Artigos de revistas sobre o tema "Velfærdssamfund"
Siga este link para ver outros tipos de publicações sobre o tema: Velfærdssamfund.
Crie uma referência precisa em APA, MLA, Chicago, Harvard, e outros estilos
Veja os 39 melhores artigos de revistas para estudos sobre o assunto "Velfærdssamfund".
Ao lado de cada fonte na lista de referências, há um botão "Adicionar à bibliografia". Clique e geraremos automaticamente a citação bibliográfica do trabalho escolhido no estilo de citação de que você precisa: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
Você também pode baixar o texto completo da publicação científica em formato .pdf e ler o resumo do trabalho online se estiver presente nos metadados.
Veja os artigos de revistas das mais diversas áreas científicas e compile uma bibliografia correta.
1
Andersen, Torben M. "Internationalisering og velfærdssamfund". Politica 34, n.º 1 (1 de janeiro de 2002): 24–37. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v34i1.69880.
Texto completo da fonte
2
Hildebrandt, Steen. "Bæredygtighed er det næste store skridt i velfærdssamfundets udvikling". Samfundslederskab i Skandinavien 36, n.º 5 (19 de outubro de 2021): 241–57. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i5.6405.
Texto completo da fonteResumo:
Den lille bog fra 1945, Fremtidens Danmark, var Socialdemokratiets partiprogram til det første folketingsvalg efter Anden verdenskrig, og var i virkeligheden en drejebog for udviklingen af det velfærdssamfund, der blev skabt i Danmark i årene efter verdenskrigen. Det var en enestående samfundstænkning, der her blev udfoldet. Denne tænkning bidrog markant til udviklingen af det samfund, som Danmark er blevet – og er blevet berømt for. Men vi må erkende, at dette velfærdssamfund også er blevet et samfund, der på mange måder er et ikke-bæredygtigt samfund. Bæredygtighed har ikke været en eksplicit bestræbelse i det vækst-, produktions- og produktivitetsparadigme, der har karakteriseret årene efter Anden verdenskrig. Nu er den store udfordring at formulere en drejebog for udviklingen af et bæredygtigt velfærdssamfund. Hvordan ser et bæredygtigt velfærdssamfund, en bæredygtig kommune – og en bæredygtig verden ud? Hvordan ser fremtidens bæredygtige Danmark ud? Vi ved det ikke, men verdensmålene kan hjælpe os med at finde svarene på disse spørgsmål. Verdensmålene er en terminologi og en ramme for beskrivelsen og realiseringen af et nyt bæredygtigt samfund.
3
Krøjer, Jo, Steen Baagøe Nielsen e Kevin Mogensen. "Generationsspecifikke forskelle mellem pædagogers faglighed". Tidsskrift for Arbejdsliv 19, n.º 4 (1 de dezembro de 2017): 74–88. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v19i4.109053.
Texto completo da fonteResumo:
Daginstitutionernes betydning for samfundet og for menneskernes livsmuligheder er et tilbagevendende emne i samfundsdebatten herhjemme, da daginstitutioner ses som en grundlæggende faktor i den måde, velfærdssamfundet er organiseret og fungerer på. Daginstitutioner er et eksempel på, hvordan borgere, ansatte og velfærdssamfund mødes i institutionaliserede rammer. I den forstand ser vi daginstitutionerne som emblematiske for den samfundsmæssige udvikling i forholdet mellem menneske, arbejde og samfund, der har udfoldet sig herhjemme siden velfærdsstatens spæde begyndelse og frem til nu. Her er New Public Management for længst af mange forskere udpeget som et væsentligt vendepunkt i velfærdssamfundet og for dets institutioner, og det er i mange arbejdslivssammenhænge blevet undersøgt, hvad NPM har betydet for opgavevaretagelsen og for de ansattes opfattelse af denne. I denne artikel rejser vi spørgsmålet, om det er muligt at identificere et før og et efter NPM, når det gælder ansattes forståelse af deres faglighed. Vores undersøgelse kaster et kritisk blik på arbejdet i daginstitutioner som et eksempel på en velfærdsstatslig institution, der i hverdagen er arbejdsplads for en meget stor gruppe mennesker. Vores analyser peger på, at NPM har haft tydelige effekter for pædagogers mulighed for at etablere deres faglighed, og at der er klare forskelle på daginstitutionspædagogers forståelse af deres egen faglighed, afhængigt af, om de har arbejdslivserfaringer fra tiden før NPM, eller om de udelukkende har arbejdslivserfaringer fra tiden efter NPM gennemsattes som styringslogik på daginstitutionsområdet.
4
Aaen, Jon, Jeppe Agger Nielsen e Kasper Trolle Elmeholdt. "10 år med velfærdsteknologi: Strategi og praksis". Samfundslederskab i Skandinavien 33, n.º 3 (3 de julho de 2018): 236–59. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i3.5552.
Texto completo da fonteResumo:
Velfærdsteknologidagsordenen indtager en væsentlig rolle i diskussion om det danske velfærdssamfund, navnlig på sundheds- og ældreområdet. Artiklen redegør for tendensen og ridser baggrunden op for den aktuelle interesse for velfærdsteknologi som teknologisk satsningsområde. Vi byder ind med en definition af paraplybegrebet velfærdsteknologi og viser, hvordan forhåbningerne til velfærdsteknologi afspejler fire sameksisterende perspektiver; et effektivitets-, empowerment-, medarbejder- og vækstperspektiv. Baseret på resultater fra telemedicinprojektet TeleCare Nord illustrerer vi, hvordan de fire velfærdsteknologiperspektiver udfolder sig i praksis, og vi diskuterer udfordringer forbundet med at realisere forhåbningerne til velfærdsteknologi.
5
Svendsen, Gunnar Lind Haase, e Gert Tinggaard Svendsen. "Varme mødesteder i Cold Hawaii? Tillid, mødesteder og løsning af kollektive handlingsproblemer i et lokalsamfund". Tidsskrift for Professionsstudier 13, n.º 24 (24 de agosto de 2017): 38–45. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v13i24.96726.
Texto completo da fonteResumo:
Civilsamfundet er en grundsten under det danske velfærdssamfund. Men hvordan løses kollektive handlingsproblemer i civilsamfundet? Hvordan undgå, at de lokale kører på frihjul? Hvordan tilskynde til aktiv deltagelse i civilsamfundet? Hvorfor lykkes det nogle steder, men ikke andre? Tilstedeværelsen af tillid i et samfund kan her være en måde, hvorpå free-riding eller gratisme kan minimeres. Dermed øges sandsynligheden for, at det kollektive handlingsproblem kan løses, og at selvregulering kan finde sted (Olson 1965; Ostrom 1990). Dette gælder for alle kollektive handlingsproblemer, hvor to eller flere medlemmer i en gruppe er på tale, fx et fodboldhold som Hobro IK (Sørensen og Svendsen 2015).
6
Boje, Thomas P. "Medborger i frivilligt arbejde – velfærdsproducent eller demokratiets vagthund?" Tidsskrift for Arbejdsliv 21, n.º 4 (9 de janeiro de 2020): 10–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i4.118063.
Texto completo da fonteResumo:
I den danske debat om civilsamfundets rolle i forhold til borgerne og deres behov er det blevet stadig mere tydeligt, at de dominerende politiske aktører ønsker, at sektoren med dens frivillige, ulønnede arbejdskraft påtager sig en større rolle i leveringen af serviceydelser. Kommunerne bruger frivillige besøgstjenester til at skabe sociale aktiviteter for ældre; de etablerer lektiecafeer for skolebørn, som har vanskeligt ved at følge med i skoletimerne; hospice bruger i stort omfang frivillige til alle andre opgaver end lige patientbehandling; og under ’flygtningekrisen’ i 2015-16 overtog civilsamfundet og de frivillige på det nærmeste alle ikke kontrollerende aktiviteter – forsyning af tøj, møbler, visitering til arbejdsmarkedet og ikke mindst etablering af sociale netværk. Tidligere socialminister Mai Mercado har udtalt, at det offentlige ikke kan løse ensomhedsproblemerne i befolkningen. Det må være en opgave for civilsamfundet gennem borgernes frivillige indsats (Altinget, 2016, 2018). Der er bred enighed om, at borgernes aktive deltagelse i udviklingen og fornyelsen af velfærdssamfundet er vigtig og nødvendig. Det, som er til diskussion, er, hvilken form denne deltagelse skal have. Her er der tale om en bred vifte af forskellige former for deltagelse lige fra politisk aktivisme over forskellige former for aktiv involvering af borgerne i centrale politiske beslutningsprocesser til udførelse af serviceopgave i den offentlige sektor på frivillig ulønnet basis. I afklaring af civilsamfundets rolle og medborgernes frivillige ulønnede arbejde er det vigtigt først at klargøre, hvad civilsamfundet og dermed den ulønnede frivillige arbejdsindsats står for, samt hvilken relation det har til staten og markedet. I artiklen vil jeg primært diskutere det frivillige ulønnede arbejdes rolle i det danske velfærdssamfund. Dette gør jeg ved at forholde mig til tre spørgsmål: Hvilken betydning har det ulønnede frivillige arbejde og den civile sektor for produktion af velfærd? Hvordan har det ulønnede frivillige arbejde i Danmark ændret sig gennem de sidste to årtier? Hvordan er forholdet mellem det lønnede og ulønnede arbejde i det danske civilsamfund?
7
Børsting, Harald. "Seniorarbejdslivet skal være både bedre og længere". Tidsskrift for Arbejdsliv 22, n.º 1 (13 de maio de 2020): 81–83. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i1.120192.
Texto completo da fonteResumo:
Vores velfærdssamfund drives af, at dem, der kan, bidrager. I takt med at vi lever længere, og det generelle sundhedsniveau løbende er blevet forbedret, er det glædeligt, at danskerne i stigende grad vælger at tage nogle ekstra år på arbejdsmarkedet. Alligevel kan vi se, at de 60-64 årige i mindre grad arbejder end den øvrige befolkning. Samtidig peger fl ere studier på, at mange gerne vil arbejde så længe som muligt. Derfor nedsatte den daværende regering i maj 2018 Seniortænketanken til at komme med anbefalinger til, hvordan kvaliteten i seniorarbejdslivet kan forbedres, så vi kan give fl ere seniorer, der kan og vil, lyst til og mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet. Nu har vi i tænketanken afsluttet arbejdet og kommer derfor med anbefalinger til regeringen. I denne kronik vil jeg komme ind på de udfordringer, der har været udgangspunktet for Seniortænketankens arbejde, samt de virkemidler, vi i tænketanken vurderer kan hjælpe fl ere til at blive længere på arbejdsmarkedet.
8
Rasborg, Klaus. "Samfundstanker i en pandemitid". Dansk Sociologi 32, n.º 2 (17 de outubro de 2022): 57–63. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v32i2.6726.
Texto completo da fonteResumo:
I efterhånden mere end et år har vi måttet leve med en radikalt forandret virkelighed forårsaget af en usynlig virus, der angiveligt sprang fra flagermus til menneske i storbyen Wuhan i Hubei-provinsen i Kina. Som en steppebrand spredte den sig ikke blot til Europa, men til den ganske verden. I løbet af et splitsekund blev også det ellers på mange måder relativt trygge danske velfærdssamfund forvandlet til et »pandemisk samfund« i noget nær undtagelsestilstand. Få havde set det komme, og endnu færre var, og er, i stand til at sige med sikkerhed, hvor længe det vil vare endnu. Økonomernes rolle som de fremmeste prognosemagere blev overtaget af epidemiologerne, der på daglig basis i medierne kommer med risikovurderinger, beregninger og estimater over epidemiens udvikling. Sociologer, politologer, psykologer og filosoffer har imidlertid også blandet sig i debatten og fremlagt analyser af, hvad coronakrisen har gjort ved os både på det individuelle og på det samfundsmæssige plan. Heriblandt også den italienske forfatter og fysiker Paolo Giordano, den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev og den slovenske sociolog og filosof Slavoj Zizek, som i tre små »coronabøger« hver især har givet et bud på dette.
9
Månsson, Hans, e Amanda Kristiansen. "Hjemløshed blandt unge – et produkt af et velfærdssamfund, der ikke reelt synes sensitivt over for børn og unges selvoplevede udfordringer". Nordisk välfärdsforskning | Nordic Welfare Research 8, n.º 2 (13 de outubro de 2023): 165–70. http://dx.doi.org/10.18261/nwr.8.2.8.
Texto completo da fonte
10
Grubb, Ane, e David Rosdahl. "VEGAs Lounge - iøjnefaldende socialitet og afslappethed på en lounge". Dansk Sociologi 17, n.º 1 (3 de março de 2006): 9–20. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v17i1.807.
Texto completo da fonteResumo:
Artiklen præsenterer resultater fra en kvalitativ undersøgelse af den danske natklub VEGAs Lounge. Artiklens teoretiske ramme består hovedsageligt af Baumans tanker om flydende modernitet samt Baudrillards overvejelser om cirkulerende tegn. Den første del af artiklen fokuserer på socialiteten blandt de unge mennesker, der besøger Loungen. Med udgangspunkt i Baumans teori om den sen-moderne destabilisering af kollektive grupper og Veblens tanker om iøjnefaldende forbrug foreslås begrebet ”iøjnefaldende socialitet” for at beskrive, hvordan socialiteten med gode venner i et sen-moderne velfærdssamfund bliver en eftertragtet ressource, hvorfor den fremvises og nydes på en iøjnefaldende måde. I artiklens anden del undersøges det, hvordan Loungegæsterne bærer det samme tøj, der refererer til et begrænset antal urbane stilmæssige ikoner, samtidigt med, at de udtrykker sig selv individuelt heri. Ved at trække på Baudrillards tanker om simulation fremhæves det, hvordan dette er muligt, da alle i Loungens urbane setting kan indsætte sig selv som tegnets mere oprindelige referent. Endeligt undersøger artiklen den afslappede holdning og attitude, der præger Loungegæsterne. Begrebet ”iøjnefaldende afslappethed” foreslås for at beskrive, hvordan en afslappet attitude signalerer, at individet succesfuldt kan håndtere sen-modernitetens udfordring om at skabe en velafbalanceret identitet. Gennem den iøjnefaldende fremvisning af socialitet og afslappethed fremviser Loungegæsten altså nogle relevante ressourcer og evner til at håndtere de sen-moderne livsforhold.
11
Henriksen, Per. "Risikobaseret regulering som tillidsbevarende mekanisme i en uforudsigelig verden – rationaler, dilemmaer og paradokser". Samfundslederskab i Skandinavien 35, n.º 4 (5 de agosto de 2020): 275–307. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i4.6027.
Texto completo da fonteResumo:
Den moderne verden er kompleks og dynamisk. Usikkerhed og uforudsigelighed råder, og det stiller store krav til den måde, vi forvalter de samfundsmæssige processer på. For i en usikker verden er tilliden til samfundets centrale institutioner og de systemiske organisationer af endnu større betydning, når vi skal opretholde et velfungerende velfærdssamfund. Alligevel oplever vi en række sager, f.eks. relateret til SKAT, sundhedssektoren og den finansielle sektor, der udfordrer vores indlejrede oplevelse af tillid til systemet. Men hvorfor får vi disse sager, og kan de undgås? En del af svaret ligger muligvis i det paradoks, at vi konsekvent søger at håndtere usikkerhed og uforudsigelighed ud fra strategier og principper, der er rodfæstet i en verdensopfattelse af forudsigelige kausale sammenhænge. Artiklen argumenterer for, at den opfattelse har konsekvenser, fordi årsags-virknings-sammenhænge ofte kendetegnes ved det stik modsatte, nemlig uigennemskuelighed og deraf, uforudsigelighed. Artiklen tager afsæt i paradigmet om risikobaseret regulering og kontrol som eksponent for samfundsmæssige strømninger om rationel kausalitet, der har gjort risikostyring til et dominerende, men også tvetydigt svar på næsten alting. På den baggrund diskuteres 3 centrale udfordringer (strategisk ideologi, motiv- / praktik-kobling og risiko- / usikkerheds-tolkning), som risikobaseret regulering bør adressere for at afstemme intention med modernitetens natur. Den overordnede konklusion er, at ureflekteret tiltro til risikobaseret regulering og kontrol som universel metodik, er en farefyldt vej for samfundskontrakten, fordi paradigmet i praksis ignorerer verdens diskontinuitet og betydningen af samme.
12
Henriksen, Per. "Risikobaseret regulering som tillidsbevarende mekanisme i en uforudsigelig verden – rationaler, dilemmaer og paradokser". Samfundslederskab i Skandinavien 35, n.º 4 (5 de agosto de 2020): 275–307. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i5.6027.
Texto completo da fonteResumo:
Den moderne verden er kompleks og dynamisk. Usikkerhed og uforudsigelighed råder, og det stiller store krav til den måde, vi forvalter de samfundsmæssige processer på. For i en usikker verden er tilliden til samfundets centrale institutioner og de systemiske organisationer af endnu større betydning, når vi skal opretholde et velfungerende velfærdssamfund. Alligevel oplever vi en række sager, f.eks. relateret til SKAT, sundhedssektoren og den finansielle sektor, der udfordrer vores indlejrede oplevelse af tillid til systemet. Men hvorfor får vi disse sager, og kan de undgås? En del af svaret ligger muligvis i det paradoks, at vi konsekvent søger at håndtere usikkerhed og uforudsigelighed ud fra strategier og principper, der er rodfæstet i en verdensopfattelse af forudsigelige kausale sammenhænge. Artiklen argumenterer for, at den opfattelse har konsekvenser, fordi årsags-virknings-sammenhænge ofte kendetegnes ved det stik modsatte, nemlig uigennemskuelighed og deraf, uforudsigelighed. Artiklen tager afsæt i paradigmet om risikobaseret regulering og kontrol som eksponent for samfundsmæssige strømninger om rationel kausalitet, der har gjort risikostyring til et dominerende, men også tvetydigt svar på næsten alting. På den baggrund diskuteres 3 centrale udfordringer (strategisk ideologi, motiv- / praktik-kobling og risiko- / usikkerheds-tolkning), som risikobaseret regulering bør adressere for at afstemme intention med modernitetens natur. Den overordnede konklusion er, at ureflekteret tiltro til risikobaseret regulering og kontrol som universel metodik, er en farefyldt vej for samfundskontrakten, fordi paradigmet i praksis ignorerer verdens diskontinuitet og betydningen af samme.
13
Wegener, Charlotte. "”Jeg kan godt sige ”innovativ” – jeg siger det tit”. Begrænser innovationsdiskursen innovation i praksis?" Dansk Sociologi 23, n.º 4 (8 de dezembro de 2012): 31–52. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v23i4.4187.
Texto completo da fonteResumo:
Innovationsbegrebet er centralt i debatten om fremtidens velfærdssamfund, og innovation fremstår nu som et imperativ for både samfund og arbejdspladser. Men hvad betyder innovation i en offentlig kontekst egentlig, og hvilken betydning har innovationsimperativet for aktører i deres daglige praksis på offentlige arbejdspladser? Fra et empirisk perspektiv udfolder artiklen en begrebsanalyse af innovation og viser, hvordan innovationsbegrebets betydninger skabes gennem lokale aktørers diskurser. Fra et demokratiseringsperspektiv argumenteres efterfølgende for, at lokale aktørers perspektiver på innovation skal ses som en konstruktiv ressource, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i praksis.
ENGELSK ABSTRACT:
Charlotte Wegener: Does Innovation Discourse Restrict Innovation?
The elder care sector in Denmark is one of the main welfare state areas in which innovation is on the agenda. Economic constraints, demographic changes including more elderly and reduced budgets are the arguments advanced by politicians and public opinions leaders for adopting a radically new way of thinking. If this does not happen, they argue, quality and ethics – and consequently citizens and staff – will suffer unnecessarily. The solution promulgated is innovation. This article investigates the ways in which the innovation discourse unfolds on the practice-based level – among students and staff in the elder care sector and at the social and health care college, which trains care workers. It examines the discourses among employees, managers and students who are supposed to be innovative and take part in implementation of innovative changes within their organization or in cross-organizational collaboration in social and health care and education. It asks whether innovation discourse facilitates innovation. The article concludes that the actors are engaged in the concept of innovation; however, there is a tendency to invest this engagement into producing more discourse. Meanwhile changes in the social sector proceed in parallel processes with no interaction with, or even in opposition to the innovation discourse.
Key words: Public innovation, discourse, social actors, the social and health care sector.
14
Abrahamson, Peter, e Rune Puggaard. "Velfærdssamfundet overladt til regnedrenge". Dansk Sociologi 16, n.º 3 (2 de setembro de 2005): 81–87. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v16i3.720.
Texto completo da fonte
15
Melander, Preben. "Velfærdssamfundet synger på sidste vers". Samfundslederskab i Skandinavien 37, n.º 4 (12 de setembro de 2022): 161–63. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v37i4.6691.
Texto completo da fonte
16
Melander, Preben. "Velfærdssamfundet synger på sidste vers - II". Samfundslederskab i Skandinavien 37, n.º 5 (24 de novembro de 2022): 200–202. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v37i5.6754.
Texto completo da fonte
17
Stjernø, Steinar. "Søren Juul : Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft. En kritisk analyse af barrierer for sammenhængskraft i velfærdssamfundet". Tidsskrift for samfunnsforskning 53, n.º 01 (16 de fevereiro de 2012): 107–9. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2012-01-06.
Texto completo da fonte
18
Larsen, Mona, Lisbeth Pedersen e Christian Højgaard Mikkelsen. "Lønforskelle mellem kvinder og mænd i den offentlige sektor". Økonomi & Politik 96, n.º 4 (1 de janeiro de 2015): 57–81. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i4.141927.
Texto completo da fonteResumo:
Kvinder tjener i gennemsnit mindre pr. time end mænd. I den offentlige sektor er forskellen 12 pct.Denne artikels formål er at belyse, hvorfor der er denne forskel, og at skitsere og diskutere Lønstrukturkomiteens bud på mulige løsninger på fastlåst lønstruktur i den offentlige sektor. Resultaterne viser, at lønforskellen mellem de to køn hænger markantsammen med det kønsopdelte, offentlige arbejdsmarked: Fag med mange kvinder aflønnes lavere end fag med mange mænd. Lav løn i kvindefag rammer både kvinder og mænd, hvorfor lønforskellen snarere handler om aflønning af fag end om aflønningaf køn. Kvindedominerede fag ser ud til at få et lavere afkast af ledelse, erfaring og uddannelse end andre fag. Lønstrukturkomiteen foreslår at forandre en fastlåst lønstruktur mellem personalegrupper ved at justere det offentlige forhandlingssystem, så deti højere grad tilgodeser de forandrede behov i velfærdssamfundet, som skabes over tid – en opgave, der skal løses af arbejdsmarkedets parter.
19
Christiansen, Peter Munk, e Michael Baggesen Klitgaard. "Imperiet slår igen: handlemuligheder og reformbeslutninger". Politica 52, n.º 2 (18 de maio de 2020): 186–203. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v52i2.130813.
Texto completo da fonteResumo:
Koordinerede beslutningsprocesser og institutionaliseret samspil mellem stat og relevante interessegrupper skabte konsensus og stabilitet om politiske løsninger i den klassepolitiske æra. Det var en velegnet model i udviklingen af velfærdssamfundet, mens regeringer på den anden side af klassepolitikken har sværere ved at anvende korporativ konsensuspolitik i forbindelse med reformer, som påfører organiserede interesser koncentrerede tab. Vi argumenterer for, at det nye postklassepolitiske terræn til gengæld tilbyder reformregeringer øget fleksibilitet i alliancedannelserne med samfundets organiserede interesser, og øger de strategiske muligheder regeringer har for at maksimere eget aftryk på den førte politik. Men det er samtidig en fleksibilitet, der har en pris i form af reduceret konsensus og stabilitet omkring trufne beslutninger. Vi illustrerer relevansen af argumentet i casestudier af (dele af) kommunalreformen fra 2007, loven om lærernes tjenestetidsaftale fra 2013 samt nedsættelsen af familieejede virksomheders arveafgift i Danmark fra 2017. Skiftende danske regeringer gennemførte i alle tre tilfælde politiske reformer gennem strategiske alliancer med nogle organisationer mod andre, og der blev i alle tilfælde brudt med traditionelle allierede i det interessepolitiske terræn. I alle tilfælde fik reformregeringen også sin politik igennem. Men vi viser også, at de valgte løsninger vedvarende antastes af alternative politiske koalitioner.
20
Bloch, Hanne Leth. "Universitetets udvikling fra elite- til masseinstitution". Samfundsøkonomen 2022, n.º 3 (12 de setembro de 2022): 5–11. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2022i3.133976.
Texto completo da fonteResumo:
Viden, uddannelse og innovation er det 21. århundredes vigtigste konkurrenceparameter, og det er grundlaget for velfærdssamfundet. Men hvad betyder henholdsvis elite- og masseuniversitet? Ofte opfattes masseuniversitet negativt, som noget der er skyld i en påstået dårlig kvalitet og uengagerede studerende, og betegnelsen peger i retning af fabriksagtig produktion snarere end dannelse og forskningsnærhed. Det er et paradoks, at muligheden for, at flere unge får en universitetsuddannelse, beskrives sådan, når det samtidig er en kvalitet og en konkurrencefordel for et samfund at have mange højtuddannede. Samtidig ligger der under dette meget anvendte modsætningspar en række andre grundlæggende forskelle mellem universitetsmodeller før de store optag til i dag, fra styreformer og relation til omverdenen til centrale universitetsværdier som uafhængighed og forskningsfrihed.Et hovedargument i nærværende fremstilling er, at det såkaldte masseuniversitets dårlige skudsmål i den offentlige debat ikke i sig selv kan begrundes med antallet af studerende eller de studerendes evner, men skal forstås ud fra en lang række andre faktorer og tiltag i den periode, hvor universiteternes antal og kapacitet blev udvidet betragteligt. De fleste var en konsekvens af de store optag, fx ressourcerne pr. studerende og det udtalte politiske behov for at udvikle såvel kvalitet som effektivitet.Jeg gennemgår i artiklen en række karakteristika ved det, vi typisk kalder elite- og masseuniversitet, jf. nedenstående skema, og argumenterer for, at udviklingen har ændret både universitetets og de studerendes rolle.
21
Ûmit Necef, Mehmet. "Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen (red.), Integration i Danmark omkring årtusindskiftet. Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet, Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2000,490 s., kr. 348,00." Politica 33, n.º 2 (1 de janeiro de 2001): 209. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v33i2.68457.
Texto completo da fonte
22
Thomsen, Jens Peter, Siri Dencker e Thomas Mørch Pedersen. "Hvem læser på velfærdsprofessionsuddannelserne? – ændringer i rekrutteringsmønstre de sidste 25 år". Dansk Sociologi 24, n.º 3 (14 de novembro de 2013): 11–35. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v24i3.4695.
Texto completo da fonteResumo:
Denne artikel beskæftiger sig med den generelle udvikling i den sociale rekruttering til de videregående uddannelser i Danmark de sidste 30 år og sætter særlig fokus på, hvilke sociale grupper velfærdsprofessionerne rekrutterer fra, sammenlignet med øvrige videregående uddannelser. Velfærdsprofessionerne er interessante, fordi de indtager en central rolle i forhold til at opretholde vitale funktioner i velfærdssamfundet. De seneste år har været præget af en debat om, hvorvidt disse semiprofessioner har oplevet et relativt statustab set i forhold til de øvrige videregående uddannelser. Vi undersøger ændringer i adgangen til velfærdsprofessionsuddannelserne og de øvrige videregående uddannelser gennem en række statistiske modeller på baggrund af registerdata fra perioden 1989-2011. Vi finder, at den sociale ulighed, eller sociale selektivitet, i adgangen til videregående uddannelser generelt er mindsket over årene, men primært i de perioder hvor uddannelserne ekspanderer. Vi finder videre, at den sociale selektivitet i udgangspunktet er ganske forskellig afhængig af, om vi betragter de selektive lange videregående uddannelser eller de mindre selektive velfærdsprofessionsuddannelser (hvor pædagoguddannelsen er den mindst selektive af de fire behandlede velfærdsprofessionsuddannelser).
ENGELSK ABSTRACT:
Jens Peter Thomsen, Siri Dencker and Thomas Mørch Pedersen: Changes in Access to Higher Education and Welfare Professional Educations in Denmark 1989-2011
In this paper we examine the social backgrounds of the individuals enrolled in welfare professional educations in Denmark. We ask if there have been significant changes in enrollments in these educations relative to other higher educations during the past 30 years? Can we find evidence of a purported status loss of these professional educations relative to other professions? This paper addresses these questions by applying various regression models using Danish register data from 1989 to 2011. It is shown that: 1. Social inequality in access to higher education has been on the decline during 1989-2011, but only in times of educational expansion. 2. Social selectivity in access to welfare professional educations differs, all of these educations being significantly less selective than university education.
Key words: Inequality in access to higher education by social origin, educational expansion, higher education programmes, access to welfare professional programmes.
23
Møller, Julie Rahbæk, e Katrine Schepelern Johansen. "SPÆNDINGSFELTET MELLEM DYNAMIK OG STABILITET". Tidsskriftet Antropologi, n.º 72 (31 de maio de 2015). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i72.105613.
Texto completo da fonteResumo:
Udvikling og behandling af mennesker med sindslidelser i det danske velfærdssamfund Mennesker med alvorlige sindslidelser hører til blandt nogle af de mest udsattemennesker i vores velfærdssamfund, og der findes i dag omfattende indsatser rettetmod denne gruppe. Forandringer i velfærdssamfundet har derfor direkte betydningfor disse mennesker – det gælder også skiftet fra en stat, der fokuserer på at skabestabilitet, til en stat, der har fokus på at fremme konkurrence og dynamik. Baseretpå empirisk materiale fra to forskellige psykiatriske institutioner argumenterer vifor, at skiftet fra velfærdsstat til konkurrencestat har betydet en ændring i spændingsfeltetstabilitet-dynamik for disse mennesker. Vi argumenterer i artiklen146for, at et centralt forhold ved de udviklings- og dokumentationsredskaber, somman arbejder med i psykiatrien og socialpsykiatrien i dag, er, at de observerer ogbeskriver patienternes/beboernes liv og væren stadig mere detaljeret for på dennemåde at kunne dokumentere den ønskede forandring. Det har de konsekvenser, atmedarbejdernes arbejde bliver meget styret, og at rum til refleksion formindskes.Samtidig risikerer sindslidendes ønsker om stabilitet at blive tilsidesat til fordel foren præference for en særlig slags dynamisk udvikling, som er vanskeligt for demat efterleve. Derfor foreslår vi afslutningsvis, at begrebsparret dynamik-stabilitetinddrages som analytisk opmærksomhedspunkt i fremtidige undersøgelser afvelfærdssamfundet.Søgeord: psykiatri, socialt arbejde,
24
Fink, Nanna, Mie Dalskov Pihl, Niels Ploug e Lisbeth Pedersen. "Redaktionelt forord". Samfundsøkonomen 2017, n.º 1 (18 de setembro de 2017). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2017i1.140706.
Texto completo da fonteResumo:
Det danske velfærdssamfund er under stadig forandring. Indtil videre er det lykkedes at opretholde et samfund, der kombinerehøj velstand med en høj grad af lighed, men modellen udfordres af øgede globalisering, øget migration og af økonomiske og velfærdspolitiske krav fra EU. Det store spørgsmål er, om de udefra kommende forandringer vil betyde en gradvis nedbrydning af modellen, eller om løbende tilpasning muliggør overlevelsen af det universelle lighedsskabende velfærdssamfund. I dette temanummer er det først og fremmest ambitionen at præsentere de dilemmaer, der præger den samfundsmodel, der blev til i en tid, hvor nationalstatens grænser var langt skarpere.
25
Andersen, Peder. "”Vores fisk – vores velfærd” – om Grønlands vigtigste naturressource". Samfundsøkonomen 2021, n.º 4 (17 de março de 2022). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i4.132058.
Texto completo da fonteResumo:
Grønlands vigtigste erhverv er fiskeriet, og en ny fiskerilov er derfor ikke kun af stor betydning for fiskerierhvervet, men for Grønland som et velfærdssamfund. Artiklen gennemgår de udfordringer og muligheder, der er ved at omlægge fiskeripolitikken.
26
Mik-Meyer, Nanna, e Karen Lund Petersen. "Højrup, Thomas & Klaus Bolving (red.): Velfærdssamfund – velfærdsstaters forsvarsform?" Tidsskriftet Antropologi, n.º 56 (1 de dezembro de 2007). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i56.106796.
Texto completo da fonte
27
Wilken, Lisanne, e Mette Ginnerskov Hansen. "INTERNATIONALISERING OG ØKONOMISK ULIGHED PÅ VIDEREGÅENDE". Tidsskriftet Antropologi, n.º 72 (31 de maio de 2015). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i72.105615.
Texto completo da fonteResumo:
Siden begyndelsen af dette årtusinde har universiteter i Danmark undergået enmassiv internationaliseringsproces. Internationalisering kan forstås som led i transformationenaf velfærdssamfund til konkurrencesamfund. Den har nemlig blandtandet til formål at forbedre Danmarks position i den internationale konkurrenceom viden, talent og innovation samt at tiltrække talentfulde udenlandske forskereog studerende til Danmark. Internationaliseringen medfører en række forandringer,som er interessante i en diskussion om velfærdsstat og konkurrencestat. En afdem handler om studieøkonomi. Videregående uddannelser i Danmark har nemligtraditionelt været gratis, og siden 1970’erne har staten ydet studiestøtte for atudjævne betydningen af økonomiske forskelle i adgang til uddannelse. Men i 2006indførtes studieafgift for studerende, der kommer fra lande uden for EU/EØS, ogi 2013 ændredes SU-reglerne, så EU-studerende under visse betingelser kan væreSU-berettigede. Ændringerne har brudt med velfærdsstatens forsøg på at udjævnebetydningen af økonomiske forskelle. I artiklen undersøger vi, hvordan studerendepå internationale uddannelser skaber mening i de økonomisk forskellige måder atvære studerende på. På baggrund af to års feltarbejde på et dansk universitet givervi en række eksempler på, hvordan studerende differentierer mellem forskelligegrupperinger af studerende med henvisning til økonomi, og hvordan de konstruerersymbolske hierarkier mellem sig selv og andre.Søgeord: konkurrencestat, internationalisering, universitetsstuderende, symbolskegrænser, økonomisk ulighed
28
Borring, Julie, Ditte Seidler Hansen, Mie Seest Dam e Mette Nordahl Svendsen. "Fra modermælk til donormælk". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, n.º 29 (3 de dezembro de 2018). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i29.111304.
Texto completo da fonteResumo:
Denne artikel udforsker de socio-materielle praksisser, der etablerer donormælk som en sikker substans, der kan cirkulere inden for det danske velfærdssamfund. Studiet tager afsæt i etnografisk feltarbejde i Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital, hvor arbejdet med donormælk til danske neonatalafdelinger foregår. Det er en arbejdsplads med få ansatte, men med et slutprodukt, som er af livsvigtig karakter for præmature børn, hvis mødre ofte har svært ved at etablere en mælkeproduktion, særligt de første dage efter fødsel. Med inspiration fra ideen om multipel topologi samt antropologiske studier af forbundethed analyserer artiklen hvilke forhold, der gør udvekslingen af mælk fra donormødre til præmature børn mulig. På baggrund af interviews med personale, donormødre og mødre til for tidligt fødte børn viser vi, hvordan de ansatte i Kvindemælkcentralen arbejder med at præsentere donormælk som både en naturlig kropslig substans og et standardiseret produkt uden spor af donorens krop. Artiklen giver indsigt i donernes placering i et forpligtende fællesskab forvaltet af Kvindemælkcentralen og demonstrerer samtidig Kvindemælkcentralens centrale position i arbejdet med at hjælpe præmature og syge børn. Vi argumenterer for, at Kvindemælkcentralens ansatte forvalter, balancerer og afgrænser kontakten mellem donor og modtager - et arbejde, som gør det muligt for modermælk at cirkulere og forbinde nyfødte borgere til velfærdskollektivet.
29
Gilliam, Laura. "NØDVENDIGHEDENS PÆDAGOGIK: Optimeringskrav møder det gode fællesskab i velfærdssamfundets skole". Tidsskriftet Antropologi, n.º 73 (1 de dezembro de 2016). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i73.107076.
Texto completo da fonteResumo:
Ifølge flere diskursteoretiske skoleforskere har folkeskolen igennem en årrække
gennemgået fundamentale ændringer i forhold til sit formål og menneskesyn.
Politologen Ove Kaj Pedersen ser dette som relateret til Danmarks overgang fra
velfærdsstat til konkurrencestat og beskriver, at skolens formål i dag er at ruste
eleverne til at være „soldater“ i nationernes konkurrence. Denne artikel argumenterer
for, at der ses et andet mere broget billede af ædringerne, hvis man
dels ser påskoleinstitutionens formå i et støre perspektiv, dels ser næmere pålæeres formative arbejde i hverdagen og deres hådtering af optimeringskrav
og de nye tiltag i praksis. Det etnografisk materiale fra fire skolers hverdag i
perioden 2002-2012, viser ædringer, men såedes og sået stadigt fokus påskolens
civilisering til „ocial“ adfæd og civiliserede fælesskaber og en tilpasning af de
nye tiltag til skolens traditionelle vædier. Dette ses ogsåi selve udformningen
af en ræke skolepolitikker og nye teknologier. I artiklen argumenteres der
for, at dette er begrundet af en stadig dialektik mellem skolens institutionelle
vilkå, sociale normer for adfæd og dominante idealer om det civiliserede
samfund, der spejles ind i skolen pågrund af dens metonymiske relation til
samfundet og mangeåige relation til velfædssamfundet. Denne dialektik har
institutionaliseret, hvad der, jf. Pedersens begreb „øvendighedens politik“ kan
kaldes en „øvendighedens pæagogik“. Denne pæagogik er med til at reproducere
vædierne bag velfædsstaten, men betyder også at idealer om at væe
„ocial“ og om trivsel i fælesskaber i dag blot er forstæket, kombineret med og
legitimeret af de nye optimeringskrav.
Søgeord: skoleinstitutionen, velfærdssamfund, konkurrencestat, civiliseringsprojekt,
sociale kompetencer
30
Ludvigsen, Bodil. "NÅR ÆLDRE MENNESKER BLIVER GAMLE: Betydningen af velfærdsstaten og medborgerskabet". Tidsskriftet Antropologi, n.º 73 (1 de dezembro de 2016). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i73.107078.
Texto completo da fonteResumo:
Denne artikel bygger på et antropologisk feltstudie hos svækkede ældre mennesker,
som boede i eget hjem, og som blandt andet modtog hjemmesygepleje.
Studiet fokuserede især på de ældre menneskers sociale relationer, hjælpen,
de modtog, deres medicin og sundhedsaktiviteter i form af blandt andet fysisk
træning. Derudover blev de ældres forståelse af døden behandlet, og hvordan de
tilpassede sig deres levevilkår som ældre. Artiklen tager udgangspunkt i teorier
om medborgerskab (Marshall, Schwartz, Sørensen, Jöhncke, Rose & Novas,
Petryana), og hvordan det at være medborger i et samfund indebærer rettigheder,
pligter og krav. Ældre, som er afhængige af velfærdssamfundets hjælp, er ikke
undtaget for pligter og krav, og forpligtelserne strækkes langt ind i denne sene
fase af livsforløbet. Jeg argumenterer i artiklen for, at de ældre informanter med
baggrund i deres ønske om at være en god medborger, og ikke en modborger, i vid
udstrækning søger at tilpasse sig de krav og forpligtelser, de møder fra samfundets
side, eksempelvis om medicinindtagelse, træning og at indgå i et samarbejde
med deres hjælpere. Som en integreret del heraf smelter også konkurrencestatens
mål (Pedersen) om effektivitet og virkningsfuldhed sammen med disse krav og
forpligtelser. Ældre medborgeres ønske om at forbedre deres helbredstilstand er
ofte overensstemmende med de aktuelle samfundsmæssige mål. Artiklen viser,
at det med tiden bliver sværere for de ældre informanter at leve op til krav og
forpligtelser, hvorfor de trækker „ældrekortet“. Som føge heraf reformulerer
de ædre deres medborgerskab til en status som „ammel“, samtidig med at de
udvæger forpligtelser, som de fortsat behersker. Den antropologiske forstålse af
medborgerskabet som deltagende, pluralt, flydende og gensidigt viser, hvorledes
de ædre informanter kan definere deres medborgerskab ud fra personlig formån.
Det betyder, at de ædre fortsat kan føe sig inkluderede, samtidig med at de
ydelser, de modtager, tilkendegiver substantiel inklusion i samfundet.
Søgeord: medborgerskab, hjemmesygepleje, velfærdssamfund, rettigheder,
pligter, konkurrencestat.
31
Lybye Grundahl, Mette Katrine, e Knud Aarup. "Socialpolitik – velfærdssamfundets lim". Samfundsøkonomen 2018, n.º 1 (13 de setembro de 2023). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2018i1.140569.
Texto completo da fonteResumo:
De sidste 30 år er mere end 200.000 16-64-årige presset ud i udenforskab, fordi velfærdssamfundets forskellige institutioner ikke har givet den fagligt rigtige og rettidige støtte. Det gælder ikke mindst store grupper som fx mennesker med ordblindhed, ADHD eller autisme. De får ikke den rigtige støtte som børn, og derfor oplever de fiasko i grundskolen og ungdomsuddannelsessystemet. Det koster i sidste ende de offentlige kasser mere end 100 mia. kr. årligt. Samtidig skaber det en generel usikkerhed og utryghed i samfundet og en manglende tro på, at velfærdssamfundet holder en hjælpende hånd under den enkelte. Den udvikling skyldes først og fremmest, at socialpolitik er blevet en særlig silo, som er adskilt fra andre velfærds-politikker. Anderledes formuleret har velfærdssamfundet glemt socialpolitikkens betydning som den lim, der binder samfundet sammen. Artiklen redegør for udviklingen og beskriver konsekvensen for socialpolitik.
32
Kleist, Nauja. "Når hjemme er mere end et sted - Møder med Danmark blandt somaliere i diaspora". Kvinder, Køn & Forskning, n.º 2 (29 de julho de 2002). http://dx.doi.org/10.7146/kkf.v0i2.28289.
Texto completo da fonteResumo:
Hjem og tilhørsforhold får en særlig betydning i diaspora. En somalisk kvindes og mands italesættelser af livet i Danmark viser, hvordan møderne med velfærdssamfundet er med til at skabe forskellige fortællinger om "somalisk kultur", hvor køn står i centrum.
33
Mørk, Mikkel. "Styret samskabelse er pseudo-samskabelse – en hindring til reel forandring". Nordisk Administrativt Tidsskrift 100, n.º 1 (29 de junho de 2023). http://dx.doi.org/10.7577/nat.5501.
Texto completo da fonteResumo:
Denne artikel undersøger tesen: Styret samskabelse er pseudo-samskabelse og er en forståelsesmæssig hindring til reel samskabende adfærd. Tesen bliver underbygget gennem en intern og en ekstern kritik af begrebet styret samskabelse. Den interne kritik tager udgangspunkt i artiklen Samskabelse – en typologi (2016) skrevet af Jens Ulrich, hvori begrebet styret samskabelse bliver introduceret. Den interne kritik viser, at styret samskabelse som begreb ikke kan betragtes som samskabelse med udgangspunkt i Ulrichs egen overordnede definition på samskabelse. Den eksterne kritik tager udgangspunkt i den antagelse, at meningsfulde begreber udpeger unikke processer og kan adskilles fra andre lignende begreber. Den eksterne kritik viser, hvorledes Ulrichs udlægning af (styret) samskabelse hverken udpeger unikke processer, eller gør det muligt at adskille begrebet fra lignende begreber som eksempelvis samarbejde. Derfor er begrebet styret samskabelse ikke handlingsanvisende og kan ikke bruges som guide til at ændre adfærd. Dette præsenterer en udfordring for alle, der har en ambition om at bruge styret samskabelse som proces til at løse de problemstillinger, som velfærdssamfundet står overfor.
34
Mau Pedersen, Niels Jørgen. "Landdistrikterne i den kommunale økonomi – afspejles de i økonomiaftaler og udligning?" Økonomi & Politik 96, n.º 1 (12 de abril de 2023). http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i1.136934.
Texto completo da fonteResumo:
Kommunesektorens og hermed landkommunernes rolle i velfærdssamfundet er vokset. En væsentlig forhandlingsinstitution i den statslige-kommunale styring er årlige økonomiaftaler, som for en 28-årig periode er undersøgt for landdistriktsrelaterede emner. Disse optræder i varierende omfang, men overraskende beskedent i senere år trods mulig potentiel interesse fra stat og kommuner. Fordelingsspørgsmål kan vanskeligt håndteres i økonomiaftalerne, men her er en anden væsentlig økonomisk institution det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Dette belyses i tre dimensioner med betydning for landkommuner og via de tre seneste største systemrevisioner i 2007, 2013 og 2021. Adskillige elementer har forbindelse til økonomiske vilkår for landkommuner, som vinder i alle tre ændringer, men primært i 2020-reformen. Landkommunerne tegner sig 2022-niveaumæssigt for ca. halvdelen af den samlede omfordeling fra systemet. Visse af de seneste ændringer i udligningen synes ikke klart fagligt funderede, og i en politik-sammenhæng er der fordele og ulemper ved at søge udligning tænkt sammen med regional udvikling.
35
Olsen, David Holt. "Fodbold som velfærd 1934 -1995: Mellem moralsk opbyggelighed og forretning". Forum for Idræt 27, n.º 1 (1 de março de 2011). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v27i1.31617.
Texto completo da fonteResumo:
Artiklen belyser med afsæt i Joanne Martins organisationsteori velfærdssamfundet som en kulturelt og moralsk projekt i forhold til fodboldbevægelsen.In 1995 a rather unnoticed revolution occurred in Danish football. The future famous Danish football agent Karsten Aabrink agreed to make investments in the newly established football club FC Copenhagen provided that decisive changes regarding the division of stakes took place. His requirement was that the share of 50% which each of the founding clubs, B1903 and Københavns Boldklub, held, was reduced to 30% whereby they would lose their deciding holdings. As a consequence, businessmen were now able to work more unrestrained than previously. The article argues that the reason why this could happen in 1995 without any noticeable objection was not rooted in economic explanations, but rather had to do with the cultural factors expressed in the narratives of amateur gentleman football that evolved around the football movement from the 1930s and onwards. Furthermore, the article argues that the entire football movement was embedded in a political consensus on the macro level regarding the construction of the welfare state and thereby creating path dependence, which made it very difficult to implement professional football.
36
Oxlund, Bjarke, Lone Grøn e Susanne Bregnbæk. "Introduktion". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, n.º 30 (28 de maio de 2019). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i30.114576.
Texto completo da fonteResumo:
Vi lever længere og længere. Ifølge Danmarks Statistik er middellevetiden for danskere i 2019 på 81 år (79 år for mænd og 82, 9 år for kvinder) (DST 2019). Det er en fremgang på mere end fire år i danskernes middellevetid siden årtusindeskiftet (ibid.), hvilket vidner om, at livets længde er foranderlig. Hver dag udvikles der nye medicinske teknologier, og velfærdssamfundet byder ind med nye sociale teknologier, der ligeledes søger at forbedre og forlænge livet. Alene derfor er livet som ældre med andre ord ikke, hvad det plejede at være. Faktisk ved vi dårligt nok, hvem vi skal opfatte som ”de ældre”. I en tid hvor aldringslandskaber både i Danmark og globalt er under stærk forandring, hvordan skal vi da anskue aldring – som kronologisk, social, biologisk, fænomenologisk, funktionel eller institutionel aldring (Kertzer and Keith 1984, Beall 1984, Fortes 1984, Kaufman 1987, Katz 2006, Grøn og Olesen 2017)? Mange spørgsmål trænger sig på. Har vi erstattet en entydigt negativ fortælling om aldring som forfald med en entydigt positiv fortælling om sund, aktiv og vellykket aldring? Hvordan influerer det i så fald på forholdet mellem pædagogiske tiltag og pleje og omsorg for ældre?
37
Wistoft, Karen. "Nutidig mental sundhedsfremme i et historisk Mind-Cure perspektiv". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 11, n.º 20 (19 de maio de 2014). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v11i20.17228.
Texto completo da fonteResumo:
Mental sundhedsfremme og dertil knyttede metoder er i stærk vækst i velfærdssamfundet. Mental sundhed er dog ikke et nyt fænomen. Ved begyndelsen af det tyvende århundrede fremhævede Mind-Cure-bevægelsen i USA den helbredende kraft af positive følelser og overbevisninger. William James (1842-1910) anså Mind-Cure som en amerikansk pragmatisk drejning af den tids sundhedsfremme hen imod en mere optimistisk orientering i livet, en menneskelig karakter, der kunne opøves. James var fortaler for, at der skulle gennemføres empiriske studier, der kunne afdække effekterne af praktiseringen af Mind-Cure, men kritiserede samtidig Mind-Cure for at være ’halvreligiøs’ med begrænset rækkevidde. Hans hovedkritik var, at Mind-Cure kun var for en bestemt type mennesker, der evnede at organisere sindet, og at Mind-Cure afviste mentale sygdomme, lidelser og basale menneskelige konflikter, hvilket han mente var foruroligende. Artiklen tager afsæt i et sundhedspædagogisk perspektiv og i James’ kritik og giver tre eksempler på nutidig mental sundhedsfremme: mindfulness, religiøs coping og lært optimisme. Herudover diskuteres det, hvorvidt Mind-Cure-traditionen fortsættes med fastholdelse af de begrænsninger, som James noterede. Konklusionen er, at nutidig mental sundhedsfremme nødvendigvis må blive konfronteret med både positive og negative realiteter og finde tilgange, der kan hjælpe mennesker til at opretholde deres vilje til at være – selv under svære, uforanderlige eller begrænsede livsbetingelser.
38
Nørtoft, Kamilla. "Alderdommens pædagogisering". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, n.º 30 (28 de maio de 2019). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i30.114586.
Texto completo da fonteResumo:
Denne artikel handler om pædagogisering af alderdommen og ældre mennesker. Pædagogik forekommer på mange forskellige niveauer, og ofte giver ordet associationer til opdragelse, dannelse og uddannelse af børn og institutionaliserede unge og voksne. Det danske samfunds pædagogiske tiltag overfor ældre mennesker handler oftest om sundhed på den ene eller den anden måde. Ældrepædagogik bliver således til sundhedspædagogik. Det handler om at få folk til at arbejde aktivt på at holde sig sunde og friske for at modvirke den såkaldte ældrebyrde, som ifølge visse diskurser om den demografiske udvikling er som en bombe under vores samfund. Denne diskurs tager udgangspunkt i forestillingen om den naturlige aldring og en medicinsk forståelse af cellernes uundgåelige degenerering. Mens ældre mennesker således fra forskellige sider opfordres til at holde sig sunde og aktive for at udsætte det forestillede forfald så længe som muligt, bliver yngre ældre mennesker også opfordret til at forholde sig til den dag, hvor udsættelsen ikke længere er aktuel, men forfaldet er indtrådt. Dette kan f.eks. ske ved at fremtidssikre deres bolig med fysiske foranstaltninger, dergør den tilgængelig og håndterbar – selv for folk med fysiske funktionsnedsættelser. I artiklen vil jeg kaste lys over ældrepædagogikken på to niveauer; et politiko-økonomisk niveau repræsenteret ved forskellige former for politiske mål og retningslinjer og et relationsniveau repræsenteret af de medarbejdere, som møder ældre borgere i deres kontakt med velfærdssamfundet. De to niveauer er ikke isoleret fra hinanden, og særligt det relationelle niveau er i forskellige grader rammesat af det politiko-økonomiske niveau, som dog alligevel efterlader et vist manøvrerum for mellemmenneskelige relationer i den pædagogiske praksis. Efter en kort introduktion til ældrepædagogik som felt, der bevæger sig mod sundhedspædagogik, og til eksempler på politikudvikling inden for ældreomsorgen, vil jeg præsentere tre forskellige ældrepædagogiske perspektiver: a) vellykket aldring, b) selvstændig læring og udvikling under vejledning og uddannelse og c) bæredygtig aldring. Jeg vil illustrere de treperspektiver med eksempler fra forskellige ældrepædagogiske praksis- og fagfelter og vise, hvordan de kan forstås ud fra det politiko-økonomiske og/eller det relationelle pædagogiskeniveau. Perspektiverne er baseret på etnografiske studier af ældrepædagogiske sammenhænge, politikker og tværfaglige personaleteams’ forståelser af professionelles opgaver og roller i forhold til deres målgrupper. Analysen viser, hvordan pædagogiske tilgange baseres på forskellige værdisæt og måder at at identificere ældre mennesker på.
39
Nørtoft, Kamilla. "Prepress Alderdommens pædagogisering". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, n.º 30 (16 de agosto de 2018). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i30.112891.
Texto completo da fonteResumo:
Denne artikel handler om pædagogisering af alderdommen og ældre mennesker. Pædagogik forekommer på mange forskellige niveauer, og ofte giver ordet associationer til opdragelse, dannelse og uddannelse af børn og institutionaliserede unge og voksne. Det danske samfunds pædagogiske tiltag overfor ældre mennesker handler oftest om sundhed på den ene eller den anden måde. Ældrepædagogik bliver således til sundhedspædagogik. Det handler om at få folk til at arbejde aktivt på at holde sig sunde og friske for at modvirke den såkaldte ældrebyrde, som ifølge visse diskurser om den demografiske udvikling er som en bombe under vores samfund. Denne diskurs tager udgangspunkt i forestillingen om den naturlige aldring og en medicinsk forståelse af cellernes uundgåelige degenerering. Mens ældre mennesker således fra forskellige sider opfordres til at holde sig sunde og aktive for at udsætte det forestillede forfald så længe som muligt, bliver yngre ældre mennesker også opfordret til at forholde sig til den dag, hvor udsættelsen ikke længere er aktuel, men forfaldet er indtrådt. Dette kan f.eks. ske ved at fremtidssikre deres bolig med fysiske foranstaltninger, der gør den tilgængelig og håndterbar – selv for folk med fysiske funktionsnedsættelser. I artiklen vil jeg kaste lys over ældrepædagogikken på to niveauer; et politiko-økonomisk niveau repræsenteret ved forskellige former for politiske mål og retningslinjer og et relationsniveau repræsenteret af de medarbejdere, som møder ældre borgere i deres kontakt med velfærdssamfundet. De to niveauer er ikke isoleret fra hinanden, og særligt det relationelle niveau er i forskellige grader rammesat af det politiko-økonomiske niveau, som dog alligevel efterlader et vist manøvrerum for mellemmenneskelige relationer i den pædagogiske praksis. Efter en kort introduktion til ældrepædagogik som felt, der bevæger sig mod sundhedspædagogik, og til eksempler på politikudvikling inden for ældreomsorgen, vil jeg præsentere tre forskellige ældrepædagogiske perspektiver: a) vellykket aldring, b) selvstændig læring og udvikling under vejledning og uddannelse og c) bæredygtig aldring. Jeg vil illustrere de tre perspektiver med eksempler fra forskellige ældrepædagogiske praksis- og fagfelter og vise, hvordan de kan forstås ud fra det politiko-økonomiske og/eller det relationelle pædagogiske niveau. Perspektiverne er baseret på etnografiske studier af ældrepædagogiske sammenhænge, politikker og tværfaglige personaleteams’ forståelser af professionelles opgaver og roller i forhold til deres målgrupper. Analysen viser, hvordan pædagogiske tilgange baseres på forskellige værdisæt og måder at at identificere ældre mennesker på.