Artigos de revistas: "Psykoterapia"

1

Lehtonen, Kaarina. "LASTEN JA NUORTEN PSYKOTERAPIA". Scandinavian Psychoanalytic Review 29, n.º 1 (janeiro de 2006): 60–62. http://dx.doi.org/10.1080/01062301.2006.10592781.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

2

Cantell, Hannele. "Monitieteisesti lukemisen hoitavasta vaikutuksesta". Aikuiskasvatus 43, n.º 1-2 (14 de junho de 2023): 116–17. http://dx.doi.org/10.33336/aik.130671.

Texto completo da fonte

Resumo:

Kirjallisuustieteen dosentti Päivi Kosonen ja kulttuuripsykologian tutkija ja dosentti Juhani Ihanus ovat toimittaneet artikkelikokoelman, jonka näkökulmina hoitavaan lukemiseen ovat kirjallisuudentutkimus, kirjallisuusterapia, psykologia, psykoterapia, kasvatustiede, neurotiede ja kirjastotyö. Toimittajat eivät kertomansa mukaan ole laatineet opaskirjaa vaan pikemminkin tutkimukseen perustuvan teoksen lukemisesta. Teoreettisen pohdinnan lisäksi kirjassa on paljon käytännöllisiä näkökulmia lukemisen hoitavista ulottuvuuksista.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

3

Larmo, Anneli. "NUOREN AIKUISEN PSYKODYNAAMINEN PSYKOTERAPIA [THE PSYCHODYNAMIC PSYCHOTHERAPY OF YOUNG ADULTS]". Scandinavian Psychoanalytic Review 31, n.º 2 (janeiro de 2008): 136–38. http://dx.doi.org/10.1080/01062301.2008.10592845.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

4

Jørgensen, Carsten René. "PSYKOTERAPIENS KULTURELLE GRUND". Psyke & Logos 22, n.º 1 (31 de julho de 2001): 23. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8533.

Texto completo da fonte

Resumo:

Med udgangspunkt i bl.a. Jerome Franks klassiske behandling af de psykoterapeutiske virkningsfaktorer argumenteres for, at effekten af psykoterapi i nogen grad er bundet til den kulturelle kontekst som psykoterapien er en del af – og hvor psykoterapien til dels henter sin legitimitet som effektfuld metode til behandling af psykiske forstyrrelser. Når kulturen – som i disse år – forandres væsentligt og med en hidtil uset hastighed, må man overveje, hvorledes dette influerer på, hvilke psykoterapeutiske behandlingsformer, der er fremherskende og har de bedste muligheder for at opnå gode resultater. En beskrivelse af centrale tendenser i den senmoderne vestlige kultur, de heraf følgende udfordringer til og belastninger af det enkelte menneske, og ændringer i den dominerende socialkarakter, leder frem til en skitsering af, hvorledes observerbare kulturelle forandringer påvirker den terapeutiske relation, og hvordan man forstår psykopatologi og dens behandling. Roy Schafers narrative psykoanalyse, Kohuts selvpsykologi og den interpersonelle psykoanalyse fremdrages som eksempler på nyere psykodynamiske teoridannelser, der på forskellig vis afspejler – og har formået at skabe behandlingskoncepter til håndtering af problemer knyttet til – fremherskende tendenser i senmoderniteten. Endelig peges på, hvorledes den voldsomme vækst i markedet for psykoterapi antageligt hænger sammen med, at psykoterapien som behandlingsform er i overensstemmelse med markante træk ved senmoderniteten.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

5

Lundorff, Marie, Malene Flensborg Damholdt, Eva Rames Nissen e Bobby Zachariae. "DIGITALT LEVERET PSYKOTERAPI". Psyke & Logos 42, n.º 1 (27 de setembro de 2021): 188–207. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v42i1.128774.

Texto completo da fonte

Resumo:

Digitalt leveret psykoterapi tilbydes i stigende grad som alternativ eller supplement til konventionel face-to-face-terapi i behandlingen af en række psykiske og somatiske problemstillinger. Men hvad er konsekvenserne af at flytte dele af psykoterapien fra det fysiske rum med direkte klientkontakt over i detdigitale rum? Digitale løsninger mindsker geografiske barrierer, muliggør hjælp til personer med begrænset mobilitet og tilbyder fleksible, individualiserede behandlingsforløb. Omvendt er digitalt leveret psykoterapi måske utilstrækkeligt sensitiv over for alvorlige psykiske udsving blandt klienterne, ligesomonline allianceopbygning og -fastholdelse kræver særlige terapeutiske virkemidler. Spørgsmålet er ikke, om der vil ske en øget digitalisering af psykoterapi, men snarere hvordan den kliniske psykologi vil høste gevinsterne og håndtere de faglige og etiske udfordringer forbundet med den stigende digitalisering.Grænserne for, hvilke lidelser og klienttyper som kan behandles effektivt og etisk forsvarligt gennem digitale interventioner, bør udforskes, ligesom forskning i optimering og implementering er nødvendig for at kvalitetssikre udbuddet på det digitale psykoterapi-marked.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

6

Havig, Anne Kvale, Audhild Hagen e Søren Willert. "PSYKOTERAPI MED DEMOKRATISKE VERDIER I KULTURMØTET". Psyke & Logos 27, n.º 1 (31 de julho de 2006): 13. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i1.8298.

Texto completo da fonte

Resumo:

Denne artikkelen er basert på en kandidatavhandling, hvor utgangspunktet var en forestilling om at psykoterapi med ikkevestlige klienter kan være utfordrende på grunn av terapeutens og klientens ulike kulturbakgrunner. Avhandlingens kvalitative intervjuer med erfarne terapeuter satte imidlertid fokus på betydningen av de non-spesifikke faktorer i den terapeutiske relasjon, og at disse er like viktige uavhengig av klientens kulturbakgrunn. Artikkelen presenterer en videre bearbeidelse av disse data, og beskriver to studenters voksende erkjennelse av at å være psykoteraput dypest sett kan sies å dreie seg om å være ’et profesjonelt medmenneske’. På denne måten omhandler ikke artikkelen ’demokrati’ i formal-politisk betydning, men snarere hvordan man som terapeut kan møte den ikke-vestlige klient med en demokratisk holdning; en form for ’sinnelagsdemokrati’.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

7

Graversen, Asger. "Social kognition, psykoterapi og psykoselidelser". Psyke & Logos 40, n.º 2 (16 de dezembro de 2019): 103–24. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i2.117809.

Texto completo da fonte

Resumo:

I artiklen præsenteres et systematisk review af forskningslitteratur omhandlende social kognition og psykoterapi til patienter med psykotiske lidelser. Følgende forhold søges belyst: 1) hvilken betydning har det socialkognitive funktionsniveau for patienter med psykoselidelser for udfaldet af psykoterapeutisk behandling? 2) hvilken indvirkning har psykoterapi leveret til patienter med psykoselidelser på det socialkognitive funktionsniveau? og 3) i hvilken grad er symptomreduktion i forhold til psykotiske symptomer ved samtalebehandling medieret af bedring af det socialkognitive funktionsniveau? Den inkluderede litteratur består af syv studier. Reviewet indikerer, at reduceret socialkognitivt funktionsniveau hos patienter med psykoselidelse i lille grad forudsiger og begrænser udbyttet af psykoterapi, at psykoterapi ikke har indvirkning på det socialkognitive funktionsniveau, og at reduktioner i det psykosespecifikke symptombillede ikke er medieret af bedringer i det socialkognitive funktionsniveau hos patienterne, blandt andet grundet en manglende bedring på det socialkognitive funktionsniveau. Forskningsfeltet omhandlende patienternes socialkognitive funktionsniveau og samspillet med psykoterapi til psykoselidelser er meget begrænset, og mere forskning er krævet.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

8

HARTMANN, ELLEN, e TERJE HARTMANN. "Dynamisk psykoterapi". Nordisk Psykologi 37, n.º 2 (janeiro de 1985): 140–47. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1985.10637236.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

9

Lorentzen, Steinar. "Eklektisk psykoterapi". Tidsskrift for Den norske legeforening 134, n.º 8 (2014): 855. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.0161.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

10

Binder, Per-Einar. "Eksistensiell psykoterapi". Tidsskrift for Norsk psykologforening 60, n.º 12 (1 de dezembro de 2023): 831–40. http://dx.doi.org/10.52734/vfbm1057.

Texto completo da fonte

Resumo:

Existential psychotherapy is a pluralistic tradition with a background in existential philosophy and humanistic, experiential and psychodynamic therapy traditions. A basic premise is that psychological difficulties arise when we encounter difficulties in dealing with emotional pain that is at once specific to our own individual lives, and at the same time related to common human concerns. This may be due to a lack of the inner tools to deal with emotions or of access to the kind of contact with others that can make the pain bearable. It may also have to do with being constrained by self-interpretations that lead us to believe that emotions, needs and passions can harm or destroy. The aim of existential therapy is to help enable the patient to be present in their own life, such as it is, with curiosity, humility and awe, and to constructively engage with both the possibilities and the limitations that inevitably are there. Keywords: existential psychotherapy, therapy traditions, emotional pain, therapeutic aims

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

11

Røvik, Jan. "Spennende om psykoterapi". Tidsskrift for Den norske legeforening 131, n.º 17 (2011): 1688. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.0580.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

12

Rasmussen, Anna Lanken, e Svend Aage Rasmussen. "Tidsteknologier i psykoterapi". Fokus på familien 43, n.º 01 (27 de março de 2015): 61–80. http://dx.doi.org/10.18261/issn0807-7487-2015-01-05.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

13

Hundevadt, Egil. "Psykoterapi og geografi". Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 39, n.º 3 (janeiro de 1985): 195–200. http://dx.doi.org/10.3109/08039488509106156.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

14

Rasmussen, Peder Terpager. "Psykoterapi i fællesmarkedet". Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 45, n.º 3 (janeiro de 1991): 227–28. http://dx.doi.org/10.3109/08039489109103290.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

15

ZACHARIAE, BOBBY. "Psykoterapi og kulturforskel". Nordisk Psykologi 39, n.º 1 (janeiro de 1987): 28–42. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1987.10637320.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

16

Elsass, Peter, Else-Marie Mathiasen, Helle Dittmann, Inger Dutton Poulsen, Camilla Jerlang e Søren Benedikt Pedersen. "Den kontekstfølsomme psykoterapi". Nordisk Psykologi 52, n.º 1 (janeiro de 2000): 19–36. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.2000.11863961.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

17

Vaglum, Per. "Integrerende om psykoterapi". Tidsskrift for Den norske legeforening 132, n.º 8 (2012): 996. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.0195.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

18

Yassa, Maria. "PSYKOANALYTISKT ORIENTERAD PSYKOTERAPI". Scandinavian Psychoanalytic Review 24, n.º 2 (janeiro de 2001): 134–35. http://dx.doi.org/10.1080/01062301.2001.10592628.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

19

Niemi, Marita. "PSYKOANALYTISKT ORIENTERAD PSYKOTERAPI". Scandinavian Psychoanalytic Review 24, n.º 2 (janeiro de 2001): 136–38. http://dx.doi.org/10.1080/01062301.2001.10592629.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

20

Møhl, Bo, e Victor Aagaard Jacobsen. "Psykoterapi - nye tendenser". Psyke & Logos 42, n.º 1 (27 de setembro de 2021): 5–11. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v42i1.128761.

Texto completo da fonte

Resumo:

Psykoterapi som disciplin og arbejdsfelt er i rivende udvikling i disse år, hvilket ses i forhold til efterspørgslen på psykologer, i mængden af psykoterapeutisk forskning og i måden, hvorpå psykologi praktiseres og udfoldes i det samfund, vi lever i. Udviklingen har skabt nye innovative behandlingsformer og terapeutiske ”produkter”, samtidig med at der også er forsøg på at samle disse til en samlet fortælling om psykoterapi. I dette nummer af Psyke & Logos gør vi status over tendenser i denne udvikling. Dette nummer af Psyke & Logos er dedikeret til Professor Esben Hougaard med tak for hans utrættelige engagement i psykoterapeutisk forskning og udvikling.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

21

Råbu, Marit, e Karsten Hytten. "Relasjonsrettet dynamisk psykoterapi". Tidsskrift for Norsk psykologforening 60, n.º 12 (1 de dezembro de 2023): 802–10. http://dx.doi.org/10.52734/khag1763.

Texto completo da fonte

Resumo:

Central assumptions in psychodynamic psychotherapy are that motivation can be unconscious and that people tend to repeat patterns of ways of being. Interpersonal relationships are important both as a starting point for what creates psychological pain and as an opportunity for recovery. Early established patterns that align with how we experience ourselves persist because they are maintained in current relationships. Bad experiences in the past thus live on not only as memories but also as patterns of the past being actualized anew in the present. Patterns can emerge through the way in which the patient addresses the therapist and in the way in which they about situations and relationships. The therapist participates in the conversation with exploratory questions, comments and suggestions for possible connections. Improvement can take place through a combination of insight into patterns established in childhood and the past and how these are repeated in the present and into new relational experiences both in therapy and in life. Becoming aware of some central relational patterns and attempts to do something different can contribute to change in the direction of more genuine and meaningful relationships, even after the end of therapy. In the article, this model is used to understand the fictional patient Nadine. Possible ways of working with Nadine, as well as possible changes during and after therapy, are described. Keywords: psychodynamic psychotherapy, relational patterns, therapeutic interventions, change processes.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

22

Aagaard Jacobsen, Victor. "NOVICE-TERAPEUTERS FORUDSÆTNINGER FOR AT PRAKTISERE INTEGRATIV PSYKOTERAPI". Psyke & Logos 42, n.º 1 (27 de setembro de 2021): 111–28. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v42i1.128769.

Texto completo da fonte

Resumo:

Med afsæt i et kort rids af de forskellige betydninger af integrativ psykoterapi og de forskellige måder, hvorpå det kan praktiseres, er det gennemgående fokus i artiklen at undersøge novicers forudsætninger for at praktisere integrativ psykoterapi. Vordende psykologer tilegner sig på studiet et bredtkendskab til anvendte og almenpsykologiske discipliner. Dersom de i overgangen til psykoterapeutisk praksis afgrænser sig til én bestemt terapiform, vil det indebære, at man må sætte parentes om en betydelig del af den tilegnede viden fra studiet. Integrativ psykoterapi fremstår som et alternativ, der er karakteriseret af en åbenhed for at kombinere forskellige teorier, teknikker og behandlingsformer med henblik på at tilpasse behandlingen efter klientens idiosynkratiske behov. Artiklen opererer med en udvidet forståelse for, hvad der kan være genstand for integration, idet der argumenteres for, at forholdetmellem teori/praksis, nomotetisk/idiografisk viden, terapeutens personlighed og måder at agere på i terapien også indgår i integrative processer. Integration hos novicer skildres som en måde, hvorpå vedkommende kan udvikle sig som terapeut, frem for en bestemt måde at praktisere psykoterapi på. På den ene side indebærer integrativ psykoterapi en mulighed for at udvælge og blande teorier og interventioner, der synes at passe bedst i mødet med den enkelte klient for at forbedre terapien. På den anden side er der en risiko for, at terapien bliver usammenhængende, uoverskuelig og baseret på et ubevidst hensyn til egne behov, frem for hvad der tjener klienten bedst. Det konkluderes, at novicer kan arbejde integrativt i det omfang, de er i stand til at regulere den kompleksitet, integrative processer indebærer, ud fra deres kognitive og emotionelle kapacitet i terapisituation.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

23

RAMFJORD, JENS. "PSYKOTERAPI: Relasjon versus metodikk?" Rus & samfunn 3, n.º 03 (5 de agosto de 2009): 19–21. http://dx.doi.org/10.18261/issn1501-5580-2009-03-10.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

24

Bjerke, Espen. "Mellommenneskelige problemer og psykoterapi". Tidsskrift for Den norske legeforening 131, n.º 19 (2011): 1867. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.0946.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

25

KILLINGMO, BJØRN. "Mer om dynamisk psykoterapi". Nordisk Psykologi 37, n.º 4 (janeiro de 1985): 320–27. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1985.10637263.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

26

KILLINGMO, BJØRN. "Debatt om dynamisk psykoterapi". Nordisk Psykologi 37, n.º 4 (janeiro de 1985): 332. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1985.10637265.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

27

Vaglum, Per. "Grunnleggende om psykoanalytisk psykoterapi". Tidsskrift for Den norske legeforening 133, n.º 15 (2013): 1628. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.0518.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

28

Vaglum, Per. "Glimrende om gruppeanalytisk psykoterapi". Tidsskrift for Den norske legeforening 134, n.º 8 (2014): 856. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.0182.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

29

Bjerke, Espen. "Relasjonens betydning i psykoterapi". Tidsskrift for Den norske legeforening 136, n.º 22 (2016): 1908–10. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.16.0427.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

30

Hartzell, Monica. "Dialogism, kropp och psykoterapi". Fokus på familien 51, n.º 2 (14 de junho de 2023): 143–60. http://dx.doi.org/10.18261/fokus.51.2.5.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

31

Serrander, Elisabeth. "Existentiell psykoterapi - En introduktion". Socialmedicinsk tidskrift 100, n.º 1 (27 de março de 2023): 72–79. http://dx.doi.org/10.62607/smt.v100i1.22267.

Texto completo da fonte

Resumo:

Existentiell psykoterapi, med rötter i existensfilosofin och existensens psykologi, tar sin utgångspunkt i den unika individens livsvärld. En grundtes är att vår hälsa är beroende av hur vi lever - lever vi inte väl så mår vi inte bra. Människans kastadhet innebär att vi får en grundform och vissa förutsättningar som ett resultat av arv och miljö men att vi också skapar oss ett liv genom våra handlingar. Vi är därigenom medskapare av vår personlighet med förmåga att göra val, prioritera och välja bort. Existensen går före essensen. Handlingar definierar oss som människa och vi skördar dess konsekvenser. Ett existentiellt klientarbete riktas mot utforskande, dialog och förståelse. Målet är att öka klientens insikt om personliga ställningstaganden och den egna livssituationen. Artikeln ger en introduktion till existentiell psykoterapi och det praktiska klientarbetet.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

32

Schultz, Erik. "VI ER DET STOF, DRØMME ER GJORT AF". Psyke & Logos 24, n.º 1 (31 de julho de 2003): 5. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i1.8635.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

33

Ericson, Thomas. "Existentiella samtal och kurser på en psykoterapimottagning". Socialmedicinsk tidskrift 100, n.º 1 (27 de março de 2023): 236–37. http://dx.doi.org/10.62607/smt.v100i1.22336.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

34

Hougaard, Esben. "PSYKOTERAPIFORSKNING GENNEM 100 ÅR – HVOR LANGT ER VI NÅET?" Psyke & Logos 42, n.º 1 (27 de setembro de 2021): 12–38. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v42i1.128765.

Texto completo da fonte

Resumo:

Psykoterapiforskningens start er blevet lokaliseret til 1920, året for grundlæggelsen af det første psykoanalytiske institut, Berlin Poliklinik, hvor man fra starten registrerede patientdata til kvantitativ bearbejdelse. Artiklen gennemgår træk af psykoterapiforskningens historie ved effekt, proces og patientprædiktorer med opdateringer om aktuelle forskningstendenser. Den redegør for forskellige paradigmer for forståelsen af forholdet mellem videnskab og praksis: evidensbaseret psykoterapi, procesbaseret psykoterapi og fællesfaktorterapi. Det konkluderes, at psykoterapiforskningen har haft enorm indflydelse på psykoterapiens anvendelse, primært i kraft af den overbevisende dokumentation for psykoterapiens effekt. Der foregår nu metodisk avanceret forskning i terapiens virkningsmekanismer og patientprædiktorer i bestræbelser for at nå til ”personaliseret” terapi, tilpasset den enkelte patient. Forskningen er dog her fortsat uden klare, praktisk anvendelige resultater.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

35

Gude, Tore. "Feilsøking – nå også i psykoterapi!" Tidsskrift for Den norske legeforening 129, n.º 20 (2009): 2149. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.0974.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

36

Hem, Erlend. "Innsikt gir langtidseffekt ved psykoterapi". Tidsskrift for Den norske legeforening 130, n.º 17 (2010): 1695. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.10.0763.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

37

Engedal, Knut. "Klokt om psykoterapi hos eldre". Tidsskrift for Den norske legeforening 131, n.º 15 (2011): 1452. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.0473.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

38

Hem, Erlend. "Allianser og overføringer ved psykoterapi". Tidsskrift for Den norske legeforening 132, n.º 1 (2012): 24. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.1228.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

39

Rydén, Birgitta. "Psykoterapi vid ångesttillstånd hos barn". Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 40, sup13 (janeiro de 1986): 55–60. http://dx.doi.org/10.3109/08039488609094915.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

40

Rosenberg, Raben. "Psykodynamisk psykoterapi 'on the couch'". Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 41, n.º 1 (janeiro de 1987): 69–72. http://dx.doi.org/10.3109/08039488709094929.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

41

Bechgaard, Birgitte. "Forholdet mellem psykoterapi og psykofarmaka". Nordisk Psykologi 46, n.º 3 (janeiro de 1994): 191–210. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1994.11675828.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

42

Grøholt, Berit. "Innføring i psykoterapi for barn". Tidsskrift for Den norske legeforening 133, n.º 5 (2013): 550. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.1455.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

43

Røssberg, Jan Ivar. "Helhetlig om psykoterapi ved hjerneskader". Tidsskrift for Den norske legeforening 134, n.º 4 (2014): 443. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.1565.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

44

Lerner, Marianne. "TUONELAN ETEISESSÄ/PSYKOTERAPI FÖR BARN". Scandinavian Psychoanalytic Review 15, n.º 1 (janeiro de 1992): 81–83. http://dx.doi.org/10.1080/01062301.1992.10592273.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

45

Sørensen, Thorkil. "PSYKOTERAPI OG MILJØTERAPI VED PSYKOSER". Scandinavian Psychoanalytic Review 8, n.º 1 (janeiro de 1985): 63–64. http://dx.doi.org/10.1080/01062301.1985.10592462.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

46

Slagstad, Ketil. "Piller eller psykoterapi ved depresjon?" Tidsskrift for Den norske legeforening 136, n.º 5 (2016): 411. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.16.0060.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

47

Almstrup, Ole. "LEG OG PSYKOTERAPI – ELLER OMVENDT". Psyke & Logos 23, n.º 2 (1 de dezembro de 2002): 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i2.8606.

Texto completo da fonte

Resumo:

Børns leg betragtes her i sig selv som potentielt terapeutisk. I legen transformeres tilsyneladende passivitet til aktivitet. Winnicotts »legende atmosfære« beskriver de lystfulde og de udforskende aspekter i børns – og voksnes – psykoterapeutiske arbejde. Børn og psykoterapeuters manglende kapacitet for at lege nævnes. Der gives en række eksempler på, hvordan det psykoterapeutiske opfattes som en udforskende og legende bevægelse fra én tilstand eller position hen mod en anden, som giver nye udsigtspunkter og handlemuligheder.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

48

Fougstrup Simonsen, Charlotte, e Emma Beck. "AFFEKTREGULERING I UDVIKLING OG PSYKOTERAPI". Psyke & Logos 27, n.º 2 (31 de dezembro de 2006): 4. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8339.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

49

Austad, Arne, e Gry Stålsett. "KLINISK RELIGIONSPSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI: VITAPROSJEKTET". Psyke & Logos 28, n.º 2 (31 de dezembro de 2007): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i2.8401.

Texto completo da fonte

Resumo:

Artikkelen beskriver først den historiske bakgrunn for integrering av religionspsykologi i klinisk praksis ved Modum Bad Klinikken i Norge. Deretter omtales en ny behandlingsmodell, den såkalte Vitamodellen, utviklet som et behandlingstilbud for mennesker med hovedsakelig depressive lidelser som presenterer religiøse og eksistensielle temaer som et viktig element i sin lidelse, enten som konfliktområde eller ressurs for mestring av lidelsen. Vitamodellen bygger på en teori om en utviklingsmessig nær sammenheng mellom dannelsen av et indre gudsbilde, foreldrebilder og selvbilde og hvilken psykologisk funksjon gudsbildet kan ha (Rizzuto 1979). En sentral hypotese er at terapi fokusert på fikserte indre representasjoner kan være avgjørende for emosjonell og eksistensiell modning og føre til bedre psykisk helse. Artikkelen beskriver behandlingsmetoden og ender opp med en prinsipiell diskusjon rundt anvendelse av psykologiske teorier på religiøse erfaringer

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

50

Fransgaard, Louise. "BUDDHISTISK MEDITATION I VESTLIG PSYKOTERAPI". Psyke & Logos 32, n.º 1 (31 de julho de 2011): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v32i1.8790.

Texto completo da fonte

Resumo:

Artiklen præsenterer indledningsvis det buddhistiske fundament bag de senere års terapeutiske anvendelse af mindfulnessmeditation og -filosofi i vesten. Med to forskellige mindfulnessbaserede terapitilgange som eksempel på den såkaldte tredje bølge inden for adfærdsterapitraditionen diskuteres efterfølgende fordele, ulemper og mulige problemstillinger ved integrationen af østlig filosofi i en vestlig sekulariseret kontekst. Således problematiseres bl.a. en i vesten tilsyneladende negligering af den oprindelige buddhistiske forståelse af mindfulness som uløseligt forankret i og forbundet med kultivering af en særegen etisk levevis og med en kollektivistisk forståelse af sindet som ubestandigt og interdependent. Ligeledes anføres det, at en negativ konsekvens af mindfulnessterapi kan være, at individet gøres ansvarligt for systemets/samfundets fejl og mangler med fokuseringen på at opøve en mere ideel måde at opfatte og forholde sig til fx ydre belastninger på.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

Artigos de revistas sobre o tema "Psykoterapia"

Crie uma referência precisa em APA, MLA, Chicago, Harvard, e outros estilos