Bibliografias temáticas / Danskhed

Índice

  1. Artigos de revistas
  2. Teses / dissertações
  3. Livros
  4. Capítulos de livros
  5. Relatórios de organizações

Literatura científica selecionada sobre o tema "Danskhed"

Autor: Grafiati
Publicado: 25 de julho de 2024
Última modificação: 31 de julho de 2024

Crie uma referência precisa em APA, MLA, Chicago, Harvard, e outros estilos

Selecione um tipo de fonte:

Consulte a lista de atuais artigos, livros, teses, anais de congressos e outras fontes científicas relevantes para o tema "Danskhed".

Ao lado de cada fonte na lista de referências, há um botão "Adicionar à bibliografia". Clique e geraremos automaticamente a citação bibliográfica do trabalho escolhido no estilo de citação de que você precisa: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

Você também pode baixar o texto completo da publicação científica em formato .pdf e ler o resumo do trabalho online se estiver presente nos metadados.

Artigos de revistas sobre o assunto "Danskhed"

1

Sørensen, Anders Ravn. "At designe danskhed: Forestillinger om nationen på danske pengesedler". Kulturstudier 4, n.º 1 (29 de maio de 2013): 118. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v4i1.8143.

Texto completo da fonte
Resumo:
To design Danishness: performances of the nation on Danish banknotes In this article, I analyse four different banknote-design competitions that were hosted by Denmark’s National Bank (Nationalbanken) between 1908 and 2007. The proposals for new banknotes have evoked different narratives about the national community, and I describe how these proposals were characterised by two opposing trends: one style alluded to a romantic national narrative by using ancient relics, barrows and classical landscapes to highlight a common history of origin; the other included more popular and commonplace motifs, such as foodstuff, industry and leisure activities. Historically, Nationalbanken has struggled to balance these different trends while preserving the notes’ legitimacy, and it has endeavoured to make the notes reflect contemporary Danish values. However, as the design processes unfolded over 100 years, the bank’s governors seemed to reconsider such ideas and, despite being given different suggestions, they have always chosen the most conservative iconography. I suggest that decision-makers within the bank have been reluctant to innovate banknote designs and make the notes reflect contemporary values, out of fear that such motives might jeopardise the trustworthiness of Danish paper currency. In maintaining this attitude, Nationalbanken has ultimately reinforced a romanticist narrative about the Danish nation.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

Nissen, Mogens Rostgaard. "Karl Otto Meyer". Sønderjydske Årbøger 131, n.º 1 (18 de janeiro de 2022): 169–94. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v131i1.130320.

Texto completo da fonte
Resumo:
Karl Otto Meyer var den politiske leder for det danske mindretal i Sydslesvig gennem fire årtier. Han havde nogle meget stærke holdninger til mange forskellige emner, hvilket blandt andet kom til udtryk i de mange lederartikler, han skrev, mens han var chefredaktør på Flensborg Avis. I denne artikel undersøges det på grundlag af hans avisledere, hvilke holdninger og hvilket grundsyn han forfægtede omkring den sydslesvigske danskhed og det danske mindretal.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

Harbsmeier, Eberhard. "Freiheitliche Rhetorik und totalitäre Tendenzen. Wahre Aufklärung und Dänentum bei Grundtvig". Grundtvig-Studier 52, n.º 1 (1 de janeiro de 2001): 266–71. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v52i1.16413.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
4

Wolthers, Louise. "SPOR af fotografiets fortællinger om danskhed". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 20, n.º 1 (1 de março de 2007): 3–16. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v20i1.66859.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
5

Lenneis, Verena, e Sine Agergaard. "Tilhørsforhold og danskhed. Debatten om kønsopdelt svømning". Dansk Sociologi 29, n.º 3 (22 de setembro de 2019): 45–63. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v29i3.5804.

Texto completo da fonte
Resumo:
I 2016 og 2017 skabte kvindesvømning – et tilbud, der tiltrækker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer på den politiske debat i Aarhus Byråd, der førte til en beslutning om, at der i kommunens svømmehaller ikke må være kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesvømning blev til et problem i 2016, som krævede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilhørsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilhørende danske værdier gøres til centrale argumenter i den politiske debat, som fører til politisk regulering af en velbesøgt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om kønsopdelt svømning understreger, at værdier såsom individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt prægede den politiske praksis i nordiske velfærdsregimer, afløses af danskhed som den altoverskyggende værdiramme. ENGELSK ABSTRACT Verena Lenneis & Sine Agergaard: The debate about gender-segregated swimming: belonging and Danishness In 2016 and 2017, women-only swimming – an initiative that attracts mostly, but not exclusively minority ethnic women – caused considerable discussion across Denmark. This article focuses on the year-long political debate in the city council of Aarhus which subsequently led to a ban on women-only swimming activities during public opening hours in the municipality’s indoor swimming pools. The aim of this article was to examine why a leisure time activity such as women-only swimming became a ‘problem’ in 2016, and how it became subjected to political regulation. Drawing on Nira Yuval-Davis’ politics of belonging, our analysis shows how imaginations of ‘Danishness’ and, in particular, Danish values became central arguments in the political debate that led to the regulation of a well-attended and health-promoting leisure activity. The debate on gender-segregated swimming emphasizes that values such as freedom of choice or freedom of religion, which until recently have dominated the political practice in Nordic welfare regimes, are replaced by ‘Danishness’ as the paramount political concern. Keywords: gender, ethnicity, religion, belonging, integration
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
6

Harbsmeier, Eberhard. "Frihedsretorik og totalitære tendenser. Sand oplysning og danskhed hos Grundtvig". Grundtvig-Studier 52, n.º 1 (1 de janeiro de 2001): 262–66. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v52i1.16412.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
7

Schultz, Erik. "OM NATIONAL IDENTITET". Psyke & Logos 22, n.º 1 (31 de julho de 2001): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8522.

Texto completo da fonte
Resumo:
I denne artikel blander jeg mig på psykologisk grundlag i den aktuelle debat om danskhed ved at forsøge at fange substansen i begrebet »national identitet«. Først viser jeg, at begrebet dansk kultur er langt mere uklart, end den folkelige debat anerkender. På grundlag heraf bevæger jeg mig ind i skismaet mellem udviklingen af den moderne, globale kultur og de folkelige bestræbelser på at bevare national egenart. Artiklen slutter med nogle moralske perspektiveringer af den aktuelle globale situation i forhold til menneskerettighederne.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
8

Lundgreen-Nielsen, Flemming. "Grundtvig om danskhed og modersmål i 1839. En tale 5. november 1839". Grundtvig-Studier 43, n.º 1 (1 de janeiro de 1992): 7–19. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v43i1.16072.

Texto completo da fonte
Resumo:
On Danishness and the Mother Tongue. A Speech by Grundtvig November 5th, 1839By Flemming Lundgreen-NielsenIn the last half of 1838 Grundtvig delivered a series of lectures on European history from 1788 to the present which gained him the wider public acceptance he for many years had been striving for. In early 1839 some former members of his audience set up a regular society for common citizens dedicated to the promotion of Danishness, Danske Samfund (the Danish Society), with Grundtvig as chairman. The idea was to have conversations and discussions after a short introduction from one of the elected leaders of the club - often Grundtvig himself. Singing songs by Grundtvig and other nationally inclined poets as well as old heroic ballads also helped to create an atmosphere of solidarity and popular and national community.The history of Danske Samfund can be pieced together from the texts of more than 100 introductions which Grundtvig gave, statements by individual members and anonymous police reports on some of the actual sessions. A detailed examination of Danske Samfund has recently been published by the present editor in Dansk Identitetshistorie, III, Copenhagen 1992, p. 31-79.On Tuesday evening of November 5, 1839, Grundtvig in an introduction spoke about his mother tongue.He first claims the historical independence and venerable age of the Danish language, emphasizing its principal difference from Old Norse as well as from a hodge-podge of old Danish and Low German. In his eyes precisely these qualities make the vernacular the only natural means of thinking and feeling for the Danes. Thus the general use of Danish becomes a necessary condition for a thriving culture and national life of the Danish people.Grundtvig continues with an account of his own road to the Danish language. A native Zealander being reared in Jutland, he grew up with the two major Danish dialects, and as a school-boy he on his own read Danish books such as the old chronicle about Holger the Dane. At the university he had to speak Latin and did so (also to evade boredom), but was not permanently tainted by the experience. As a private tutor at the manor house of Egel.kke he resisted the temptation to speak German like the master and the mistress. When at this time he made his d.but as a writer, he clearly favoured Old Norse or Icelandic as the alma mater of Scandinavia and almost considered Danish to be her illegitimate daughter. Following the separation between Denmark and Norway in 1814 he happily realized that he did possess a mother tongue that in fact was nothing but Danish. He recollects this to have occurred in 1816, as he studied the medieval Rhyming Chronicle (printed for the first time in 1495 with several later reprints). Since then he managed to learn to speak and understand spoken English and also became more familiar with the other Scandinavian languages and dialects, and he translated Saxo’s Deeds of the Danes from the Latin, Snorri’s Chronicle of the Norwegian Kings from the Old Norse and the Beowulf epic from the Anglo-Saxon. However, he never doubted that from ancient times Danish is the mother tongue of the Danes. Accordingly he never ceased to regret that those who identify themselves as enlightened and educated persons use the vernacular as if it were a foreign language, not realizing its richness, depth and beauty. It is one of Grundtvig’s declared aims in Danske Samfund to promote the use of the Danish language outside trivial everyday life. In an alternative, but incomplete draught Grundtvig, by way of introduction, mentions a misleading article in a German periodical by a Holstein citizen who claims High German to be an already widespread and ever expanding language in Denmark.Grundtvig’s introduction of Nov. 5, 1839 is another of several retrospective autobiographical interpretations in his works. In this case he concentrates in a deliberately cool and detached manner on his relationship to the Danish language. This was just before the death of Frederik 6. released growing national tensions in the United Monarchy and brought up the burning issue of Danish versus German that finally led to the Schleswig-Holstein war 1848-51.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
9

Exe Christoffersen, Erik. "100% teater og billedkunst". Peripeti 19, S10 (25 de abril de 2022): 100–113. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v19is10.132301.

Texto completo da fonte
Resumo:
Artiklen omhandler det dokumentariske kunstprojekt 100% Fremmed. Det består af 250 portrætter i foto og tekst af borgere fra forskellige steder i Danmark alle med flygtningebaggrund. Udstillingen er kurateret af fotokunstner Maja Nydal Eriksen i samarbejde med Metropolis/KIT, 2017-19 og den har været baggrund for teaterforestillingen ”Levende Fortællinger – 100% Fremmed?”, instrueret af Hans Rønne. Aktørerne var her syv fremmede som også deltog i det store portrætprojekt. Tematisk søger artiklen at belyse interferens mellem ”danskhed og fremmedhed”, mellem statistisk metode og dramaturgi og mellem kunst og pædagogik. Artiklen slutter med et konkret eksempel på en statistisk iscenesættelse af nye musik- og dramaturgistuderende på Aarhus Universitet.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
10

Adriansen, Inge. "Danish and the German National Systems". Grundtvig-Studier 44, n.º 1 (1 de janeiro de 1993): 61–90. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16100.

Texto completo da fonte
Resumo:
Danske og tyske nationale symbolerAf Inge AdriansenI denne artikel sammenlignes danske og tyske nationale symboler, idet der tages udgangspunkt i den grundlæggende antagelse, at nationale symboler går det muligt for individer at identificere sig selv som en del af et fællesskab. Efter at have været umoderne i 1960-eme, hvor venstrefløjen forkastede tanken om det nationale, er nationale symboler som en følge af Danmarks indtræden i EF kommet pfi mode igen og benyttes af den danske venstrefløj i kampen mod fællesmarkedet og EF-Unionen. Samtidig benyttes nationale symboler i reklameøjemed, men denne paradoksalitet er en del af de nationale symbolers væsen. Således var Holger Danske oprindelig en fransk helteskikkelse, men opfattes i dag af alle som et af de vigtige danske symboler, benyttet af venstrefløjen og reklameverdenen i forskellige sammenhænge. De fleste nationale symboler er ikke gamle, men blev udformet i det 19. århundrede. Ofte benyttes de nationale symboler af regeringer til at holde sammen på unge nationer, men også i gamle nationer skaber nye symboler nationalt sammenhold. B.de i Danmark og Tyskland er de almindeligste nationale symboler unge. Dette påvises gennem en sammenstilling af på den ene side de danske symboler moder Danmark, pigerne fra Sønderjylland og Dannebrog, på den anden side de tyske symboler Germania og de slesvig-holstenske dobbeltege, symboler, der alle har en lang international forhistorie, før de knyttes til Danmark eller Tyskland. Moder Danmark – symbolet på det danske folk - er skabt i 1850-1851 af den indvandrede kunstner Elisabeth Jerichau-Baumann i tilknytning til Grundtvigs i 1815 grundlagte beskrivelse af den danske nationalitet som kvindelig. Denne opfattelse er prægnant udformet i 1851 i Grundtvigs sejrsdigt efter Slaget ved Isted, hvor det danske folk karakteriseres som en skjoldmø.. I den sønderjyske kamp for danskhed har symbolet spillet en vældig rolle. I Tyskland har Germania været forbundet med kampen for national enhed, kendt gennem Philipp Veits maleri fra revolutionsåret 1848. Efter at have været forbudt dukkede symbolet op igen i forbindelse med afslutningen på den fransk-tyske krig i form af en bastant skulptur, men benyttes i det tyske kejserrige oftest uden denne skulpturs understregning af det tyske folks selvstændighed. De sønderjyske piger blev som symbol på den tabte landsdels længsel efter Danmark oprindelig skabt i handelsmæssigt øjemed, men blev umådelig populært og erstattede i Sønderjylland moder Danmark symbolet, da dette blev forbudt. I nyere tid benyttes en glad version af de sønderjyske piger som symbol på de nuværende gode relationer mellem Danmark og Tyskland.De slesvig-holstenske dobbeltege modsvarer de sønderjyske piger. Dobbeltegene har rødder i bl.a. det 18. århundredes frihedsbevægelser, men blev i 1840- erne symbol på de slesvig-holstenske hertugdømmers uadskillelighed. Der findes intet tysk modstykke til Dannebrog, der hævdes at v.re blevet givet af Gud til det danske folk i 1219. Imidlertid er flaget oprindelig kun knyttet til den danske flåde og kun i begrænset omfang til hæren. Først i 1842 blev Dannebrog også hærens flag, men blev - i overensstemmelse med bl.a. Grundtvigs ønske - først tilladt som nationalt flag for privatpersoner i 1854. De danske og tyske nationale symboler er blevet brugt i manipulerende hensigt - således i billeder fra den sønderjyske folkeafstemning i 1920 og i nationalitetskampen derefter, hvor ikke moder Danmark og Germania, men moder Danmark og den tyske ørn modstilledes, og hvor tysk propaganda lod Germania række ud efter sine røvede døtre på den side af grænsen, hvor der vitterligt var dansk flertal i 1920. De nationale symboler bruges i dag ofte i kommerciel sammenh.ng, hvor det danske repræsenterer solide produkter, og i sportskampe, hvor de forløser følelsen af nationalt fællesskab. I maleri og skulptur ses, hvorledes forskellige nationale symboler kan kombineres, således som det er tilfældet i Nikolai Hansens maleri fra 1920, hvor den danske, Grundtvig-inspirerede nationalfølelse baseret på dialog og respekt for mindretallet gives visuelt udtryk. Modstykket hertil er den voldsomme, tyske Germania-skulptur. Afsluttende konkluderes, at en sammenligning af danske og tyske nationale symboler viser de tyske symboler som præget af aktivitet og voldsomhed, de danske symboler som præget af svaghed i overensstemmelse med Grundtvigs bestemmelse af danskheden som kvindelig. De nationale symboler udformedes i det 19. århundrede som opfundne traditioner, der skulle skabe national enhed, og også i dag fungerer de på denne måde, eftersom de er almindeligt forståelige, æstetisk tiltrækkende og benytter et velkendt billedsprog.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
Mais fontes

Teses / dissertações sobre o assunto "Danskhed"

1

Ruus, Hanne. "Danske kerneord : centrale dele af den danske leksikalske norm /". København : Museum Tusculanum : Københavns universitet, 1995. http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb37507786c.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

Eggert, Birgit. "Danske stednavne på -holt". [S.l. : København : s.n.] ; Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet [Host], 2006. http://nfi.ku.dk/upload/application/pdf/f51d6748/Birgit_Eggert_Danske_stednavne_paa_-holt_2006.pdf.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

Nyhold, Jochumsen Sine. "Irakerne på det danske arbejdsmarked". Thesis, Malmö högskola, Institutionen för globala politiska studier (GPS), 2005. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:mau:diva-22737.

Texto completo da fonte
Resumo:
På baggrund af den integrationsdebat, som i de senere år har præget dansk politik, er arbejde blevet en indikation på integration. Derfor har man koncentreret sig på problematikken, i at mange indvandrere/flygtninge, med ikke-vestlig baggrund, står udenfor arbejdsmarkedet. I denne opgave vendes diskursen, og belyser hvilken jobsøgningsstrategi som har vist sig være mest effektiv for denne gruppe på det danske arbejdsmarked. Fokus er lagt på det sociale netværk, idet tidligere forskning har set dette som den mest effektive indgang til arbejdsmarkedet. Der fokuseres på herboende irakere. Udover at give en kort karakteristika af Iraks nutidshistorie, er der blevet lavet 16 ustrukturerede kvalitative interviews med irakere. Analysen på dette materiale er blevet brugt til at påvise forskellige tendenser, deriblandt jobsøgningsstrategi, arbejdslivserfaring, human kapital og oplevelser med diskrimination på det danske arbejdsmarked. Konklusionen er, at informanterne umiddelbart anvender deres sociale netværk for at komme ind på arbejdsmarkedet, mens den langsigtede strategi er uddannelse fra Danmark. En ligeså vigtig metode er strategisk assimilation, hvor informanterne assimilerer sig med sine danske kollegaer, for på den måde at undvige diskrimination og udelukkelse fra det danske arbejdsmarked.
Based on the integration debate, which over the last few years has influenced Danish politics, work has become an indication of integration. The focus has as a consequence been laid on the problem that many immigrants and refugees with non-western background, are excluded from the Danish labour market. In this essay this discourse will be turned around, and the emphasis will be put on which job searching strategies are the most effective for this group in relation to the labour market. This assessment will focus on the social network, which in earlier research has proven to be the most effective way to enter the employment market. The focus is laid upon Iraqis living in Denmark. Besides giving the short characteristics of Iraq’s recent history, 16 unstructured qualitative interviews with Iraqis have been completed. The analysis of the material found has been used to generate certain tendencies, including job searching strategies, work experiences, human capital and discrimination experiences on the Danish employment market. The conclusion of this exercise highlights that Iraqis taking part in the interviewing process immediately uses their social network to enter employment, while their long-term strategy is education from Denmark. Just as important a method is the strategical assimilation, where the participants interviewed assimilate themselves with their Danish co-workers, and in that way avoids discrimination and exclusion from the Danish workforce.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
4

Schultz, Hansen Hans. "Danskheden i Sydslesvig 1840-1918 : som folkelig og national bevœgelse /". Flensborg : Studieafdelingen ved dansk centralbibliotek for Sydslesvig, 1990. http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb35563594f.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
5

Noack, Johan Peter. "Det danske mindretal i Sydslesvig 1920-1945 /". Aabenrå : Institut for grœnseregionsforskning, 1989. http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb355089021.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
6

Kjaergaard, Thorkild. "Den danske Revolution 1500-1800 : en økohistorisk tolkning /". Kobenhavn : Gyldendal, 1991. http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb35523075z.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
7

Thomsen, Jens Peter. "Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser /". Roskilde : Forskerskolen i livslang læring, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde universitetscenter, 2008. http://hdl.handle.net/1800/3584.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
8

Poulsen, Brigitte. "Nye tider, nye roller? : embedsmandsroller i den danske centraladministration /". København : Jurist- og Økonomforbundets Forl, 2005. http://www.gbv.de/dms/sbb-berlin/498538850.pdf.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
9

Christensen, Tanya Karoli. "Hyperparadigmer : en undersøgelse af paradigmatiske samspil i danske modussystemer /". Roskilde : Institut for kultur og identitet, Roskilde universitetscenter, 2006. http://hdl.handle.net/1800/2993.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
10

Marsling, Bäckvall Maja. "Herr Ivan och dansken : Svenska och danska arvord i riddarromanen Herr Ivan". Thesis, Uppsala University, Department of Scandinavian Languages, 2007. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-7792.

Texto completo da fonte
Resumo:

I den här uppsatsen undersöks Herr Ivan, en av de tre Eufemiavisorna, med syfte att utröna vilka lexikala skillnader det finns i arvorden mellan de tre svenska och två danska handskrifterna av romanen som finns bevarade från 1400-talet, kallade A–C resp. E–F. Det excerperade materialet består av de arvord som enligt Erik Noreens kritiska utgåva avviker i E–F i förhållande till A–C, med morfologiska och ortofonologiska skillnader borträknade. Vissa gränsfall diskuteras dock. Undersökningen tar upp ett axplock av de utbyten som bedömts som mest relevanta i fråga om mängd, ändringsfrekvens och sammanfall med det nutida ordförrådet i båda språken. Orden i materialet delas upp i ordklasser, och både antalet belägg och lexem har räknats. Materialet visar ingen stor skillnad mellan språken, men det finns dock tendenser till att de danska handskrifternas ordförråd ligger närmare det nutida än vad de svenska gör.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
Mais fontes

Livros sobre o assunto "Danskhed"

1

Plesner, Nadia. Danskhed. København, Danmark: Forlaget Aftryk, 2022.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

Knap, Torben Fledelius, e Jacob Pindstrup. Hvad er så danskhed? Højbjerg]: Hovedland, 2005.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

Henrik, Koudal Jens, e Dansk folkemindesamling, eds. Musik og danskhed: Fem faglige bidrag til debatten om nationalitet. Kbh: C.A. Reitzel, 2005.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
4

Winther, Jens. Digteren og partiformanden: Samtaler mellem Henrik Nordbrandt og Pia Kjærsgaard. 2a ed. Kbh.]: Gyldendal, 2006.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
5

Simonsen, Henrik Bredmose. Kampen om danskheden: Tro og nationalitet i de danske kirkesamfund i Amerika. Århus: Aarhus universitetsforlag, 1990.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
6

Morbech, Finn. Danske standure og danske urmagere. Høng [Denmark]: Forlaget Sct. Eligius, 1999.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
7

Heiberg, Steffen. Danske portrætter. [København]: Aschehoug, 2003.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
8

Kristiansen, Kristian. Danske øgenavne. København: Det Ny Lademann, 1991.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
9

Røder, Allan. Danske talemåder. København: Gad, 1998.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
10

Ortmann, Jytte. Danske museer. [Tølløse]: Herluf Stokholm, 1988.

Encontre o texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
Mais fontes

Capítulos de livros sobre o assunto "Danskhed"

1

"Kampe om danskhed". In Den første ghetto, 73–94. Aarhus University Press, 2021. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmptp.7.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

"Dansker, n." In Oxford English Dictionary. 3a ed. Oxford University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.1093/oed/8338993982.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

"Holger Danske". In Stories and Tales, 163–67. Routledge, 2003. http://dx.doi.org/10.4324/9780203361788-23.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
4

"Danske nonneklostre". In Asmild Kirke og Kloster, 91–120. Aarhus University Press, 2021. http://dx.doi.org/10.2307/jj.423449.8.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
5

Dahl, Per. "Danske forfattermuseer". In Museologi mellem fagene, 29–52. Aarhus University Press, 2021. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmp08.4.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
6

"DANSKE FORTÆLLINGER". In Når musikken fortæller, 125–56. Aarhus University Press, 2021. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmqz7.9.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
7

"Danske drømme". In Danske amerikanere, 31–64. Aarhus University Press, 2020. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmtv4.5.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
8

"DANSKE BILLEDER". In Danmark, 6–14. Aarhus University Press, 2013. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r48zd.3.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
9

"Danske hovedresultater". In Danske elevers læsekompetence i 4. klasse, 47–85. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.3850481.7.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
10

BENGTSSON, METTE, SINE N. JUST, JENS E. KJELDSEN e LISA S. VILLADSEN. "[Introduction]". In Danske taler, 145–49. Aarhus University Press, 2020. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmqm2.11.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

Relatórios de organizações sobre o assunto "Danskhed"

1

Jespersen, Anna, e Míša Hejná. ”Vokalhelvedet”: hvor svær er dansk udtale, og hvordan undervises der i udtale for andetsprogstalere? Aarhus University Library, 2021. http://dx.doi.org/10.7146/aul.427.

Texto completo da fonte
Resumo:
Det danske sprog anses af mange lørnere som svært at lære, og især anses det som svært at blive flydende i. Dette bliver ofte tilskrevet den svære danske udtale. Artiklen her viser, at sprogskolernes håndtering af udtaleundervisning kan bidrage til voksne andetsprogstaleres udtaleproblemer. Her undersøges voksne lørneres og underviseres iagttagelser omkring det svære danske sprog, og undervisningen af det. I denne undersøgelse inddrages en analyse af undervisningsmateriale brugt ved voksenundervisning i dansk som andetsprog, og en diskussion af danskeksamener for andetsprogstalere. Vores resultater indikerer at udtale, og især vokaler, anses af både lørnere og undervisere som særligt svære at mestre. Samtidig undervises der ifølge vores informanter ikke nok i vokaludtale på de danske sprogskoler. Selvom de to informantgrupper generelt er relativt enige er især mængden af undervisning i udtale et kontrastpunkt mellem lørnere og undervisere. Vi diskuterer denne forskel, samt betydningen af meget lidt undervisningsmateriale der fokuserer på udtale efter DU-modul 1, og et manglende fokus på udtale i danskeksamenerne.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
2

Thomsen, Rie, Charlotte Mathiassen e Bjarne Wahlgren. Vejledning og kompetenceafklaring i danske fængsler ‐ eksempler og anbefalinger. Aarhus University, 2013. http://dx.doi.org/10.7146/aul.57.56.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
3

Bundsgaard, Jeppe, e Morten Rasmus Puck. Nationale test: Danske lærere og skolelederes brug, holdninger og viden. Aarhus University Library, 2016. http://dx.doi.org/10.7146/aul.145.124.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
4

Kühle, Lene, e Malik Larsen. Moskeér i Danmark II: En ny kortlægning af danske moskeér og muslimske bedesteder. Aarhus University Library, 2017. http://dx.doi.org/10.7146/aul.239.171.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
5

Mathiassen, Charlotte. Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler: ‐ Erfaringer med kvinders og mænds fælles afsoning. Aarhus University, 2011. http://dx.doi.org/10.7146/aul.64.63.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
6

Breiting, Søren, e Karsten Schnack. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i danske skoler: Erfaringer fra de første TUBU–skoler i Tiåret for UBU. Aarhus University, 2009. http://dx.doi.org/10.7146/aul.79.73.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
7

Bundsgaard, Jeppe. Rapport om data i danske læremidler: Survey blandt læremiddelproducenter i ”Udviklingsprojekt om data om elevernes læring og progression”. Aarhus University Library, 2017. http://dx.doi.org/10.7146/aul.194.141.

Texto completo da fonte
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
8

Petersen, Kirsten Elisa. Danske daginstitutioners indsatser og disses betydninger for pædagogisk personale, børn og familier under COVID-19 pandemien 2020/2021. Aarhus University Library, 2021. http://dx.doi.org/10.7146/aul.420.

Texto completo da fonte
Resumo:
Denne rapport præsenterer en række centrale resultater af et forskningsprojekt med fokus på daginstitutioners indsatser og betydning for pædagogisk personale, børn og familier under COVID-19 pandemien i Danmark. Forskningsprojektet har indsamlet data i perioden april 2020 til august 2020, og særligt i perioden fra midt april til juni, hvor alle landets daginstitutioner genåbnede efter cirka en måneds nedlukning af landets offentlige institutioner som følge af regeringens retningslinjer. Der er ligeledes indsamlet data i perioden august til oktober 2020, og igen i perioden januar til februar 2021. Der er således tale om tre empiriske nedslag hen over cirka et år af pandemiens forløb i relation til daginstitutionsledere og pædagogisk personale i landets daginstitutioner. De data, der ligger til grund for denne rapport, omfatter en spørgeskemaundersøgelse rettet mod daginstitutionsledere og en spørgeskemaundersøgelse rettet mod pædagogisk personale i daginstitutioner, geografisk fordelt over hele landet. Fælles for spørgeskemaundersøgelserne er et fokus på at udforske, hvordan daginstitutioner har arbejdet under COVID-19 pandemien, dels under selve nedlukningen i marts-april, hvor flere af landets daginstitutioner har fungeret som nødpasning, særligt for forældre med kritiske samfundsfunktioner, og dels under genåbningsfaserne, der officielt blev påbegyndt i midten af april og især har forløbet hen over forår og tidlig sommer 2020. Derudover er der ad to omgange foretaget en række forskningsinterview med daginstitutionsledere. I første omgang blev der foretaget 10 forskningsinterview i perioden august til november 2020, og i anden omgang er der foretaget 8 forskningsinterview med daginstitutionsledere fordelt på landets daginstitutioner omfattende perioden januar til februar 2021. Formålet med dette forskningsprojekt har været at kortlægge og udforske, hvordan daginstitutionsledere og pædagogisk personale i en række danske daginstitutioner for 0-6-årige børn løfter den store samfundsmæssige udfordring at håndtere COVID-19 pandemien på landets daginstitutioner.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
9

Brandt Djupdræt, Martin, e Louise Ejgod Hansen. Hvem er museumsbrugerne? Og hvilke forskelle er der på hyppige, mindre hyppige og sjældne museumsbrugeres brug og holdning til museer? Aarhus University, julho de 2024. http://dx.doi.org/10.7146/aul.528.

Texto completo da fonte
Resumo:
Museer er en meget brugt fritidsaktivitet, og der har i de sidste 20 år været et øget fokus på at udvikle museernes tilbud. I samme periode har antallet af besøgende på danske museer også været jævnt stigende. Men vi ved stadig ikke helt, hvorfor nogen går mere på museum end andre. Denne rapport handler om brugen af museer, og om der i brugen er forskelle i forhold til, om man er en flittig gæst, eller om det er lang tid siden, turen er gået til et museum. Bag projektet står Den Gamle By i samarbejde med Moesgaard Museum, ARoS, KØN – Museum for kønnenes kulturhistorie og Naturhistorisk Museum i Aarhus samt Copenhagen Business School og Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet. Projektet blev finansieret af de deltagende museer og gennem støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
10

Petersen, Karen Bjerg, e Frans Ørsted Andersen. Fulton-projektet. Forskningsrapport. Aarhus University Library, 2021. http://dx.doi.org/10.7146/aul.424.

Texto completo da fonte
Resumo:
Denne rapport, hvis målgruppe er den brede offentlighed med et særligt blik for personale i det pædagogiske område, gør rede for Fulton følgeforskningen og dens resultater i perioden fra 2017 til 2021. Selve Fulton-projektet blev igangsat i 2017 som et samarbejde mellem Fulton Fonden, Esbjerg Kommune og Lauritzen Fonden med henblik på at give udsatte unge i Esbjerg Kommune en mulighed for at komme ud af deres daglige omgivelser og problemstillinger ved at få et ophold på skonnerten Fulton og indgå i skibets daglige aktiviteter. Hensigten med Fulton-projektet er først og fremmest at få udsatte unge i Esbjerg Kommune ”tilbage på ret køl”. Afhængig af den enkelte unges forudsætninger, har de unge gennem kortere og/eller længevarende ophold på skonnerten Fulton skullet indgå på lige fod med skipper og den øvrige besætning i de daglige aktiviteter, der er forbundet med skonnerten Fultons sejladser i de danske farvande. Dette skal dog ses i sammenhæng med at Fulton samtidig afspejler den klassiske hierarkiske kultur, der altid har været på sejlskibe, og som kan ses som nødvendig for at skibet overhovedet kan sejle sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.
Você também pode estar interessado nas extensas listas de trabalhos sobre o assunto "Danskhed":
Artigos de revistas Teses / dissertações Livros
Oferecemos descontos em todos os planos premium para autores cujas obras estão incluídas em seleções literárias temáticas. Contate-nos para obter um código promocional único!

Vá para a bibliografia