Artigos de revistas: "Adfærd"

1

Olesen, Finn. "Idealiseret økonomisk adfærd". Tidsskrift for samfunnsforskning 50, n.º 03 (13 de outubro de 2009): 349–60. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2009-03-04.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

2

Hermann, Helle. "Kommunikativ adfærd i virksomhedsrepræsentationer". HERMES - Journal of Language and Communication in Business 14, n.º 27 (27 de fevereiro de 2017): 139. http://dx.doi.org/10.7146/hjlcb.v14i27.25651.

Texto completo da fonte

Resumo:

This article presents the results of an empirical pilot-study of Danish and French company presentations. The aim of the study is to establish how human relations manifest themselves in the linguistic surface.The results are divided into horizontal (Distance) and vertical (Authority) relations. The study is based on the concepts of Face and Facework and through a systematization of the chosen Facework strategies differences between Danish and French communicative behavior are shown. The Danish companies appear to have a communicative profile indicating a wish to establish close relations with the reader and a greater need of selfpraise than the French companies.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

3

Jørgensen, Frederik Juhl, e Michael Bang Petersen. "Smittebeskyttende adfærd under anden bølge af covid-19 pandemien i Danmark". Politica 54, n.º 4 (30 de novembro de 2022): 343–63. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v54i4.134832.

Texto completo da fonte

Resumo:

Et afgørende fokus under covid-19-pandemien har været på at motivere omfattende adfærdsændringer i befolkningen. I denne artikel undersøger vi, hvilke psykologiske faktorer der var mest afgørende for danskernes adfærd under anden bølge af pandemien. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er repræsentativ for den voksne danske befolkning, viser vi, at folk, der (1) oplever coronavirusset som en personlig trussel, (2) oplever, at en ændret adfærd gør en forskel (”responseffektivitet”), (3) oplever, at en ændret adfærd ikke har høje omkostninger (”responsomkostninger”), samt (4) har høj institutionel tillid, er mere tilbøjelige til at agere i overensstemmelse med de smittebeskyttende adfærdsråd. Samtidig viser vi, at faktorerne (2)-(4) neutraliserer sammenhængen mellem trusselsfølelsen og den smittebeskyttende adfærd. Dermed anviser vi en potentiel vej til at fremme adfærdsændringer under en krise, der går udenom den frygt.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

4

Andersen, Gregers. "Antropocæn og automatiseringen af adfærd". K&K - Kultur og Klasse 48, n.º 129 (4 de agosto de 2020): 141–58. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v48i129.121482.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

5

Vestergaard, Camilla Beck, e Carsten René Jørgensen. "Selvskadende adfærd på sociale medier". Psyke & Logos 37, n.º 2 (7 de março de 2017): 60–77. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v37i2.25683.

Texto completo da fonte

Resumo:

Traditionally non-suicidal self-injury has been seen as shameful behavior and those suffering from it have concealed it from their surrounding environment. There is a tendency that is growing amongst adolescents with non-suicidal self-injury behavior, in particular adolescent girls, who are now sharing graphic pictures of their non-suicidal self-injurieson social media platforms such as Instagram. This article investigates the psychological mechanisms, which lie behind this phenomenon. This is done within a clinical group of adolescents with non-suicidal self-injury behavior. It is suggested that these social media platforms help the adolescents to create a meaningful identity and to enter into meaningfulrelations with other like-minded people. It is therefore considered important to understand the social medias and their impact on the adolescents’ process of building their identity and relations with others, when one is dealing with non-suicidal self-injury.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

6

Nyholt, Niels. "Politisk adfærd langt fra Slotsholmen". Samfundsøkonomen 2023, n.º 1 (10 de janeiro de 2023): 8–23. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2023i1.135520.

Texto completo da fonte

Resumo:

Over de seneste 20 år er opbakningen til højrepopulistiske partier polariseret på tværs af land og by. Det gælder også i Danmark, hvor vi har set fremkomsten af ”Det gule Danmark”. Men hvad motiverer dette skift i stemmeadfærden? I denne artikel beskriver jeg de geografiske forskelle i opbakningen til højrepopulistiske partier i Danmark og præsenterer de centrale forklaringsmodeller fra den internationale litteratur. Jeg finder at polariseringen delvist kan tilskrives ændringer i, hvor folk bosætter sig, men også kontekstuelle forhold, som har medført fremkomsten af en landlig bevidsthed, hvor folk føler sig økonomisk-, værdimæssigt- og politisk marginaliseret.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

7

Hyldegaard, Jette. "Gruppemedlemmers informationsadfærd : En undersøgelse af Kuhlthau’s informationssøgeproces-model". Dansk Biblioteksforskning 3, n.º 2 (27 de outubro de 2007): 45–59. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v3i2.97541.

Texto completo da fonte

Resumo:

På baggrund af to længerevarende case-studier af gruppemedlemmers adfærd i forbindelse med udarbejdelsen af en projektopgave, undersøges det hvorvidt gruppe-medlemmers informationsadfærd afviger fra den individuelle informationssøgers adfærd i Carol Kuhlthau’s ISP (Information Search Process)- model, samt hvordan denne adfærd relaterer sig til personlige, sociale og kontekstuelle faktorer. En række kvalitative metoder har bidraget til at udforske, belyse og besvare undersøgelsens forskningsspørgsmål. Flere ligheder blev fundet i forhold til ISP-modellen, men også mange forskelle, som viste sig at være relateret til kontekstuelle, sociale og personlige faktorer. Grupper udgør ikke én kognitiv enhed, men består af medlemmer med forskellig adfærd, som dynamisk interagerer mellem et gruppe- og et individniveau – samt mellem de undersøgte faktorer. En udvidelse af Kuhlthau’s model med fokus på gruppemedlemmer præsenteres, GMIC-modellen (Group Member in Context), og det konkluderes at akademisk opgave- og problemløsning må antages at være endnu mere kompleks når den udføres i en gruppebaseret sammenhæng. Undersøgelsens implikationer for fremtidig forskning og praksis præsenteres afslutningsvis.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

8

Bøgh Andersen, Lotte, e Søren Serritzlew. "Køn, public service motivation og adfærd". Politica 42, n.º 4 (1 de janeiro de 2010): 397–414. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v42i4.69800.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

9

Nielsen, Bent. "Clozapins virkning på impulsiv og aggressiv adfærd". Nordic Journal of Psychiatry 51, sup40 (janeiro de 1998): 49–52. http://dx.doi.org/10.1080/08039488.1998.11884452.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

10

Mirdal, Gretty. "OM OPLEVELSEN AF DE ANDRES LIDELSER. Tiltrædelsesforelæsning". Psyke & Logos 22, n.º 1 (31 de julho de 2001): 13. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8512.

Texto completo da fonte

Resumo:

Titlen på dette omskrevne foredrag er inspireret af Franz Froms klassiske værk, »Om oplevelsen af andres adfærd«, hvori From bemærker, at vi er tilbøjelige til at give andre mennesker skylden, når vi ikke forstår dem, eller når deres adfærd ikke svarer til vore forventninger. Denne iagttagelse sættes i relation til vurderingen af psykopatologi i den transkulturelle kliniske praksis, og mere specifikt i relation til anvendelsen af det internationale diagnostiske system, DSM-IV. Den implicitte ethnocentriske slagside af denne og lignende diagnosticeringsmetoder diskuteres i lyset af forfatterens eget arbejde med indvandrere og flygtninge i Danmark.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

11

Sløk-Andersen, Beate. "En tvivlsom håndtering af krænkende adfærd i Forsvaret". Tidsskrift for Arbejdsliv 22, n.º 2 (7 de agosto de 2020): 60–66. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121521.

Texto completo da fonte

Resumo:

Over de sidste par år er der via medierne fremkommet eksempler på seksuelle krænkelser og kønskrænkende adfærd i det danske forsvar. Trods en indledende uforståenhed over for historierne om kvinder, der var blevet fotograferet nøgne, befamlet og havde modtaget seksuelle tilbud, iværksatte Forsvarsministeriet i 2019 en undersøgelse af problemet. Denne blev efterfulgt af en forebyggende kampagne under overskriften ”Respekt for hinanden”. Spørgsmålet er dog, om man herved fi k løst problemet. På baggrund af et etnografi sk feltarbejde i netop det danske forsvar kastes der i denne kronik et kritisk blik på, hvordan Forsvaret har håndteret sagerne om krænkende adfærd, og der argumenteres for en større opmærksomhed på de modsatrettede forventninger, der gør det svært for soldaterne at navigere i situationer, hvor grænser bliver overskredet.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

12

Björneborn, Lennart. "Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek". Dansk Biblioteksforskning 4, n.º 2 (27 de outubro de 2008): 43–56. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v4i2.97519.

Texto completo da fonte

Resumo:

I en eksplorativ undersøgelse blev der gennem 10 måneder i 2006 observeret og interviewet biblioteksbrugere på Københavns Hovedbibliotek og det nybyggede filialbibliotek i Vanløse. De to folkebiblioteker blev valgt for at supplere hinanden i relation til størrelse, indretning og brugersammensætning. De to overordnede forskningsspørgsmål i undersøgelsen var, hvilke typer informationsadfærd brugere benytter sig af til at finde materialer i fysiske biblioteksrum, samt hvilke faktorer i fysiske biblioteksrum, der kan påvirke muligheder for serendipitet, dvs. uplanlagte fund. Det overordnede formål med undersøgelsen var at udvikle modeller for samspillet mellem brugeres informationsadfærd og bibliotekets fysiske ’brugergrænseflader’. Ud fra observationer, interviews og tænke-højt-sessioner med brugere blev der lavet en model for, hvordan brugere finder materialer ved forskellige kombinationer af konvergent (målrettet) adfærd og divergent (eksplorativ) adfærd. Undersøgelsen viser, hvor sammensat og situationelt betinget brugernes hverdagspraksis kan være i biblioteket, og hvordan konvergent og divergent brugeradfærd kan påvirke og afløse hinanden ved samme biblioteksbesøg. Brugernes hverdagspraksis indbefatter bl.a. forskellige former for cross-over-adfærd og indirekte bruger- til-bruger-formidling. Identificerede serendipitetsfaktorer i det fysiske bibliotek inkluderer uhindret adgang, diversitet, eksponering, kontraster, markører, uperfekte sprækker, krydskontakter, ’multi-reachability’ (mange adgangsveje), ’explorability’ og ’stopability’.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

13

Nielsen, Bent. "Antipsykotikas indflydelse på suicidal adfærd blandt skizofrene patienter". Nordic Journal of Psychiatry 51, sup40 (janeiro de 1998): 39–47. http://dx.doi.org/10.1080/08039488.1998.11884451.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

14

Møhl, Bo. "AT SKÆRE SMERTEN BORT - om cutting som drug". Psyke & Logos 26, n.º 1 (31 de julho de 2005): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i1.8209.

Texto completo da fonte

Resumo:

I de senere år er forekomsten af selvmutilerende adfærd og særligt cutting – det at skære sig selv med barberblad, kniv, glasskår eller lignende – steget meget. Specielt blandt yngre kvinder ses en udvikling, der starter med en impulsiv selvmutilerende handling, der gentages, og efterhånden bliver cutting den anvendte metode til at dulme en indre smerte. Nogle patienter udvikler en massiv afhængighed med craving, toleranceøgning, abstinenssymptomer ved hurtig seponering, samt recidivrisiko i et forløb, der ligner afhængighedssyndromer, som vi kender fra alkohol- og medicinmisbrug. Artiklen beskriver indledningsvis selvmutilerende adfærd som kulturel praksis og som psykopatologisk fænomen. Herefter gennemgås prevalensundersøgelser, og derefter undersøges den psykiske funktion af cutting. Endelig slutter artiklen med en gennemgang af henholdsvis psykologiske og biologiske teorier om udvikling af cutting-afhængighed.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

15

Linnet, Jakob. "Heterogeneity in addiction: When similarity makes a difference". Psyke & Logos 26, n.º 1 (31 de julho de 2005): 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i1.8205.

Texto completo da fonte

Resumo:

Denne artikel fokuserer på heterogenitetsforholdet i sensationssøgende adfærd. Sensationssøgning er et begreb, som er omgærdet med megen interesse, men som også er kontroversielt i litteraturen. I denne artikel vil jeg anvende eksempler fra ludomaniforskningen til at belyse den heterogene kompleksitet inden for afhængighedstilstandene, samt belyse aspekter af begrebet sensationssøgning. Først introduceres begrebet sensationssøgning med særlig vægt på ludomani. Derefter præsenteres tre nylige eller igangværende studier af sensationssøgning inden for ludomani: 1.) en klinisk undersøgelse af over 300 behandlingssøgende ludomaner, 2.) en neurovidenskablig undersøgelse af sammenhængen mellem sensationssøgning og bindingspotentialet af neurotransmitterstoffet dopamin i hjernen, og 3.) en neuro-kognitiv undersøgelse af sensationssøgning og beslutningsprocesser i spillesituationer blandt ludomane og ikke-ludomane. Endelig diskuteres interaktionen mellem sensationssøgende adfærd og bio-psyko-sociale faktorers betydning for heterogenitetsspørgsmålet inden for ludomani og andre afhængighedstilstande.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

16

Zølner, Lilian. "Unges selvskadende adfærd - 2000-2015 og muligheder for forebyggelse". Psyke & Logos 37, n.º 2 (7 de março de 2017): 31–46. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v37i2.25681.

Texto completo da fonte

Resumo:

Suicide, attempted suicide and self-harming behaviour among adolescents has been debated since 2000. Unfortunately, no significant decline in suicide rates has been documented since 2007; neither has there been a notable fall in the attempted suicide rates among adolescents aged 10-19. The number of adolescents who commit self-harm has risen since 2001. This development challenges research to shift focus from risk factors in order to gain knowledge on circumstances that prevent and protect adolescents against serious suicideideation and suicide attempts. All adults may contribute to inspire hope and spirit among adolescents. This does not mean that adults must cater to the adolescent’s every wish and expectations. It means thatadults must encourage the adolescent to endure those sorrows, losses, defeats and injustices that life dishes out when we least expect it.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

17

Kærgård, Niels. "Markederne, økonomerne og moralen". Samfundsøkonomen 2014, n.º 3 (1 de janeiro de 2014): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2014i3.140800.

Texto completo da fonte

Resumo:

I artiklen diskuteres styringen af samfundet, og det understreges, at moral, etik, religion og traditioner har en vigtig plads i regulering af borgernes adfærd, og at denne funktion langtfra altid kan erstattes af markedsstyring og økonomiske incitamenter.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

18

Sønderstrup-Andersen, Eva. "Personas : En domæneanalytisk tilgang". Dansk Biblioteksforskning 3, n.º 2 (27 de outubro de 2007): 61–75. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v3i2.97542.

Texto completo da fonte

Resumo:

Denne artikel refererer til en pilotundersøgelse udarbejdet med det formål, at afdække muligheden for at anvende en domæneanalyse til udvikling af en personas samt at undersøge, på hvilken måde en personas kan indgå som redskab ved systemudvikling og -evaluering. Genstandsfeltet for undersøgelsen er paradigmet evidensbaseret medicin. Som resultat findes, at det er muligt at opbygge en personas på baggrund af denne metode, da det har vist sig muligt at identificere og definere personas behov og adfærd vha. domæneanalysen. Af oplysninger af mere faktuel karakter har det været nødvendigt at inddrage mere generelle statistiske oplysninger. Det vurderes på baggrund af ekstern evaluering, at den frembragte personas fremstår troværdig. Endvidere findes, at den udviklede personas i forhold til behov og adfærd, kan indgå som et berigende værktøj ved alle faser af systemudvikling, da domæneanalysen har gjort det muligt at definere brugergruppens prioritering i forhold til informationsbehov, søgeadfærd, relevanskriterier og begrebsforståelse. Dertil har domæneanalysen gjort det muligt at opregne en serie af domænespecifikke videnskabelige tidsskrifter.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

19

Veng, Adam, Sandra Lori Petersen e Thea-Maria Sørensen. "Kalibrering af nabostøj: Kunsten at finde en fælles standard". Økonomi & Politik 94, n.º 1 (29 de abril de 2021): 72–82. http://dx.doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126068.

Texto completo da fonte

Resumo:

Denne artikel baserer sig på antropologisk interventionsforskning blandt beboere i en etagebygning med nabostøjsproblemer. Den illustrerer, hvordan udbredelsen af nabostøjsproblemer i Danmark knytter sig til hjemmets særlige betydning som et sted for dyrkelsen af egne, private, ”indre” værdier og som et værn mod offentlighedens ”ydre.” Dette ”indre” fungerer ofte som beboeres standard for, hvordan deres naboers lydskabende adfærd bør justeres. I en sådan ”kalibrering” udvikler nabostøj sig ofte til nabokonflikt. I vores intervention undersøger vi mulige tilgange til at håndtere sådanne konflikter ved at give beboerne byggeteknisk viden om lydisoleringen i deres ejendom samt at facilitere, at de sammen lytter til lyde fra nabolejlighederne. I forflytningen af nabostøj fra problematisk, udefrakommende adfærd til et bygningsmaterielt forhold viser vi, at mens visse beboere fortsætter deres kalibrering i henholdtil egne, indre standarder, åbner andre beboere op for at ”re-kalibrere” deres håndtering af nabostøj i henhold til bygningens lydisolerende kvaliteter som en fælles, ydre standard.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

20

Petersen, Michael Bang, e Alexander Bor. "Had i politiske debatter online og offline: Hvem står for hadet – og hvem rammer hadet?" Politica 54, n.º 2 (4 de maio de 2022): 111–28. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v54i2.132520.

Texto completo da fonte

Resumo:

Hadefuld adfærd på de sociale medier i forbindelse med eksempelvis politiske diskussioner anses for et stigende samfundsproblem. I denne artikel spørger vi: Hvem er udøverne af det politiske had på internettet – og hvem er ofrene? Og er udøverne af og ofrene for had anderledes på internettet end udenfor internettet? Analyserne viser, at de personer, som optræder hadefuldt og rammes af had i forbindelse med politiske diskussioner, i høj grad er de samme både online og offline. Aggressiv adfærd er generelt mere udbredt blandt unge mænd, og analyserne viser, at det også først og fremmest er unge mænd, der optræder hadefuldt både online og offline. I overensstemmelse med viden om aggression generelt retter hadet sig også først og fremmest mod andre unge mænd. Internethad ser således ikke ud til at være en særlig form for had eller aggressivitet. De, der er aggressive offline, er også aggressive online, og de går efter de samme ofre begge steder.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

21

Andersen, Elisabeth Muth, Gitte Rasmussen e Elisabeth Dalby Kristiansen. "”Hvad må vi så gøre?”: Repetitive spørgsmål og adfærdsregulerende responser i interaktion med en person med demens". NyS, Nydanske Sprogstudier, n.º 54 (28 de maio de 2018): 33–63. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i54.98689.

Texto completo da fonte

Resumo:

Denne artikel præsenterer et studie af en type af gentagende adfærd, nemlig forskellige varianter af spørgsmålet: ”Hvad må vi så gøre?”. Spørgsmålet stilles af den samme demente borger gentagne gange i løbet af en eftermiddag i fællesrummet på et plejehjem i samspil med plejepersonale og besøgende. Studiet baseres på data i form af feltnoter samt videooptagelser af interaktioner der foregår i et fællesrum på et demensafsnit på et dansk plejehjem over en periode på i alt 9 måneder. Vi bruger etnometodologisk konversationsanalyse (EMCA) til at undersøge hvordan borgeren selv forsøger at løse sproglige, kognitive og sociale udfordringer ved at tage initiativ til handling med denne spørgsmålstype, og hvordan dette initiativ bliver responderet på af plejepersonale og besøgende. Derigennem peger vi på hvordan gentagende adfærd ikke nødvendigvis blot skal ses som et sygdomstegn der måtte kalde på såkaldte adfærdsregulerende responser fra omgivelserne, men som borgerens brug af sine tilbageværende ressourcer til at udføre forskelligartede handlinger i disse kontekster.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

22

Hansen, Kristina Jessen. "Følelser i politik: en ny tilgang til at forstå politisk adfærd". Politica 54, n.º 1 (1 de fevereiro de 2022): 23–43. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v54i1.130591.

Texto completo da fonte

Resumo:

Følelser bliver ofte anset for at være problematiske i et demokratisk samfund, hvor rationaliteten efter sigende bør råde. Men følelser er reelt uomgængelige i politik, fordi politik handler om mennesker, og følelser gennemsyrer al menneskelig beslutningstagning. Denne artikel giver en introduktion til forskningen i følelser i politik, der er inde i en hastig udvikling i disse år. Artiklen behandler, hvad følelser er, og giver et overblik over en række specifikke følelsers funktioner, eksempelvis vrede, medfølelse og frygt, samt deres konsekvenser for politisk adfærd. Med afsæt i seks udbredte misforståelser runder artiklen af med at opstille seks principper for, hvordan følelsers betydning for politik kan forstås.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

23

Sinding Poulsen, Peter, e Mads Christian Mikkelsen. "Valgsystemer og strategisk adfærd - et komparativt studie af tre skandinaviske valgsystemer". Politica 31, n.º 4 (1 de janeiro de 1999): 377. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v31i4.68334.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

24

Visholm, Steen, e Steen Visholm. "Uklare roller i postmoderne organisationer— om ledelse og selvstyrende grupper". Tidsskrift for Arbejdsliv 7, n.º 1 (1 de março de 2005): 27. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i1.108430.

Texto completo da fonte

Resumo:

I denne artikel tages udgangspunkt i en psykoanalytisk tilgang til forståelsen af lederes og ansattes reaktioner på uklare roller i forbindelse med teamorganisering. På baggrund af analysen af en case fra en dansk industrivirksomhed argumenteres i artiklen for, at psykoanalysen vil kunne bidrage til forståelsen af dynamikker mellem ansatte internt og mellem ansatte og ledelse, hvorved der fokuseres på ubevidste og irrationelle aspekter af adfærd i organisationer.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

25

Visholm, Steen, e Steen Visholm. "Uklare roller i postmoderne organisationer— om ledelse og selvstyrende grupper". Tidsskrift for Arbejdsliv 7, n.º 1 (1 de março de 2005): 27. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i1.108435.

Texto completo da fonte

Resumo:

I denne artikel tages udgangspunkt i en psykoanalytisk tilgang til forståelsen af lederes og ansattes reaktioner på uklare roller i forbindelse med teamorganisering. På baggrund af analysen af en case fra en dansk industrivirksomhed argumenteres i artiklen for, at psykoanalysen vil kunne bidrage til forståelsen af dynamikker mellem ansatte internt og mellem ansatte og ledelse, hvorved der fokuseres på ubevidste og irrationelle aspekter af adfærd i organisationer.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

26

Visholm, Steen, e Steen Visholm. "Uklare roller i postmoderne organisationer— om ledelse og selvstyrende grupper". Tidsskrift for Arbejdsliv 7, n.º 1 (1 de março de 2005): 27. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i1.108437.

Texto completo da fonte

Resumo:

I denne artikel tages udgangspunkt i en psykoanalytisk tilgang til forståelsen af lederes og ansattes reaktioner på uklare roller i forbindelse med teamorganisering. På baggrund af analysen af en case fra en dansk industrivirksomhed argumenteres i artiklen for, at psykoanalysen vil kunne bidrage til forståelsen af dynamikker mellem ansatte internt og mellem ansatte og ledelse, hvorved der fokuseres på ubevidste og irrationelle aspekter af adfærd i organisationer.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

27

Visholm, Steen, e Steen Visholm. "Uklare roller i postmoderne organisationer— om ledelse og selvstyrende grupper". Tidsskrift for Arbejdsliv 7, n.º 1 (1 de março de 2005): 27. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i1.108439.

Texto completo da fonte

Resumo:

I denne artikel tages udgangspunkt i en psykoanalytisk tilgang til forståelsen af lederes og ansattes reaktioner på uklare roller i forbindelse med teamorganisering. På baggrund af analysen af en case fra en dansk industrivirksomhed argumenteres i artiklen for, at psykoanalysen vil kunne bidrage til forståelsen af dynamikker mellem ansatte internt og mellem ansatte og ledelse, hvorved der fokuseres på ubevidste og irrationelle aspekter af adfærd i organisationer.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

28

Helder, Jørn. "Er jeg min broders vogter?" Samfundslederskab i Skandinavien 35, n.º 4 (5 de agosto de 2020): 308–28. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i4.6028.

Texto completo da fonte

Resumo:

I denne artikel tages Samfundslederskab bogstaveligt, idet det er Socialdemokratiet, der her er i centrum. Artiklen tager udgangspunkt i to forskellige cases, som begge har betydelige fællestræk i forhold til at vogte om demokratiet og den demokratiske dialog. Hovedtemaerne er Socialdemokratiets gradbøjning af demokratiet i perspektiv af deres magtfuldkommenhed, deres tillidsbrud, deres uetiske adfærd og en selvfremstilling, der efterlader en med spørgsmålet om, hvem de egentlig er – eller ønsker at være.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

29

Horsbøl, Anders, Pernille V. K. Andersen, Sandra Burri Hansen, Ellen Christiansen e Søren Lindhardt. "Samskabelse i grøn omstilling – nye roller og udfordringer for frontpersonalet". Forskning og Forandring 4, n.º 1 (14 de junho de 2021): 23–40. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v4.1996.

Texto completo da fonte

Resumo:

’Samskabelse’ er i de senere år blevet en strategisk tilgang for kommuner, som ønsker grøn omstilling i løsningen af opgaver i forbindelse med forsyning, affaldshåndtering osv. Samskabelse ses som et værktøj til at skabe adfærdsændringer hos borgerne samt en forstærket involvering af borgerne i det lokale demokrati. Samskabelsesstrategien kan imidlertid forekomme modsætningsfyldt: Borgerne skal frivilligt samarbejde med offentlige myndigheder om at udforme initiativer til ændret adfærd på områder, hvor borgerne almindeligvis oplever, at de har autonomi. Dette modsætningsfyldte forhold gør opgaven til en udfordring for frontpersonalet, som står med borgerkontakten. Artiklen præsenterer analyser af kommunikationen i et skandinavisk EU-finansieret projekt om ’samskabende grøn omstilling’ (SGO), hvor kommunalt frontpersonale i fire tilfælde (to i Danmark og to i Sverige) har arbejdet med samskabelse i deres lokalområde for at udvikle en fælles samskabelsesmetode til grøn omstilling. Vi har som klimakommunikationsforskere fulgt projektet og undervejs samarbejdet med frontpersonalet om metodeudviklingen. Vores analyse af deltagernes kommunikation viser, at kompetence til at lytte til borgerne samt tid til kollegial erfaringsudveksling er afgørende for frontpersonalets udvikling af kompetence til samskabelse. Derfor konkluderer vi, at såvel det politiske som det ledelsesmæssige niveau i kommunerne bør tilgodese disse elementer, når man vælger en samskabelsesstrategi i forbindelse med påvirkning af borgernes adfærd i forhold til den grønne omstilling.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

30

Møhl Schack, Clara. "Identitetskonstruktion på Facebook – en kvalitativ undersøgelse af unges brug af det sociale online -netværk Facebook". Psyke & Logos 31, n.º 1 (31 de julho de 2010): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i1.8454.

Texto completo da fonte

Resumo:

Det væsentlige fokus i denne artikel er unges selvpræsentation på Facebook, og hvorledes denne proces påvirker den enkeltes identitet. Goffmans klassiske teori får i denne sammenhæng fornyet mening i belysningen af identitetskonstruktion på Facebook og gør det muligt at tale om begrebet personal facebook front, der refererer til individets adfærd på Facebook, der adskiller sig fra vedkommendes offline adfærd, idet individet får en højere grad af kontrol over egne signaler. Denne øgede kontrol over sin fremtoning gør det muligt at konstruere en socialt ønskelig identitet, der indfanges med begrebet hopedfor-possible-selves (Marcus og Nuricus, 1986). Udviklingen af disse hoped-for-possible-selves kan illustreres ved et feedbacksystem, der beskriver en gensidig dynamik mellem individets selv-koncept og den identitet, der præsenteres på Facebook. Denne artikel afdækker begrebet hoped-for-possible-selves i en mindre begrebsafklarende kvalitativ undersøgelse af de personlige kvaliteter og personlighedstræk, der karakteriserer disse hoped-for-possible-selves. Endvidere undersøges det, hvordan Facebook kan forstås som en konkret kontekst, indenfor hvilken individet får en mulighed for at skabe og lege med særlige personlighedstræk. Denne proces kan forstås som en udvidelse af individers mulighed for at udvikle en socialt ønsket identitet, og på baggrund af dette kan man argumentere for en empowerment af personligheden.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

31

Melander, Preben. "Styring og lederskab er skabt af mennesker og rettet mod menneskers adfærd". Samfundslederskab i Skandinavien 36, n.º 5 (19 de outubro de 2021): 210–14. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i5.6403.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

32

Melander, Preben. "Styring og lederskab er skabt af mennekser og rettet mod menneskers adfærd". Samfundslederskab i Skandinavien 36, n.º 4 (11 de setembro de 2021): 169–70. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i4.6360.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

33

Nielsen, Peter, René Nesgaard Nielsen, Simon Grandjean Bamberger, Kirsten Fonager, Anker Lund Vinding, Anelia Larsen, Øyvind Omland e Pia Ryom. "Globaliseringsparat?" Tidsskrift for Arbejdsliv 13, n.º 3 (1 de setembro de 2011): 12–29. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i3.108889.

Texto completo da fonte

Resumo:

Globalisering har udviklet sig til et dominerende begreb, når danske virksomheders og medarbejderes betingelser og adfærd skal analyseres. Men hvordan kan virksomhederne håndtere globaliseringens øgede konkurrence samt omskiftelige teknologiske og markedsmæssige betingelser? Et svar på udfordringen kan være at styrke de interne humane og organisatoriske ressourcer. Denne artikel vil analytisk forfølge et sådant ressourcebaseret perspektiv og undersøger, hvorledes virksomheder og medarbejdere har udviklet deres ressourcer i løbet af de seneste 15 år.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

34

Nielbo, Kristoffer Laigaard. "Tid, betydning og ritualdynamik". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, n.º 56 (19 de agosto de 2011): 85. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i56.4212.

Texto completo da fonte

Resumo:

Udgangspunktet for denne artikel er brugen af ’fjerne faktorer’ i evolutionære tilgange til religion og ritualer, særligt gen-selektionismen. Artiklen argumenterer for, at evolutionsteori peger på nye muligheder for generalisering inden for religions- og ritualstudier, men at ’nære faktorer’ såsom betydning og oplevelse er vigtige for undersøgelsen af, hvordan kommunikativ og ritualiseret adfærd fungerer gennem tid. Til sidst bruges et etologisk feltstudie til at illustrere, hvordan ritualisering skaber saliente adfærdsfænomener, der igangsætter betydningsdannelse og frigør deltagerne fra deres umiddelbare adfærdsdispositioner.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

35

Christensen, Peter Holdt. "Hvornår bliver arbejdspladsens rum stuerene?" Tidsskrift for Arbejdsliv 16, n.º 2 (1 de junho de 2014): 79–81. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i2.108967.

Texto completo da fonte

Resumo:

Rum har stor indflydelse på vores arbejdsdag. Men inden for ledelsesdisciplinen er rum typisk udelukkende blevet overladt til arkitekter, hvilket der på mange måder er sund fornuft i. De har nemlig den faglige viden om bla. dimensionering og indretning af rum. De er dog ikke altid opmærksomme på, hvordan rum påvirker adfærd, hvilket kan føre til ubehagelig overraskelser, når det viser sig, at den nye bygning producerer stor utilfredshed med jobbet, eller at de nye lokaler ikke i tilstrækkelig grad understøtter samarbejde og videndeling.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

36

Larsen, Anne Sofie Trangeled, e Trine Øland. "Politi- og gadeplansarbejdets forebyggelsesprojekt med ’indvandreren’". Tidsskrift for Professionsstudier 12, n.º 22 (29 de março de 2016): 96–106. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v12i22.96811.

Texto completo da fonte

Resumo:

Tim er politibetjent og har igennem mange år lavet kriminalpræventivt arbejde. Han fortæller, at denne del af politiarbejdet har fået flere og flere økonomiske ressourcer gennem årene og tilmed er vokset i omfang internti politiet. Men han fortæller også omen mere omfattende faglig optur, hvor andre faggrupper som socialarbejdere og lærere ønsker at samarbejde med dem i kriminalpræventiv afdeling. Tim definerer kriminalitetsforebyggelse i modsætning til politiarbejdets ’brandslukningsopgaver’ og ydermere som det at arbejde med bekymrende adfærd generelt, samtidig med at ’indvandrergruppen’ er overrepræsenteret i arbejdet.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

37

Warming, Kenn, e Kenn Warming. ""Jeg vil lave noget, hvor jeg kan finde en livsglæde og føle, at jeg gør en forskel" — mænds motivationer for at vælge omsorgsarbejde". Tidsskrift for Arbejdsliv 13, n.º 2 (1 de junho de 2011): 42–58. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i2.108885.

Texto completo da fonte

Resumo:

Temaet for denne artikel er mænds bevæggrunde for at søge beskæftigelse i kvindedominerede omsorgsfag. Med afsæt i empiriske interviewdata illustrerer og dokumenterer artiklen, at et bevidst fravalg af traditionelle mandearbejdspladser samtidig medet ønske om at gøre en forskel og være i stand til at balancere familie- og arbejdsliv motiverer mænd til at vælge kønsutraditionelle karriereveje. Dette valg er dog ikke omkostningsfrit, idet mændenes kønsidentitet bringes i spil, og de afkræves forklaringer, som legitimerer denne atypiske adfærd, såfremt de vil undgå at 'tabe' maskulinitet og stadig opfattes som 'rigtige' mænd.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

38

Rasmussen, Preben Horsholt. "Fagidentitet og arbejdsmarkedsdeltagelse i et livsforløbsperspektiv". Tidsskrift for Arbejdsliv 20, n.º 1 (1 de março de 2018): 85–101. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v20i1.108199.

Texto completo da fonte

Resumo:

Denne artikel sætter fokus på, hvilke konsekvenser det får for faglærtes adfærd på arbejdsmarkedet, når de starter deres karriere med forskellig fagidentitet. I artiklen præsenteres udvalgte resultater fra et studie, hvor 32 faglærte er fulgt i en periode på godt 30 år – en undersøgelsesmetode, som bidrager med et nyt perspektiv. Der argumenteres for, at det er virksomhedspraktikken, der har den største indflydelse på dannelsen af fagidentitet, og det beskrives, hvordan identiteten spiller sammen med og influerer på den enkeltes karriereforløb. Hvordan tolkes livsforløbet af personerne, og hvad betyder forskelle i fagidentitet for arbejdsmarkedet?

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

39

Koch, Christian. "Kan man opstille adfærdsregler for offentlig debat?" MedieKultur: Journal of media and communication research 24, n.º 44 (23 de setembro de 2008): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1308.

Texto completo da fonte

Resumo:

Denne artikel slår til lyd for at vi har brug for adfærdsregler for offentlig debat. De skal ikke bestå i begrænsninger af ytringsfriheden og selvcensur, ikke i nedfældede bestemmelser eller organer til at håndhæve dem – men i skærpet refleksion, bevidsthed og diskussion om hvad der er rimelig adfærd i offentlig debat. Især blandt journalister, medie- og kommunikations-forskere og politiske kommentatorer kunne denne skærpede bevidsthed være ønskelig; den kunne f.eks. få dem til at være mere kritisk agtpågivende når politikere og andre personer med indflydelse offentligt diskuterer og besvarer spørgsmål.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

40

Jørgensen, Carsten René. "TILKNYTNINGSTEORETISK FUNDERET FORSTÅELSE AF PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER". Psyke & Logos 24, n.º 2 (31 de dezembro de 2003): 39. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i2.8644.

Texto completo da fonte

Resumo:

Indledningsvist foretages en historisk forankring af den aktuelle tilgang til personlighed og personlighedsforstyrrelse. Herefter tegnes konturerne af en tilknytningsteoretisk funderet forståelse af sværere borderline personlighedsforstyrrelser hos voksne. Disse forstyrrelser er oftest forbundet med ængsteligtambivalent og i nogle tilfælde med ængsteligt-undgående tilknytning, ligesom man ser alvorlige forstyrrelser i affektregulering, mentaliseringsevne og sociale kompetencer. Alt sammen problemområder der bidrager til disse patienters karakteristiske stabile ustabilitet, vanskeligheder i interpersonelle relationer og selvskadende adfærd. Afslutningsvis berøres de terapeutiske implikationer af tilknytningsteoriens væsentlige bidrag til forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelsen, herunder inddrages effektundersøgelser af tilknytningsfunderet psykoterapi af borderline personlighedsforstyrrelser

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

41

Hjorth, Frederik G. "Trump som issue-entreprenør". Samfundsøkonomen 2019, n.º 3 (13 de setembro de 2023): 31–40. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2019i3.140615.

Texto completo da fonte

Resumo:

Hvordan kunne Donald Trump trodse alle sine personlige svagheder som kandidat og vinde et flertal af valgmandsstemmerne i 2016? En del af forklaringen skal findes i betydningen af indvandring som politisk emne. Artiklen præsenterer teorien om ”issue entreprenørskab”, en proces, hvor en politiker promoverer et nyt emne på den politiske dagsorden og derigennem ændrer de konfliktlinjer, konkurrenter og vælgere agerer efter. Artiklen fremhæver derefter data om amerikanske vælgeres adfærd og holdninger, der understøtter tesen om Trump som issue-entreprenør. Afslutningsvis diskuterer artiklen implikationerne af tesen for Trumps fremtidige betydning for amerikansk politik.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

42

Bille-Brahe, Unni. "Langtidsvirkning af stigninger i forekomsten af suicidal adfærd Suicidal transmission blandt børn og unge". Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 45, n.º 3 (janeiro de 1991): 185–88. http://dx.doi.org/10.3109/08039489109103284.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

43

Rasmussen, Erik. "Partiernes adfærd ved den endelige afstemning om finansloven: Stilfærdig jordfæstelse af en parlamentarisk norm". Politica 21, n.º 2 (1 de janeiro de 1989): 165. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v21i2.69091.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

44

Scheuer, Jann. "Sproglig anerkendelse som ledelsesværktøj i MUS". Tidsskrift for Arbejdsliv 14, n.º 1 (1 de março de 2012): 26–40. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i1.108899.

Texto completo da fonte

Resumo:

Anerkendelse i ledelse er et af samtidens store dyr i åbenbaringen. Tanken er at anerkendelse er katalyserende, at medarbejderes potentialer og evner for problemløsning styrkes når de anerkendes for deres særlige indsats. Den tanke vil denne artikel ikke afvise, men den vil præsentere en mere polemisk tilgang. Gennem kvalitative analyser af lederes og medarbejderes kommunikative adfærd i konkrete samtaler, vil den demonstrere og argumentere for at fokus på anerkendelse ikke nødvendigvis understøtter samtaledeltageres løsning af problemer i arbejdet. Optagetheden af anerkendelse kan tværtimod føre til at samtaledeltagere gør strukturelle organisatoriske problemer til individuelle anliggender og skøjter hen over det faglige indhold.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

45

Feilitzen, Cecilia Von. "Medievold - børn og unge. En svensk vurdering af kulturministeriets rapport". MedieKultur: Journal of media and communication research 12, n.º 24 (2 de setembro de 1996): 3. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v12i24.1061.

Texto completo da fonte

Resumo:

Mediernes eventuelle betydning for voldelig adfærd hos børn og unge har i årtier været en varm sag. I begyndelsen af 1990´erne blussede denne diskussion op igen i Danmark, bl.a. på grund af nogle opsigtsvæk- kende drab og voldshandlinger begået mod børn af andre børn. Kultur- ministeriet nedsatte i 1994 et udvalg, der i en rapport skulle sammenfatte resultaterne af eksisterende forskning på området. Mediekultur har bedt Cecilia von Feilitzen, der gennem en årrække har arbejdet med medier/voldsproblematikken, om at anmelde og diskutere rapporten: Susanne Boe, red., Medievold - børn og unge. Kulturprofilen, Kulturmini- steriet, København 1995. Udvalgets formand: Birgitte Holm Sørensen.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

46

Dideriksen, Sofie, Simon Jørgensen, Annemari Munk Svendsen, Knud Ryom e Louise Kamuk Storm. "Ungdomstræneren som kulturel leder". Forum for Idræt 37, n.º 2 (10 de agosto de 2022): 14–37. http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v37i2.133745.

Texto completo da fonte

Resumo:

Formålet var at analysere, hvad der kendetegner tre ungdomstræneres praksis som kulturel ledelse, og at afprøve organisationspsykologen Edgar Scheins begrebsapparat som ramme. Data blev genereret gennem observationer og formelle interviews med trænerne. Cross-case analysen (Stake, 2006) viste bl.a., at trænerne skabte og opretholdt gruppekulturer gennem anerkendelse af bestemt adfærd og ved at fremhæve rollemodeller i gruppen. Opfattelsen af deres primære opgave og funktion som træner prægede også gruppekulturen. Scheins begrebsapparat var delvist brugbart til at analysere trænere som kulturelle ledere, men der er behov for at udvikle og kontekstualisere en undersøgelsesramme til studier af kulturel ledelse i unges idrætsmiljøer.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

47

Andersen, Claus Werner, Agnes Tassy e Maria Pedersen. "Det digitale Danmark – et statistisk portræt". Samfundsøkonomen, n.º 1 (25 de março de 2021): 11–25. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i1.125541.

Texto completo da fonte

Resumo:

I denne artikel tegner vi et statistisk portræt af det digitale Danmark baseret på statistik fra Energistyrelsen, Eurostat og Danmarks Statistik. De nyeste tal fra Eurostat er fra 2019, mens tallene fra Danmarks Statistik er fra 2020. Der kan derfor være forskel i perioderne, der indgår i artiklen. I det første afsnit belyses den digitale infrastruktur, der er grundstenen for et velfungerende digitalt samfund. For at udnytte de muligheder, en solid digital infrastruktur med hurtige internetforbindelser giver, er det en forudsætning, at befolkningen har de nødvendige digitale færdigheder. Det ses der nærmere på i det andet afsnit. Artiklens sidste afsnit omhandler befolkningens digitale adfærd.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

48

K. Bender, Patrick. "Social kognition i et udviklingsperspektiv: Theory of mind og emotionsforståelse". Psyke & Logos 40, n.º 2 (16 de dezembro de 2019): 169–88. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i2.117816.

Texto completo da fonte

Resumo:

Denne artikel har til formål at give en kort introduktion til social kognition ved at gennemgå nogle af hovedfundene inden for litteraturen om menneskers socialkognitive udvikling. Social kognition defineres som det at forstå menneskelige interaktioner og adfærd på basis af underliggende mentale og emotionelle tilstande. Med hovedvægt på adaptive sociale forhold illustreres vigtigheden af velfungerende socialkognitive færdigheder for børns udvikling. To centrale områder, nemlig Theory of Mind (ToM) og emotionsforståelse, introduceres og vigtige milepæle i udviklingen af disse evner opsummeres. Prominente teorier om udviklingen af social kognition bliver skitseret og diskuteret. Reviewet berører desuden kort forløberne til socialkognitive færdigheder i barndommen, atypisk udvikling for autistiske og døve børn samt udviklingen af avanceret social kognition i ungdomsårene og voksenalderen.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

49

Kristensen, Jens Erik, e Stefan Hermann. "KOMPETENCEUDVIKLING – PSYKOLOGISK INDERLIGGØRELSE PÅ DÅSEFORM?" Psyke & Logos 25, n.º 2 (31 de dezembro de 2004): 22. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i2.8683.

Texto completo da fonte

Resumo:

Artiklen forsøger at demonstrere, at kompetencebegrebet og kompetenceudvikling på forskellige samfundsfelter kan ses som konvergerende svar på globalisering som nye konkurrencevilkår og individualisering fortolket som almengørelsen af det dynamiske, fleksible og refleksive selv som senmoderne mønstersubjektivitet. Der gøres rede for, hvordan kompetencebegrebet og kompetenceudvikling på forskellige områder besvarer og udtrykker en individualisering, der er en inderliggørelse, en personalisering, der med kompetencebegrebet som oversættelseskode gøres alment kommunikerbar. Denne tendens gør traditionelle magtteoretiske koncepter som tvang/frihed, indre/ydre styring utilstrækkelige, da kompetenceudvikling snarere aftegner en ledelseskunst, hvor opførsel ledes gennem individuelle psykiske forhold som lyst, motivation, aspirationer, valg snarere end ydre styring af adfærd på trods og på tværs af individuel lyst, motivation mv.

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

50

Knudsen, Ann E. "Pæne piger og dumme drenge – Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år". Aktuel Nordisk Odontologi 37, n.º 01 (15 de abril de 2012): 235–48. http://dx.doi.org/10.18261/issn2058-7538-2012-01-15.

Texto completo da fonte

Estilos ABNT, Harvard, Vancouver, APA, etc.

Artigos de revistas sobre o tema "Adfærd"

Crie uma referência precisa em APA, MLA, Chicago, Harvard, e outros estilos