Siga este link para ver outros tipos de publicações sobre o tema: Danskhed.
Artigos de revistas sobre o tema "Danskhed"
Crie uma referência precisa em APA, MLA, Chicago, Harvard, e outros estilos
Veja os 50 melhores artigos de revistas para estudos sobre o assunto "Danskhed".
Ao lado de cada fonte na lista de referências, há um botão "Adicionar à bibliografia". Clique e geraremos automaticamente a citação bibliográfica do trabalho escolhido no estilo de citação de que você precisa: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
Você também pode baixar o texto completo da publicação científica em formato .pdf e ler o resumo do trabalho online se estiver presente nos metadados.
Veja os artigos de revistas das mais diversas áreas científicas e compile uma bibliografia correta.
1
Sørensen, Anders Ravn. "At designe danskhed: Forestillinger om nationen på danske pengesedler". Kulturstudier 4, n.º 1 (29 de maio de 2013): 118. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v4i1.8143.
Texto completo da fonteResumo:
To design Danishness: performances of the nation on Danish banknotes In this article, I analyse four different banknote-design competitions that were hosted by Denmark’s National Bank (Nationalbanken) between 1908 and 2007. The proposals for new banknotes have evoked different narratives about the national community, and I describe how these proposals were characterised by two opposing trends: one style alluded to a romantic national narrative by using ancient relics, barrows and classical landscapes to highlight a common history of origin; the other included more popular and commonplace motifs, such as foodstuff, industry and leisure activities. Historically, Nationalbanken has struggled to balance these different trends while preserving the notes’ legitimacy, and it has endeavoured to make the notes reflect contemporary Danish values. However, as the design processes unfolded over 100 years, the bank’s governors seemed to reconsider such ideas and, despite being given different suggestions, they have always chosen the most conservative iconography. I suggest that decision-makers within the bank have been reluctant to innovate banknote designs and make the notes reflect contemporary values, out of fear that such motives might jeopardise the trustworthiness of Danish paper currency. In maintaining this attitude, Nationalbanken has ultimately reinforced a romanticist narrative about the Danish nation.
2
Nissen, Mogens Rostgaard. "Karl Otto Meyer". Sønderjydske Årbøger 131, n.º 1 (18 de janeiro de 2022): 169–94. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v131i1.130320.
Texto completo da fonteResumo:
Karl Otto Meyer var den politiske leder for det danske mindretal i Sydslesvig gennem fire årtier. Han havde nogle meget stærke holdninger til mange forskellige emner, hvilket blandt andet kom til udtryk i de mange lederartikler, han skrev, mens han var chefredaktør på Flensborg Avis. I denne artikel undersøges det på grundlag af hans avisledere, hvilke holdninger og hvilket grundsyn han forfægtede omkring den sydslesvigske danskhed og det danske mindretal.
3
Harbsmeier, Eberhard. "Freiheitliche Rhetorik und totalitäre Tendenzen. Wahre Aufklärung und Dänentum bei Grundtvig". Grundtvig-Studier 52, n.º 1 (1 de janeiro de 2001): 266–71. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v52i1.16413.
Texto completo da fonte
4
Wolthers, Louise. "SPOR af fotografiets fortællinger om danskhed". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 20, n.º 1 (1 de março de 2007): 3–16. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v20i1.66859.
Texto completo da fonte
5
Lenneis, Verena, e Sine Agergaard. "Tilhørsforhold og danskhed. Debatten om kønsopdelt svømning". Dansk Sociologi 29, n.º 3 (22 de setembro de 2019): 45–63. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v29i3.5804.
Texto completo da fonteResumo:
I 2016 og 2017 skabte kvindesvømning – et tilbud, der tiltrækker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer på den politiske debat i Aarhus Byråd, der førte til en beslutning om, at der i kommunens svømmehaller ikke må være kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesvømning blev til et problem i 2016, som krævede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilhørsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilhørende danske værdier gøres til centrale argumenter i den politiske debat, som fører til politisk regulering af en velbesøgt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om kønsopdelt svømning understreger, at værdier såsom individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt prægede den politiske praksis i nordiske velfærdsregimer, afløses af danskhed som den altoverskyggende værdiramme.
ENGELSK ABSTRACT
Verena Lenneis & Sine Agergaard:
The debate about gender-segregated swimming: belonging and Danishness
In 2016 and 2017, women-only swimming – an initiative that attracts mostly, but not exclusively minority ethnic women – caused considerable discussion across Denmark. This article focuses on the year-long political debate in the city council of Aarhus which subsequently led to a ban on women-only swimming activities during public opening hours in the municipality’s indoor swimming pools. The aim of this article was to examine why a leisure time activity such as women-only swimming became a ‘problem’ in 2016, and how it became subjected to political regulation. Drawing on Nira Yuval-Davis’ politics of belonging, our analysis shows how imaginations of ‘Danishness’ and, in particular, Danish values became central arguments in the political debate that led to the regulation of a well-attended and health-promoting leisure activity. The debate on gender-segregated swimming emphasizes that values such as freedom of choice or freedom of religion, which until recently have dominated the political practice in Nordic welfare regimes, are replaced by ‘Danishness’ as the paramount political concern.
Keywords: gender, ethnicity, religion, belonging, integration
6
Harbsmeier, Eberhard. "Frihedsretorik og totalitære tendenser. Sand oplysning og danskhed hos Grundtvig". Grundtvig-Studier 52, n.º 1 (1 de janeiro de 2001): 262–66. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v52i1.16412.
Texto completo da fonte
7
Schultz, Erik. "OM NATIONAL IDENTITET". Psyke & Logos 22, n.º 1 (31 de julho de 2001): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8522.
Texto completo da fonteResumo:
I denne artikel blander jeg mig på psykologisk grundlag i den aktuelle debat om danskhed ved at forsøge at fange substansen i begrebet »national identitet«. Først viser jeg, at begrebet dansk kultur er langt mere uklart, end den folkelige debat anerkender. På grundlag heraf bevæger jeg mig ind i skismaet mellem udviklingen af den moderne, globale kultur og de folkelige bestræbelser på at bevare national egenart. Artiklen slutter med nogle moralske perspektiveringer af den aktuelle globale situation i forhold til menneskerettighederne.
8
Lundgreen-Nielsen, Flemming. "Grundtvig om danskhed og modersmål i 1839. En tale 5. november 1839". Grundtvig-Studier 43, n.º 1 (1 de janeiro de 1992): 7–19. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v43i1.16072.
Texto completo da fonteResumo:
On Danishness and the Mother Tongue. A Speech by Grundtvig November 5th, 1839By Flemming Lundgreen-NielsenIn the last half of 1838 Grundtvig delivered a series of lectures on European history from 1788 to the present which gained him the wider public acceptance he for many years had been striving for. In early 1839 some former members of his audience set up a regular society for common citizens dedicated to the promotion of Danishness, Danske Samfund (the Danish Society), with Grundtvig as chairman. The idea was to have conversations and discussions after a short introduction from one of the elected leaders of the club - often Grundtvig himself. Singing songs by Grundtvig and other nationally inclined poets as well as old heroic ballads also helped to create an atmosphere of solidarity and popular and national community.The history of Danske Samfund can be pieced together from the texts of more than 100 introductions which Grundtvig gave, statements by individual members and anonymous police reports on some of the actual sessions. A detailed examination of Danske Samfund has recently been published by the present editor in Dansk Identitetshistorie, III, Copenhagen 1992, p. 31-79.On Tuesday evening of November 5, 1839, Grundtvig in an introduction spoke about his mother tongue.He first claims the historical independence and venerable age of the Danish language, emphasizing its principal difference from Old Norse as well as from a hodge-podge of old Danish and Low German. In his eyes precisely these qualities make the vernacular the only natural means of thinking and feeling for the Danes. Thus the general use of Danish becomes a necessary condition for a thriving culture and national life of the Danish people.Grundtvig continues with an account of his own road to the Danish language. A native Zealander being reared in Jutland, he grew up with the two major Danish dialects, and as a school-boy he on his own read Danish books such as the old chronicle about Holger the Dane. At the university he had to speak Latin and did so (also to evade boredom), but was not permanently tainted by the experience. As a private tutor at the manor house of Egel.kke he resisted the temptation to speak German like the master and the mistress. When at this time he made his d.but as a writer, he clearly favoured Old Norse or Icelandic as the alma mater of Scandinavia and almost considered Danish to be her illegitimate daughter. Following the separation between Denmark and Norway in 1814 he happily realized that he did possess a mother tongue that in fact was nothing but Danish. He recollects this to have occurred in 1816, as he studied the medieval Rhyming Chronicle (printed for the first time in 1495 with several later reprints). Since then he managed to learn to speak and understand spoken English and also became more familiar with the other Scandinavian languages and dialects, and he translated Saxo’s Deeds of the Danes from the Latin, Snorri’s Chronicle of the Norwegian Kings from the Old Norse and the Beowulf epic from the Anglo-Saxon. However, he never doubted that from ancient times Danish is the mother tongue of the Danes. Accordingly he never ceased to regret that those who identify themselves as enlightened and educated persons use the vernacular as if it were a foreign language, not realizing its richness, depth and beauty. It is one of Grundtvig’s declared aims in Danske Samfund to promote the use of the Danish language outside trivial everyday life. In an alternative, but incomplete draught Grundtvig, by way of introduction, mentions a misleading article in a German periodical by a Holstein citizen who claims High German to be an already widespread and ever expanding language in Denmark.Grundtvig’s introduction of Nov. 5, 1839 is another of several retrospective autobiographical interpretations in his works. In this case he concentrates in a deliberately cool and detached manner on his relationship to the Danish language. This was just before the death of Frederik 6. released growing national tensions in the United Monarchy and brought up the burning issue of Danish versus German that finally led to the Schleswig-Holstein war 1848-51.
9
Exe Christoffersen, Erik. "100% teater og billedkunst". Peripeti 19, S10 (25 de abril de 2022): 100–113. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v19is10.132301.
Texto completo da fonteResumo:
Artiklen omhandler det dokumentariske kunstprojekt 100% Fremmed. Det består af 250 portrætter i foto og tekst af borgere fra forskellige steder i Danmark alle med flygtningebaggrund. Udstillingen er kurateret af fotokunstner Maja Nydal Eriksen i samarbejde med Metropolis/KIT, 2017-19 og den har været baggrund for teaterforestillingen ”Levende Fortællinger – 100% Fremmed?”, instrueret af Hans Rønne. Aktørerne var her syv fremmede som også deltog i det store portrætprojekt. Tematisk søger artiklen at belyse interferens mellem ”danskhed og fremmedhed”, mellem statistisk metode og dramaturgi og mellem kunst og pædagogik. Artiklen slutter med et konkret eksempel på en statistisk iscenesættelse af nye musik- og dramaturgistuderende på Aarhus Universitet.
10
Adriansen, Inge. "Danish and the German National Systems". Grundtvig-Studier 44, n.º 1 (1 de janeiro de 1993): 61–90. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16100.
Texto completo da fonteResumo:
Danske og tyske nationale symbolerAf Inge AdriansenI denne artikel sammenlignes danske og tyske nationale symboler, idet der tages udgangspunkt i den grundlæggende antagelse, at nationale symboler går det muligt for individer at identificere sig selv som en del af et fællesskab. Efter at have været umoderne i 1960-eme, hvor venstrefløjen forkastede tanken om det nationale, er nationale symboler som en følge af Danmarks indtræden i EF kommet pfi mode igen og benyttes af den danske venstrefløj i kampen mod fællesmarkedet og EF-Unionen. Samtidig benyttes nationale symboler i reklameøjemed, men denne paradoksalitet er en del af de nationale symbolers væsen. Således var Holger Danske oprindelig en fransk helteskikkelse, men opfattes i dag af alle som et af de vigtige danske symboler, benyttet af venstrefløjen og reklameverdenen i forskellige sammenhænge. De fleste nationale symboler er ikke gamle, men blev udformet i det 19. århundrede. Ofte benyttes de nationale symboler af regeringer til at holde sammen på unge nationer, men også i gamle nationer skaber nye symboler nationalt sammenhold. B.de i Danmark og Tyskland er de almindeligste nationale symboler unge. Dette påvises gennem en sammenstilling af på den ene side de danske symboler moder Danmark, pigerne fra Sønderjylland og Dannebrog, på den anden side de tyske symboler Germania og de slesvig-holstenske dobbeltege, symboler, der alle har en lang international forhistorie, før de knyttes til Danmark eller Tyskland. Moder Danmark – symbolet på det danske folk - er skabt i 1850-1851 af den indvandrede kunstner Elisabeth Jerichau-Baumann i tilknytning til Grundtvigs i 1815 grundlagte beskrivelse af den danske nationalitet som kvindelig. Denne opfattelse er prægnant udformet i 1851 i Grundtvigs sejrsdigt efter Slaget ved Isted, hvor det danske folk karakteriseres som en skjoldmø.. I den sønderjyske kamp for danskhed har symbolet spillet en vældig rolle. I Tyskland har Germania været forbundet med kampen for national enhed, kendt gennem Philipp Veits maleri fra revolutionsåret 1848. Efter at have været forbudt dukkede symbolet op igen i forbindelse med afslutningen på den fransk-tyske krig i form af en bastant skulptur, men benyttes i det tyske kejserrige oftest uden denne skulpturs understregning af det tyske folks selvstændighed. De sønderjyske piger blev som symbol på den tabte landsdels længsel efter Danmark oprindelig skabt i handelsmæssigt øjemed, men blev umådelig populært og erstattede i Sønderjylland moder Danmark symbolet, da dette blev forbudt. I nyere tid benyttes en glad version af de sønderjyske piger som symbol på de nuværende gode relationer mellem Danmark og Tyskland.De slesvig-holstenske dobbeltege modsvarer de sønderjyske piger. Dobbeltegene har rødder i bl.a. det 18. århundredes frihedsbevægelser, men blev i 1840- erne symbol på de slesvig-holstenske hertugdømmers uadskillelighed. Der findes intet tysk modstykke til Dannebrog, der hævdes at v.re blevet givet af Gud til det danske folk i 1219. Imidlertid er flaget oprindelig kun knyttet til den danske flåde og kun i begrænset omfang til hæren. Først i 1842 blev Dannebrog også hærens flag, men blev - i overensstemmelse med bl.a. Grundtvigs ønske - først tilladt som nationalt flag for privatpersoner i 1854. De danske og tyske nationale symboler er blevet brugt i manipulerende hensigt - således i billeder fra den sønderjyske folkeafstemning i 1920 og i nationalitetskampen derefter, hvor ikke moder Danmark og Germania, men moder Danmark og den tyske ørn modstilledes, og hvor tysk propaganda lod Germania række ud efter sine røvede døtre på den side af grænsen, hvor der vitterligt var dansk flertal i 1920. De nationale symboler bruges i dag ofte i kommerciel sammenh.ng, hvor det danske repræsenterer solide produkter, og i sportskampe, hvor de forløser følelsen af nationalt fællesskab. I maleri og skulptur ses, hvorledes forskellige nationale symboler kan kombineres, således som det er tilfældet i Nikolai Hansens maleri fra 1920, hvor den danske, Grundtvig-inspirerede nationalfølelse baseret på dialog og respekt for mindretallet gives visuelt udtryk. Modstykket hertil er den voldsomme, tyske Germania-skulptur. Afsluttende konkluderes, at en sammenligning af danske og tyske nationale symboler viser de tyske symboler som præget af aktivitet og voldsomhed, de danske symboler som præget af svaghed i overensstemmelse med Grundtvigs bestemmelse af danskheden som kvindelig. De nationale symboler udformedes i det 19. århundrede som opfundne traditioner, der skulle skabe national enhed, og også i dag fungerer de på denne måde, eftersom de er almindeligt forståelige, æstetisk tiltrækkende og benytter et velkendt billedsprog.
11
Jørgensen, Theodor. "Reflections on Grundtvig and Germany". Grundtvig-Studier 44, n.º 1 (1 de janeiro de 1993): 91–104. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16101.
Texto completo da fonteResumo:
Refleksioner over Grundtvig og TysklandAf Theodor JørgensenArtiklen består af to hoveddele. Først behandles Grundtvigs forhold til Tyskland, og på baggrund heraf præsenteres derefter den nye tysksprogede trebinds oversættelse af centrale Grundtvig-tekster.Fremstillingen af Grundtvigs forhold til Tyskland tager udgangspunkt i Grundtvigs kamp mod den tyske imperialisme og hans forsvar for dansk sprog og kultur. Grundtvig fremhæver, at et folks særlige karakter kommer til udtryk i sproget, og derfor ønsker han at rense det danske sprog for tysk indflydelse samt at markere Ejderen som fysisk grænse mellem Danmark og Tyskland.Grundtvig understreger samtidig, at hans 'Had' ikke forfølger tyskerne over Ejderen, og Grundtvig er bevidst om, at det tyske folk i et universalhistorisk perspektiv også har en rolle at spille. I overensstemmelse med sin universalhistoriske anskuelse afviser Grundtvig ikke, at folkeslagene påvirker hinanden, men indoptagelsen af påvirkninger skal ske på et folks egne præmisser. Det er dette forhold, det tyske folk ikke har taget hensyn til. Tyskland er derfor arvtager til den romerske imperialisme, og i modsætning hertil skal det danske folk i overensstemmelse med kærligheden som det særligt danske karaktertræk vise, at selvrespekt og styrke ikke nødvendigvis har sit grundlag i magt. Når Grundtvig derfor hylder tanken om det danske folks udvælgelse til en verdenshistorisk mission, forstås denne mission netop ikke imperialistisk.Grundtvigs hovedtanke er, at kristendommen nødvendigvis altid m. f. national skikkelse, og selv om det danske folk i særlig grad er modtageligt for kristendommen, ønsker Grundtvig at pege på forholdet mellem kristendom og national identitet som et universelt forhold. Den kristne kirke er ikke begrænset til Danmark.Med baggrund i denne fremstilling af Grundtvigs syn på forholdet mellem dansk og tysk drøftes relevansen af den planlagte oversættelse af Grundtvig til tysk. Indvendinger mod en sådan oversættelse bygger på Grundtvigs egen grænsedragning mellem dansk og tysk, Grundtvigs oversættelige danskhed og det forhold, at ønsket om en oversættelse altid bør komme udefra og ikke bør fremstå. som et dansk initiativ. Indvendingerne besvares med, at Danmark som et meget lille sprogomr.de selv m. tage initiativet, og at Danmark ligesom andre folkeslag har en forpligtelse til at meddele sig til andre. Tysk blev valgt fremfor engelsk på grund af det dansk-tyske grænsefællesskab og det deraf følgende historiske forhold mellem Danmark og Tyskland. Opnår de to nationer et bedre kendskab til hinanden, kan dette kendskab tjene til at give en kritisk belysning af de to folks fordomme mod hinanden. Overfor de førnævnte grundtvigske fordomme overfor Tyskland stilles de tyske fordomme, der efter 1945 retter sig mod Grundtvigs understregning af den nationale folkekarakters betydning. De tyske reservationer overfor tanken om en national kristendom og overfor tanken om en nations særlige mission bør tages alvorligt, det er vigtigt ikke at fejlfortolke Grundtvig på dette punkt. Endelig tjener oversættelsen til at sætte Grundtvigs folkehøjskoletanker ind i deres rette kontekst, her i særlig grad den teologiske kontekst. Herved præsenteres den særligt danske, Grundtvig-in280 spirerede forståelse af lutherdommen i en tysk sammenh.ng, en præsentation, der i kraft af Grundtvigs understregning af 'det levende ord' vil tjene til at beskytte Lutherreceptionen mod at tage farve af luthersk ortodoksi. Sluttelig udtales ønsket om, at den tyske Grundtvig-udgave m. blive fulgt op af en engelsk oversættelse.
12
T. Lauridsen, John. "EN SØNDERJYDE DER HAR BRAGT DE STØRSTE OFRE FOR SIN DANSKHED ØKONOMI og POLITIK I FRITS CLAUSENS UDVIKLING TIL 1931". Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 43 (1 de janeiro de 2004): 339. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v43i1.40655.
Texto completo da fonte
13
Schjødt, Uffe, Lauritz H. Petersen, Lea M. Christensen, Sidsel Marie Bjerregaard e Christian Qvortrup. "Kulturasetro i Danmark?" Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 74 (25 de março de 2022): 764–85. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v74i.132139.
Texto completo da fonteResumo:
ABSTRACT: Inspired by the concept of Cultural Christianity, we investigate if something like Cultural Asatru exists in Denmark. A Cultural Asatru person may not believe in or worship the Old Norse gods, but may still identify with a pre-Christian heritage, believe that Danish values stem from Old Norse culture, and see Old Norse myths as original expressions of these values. We have used qualitative and quantitative methods to examine such beliefs and attitudes in 30 participants. The study was designed as a proof-of-concept study to evaluate whether cultural Asatru exists in Denmark, and if so, how this construct can be measured empirically. We find that national conservative Danes identify with Christian as well as Old Norse culture. The virtues of strength, courage, and vigor seem to be strongly associated with Old Norse heritage, while forgiveness, love, and compassion are associated with a Christian heritage. Gender equality, appreciation of nature, and the concept of Danishness appear to be associated more with Old Norse culture than with Christian culture. Strength and courage, which seem to express the essence of Old Norse culture, are heavily associated with the god Thor and the widespread wearing of Thor’s hammer pendants.
RESUME: Vi undersøger danskernes forhold til oldnordisk kultur. Inspireret af begrebet kulturkristendom undersøger vi, om der også findes kulturasetro i Danmark. For at være kulturasetro behøver man hverken at tro på eller dyrke de hedenske guder. Til gengæld identificerer man sig med den oldnordiske kulturarv, anser danske værdier for at være oldnordiske og opfatter oldnordiske myter som oprindelige udtryk for disse værdier. Vi har undersøgt 30 deltageres forhold til oldnordisk kultur og mytologi ved hjælp af både kvalitative og kvantitative mål. Undersøgelsen er designet som et proof-of-concept studie, der i første omgang skal vurdere, om der overhovedet findes kulturasetro i Danmark. Vi finder i undersøgelsen, at nationalkonservative deltagere identificerer sig med både kristen og oldnordisk kultur. Generelt tilskrives værdier som styrke, mod og handlekraft en oldnordisk kultur, mens tilgivelse, kærlighed og barmhjertighed tilskrives en kristen kultur. Lighed mellem køn, naturglæde og selve begrebet danskhed forbindes i højere grad med oldnordisk kultur end med kristen kultur. Styrke og mod synes at udgøre selve essensen af oldnordisk kultur, og disse kerneværdier kædes sammen med guden Thor og med det at bære thorshammeren om halsen.
14
Krasova, O. E. "Who is “the true Dane” in Modern Denmark? The Danish language within “Danishness (Dankhed)” concept". Linguistics & Polyglot Studies 9, n.º 2 (29 de junho de 2023): 116–33. http://dx.doi.org/10.24833/2410-2423-2023-2-35-116-133.
Texto completo da fonteResumo:
This article is dedicated to the role of the Danish Language in the Kingdom of Denmark, Faroe Islands and Greenland, in the light of Denmark’s ethnic composition changes throughout the latest 200 years. Initially, this issue was raised in the 19th century, after Denmark encountered tragic occasions: the defeat in the Napoleonic and the Second Schleswig Wars, and the dissolution of the Denmark-Norway Union. The loss of the territories led to the development of cultural, educational, and patriotic programs in Denmark, in order to overcome the comprehensive national crisis. The core question was: “Who can be considered as a Dane?” Up to 1814, there was 25 % of German population in the Denmark-Norway Union. After Norway separated, the percentage of Germans in Denmark rose up to 40 %. Then, Danish national self-identification was based on the formula: “Everyone who’s not German is Dane”, and knowledge of the Danish language became the key factor. The Danish teacher and pastor N. F. S. Grundtvig developed the concept of Danish nationality – “Danishness” (“Danskhed”). According to it, the national unity was built upon native language, common national culture and common national history. This concept is still widely acclaimed in modern Denmark. Various political parties while performing tough debates in the parliament, media and social networks, are reviving the same question: “Who is the true Dane in Denmark today?” The problem of the Danish language status is the most important for Danish society, since the number of people who migrate to Denmark and carry “alien” culture and “alien” values is constantly increasing. This article is based solely on the Danish informational sources: official websites, encyclopedias, media, discussion boards, and social networks.
15
Kulich, Jindra. "Christen Kold, ustanovitelj danske ljudske srednje šole". Andragoška spoznanja 2, n.º 4 (1 de dezembro de 1996): 38–42. http://dx.doi.org/10.4312/as.2.4.38-42.
Texto completo da fonteResumo:
V prispevku avtor opisuje življenjsko pot Christena Kolda, ki velja za očeta zamisli o ljudski srednji šoli. Kold je imel velik vpliv na razvoj svobodnih šol na Danskem. Večkrat so mu očitali, da se njegove ideje prekrivajo z Grundtvigovimi idejami. Grundtvig je bil učenjak in pesnik, ki je pripadal krogu univerzitetnih izobražencev. Avtor v razpravi opisuje razlike in podobnosti v njunih idejah. Ko pa odstranimo vse mite, ki zamegljujejo Koldovo in Grundtvigovo življenje in delo, ni dvoma, da je Kold ustvaril to, kar je dolgo časa ostalo model danske ljudske srednje šole. Čeprav sam ni pripadal krogu izobražencev, je bil pomemben inovator v izobraževanju, ki je močno vplival na danske ljudske šole in prav tako na sistem osnovnega šolstva.
16
Wagner Sørensen, Bo, e Søren Forchhammer. "Byen og bygden – grønlandskhedens landskaber". Dansk Sociologi 25, n.º 4 (4 de dezembro de 2014): 13–33. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v25i4.4984.
Texto completo da fonteResumo:
Denne artikel tager udgangspunkt i udtalelser om Grønlands hovedstad Nuuk som ”et stykke Danmark på klipper”. Formålet er at vise, hvordan og hvorfor Nuuk er omstridt, og hvordan synet på byen har ændret sig over tid. Ved hjælp af landskabsbegrebet defineret som en relation mellem det sociale livs forgrund (os som vi er nu) og baggrund (os som vi kunne være) påvises en sammenhæng mellem synet på byen og den politiske udvikling i Grønland. Hvor den anti-urbane fortælling var fremherskende fra sidst i 1960’erne, hvor byerne var associeret med danskhed og fremmedgørelse, og grønlænderen og byen blev set som uforenelige størrelser, blev den fra 2000 i stigende grad afløst af en mere inkluderende og kompleks grønlandskhed. I landskabsterminologi var situationen den, at folk levede et utilpasset, danskpræget dagligliv i byen, men drømte om et andet liv i pagt med grønlandske traditioner og værdier. Hvor forgrund og baggrund lå meget langt fra hinanden, er der sket en tilnærmelse ved, at byen er blevet approprieret som et grønlandsk landskab. Nuuks status har således ændret sig i retning af stigende anerkendelse. Men Nuuk beskyldes samtidig for at videreføre en dansk centraliseringspolitik og kan i den forstand stadig ses som ”et stykke Danmark på klipper”.
ENGELSK ABSTRACT:
Bo Wagner Sørensen and Søren Forchhammer: The Town and the Settlement – Landscapes of “Greenlandicness”
This article analyses statements about the Greenlandic capital Nuuk as being “a piece of Denmark on rocks”. The purpose is to show how and why Nuuk is contested and how this perspective has changed over time. Using the concept of landscape defined as a relation between the foreground (the way we are now) and background (how we could be) of social life, the article demonstrates how this perspective of the town is connected with the political development in the country. The anti-urban narrative was dominant from the late 1960s when towns were associated with “Danishness” and alienation, but it was increasingly replaced by a more inclusive and complex “Greenlandicness” from around 2000. In landscape terminology it appeared that people lived incompatible “Danish” everyday lives in towns, but dreamt about another life more in agreement with Greenlandic traditions and values. While foreground and background used to be far apart, they have come closer as the town has been appropriated as a Greenlandic landscape. Thus the status of Nuuk has changed towards increasing approval. However, Nuuk is also criticized for carrying on a Danish policy of dominance and centralizing. In this sense it is still considered “a piece of Denmark on rocks”.
Keywords: Greenland, Nuuk, urban studies, landscapes, migration.
17
Agger, Gunhild. "Gensyn med guldalderen. Det nationale i øst og vest". MedieKultur: Journal of media and communication research 6, n.º 13 (28 de junho de 1990): 20. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i13.871.
Texto completo da fonteResumo:
En måde at forstå nye tendenser på, er at sætte dem ind i en historisk sammenhæng. I denne artikel påpeger Gunhild Agger, at brydningen i disse år mellem det nationale og det overnationale har ført til, at danskheden har fået en renæssance i en række kulturindustrielle produkter. Som eksempler analyserer hun nogle nye reklamer for så forskellige produkter som dansk turisme, Thor øl og Nykredit. Fælles for disse er, at de forsøger at sælge deres produkter ved at henvise til fortiden i en blanding af nostalgisk længsel og utopisk håb. Denne brug af fortiden tolker Gunhild Agger som en fortsættelse af en speciel dansk historieforståelse. Hun genkender i den den danske guldalderkonception, som blev udformet omkring århundredskiftet i opposition til Brandes´ radikalisme. I første halvdel af artiklen præsen- teres og diskuteres baggrunden for og indholdet i denne specielt dan- ske historiske forståelsesramme. Gunhild Aggers artikel bør læses sammen med den efterfølgende af Søren Schou "Det gamle guld og det nye glimmer", hvor han disku- terer nogle af de samme tendenser i et internationalt perspektiv.
18
Bruhns, Svend. "Danske kerneord". Biblioteksarbejde, n.º 50 (15 de dezembro de 2017): 65–67. http://dx.doi.org/10.7146/bibarb.v0i50.102727.
Texto completo da fonte
19
Kultur & Klasse, Redaktionen. "Danske digtere". K&K - Kultur og Klasse 32, n.º 97 (30 de março de 2004): 111–17. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v32i97.21585.
Texto completo da fonte
20
For fremmedsprogspædagogik, INFODOK Informations og dokumentationscenter. "Danske sproglærerforeninger". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 6, B (15 de dezembro de 2000): 31–33. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v6ib.117256.
Texto completo da fonte
21
Kjærgaard, Iben. "Fra verdensborger til dansker". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 18, n.º 55 (1 de outubro de 2012): 5. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v18i55.26216.
Texto completo da fonte
22
Lavik, Maria. "Den danske reformasjonen". Stat & Styring 25, n.º 01 (25 de março de 2015): 30–33. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2015-01-11.
Texto completo da fonte
23
Lodberg, Peter. "Fremtidens danske religionsmodel". Dansk Teologisk Tidsskrift 76, n.º 3 (21 de maio de 2018): 79–80. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v76i3.105686.
Texto completo da fonte
24
Larsen, Peter Stein. "Den danske nazismekonstruktion". K&K - Kultur og Klasse 32, n.º 97 (30 de março de 2004): 119–25. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v32i97.21587.
Texto completo da fonteResumo:
Arne Hardis: Æresretten. Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52. Kbh. 2003 (Lindhardt og Ringhof).Søren Espersen: Valdemar Rørdam. Nationalskjald og landsforræder. Kbh. 2003 (Forlaget Lysias).
25
Garde, Peter. "Den danske juryreform". Kritisk juss 35, n.º 04 (17 de março de 2017): 329–37. http://dx.doi.org/10.18261/issn2387-4546-2009-04-05.
Texto completo da fonte
26
Holm, Bo Kristian. "Forord: Danske variationer". Dansk Teologisk Tidsskrift 84, n.º 1 (16 de julho de 2021): 1–2. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v84i1.128081.
Texto completo da fonteResumo:
Danske variationer
Med dette nummer begynder en ny æra for Dansk Teologisk Tidsskrift. Fra og med dette nummer udkommer tidskriftet kun digital, men til gengæld med fuld adgang fra publikationsdagen. Vi håber, at dette vil føre til endnu større udbredelse og interesse for DTT, end den der allerede er til stede.Dette nummer indeholder tre artikler, der hver især behandler vigtige aspekter af dansk teologi- og kirkehistorie. I den første artikel “‘Vom Ehebruch und weglauffen’. Skilsmissegrunde hos Bugenhagen, Hemmingsen og Frederik II” udvider Per Ingesman vores viden om efterreformatorisk dansk retshistorie. Som blandt andet den amerikanske retshistoriker John Witte Jr. har vist, var efterreformatorisk retshistorie præget af to hovedlinjer, en skriftbunden og en fortsættelse af kanonisk retstradition. Ingesman viser her, hvad det betød for dansk ægteskabslovgivning, idet han sammenligner Johannes Bugenhagens “Vom Ehebruch und weglauffen” skrevet til Christian III i 1539 med dels Niels Hemmingsens Libellus de coniugio, repudio, et divortio fra 1572, dels Frederiks IIs ægteskabsordinans fra 1582. Mens Hemmingsen er tydeligt inspireret af Melanchthons indoptagelse af romersk og kanonisk ret, ligger ægteskabsordinansen tættere på det, som Ingesman kalder en fællesprotestantisk ægteskabsret, der trods dens fokus på skriftbegrundelse også havde rødder tilbage i førreformatorisk retspraksis.I “‘Den guddommelige skønne natur’. Heideggers Hölderlintolkning og Løgstrups metafysik” leverer Svend Andersen på baggrund af fund i Løgstruparkivet et stykke grundforskning af betydning for forståelsen af Løgstrups metafysik. Med Løgstrups egne råd til en student som disposition, præsenterer Andersens først sin egen læsning af Hölderlins elegi “Heimkunft. An die Verwandten” fra 1801, inden han præsenterer Løgstrups tolkninger, som han sammenligner med Heideggers. Mellem de to sidstnævnte finder han markante forskelle, der tydeligt viser skellet mellem Heidegger og Løgstrup og lader ane grundperspektivet for Løgstrups senere skabelsesfilosofi, som Andersen samtidig ser som en udvidelse af Løgstrups oprindelige eksistensfilosofiske position.I den sidste dobbeltartikel “Evangelielæsningens placering og funktion i dansk højmesseordning” bidrager Holger Villadsen til dansk liturgihistorie med den første samlede oversigt over evangelielæsningens placering fra reformationen til i dag. Reformationens betoning af Ordets forkyndelse førte evangelielæsningen op på prædikestolen, hvilket gav udfordringer for den samlede liturgi og blandt andet fik som konsekvens, at trosbekendelsens sammenhæng med evangelielæsningen blev brudt.
Bo Kristian Holm
27
Andersen, Peder. "De danske medieværksteder". MedieKultur: Journal of media and communication research 4, n.º 9 (26 de agosto de 1988): 5. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i9.793.
Texto completo da fonteResumo:
Der findes mindst tre slags videoer: De film man lejer på benzintanken, de kommercielle videoer: Virksomhedsportrætter, produktionsfremstød etc. - og så findes der dem fra værkstederne, i dag mindst 25, hvor alle med interesse i at lave video, kan låne udstyr og bånd, hvis de brænder nok for sagen og passerer de brugerstyrede redationsudvalg. De mange små og de to store statsstøttede værksteder i København og Haderslev, har nu gennem mere end 10 år produceret temmelig mange videoer om alle mulige emner. Begge de store værksteder har i 1987 ud- sendt et katalog over de sidste 10 års produktioner. Vi har bedt lederen af et af de mindre og senere tilkomne værksteder, Peder Andersen fra Århus, præsentere tre aktuelle publikationer om værkstedsvideo og forklare hvor- for video stadig er et ret upåagtet medie i Danmark. Men både forsknings- mæssigt og undervisningsmæssigt synes videomiljøerne omkring værk- stederne at være mindst "en rejse værd".
28
Binderkrantz, Anne. "På danske hænder?" Politica 40, n.º 2 (1 de janeiro de 2008): 155–79. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v40i2.69738.
Texto completo da fonte
29
Perrelli, Franco. "Det danske hus". Peripeti 6, S2 (1 de janeiro de 2009): 5–18. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v6is2.110566.
Texto completo da fonte
30
Refslund, Bjarke, e Bjarke Refslund. "Udflytning af danske slagteriarbejdspladser — europæisk pres på det danske arbejdsmarked". Tidsskrift for Arbejdsliv 15, n.º 1 (1 de março de 2013): 52–71. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i1.108926.
Texto completo da fonteResumo:
Stigende internationalisering af produktionen anføres ofte som en af årsagerne til erosionen af IR-systemer og især arbejdstagernes position. Det empiriske grundlag for argumentationen er dog ofte anekdotisk. Derfor undersøger artiklen på baggrund af et omfattende casestudie af den danske slagterisektor, herunder interviews i branchen, hvordan udflytning/offshoring af arbejdspladser påvirker magtbalancen i sektoren primært via en de facto eliminering af overenskomststridige strejker. En stor del af de ændrede magtforhold i sektoren skyldes udflytning af slagteriarbejdspladser grundet lavere omkostninger i primært Tyskland, som skyldes omfattende brug af kolonnearbejdere i den tyske slagterisektor. Den tyske slagteriindustri er meget påvirket af europæisering, især servicedirektivet. Regionale relationer har således stor betydning for danske arbejdsmarkedsforhold, hvilket ofte ellers nedtones til fordel for især Kinas eller andre asiatiske lande rolle i den globale arbejdsdeling.
31
Marcussen, Martin. "De danske byer som udenrigspolitiske aktører i Ukraine". Økonomi & Politik 96, n.º 4 (1 de janeiro de 2015): 113–33. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i4.141930.
Texto completo da fonteResumo:
”Byer laver ikke udenrigspolitik”. Det har været den officielle sandhed om de danske byer og kommuners internationale samarbejde i mange år. Ofte har der været referereret til kommunalfuldmagten, som angiveligt skulle forhindre byer i at beskæftige sig medudenrigspolitiske anliggender. Men måske er tiden kommet til at genoverveje, hvilken rolle de danske byer spiller i dansk udenrigspolitik. De danske byers engagement i Ukraine synes at være et god illustration af, at danske byer er endog særdeles villige tilat bidrage til den samlede danske udenrigspolitiske indsats. Casen illustrerer også, at både Folketinget og regeringen er meget interesserede i at engagere de danske byer i dansk udenrigspolitik. Endelig demonstreres, at kommunalfuldmagten er ganske dynamisk og i stadig større udstrækning åbner op for, at danske byer engagerer sig i og bidrager til dansk udenrigspolitik.
32
Green-Pedersen, Christoffer, e Karina Kosiara-Pedersen. "Det danske partisystem mellem kontinuitet og forandring". Politica 52, n.º 3 (9 de outubro de 2020): 215–33. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v52i3.130815.
Texto completo da fonteResumo:
Da Jordskredsvalget ramte det danske partisystem i december 1973, var det nærliggende at se det som begyndelsen til enden for det danske partisystem i den udgave, som det havde haft siden etableringen af det parlamentariske demokrati. Det lå lige for at se Jordskredsvalget som et punktum på det klassiske danske firepartisystem og en vigtig del af en større krise for det danske politiske system (jf. Svensson, 1996). Nu er der gået næsten 50 år. Nye partier er kommet til, nogle er forsvundet igen, nye emner er blevet vigtige. Det omgivende samfund i form af medier, vælgere og interessegrupper har også forandret sig drastisk. Alligevel udviser det danske partisystem en kontinuitet, som mange nok ikke havde forventet efter Jordskredsvalget. Det danske partisystem har bestemt ikke været statisk siden 1973, men det har bevaret nogle vigtige, grundlæggende træk. Formålet med denne artikel er at undersøge forandring og kontinuitet i det danske partisystem i perioden siden Jordskredsvalget, med speciel fokus på de seneste 25 år.
33
Ibsen, Flemming, e Flemming Ibsen. "Almengørelse af overenskomsterne — et støtteben til den danske model?" Tidsskrift for Arbejdsliv 14, n.º 2 (1 de junho de 2012): 67–81. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i2.108907.
Texto completo da fonteResumo:
Det danske arbejdsmarked har det seneste tiår oplevet et markant fald i den samlede organisationsprocent. Faldet er primært indtruffet i den private sektor, og helt overvejende i brancher, hvor arbejdsgiverne ikke er organiserede, og overenskomstdækningen er lav eller ikke eksisterende. I den samme periode har det danske arbejdsmarked modtaget en massiv indvandring af udenlands arbejdskraft, der helt overvejende har arbejdet på løn- og arbejdsvilkår, der har ligget langt under det niveau, som danske overenskomster sikrer. Den udenlandske arbejdskraft udkonkurrerer dermed den danske arbejdskraft gennem social dumping, og da de udenlandske lønmodtagere for hovedpartens vedkommende fravælger medlemskab af fagforeningerne, bliver den danske model endnu engang taberen. Den manglende overenskomstdækning og håndhævelse af overenskomsternes indhold fører således til både tab af medlemmer og tab af jobs til danske lønmodtagere. I Norge har man i årevis bekæmpet social dumping med en 'almengørelse' af overenskomsternes indhold til hele det uorganiserede arbejdsmarked. Kan almengørelse af de partsaftalte danske overenskomster til det uorganiserede arbejdsmarked være med til at stabilisere den danske model, dels gennem bekæmpelse af social dumping, dels gennem organisering af flere medlemmer i fagforeningerne? Denne artikel forsøger at give svaret, dels gennem en analyse af sammenhængen mellem overenskomstdækning og faglig organisering, dels via en præsentation af udenlandske eksempler på 'almengørelse' med fokus på det norske eksempel. Artiklen afsluttes med en præsentation af LO's syn på 'almengørelse' af overenskomsterne som et middel til en styrkelse af den danske model.
34
Small, Ian Thomas. "Psykiatri på dansk – for dansker". Tidsskrift for Den norske legeforening 136, n.º 3 (2016): 247. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.15.1225.
Texto completo da fonte
35
Tvilling Jacobsen, Camilla, e Margrethe Andreasen Vestergaard. "Muslim i Danmark – En analyse af khuṭbaer fra Dansk Islamisk Center og Masjid al-Faruq". Religion i Danmark 9, n.º 1 (2 de junho de 2017): 44–51. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v9i1.26378.
Texto completo da fonteResumo:
Islams rolle i det danske samfund er et meget omdiskuteret emne. I debatter om islam får man ofte en fornemmelse af islam som talende med én stemme, og sjældent er forskellige fortolkninger af religionen repræsenteret. Vi har derfor i vores bachelorprojekt valgt atundersøge, hvad nogle moskéer selv giver udtryk for i forhold til islams rolle i det danske samfund. Det gør vi ved at se nærmere på deres khutbaer, det vil sige den prædiken, der holdes i forbindelse med fredagsbønnen. En række danske moskéer er i stigende grad begyndt atoffentliggøre deres khuṭbaer på internettet fx på YouTube eller Facebook. Ud fra syv udvalgte khuṭbaer fra to moskéer har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: “Hvordan opfordrer de to moskéer gennem deres khuṭbaer tilhørerne til som muslim at agere i det danske samfund?”. Herunder har viundersøgt fire områder: hvordan en muslim skal forholde sig til andre religioner, danske traditioner, ikke-muslimske danskere og den danske stat. På baggrund af dette kan vi belyse, hvorvidt moskéerne opfordrer til integration i eller separation fra det danske samfund, og omde gør brug af en etisk eller en politisk tilgang.
36
Hansen, Thorvald. "Grundtvigianism and Danes in America". Grundtvig-Studier 49, n.º 1 (1 de janeiro de 1998): 190–201. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v49i1.16278.
Texto completo da fonteResumo:
Grundtvigianisme og danskere i AmerikaAf Thorvald HansenArtiklen beskæftiger sig med to forbundne emner: den »Grundtvigianerskræk«, der i sidste århundrede fandtes inden for protestantiske kredse i USA, samt den kirkelige splittelse blandt de danske immigranter. Da det danske udvalg for kirkeligt arbejde blandt udvandrere i 1867 sendte repræsentanter til USA, konstateredes en udtalt biblicisme blandt immigranterne, kombineret med en voldsom afstandtagen fra grundtvigianismen, den nævnte »Grundtvigianer-skræk«. Dette var resultatet af en længere udvikling, hvor Grundtvigs kirkelige synspunkter oprindelig var blevet vel modtaget blandt norske immigranter og lagt til grund for det første forsøg på en norsk-dansk synodedannelse, i hvilken også den danskfødte præst Claus L. Clausen medvirkede. I 1850-erne skiftede det teologiske miljø i Norge imidlertid den oprindelig positive holdning til Grundtvig ud med en afvisning, immigranterne fulgte moderkirken og op gennem 1860-erne voksede den amerikanske modstand mod Grundtvig. Da den danske kirke som et resultat af det førnævnte udvalgs arbejde i 1871 indledte sin virksomhed, havde den derfor særdeles vanskelige vilkår.En konkret sag forværrede den i forvejen spændte situation. Den danske præst Adam Dan, - der ikke var grundtvigianer, men heller ikke i opposition til Grundtvig, - var blevet præst inden for den norsk-danske kirkedannelse.Han kætterdømtes under medvirken af den tyske Missouri Synodes lærestol. Sagen medvirkede til at umuliggøre et samarbejde mellem den norsk-danske synode og den danske kirke. Da de danskere, der hørte til den norsk-danske kirke, i 1884 i fuld forståelse med nordmændene gjorde sig selvstændige, tilsluttede de sig ikke den danske kirke, men dannede en ny gruppe the Danish Evangelical Lutheran Association, der skabte et præsteseminarium i Blair, Nebraska.Til disse den første danske kirkedannelses vanskeligheder føjedes den almindelige amerikanske puritanisme og tendensen til uniformitet inden for de protestantiske immigrantkirker. Den danske kirke prægedes af en liberal holdning og rummede både pietistiske kredse, grundtvigske miljøer og grupper uden retningspræg og havde det derfor ikke nemt, hverken udadtil eller indadtil.I 1892 førte spændinger mellem de pietistiske og ikke-pietistiske grupper til nedlæggelsen af kirkens præsteseminarium i Luck, Wisconcin. Seminariet havde været ledet af grundtvigianeren Thorvald Helveg i samarbejde med den indremissionske Peder Sørensen Vig. Nedlæggelsen af seminariet grundede sig på disses uenighed om bibelsyn og luthersk konfessionalisme, og indtil oprettelsen af Grand View College i Des Moines, Iowa, i 1897 havde kirken da ingen præsteskole, men måtte klare sig med de præster, der uddannedes på Askov Folkehøjskole i Danmark.Andre stridsemner inden for kirken var spørgsmålet om holdningen til hemmelige selskaber, eksempelvis the Danish Brotherhood, idet Grundtvigs søn, Frederik Lange Grundtvig, præst i Clinton, Iowa, markerede sig som modstander af disse; endvidere diskussionen om, hvorvidt det hørte til kirkens arbejdsområde at oprette danske kolonier, samt striden om det af F.L.Grundtvig stiftede Dansk Folkesamfund. En række præster og lægfolk følte, at Dansk Folkesamfund fremstod som et konkurrenceforetagende i forhold til kirken.I 1890-erne markerede en pietistisk orienteret gruppe sig med tidsskriftet Danskeren, og efter en lang og opslidende debat splittedes kirken i to i 1894. En tid var der således tre danske kirker i USA, men i 1896 forenede den pietistiske udbryderkirke sig med den danske kirke, der drev præsteseminariet i Blair, Nebraska. Et vist samarbejde fandt i årenes løb sted mellem kirkerne, bl.a. om udgivelsen af en salmebog. Først i 1960-erne og senere i 1980-erne er de to kirker igen forenet i den samme kirke, men da som resultat af foreningen af to større lutherske kirker i USA, hvortil de to danske kirker tidligere havde sluttet sig, og ikke som en følge af de to danske kirkers selvstændige bestræbelser.
37
Due, Jesper, e Jørgen Steen Madsen. "20 år med den danske model". Tidsskrift for Arbejdsliv 15, n.º 1 (1 de março de 2013): 94–103. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i1.108931.
Texto completo da fonteResumo:
R edaktionen af tidsskriftet har venligt opfordret os til at uddybe vores forståelse af begrebet den danske model, som diskuteres af Anette Borchorst, Emmett Caraker og Henning Jørgensen i artiklen: "Den danske model i knibe-også for analytisk potentiale" i temanummeret om Den danske model, 14. årgang nr. 2, 2012.
38
Gilliam, Laura. "Svinekød, shorts og ballade. Børns forståelse af den danske og den muslimske identitet i skolen". Tidsskrift for Islamforskning 3, n.º 3 (24 de novembro de 2008): 44. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v3i3.24573.
Texto completo da fonteResumo:
Baseret på et syv måneders feltarbejde i en københavnsk skoleklasse beskriver artiklen et fokus på den muslimske identitet blandt denne klasses etniske minoritetsbørn, samt deres oplevelse af opposition mellem den danske og den muslimske kategori. Det vises, at begge dele er relateret til børnenes erfaringer i skolen og resulterer i, at de tilskriver den danske og den muslimske identitet oppositionelle kendetegn. Dette bidrager til deres oplevelse af, at de ikke kan blive danske, men betyder også, at ballade har relevans for deres tilhørsforhold til den muslimske og danske kategori.
39
Hansen, Jens Arnholtz, e Nana Wesley Hansen. "Polakker på det danske arbejdsmarked — frie fugle eller ny randgruppe?" Tidsskrift for Arbejdsliv 11, n.º 2 (1 de junho de 2009): 024–40. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i2.108793.
Texto completo da fonteResumo:
Siden EU udvidelsen i 2004 har Danmark oplevet en stor tilstrømning af arbejdskraft fra de nye EU-lande. Den ny arbejdskraft har rejst debat i Danmark om forringelser af løn- og arbejdsvilkår for danske arbejdstagere, men østeuropæeres egne oplevelser på det danske arbejdsmarked er kun i ringe grad blevet dokumenteret. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 500 polske arbejdsmigranter i Danmark gennemført i efteråret 2008, sammenlignes polakkernes beskæftigelsesfrekvens, lønniveau, arbejdstider og arbejdsmiljø med danskernes for at vurdere deres arbejdsvilkår og placering på det danske arbejdsmarked. Artiklen viser, at der er store forskelle mellem danske og polske arbejdstageres løn- og arbejdsvilkår, men at dette til en vis grad kan forklares med de jobtyper polakkerne har. På den baggrund peges der afslutningsvis på fremtidige problemstillinger omkring det danske arbejdsmarked og arbejdskraftvandringen i et udvidet EU.
40
Bøgh, Knud. "DANSKE BOGSAMLERE OG SPANIEN". Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 32 (1 de janeiro de 1993): 51. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v32i1.40725.
Texto completo da fonte
41
Dahl, Christian. "Verdensånd til danske tunger". K&K - Kultur og Klasse 33, n.º 99 (2 de maio de 2005): 162–66. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v33i99.22476.
Texto completo da fonte
42
Sørensen, Søren. "Danske litteraturhistorikere om Bellman". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 10, n.º 2 (1 de setembro de 1995): 46–55. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v10i2.66400.
Texto completo da fonte
43
Sørensen, Søren. "Danske digtere i Italien". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 25, n.º 2 (1 de junho de 2012): 35–44. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v25i2.66731.
Texto completo da fonte
44
Udenrigsministeret. "Danske udfordringer i Afghanistan". Udenrigs, n.º 1 (1 de março de 2009): 116–19. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.119404.
Texto completo da fonte
45
Skak, Mette. "Den danske Stalin-forskning". Udenrigs, n.º 1 (1 de março de 2007): 116–23. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.119552.
Texto completo da fonte
46
Adler-Nissen, Rebecca. "Formandskabet – og danske fingeraftryk". Udenrigs, n.º 3 (1 de setembro de 2011): 7–15. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i3.118813.
Texto completo da fonte
47
Krogh, Torben. "Den dobbelte danske udenrigspolitik". Udenrigs, n.º 4 (1 de dezembro de 2005): 82–86. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i4.119610.
Texto completo da fonte
48
Heide, Trine, Nanna Kann-Rasmussen e Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev. "Governance i danske kulturbestyrelser". Nordisk kulturpolitisk tidsskrift 21, n.º 02 (25 de novembro de 2018): 200–220. http://dx.doi.org/10.18261/issn2000-8325-2018-02-04.
Texto completo da fonte
49
Kirkegaard, Preben. "Danske folkebiblioteker under besættelsen". Bibliotekshistorie 6, n.º 1 (10 de julho de 2002): 77–90. http://dx.doi.org/10.7146/bh.v6i1.35902.
Texto completo da fonteResumo:
Det historiske tidsrum, der skal beskrives, er 1940-45, og vi kan yderligere præcisere det fra 9. april 1940 til 5. maj 1945. Da jeg er blevet bedt om at redegøre for mine personlige erfaringer fra folkebiblioteksarbejdet, ja, så lader stedet sig præcist lokalisere til Århus Folkebibliotek, som tillige var centralbibliotek og derfor betjente et stort landdistrikt med mange sognebiblioteker, for at være helt nøjagtig havde vi 66 selvstændige sognebiblioteker, og hertil kommer et antal udlånssteder, som vel bringer tallet op på hen ved 100 enheder. Århus havde 90.898 indbyggere og i biblioteket var indskrevet 14.949 voksne lånere, som lånte 361.172 bøger i løbet af det første krigsår, hvor budgettet var på 154.140 kr. og bogbestanden 49.147 bd. Da børne- og skolebiblioteker i disse år var selvstændige administrative enheder, udelukker jeg omtalen af deres arbejde.
50
Borup, Jørn. "At tælle danske buddhister". Religion i Danmark 7, n.º 1 (1 de abril de 2015): 7–16. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v7i1.23623.
Texto completo da fonteResumo:
At tælle buddhister er væsentligt til generelt at få en forståelse og afgrænsning af, hvad man dybest set forstår ved ’buddhist’ og ’buddhisme’. Det hører til den bredere disciplin, som kan kaldes religiøs demografi (Johnson and Grim 2013). Buddhismen i Danmark er en rigtig god case til at diskutere religiøs demografi. Da langt de fleste buddhister herhjemme og i Vesten generelt er immigranter (og efterkommere) fra buddhistiske lande i Asien, vil hovedfokus også her være på disse.