Bibliografias temáticas / Europæiske Union

Literatura científica selecionada sobre o tema "Europæiske Union"

Autor: Grafiati
Publicado: 25 de julho de 2024
Última modificação: 29 de julho de 2024

Crie uma referência precisa em APA, MLA, Chicago, Harvard, e outros estilos

Selecione um tipo de fonte:

Índice

Consulte a lista de atuais artigos, livros, teses, anais de congressos e outras fontes científicas relevantes para o tema "Europæiske Union".

Ao lado de cada fonte na lista de referências, há um botão "Adicionar à bibliografia". Clique e geraremos automaticamente a citação bibliográfica do trabalho escolhido no estilo de citação de que você precisa: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

Você também pode baixar o texto completo da publicação científica em formato .pdf e ler o resumo do trabalho online se estiver presente nos metadados.

Artigos de revistas sobre o assunto "Europæiske Union"

1

Kundnani, Hans. "Den Europæiske union under forandring". Udenrigs, n.º 1 (1 de maio de 2014): 19–24. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.118488.

Texto completo da fonte
Resumo:
Valget til Europa-Parlamentet står for døren. Her med en tale afholdt af Hans Kundnani som er research director ved European Council. Talen blev afholdt 31. marts 2014 på en EU-koference i København.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

Østergaard, Uffe. "Højredrejning i den Europæiske Union". Udenrigs, n.º 1 (1 de maio de 2014): 37–44. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.118491.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

Wilken, Lisanne. "Sproglige minoriteter og kulturpolitik i Den Europæiske Union". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 10, n.º 31 (1 de novembro de 2004): 38–42. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v10i31.117240.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
4

Elholm, Thomas. "Den europæiske unions harmonisering af strafferetten". Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 89, n.º 2 (15 de junho de 2002): 77–105. http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v89i2.137508.

Texto completo da fonte
Resumo:
New information technology and the increasing transnational mobility of persons and goods have lead to changes in patterns of both crime and criminality. As crime becomes more globalised, legal instruments designed to combat crime at the international level have flourished. One of the international policy forums issuing legislation aimed to reduce crime is the European Union. This article examines the background, procedures and goals of the EU policy toward harmonisation of the criminal law. It is suggested that important principles underlying the criminal codes of EU Member States since the Enlightenment are not always respected nor even discussed in regard to EU legislation on harmonisation. Founded on a bizarre concept of justice, the EU seems far more devoted to developing a harmonised and more severe penal system than to the traditional principles of a well functioning, necessary and proportional criminal law.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
5

Henningsen, Hans. "The Nordic and the Baltic States". Grundtvig-Studier 44, n.º 1 (1 de janeiro de 1993): 55–60. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16099.

Texto completo da fonte
Resumo:
De nordiske og de baltiske stater i Europa i dagAf Hans HenningsenDenne artikel fremstiller Grundtvigs tanker om folk og folkelighed i forbindelse med den supranationale unionstankes sammenbrud i øst og etableringen af en supranational union i vest. De nye baltiske statsdannelser benyttes som eksempler på nationalstater, hvor befolkningen synes at kunne leve i fred med store, ikke-baltiske minoriteter uden etniske konflikter. Grundtvigs tanker om folkelighed anskues i forlængelse heraf som grundlag for en forståelse af nationalstaten som et alternativ til den tanke om en union i form af et supranationalt demokrati, der præger de europæiske unionsplaner. Begrebet nationalstat opfattes her ikke nationalistisk, men tolkes i overensstemmelse med Grundtvigs tanker om det folkelige som lig med den demokratisk-folkelige kultur. Disse planer sigter mod at lade en mængde folkeslag indgå. i en fælles europæisk stat, idet begrebet om en demokratisk stat løsnes fra forbundetheden med begrebet om nationalstaten. Artiklen fremlægger en alternativ model hertil, idet det påpeges, at der i Danmark i forlængelse af Grundtvigs tanker ikke skelnes mellem kultur og politik. Forudsætningen for et virkeligt demokrati er denne forbindelse mellem folkelivet og det politiske liv, og eftersom der ikke eksisterer en fælles, europæisk kultur, vil et supranationalt demokrati aldrig blive et sandt demokrati.Tilliden til det supranationale demokrati bunder dybest set i rationalismens abstrakte menneskesyn, det menneskesyn, Grundtvig bekæmpede. Grundtvigs definition af 'folk', 'folkelighed' samt 'levende vekselvirkning' er ikke blot grundlag for denne forbindelse mellem kultur og demokrati, men sikrer også I overensstemmelse med Grundtvigs universalhistoriske perspektiv, at der tages hensyn til de forskellige folkeslags individuelle særpræg. Netop forskellene er basis for en fri samvirken og vekselvirkning mellem folkeslagene, således som det har været målet for dansk indenrigs- og udenrigspolitik de sidste 100 år. Europa har i dag mulighed for at etablere et sådant frit fællesskab, men i stedet vælger unionstilhængene at se bort fra de nationale forskelle og opbygge et supranational demokrati med udgangspunkt i rationalismens abstrakte menneskesyn.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
6

Pedersen, Thomas. "Peter Nedergaard, Organiseringen af den Europæiske Union, København: Handelshøjskolens Forlag, 373 s., kr. 248,00." Politica 27, n.º 2 (1 de janeiro de 1995): 236. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v27i2.67936.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
7

Pedersen, Morten Jarlbæk. "Kilder til output-legitimitet: Et overset perspektiv?" Samfundsøkonomen 2016, n.º 3 (28 de julho de 2016): 14–19. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2016i3.140714.

Texto completo da fonte
Resumo:
Diskussioner om legitimitet i den Europæiske Union bygger ofte på det teoretiske skel mellem output-legitimitet og andre former for legitimitet. Dette skyldes ikke mindst, at netop Unionens evne til at levere reelle løsninger på reelle problemer er en væsentlig – hvis ikke den væsentligste – kilde til, at Unionen som helhed kan vurderes som legitim. Diskussionen om betydningen af output-legitimitet har dog ikke ført til, at dette begreb er blevet nøjere udforsket endsige operationaliseret og drevet til empiriske undersøgelser. Ét forslag til en sådan operationalisering er at tage et eksplicit tværdisciplinært udgangspunkt og søge at kombinere juridiske metoder med politologisk teoridannelse gennem begrebet ”regulatorisk kvalitet”.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
8

Nedergaard, Peter, Maja Friis e Mads Dagnis Jensen. "Beslutningsprocesser under EU-formandskaber". Politica 52, n.º 2 (18 de maio de 2020): 147–69. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v52i2.130809.

Texto completo da fonte
Resumo:
Denne artikel analyserer beslutningsprocesserne i centraladministrationerne under varetagelsen af formandskaberne i den Europæiske Union (EU). Gennem et Most Different Systems Design sammenlignes det polske, danske og cypriotiske EU-formandskab i årene 2011-2012, som tilsammen udgjorde en såkaldt Trio. De tre lande adskiller sig politisk, administrativt og geografisk. På trods af disse forskelle og forskelle i politiske reaktionsmønstre kan der også spores betydelige ligheder landene imellem. De viser sig, når man inddrager hele formandskabsprocessen og embedsmændenes meget centrale rolle heri. Med et datagrundlag bestående af interviews med over 80 embedsmænd i alle tre medlemslande dækkende en periode på cirka tre år, påvises det i artiklen, at der er generaliserbar viden om EU-formandskabernes beslutningsprocesser.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
9

Kelstrup, Morten. "Knud Erik Jørgensen, Det udenrigspolitiske samarbejde i Den Europæiske Union, Århus: Systime, 1996,169 s., kr. 165,00." Politica 28, n.º 3 (1 de janeiro de 1996): 385. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v28i3.68067.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
10

Lehn, Maja, e Izabella Garnett. "Køn, seksualitet og politik i Eurovision Song Contest 2007". Culture and History: Student Research Papers 6, n.º 1 (2 de janeiro de 2022): 48–61. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v6i1.129544.

Texto completo da fonte
Resumo:
Denne artikel undersøger Serbiens positionering i Den Europæiske Union (EU) med udgangspunkt i Eurovision Song Contest (ESC) i 2007 og 2008, samt hvordan Serbiens deltagelse og sejr i ESC var med til at styrke muligheden for et EU-medlemskab efter landets selvstændighed i 2006. Artiklen argumenterer for, at Serbien i ESC fremstillede sig selv som et land, der delte politiske værdier med EU, for at øge sine chancer for et EU-medlemskab. Dernæst argumenterer artiklen for, at den serbiske sangerinde Marija Šerifovićs deltagelse og sejr i ESC og hendes virke som EU-ambassadør er blevet brugt til at signalere, at landet accepterer minoriteter. Artiklen viser, hvordan Šerifović bliver set som en Anden både gennem en politisering og et efterfølgende forsøg på afpolitisering af EU samt gennem hendes køn, etnicitet og diskursen om hendes formodede seksualitet.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
Mais fontes

Livros sobre o assunto "Europæiske Union"

1

Borberg, Hjarn Zernichow. Den Europæiske Union. København: Handelshøjskolens Forlag, 2010.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

Fenger-Grøndahl, Malene, e Anne Mette Vestergaard. EU's dilemmaer: Hvad sker der? Kbh: Informations Forlag, 2006.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

Hansen, Carsten Svane. En union: Den Europæiske Union efter Maastricht. Herning: Systime, 1994.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
4

Jørgensen, Knud Erik. Det udenrigspolitiske samarbejde i den Europæiske Union. Århus: Systime, 1996.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
5

Christoffersen, Poul Skytte. Traktaten om Den Europæiske Union: Konferencen vedrørende. [Copenhagen]: Jurist og okonomforbundets forlag, 1992.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
6

Hoffmeyer, Niels, e Richard Mongin Forrest. EU-traktaten efter Nice og København. Kbh: Thomson, 2005.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
7

Peter, Gjørtler, Kamp Mads e Koch Henning 1956-, eds. Traktaterne om Den Europæiske Union: Sammenholdt med Edinburgh-aftalen og Traktaterne om De Europæiske Fællesskaber. 2a ed. København: Karnov, 1994.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
8

Jessen, Hans Stengaard. Vores udfordringer: Fra EU og fra Danmark. Kbh: Frydenlund, 2008.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
9

Baron, Irène. Europæiske fællesskaber?: Identiteter, fortællinger og konflikter i Europa. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2015.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
10

Dansk institut for internationale studier., ed. De danske forbehold over for den europæiske union: Udviklingen siden 2000. [Copenhagen]: DIIS, Dansk institut for internationale studier, 2000.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
Mais fontes
Você também pode estar interessado nas extensas listas de trabalhos sobre o assunto "Europæiske Union":
Artigos de revistas Livros
Oferecemos descontos em todos os planos premium para autores cujas obras estão incluídas em seleções literárias temáticas. Contate-nos para obter um código promocional único!

Vá para a bibliografia