Artigos de revistas: "Løgn"

1

Lønberg, Nils. "Løgn + journalføring = dokumentfalsk". Tidsskrift for Den norske legeforening 129, n.º 9 (2009): 893. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.0227.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

2

Kringlen, Einar. "Om løgn og bedrag". Tidsskrift for Den norske legeforening 134, n.º 23/24 (2014): 2306. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.1199.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

3

Hotvedt, Ragnar. "Kollegialitet, takstbruk og hvit løgn". Tidsskrift for Den norske legeforening 130, n.º 6 (2010): 654. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.1367.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

4

Nakken, Karl Otto. "Om dikt og forbannet løgn". Tidsskrift for Den norske legeforening 135, n.º 17 (2015): 1580. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.15.0811.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

5

Christensen, Sofija. "Den umulige kommunikasjonen i Lene Asks "Det du ikke sier, er sant"". Nordlit, n.º 48 (11 de janeiro de 2022): 1–11. http://dx.doi.org/10.7557/13.6338.

Texto completo da fonte

Resumo:

Lene Asks roman Det du ikke sier, er sant (2017) handler om Kamran, en gutt i ungdomsskolealder som tyr til løgn når han ikke er sikker på hva han skal si. Romanen handler om hvordan protagonisten gradvis gjør språket til sitt og blir et autonomt handlende subjekt i kommunikasjon med andre. Både romanens hovedperson, og tema og måten temaet behandles på, gjør at dette er en bok som vil kunne appellere til unge lesere. Den tar opp språk, sannhet og løgn på en måte som inviterer leseren til å kritisk granske egne oppfatninger, særlig gjennom de eksplisitte koblingene til Henrik Ibsens Peer Gynt. Til en viss grad kan romanen sies å være et eksempel på såkalte komplekse eller utfordrende tekster. Artikkelen argumenterer for at den egner seg til bruk i utforskende litteraturundervisning. I artikkelen vil jeg også vise at det kan formuleres minst tre forskjellige hypoteser om romanens tittel, og at disse hypotesene gir hver sin inngang til lesingen av romanens beskrivelse av hvordan Kamran gradvis overvinner problemene sine med kommunikasjon og språk.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

6

Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 25, n.º 4 (1 de dezembro de 2012): 61–77. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v25i4.66751.

Texto completo da fonte

Resumo:

Bøger og bibliotek; Werner Bests korrespondance; Bogseminar 2012; Bogforum 2012; Det Kongelige Bibliotek på nettet; Georg Brandes’ dagbøger; Udstillinger; Nazismen i bladtegnerens streg; Det er løgn! Er videnskab til at stole på?; Foredrag; International Forfatterscene; Hans Magnus Enzensberger; Isabel Allende; Orhan Pamuk; Jan Guillou; Students Only; Koncerter; Fyraftenskoncerter; India Today Festival; Kulturnat 2012; Erhvervelser

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

7

Hagen, Eirik Methlie. "Myter, løgn og sannhet – men også en del påstander". Tidsskrift for Den norske legeforening 135, n.º 18 (2015): 1670. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.15.0748.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

8

Barkve, Marit Ann. "Finn Tveito. Løgn og litteratur. Bruk av løgner i litteraturen." Scandinavian-Canadian Studies 23 (1 de dezembro de 2016): 285–87. http://dx.doi.org/10.29173/scancan131.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

9

Eide, Martin. "Bente Kalsnes: Falske nyheter. Løgn, desinformasjon og propaganda i den digitale offentligheten". Norsk medietidsskrift 27, n.º 01 (18 de março de 2020): 1–2. http://dx.doi.org/10.18261/issn.0805-9535-2020-01-09.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

10

Arne, Synne Ytre. "Finn Tveito: Løgn og litteratur. Bruk av løgner i litteraturen og i det sosiale livet". Norsk litteraturvitenskapelig tidsskrift 18, n.º 02 (17 de agosto de 2015): 187–91. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-288x-2015-02-11.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

11

Larsen, Bjarke Schjødt, e Herdis Toft. "Han slår! – børnehavebørns fortælling om konflikter". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 36, n.º 63 (17 de setembro de 2019): 22. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v36i63.115980.

Texto completo da fonte

Resumo:

Med afsæt i socialkonstruktivistisk og narrativ fortælle- og historieteori undersøges 10 praksisfortællinger om konflikter i børnehaven med fokus på narrativet ’Han slår!’. Undersøgelsen er båret af ideen om, at vi fortæller vores verden frem i samspil, at mening er af relationel karakter, og at børns fortællinger om konflikter kan anskues som led i deres legekulturelle interaktioner. Analysestrategisk set forstås da en bestemt dreng som både et faktisk barn og som en legekulturel figur, der agerer monomytisk som prygelknabe. En sammenstilling og tolkning af de 10 fortællinger viser, hvordan børnene bl.a. gennem emplotment skaber en verdensfortælling om børnehaven, som den pædagogiske medarbejder bliver en del af, men ikke nødvendigvis forstår og derfor heller ikke kan integrere i sine refleksioner-i-handling, men som tegner sig gennem sådanne refleksioner-over-handling, som artiklen præsenterer. Begreberne om krønike- og historieskrivning anvendes for at belyse, hvor vanskeligt det er at bestemme sandhedsværdien af hverdagskonflikter i børnehaven i forhold til parametre som fiktiv/faktisk, krønike/historie, legekulturel/sociokulturel, sandhed/løgn. Hvad foregår der her? er et spørgsmål, der vil blive besvaret forskelligt, afhængigt af hvem vi hver især tilkender retten til at agere som politi, advokat og dommer.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

12

Solvang, Turid Elisabeth. "Lønn som fortjent?" Magma 19, n.º 5 (1 de maio de 2016): 43–48. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v19.993.

Texto completo da fonte

Resumo:

Siden 2010 har Norsk Institutt for Styremedlemmer undersøkt styrehonorarene i børsnoterte og statseide selskaper. I perioden frem til 2015 har gjennomsnittlige honorarer for styreleder økt med ca. 50 prosent, og for styremedlemmer med ca. 40 prosent. Noe av forklaringen antas å ligge i økt arbeidsmengde og risikoeksponering for styremedlemmer. Selv om honorarene i de statseide selskapene øker, er gjennomsnittlige honorarer i børsnoterte selskaper ca. det dobbelte av honorarene i statseide selskaper. Spriket mellom høyeste (kr. 6435000) og laveste (kr. 23000) styrelederhonorar blant de børsnoterte selskapene er enormt. Det er i selskaper med store private og/eller utenlandske eiere vi finner de høyeste honorarene. I noen selskaper forklares det med at man har en såkalt «Arbeidende styreleder». Ingen av selskapene med høyest styrelederhonorar har direkte statlig eierskap. Det er liten grad av samsvar mellom nivå på styrehonorarer og selskapets markedsverdi. Vi antar at den betydelige statlige eierandelen i selskapene som har høyest markedsverdi, kan ha en dempende effekt på honorarene. Høyeste honorar til styremedlem er kr. 824964, og selskapene med de høyeste styremedlemshonorarene domineres også av få, private aksjonærer. Antallet selskaper som honorerer styremedlemmer mer enn kr. 400000 økte fra fem i 2014 til femten i 2015. I børsnoterte selskaper utgjør honorar til styremedlemmer i gjennomsnitt halvparten av styreleders honorar.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

13

Bradley, S. A. J. "Before Irenaeus: The Making of Grundtvig the Medievalist". Grundtvig-Studier 55, n.º 1 (1 de janeiro de 2004): 234–54. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v55i1.16461.

Texto completo da fonte

Resumo:

Before Irenæeus: The making of Grundtvig the medievalist.[Før Irenæus: Hvordan Grundtvig blev middelalder-forsker]Af S. A. J. BradleyI Grundtvig-forskningen støder vi i disse ar pa stadig flere vidnesbyrd om det forhold, at Grundtvigs mode - i arene 1815 og frem - med den tidlige kristne middelalder via den oldengelske litteratur bragte ham i kontakt med oldkirkelige kristendomstolkninger, der havde fundet nedslag i digte og prosatekster, der var skrevet pa det daværende angelsaksiske sprog. Derudover åbnede disse tekster hans øjne for nye perspektiver og sammenhænge, præsenterede nye ideer og føjede nye lag til i det symbolfyldte sprog, han livet igennem gjorde brug af i såvel prosa som digtning. Blandt de betydningsfulde tekster, Grundtvig mødte, bor nogle stykker fremhaves. Det galder først og fremmest hele det komplekse felt angående Beowulf, et dansk legendepræget historie-epos, et mytisk epos, en historiefilosofi iklædt en kristen forsynstro og bragt i anvendelse pa Norden, en forestilling om kongens herredomme under ansvar over for Gud, om folket, det folkelige, om menneskeligt fællesskab som skueplads for kampen mellem sandhed og løgn. Det gælder endvidere Beda, der har forfattet den tidligste skrevne historie om det kristne Norden, en af kristen forsynstro præget historiefilosofi. Via Beda galder det desuden Kadmon, en historisk skikkelse, den tidligste kristne skjald i Norden, som har bevidnet, hvordan Helliganden inspirerer digterprofeten til at oplyse folket. Det galder desuden de Kadmon-påvirkede digte i Junius-manuskriptet, der ligeledes udtrykker en kristen forsynstro som baggrund for historieforstaelsen og forbinder den skrevne historie med kirkeårets liturgisk-historiske kredslob. Det galder Exeter-bogen, som i hovedsagen er religiøs digtning, der udførligt er knyttet sammen med kirkens liturgiske ar, en skriftsamling, som Grundtvig transskriberede i fuld udstrækning og studerede indgående. Alt imens Grundtvig gennemførte disse studier, stiftede han bekendtskab med, hvad vi kunne kalde den oldengelske kirkes insulære oldkirkelige tekster, kort sagt det oldkirkelige, den sarlige nordisk-kristne arv som vi moder i den tidlige kristne middelalder. De samme perspektiver blev han samtidig præsenteret for gennem det udvalg af tekster, som George Hickes og Humphrey Wanley som udgivere havde forelagt i deres tobindsværk, Thesaurus, hvilket Grundtvig benyttede i Det Kongelige Bibliotek som en væsentlig kildesamling. Der kunne han for eksempel finde religiøse og eksegetiske poetiske tekster, der star i umiddelbar sammenhang med tema, billedsprog og den retoriske udtryksform, som vi moder i De Levendes Land. Stort set hele læsningen af Thesaurus åbnede således for Grundtvig en rig skat af det oldkirkelige, såvel i prosa som i digtning, lange inden han opdagede Irenæus.Derfor bor enhver undersøgelse af Grundtvigs ambivalente, men ofte slående indfølende svar pa overleveringen forud for reformationen inddrage hans oldengelske mode med arven fra den tidlige middelalder og give det en betydningsfuld plads.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

14

Sandnes, Cathrine. "Leder: Lønn som fortjent". Samtiden 117, n.º 01 (11 de junho de 2008): 2–3. http://dx.doi.org/10.18261/issn1890-0690-2008-01-02.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

15

Mailand, Mikkel. "Lønsystemer i det offentlige – variationer i parternes holdninger mellem grupper og over tid". Økonomi & Politik 96, n.º 4 (1 de janeiro de 2015): 9–28. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i4.141924.

Texto completo da fonte

Resumo:

Artiklen viser, at decentral løn som forhandlingsemne tenderer til at blive fortrængt af andre lønemner som reallønssikring, reguleringsordning og ligeløn, og at det sandsynligvis er sværest at skabe ændringer i lønsystemerne under lavkonjunktur,fordi lønmodtagerorganisationerne tenderer til at prioritere reallønnen, når lønrammen er lille. Dybere diskussioner af decentral løn tages i højere grad i regi af periodeprojekter og kommissioner end under overenskomstforhandlingerne. Endvidere illustrererartiklen, at billedet af at ’arbejdsgiverne vil have mere decentral løn, mens lønmodtagerne ikke vil’ er forsimplet. Det er primært de statslige arbejdsgivere, der i perioder har presset på for både øgede lokale lønandele og procesmæssige ændringer.På lønmodtagersiden har Akademikerne været de mindst skeptiske over for decentral løn. Endelige argumenteres der for, at 2022 var første gang en regering spillede sig direkte på banen i forhold til spørgsmål om decentral løn.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

16

Brean, Are. "Fast lege til fast lønn". Tidsskrift for Den norske legeforening 137, n.º 4 (2017): 257. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.17.0157.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

17

Norup, Lis. "Løn for djævletjeneste". K&K - Kultur og Klasse 13, n.º 51 (29 de novembro de 1985): 62–81. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v13i51.21549.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

18

Seip, Åsmund Arup. "Hvem skal forhandle lønn med lærerne?" Arbeiderhistorie 24, n.º 01 (23 de março de 2020): 155–69. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2387-5879-2020-01-10.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

19

Foyn, Sten, e Mikal Brøndmo. "Solidaransvar for lønn mv. hos underleverandører". Lov og Rett 52, n.º 02 (11 de fevereiro de 2013): 152–74. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-2013-02-03.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

20

Haugvik, Sven Richard. "Re: Fast lege til fast lønn". Tidsskrift for Den norske legeforening 137, n.º 7 (2017): 508. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.17.0231.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

21

Nägele, Horst. "Belege zu Grundtvigs Ideen von einer offenen Bürgergesellschaft. Mit einem Exkurs zu dem amerikanischen Pragmatizisten Charles Sanders Peirce". Grundtvig-Studier 62, n.º 1 (1 de janeiro de 2011): 93–111. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v62i1.16581.

Texto completo da fonte

Resumo:

Belege zu Grundtvigs Ideen von einer offenen Bürgergesellschaft. Mit einem Exkurs zu dem amerikanischen Pragmatizisten Charles Sanders Peirce[Grundtvigs ideer om et åbent samfund (med en ekskurs til den amerikanske pragmatiske filosof Charles Sanders Peirce)][On Grundtvig’s initiative towards an open society (including a digression to the American pragmaticist Charles Sanders Peirce)]Af/by Horst NägeleAnledningen til bidraget har været et EU-uddannelsesprogram betitlet ‘Grundtvig. EU-Bildungsprogramm für lebenslanges Lernen in Deutschland’ (Grundtvig. EU-uddannelsesprogram for Livslang Læring i Tyskland), hvor der er tale om tilpasning til erhvervslivet. Denne grove fejlbedømmelse af Grundtvigs livsværk imødegår foreliggende studie ved hjælp af en række af Grundtvigs udsagn om folkekultur, om fri folkelig kristendomsforståelse, om mundtlig traditionsformidling, om primærsocialisationens afgørende betydning og om det tyske skriftsprog som en ideologisk overbygning; herom tilbyder Grundtvig i en af sine få tysksprogede artikler blandt andet en direkte dialog med et tysktalende publikum. Grundtvig taler desuden om idealisme og materialisme (også i forbindelse med Napoleon), og han forstår den idealistiske filosofis fremtrædelsesformer som udtryk for en livsfomægtelse. I særdeleshed Friedrich Schillers tragedier anser han for at være et “Blændværk”, hvor det er nemt at fa figurer, der blot er “lydige Skygger”, slået ihjel. Og han peger hen til “noget aldeles Grund-Realt” som “Indbegreb”, der kan danne udgangspunkt for et etisk motiveret liv. En ekskurs om den senere amerikanske pragmatiske filosof Charles Sanders Peirce indsættes for, at Grundtvig ikke skal kunne affærdiges som (religiøs) fundamentalist. Men der kan tilmed konstateres en slående overensstemmelse mellem Peirce’ forestilling om et vekselvirkende forløb mundende ud i en fremtidig forening af tegnreferencer og Grundtvigs metodiske syn på historien. Det sidstnævnte træder særdeles tydeligt frem i Grundtvigs bemærkninger i forbindelse med nogle af verdenshistoriens personer, der blandt andet bliver anført i hans verdenskrøniker. Thi, skønt Grundtvig i Danne-Virke I, 1816, siger, at “ethvert philosophisk System er som Heelt en stor Løgn, hvormegen Sandhed det end i det Enkelte kan have”, forbinder han (sammesteds) alt det, som han i særdeleshed i årene omkring 1815 kan bruge til udbygning af sin kategori historisk, med en fremgangsmåde, som han betegner som sand Vidskab med henblik på at udvikle humanitet.*The article deals with the Grundtvig EU Lifelong Learning Progamme in Germany and sets off from a severe misunderstanding of Grundtvig’s educational ideas as being a recipe for job training. Grundtvig, however, has rather been in favour of national culture, oral tradition, and socialization through education. He looks upon the German literary language as being a super structure; by means of a piece of writing in German language, he offers direct and immediate dialogue with the German-speaking world. Grundtvig moreover talks about idealism and materialism and describes idealistic philosophy as denying life; he mentions Friedrich Schiller’s tragedies and criticises them as being dazzling pieces of art with heroes as empty shadows designed to be put to death. From Grundtvig’s point of view, the very idea of an idealistic approach to cognition and aesthetics presupposes fundamental, ultimate reality to act upon (“noget aldeles Grund-Realt” - Udsigt over Verdens Krøniken, p. 659), which according to Grundtvig may be developed and proved on historical or quasi-historical grounds. There is a striking similarity of Grundtvig’s approach to what, about ninety years later, was put forward by the American pragmaticist Charles Sanders Peirce, the criterion of truth being final habit as equivalent of the ultimate interpretant, since 1906 being described by Peirce as “normal habit” and as “normal interpretant” representing ultimate reality.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

22

Høgsnes, Geir, Trond Petersen e Andrew Penner. "Betydning av ekteskap og barn for kvinners lønn: Sortering på stillinger versus ulik lønn for likt arbeid". Sosiologisk tidsskrift 17, n.º 04 (27 de novembro de 2009): 353–79. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2928-2009-04-04.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

23

Andersen, Pernille Tanggaard, Lotte Bloksgaard, Pernille Tanggaard Andersen e Lotte Bloksgaard. "Individuel løn — reel forhandling eller symbolpolitik?" Tidsskrift for Arbejdsliv 7, n.º 4 (1 de dezembro de 2005): 62. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i4.108521.

Texto completo da fonte

Resumo:

I lyset af tendensen til øget decentralisering af løndannelsen op igennem 1990'erne og med en mere udbredt grad af individuel løn er der kommet større fokus på det enkelte individ. Det enkelte individ er blevet centrum for lønudmøntningen-følges dette ideal, bør individet også have mulighed for at øve indflydelse på politikken, proceduren og forhandlingen omkring lønnen. Men er dette så tilfældet? Det søger denne artikel et svar på. Og samtidig rejser den et spørgsmål om, hvorvidt den stigende individualisering, der bla. følger med individuel løn, mindsker orienteringen mod kollektiv organisering og medbestemmelse? Med udgangspunkt i en analyse af lønsystemerne og løndannelsesprocesserne på tre store, private virksomheder, som har eller er i gang med at implementere individuel løn, diskuterer artiklen disse problematikker.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

24

Thrane, Christer. "Determinanter for lønn og lønnsvariasjon i Tippeligaen". Beta 26, n.º 02 (12 de novembro de 2012): 94–104. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3134-2012-02-01.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

25

Daugaard, Kasper, e Amalie Ørum. "Kunsten at pille et løg:". Nordic Journal of Dance 3, n.º 2 (1 de dezembro de 2012): 16–23. http://dx.doi.org/10.2478/njd-2012-0008.

Texto completo da fonte

Resumo:

Abstract To peel an onion, to grate a carrot, and to set a table, each has its own choreographic recipe. Culinary art/ cookery is choreographed everyday life, and cooking is a dance everyone knows. The Art of Peeling an Onion is based on the dance piece Gæst (Guest), choreographed by Kasper Daugaard. The piece is for five dancers, a female soloist and four choir dancers, and originates entirely from culinary actions. The purpose of the article is not to maintain theory and practice as two separate entities, but to show how they supply each other and offer each other content. We aim to create a balanced understanding of the relationship between the creative process, the audience experience, and the aesthetic theory related to both the content and the outcome of artistic work. We view theory and practice hand in hand, because we have strived to put into words that which can be experienced, to verbalise the spectator’s experiences, the physical as well as reflexive, with the ambition of formulating a quite tangible experience-based aesthetics.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

26

Bussesund, Synne Tonil Didriksen. "Hvor mye skal frontfagsmodellen bety for sykepleiernes lønn?" Sykepleien, n.º 95259 (2024): e-95259. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2024.95259.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

27

Schramm, Moritz. "Mellem melankoli og utopi". K&K - Kultur og Klasse 36, n.º 106 (22 de março de 2009): 254–58. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v36i106.22034.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

28

Tjomsland, Steinar. "Oppsettende virkning av søksmål i avskjedssaker. Lønn som fortjent?" Lov og Rett 26, n.º 07 (1 de setembro de 1987): 385–86. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-1987-07-01.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

29

Thomsen, Rikke, Laust Høgedahl e Trine Pernille Larsen. "Det offentlige arbejdsmarked under forandring". Tidsskrift for Arbejdsliv 21, n.º 2 (10 de junho de 2019): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i2.114726.

Texto completo da fonte

Resumo:

Det danske arbejdsmarked er under forandring, og det gælder også den offentlige sektor. Det offentlige arbejdsmarked har således været vidne til en række omstruktureringer, økonomiske besparelser og et væld af reformer. Skiftende regeringer har siden 1983 arbejdet med forskellige ”moderniseringsprogrammer” og New Public Management inspirerede tiltag med det formål at effektivisere og få den offentlige sektor til ’at køre længere på literen’ (Ibsen et al., 2011; Konggaard & Rod, 2018; Ejersbo & Greve, 2014). Et af de seneste tiltag er blandt andet den siddende VLAK regeringens ’Sammenhængsreform: Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor’. Moderniseringsdagsordnen er blevet mere udtalt på bagkant af den internationale økonomiske krise, som ramte Danmark relativt hårdt tilbage i 2008, og den dagsorden har på forskellig vis haft indfl ydelse på de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår (Mailand & Hansen, 2016). Mere end hver tredje af den danske arbejdsstyrke arbejder i den offentlige sektor fordelt på stat, regioner og kommuner. Den relativt store offentlige sektor skyldes, at det i Danmark og i resten af norden fortsat er det offentlige, som er hovedleverandør af serviceydelser til borgere, der i vid udstrækning bygger på et medborgskabsprincip. Det betyder også, at omkring 2/3 af det samlede offentlige forbrug går til løn og arbejdsvilkår til offentligt ansatte. Offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår er derfor et afgørende forhold i den offentlige økonomi, og siden 2008 er de offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår blevet en integreret del af udgiftspolitikken (Høgedahl, 2019). I et større europæisk perspektiv betegnes denne politiske dagsordenen som ’austerity measures’ og har afstedkommet en række økonomiske besparelser, løntilbageholdenhed og i nogle tilfælde endda lønnedgang og forringelser af offentlige ansattes arbejdsvilkår særligt i de sydeuropæiske lande som fx Portugal, Spanien og Grækenland selvom også andre europæiske landes offentlige sektor har været ramt af lignende reformtiltag (Marginson, 2014; Crouch, 2015).

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

30

Løn, Nina, Sara Engel, Anders Damholt, Anja Wellejus e Filip K. Knop. "Letter: Bif195 for aspirin‐induced gastric mucosal damage – More to do in further research. Authors' reply". Alimentary Pharmacology & Therapeutics 59, n.º 10 (23 de abril de 2024): 1306–7. http://dx.doi.org/10.1111/apt.18002.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

31

Wang, Yuxin, Wenwan Peng e Mingguo Dong. "Letter: Bif195 for aspirin‐induced gastric mucosal damage—More to do in further research". Alimentary Pharmacology & Therapeutics 59, n.º 10 (23 de abril de 2024): 1304–5. http://dx.doi.org/10.1111/apt.17984.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

32

Taha, Ali S. "Editorial: The microbiome and gastric mucosal protection in aspirin users". Alimentary Pharmacology & Therapeutics 59, n.º 4 (21 de janeiro de 2024): 575–76. http://dx.doi.org/10.1111/apt.17821.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

33

Løn, Nina, Sara Engel, Anders Damholt, Anja Wellejus e Filip K. Knop. "Editorial: The microbiome and gastric mucosal protection in aspirin users—Authors' reply". Alimentary Pharmacology & Therapeutics 59, n.º 4 (21 de janeiro de 2024): 577–78. http://dx.doi.org/10.1111/apt.17826.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

34

Hansen, Jens Arnholtz, e Nana Wesley Hansen. "Polakker på det danske arbejdsmarked — frie fugle eller ny randgruppe?" Tidsskrift for Arbejdsliv 11, n.º 2 (1 de junho de 2009): 024–40. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i2.108793.

Texto completo da fonte

Resumo:

Siden EU udvidelsen i 2004 har Danmark oplevet en stor tilstrømning af arbejdskraft fra de nye EU-lande. Den ny arbejdskraft har rejst debat i Danmark om forringelser af løn- og arbejdsvilkår for danske arbejdstagere, men østeuropæeres egne oplevelser på det danske arbejdsmarked er kun i ringe grad blevet dokumenteret. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 500 polske arbejdsmigranter i Danmark gennemført i efteråret 2008, sammenlignes polakkernes beskæftigelsesfrekvens, lønniveau, arbejdstider og arbejdsmiljø med danskernes for at vurdere deres arbejdsvilkår og placering på det danske arbejdsmarked. Artiklen viser, at der er store forskelle mellem danske og polske arbejdstageres løn- og arbejdsvilkår, men at dette til en vis grad kan forklares med de jobtyper polakkerne har. På den baggrund peges der afslutningsvis på fremtidige problemstillinger omkring det danske arbejdsmarked og arbejdskraftvandringen i et udvidet EU.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

35

Sandvik, Bjørn. "Den økonomiske kirkefront – Hvordan fikk prestene lønn under krigen?" Tidsskrift for Teologi og Kirke 82, n.º 04 (2 de janeiro de 2012): 299–315. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2952-2011-04-05.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

36

Johannessen, Karl-Arne. "Lønn og produktivitet blant leger i norske helseforetak 2001 – 08". Tidsskrift for Den norske legeforening 130, n.º 18 (2010): 1810–14. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.0525.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

37

Madsen, Jørgen Steen. "Ny Løn mellem individualisering og kollektiv aftaleret". Tidsskrift for Arbejdsliv 6, n.º 1 (1 de março de 2004): 8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i1.108412.

Texto completo da fonte

Resumo:

Hvad sker der medet centraliseret forhandlingssystem, når en væsentlig del af forhandlingskompetencen rykkes fra parterne på det centrale niveau ud til de lokale parter? Vil magtbalancen mellem parterne centralt blive opretholdt eller sker der forskydninger, der væsentligt ændrer systemets forudsætninger? Det er bla. de spørgsmål, der behandles i artiklen med gennemførelsen af det nye lønsystem i den (amts)kommunale sektor som case-studie. Artiklen konkluderer, at et forhandlingssystem kendetegnet ved en koordineret eller centraliseret decentralisering synes at udvikle sig i retning af en form for multiniveau-regulering uden styrende center, og hvor hele forhandlingssystemets forudsætning,-den kollektive aftaleret, sættes under pres.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

38

Mygind, Niels. "Krisen i de baltiske lande". Samfundsøkonomen 2013, n.º 1 (1 de janeiro de 2013): 24–28. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2013i1.140834.

Texto completo da fonte

Resumo:

De baltiske »tigerøkonomier« gik fra rekordhøj vækst og overophedning til kraftigt fald under finanskrisen. Efter en hård kur med statslige stramninger og store interne devalueringer med fald i produktion, løn og beskæftigelse er der nu en mere balanceret vækst.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

39

Ibsen, Flemming. "Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske fl exicurity-model". Tidsskrift for Arbejdsliv 9, n.º 4 (1 de dezembro de 2007): 79. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v9i4.108625.

Texto completo da fonte

Resumo:

I beskrivelsen og fortolkningen af den danske flexicurity-model er løndannelsen normalt fraværende. Modellen beskrives som en 'balanceret model', hvor et trade-off mellem numerisk fl eksibilitet og indkomstsikkerhed via et velpolstret dagpengesystem og en aktiv arbejdsmarkedspolitik sikrer balancen mellem virksomhedernes behov for omkostningsfleksibilitet og lønmodtagernes behov for social og økonomisk tryghed. En supplerende fortolkning af modellen kunne være, at når danske lønmodtagere udviser fleksibilitet, består indkomstsikkerheden i, at de belønnes med en lønstigning. Det relevante forskningsspørgsmål i denne artikel er derfor: når danske lønmodtagere er fleksible, modtager de så en løn, der er højere eller lavere end den hidtidige løn? Betaler det sig at være fleksible på det danske arbejdsmarked, og i bekræftende fald, hvilken form for fleksibilitet betaler sig mest, intern eller ekstern fleksibilitet? Eller, betaler det sig bedst at 'blive hjemme', forstået som at blive i sit gamle job på den samme virksomhed?

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

40

Gleerup, Janne. "På vej mod nye infrastrukturer for ligelønskampen? — en anerkendelsesteoretisk analyse af forløbet omkring OK08". Tidsskrift for Arbejdsliv 12, n.º 4 (1 de dezembro de 2010): 029–45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v12i4.108872.

Texto completo da fonte

Resumo:

Artiklen beskæftiger sig med det, man kan kalde kvindefagenes forsøg på et opgør med deres svage position i den samfundsmæssige arbejdsdeling. Artiklens fokus er forløbet omkring den offentlige overenskomstfornyelse i 2008, hvor kvindefagenes krav om en løn. og anerkendelsesmæssig opvurdering blev voldsomt eksponeret i en bredere offentlighed. Særligt FOAs udfordring af de aktuelle spilleregler for distribution af løn og anerkendelse i den danske aftalemodel skabte rystelser-ikke mindst internt i fagbevægelsen, hvor den moralske legitimitet i modellens kønspolitiske forudsætninger blev bragt til diskussion. Anlægges et traditionelt interessebaseret analyseperspektiv, fremstår forløbet omkring OK08 umiddelbart som et relativt mislykket eksperiment. Anlægges i stedet et bredere køns. og samfundsteoretisk informeret anerkendelsesperspektiv, kan man få øje på nogle forsøgsvise udvidelser af interessevaretagelsen, som synes at have et potentiale for at forbinde sig til centrale dimensioner i sosu'ernes identitets. og meningsdannelse. Artiklen peger på, at fagbevægelsen står overfor nogle udfordringer, hvis interessevaretagelsen for grupper som de social. og sundhedsansatte skal forfølges i et frigørende og ligestillingssøgende forandringsperspektiv.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

41

Lindhardt Olsen, Annemette, e Lisbeth Greve Harbo. "Ligestillingsindikatorer – hvad viser de om forskellene mellem mænd og kvinder i Danmark?" Samfundsøkonomen 2020, n.º 1 (4 de setembro de 2023): 5–13. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2020i1.140354.

Texto completo da fonte

Resumo:

Danmarks Statistik har beregnet en række ligestillingsindikatorer, der viser forskelle og ligheder mellem mænd og kvinder inden for en række områder: Demokrati og Ledelse, Familie, Uddannelse, Arbejde, Løn, Indkomst, Helbred, Tryghed og Kultur. I denne artikel beskrives udviklingen mellem mænds og kvinders livsvilkår i Danmark baseret på en række udvalgte ligestillingsindikatorer.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

42

Andersen, Lotte Bøgh, Lene Holm Pedersen e Niels Westergård-Nielsen. "Ledelse, belønning og præstationer version 2.0?" Samfundsøkonomen 2015, n.º 2 (1 de janeiro de 2015): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2015i2.140781.

Texto completo da fonte

Resumo:

Produktivitetskommissionens anbefalinger diskuteres kritisk i lyset af den nye forskning på feltet. Fokus er på, om der er noget nyt under solen, eller om der er tale om gammel vin på nye flasker, når man anbefaler at koble tydelig ledelse med motivation og trivsel, og at koble kompetencer med præstationer og løn?

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

43

Bains, Rajvinder Singh. "Lønn i EU-retten – Begreper, funksjoner og gjennomføring i norsk rett". Arbeidsrett 10, n.º 01 (19 de agosto de 2013): 1–81. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3088-2013-01-01.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

44

Beldo Klausen, Trond. "Højest løn til de unge dimittender - især blandt mænd". Dansk Sociologi 17, n.º 3 (28 de novembro de 2006): 29–48. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v17i3.1699.

Texto completo da fonte

Resumo:

Trond Beldo Klausen: Younger graduates get better pay Danish university graduates are nearly 30 years old when they complete their studies. Therefore lowering the age of graduation would serve to increase the number of people on the labour market. This will increase the individual’s aggregated lifetime income due to more years spent on the labour market. On the other hand, it has also been argued that the apparent waste of time allows young people to gain qualifications that enable them to enhance their creativity and competence, characteristics that are increasingly important in a globalized economy. If this is the case, it should also be reflected in their earnings after graduation (assuming that there is a relationship between productivity and earnings). This paper does not confirm that high graduation age enhances the value of people’s labour power. Age at graduation, rather, is negatively related to earnings at any given level of seniority. This pattern is strongest for men in private companies, among whom there is a substantial earnings gap even when controlling for working hours, unemployment, high school grade point average, educational field, social class origin and number of children below 18 years of age. There is a substantial gap in lifetime income between individuals with the same education but with different ages at graduation in addition to the difference caused by the different number of years spent on the labour market.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

45

Emerek, Ruth, e Lotte Bloksgaard. "Familievenlighed og/eller tilstedeværelse? — bidrag til forklaringer af uligelønnen". Tidsskrift for Arbejdsliv 12, n.º 4 (1 de dezembro de 2010): 046–60. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v12i4.108873.

Texto completo da fonte

Resumo:

I denne artikel tager vi udgangspunkt i det vedvarende og stabile løngab mellem kvinders og mænds løn, som også Lønkommisionens analyser senest har påvist. Vi diskuterer de traditionelle forklaringers svækkede forklaringskraft og peger på, at andre forklaringer som nye kompetencekrav om fleksibilitet, tilstedeværelse og tilgængelighed må inddrages-også i forhold til den modsætning disse samtidig udgør i forhold til familievenlighed på arbejdspladserne.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

46

Kaarsen, Nicolai, e Jonas Ehn Bødker. "Byer, produktivitet og velfærd – en geografisk ligevægtsmodel for Danmark". Samfundsøkonomen 2023, n.º 1 (10 de janeiro de 2023): 51–62. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2023i1.135528.

Texto completo da fonte

Resumo:

I papiret præsenteres en model af husholdningers og virksomheders valg af geografisk placering baseret på kommunale forskelle i løn og ejendomsleje. Modellen giver to resultater: 1) Produktivitetsgevinsterne af et øget ejendomsudbud i København er større, end hvissamme forøgelse finder sted andre steder i landet. 2) Bedre muligheder for hjemmearbejde flytter bopæle fra by til land og arbejdspladser i den anden retning, men har begrænsede effekter på produktiviteten.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

47

Østbakken, Kjersti Misje. "Kjønn, lønn og barn - hva betyr barn for timelønnsnivået til kvinner og menn?" Søkelys på arbeidslivet 31, n.º 03 (1 de outubro de 2014): 229–48. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-7989-2014-03-02.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

48

Rødvei, Per-Harald. "Kommunale topplederes erfaringer med lokal og individuell lønn: Er det faktisk likevel verdt det?" Norsk statsvitenskapelig tidsskrift 28, n.º 02 (3 de julho de 2012): 81–102. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2936-2012-02-02.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

49

Andersen, Pernille Tanggaard, Lotte Bloksgaard, Ann-Dorte Christensen, Pernille Tanggaard Andersen, Lotte Bloksgaard e Ann-Dorte Christensen. "Magten ved forhandlingsbordet — et mikrosociologisk blik på arbejdsliv". Tidsskrift for Arbejdsliv 11, n.º 4 (1 de dezembro de 2009): 069–83. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i4.108853.

Texto completo da fonte

Resumo:

Med udgangspunkt i LO-undersøgelsen Når køn forhandler løn sætter artiklen fokus på de potentialer, som mikrosociologiske analyser indeholder i forhold til at udvikle dybtgående og nuanceret viden om skjulte magtforhold, sociale relationer og uligheder i arbejdslivet. Samtidig argumenteres der for, at en flerhed af forskellige metoder virker befordrende for at opbygge grundigt kendskab til arbejdspladsinterne forhold. Dette illustreres konkret gennem LO-undersøgelsens brug af en kombination af feltarbejde, observationer og interviews, som førte til dybtgående indsigt i processerne bag lønforhandlingerne.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

50

Bertheussen, Bernt Arne. "Lønnsspiralen i fotballnæringen, en gordisk knute?" Magma 14, n.º 6 (1 de junho de 2011): 61–66. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v14.719.

Texto completo da fonte

Resumo:

Til tross for stadig større inntekter er mange klubbøkonomier i krise. En viktig årsak til dette er at lønnskostnadene eskalerer. I denne artikkelen drøftes årsaker til lønnspresset i fotballnæringen. Fotballklubber er primært opptatt av sport, og ikke av økonomi, men klubbene er avhengige av økonomiske ressurser for å kunne oppnå sportslig suksess. De beste klubbene i Tippeligaen ansetter dyre trenere og spillere for å kunne forfølge sine internasjonale ambisjoner. De dårligste klubbene har på sin side sterke incentiver til å bruke mer penger på lønninger for å kunne opprettholde sine nasjonale ambisjoner. Kostnadene jekkes opp sesong etter sesong, siden lønn synes å være det beste virkemidlet for å takle sportslige utfordringer. Lønnsreduksjoner kan føre til sportslige banesår for en klubb. I denne næringen ser det altså ut til at lønnskostnader er en gordisk knute.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

Artigos de revistas sobre o tema "Løgn"

Crie uma referência precisa em APA, MLA, Chicago, Harvard, e outros estilos