Bibliografias temáticas / Mellemøsten

Literatura científica selecionada sobre o tema "Mellemøsten"

Autor: Grafiati
Publicado: 26 de julho de 2024

Crie uma referência precisa em APA, MLA, Chicago, Harvard, e outros estilos

Selecione um tipo de fonte:

Índice

Consulte a lista de atuais artigos, livros, teses, anais de congressos e outras fontes científicas relevantes para o tema "Mellemøsten".

Ao lado de cada fonte na lista de referências, há um botão "Adicionar à bibliografia". Clique e geraremos automaticamente a citação bibliográfica do trabalho escolhido no estilo de citação de que você precisa: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

Você também pode baixar o texto completo da publicação científica em formato .pdf e ler o resumo do trabalho online se estiver presente nos metadados.

Artigos de revistas sobre o assunto "Mellemøsten"

1

Valbjørn, Morten. "Shia-sunnisekterisme til debat i et nyt Mellemøsten". Tidsskrift for Islamforskning 13, n.º 1 (27 de janeiro de 2019): 8–34. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v13i1.112224.

Texto completo da fonte
Resumo:
Forestillingen om et sekterisk – eller “sekteriseret” – Mellemøsten, hvor en modsætning mellem shia- og sunnimuslimer – eller shia- og sunniislam – skulle udgøre en central konfliktlinje i regionens politiske liv, har figureret prominent i de seneste års debat om, hvad der vil kendetegne et såkaldt “nyt Mellemøsten”. Samtidig med – eller måske netop fordi – sekterisk politik er blevet et sådan “hot topic”, er det imidlertid også åbenbart, at debatten fortsat er præget af stor forvirring og uenighed. Denne artikel identificerer nogle af de vigtigste positioner i denne flerdimensionelle diskussion om sekterisk politik i et “nyt Mellemøsten”. Det gælder ikke blot det helt grundlæggende spørgsmål om, hvad sekterisme faktisk er, og om det overhovedet giver mening at tale om shia-sunnisekterisme, men også om, hvor udbredt og ny den “nye sekterisme” egentlig er, og hvordan vi kan “observere” den. Som det vil fremgå, deler vandene sig ligeledes, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan man bedst kan forklare sekterisk politiks (voksende) betydning i Mellemøsten, og hvilke implikationer denne “sekterisering” synes at have for en række forskellige aspekter ved mellemøstlig politik.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

Cohen, Ariel, e Niels Ivar Larsen. "Ruslands magtpolitik i Mellemøsten". Udenrigs, n.º 2 (1 de junho de 2007): 38–50. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.119522.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

Jung, Dietrich. "Modernisering og islampolitik i det nederlandske Indien". Politica 39, n.º 2 (17 de agosto de 2023): 138–52. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140095.

Texto completo da fonte
Resumo:
Artiklen undersøger den hollandske kolonipolitik i Indonesien, hvis såkaldte eti-ske politik kan betragtes som en forløber for vestlige staters aktuelle involvering i stats- og nationsbygning i Mellemøsten. Det sker gennem en introduktion af Christiaan Snouck Hurgronje (1857-1936), som ud over at være kolonirådgiver også var Hollands førende orientalist og grundlægger af de moderne islamiske studier. Ved at fokusere på Hurgronjes liv og værk, som kan betragtes som en af Europas første områdespecialister, uddrages en række indsigter fra hans fejlslagne moderniseringspolitik, som også synes at have aktuel relevans for udenrigspoliti-ske beslutningstageres forsøg på at demokratisere Mellemøsten. Det gælder ikke mindst Hurgronjes måde at forholde sig til politiseringen af islam, der viser påfal-dende fællestræk med det ideologiske tankesæt, ud fra hvilket de liberale interna-tionalister har forsøgt at fremme demokrati i Mellemøsten.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
4

Jerichow, Anders. "Mellemøsten: Nye grænser, nye konflikter". Udenrigs, n.º 1 (1 de março de 2008): 79–84. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.119465.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
5

Christensen, Tina Dransfeldt. "Indledning: Sekterisme før, under og efter de arabiske revolter". Tidsskrift for Islamforskning 13, n.º 1 (27 de janeiro de 2019): 4–7. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v13i1.112223.

Texto completo da fonte
Resumo:
I stedet for et abstract er her begyndelsen på indledningen: Sunni-shiasekterismens betydning for det politiske liv i Mellemøsten har de senere år optaget både forskere, politikere og journalister, og i den bredere offentlige debat udpeges modsætningen mellem sunni- og shiaislam ofte til at være en central konfliktlinje i regionens politiske liv. Men hvilken og hvor stor en rolle spiller sekterisme i Mellemøsten i dag? Er sekterisk politik i dag drevet af en historisk konflikt mellem sunni- og shiamuslimer, som kan føres helt tilbage til profeten Muhammads død og slaget ved Kerbala i 680, eller er der snarere tale om, at magthavere bruger sekterisme som mobiliseringsstrategi for at fremme egne politiske, økonomiske, sociale og religiøse interesser? Det er nogle af disse spørgsmål, som dette nummer af Tidsskrift for Islamforskning stiller skarpt på. Det internationale forskningsprojekt Sectarianism in the Wake of the Arab Revolts (SWAR) ved Aarhus Universitet har siden august 2015 og frem til februar 2019 undersøgt årsagerne bag, former for og konsekvenserne af den såkaldte nye sekterisme i Mellemøsten efter de arabiske revolter.[...]
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
6

Pruzan-Jørgensen, Julie. "Politologien på feltarbejde. Erfaringer fra en antropologisk inspireret studie af demokratisering i Marokko". Politica 39, n.º 2 (17 de agosto de 2023): 153–67. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140096.

Texto completo da fonte
Resumo:
Hvad kan antropologisk inspirerede tilgange tilføre studiet af demokratisering i Mellemøsten? Den metodisk/disciplinært orienterede artikel argumenterer for, at sådanne tilgange kan bibringe nye og uventede indsigter i lokale politiske dynamikker. På baggrund af en antropologisk inspireret marokkansk case studie fremhæves det, at demokratisering ikke nødvendigvis er det mest relevante prisme at nedlægge over politiske udviklinger i Marokko, idet demokratiseringsperspek-tivet risikerer at fordreje fokus normativt og at skygge for andre, væsentlige indsig-ter. Endvidere argumenteres der for nødvendigheden af, at studier af demokrati-sering i Mellemøsten i højere grad analyserer „Islam“ som en flertydig, dynamisk og forhandlet erfaringsramme.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
7

Sonnichsen, André, Allan Dreyer Hansen e Carsten Jensen. "Politisk bevægelse i Europa og Mellemøsten:". Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, n.º 71 (18 de agosto de 2015): 213–24. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i71.107317.

Texto completo da fonte
Resumo:
Chantal Mouffe har altid sat spørgsmålet om sociale bevægelser i relation til spørgsmålet om demokratisering. Hendes ideer om agonistisk og radikalt demokrati har fået gennemslag i den europæiske samfundsmæssige debat, men i den sammenhæng glemmer man måske, at hun først og fremmest er engageret i en radikalisering af det liberale demokrati (Jensen, 2013). I hendes nuancerede debatstil kan de mange begreber, nogle af hvilke hun selv er ophavet til, godt få læseren til at fokusere på enkelte træer, som for eksempel netop agonistisk og radikalt demokrati. Dermed kan selve skoven, det liberale demokrati og dets udvikling, forsvinde ud af fokus. Det gør det imidlertid ikke i dette interview, der fandt sted i hendes hjem i Hampstead, Nordlondon, primo 2012, omtrent samtidig med, at hendes seneste bog Agonistics (Mouffe, 2013) blev afsluttet.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
8

Mozzafari, Mehdi. "Forandring i Mellemøsten: hvorfor og hvordan?" Politica 39, n.º 2 (17 de agosto de 2023): 184–98. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140100.

Texto completo da fonte
Resumo:
Mellemøsten er verdens mest statiske region. Den er nærmere bestemt kendeteg-net ved diktatorisk stabilitet, dvs. en situation, hvor orden etableres via magt, terror og systematisk intimidering, og hvor der ikke er nogen væsentlig fri opbak-ning blandt befolkningen. Der er fire centrale årsager til denne situation: (1) en asiatisk produktionsform (eller ikke-produktion) og fortsat rentierøkonomi; (2) orientalsk despotisme; (3) religiøs obskurantisme; (4) stærk (stabiliserende) ind-blanding udefra. Der kan ligeledes peges på fire strategier til at ændre situatio-nen: (1) Islâh eller en reform af muslimske samfund uden demokratisering; (2) sekulær modernisering; (3) det europæiske projekt – Barcelonaprocessen; (4) USA’s projekt – demokratisering af „det bredere Mellemøsten“. Den mest realistiske forandringsstrategi er en indblanding udefra (jf. 3 og 4) styret af ønsket om at bidrage til forandring (fremfor at bidrage til den diktatoriske stabilitet).
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
9

Skaaning, Svend-Erik. "Demokratisk underskud. Mellemøsten i komparativt perspektiv". Politica 39, n.º 2 (17 de agosto de 2023): 168–83. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140099.

Texto completo da fonte
Resumo:
Landene i Mellemøsten demonstrerer komparativt set et stort demokratisk un-derskud i forhold til niveauet i de fleste andre verdensregioner, og den verdens-omspændende Tredje Demokratiseringsbølge har i stort omfang forbigået regio-nen. En global analyse af demokratiniveauet i perioden 2000 til 2004 viser, at en model baseret på strukturelle forklaringsfaktorer samlet indfanger de relative po-sitioner godt. Modernisering og naboskabsdemokrati har en positiv indvirkning på tilstedeværelsen af demokratiske praksisser, muslimsk og arabisk befolknings-flertal samt olieproduktion udviser en negativ samvariation, mens religiøs og et-nisk homogenitet ikke lader til at spille nogen generel rolle. Samlet set indfanger modellen de relative positioner godt. Resultaterne indikerer, at de fleste mellem-østlige lande er særdeles strukturelt underprivilegerede med hensyn til sandsyn-ligheden for fremvæksten af liberalt demokrati, hvilket illustrerer vanskeligheden ved internt og eksternt initierede demokratiseringsbestræbelser i regionen.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
10

Dagnis Jensen, Mads. "USA’s doktrin: Liberalisme via engagement?" Udenrigs, n.º 2 (1 de junho de 2011): 75–79. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118846.

Texto completo da fonte
Resumo:
Mads Dagnis Jensen & Tonny Brems Knudsen diskuterer USA's støtte af demokratier, og hvad det egentlig betyder i de enkelte lande i Mellemøsten og Nordafrika.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
Mais fontes

Livros sobre o assunto "Mellemøsten"

1

Erslev, Andersen Lars, e Seeberg Peter 1952-, eds. Et nyt Mellemøsten? Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2003.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

Mortensen, Henrik Wiwe. Israel: En stat i Mellemøsten. Aarhus: Systime, 2011.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

Jensen, Poul Steiner. Mellemøsten: Konfliktzone, islamisme og vestlig dominans. Århus: Systime, 2009.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
4

1951-, Jensen Jeppe Sinding, Kanafani Noman 1948- e Kristensen Thomas Møller, eds. Reklame i Mellemøsten: Medier og sprog. Odense: Arabisk informationscenter, Odense universitet, 1987.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
5

1948-, Kanafani Noman, Kristensen Thomas Møller e Mørch Søren, eds. Mad i Mellemøsten: Landbrug og ernæring. Odense: Arabisk informationscenter, Odense universitet, 1986.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
6

Seeberg, Peter. Migration og det moderne Mellemøsten: En lærebog. Odense: Odense Universitetsforlag, 2000.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
7

Jensen, Steffen. Untold stories: Billeder og beretninger fra Mellemøsten. Aarhus: Ajour, 2012.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
8

Erslev, Andersen Lars, Hove Søren 1947-, Jensen Maj Vingum e Center for Mellemøststudier (Odense, Denmark), eds. Mellemøsthåndbogen: Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika. 4a ed. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2005.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
9

Schmidt, Søren. Politik og sikkerhed i Mellemøsten: Analyser og teorier. København: Gyldendal, 2011.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
10

(Denmark), Industrirådet, ed. Konsekvenser for dansk erhvervsliv af situationen i Mellemøsten. [Copenhagen]: Industriministeriet, 1990.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
Mais fontes

Capítulos de livros sobre o assunto "Mellemøsten"

1

Eksell, Kerstin. "Mellemøsten". In Verdenslitteraturer, 353–86. Aarhus University Press, 2019. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmp29.17.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

Seeberg, Peter. "Forstærkede autokratiske tendenser i Mellemøsten". In Demokratiets krise og de nye autokratier, 251–78. Aarhus University Press, 2020. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmqj1.14.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

MORTENSEN, EVA. "P.J. Riis – og Hama og Tell Sukas, der forbandt Middelhavet med Mellemøsten". In Store danske arkæologer, 187–213. Aarhus University Press, 2019. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmn3b.10.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
Você também pode estar interessado nas extensas listas de trabalhos sobre o assunto "Mellemøsten":
Artigos de revistas Livros
Oferecemos descontos em todos os planos premium para autores cujas obras estão incluídas em seleções literárias temáticas. Contate-nos para obter um código promocional único!

Vá para a bibliografia