Literatura científica selecionada sobre o tema "Misbrugere"

Crie uma referência precisa em APA, MLA, Chicago, Harvard, e outros estilos

Selecione um tipo de fonte:

Consulte a lista de atuais artigos, livros, teses, anais de congressos e outras fontes científicas relevantes para o tema "Misbrugere".

Ao lado de cada fonte na lista de referências, há um botão "Adicionar à bibliografia". Clique e geraremos automaticamente a citação bibliográfica do trabalho escolhido no estilo de citação de que você precisa: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

Você também pode baixar o texto completo da publicação científica em formato .pdf e ler o resumo do trabalho online se estiver presente nos metadados.

Artigos de revistas sobre o assunto "Misbrugere"

1

Sørensen, Helle Østermark. "Stigmatisering af misbrugere". Klinisk Sygepleje 18, n.º 04 (25 de novembro de 2004): 20–32. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2004-04-04.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

Peters, Rikke Louise. "Til en misbrugets fænomenologi". Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, n.º 59 (9 de março de 2018): 168–71. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i59.104720.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

Skinnbach, Lars. "fra Din Misbruger / from You/r Addict". Nordlit 11, n.º 1 (1 de maio de 2007): 141. http://dx.doi.org/10.7557/13.1756.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
4

Ølholm, Marianne. "“How often can you ask your reader to leave?” Text and Reader in Lars Skinnebach: Din misbruger (You/r addict)". Nordlit 11, n.º 1 (1 de maio de 2007): 145. http://dx.doi.org/10.7557/13.1755.

Texto completo da fonte
Resumo:
A characteristic feature of Avant-garde art is the radical approach to established artistic forms. One way of describing tradition and norms of artistic expression is through genre: Literary genre represents a set of conventions which are transcended by the experimental text. The poetic genre can be defined through the expectations of the reader, and this approach seems particularly relevant in the case of Lars Skinnebach's Din misbruger (You/r addict) (2006) as this work actively addresses the role of the reader, his or her expectations of the text, and the status of the work as an object of interpretation. This paper investigates the conditions of the construction of poetic voice in the Din misbruger (You/r addict) and how it challenges the role of the reader as well as the status of the text as a literary product.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
5

Ebbensgaard, Aase Bitsch. "Farlig og forførende fortid eller oplysende og fascinerende historie?" RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 3, n.º 1 (31 de dezembro de 2016): 28–34. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v3i1.26431.

Texto completo da fonte
Resumo:
Hvis menneskers historietolkninger er baggrund for deres nutidige handlinger, må man med beklemmelse konstatere, at nogle menneskers historiebagage ser ud til at kunne misbruges til mord, vold og terrorisme.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
6

Hansen, Lene Aagaard, Svend Sabroe, Søren Johan Mikkelsen e Annie Vesterby Charles. "Medicinske fund og det retslige udfald hos seksuelt misbrugte børn". Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 97, n.º 2 (15 de agosto de 2010): 160–67. http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v97i2.137441.

Texto completo da fonte
Resumo:
The association between the medical findings in cases regarding reported sexual abuse of children and the legal consequences of these cases has never been described in the Danish research literature. In total, 426 girls and 56 boys were examined at the request of the police at The Forensic Institute in Aarhus between 1996 and 2002. As many as 162 girls and 11 boys had positive anogenital findings and 165 perpetrators were convicted in court. There was no significant correlation between positive anogenital findings and legal outcome. The age of the child was significant.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
7

Poulsen, Jens Aage. "Historiebrug". RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 1, n.º 1 (22 de agosto de 2018): 1–5. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v1i1.107568.

Texto completo da fonte
Resumo:
Jens Aage Poulsen præsenterer her et af de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget, nemlig Historiebrug. En af de mest iøjnefaldende ændringer ved de forenklede fælles mål for historieundervisningen i Folkeskolen er, at historiebrug nu er blevet et selvstændigt kompetenceområde. På den ene side kan historiebrug være et vanskeligt område at arbejde med både for lærer og elev. På den anden side må man sige, at netop forståelse af at ’historie’ er noget, som både kan bruges og misbruges, er helt centralt for børn og unge, der skal blive klogere af, og på, fortiden.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
8

Canclini, Néstor Garcia. "Den iscenesatte folkelighed". MedieKultur: Journal of media and communication research 10 (1 de setembro de 1994): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v10i0.1000.

Texto completo da fonte
Resumo:
Hvad er "det folkelige" og hvad er "folkekultur"? Néstor Garcia Canclini har i denne artikel sat sig for at dekonstruere begrebet "det folkelige" og beskrive den måde, forskellige grupper bruger og misbruger begrebet på. Han analyserer tre fremherskende idéer om folkelighed: folkloristernes romantiske idé om det oprindelige, der blev ødelagt af massekulturen, massemediernes popularitetsbegreb og endelig populisternes - både de højre- og venstreorienteredes - iscenesættelse af folkeligheden. Desuden ser han på to marxistiske skolers opfattelse af forholdet mellem de dominerende og undertrykte klasser og forskellige definitioner af folkelig- hed. Ligesom Anamaria Fadul argumenterer Canclini for nødvendigheden af en ny, tværdiciplinær forskning, som opfanger kompleksitet og flerty- digheder i forholdet mellem de undertrykte og dominerende og ser "det folkelige" som en tragisk komedie med modsætninger og flertydighed snarere end en evigt fremadskrivende episk fortælling. Artiklen er en forkortet udgave af kapitel 5 i Canclinis bog fra 1989: "Culturas Hibridas - Estrategias para entrat y salir de la modernidad. Mexico: Grijalbo.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
9

Petersen, Jesper. "Frihed og rollemodeller". Tidsskrift for Islamforskning 12, n.º 1 (16 de setembro de 2018): 29–54. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v12i1.109124.

Texto completo da fonte
Resumo:
Denne artikel undersøger to typer af litterære karakterer, som skabes i Rushy Rashids Et løft af sløret (2000), Özlem Cekic’ Fra Føtex til Folketinget (2009) og Geeti Amiris Glansbilleder (2016). Den første type er den muslimske kvinde som forbillede for kvindekamp, og den anden er patriarken som produceret af, hvad muslimske debattører har kaldt “rygtesamfundet”. Forfatterne fremstiller den såkaldte indvandrerkvinde som stærk, bemyndiget og forbilledlig, hvilket muliggør nye narrativer, hvor hun kæmper for kvinders ligestilling snarere end at være en undertrykt indvandrerkvinde. Patriarken fremstilles samtidig som et produkt af rygtesamfundet snarere end som ophavsmanden hertil, hvilket ændrer de magtdynamikker, som forfatterne har været underlagt i deres opvækst. Det vil sige, at fokus skubbes fra patriarken som karakter til rygtesamfundet. Islam er kun perifert behandlet af Rashid og Cekic, mens religionen spiller en lidt større – men stadig marginal – rolle hos Amiri. Ingen af forfatterne tilskriver islam en formativ eller determinerende rolle for rygtesamfundet. Rashid og Amiri skriver tværtimod, at islam misbruges af muslimer til at fastholde rygtesamfundet, som grundlæggende strider imod islamiske værdier, mens Cekic italesætter islamiske værdier som almindelige menneskelige værdier.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
10

Johansen, Katrine Schepelern, Sidsel Busch, Pernille Pinderup Jeppesen, Solvej Mårtensson e Jonathan Led Larsen. "Dobbeltdiagnosepatienters møde med det psykiatriske behandlingssystem". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, n.º 28 (16 de agosto de 2018): 155–72. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i28.107264.

Texto completo da fonte
Resumo:
I denne artikel præsenterer vi en interviewundersøgelse med 17 dobbeltdiagnosepatienter (patienter der både har et misbrug og en anden psykiatrisk lidelse), der beskriver deres erfaringer med at blive afvist eller behandlet dårligt i mødet med det psykiatriske behandlingssystem. På baggrund af en indholdsanalyse af patienternes fortællinger har vi identificeret tre forskellige svar på, hvorfor patienterne bliver mødt på denne måde. For det første fordi stofmisbrug generelt i samfundet bliver omfattet af stigmatisering, og at det også gælder personalet på de psykiatriske afdelinger. For det andet fordi patienterne ikke lever op til rollen som rigtige patienter – bl.a. fordi de fortsætter med at misbruge, når de kommer i psykiatrisk behandling. Og for det tredje fordi psykiatrien arbejder med en forståelse af psykisk sygdom – som værende præcist afgrænsede sygdomsenheder – der vanskeliggør behandlingen af komplekse lidelser som dobbeltdiagnose. Som afsluttende perspektivering peger vi på de ønsker, som patienterne selv har til det psykiatriske behandlingssystem, nemlig at blive mødt som hele mennesker og at få behandlet deres problemer – inklusivt misbrug – professionelt af personalet.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

Livros sobre o assunto "Misbrugere"

1

Jeppesen, Kirsten Just. Udstødte og sårbare: Forsøgserfaringer om hjemløse, misbrugere, sindslidende, isolerede, kriseramte m.fl. København: Socialforskninginstituttet, 1992.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

Capítulos de livros sobre o assunto "Misbrugere"

1

Pedersen, Mads Uffe, e Maria Dich Herold. "Teenagere der misbruger hash og andre stoffer". In Cannabis, 103–26. Aarhus University Press, 2012. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r48tb.8.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
Oferecemos descontos em todos os planos premium para autores cujas obras estão incluídas em seleções literárias temáticas. Contate-nos para obter um código promocional único!

Vá para a bibliografia