Literatura científica selecionada sobre o tema "Unge indvandrere"

Diskussioner om indvandrere og især indvandrerunge synes ofte fanget i særlige forsknings- og forståelsesparadigmer, som enten handler om social integration eller om kulturidentitet. Og især ser det ud til, at blandingen af disse perspektiver giver grobund for både »politisk korrekte og politisk ukorrekte« indvandrerdiskussioner. I denne artikel sættes der fokus på at overskride denne uhensigtsmæssige perspektivforvirring ved at pege på de to paradigmers begrænsninger i forhold til at forstå modernitet og udvikling, og især de unges situation. For de unge handler spørgsmålet måske ikke om kultur eller integration, om at blive muslim eller dansk. Det handler om individualisering.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra "MEDIEBIXEN - det åbne medie- værksted for unge og indvandrere i Haderslev" understreger forsøgs- projektets rapporter vigtigheden af, at initiativtagere til et medieværk- sted på forhånd enes om, hvad formålet med virksomheden er. Medieproduktion kan indgå i pædagogisk, socialpædagogisk eller pro- duktionsorienteret sammenhæng, men den kan også "blot" være en fritidsaktivitet.

Danske og tyske nationale symbolerAf Inge AdriansenI denne artikel sammenlignes danske og tyske nationale symboler, idet der tages udgangspunkt i den grundlæggende antagelse, at nationale symboler går det muligt for individer at identificere sig selv som en del af et fællesskab. Efter at have været umoderne i 1960-eme, hvor venstrefløjen forkastede tanken om det nationale, er nationale symboler som en følge af Danmarks indtræden i EF kommet pfi mode igen og benyttes af den danske venstrefløj i kampen mod fællesmarkedet og EF-Unionen. Samtidig benyttes nationale symboler i reklameøjemed, men denne paradoksalitet er en del af de nationale symbolers væsen. Således var Holger Danske oprindelig en fransk helteskikkelse, men opfattes i dag af alle som et af de vigtige danske symboler, benyttet af venstrefløjen og reklameverdenen i forskellige sammenhænge. De fleste nationale symboler er ikke gamle, men blev udformet i det 19. århundrede. Ofte benyttes de nationale symboler af regeringer til at holde sammen på unge nationer, men også i gamle nationer skaber nye symboler nationalt sammenhold. B.de i Danmark og Tyskland er de almindeligste nationale symboler unge. Dette påvises gennem en sammenstilling af på den ene side de danske symboler moder Danmark, pigerne fra Sønderjylland og Dannebrog, på den anden side de tyske symboler Germania og de slesvig-holstenske dobbeltege, symboler, der alle har en lang international forhistorie, før de knyttes til Danmark eller Tyskland. Moder Danmark – symbolet på det danske folk - er skabt i 1850-1851 af den indvandrede kunstner Elisabeth Jerichau-Baumann i tilknytning til Grundtvigs i 1815 grundlagte beskrivelse af den danske nationalitet som kvindelig. Denne opfattelse er prægnant udformet i 1851 i Grundtvigs sejrsdigt efter Slaget ved Isted, hvor det danske folk karakteriseres som en skjoldmø.. I den sønderjyske kamp for danskhed har symbolet spillet en vældig rolle. I Tyskland har Germania været forbundet med kampen for national enhed, kendt gennem Philipp Veits maleri fra revolutionsåret 1848. Efter at have været forbudt dukkede symbolet op igen i forbindelse med afslutningen på den fransk-tyske krig i form af en bastant skulptur, men benyttes i det tyske kejserrige oftest uden denne skulpturs understregning af det tyske folks selvstændighed. De sønderjyske piger blev som symbol på den tabte landsdels længsel efter Danmark oprindelig skabt i handelsmæssigt øjemed, men blev umådelig populært og erstattede i Sønderjylland moder Danmark symbolet, da dette blev forbudt. I nyere tid benyttes en glad version af de sønderjyske piger som symbol på de nuværende gode relationer mellem Danmark og Tyskland.De slesvig-holstenske dobbeltege modsvarer de sønderjyske piger. Dobbeltegene har rødder i bl.a. det 18. århundredes frihedsbevægelser, men blev i 1840- erne symbol på de slesvig-holstenske hertugdømmers uadskillelighed. Der findes intet tysk modstykke til Dannebrog, der hævdes at v.re blevet givet af Gud til det danske folk i 1219. Imidlertid er flaget oprindelig kun knyttet til den danske flåde og kun i begrænset omfang til hæren. Først i 1842 blev Dannebrog også hærens flag, men blev - i overensstemmelse med bl.a. Grundtvigs ønske - først tilladt som nationalt flag for privatpersoner i 1854. De danske og tyske nationale symboler er blevet brugt i manipulerende hensigt - således i billeder fra den sønderjyske folkeafstemning i 1920 og i nationalitetskampen derefter, hvor ikke moder Danmark og Germania, men moder Danmark og den tyske ørn modstilledes, og hvor tysk propaganda lod Germania række ud efter sine røvede døtre på den side af grænsen, hvor der vitterligt var dansk flertal i 1920. De nationale symboler bruges i dag ofte i kommerciel sammenh.ng, hvor det danske repræsenterer solide produkter, og i sportskampe, hvor de forløser følelsen af nationalt fællesskab. I maleri og skulptur ses, hvorledes forskellige nationale symboler kan kombineres, således som det er tilfældet i Nikolai Hansens maleri fra 1920, hvor den danske, Grundtvig-inspirerede nationalfølelse baseret på dialog og respekt for mindretallet gives visuelt udtryk. Modstykket hertil er den voldsomme, tyske Germania-skulptur. Afsluttende konkluderes, at en sammenligning af danske og tyske nationale symboler viser de tyske symboler som præget af aktivitet og voldsomhed, de danske symboler som præget af svaghed i overensstemmelse med Grundtvigs bestemmelse af danskheden som kvindelig. De nationale symboler udformedes i det 19. århundrede som opfundne traditioner, der skulle skabe national enhed, og også i dag fungerer de på denne måde, eftersom de er almindeligt forståelige, æstetisk tiltrækkende og benytter et velkendt billedsprog.

Forskningen i integration af indvandrere og deres børn interesserer sig typisk for funktionelle og objektive mål, mens der mere sjældent sættes fokus på den identifikationsmæssige integration. På baggrund af dybdegående interviews undersøger jeg, hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten opfatter grænsen til det danske, og hvilke konsekvenser dette har for deres følelse af nationalt tilhør. Analysen viser, at der er udbredt konsensus blandt interviewpersonerne om, hvilke markører der ekskluderer en fra det danske. Variationen i graden af nationalt tilhør blandt interviewpersonerne (fra sikker identifikation til dis-identifikation) forklares af, hvordan de opfatter deres egen placering i forhold til grænsen.

Denne artikel trækker på eksempler fra et forskningsprojekt, hvor pædagogers arbejde i fritids- og ungdomsklubber1 med børn og unge udforskes, når disse institutioner er fysisk be- liggende i udsatte boligområder2 i Danmark. Pædagogernes arbejde analyseres ud fra de udfordringer, konflikter og dilemmaer, der presser sig på i hverdagens pædagogiske prak- sis i arbejdet med børnene og de unge set fra pædagogernes ståsted og perspektiver (Dreier, 2003; Nygren, 2004). Artiklens empiriske og teoretiske grundlag peger på, at pædagogerne arbejder med at løse sociale problemer, samti- dig med at de bliver konfronteret med ulighed, fattigdom og sociale eksklusionsprocesser, der finder sted viklet ind i det pædagogiske arbejde i hverdagen. Centralt i artiklen arbejdes med begrebet ustyrlige problemer (wicked pro- blems). Ustyrlige problemer er af Stam (2011) forbundet til problemer, der opleves som umulige at løse på endegyldige og fastlagte måder, og som hele tiden kan reformuleres, diskuteres og udfordres. I denne sammenhæng anvendes begrebet som en analytisk ramme for det pædagogiske arbejde i hverdagen sammen med børnene og de unge i de udsatte boligområder. Et begreb, der viser hen til, at det pædagogiske arbejde hele tiden kalder på refleksion, involverer pædagogers faglige overvejelser og ikke kan løses med handlinger knyttet til entydige, endelige eller fastlagte løsninger. I denne sammenhæng anvendes betegnelsen fritids- og ungdomsklub som en overordnet betegnelse, der både omfatter den såkaldt traditionelle form for fritids- og ungdomsklub, men også væresteder, ungecafeer og forskellige andre boligsociale indsatser rettet mod børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder. Af ano- nymiseringshensyn anvendes betegnelsen fritids- og ungdomsklub konsekvent, også selvom der kan være tale om andre typer af fritidsindsatser. Udsatte boligområder er på regeringens liste over særligt udsatte boligområder (SUB). I henhold til al- menboligloven beregner og offentliggør Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter hvert år en liste over særligt udsatte boligområder. Den 1. januar 2014 er kriterier for særligt udsatte boligområder trådt i kraft. Listen omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 3 ud af 5 kriterier. De 5 kriterier er: 1) Andelen af 18-64 årige uden tilknyt- ning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år), 2) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., 3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på18 år og der- over (gennemsnit for de seneste 2 år), 4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundud- dannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe, 5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Se evt. også den nyeste oversigt for 2020.