdispørgsmål som lighed og retfærdighed, og dermed udfordres forskellige demokratiforståelser og dermed også dannelsesidealer. Bæredygtighedspædagogikken tematiserer forholdet mellem individuel handling og samfundsmæssige behov med krav om adfærdsændringer og bidrager til at politisere pædagogikken. Klimaforandringer og miljøødelæggelse skaber emotionelle reaktioner, der kan blive drivkraft for miljøaktivisme, som det blev tydeligt i 70’erne, men også kan føre til opgivelse, apati eller handlingslammelse. Tvind Folkehøjskoles bygning af verdens største og teknisk mest avancerede vindmølle i 70’erne analyseres som en markant handlingsorienteret pædagogik, hvis fysiske produkt fik betydning for både vindmølleindustrien og miljøet og synliggjorde en historisk set tæt og kompleks sammenhæng mellem miljøpolitisk aktivisme, kritisk pædagogik og handlekompetence samt ikke mindst den samfundsmæssige betydning af forestillingsevne og teknologisk fantasi. Teoretisk og metodisk er artiklen inspireret af Michel Foucaults diskursanalytiske perspektiv (dvs. magt/modmagt) og C. Wright Mills’ begreber om sociologisk fantasi fra 1959. Derudover inddrages John Deweys pragmatiske handlebegreb og Wolfgang Klafkis dannelsesforståelse.
9
Hvid, Helge. "To be in control — vejen til godt psykisk arbejdsmiljø, læring og innovation?1." Tidsskrift for Arbejdsliv 11, no. 1 (March 1, 2009): 011–30. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i1.108763.
Повний текст джерелаАнотація:
Kontrolbegrebet, som har en lidt anden betydning på engelsk end det har på dansk, har i 30 år haft en central placering i forskningen om psykisk arbejdsmiljø. Artiklen stiller spørgsmålstegn ved, om kontrolbegrebet har samme centrale betydning i det moderne arbejde med værdibaseret teamorganisering, præget af selvledelse. Artiklen konkluderer, at kontrolbegrebet har samme centrale betydning som tidligere, både som kritisk perspektiv og et udviklingsperspektiv på psykisk arbejdsmiljø, men det er nødvendigt, at kontrolbegrebet reformuleres med større vægt på det relationelle. Artiklens pointer illustreres med udviklingen af arbejdet i finansielle institutioner for de medarbejdere, der behandler lånesager.
10
Kjerulf Petersen, Lars. "Livsstilsbegrebet – i miljøsociologisk perspektiv." Dansk Sociologi 22, no. 2 (July 5, 2011): 31–45. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v22i2.3559.
Повний текст джерелаАнотація:
Denne artikel tager livsstilsbegrebet op til diskussion og gør det ud fra et miljøsociologisk perspektiv, men med relevans for sociologien i almindelighed. Livsstilsbegrebet er af stor betydning i miljøsociologien – og i sociologien generelt – fordi studiet af livsstil muliggør en forståelse af samspillet mellem en række forskellige dynamikker der former alle dele af livsførelsen for individet og i en større samfundsmæssig sammenhæng. Der er imidlertid behov for at gøre op med nogle af de erkendelsesmæssige blindgyder som livsstilsbegrebet ofte ender i. Det gælder især forestillingen om livsstil som status- og identitetssignal. Frem for alene at fokusere på identitetssignalet og selvidentiteten som den kritiske parameter i livsstilen argumenterer artiklen for, at man først og fremmest skal forstå livsstil som handlemåder og praksisformer der er formet af blandt andet det kropslige, det kulturelle og det materielle. Artiklen er blevet til på baggrund af et projekt om Livsstil og Naturkvalitet i Byrummet; projektet er finansieret af Realdania og Danmarks Miljøundersøgelser.
ENGELSK ABSTRACT:
Lars Kjerulf Petersen: The Concept of Lifestyle – from the Perspective of Environmental Sociology
The concept of lifestyle is of great significance in environmental sociology – and in sociology in general – because studies of lifestyle enable a deeper understanding of interactions between different social dynamics affecting all aspects of everyday life. This article explores the concept of lifestyle from the perspective of environmental sociology, but with relevance for sociology in general. The article argues that it is necessary to reorient lifestyle studies and redefine the concept itself. In particular, the idea of lifestyle as a signal of status and identity needs to be reconsidered. Instead of focussing on identity and signalling as the critical factors of lifestyle, the concept needs to be understood in terms of patterns of practice which are dialectically shaped by cultural, material and bodily orders.
Key words: Lifestyle, environment, practice, identity, materiality.
Дисертації з теми "Det kritiska perspektivet"
1
Lindblom, Susanne, and Heléne Ståhl. "Möjligheter till inkluderande undervisning i musik och svenska : Nio elevers syn på sin inkludering." Thesis, Malmö universitet, Fakulteten för lärande och samhälle (LS), 2020. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:mau:diva-39858.
Повний текст джерелаАнотація:
Syftet med den här studien har varit att ge några elever med behov av särskilt stöd och, eller extra anpassningar en möjlighet att förmedla sina upplevelser och erfarenheter av inkludering. Det gjordes genom att de deltagande eleverna fick diskutera den egna upplevelsen av att inkluderas i ämnena musik och svenska. Utifrån syftet togs tre frågeställningar fram: Vad säger eleverna bidrar till deras upplevelse av inkludering i ämnena musik och svenska? Vad säger eleverna om undervisande lärares, klasskamraters och den sociala kontextens betydelse för upplevelsen av inkludering i musik och svenska? Vilka eventuella metoder och hjälpmedel säger eleverna bidrar till upplevelsen av inkludering i musik och svenska? Datainsamlingsmetoden har varit kvalitativa intervjuer i form av fokusgruppsamtal. Den typen av samtal är en form av gruppintervjuer som ger möjligheter att få fram fler svar på en fråga. Urvalet har bestått av nio elever i årskurs 7-9 med behov av särskilt stöd och, eller extra anpassningar från olika skolor i Sverige. Studiens resultat har analyserats utifrån tre definitionerna för inkludering: den placeringsorienterade definitionen, den individorienterade definitionen och den gemenskapsorienterade definitionen. Även en undersökning av det svenska skolsystemet ur ett inkluderingsperspektiv har använts vid analys. Resultatet och analysen har sedan diskuterats utifrån det kompensatoriska perspektivet, det kritiska perspektivet och dilemmaperspektivet. Resultatet av denna studie visar att en placering i stor grupp inte är nödvändig för att känna sig inkluderad i musik och svenska. Gemenskap och anpassningar är å andra sidan något som gör att eleverna upplever att de är inkluderade i undervisningen. Anpassningarna får gärna göras enligt elevernas egna önskemål. Ett gott klassrumsklimat är också en bidragande faktor till inkluderande undervisning i musik och svenska. Läraren behöver också se till att material anpassas utifrån elevernas individuella förutsättningar. Alla delar hänger ihop och ingen enskild metod eller anpassning leder till upplevelsen av en inkluderande undervisning i musik och svenska.
2
Strömquist, Maria, and Karin Ryttermalm. "IKT i den nya lärarutbildningen : En kritisk granskning av det fjärde perspektivet." Thesis, Södertörns högskola, Lärarutbildningen, 2011. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:sh:diva-9094.
Повний текст джерелаАнотація:
The aim of this paper is to investigate how well information and communication technology (ICT) is implemented in the new teacher training program in the subject of Swedish and how this is presented in the applications for examination licence to the National Swedish Agency for Higher Education. This is an interesting field of study, since ICT has been selected, by an investigation chosen by the government to be one of four overall perspectives that are supposed to permeate the teacher training program. There have been several difficulties involved in this project of which one has been the extent of the material. 27 applications and all curriculums in the subject of Swedish belonging to them have been examined. Another difficulty was that the applications and the curriculums are written by different persons under different conditions such as time and resources. This made the material heterogeneous and hard to treat equally in the analysis. With this paper we hope to point out the importance of implementation of ICT as a pedagogical tool in the education of teachers and to assess the capability of the seats of learning to carry this through. The content of the curriculums has been sorted into different categories in a table. This sorting show to what extent every single course has a content that is related to ICT in ways of teaching methods, methods of account, course goals and literature. From the applications sections of the texts that mention ICT has been selected and summarized to show how the different seats of learning has chosen to put forward the subject of ICT. The results of this investigation show that very few seats of learning have implemented ICT in the subject of Swedish. Research on the subject of ICT is common among the seats as well as different kinds of workshops for the students but otherwise, apart from a few seats, ICT is generally not prominently mentioned in the applications. The conclusion of this investigation is that not very many seats of learning has come a long way towards implementation of ICT in the subject of Swedish and thus cannot live up to the government’s intention that ICT should permeate the teacher training programme.
3
Hallin, Jennie, and Linus Hansson. "Det mångfacetterade demokriuppdraget : om olika perspektiv på demokrati inom svenskämnet." Thesis, Örebro universitet, Institutionen för humaniora, utbildnings- och samhällsvetenskap, 2012. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:oru:diva-21163.
Повний текст джерелаАнотація:
I vår uppsats har vi undersökt demokratiuppdragets roll i den svenska skolan. detta har vi gjort genom att analysera kursplanen för ämnet Svenska 2000 med inriktning mot årskurs 9 och ämnesplanen för Svenska 1. Detta med utgångspunk i tre demokratiperspektiv som vi har definerat som deltagarperspektivet, det indiviinriktade perspektivet samt det kritiskt granskande perspektivet.
4
Bergqvist, Sandra, and Nina Wictorin. "Det mångkulturella biblioteket : En kritisk diskursanalys av vetenskapliga artiklar ur ett postkolonialt perspektiv." Thesis, Linnéuniversitetet, Institutionen för kulturvetenskaper (KV), 2016. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:lnu:diva-49695.
Повний текст джерелаАнотація:
Multiculturalism is a current issue in our globalized society, which also the library field must relate to. In the Swedish Library Act from 2014 it is stressed that users with another linguistic background than Swedish shall be prioritized. However, an undifferentiated comprehension of what multicultural services at the library really means prevails, and the underlying values of the concept are rarely questioned. The purpose of this bachelor thesis is to problematize the concept of multiculturalism in a library context, by the identification of ideological patterns in the research discourse. Nine Library- and Information Science research articles that discuss multiculturalism at the public library have been scrutinized, and we found that the articles are dominated by a palpable Western and colonial perspective. Four discourses were identified in the empirical material, which all can be linked to changes in the macro-sociological context. As a theoretical and methodological framework we have chosen Norman Fairclough's critical discourse analysis (CDA) in combination with Homi K. Bhabha's postcolonial theory. CDA focuses on linguistic text analysis, in order to uncover how discourses both influence and are influenced by the social context, while Bhabha's theory questions how Western scholars create an illusion of fixed cultural identities. By combining these theories we wished to problematize the Western knowledge production, and initiate new approaches regarding how to work practically with these issues. Our conclusion is that there are similarities in how Western scholars depict multiculturalism and ethnicity at the library, which might impact the library practice in a negative way.
5
Merle, Jean-Christophe. "Strafen aus Respekt vor der Menschenwürde eine Kritik am Retributivismus aus der Perspektive des deutschen Idealismus." Berlin de Gruyter Recht, 2005. http://deposit.d-nb.de/cgi-bin/dokserv?id=2909124&prov=M&dok_var=1&dok_ext=htm.
Повний текст джерела
6
Ohlsson, Jonas, and Hampus Savolainen. "Integrering av ensamkommande flyktingbarn, hur fungerar den? : En kritisk granskning ur boendepersonalens perspektiv." Thesis, Linnéuniversitetet, Institutionen för socialt arbete (SA), 2016. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:lnu:diva-56543.
Повний текст джерелаАнотація:
Title: Integrating unaccompanied refugee children, how does it work? A critical survey from the staff’s perspective [Translated title] Authors: Hampus Savolainen & Jonas Ohlsson Supervisor: Melker Labory Assessor: Kerstin Arnesson The aim of this study is to examine and analyze social workers perceptions on integrating unaccompanied refugee children. A raport published by UNHCR states that over 60 million people has been forced to leave their homes under the last few years due to war and tensions. The number of unaccompanied refugee children fleeing to Sweden has increased drastically, Now more than ever, questions about how to integrate these people in the most efficient way is important to study. In a qualitative approach, the study was conducted through seven interviews with representatives from residential care homes housing unaccompanied refugee children. By using semi-structured interviews to study the perceptions of integration among social workers at residential care homes we anticipated to find out what kind of perceptions they had on integration, and if they could identify any possibilities or obstacles regarding the integration of unaccompanied refugee children. The study shows that linguistic knowledge was considered as the key component when it comes to integrating unaccompanied refugee children. The study also showed that social workers felt forced to change work procedures from a qualitative way of working to a quantitative way, resulting in less contact with the children. According to our study, social workers at residential care homes for unaccompanied refugee children felt they didn’t have enough time to connect, build and nurture relations with the children on a daily basis. Our results underlines the importance of developing family like relations and friendships in order for to increase the unaccompanied refugee children’s possibilities to integrate into the Swedish society. The study shows that these kinds of relations are important for having a sense of well- being and purpose of life which strengthens the children and their will to move forward in life. Keywords: Integration, Unaccompanied Refugee Children, Residental care homes, Social work
7
Krüger, Rene. "Der Jakobusbrief als prophetische Kritik der Reichen : eine exegetische Untersuchung aus lateinamerikanischer Perspektive /." Münster : Lit, 2005. http://bvbr.bib-bvb.de:8991/F?func=service&doc_library=BVB01&doc_number=013341041&line_number=0001&func_code=DB_RECORDS&service_type=MEDIA.
Повний текст джерела
8
Nyström, Malin. "Kritiska perspektiv i adoptionsdebatten : En textanalytisk granskning av den politiska diskussionen om internationell adoption utifrån debatten om surrogatmödraskap." Thesis, Uppsala universitet, Statsvetenskapliga institutionen, 2018. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-352834.
Повний текст джерелаАнотація:
Uppsatsens syfte är att granska den svenska politiska diskussionen om internationell adoption. Utifrån fyra kritiska perspektiv som är centrala i surrogatmödraskapsdebatten argumenteras för att dessa även går att applicera på diskussionen om adoption. Dessa perspektiv är uppdelade i det ekonomiska perspektivet, det kritiskt postkoloniala perspektivet, det feministiska perspektivet och korruptionsperspektivet. För att undersöka hur de fyra kritiska perspektiven används, om det finns en frånvaro av de kritiska perspektiven, vilka lösningar som presenteras i de fall de används samt om det förekommer andra kritiska perspektiv, analyseras den politiska diskussionen om adoption med hjälp av den textanalytiska metoden “problem-orsak-lösning”. Materialet som granskas innefattar 19 protokoll från kammardebatten om adoption mellan år 2000 och år 2018 samt en statlig offentlig utredning om adoption från 2003. Undersökningen visar att det finns en frånvaro av ett feministiskt perspektiv och ett korruptionsperspektiv i den politiska diskussionen om adoption. Det postkoloniala perspektivet förekommer i låg utsträckning i SOU-rapporten och inte alls i kammarprotokollen. Det ekonomiska perspektivet förekommer både i SOU-rapporten och i kammarprotokollen men även detta som en marginell del av diskussionen. Utöver dessa perspektiv förekommer också ett kritiskt psykologiskt perspektiv. Inget av perspektiven används dock för att ifrågasätta adoption som en i grunden positiv praktik till skillnad från i debatten om surrogatmödraskap. Lösningarna som presenteras i förhållande till de kritiska perspektiv som används kretsar kring bättre forskningsunderlag och förändringar i den ekonomiska lagstiftningen om adoption.The purpose of this study is to critically analyse the Swedish political discussion on international adoption. Using four critical perspectives that are commonly used in the debate on surrogacy, the study argues that these perspectives are applicable to the discussion on adoption. These perspectives are named the economic perspective, the critical postcolonial perspective, the feminist perspective and the corruption perspective. To research how these four perspectives are being used, if there is an absence of the perspectives, what solutions are proposed in the case where they are being used as well as if there are other critical perspectives being used, the political discussion on adoption is analysed using a form of discourse analysis called “Problem-cause-solution”. The material in the study consists of 19 parliament debates on adoption from the period of 2000 to 2018 and a public enquiry on adoption from 2003. The study shows that there is an absence of a feminist perspective and a corruption perspective in the political discussion on adoption. The postcolonial perspective appears to a low extent in the public inquiry and doesn’t occur at all in the parliament debates. The economic perspective occurs in the public enquiry as well as in the parliament debates but as a marginal part of the discussion. In addition to these perspectives, a critical psychological perspective occurs. Though none of the perspectives are used to question adoption as a fundamentally positive practice as opposed to in the debate on surrogacy. The solutions that are proposed, in connection to the critical perspectives that occur, revolve around more extensive research on adoption and changes to the economic legislation on adoption.
9
Björk, Christian. "Den sociala differentieringens retorik och gestaltning : Kritiska perspektiv på funktionalistisk förorts- och bostadsplanering i Stockholm från 1900-talets mitt." Doctoral thesis, Stockholms universitet, Institutionen för kultur och estetik, 2016. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:su:diva-125914.
Повний текст джерелаАнотація:
In this thesis, I analys suburb- and housing planning and interior decoration carried out primarily in Stockholm between the 1930s and the 1950s. Functionalism, the overall concept of the period, has perhaps been interpreted in terms of ideological concepts, interpreted as "democratic" and as a progressive dividing line between the past and the future. I examine how housing and suburban planning in Sweden in the mid-20th century was affected by how housing and town planning related to that period's clear class boundaries and well-defined gender roles. I analyse both rhetoric and physical planning. Whether the architect had explicit ambitions to achieve spatial differentiation of socio-economic categories, how suburban planners dealt with their historical inheritance and the principles about categorisation and spatial separation. I also analyse how ideas of class, gender and spatial differentiation of family members affected the organisation and design of rooms in the housing planning of the mid-20th century. The general conclusion of the thesis as a whole is that ideas about class, sex and familial hierarchy were reflected in functionalist housing and interior decoration. The planned suburbs in Stockholm involved explicit strategies for differentiating population categories in different suburbs. The planned suburbs, which were regarded as paradigmatic cases for the suburban planning of the period, involved explicit strategies for differentiating population categories in different suburbs, a strategy that was concretised in physical suburban planning. Terraced housing in one area, småstugor in another, blocks of flats in a third, detached houses in a fourth. Sociological arguments justified this type of suburban planning. The emotional affinity between neighbours was considered to be better if the neighbours belong to the same socio economic category. Planned homes, which were regarded as paradigmatic cases for the housing planning of this period, involved explicit strategies for differentiating family members into different rooms, distinguishing between private and public rooms within the sphere of the home, a strategy that was concretised in physical housing planning. I analyse how the magazine's editorial content contributed to producing a middle-class housing ideal. A central aspect of modern housing planning and the debate in around 1930 was the launch of the home as an essentially private sphere. The editorial team behind the magazine Hem i Sverige launched the home as a reaction against the idea of the home as essentially a private sphere, with a clear spatial hierarchy and division between different family members, between private and public spheres. I examined the participation of the Nordiska Kompaniet department store in the 1930 Stockholm exhibition. As an influential commercial actor, the store's management had a strategy of combining consumption with both benefit and enjoyment, dreams, pastimes and goal-oriented purchases. The starting point for Nordiska Kompaniet's interior decoration approach was the organisation and content of the upper middle-class home. The drawing rooms, the dining room, the serving area, the homes with clear dividing lines between private and public sphere. Family structures and familial hierarchy were emphasised on the basis of the upper middle-class family's tradition.Forskarskolan för estetiska vetenskaper
10
Lenk, Lisa-Marie [Verfasser]. "Banalität des Geschlechts : Eine kritisch philosophische Perspektive zur Gender-Theorie von Judith Butler / Lisa-Marie Lenk." Baden-Baden : Academia Verlag, 2019. http://d-nb.info/1212400852/34.
Повний текст джерелаКниги з теми "Det kritiska perspektivet"
1
Haupts, Tobias, and Christian Pischel, eds. Space Agency - Medien und Poetiken des Weltraums. Bielefeld, Germany: transcript Verlag, 2021. http://dx.doi.org/10.14361/9783839439968.
Повний текст джерелаАнотація:
Die mediale Inszenierung der Raumfahrt erlebt eine neue Blüte - in den Sozialen Medien ebenso wie in der Berichterstattung sowie in Genrefilmen und -serien. Dieser Band reflektiert und diskutiert die Entwicklung vor dem Hintergrund der historischen Referenzepoche des klassischen Space Race kritisch. Die Beiträge stellen hierzu die Bildlichkeit und Medialität dieser Konjunktur in den Vordergrund, um die Felder der Unterhaltungsindustrie, der politischen und gesellschaftlichen Kommunikation sowie der Naturwissenschaften und Geschichtsschreibung in eine transdisziplinäre Perspektive zu rücken.
2
Blänkner, Reinhard, Falko Schmieder, Christian Voller, and Jannis Wagner, eds. Geschichtsphilosophie nach der Geschichtsphilosophie? Bielefeld, Germany: transcript Verlag, 2021. http://dx.doi.org/10.14361/9783839441961.
Повний текст джерелаАнотація:
Geschichtsphilosophie steht in der Geschichtswissenschaft in einem schlechten Ruf. Teleologische Denkfiguren und spekulative Fortschrittsannahmen haben sich als obsolet erwiesen. Mit der berechtigten Kritik wurden jedoch zugleich die Fragestellungen verdrängt, auf welche die spekulative Geschichtsphilosophie Antworten zu geben versuchte. Heinz Dieter Kittsteiner (1942-2008) beabsichtigte die Kluft zwischen der Geschichtswissenschaft und der Geschichtsphilosophie durch eine von geschichtsphilosophischen Fragestellungen angeleitete Kulturgeschichte zu überbrücken. Sein Projekt war eine Deutsche Geschichte in den Stufen der Moderne, in der er der Angst vor der als unverfügbar empfundenen Geschichte nachging. Die Beiträge des Bandes nehmen Kittsteiners Anregungen auf, rekonstruieren seine Denkwege und diskutieren Perspektiven der Kulturgeschichte neu.
3
Dankwa, Serena O., Sarah-Mee Filep, Ulla Klingovsky, and Georges Pfruender, eds. Bildung.Macht.Diversität. Bielefeld, Germany: transcript Verlag, 2021. http://dx.doi.org/10.14361/9783839458266.
Повний текст джерелаАнотація:
Die Hochschule gerät dabei als Spiegel und Manifestation gesellschaftlicher Verhältnisse in den Blick und überdies als ein Ort, der unter spezifischen Bedingungen zum Motor notwendiger Veränderungsprozesse werden kann. Aus unterschiedlichen disziplinären, aktivistischen und sozialkritischen Perspektiven wird die Hochschule als eine machtvolle Institution beleuchtet. Von deren Rändern aus entfalten sich widerständige Vermittlungspraxen, die schließlich kritisch-performative Zugänge für eine sozial und kulturell gerechtere (Hochschul-)Welt eröffnen.
4
Nyberg, Kurt Wolmar. Omvänt perspektiv i bildkonst och kontrovers: En kritisk begreppshistoria från det gångna seklet. Uppsala: Uppsala Universitet, 2001.
Знайти повний текст джерела
5
Nyberg, Kurt Wolmar. Omvänt perspektiv i bildkonst och kontrovers: En kritisk begreppshistoria från det gångna seklet. Uppsala: Uppsala universitet, 2001.
Знайти повний текст джерела
6
Darstellung und Kritik des Konstruktivismus aus kritisch-rationaler Perspektive: Zur Frage nach der Existenz der Realität und ihrer objektiven Erkennbarkeit. Frankfurt am Main: P. Lang, 2009.
Знайти повний текст джерела
7
Pflegekonzepte in der Weiterbildung zur Pflegelehrkraft: Über Voraussetzungen und Perspektiven einer kritisch-konstruktiven Didaktik der Krankenpflege. 4th ed. Frankfurt am Main: P. Lang, 1998.
Знайти повний текст джерела
8
Wittneben, Karin. Pflegekonzepte in der Weiterbildung zur Pflegelehrkraft: Über Voraussetzungen und Perspektiven einer kritisch-konstruktiven Didaktik der Krankenpflege. Frankfurt am Main: P. Lang, 1991.
Знайти повний текст джерела
9
Fleischer, Gunther. Von Menschenkäufern, Baschankühen und Rechtsverkehrern: Die Sozialkritik des Amosbuches in historisch-kritisch,sozialgeschichtlicher und archäologischer Perspektive. Frankfurt-am-Main: Athenäum, 1989.
Знайти повний текст джерела
10
Freiheit und Feminismen. Psychosozial-Verlag, 2020. http://dx.doi.org/10.30820/9783837929423.
Повний текст джерелаАнотація:
Freiheit ist so viel mehr als die individuelle Wahlfreiheit zwischen vorgegebenen Möglichkeiten. Sie bedeutet, neue Perspektiven und neue Wege zu entwickeln, und bietet Raum für individuelle und gesellschaftliche Emanzipation. Beraterinnen, Psychotherapeutinnen, Philosophinnen und Literatinnen legen eine kreative und vielstimmige Auseinandersetzung mit dem Thema Freiheit aus feministischer Perspektive vor. Anhand der Themen Solidarität, Pluralität, Fremdheit, Perfektionismus und Selbstoptimierung, Bildung, Mutterschaft, Care-Arbeit, Verletzlichkeit, Sexualität und vielem mehr zeigen sie auf, warum es notwendig ist, heute neu über den in vieler Hinsicht diskreditierten Begriff der Freiheit nachzudenken. Feministische Beratung muss sich des Risikos bewusst sein, als Reparaturwerkstatt und Instrument der Krisenentschärfung vereinnahmt zu werden. Die beraterische Haltung muss gegenüber den aktuellen Ansprüchen an Flexibilität, Geschwindigkeit und Effizienz kritisch bleiben – auch und gerade dann, wenn viele Frauen mit dem Wunsch, möglichst schnell »wieder zu funktionieren«, in die Beratung kommen. Wie können wir Freiheit leben, wenn unsere Gegenwart so voll ist von Pflichten, Normen, Zwängen und Gewalt? Ein Lese-, Denk- und Schaugenuss anlässlich des 40-jährigen Bestehens des Vereins Frauen* beraten Frauen*. Mit Beiträgen von dan*ela beuren, Marion Breiter, Brigitte Buchhammer, Susanne Dietl, Traude Ebermann, Katharina Ebert, Frauen* beraten Frauen*, Stefanie Göweil, grauenfruppe, Ruth Großmaß, Elfriede Hammerl, Johanna Helm, Brigitta Höpler, Esther Hutfless, Elfriede Jelinek, Gertraud Klemm, Birge Krondorfer, Helga Krüger-Kirn, Karin Macke, Anica Popović, Karin Rick, Katja Russo, Elisabeth Schäfer, Julia Schaffner, Margot Scherl, Sandra Schmid, Gabriela Schreder, Margit Schreiner, Karin Seidner, Ursel Sickendiek, Marlene Streeruwitz, Christina Thürmer-Rohr, Anna Vobruba, Daniela Wimpissinger, Barbara Zach und Bettina Zehetner
Частини книг з теми "Det kritiska perspektivet"
1
Loge, Lena. "Studien(fach)wahlen im Kontext von Klasse und Geschlecht: eine Verknüpfung." In Von Bauingenieurinnen und Sozialarbeitern, 97–119. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2020. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-32445-2_4.
Повний текст джерелаАнотація:
ZusammenfassungStudien(fach)wahlen auf der Grundlage des Habituskonzepts zu analysieren, bedeutet – wie gezeigt wurde –, sie im Rahmen einer beidseitigen Passungskonstellation von Individuum und Hochschule bzw. Fachkultur zu betrachten. Damit geht insbesondere auch die Antizipation eines entsprechendes Berufsfeldes und der damit verbundenen sozialen Positionierung einher. Um diese das Geschlecht einschließende Perspektive theoretisch wie empirisch nutzbar zu machen, soll im Folgenden das Bourdieusche Verständnis von Geschlecht erarbeitet und kritisch reflektiert werden.
2
Dhawan, Nikita, and María do Mar Castro Varela. "Die Migrantin retten!? Zum vertrackten Verhältnis von Geschlechtergewalt, Rassismus und Handlungsmacht." In geschlecht_transkulturell, 303–21. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2020. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-30263-4_18.
Повний текст джерелаАнотація:
ZusammenfassungDer vorliegende Beitrag beschäftigt sich mit den zwingenden feministischen Fragen nach Geschlechtergewalt, Verletzlichkeit, Handlungsmacht, deren Verknüpfungen und den Dilemmata, die jene spüren, die sexistische Gewalt, insbesondere innerhalb rassifizierter Communities, zu adressieren suchen. Dabei wird eine postkolonial-feministische Perspektive eingenommen, die eine Sicht auf Migration und Flucht erlaubt, bei der gleichzeitig feministische Mainstream-Annahmen mit Blick auf die andere Frau einer Kritik unterzogen werden. Angelehnt an Judith Butler wird dabei argumentiert, dass neue Formen kollektiver Handlungsmacht paradoxerweise gerade dort entstehen, wo eine spezifische Vulnerabilität verortet ist. Wenn auch eine sichtbare Verletzlichkeit häufig zu paternalistischen (Schutz-)Maßnahmen der hegemonialen Mehrheit führt, die gewaltvolle Geschlechterdynamiken stabilisieren, so können im Raum der Verwundbarkeit, wie Judith Butler feststellt, auch neue Formen von Handlungsmacht entstehen. Es ist in der Tat möglich, Opfer und zeitgleich Handlungsmächtige zu sein.
3
Kleinschmidt, Malte. "Skizzen und Fragmente für eine dekoloniale politische Bildung." In Bürgerbewusstsein, 295–540. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2021. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-34115-2_4.
Повний текст джерелаАнотація:
ZusammenfaasungDer hier vorliegende Text zielt darauf ab, Impulse für die Konzeption einer dekolonial ausgerichteten politischen Bildung zu entwickeln, die aus meiner Perspektive als eigenständiges Feld notwendig erscheint und als fundamentaler Bestandteil einer sich als kritisch verstehenden politischen Bildung (Lösch/Thimmel 2010) anerkannt werden sollte. Gleichzeitig kann sie auch als eine Dekolonisierung der gegenwärtig hegemonialen politischen Bildung gelesen werden. Um die Implikationen meiner empirischen Ergebnisse für die politische Bildung zu kontextualisieren, beziehe ich mich im gesamten Kapitel auf bestehende Ansätze dekolonialer – wenngleich natürlich hochpolitisch, nicht explizit der Fachdisziplin der Didaktik der politischen Bildung zugeordneten – Bildungsperspektiven, im deutschsprachigen Raum vertreten beispielsweise durch María do Mar Castro Varela oder Patricia Baquero Torres.
4
Götz, Annika. "Sozialwissenschaftliche Perspektiven." In Kritik der Öffentlichkeiten, 75–109. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2017. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-17732-4_3.
Повний текст джерела
5
Teichert, Will. "Kritik als Beruf." In Perspektiven der Medienkritik, 69–74. Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften, 1997. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-322-85097-3_5.
Повний текст джерела
6
von Kardorff, Ernst. "Intervention: Kritik und Perspektiven." In Handbuch der psychosozialen Intervention, 306–26. Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften, 1988. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-322-93568-7_24.
Повний текст джерела
7
Kreimeier, Klaus. "Kritik des Fernsehens oder Lob des Fernsehens?" In Perspektiven der Medienkritik, 47–58. Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften, 1997. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-322-85097-3_3.
Повний текст джерела
8
Krockauer, Rainer. "Tafelangebote aus caritastheologischer Perspektive." In Kritik der Tafeln in Deutschland, 163–78. Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften, 2010. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-531-92611-7_8.
Повний текст джерела
9
Metzner, Andreas. "Einleitung: Über Perspektiven der Kritik." In Probleme sozio-ökologischer Systemtheorie, 21–27. Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften, 1993. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-322-88748-1_2.
Повний текст джерела
10
Lepa, Steffen. "Das Aneignungskonzept aus kritisch-realistischer Perspektive." In Jenseits des Films, 81–148. Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften, 2010. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-531-92427-4_3.
Повний текст джерелаЗвіти організацій з теми "Det kritiska perspektivet"
1
Döring, Thomas. Wachstum und ökologischer Fußabdruck – Zum Zielkonflikt zwischen wirtschaftlicher Prosperität und Umweltverbrauch einschließlich möglicher Lösungskonzepte. Sonderforschungsgruppe Institutionenanalyse, 2019. http://dx.doi.org/10.46850/sofia.9783941627741.
Повний текст джерелаАнотація:
Das weltweit vorherrschende Entwicklungsmodell in Form eines kontinuierlichen Wirtschaftswachstums steht in der Kritik – dies nicht allein, aber vor allem auch wegen seiner ökologisch negativen Auswirkungen.1 Die Kritik am Wachstumsparadigma ist jedoch keineswegs neu, vielmehr gibt es sie fast schon so lange wie das Wirtschaftswachstum selbst.2 Mit Blick auf die zurück-liegenden 50 Jahre führte vor allem der erste Bericht an den Club of Rome (Meadows et al. 1972) zu einer breiteren gesellschaftlichen Diskussion um die „Grenzen des Wachstums“ auf einem Planeten mit endlichen natürlichen Res-sourcen. Die wachstumskritischen Beiträge der jüngeren Vergangenheit knüpfen daran an, erweitern die frühe Diskussion unter Schlagworten wie „Post-wachstum“, „Green Growth“ oder „De-Growth“ jedoch zugleich um neue Perspektiven der Kritik, aber auch denkbare Lösungen des Konflikts zwischen Wachstum und Umweltschutz.3 Zwar sind Zielkonflikte und damit einhergehende Opportunitätskosten als solches aus ökonomischer Sicht keine Besonderheit. Die Brisanz des Konflikts zwischen Wirtschaftswachstum und Um-weltverbrauch kann jedoch in der mittlerweile erreichten Eingriffsintensität ökonomischen Handelns in die natürlichen Regelkreisläufe gesehen werden, die den Fortbestand der menschlichen Zivilisation selbst gefährden könnte. Vor dem Hintergrund dieses in den zurückliegenden Ausführungen sich aus-drückenden Konflikts zwischen Wirtschaftswachstum und Umwelt(-schutz) geht der vorliegende Beitrag zunächst der Frage nach, wie sich dieser Zielkonflikt aus ökonomischer Sicht sowohl inhaltlich als auch institutionell näher bestimmen lässt (Kapitel 2). Dies schließt auch eine Betrachtung mit ein, wie sich das Verhältnis von Wachstum und Umwelt im Verlauf des wirtschaftlichen Entwicklungsprozesses und damit in der zeitlichen Dimension gestaltet, wie dies den Überlegungen zur „Umwelt-Kuznets-Hypothese“ zugrunde liegt. Daran anschließend werden verschiedene Ansätze vorgestellt, die unterschiedliche Reformmaßnahmen zur „Entschärfung“ der Beziehung zwischen Wirtschaftswachstum und Umweltverbrauch zum Gegenstand haben (Kapitel 3). Diese lassen sich grob danach differenzieren, ob (1) der Zielkonflikt als nur einseitig zulasten des Wachstumsziels lösbar eingestuft wird (De-Growth- bzw. Postwachstums-Ansätze), (2) ein schonender Umgang mit natürlichen Ressourcen als nur durch eine grundlegende ethische Neuausrichtung der Marktwirtschaft realisierbar gilt (Ansatz der Gemeinwohlökonomie) oder (3) von der Möglichkeit einer weitgehenden Entkoppelung von Wirtschaftswachstum und Umweltverbrauch (Ansätze des „Green Growth“) ausgegangen wird. Der Beitrag endet mit der Ableitung ordnungspolitischer Schlussfolgerungen, die als wichtige Bausteine einer Lösung des Zielkonflikts zwischen Wachstum und Umwelt zu verstehen sind (Kapitel 4).
2
Sjölander, Jens, and Pål Brunnström. Idéburen sektorssamverkan med Malmö universitet. Malmö University, 2021. http://dx.doi.org/10.24834/isbn.9789178771929.
Повний текст джерелаАнотація:
Den här rapporten är en delrapport inom ramen för det Vinnovafinansierade projektet Strategiska partnerskap för effektiv och transparent samverkan (Spets) och belyser Malmö universitets samverkan med organisationer inom den idéburna sektorn. Rapporten bygger på en intervjustudie med tio idéburna organisationer, och speglar samverkan med Malmö universitet ur deras perspektiv: vilken samverkan som bedrivs, vad den ger organisationerna, utmaningar och hinder samt möjlighet för utveckling av samverkan, till exempel genom ett strategiskt partnerskapsavtal.Rapporten visar att det på Malmö universitet sker en hel del samverkan både kopplat till forskning, utbildning och nyttiggörande och att denna samverkan när den sker i relation till idéburen sektor främst är kopplad till tre av universitetets fakulteter – Fakulteten Kultur och samhälle, Fakulteten Hälsa och samhälle samt Fakulteten Lärande och samhälle. De intervjuade organisationernas motiv för samverkan med universitetet varierar, och undersökningen indikerar att organisationerna ser samverkan som ett sätt att fylla behov av kunskap och kompetensförsörjning, att genom vänlig kritik stimulera till nytänkande, samt att ge organisationerna ökad legitimitet i deras arbete för samhällsförändring. Undersökningen visar att det finns behov av ökad systematik i samverkan och att mer skulle kunna göras för att stärka samverkan kring forskning och utbildning. De intervjuade organisationerna lyfter behovet av mer forskning om och tillsammans med den idéburna sektorns organisationer och behovet av mer samverkan kopplat till studenters uppsatser och praktik. Här finns en möjlighet att möta organisationernas behov av kunskap, kompetens och framtida personal. Det finns även ett behov av fler arenor för möten, gärna regelbundet återkommande, mellan universitetet och den idéburen sektor, och organisationerna efterlyser även generellt ökade kunskaper om den idéburna sektorns särart, förutsättningar och behov, inom akademin såväl som i samhället i stort. Undersökningen belyser även behovet av utökat stöd och finansiering för forskare som samverkar med idéburen sektor, då finansiering av samverkan är ett särskilt problem.