Literatura científica selecionada sobre o tema "Landvinding"

I de sidste to-tre år har medieforskeren Birgitte Tufte været involveret i det mediepædagogiske udviklingsarbejde, der foregår inden for folkeskolen. For det første har hun undersøgt, hvordan børnene bruger TV og video. Måske skal vi ikke kun se børnene som passive og bevidstløse kiggere? For det andet har hun været med til at udvikle undervisningsforløb, både i 8. klasse og 4. klasse. Fælles for alle forløbene har været udgangspunktet i den praktiske videoproduktion. Birgitte Tufte påviser, hvorfor netop det praktiske arbejde er en pædagogisk landvinding, og hvorfor forløbet: først praktik - derpå teori, har vist sig at være en god struktur i medieundervis- ningen i folkeskolen.

De kontemplative traditioner, der findes inden for alle de store religioner, rummer indsigter, der kan have relevans for nutidig menneskers søgen efter helhed og mening. Disse indsigter er imidlertid fortolket og overleveret i kulturelle kontekster, der gør dem vanskeligt tilgængelige for mange i nutiden, og som ofte er på direkte kollisionskurs med moderne og postmoderne verdensbilleder. Artiklen præsenterer en meta-teori – den såkaldte AQAL-model – der bl.a. kan bruges til at integrere de kontemplative traditioners indsigter med indsigter fra moderne udviklingspsykologi og neurologi. Væsentlige aspekter af kulturelle fortolkningsrums udvikling skitseres ud fra Spiral Dynamics og forbindes ved hjælp af AQAL-modellen med gennemgående træk i de fænomenologiske beskrivelser af spirituelle erfaringer. Denne integrative tilgang gør det muligt at anerkende årtusinders visdom vedrørende menneskets muligheder uden at undergrave moderne landvindinger som videnskabelighed og demokrati.

I denne særlige udgave af Økonomi & Politik præsenterer vi en nydannelse i tidsskriftets historie: to temasektioner i ét samlet nummer. Ét tema vedrører den antropologiske analyses landvindinger og resultater i mødet med centrale problemstillinger i det danske samfund, og et andet tema retter fokus mod den diplomatiske frontlinje på de danske ambassader og multilaterale repræsentationer. Umiddelbart er der ikke det store sammenfald mellem de to temaer, men i praksis er det tydeligt, at de to temaer i høj grad fletter sig ud og ind af hinanden og til sammen udgør ét formfuldendt hele. Hvor grundessensen i antropologien er at studere, hvordan mennesker lever med hinanden på tværs af forskellige kulturer, handler studiet af frontlinjediplomatiet om mødet mellem den diplomatiske markarbejder og den lokale kontekst i et værtsland. Man kan næsten sige, at studiet af ”frontlinjediplomatiet i forandring” er et antropologisk studie, hvor diplomati som social adfærd og en kompleks myriade af dynamiske regler, normer, kulturer og kognitive processer bliver de centrale studieobjekter.

Engelsk summary: “Why, Wherefrom (and When) Did Religion Appear?” This article presents my reflections on the evolution of religion from the perspective of the cognitive science of religion and the neurobiology of religion. Two important features of the brain were crucial to our evolution, i.e. the expansion of the emotional and subcortical areas on the one hand and the cortex on the other. The former was essential to the development of viable social systems and the latter to the development of stone tool technologies and material culture. Furthermore, the growth of the brain was apparently due to the growing complexity of human social structures that culture brought with it. A key feature of the brain is that it is incomplete in human infants and is first fully matured after two decades of social and cultural life: the unfinished animal that becomes completed through a particular culture. Looking closer at the neuropsychological evidence of our brains and behavior, I have identified four key human features, namely, a finely honed social cognition, a drive to communicate and cooperate, a self-deceptive brain and a superstitious brain prone to unusual mental and/or emotional experiences. These traits, I argue, are prerequisites for religious behavior. In looking through the archaeological records, there is good reason to look beyond our species into the deep hominin past. A likely candidate that seems to have evinced proto-religious behavior is Homo heidelbergensis (between 600,000 and 400,000 years ago).Dansk Resumé: I denne artikel præsenterer jeg med udgangspunkt i den kognitive og den neurobiologiske religionsvidenskab mine refleksioner over religionens evolution. To aspekter af hjernen er afgørende for vores evolution. Den ene er udvidelsen af de emotionelle og indre dele af hjernen og den anden er udvidelsen af hjernebarken. Førstnævnte var en nødvendig forudsætning for udviklingen af levedygtige social systemer og sidstnævnte for udviklingen af stenredskaber og anden materiel kultur. Hertil kommer at hjernens udvikling hang kausalt sammen med den voksende social kompleksitet og den kulturelle udvikling, som denne kompleksitet førte med sig. Hjernen har den særlige egenskab, at den ikke er fuldt udviklet ved fødslen og først er “moden” efter to årtiers sociale og kulturelle liv, hvor også hjerneskallen først er vokset endelig sammen (for kvinder 18 år for mænd 21 år). Således bliver det ufærdige dyr færdiggjort inden for en specifik kultur. Når man ser på de seneste landvindinger inden for neuropsykologien, er der fire kendetegn, som jeg mener, er konstituerende for mennesket. Disse er: en finudviklet social kognition, en kommunikations- og samarbejdsdrift, en bedragerisk hjerne samt en overtroisk hjerne med tendens til ualmindelige mentale og/eller emotionelle oplevelser. Disse egenskaber er en nødvendig forudsætning for religiøst adfærd. Når man ser på de arkæologiske vidnesbyrd i jagten på det religiøse menneske, skal man gå betydeligt længere tilbage end Homo sapiens, ja, man skal langt tilbage i homininlinjen. De første proto-religiøse træk synes at komme til syne med Homo heidelbergensis (mellem 600.000 og 400.000 år siden).