Добірка наукової літератури з теми "Arbejdskraft"

Оформте джерело за APA, MLA, Chicago, Harvard та іншими стилями

Оберіть тип джерела:

Ознайомтеся зі списками актуальних статей, книг, дисертацій, тез та інших наукових джерел на тему "Arbejdskraft".

Біля кожної праці в переліку літератури доступна кнопка «Додати до бібліографії». Скористайтеся нею – і ми автоматично оформимо бібліографічне посилання на обрану працю в потрібному вам стилі цитування: APA, MLA, «Гарвард», «Чикаго», «Ванкувер» тощо.

Також ви можете завантажити повний текст наукової публікації у форматі «.pdf» та прочитати онлайн анотацію до роботи, якщо відповідні параметри наявні в метаданих.

Статті в журналах з теми "Arbejdskraft"

1

Arnholtz, Jens, and Søren Kaj Andersen. "Byggeriets partssamarbejde i skyggen af udenlandsk arbejdskraft." Tidsskrift for Arbejdsliv 17, no. 2 (June 1, 2015): 44–62. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i2.108992.

Повний текст джерела
Анотація:
Partssamarbejdet i bygge-og anlægssektoren har i mange år været præget af gode samarbejdsrelationer. Siden EU-udvidelserne i 2004 og 2007 har udenlandsk arbejdskraft fra de nye øst- og centraleuropæiske medlemslande dog skabt debat om underbetaling og unfair konkurrence-ofte under overskriften social dumping. Ved overenskomstfornyelserne i byggeriet i 2007, 2010, 2012 og 2014 har udenlandsk arbejdskraft og social dumping været de helt dominerende temaer. Analysen af disse overenskomstrunder viser, at parterne faktisk har formået at skabe en aktørdrevet udvikling af overenskomsterne, der tager fat i sektorspecifikke problemstillinger, som tilstedeværelsen af udenlandske arbejdskraft rejser. Samtidig viser analysen, at temaet om den udenlandske arbejdskraft har skabt spændinger i partssamarbejdet, og at EU-domme, den økonomiske krise samt presset fra baglandet og fra politikerne både har indskrænket parternes handlerum og samtidig stillet større krav om, at de handler.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
2

Holt, Helle. "Indflydelse på egen arbejdstid som løsningen på tilpasningen mellem arbejdsliv og familieliv." Tidsskrift for Arbejdsliv 5, no. 3 (September 1, 2003): 23. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i3.108402.

Повний текст джерела
Анотація:
Artiklen diskuterer, hvordan organisationsforandringer med henblik på at gøre to arbejdspladser mere familievenlige har forskellige effekter, selvom midlet begge steder har været en større medarbejderindflydelse på arbejdstiden. Den ene arbejdsplads er en traditionel mandsdomineret arbejdsplads med primært ufaglært arbejdskraft, den anden en traditionel kvindedomineret arbejdsplads med primært faglært arbejdskraft.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
3

Michelsen, Christine Gonnsen, Mira Leonie Luckert, and Høgni Olafsson. "“Internationale talenter” i København." Culture and History: Student Research Papers 2, no. 3 (October 8, 2018): 44–63. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v2i3.120112.

Повний текст джерела
Анотація:
I en global verdensøkonomi ses øget vækst og konkurrenceevne som afgørende for staters overlevelse, og en måde at sikre dette er ved at tiltrække og fastholde talentfuld udenlandsk arbejdskraft. Baseret på feltarbejde og med et stats- og livsformsteoretisk perspektiv undersøger denne artikel Københavns Kommunes indsats gennem International House for at tiltrække og fastholde ”internationale talenter”. Det vises imidlertid, at kommunen mest af alt tiltrækker migranter, hvis rationaler ikke umiddelbart stemmer overens med kommunens mål om at sikre talentfuld arbejdskraft, og det diskuteres, hvordan dette paradoks kan forklares. Det vises endvidere, hvordan kommunen forsøger at subjektivere migranterne så deres praksis kommer mere i overensstemmelse med kommunens intentioner.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
4

Hansen, Jens Arnholtz, and Nana Wesley Hansen. "Polakker på det danske arbejdsmarked — frie fugle eller ny randgruppe?" Tidsskrift for Arbejdsliv 11, no. 2 (June 1, 2009): 024–40. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i2.108793.

Повний текст джерела
Анотація:
Siden EU udvidelsen i 2004 har Danmark oplevet en stor tilstrømning af arbejdskraft fra de nye EU-lande. Den ny arbejdskraft har rejst debat i Danmark om forringelser af løn- og arbejdsvilkår for danske arbejdstagere, men østeuropæeres egne oplevelser på det danske arbejdsmarked er kun i ringe grad blevet dokumenteret. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 500 polske arbejdsmigranter i Danmark gennemført i efteråret 2008, sammenlignes polakkernes beskæftigelsesfrekvens, lønniveau, arbejdstider og arbejdsmiljø med danskernes for at vurdere deres arbejdsvilkår og placering på det danske arbejdsmarked. Artiklen viser, at der er store forskelle mellem danske og polske arbejdstageres løn- og arbejdsvilkår, men at dette til en vis grad kan forklares med de jobtyper polakkerne har. På den baggrund peges der afslutningsvis på fremtidige problemstillinger omkring det danske arbejdsmarked og arbejdskraftvandringen i et udvidet EU.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
5

Ibsen, Flemming, and Flemming Ibsen. "Almengørelse af overenskomsterne — et støtteben til den danske model?" Tidsskrift for Arbejdsliv 14, no. 2 (June 1, 2012): 67–81. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i2.108907.

Повний текст джерела
Анотація:
Det danske arbejdsmarked har det seneste tiår oplevet et markant fald i den samlede organisationsprocent. Faldet er primært indtruffet i den private sektor, og helt overvejende i brancher, hvor arbejdsgiverne ikke er organiserede, og overenskomstdækningen er lav eller ikke eksisterende. I den samme periode har det danske arbejdsmarked modtaget en massiv indvandring af udenlands arbejdskraft, der helt overvejende har arbejdet på løn- og arbejdsvilkår, der har ligget langt under det niveau, som danske overenskomster sikrer. Den udenlandske arbejdskraft udkonkurrerer dermed den danske arbejdskraft gennem social dumping, og da de udenlandske lønmodtagere for hovedpartens vedkommende fravælger medlemskab af fagforeningerne, bliver den danske model endnu engang taberen. Den manglende overenskomstdækning og håndhævelse af overenskomsternes indhold fører således til både tab af medlemmer og tab af jobs til danske lønmodtagere. I Norge har man i årevis bekæmpet social dumping med en 'almengørelse' af overenskomsternes indhold til hele det uorganiserede arbejdsmarked. Kan almengørelse af de partsaftalte danske overenskomster til det uorganiserede arbejdsmarked være med til at stabilisere den danske model, dels gennem bekæmpelse af social dumping, dels gennem organisering af flere medlemmer i fagforeningerne? Denne artikel forsøger at give svaret, dels gennem en analyse af sammenhængen mellem overenskomstdækning og faglig organisering, dels via en præsentation af udenlandske eksempler på 'almengørelse' med fokus på det norske eksempel. Artiklen afsluttes med en præsentation af LO's syn på 'almengørelse' af overenskomsterne som et middel til en styrkelse af den danske model.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
6

Søborg, Henrik. "Middelindkomstfælden i Sydøstasien." Samfundsøkonomen 2013, no. 2 (January 1, 2013): 38–43. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2013i2.140845.

Повний текст джерела
Анотація:
Flere nyligt industrialiserede lande i Sydøstasien regnede i 1990’erne med at blive fuldt udviklede økonomier i løbet af et par årtier, men transformationen er stødt ind i barrierer. De har vanskeligt ved at tilvejebringe arbejdskraft med de efterspurgte kvalifi kationer på arbejdsmarkedet.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
7

Nielsen, Mette Lykke, Anne Görlich, Regine Grytnes, and Johnny Dyreborg. "Uden sikkerhedsnet." Tidsskrift for Arbejdsliv 19, no. 1 (February 1, 2017): 29–45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v19i1.109076.

Повний текст джерела
Анотація:
Begreberne ’prekært arbejde’, ’prekarisering’ og ’Prekariatet’ konceptualiserer, hvordan aktuelle neoliberale politikker og ændrede økonomiske forhold producerer nye former for marginalisering på arbejdsmarkedet. Gennem detaljerede analyser af tre etnografiske fortællinger om unge på kanten af arbejdslivet viser denne artikel blandt andet, hvordan det at blive betragtet som en let erstattelig arbejdskraft er med til at forme de unges subjektiveringsprocesser.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
8

Kirk, Henning, and Jesper Wégens. "Fra beskyttelse til diskrimination - Ældrepolitikkens seniorpolitiske omkostninger." Tidsskrift for Arbejdsliv 4, no. 3 (September 1, 2002): 9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i3.108377.

Повний текст джерела
Анотація:
Manglen på yngre arbejdskraft i fremtiden nødvendiggør at seniorpolitikken kvalificeres ved mere viden om seniorernes ressourcer. Aldersgrænser inden for pensions- og arbejdsmarkedspolitik blev oprindeligt indført for at beskytte mod nedslidning og fattigdom. I dag er sådanne grænser i realiteten med til at opretholde aldersdiskrimination. Samtidig lider seniorpolitikken under et 'gerontologisk underskud', idet forældelse i arbejdsfunktion automatisk betragtes som normal aldring-hvor årsagerne oftest skal findes i mangelfuld personaleudvikling og gensidige negative forventninger til seniorkarrieren.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
9

Hyllested, Trine. "Lærerstuderendes valg af undervisningsfag med fokus på valg af ”natur/teknologi”, ”biologi”, ”geografi” og ”fysik/kemi”." Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole, no. 3 (May 18, 2017): 52. http://dx.doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.v0i3.120982.

Повний текст джерела
Анотація:
Flere unge i Danmark skal vælge en naturfaglig ungdomsuddannelse. Danmark har brug for veluddannede personer med kompetencer inden for de naturvidenskabelige fagområder. Dels er det vigtigt at uddanne borgere, der kan være med til at afgøre fremtidige naturfaglige og teknologiske spørgsmål, dels er det vigtigt at kunne forsyne Danmarks virksomheder med uddannet arbejdskraft. Sidst, men ikke mindst er naturfag et spændende fagligt felt, som giver stor personlig tilfredsstillelse at beskæftige sig med
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
10

Engelbrecht, Bent. "Livsfaser og seniorpolitik." Tidsskrift for Arbejdsliv 4, no. 3 (September 1, 2002): 77. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i3.108382.

Повний текст джерела
Анотація:
Livet leves i forskellige faser, som et nor-malt livsforløb kan opdeles i. Hver enkelt fases forskellige muligheder, risici og behov skal der tages højde for, når en virksomhed skal fastlægge sin personalepolitik. Feks. skal en seniorpolitik begynde allerede for de 40-årige. Livet er en balancegang. Vi konfronteres alle med modsætninger: På den ene side krav og ønsker fra omverdenen og på den anden side vore egne behov; virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft og den enkeltes behov for et langsigtet perspektiv i karrieren; forældres rammer og børns behov.
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.

Книги з теми "Arbejdskraft"

1

Thomsen, Britta. Den nødvendige indvandring. Rødovre]: Sohn, 2009.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
2

Kjær, Nielsen Oluf, ed. Popstars generationen: Nutidens unge--fremtidens arbejdskraft. Aarhus: Turbine, 2009.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
3

Filges, Trine. AC-Arbejdskraft i den vestlige del af region midtjylland: Muligheder og barrierer. København: SFI- Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, 2011.

Знайти повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
4

Flyvholm, Mari-Ann, and Kirsten Hviid. Udenlandsk arbejdskraft i Norden. Nordic Council of Ministers, 2010. http://dx.doi.org/10.6027/tn2010-588.

Повний текст джерела
Стилі APA, Harvard, Vancouver, ISO та ін.
Ми пропонуємо знижки на всі преміум-плани для авторів, чиї праці увійшли до тематичних добірок літератури. Зв'яжіться з нами, щоб отримати унікальний промокод!

До бібліографії