Artykuły w czasopismach na temat „Voksne børn”
Kliknij ten link, aby zobaczyć inne rodzaje publikacji na ten temat: Voksne børn.
Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych
Sprawdź 50 najlepszych artykułów w czasopismach naukowych na temat „Voksne børn”.
Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.
Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.
Przeglądaj artykuły w czasopismach z różnych dziedzin i twórz odpowiednie bibliografie.
1
Pedersen, Louisa Haugaard. "Da sandkassen kom til Danmark – sandet der gav legen plads i storbyen". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 36, nr 63 (17.09.2019): 14. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v36i63.115982.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel giver en historisk gennemgang af, hvordan og hvorfor den danske folkeskolelærer Hans Dragehjelm (1875-1948) introducerede Danmark for sandkassen i 1907. Artiklen bidrager særligt med en indsigt i hans pædagogiske forståelse og overvejelser om sandkassens betydning for byens børn og deres leg, som han fremlægger i sit første værk, Barnets leg i sandet fra 1909. Hans ambition var at bringe naturen ind til storbyen København ved at skabe børnevenlige rammer med sandlegepladser, som kunne rumme børns leg. Han argumenterede for, at alle børn nærede et stærkt behov for leg og syssel med materialer skabt af naturen selv og for leg i naturrige arealer som afgørende grundlag for at børn kunne vokse op og blive til sunde og fornuftige voksne. Han så leg som en helhedsorienteret læringsform, der udviklede både krop og psyke, hvilket bidrog positivt til børns naturlige modningsproces og opdragelse. Sand var særligt pædagogisk velegnet for alle børns legeudfoldelser, fordi sandleg understøttede et samspil mellem det enkelte barns hånd og ånd med et naturligt legetøjsmateriale, der hverken kunne gå i stykker eller var dyrt at anskaffe. Dragehjelms ambition var at give alle byens børn plads og mulighed for en sund opdragelse i samtidens voksende urbane landskaber ved hjælp af naturens legetøj: sand.
2
Schousboe, Ivy. "ET LIVSFORLØBSPERSPEKTIV PÅ LEG". Psyke & Logos 23, nr 2 (1.12.2002): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i2.8596.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Langt det meste af den udviklingspsykologiske forskning fokuserer på, hvordan børn er forskellige fra voksne og på, hvordan de skridt for skridt kommer til at ligne voksne mere og mere. Jeg antager, at det at fokusere så meget på forskelle leder til en for tynd beskrivelse af både børn og voksne. Derfor kan det være fordelagtigt at supplere det hyppigt anlagte forskelsperspektiv med et persistensperspektiv, der fremhæver, at nogle aspekter i udviklingen bliver ved med at eksistere i uændret form over tid. Jeg har forsøgt at anlægge et sådant perspektiv på »what if«-aspektet i børns fantasileg, en leg, som børnene kun kan lege, fordi de benytter sig af både konventionelle og alternative rationalitetsformer. Det bliver konkluderet, at der er grundlæggende ligheder mellem børn og voksne hvad angår rationalitetsformernes genese, stabilitet og funktioner, og at det kan give en bedre udviklingspsykologisk forståelse af alle aldersgrupper, hvis man er opmærksom på, at udvikling også har konservative træk.
3
Dahlgreen, Lillian Munk. "Barndom for voksne". K&K - Kultur og Klasse 22, nr 78 (27.04.1995): 168–76. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v22i78.20739.
Pełny tekst źródła
4
Jørgensen, Hanne Hede. "”Vi mødtes to gange.” Narrative møder med børn i et pædagogisk miljø". BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 36, nr 2 (11.10.2018): 61–73. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v36i2.2765.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel tager afsæt i forskerfortællinger om, hvordan børn i mødet med en fremmed forsker tager initiativ til at udforske relationen mellem os. Gennem en narrativ analyse undersøges hvad det er for fortællinger vi, børn og forsker, sammen skaber, når vi mødes. Med udgangspunkt i forskerfortællingerne undersøges hvordan børnehavens pædagogiske miljø kan forstås som kontekst for disse fortællinger. Analysen peger på, at vi ved at betragte hverdagslivet i daginstitutionen som et netværk af levede fortællinger, kan forstå samspillet mellem børn og pædagoger som et spørgsmål om ”plotmageri”, hvor børn er aktører på lige fod med voksne. Artiklen lægger op til en drøftelse af, hvordan børns status som plotmagere kan indgå som et børneperspektiv i såvel pædagogik som forskning.
5
Nielsen, Anne Maj. "»JEG VILLE ØNSKE JEG IKKE HAVDE SET DE BILLEDER MED VINDUERNE« – om børn, medier og demokrati". Psyke & Logos 27, nr 1 (31.07.2006): 33. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i1.8295.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Elektroniske medier indgår i menneskers hverdag med underholdning, oplysning og kommunikationsmuligheder, og adgang til disse medier kan betragtes som demokratisk og kvalificerende for demokratisk deltagelse. Medieforskningen karakteriserer børn og unge som mediekompetente. Samtidig problematiseres det i den offentlige debat, hvorvidt børn og unge skal have adgang til alle former for medieudbud, eller om de skal beskyttes mod bestemte former for mediepåvirkninger. I artiklen undersøges nogle af psykologiens bidrag til at forklare medieoplevelser og deres virkninger. Der gives eksempler på børns og voksnes oplevelser af nyhedsformidling og forklaringer af dem i et psykodynamisk, et kognitivt udviklingspsykologisk og et kultur- og diskurspsykologisk perspektiv. Disse forholdes til en del af medieforskningens fund om børns medieoplevelser. De tre psykologiske perspektiver karakteriseres som nogle, der fører til fokus på udsagnssproglige symbolfunktioner, og i artiklen forholdes dette til overvejelser om førsymbolske oplevelser af bl.a. medier og samspillet mellem førsymbolske oplevelser og symboliseringer i sociokulturel interaktion og diskurser. På denne baggrund peges i retning af kultursensitive udviklingspsykologiske perspektiver, hvilket retter fokus mod, hvad medieudbudet bidrager med i et demokratisk perspektiv? Der er grundlag forat beskytte mindre børn mod voldsomme medieoplevelser, og det diskuteres, om en del af medieudbudet også er skadeligt for voksne og risikerer at underminere reflekteret demokratisk deltagelse.
6
Sørensen, Estrid. "NÅR BØRN OG UNGE SPILLER MEGET ONLINE - og voksne frygter afhængighed". Psyke & Logos 26, nr 1 (31.07.2005): 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i1.8212.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Når børn og unge spiller online rigtig mange timer og deres forældre eller andre voksne er bange for, at de er afhængige af onlinespil, hvad skal man da stille op? Skal man straks slå op i DSM-III R og checke, om børnene scorer på kriterierne for afhængighed? Skal man hive stikket ud eller sætte password på computeren? Nej, det skal man ikke, argumenterer jeg for i denne artikel. Man skal finde ud af, hvad man har med at gøre. Dette forslag er lige så ligefremt, som det er kompliceret. Det er det, denne artikel handler om. Jeg stiller spørgsmålet om, HVORDAN vi kan forstå børns og unges storforbrug onlinespil. Der er altså tale om bidrag til en metode for forståelse af børn og unge, der spille meget. Artiklen anlægger en deskriptiv vinkel og tager ikke stilling til, om børns og unges storforbrug af onlinespil er problematisk, og for hvem det måtte være problematisk. Jeg taler om ’storforbrug’ frem for om ’afhængighed’. Ved at sætte en diagnosticerende betragtning ’uden for døren’ skaber jeg i denne artikel et rum for at se på den sammenhæng, som børn og unges storforbrug af onlinespil indgår i. Et rum, der åbner for at finde grunde til børns storforbrug af onlinespil i deres livssituation, og som kan danne baggrund for en eventuel forebyggelses- eller behandlingsstrategi, der inddrager andre perspektiver end individualpsykologiske eller biologiske.
7
Kragh-Müller, Grethe. "»MÅ JEG, MÅ JEG, MÅ JEG?« – om børns oplevelse af indflydelse i familie og skole". Psyke & Logos 27, nr 1 (31.07.2006): 23. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i1.8296.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I løbet af de seneste 30-40 år har samfundet udviklet sig på en lang række områder. Den øgede individualisering og demokratisering i samfundet generelt har betydet, at der både på det værdimæssige og det lovgivningsmæssige niveau er ønske om, at også børn inddrages i den demokratiske proces. I artiklen her tages med et kritisk psykologisk udgangspunkt afsæt i et forskningsprojekt – »Børneliv og grænser«, hvor 26 børn samt deres forældre, lærere og pædagoger er interviewet om deres syn på barn-voksen relationen, om opdragelse og om børns indflydelse i hverdagslivet hjemme og i skolen. I artiklen er der primært taget udgangspunkt i børneinterviewene for at indkredse børnenes perspektiver og give dem stemme i forhold til emnet om børn og demokrati. Det fremgår af artiklen, at det har stor betydning for børn at have indflydelse på eget liv, men også at børn på godt og ondt er afhængige af den indflydelse, som de voksne giver børnene mulighed for at udøve. Af artiklen fremgår, at nogle børn oplever at leve et fremmedbestemt liv. Dette gør det sværere for dem at have føling med egne emotioner og interesser som udgangspunkt for handling, og det bliver dermed sværere for dem at erkende mulighederne for deltagelse og indflydelse i det fælles liv og de fælles handlesammenhænge. Hvis børnene derimod inddrages i den demokratiske proces, giver det dem mulighed for at forstå sig selv og deres omverden, og dermed på sigt at tage fuldgyldig del i den demokratiske proces i et demokratisk samfund.
8
Rasmussen, Kim. "BØRNS UTOPIER?" Psyke & Logos 35, nr 1 (1.06.2014): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v35i1.17518.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Har børn utopier om fremtiden? I givet fald i hvilken form kommer de så til udtryk? Og hvordan lader de sig fortolke af os voksne? Med afsæt i disse spørgsmål forsøger artiklen at vise, at begrebet ‘børns utopier’ kan repræsentere et felt, der omfatter både kritik af nutidig uret og børns fantasier om fremtid og forbedringer af aktuelle forhold. Artiklen inddrager undervejs eksempler på børns utopier, således at begrebet underbygges med reference til empiriske erfaringer.
9
Jørgensen, Helle Hovgaard. "Krig, død og ødelæggelse i børns leg – den slags leg, som bekymrer voksne". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 36, nr 63 (17.09.2019): 20. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v36i63.115983.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I artiklen undersøges børns perspektiver på leg med våben og ’det sjove’ ved computerspillet GTA. Det empiriske materiale stammer fra to forskellige feltarbejder, hvor videonoter, samtaler og interviews med børn i alderen 6-11 år udgør det bearbejdede materiale. Den metateoretiske ramme om artiklen er en sociokulturel forståelse af børn og barndom inspireret af nordisk børnekulturforskning og legeteori. Fokus er på legens praksis, der i lyset af legens tema, som er krig, død og ødelæggelse, fortjener at blive udforsket nærmere, alene af den grund at det kan vække voksnes bekymring, at børn tilsyneladende fascineres af livets dystre sider, når det ’i virkeligheden’ drejer sig om at være med, om at kunne noget, vide noget, om at øve sig, om at fortælle og om at få mod på livet. Og formålet er at få en bredere forståelse for legens kompleksitet.
10
Munck, Crisstina, i Anja Marschall. "OMSORG OG RISIKOVURDERINGER I DAGINSTITUTIONEN – NÅR FORÆLDRES OMSORG OG LIVSFØRELSE TOLKES SOM UVILJE TIL SAMARBEJDE". Psyke & Logos 44, nr 1 (2.10.2023): 50–66. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v44i1.141121.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
På baggrund af et praksisforskningsprojekt i tre vuggestuer undersøger vi i denne artikel, hvordan politiske dagsordner omtidlig indsats påvirker forældresamarbejdet i forbindelse med børns opstart i vuggestuen. Pædagogers vurderinger af forældresomsorg synes at basere sig på forståelser af børn som sårbare og børn som nogle, der har behov for målrettet stimulering af voksne for at kunne udvikle sig hensigtsmæssigt. Det medfører, at forældre ikke alene vurderes i henhold til deres funktion som primære omsorgspersoner, men også som ”risikomanagere” i deres børns liv. På denne baggrund analyserer artiklen, hvordan pædagogerne i mødet med nogle forældre flytter fokus fra små børns deltagelse i vuggestuens hverdagsliv til at vurdere forældrenes omsorgshandlinger. Det betyder, at forældre som deltagere i et ligeværdigt samarbejde vanskeliggøres, og etablering af en sammenhængende omsorgspraksis, forstået som en omsorgskæde (Andenæs, 2011) for barnet på tværs af hjem og daginstitution, får svære betingelser.
11
Blomgren, Henriette. "Med kroppen i ‘den sorte gryde’". Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 8, nr 1 (15.04.2024): 8. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v8i1.144786.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklens formål er at skabe viden om og fremhæve børns perspektiver, aktørskab og brug af kroppen i dramaøvelser, der finder sted i subtilt samspil med teaterpædagoger og skolens pædagogiske personale. Studiet finder sted i skolens specialklasser og i tilknytning til Grib Engagementet, et initiativ af det danske Kulturministerie. Det kvalitative empiriske materiale består af observation, refleksioner med voksne og børneinterviews. Gennem induktive analyser peger artiklen på, at børnene gerne vil vise sig frem og udfolde deres aktørskab i det mere uforudsigelige og åbne univers, benævnt ’den sorte gryde’, som dramaøvelserne udgør – selvom det for nogle kræver overvindelse. Fundene fremhæver desuden, at dramaøvelserne aktiverer den teatrale og engagerede krop og skaber nye udtryksmuligheder og samværsformer for børn og voksne.
12
Stanek, Anja Hvidtfelt. "Forskydning af problematikker". Psyke & Logos 41, nr 1 (6.08.2020): 39–56. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v41i1.121504.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I denne artikel vises det analytisk, hvordan forskellige parter på forskellige niveauer og måder bidrager til den samfundsmæssige udvikling, hvori børn præsenteres for skolen og skolens disciplinering og faglighed tidligere og tidligere. Den samfundsmæssige udvikling analyseres som forbundet til både professionskampe og intentioner om at hjælpe både børn og deres professionelle voksne på vej i øgede krav om at levere dygtigere samfundsborgere hurtigere. En ambition om at hjælpe børn hurtigere og bedre på vej fremanalyseres som en slags nedadgående spiral hele vejen nedad i (uddannelses)systemet. Artiklen har særligt fokus på den historiske udvikling af forskoleordninger som overgangsstøtte til børns start i skole. Artiklen præsenterer et historisk blik på begrundelserne for etablering og udviklingen af børnehaveklassen og analyserer herfra begrundelser for, at der i dag i stigende grad indføres forskellige forskoleordninger til børnehaveklassen og skoleforberedelse i børnehaverne.
13
Schousboe, Ivy. "LEG OG UDVIKLING AF ANTISOCIALE KOMPETENCER". Psyke & Logos 24, nr 1 (31.07.2003): 29. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i1.8623.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Forskellige kulturer har radikalt forskellige normer for henholdsvis pro- og antisocial adfærd, og i enhver kultur bliver den opvoksende generation søgt socialiseret til at erhverve sig netop denne kulturs sociale repertoire og måde at skelne mellem godt og ondt på. Den vestlige kulturkreds udviser stor ambiguitet med hensyn til forholdet mellem det gode og det onde, og menneskers indbyrdes relationer kan karakteriseres som socialt komplekse med hensyn til dette. En vigtig måde for børn at udforske social kompleksitet på er ved at lege med den. Dette er ikke upåagtet af voksne, og det bliver illustreret, hvordan voksne har søgt og stadigvæk forsøger at anvende leg som udviklingsmedium for børn. Legeforskningen bliver præsenteret, og main-stream’s opmærksomhedsområder og tænkning om børn og leg bliver kritisk diskuteret. På den baggrund bliver det fremhævet, at børn leger både på godt og ondt, og det bliver forsøgt at bidrage til legeteori på en måde, der gør den egnet til at begrunde, at leg kan tjene som et socialt eksperimentarium. Det bliver belyst, at det at deltage i lege med regulært aggressivt islæt, har forskellige implikationer for forskellige børn. Afslutningsvis bliver det pointeret, at det er til fordel for børn at erhverve også antisociale kompetencer.
14
Lieberoth, Andreas, Jan Ole Størup i Ditte Winther-Lindqvist. "Digital leg i danske børnehaver – en national kortlægning af barrierer, holdninger og populære redskaber". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 38, nr 66 (15.08.2022): 22. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v38i66.133783.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Digitale medier – fra spillekonsoller og teknologisk legetøj, til tablets og mobiltelefoner – er en integreret del af børns liv, også i de mange timer de tilbringer i danske daginstitutioner, hvor der i stigende grad stilles krav til digital dannelse og kompetenceopbygning. Samtidig er mange pædagoger, forældre og beslutningstagere skeptiske ift. børns »skærmtid« bl.a. begrundet med forestillinger om kognitive eller socioemotionelle skadesvirkninger og manglende tid til udviklende leg. I denne artikel formidles de centrale fund vedrørende teknologileg i dagtilbud fra et mixed methods studie af 746 danske daginstitutioner. Vi finder stor spredning i pædagogers holdninger og praksisser i forhold til digitale teknologier i børnehøjde, men flertallet af børn i danske daginstitutioner (70%) bruger max 10 minutter dagligt på skærmaktiviteter, og 47% begrunder fravalget af digitale medier med at børnene har meget skærmtid derhjemme. I de institutioner, der anvender digitale medier, bruges disse hovedsagligt til lærings- og udviklingsmål, men også som medier for børns leg. Vi konkluderer, at det er en fejlslutning at se på digitale medier og teknologi som antitetisk til autentisk leg, og illustrerer hvordan legen netop giver en meningsfuld prisme til at forstå den måde mindre børn engagerer sig med digitale teknologier – individuelt og i fællesskab med voksne og andre børn.
15
Ahrenkiel, Annegrethe, i Lars Holm. "Puderummet som sprogmiljø". Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 8, nr 1 (15.04.2024): 10. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v8i1.144788.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel diskuterer kritisk dominerende forståelser af højkvalitetssprogmiljøer som baserer sig på en fragmenteret sprogforståelse og en ideologi om “wordism”. Nymaterielle perspektiver på sprog introduceres som en alternativ teoretisk og empirisk ramme til at forstå sprogmiljøer af høj kvalitet i dagtilbud. Disse teoretiske perspektiver bruges til at analysere empiriske eksempler fra et videoetnografisk studie, som undersøgte børns sprogbrug i forskellige kontekster. Vi konkluderer, at sådanne miljøer tager højde for det faktum, at børns sprogbrug er multimodal og multisensorisk og giver børn mulighed for at bevæge sig og tale på samme tid. Børns indbyrdes sprogbrug rummer tålmodige afstemningsprocesser, som er langt mere uforudsigelige end børns kommunikation med voksne. Til sidst diskuteres de sprogpædagogiske implikationer af analyserne.
16
Jadidi, Faramarz, Patricia Dreyer Nielsen, Lilja Dagsdottir, Randi Abrahamsen, Eduardo Castrillon, Lene Baad-Hansen i Peter Svensson. "Bruksisme hos voksne og børn – en oversigt". Aktuel Nordisk Odontologi 38, nr 01 (15.04.2013): 133–52. http://dx.doi.org/10.18261/issn2058-7538-2013-01-10.
Pełny tekst źródła
17
Øland, Trine. "Progressivismens barnecentrering, hvide børn og ikke-hvide voksne". Tidsskrift for Professionsstudier 17, nr 32 (23.02.2021): 20–27. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v17i32.125153.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
This essay expose and discuss Thomas D. Fallace’s explorations of the intellectual history of early US progressive education in order for Danish welfare professions to think about what referencing progressivism and Dewey may be associated with. Despite of pluralistic openings, it is depicted how the assumption that all human beings and all societies go through a development from savagery to civilization, and that non-white groups are stuck in early stages of that development, still haunts progressivism. The ethnocentric and racial assumptions were at first operative in the quest to optimize schooling for non-white pupils, e.g., in the colonies. Later on, progressivism concentrates on white middle class pupils in the private sector of schooling, although non-whites appear as a target group later in history.
18
Bohn, Ocke-Schwen. "UNIVERSELLE OG SPROGSPECIFIKKE TRÆK I SPÆDBØRNS PERCEPTION AF SPROGLYDE". Psyke & Logos 29, nr 2 (31.12.2008): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v29i2.8496.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Børn er født med en lang række perceptuelle evner, som sætter dem i stand til at tilegne sig de sprog, som tales i deres omgivelser. Nyfødte børn kan skelne mellem næsten alle konsonanter, der bliver brugt i verdens sprog til at signalere betydningsforskelle, uanset om konsonanterne forekommer i de(t) sprog, børnene hører. Selvom børnenes universelle perceptuelle evner begrænses til de sprogspecifikke evner, voksne har, når de er mellem 7 og 11 måneder gammel, går de oprindelige evner ikke tabt, men kan genoplives, når vi senere i livet lærer andre sprog. Denne artikels hovedvægt ligger på spædbørns vokalperception, som har ikke fået lige så meget opmærksomhed som konsonantperception. I vores forskning med canadiske, danske og tyske spædbørn fandt vi universelle perceptuelle asymmetrier, som vi mener, har stor betydning for børnenes vokaludvikling. Derudover viser voksne de samme perceptionsmønstre som spædbørn, når deres evne til at skelne mellem vokaler fra fremmedsprog testes.
19
Poulsen, Christina Holm. "Håndtering af vanskelige skolesituationer". Psyke & Logos 41, nr 1 (6.08.2020): 57–69. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v41i1.121505.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen beskæftiger sig med læreres betingelser for at håndtere skolens mangesidede opgave og arbejde med de situationer, hvor børn kommer i skolevanskeligheder. Når børn inddeles i årgangsopdelte klasser, får det ofte den betydning, at læreren står alene i konkrete undervisningssituationer og derved alene skal håndtere de mange udfordringer og dilemmaer, der knytter sig til skolens opgave. Nogle situationer kan forekomme så vanskelige og fastlåste, at de fører til gensidig afmagt og opgivelser blandt børn og voksne. Ved at analysere en anden skoles organiseringsform illustreres det i artiklen, hvordan lærerne på denne skole har andre betingelser og muligheder for at håndtere vanskelige skolesituationer. I den forbindelse ser det ud til, at rådighed til at samarbejde og organisere på fleksible måder gør det muligt at igangsætte processer, der skaber nye forståelser og deltagelsesmuligheder for børn i vanskeligheder.
20
Nielsen, Julie Joséphine Odgaard, Maria Lykke Wollesen i Inge Storgaard Bonfils. "Myndighedsagsbehandling på handicapområdet". Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole, nr 12 (3.05.2024): 1–36. http://dx.doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.vi12.145165.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Dette arbejdspapir præsenterer resultater fra et litteraturstudie af dansk forskning om myndighedssagsbehandling på handicapområdet. Litteraturstudiet bygger på 17 inkluderede videnskabelige publikationer fra perioden 2008-2022. Studiet viser, at der findes ganske lidt forskning inden for emnet handicap og myndighedssagsbehandling. Forskningen har primært været optaget af mødet og samarbejdet mellem familier til børn med handicap, voksne med handicap og myndighedssagsbehandler. Forskningen har fokus på oplevelser af mødet set fra de førnævnte parters perspektiv. Dertil er der forskning som fokuserer på de organisatoriske rammers betydning for myndighedssagsbehandling. Enkelte studier berører myndigheds valg af foranstaltninger og indsatser på handicapområdet samt samarbejde med udfører. Litteraturstudiet viser, at den eksisterende danske forskning er kendetegnet ved et problemorienteret fokus. Forfatterne konkluderer, at der mangler forskning som kan bidrage til bedre møde-, samarbejds- og organiseringsformer mellem myndighed og borgere med handicap, samt forskning om de beslutninger myndighedssagsbehandlere foretager, når de visiterer til indsatser for børn, unge og voksne med handicap.
21
Castrillon, Eduardo, Karina Haugaard Bendixen i Peter Svensson. "Udredning og håndtering af bruksisme i børn og voksne". Aktuel Nordisk Odontologi 49, nr 1 (2.01.2024): 99–114. http://dx.doi.org/10.18261/ano.49.1.9.
Pełny tekst źródła
22
Rasmussen, Ole V. "BEVÆGELSE, TÆNKNING OG ORGANISATION I PROFESSIONELT ARBEJDE". Psyke & Logos 27, nr 2 (31.12.2006): 23. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8317.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel handler om problematikker i det kommunale felt, der bredt set benævnes: Børn med særlige behov. Den problematik jeg tager op herfra, udspiller sig dog også på andre felter, hvor der arbejdes med børn eller voksne, sygdom, sundhed m.m. Emnet er den professionelles tænkning og det professionelle samarbejde »lige der«, hvor der arbejdes med og omkring børn for at finde frem til deres behov og de forløb, de har brug for. Emnet er specielt det professionelle samarbejdes organisering, og den viden, der udveksles og skabes heri. Jeg vil vise, hvor afgørende såvel kvaliteten af ORGANISERINGSFORMER som VIDENSFORMER er for, hvordan de professionelle arbejder sammen, og hvordan de producerer idéer til handling. Artiklens vision er, at der kan udvikles organisatoriske og vidensmæssige former, der i højere grad understøtter KREATIVE og engagerende møder mellem professionelle og møder, der udvikler ADÆKVAT viden og skaber adækvate forløb for de berørte børn o.a.
23
Patin, Beth Joy. "Pushing Boundaries : Reforming the Digital Youth Agenda through Cultural Competence with Eliza T. Dresang". Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 4, nr 2 (15.03.2015): 11–20. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v4i2.25919.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen bestemmer kulturel kompetence som evnen til at kende og respektere egen og andres kulturer. I løbet af sin karriere arbejdede Dr. Eliza Dresang intenst for at gøre bibliotekernes service og materialer til børn mere inkluderende og mere reflekterende i relation til børns forskellige kulturer og fællesskaber. Selvom Dresang blev mest kendt for sin teori 'Radikal ændring' (1999), kæmpede hun for alle børns rettigheder på biblioteker. Denne artikel giver et signalement af Dresangs arbejde med multikulturel litteratur og kulturel kompetence. Den beskriver udviklingen af et bibliotekskursus baseret på viden om kulturel kompetence og den ender med at opsummere de foreløbige resultater fra to forskningsprojekter, der forsøger at demonstrere og empirisk underbygge betydningen af kulturel kompetence både for digitale unge og for de voksne, der arbejder sammen med dem.
24
Schousboe, Ivy. "AUTONOMI SOM UDVIKLINGSMÅL FOR BØRN". Psyke & Logos 25, nr 2 (31.12.2004): 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i2.8687.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Ethvert samfund har et udviklingsprogram for børn. Programmet indeholder implicitte og eksplicitte antagelser om, hvilke egenskaber og kapaciteter, den opvoksende generation nødvendigvis må tilegne sig. Udviklingsprogrammet i dagens senmoderne samfund indebærer, at fastlagte udviklingsbaner eksisterer side om side med markante opfordringer til at søge nye veje, og der artikuleres i stigende omfang opmærksomhed på, at såvel samfundet som helhed som hvert enkelt af dets medlemmer må forholde sig til et rigt mål af foranderlighed og variabilitet. Den enkelte kan og må i vidt omfang selv forme og omforme sit eget liv og træffe selvstændige valg mellem talrige måder at gøre det på, og mange har pointeret, at krav om at skulle vælge frit kan lede både til øget frihed og autonomi og til øget tvang og umyndiggørelse. Sigtet med denne artikel er at medvirke til belysning af frihedens og autonomiens Janusansigt således, at udviklingspsykologiske konceptioner kan gøres nyttige til at belyse, hvordan voksne igennem deres forskelligtartede måder at omgås børn på giver dem tilsvarende forskelligtartede muligheder for at udvikle autonomi. Indledningsvis bliver grundlæggende konceptioner inden for en kulturel-historisk udviklingsteori anvendt som udgangspunkt for et forslag til nærmere bestemmelse af fænomenerne frihed og autonomi. Dernæst anvendes disse konceptioner samt konceptioner vedrørende social integration i en diskussion af aktuelle diskurser om, hvilke udviklingsbetingelser, der kan tænkes at befordre børns udvikling af autonomi. På baggrund af denne diskussion søges det sandsynliggjort, at de forskellige former for pædagogisk praksis, der eksisterer inden for daginstitutionsområdet i Danmark, har vidt forskellige implikationer for børns mulighed for at udvikle autonomi. Afslutningsvis fremføres det, at valget af konceptioner og metaforer at tænke udvikling med, kan have konsekvenser for, i hvilket omfang udviklingspsykologi kan bidrage til, at børn får mulighed for at udvikle sig som autonome mennesker.
25
Marschall, Anja, i Crisstina Munck. "Betydning af tilhør". Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 6, nr 2 (13.10.2022): 12. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v6i2.134271.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
ResumeBetydning af børns tilhør i børnefællesskaber synes at være et underbelyst aspekt, når vi undersøger den gode opstart for børn i vuggestue. Vi analyserer i denne artikel, hvad pædagoger, forældre og børn oplever og forstår som en god opstart i vuggestuen, og hvordan det viser sig i praksis. Vi peger på, hvordan der med fordel kan bygges bro mellem forståelser af børns behov for tilknytning til voksne og børns behov for tilhør til børnefællesskaber. Artiklens analyser trækker på feltnoter og interviewmateriale med forældre, pædagoger og ledere i forskningsprojektet Samarbejde om småbørn (Marschall, Munck, Heinesen & Bæk, 2018-2020). AbstractMeaning of belonging: Overlooked perspectives on children’s ”good” settling-in processes in ECECThe significance of children’s belonging to children’s communities seems to be an under-elucidated aspect when we examine the good settling-in processes for young children in ECEC. In this article, we analyze what pedagogues, parents and children experience and understand as a good “settling-in” in ECEC and how it appears in practice through their ways of taking part. We point to how understandings of children’s needs for attachment to adults can usefully be bridged by children’s needs for belonging to children’s communities. The analyses draw on field notes and interview material with parents, pedagogues and ECEC managers in the research project Collaboration about Toddlers (Marschall, Munck, Heinesen & Bæk, 2018-2020).
26
Martens, Marianne. "Gaming the Reading Experience : Book-related Social Spaces for Young Children". Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 4, nr 2 (15.03.2015): 29–39. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v4i2.25923.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Sammenlignet med bøger for voksne, går det langsommere med at flytte fra print til digitale platforme når det gælder bøger og andet med kulturelt indhold for børn. Forskning indenfor bogindustrien viser dog, at det nu begynder at gå hurtigere (Howell & Henry, Nielsen Book, 2014). Børn og unge får flere og flere muligheder for at deltage i nye online tiltag, som vedrører bøger og litteratur. Fordi der i USA er love der siger, at børn skal være 13 år for at deltage i online sites, f.eks. the Child Online Privacy Protection Act (COPPA), fokuserer de fleste amerikanske literatursites på unge, som er 13 år eller ældre. Som noget nyt er der for nylig blevet dannet to nye amerikanske bogsites (eller literatursites), hvor brugerinvolveringen er rettet mod yngre børn: KidzVuz og Biblionasium. Disse sites kræver tilladelse fra enten forældre eller lærere, og på den måde overholder de loven. Dette muliggør yngre børns deltagelse, samtidig med at ejerne af websites’ene kan udnytte"børnearbejdet" omkring bøgerne. Børnenes involvering på sites’ene fungerer som peer-to-peer marketing, og især KidzVuz introducerer børn for forskellige varemærker. Her kan børn fra 7-12 lave videoer, finde venner, og melde sig ind i fanklubber, samt skrive boganmendelser og anmeldelser for andre medier og andet der interesserer dem, som for eksempel tv og film, spil, kæledyr og konkurrencer. Der bruges gamification på sitet, hvilket betyder at, børnene ligesom i computerspil belønnes med badges for det arbejde, de udfører. Branding på sitet er et fokus som giver "en unik og målrettet mulighed for at eksponere børn for varemærker via peer-to-peer marketing gennem deres egne bekendskaber" (Kidzvuz, 2014). Biblionasium er et site hvor børn mellem 6 og 13 år kan skrive anmendelser. Sitet samler data omkring hvad børnene læser og sender feedback til kontoejerne, altså enten forældrene eller læreren. Sitet har stor fokus på undervisning, og hævder at være "dedikeret til børn og deres læsning." Sitet bruger læsbarhedsindex i forhold til "The Lexile Framework" til at vudere børnenes læseniveau. Begge sites forsøger at få børn til at deltage i læsning via sociale medier, men i det koncept ligger en hårfin balance mellem kommercialisering og altruisme, isaer fordi disse sites fokuserer på unge under 13 år. Denne artikel undersøger hvordan børn og unge i højere og højere grad bruges til at arbejde med online litteratur på måder som er involverende, sjove - og lige på kanten af loven. Europæisk lovgivning omkring unges deltagelse på online sites vil blive brugt til sammenligning.
27
Kragh-Müller, Grethe. "Hvor fri er børns fri leg i børnehaven?" Psyke & Logos 41, nr 1 (6.08.2020): 14–38. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v41i1.121503.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I danske daginstitutioner prioriteres med arven fra Fröbel børns fri leg højt. Børnene kan selv vælge, hvad de vil lege, og hvem de vil lege med. Pædagogernes rolle anses primært for at være at hjælpe børnene i konflikter, og hvis de har brug for trøst. Men er børns leg i daginstitutioner nu så fri? Eller er den frihed noget, vi forestiller os som voksne?I artiklen belyses og diskuteres børns fri leg og mulighed for deltagelse i leg i daginstitutionen på baggrund af projektet “Børns leg og sociale relationer” – et projekt i ti daginstitutioner, hvor formålet var at forstå, hvordan børns leg og sociale relationer konstitueres i daginstitutioner, samt hvordan pædagoger kan arbejde intervenerende i forhold til at understøtte og udvikle børns leg og sociale relationer med særligt fokus på at inkludere alle børn.Resultaterne fra projektet viste, at børnenes fri leg og udvikling af sociale relationer mellem børnene i vid udstrækning var overladt til børnene selv, dog med store variationer mellem de deltagende institutioner. Desuden viste det sig, at børnenes leg ikke var så fri, men underlagt en række betingelser, forestillinger og institutionsrutiner, som i praksis begrænsede legen og påvirkede børns mulighed for at danne peer-relationer og venskaber – for nogle børn mere end for andre. Endelig var der i nogle af institutionerne eksempler på praksisformer, der bidrog til at udvikle børns leg og inklusion af børn i de sociale fællesskaber. Projektet viste også, at det kunne være vanskeligt for pædagogerne at ændre de institutionsrutiner, der var begrænsende for børnenes leg og venskaber.På denne baggrund indkredses og diskuteres, i hvilken udstrækning fri leg er mulig i en daginstitutionssammenhæng, samt hvordan man som pædagog kan arbejde med at tilrettelægge gode legebetingelser for børnene.
28
Cantino, Cathriona. "Hvornår måler vi Theory of Mind hos unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser?" Psyke & Logos 40, nr 2 (16.12.2019): 155–68. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i2.117814.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Der er bred enighed om, at Theory of Mind (ToM) er den underliggende kognitive funktion, der har størst betydning for (a) typisk social adfærd hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser (ASF). I en lang årrække har der været fokus på og forskning omkring, hvordan ToM-funktionen bedst testes hos autistiske børn. De senere år er der imidlertid også kommet bemærkelsesværdige mængder af forskning inden for ungdoms- og voksenlivet, men der er fortsat store metodiske problemer, der betyder, at: 1) de socialkognitive dysfunktioner i testsammenhæng på ingen måde kan måle sig med de vanskeligheder, der ses i det virkelige liv, 2) de kognitive vanskeligheder i testsituationer ikke alene kan forklare kernesymptomerne på ASF, samt at 3) ToM-testene er svære at anvende i klinisk praksis. I denne artikel vil jeg give en kort historisk introduktion til ToM inden for autismeområdet. Jeg vil herefter præsentere noget af den nyeste forskning, der vedrører unge og voksne med ASF, og jeg vil slutteligt diskutere, hvilke test vi i Danmark bør anvende fremadrettet til at undersøge Theory of Mind-funktionen hos mennesker med ASF – både i forskning og i klinisk praksis.
29
Karpatschof, Benny. "DEN LEGENDE VIRKSOMHED - Et essay om den unødvendige leg som et nødvendigt træk ved menneskets virksomhed". Psyke & Logos 23, nr 2 (1.12.2002): 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i2.8595.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen søger at indkredse det aspekt af menneskets virksomhed, der både omfatter børn og voksne, og som er karakteriseret ved ikke at have et motiv knyttet til et eksternt behov eller en ekstern genstand, men som alene er knyttet til det lystbetonede og fascinerende ved virksomheden selv. Dette aspekt kaldes for legende virksomhed. Legende virksomhed opstilles som afgørende for enhver menneskelig overskrivelse af eksisterende virksomheder. Det understreges, at legende virksomhed indgår i en dialektisk sammenhæng med den målrettede, med den alvorlige virksomhed. Legende virksomhed beskrives i problemløsning, matematik, æstetisk virksomhed, humor og det som Bakhtin kalder karnevalisme. Der anvendes konkrete eksempler fra Galebevægelsens Middelfartaktion og fra Heines digt »Tyskland – vinteræventyr«.
30
Gulløv, Eva. "Diskussionen om opdragelse". Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 2, nr 2 (8.11.2018): 15. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v2i2.110780.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen diskuterer den aktuelle debat om opdragelse og viser, hvordan den må forstås i lyset af nogle historiske ændringer i synet på børn og opvækst. Med inspiration fra figurationssociologien vises det, hvordan der har været en udvikling fra et mere hierarkisk syn på relationen mellem børn og voksne til en jævnbyrdig og uformel generationel omgangsform med en mere barnesensitiv opdragelsesform. Denne opdragelsesform er imidlertid under skarp kritik, fordi den ikke passer særlig godt med vilkårene i daginstitutioner og skoler. Artiklens viser, hvordan det er denne diskrepans mellem idealer for børn og praktiske vilkår i institutionerne, der har givet anledning til usikkerhed og den aktuelle debat om, hvad der er de rigtige opdragelsesværdier, og hvilken rolle og ansvar forældre har.
[Abstract – UK]
The discussion of upbringing – responsibility, authority and balancesThis article focuses on the current debate on upbringing in Denmark and argues that it should be seen in light of historical changes in the view of children and upbringing. There has been a shift from a more hierarchical perception of the relationship between children and adults, to a more informal approach stressing generational equality and the need for a child-sensitive form of care and upbringing. However, this approach is currently criticised as it does not match well with the frames and conditions of contemporary day-care institutions and schools. This discrepancy between ideals for children and practical conditions in the institutional settings has given rise to uncertainty and debate about the right form of upbringing and the role and responsibility of parents.
31
Toft, Herdis, i Helle Hovgaard Jørgensen. "Indledning". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 36, nr 63 (20.09.2019): 4. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v36i63.116047.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur havde i sit foregående nummer som tema Den fænomenale leg, og det indeholdt artikler om leg set i politiske, kulturelle og pædagogiske kontekster og forståelsesrammer. Det viste sig efter udgivelsen, at dette tema hverken for tidligere eller nytilkomne bidragydere til tidsskriftet var uddebatteret. Legetemaet breder sig i disse år næsten eksplosivt ud over stadig nye kontekster, og redaktionen har derfor med nr. 63 ønsket at både fastholde og udvide det kulturanalytiske og praksis-sensitive blik på legens forekomster.
Vi har navngivet temaet for nr. 63 som Den fænomenale leg fortsætter. Dermed peger vi på, at bidragyderne til dette nummer fortsat er optaget af spørgsmålene: Hvordan gøres leg? Hvad sker der i leg? og Hvad kan leg? Hertil kommer spørgsmålene: Hvem leger? Hvor leges der? og Hvornår leges der? Svarene på sådanne fundamentale spørgsmål finder vi bl.a. i artikler, som fører os ind i en ofte overset kulturhistorisk kontekst. Læseren vil f.eks. finde bidrag, som dokumenterer fremkomsten af hhv. danske sandkasser og byggelegepladser, og som derved udvider vores forståelse for, hvad legens fysiske rammer og materialer betyder for børnene. I andre bidrag undersøges det, hvordan man aktuelt ved hjælpe af medier som hhv. GoProkamera, tablets og mobiltelefon kan få adgang til børns selv-initierede leg, til deres ikke-overvågede karnevaleske og ’farlige’ leg i dagtilbud og lokalmiljøer. Heroverfor står bidrag om, hvordan voksne kan understøtte eksperimenterende medieleg blandt børn og om, hvilke rammer og muligheder, den styrkede læreplan sætter for pædagogers arbejde. Endelig er der bidrag, som med afsæt i hhv. praksisfortællinger og ledelsesteorier analyserer konflikter og konflikthåndtering i et legeperspektiv og dermed udvider blikket for den flydende grænse mellem leg og ikke-leg, mellem magt og afmagt.
32
Andersen, Peter Østergaard. "Det affektive samfunds udfordringer af pædagog- og lærerprofessionerne". Tidsskrift for Professionsstudier 18, nr 35 (2.02.2023): 78–89. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v18i35.135933.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Kan og bør man f.eks. som professionsarbejder have kendskab til, hvordan børns, unges og voksnes affekter og affektmønstre fremkommer og fungerer – også når de i høj grad er sammenvævede med deres forbrugspraksis? Kan og bør professionsarbejdere diskutere den positive psykologis dominans på det pædagogiske område og opsøge andre forståelsesrammer, der kan udfordre den positive psykologis herredømme? Kan og bør professionsarbejdere i højere grad forholde sig til børn og elever samt sig selv ud fra et bevidst affektivt sociokulturelt tilhørsforhold?
33
Christensen, Vibeke Tornhøj. "Vægt og kapital – Differentieret vægt hos voksne og børn analyseret gennem Bourdieus begreber om habitus og kapital". Dansk Sociologi 22, nr 3 (2.11.2011): 81–105. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v22i3.3913.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Forekomsten af overvægt og fedme er steget i den danske befolkning inden for de seneste årtier. En betydelig mængde forskning har påvist sammenhænge mellem vægt og socioøkonomiske karakteristika så som uddannelse og indkomst. I denne artikel søger jeg at belyse disse sammenhænge gennem et sociologisk teoretisk perspektiv. Artiklen tager udgangspunkt i Bourdieus praksisteori og begreber som livsstil, habitus og kapital, der forbinder objektive livsvilkår med handlinger, præferencer og værdier. Det undersøges, hvordan økonomisk, kulturel og social kapital er korreleret med børn og voksnes vægt. Analyserne tyder på en klar sammenhæng mellem vægt og kapital. Der ses endvidere klare kønsforskelle. Undersøgelserne er baseret på danske survey-data fra 2007. Jeg benytter statistiske analysemetoder til at undersøge sammenhængen mellem vægt og kapital, herunder faktoranalyse til at konstruere variable som måler kapitalbesiddelser.
Søgeord: Vægt, BMI, Bourdieu, kapital, køn.
ENGELSKE ABSTRACTS:
Vibeke Tornhøj Christensen: Weight and Capital – The Application of Bourdieu’s Concepts of Habitus and Capital in an Analysis of Differentiated Weight Levels among Adults and Children
The prevalence of overweight and obesity has increased in the Danish population in the past decades. Considerable research in recent years has shown a correlation between weight and socio-economic characteristics such as education and income. This article seeks to provide an extension to previous research by applying a theoretical perspective using Bourdieu’s theory of practice connecting objective conditions of life with behaviour, preferences and values. The article examines how adult and child weight correlates with economic, cultural and social capital. The results show a clear correlation between weight and capital and demonstrate clear gender-differences. The study is based on Danish survey data from 2007 and uses factor analyses as well as linear and generalized ordered logit regressions for estimations.
Key words: Weight, BMI, Bourdieu, capital, gender.
34
Iversen, Thomas Nicolaj, Dorte Mølgaard Christiansen i Ask Elklit. "Forskellige prædiktorer for posttraumatisk vækst på mikro-, meso- og makroniveau". Psyke & Logos 32, nr 2 (31.12.2011): 28. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v32i2.8726.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Forskning i posttraumatisk vækst (PTG) har næsten udelukkende fokuseret på vækst på mikroniveau hos voksne og universitetsstuderende på trods af, at vækst kan tænkes at komme anderledes til udtryk hos børn og unge, og prædiktorer for vækst kan være forbundet forskelligt med PTG på mikro- (personlig vækst), meso- (relationel vækst) og makroniveau (institutionel vækst). Nærværende studie undersøger effekten af køn, alder, tilknytning, kontrolfokus, coping, social støtte og posttraumatisk stress på PTG på forskellige vækstniveauer. Undersøgelsesdeltagerne var gymnasiestuderende (N = 320), som havde deltaget i en skolefest, hvor en kvindelig gymnasieelev blev knivdræbt. Et manglende overlap mellem de tre vækstniveauer antydede en differentiering mellem PTG på mikro-, meso- og makroniveau. Alder, problemfokuseret coping, perception af social støtte og PTSD-symptomer var signifikante prædiktorer for PTG på forskellige vækstniveauer. Der var positive trends angående relationer mellem problemfokuseret coping, positivt billede af andre, oplevet social støtte og tilfredshed med social støtte og PTG på forskellige vækstniveauer. Køn og kontrolfokus var ikke relateret til PTG. Prædiktorer for vækst kan have forskellige effekter på PTG på mikro-, meso- og makroniveau, idet en positiv prædiktor for vækst på et niveau kan være en negativ prædiktor for vækst på et andet niveau. Nærværende studie kan således være med til at forklare forskningsfeltets hidtil inkonsistente resultater. Fremtidig forskning i PTG bør derfor indeholde dimensionelle vækstmål med uafhængige subskalaer for de tre vækstniveauer.
35
Boysen, Mikkel Snorre Wilms. "Giant World of Monsters". Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 4, nr 1 (9.03.2020): 15. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v4i1.119211.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
ResuméInden for kreativitetsteori har der i de seneste 10 år været øget opmærksomhed omkring kreativitetens distribuerede og kollaborative aspekter. Først og fremmest har dette været udtryk for en epistemologisk drejning. Fra et fokus på individet har man således i stigende grad interesseret sig for, hvorledes kreativitet opstår som en konsekvens af et sammenspil mellem mennesker, materialer, teknikker, traditioner, m.m. Det nye perspektiv betyder ikke nødvendigvis, at velkendte pædagogiske metoder må forandres. På den anden side, er det oplagt at afsøge, hvilke potentialer denne nye optik kan tilbyde i forhold til at kvalificere pædagogisk rammesatte læringsmiljøer. Dette spørgsmål undersøges i denne artikel med afsæt i et autoetnografisk casestudie, hvor fire SFO børn udvikler et brætspil i sammenspil med en voksen. I casestudiet arbejder den voksne systematisk med at koble børnenes tanker og ideer til eksterne/interne netværk bestående af aktører, traditioner og materialer. Hermed benyttes kreativitetens distribuerede aspekt proaktivt med henblik på at kvalificere den innovative proces. Casestudiet peger på, at en sådan type didaktik er værdifuld i forhold til at fremme kreativitet og skabe nye typer af kollaborative fællesskaber mellem pædagoger og børn.
Giant World of MonstersA case study of collaborative creative processes among children and adults promoted and analyzed through the lenses of actor-network theory and distributed creativity.Within the last ten to twenty years of creativity research, the focus on interaction and collaboration has increased. First of all, this development is promoted by a new epistemological approach, according to which creativity is viewed as something that is distributed among people, materials, techniques, traditions, etc. This relatively new perspective does not necessarily have to affect well-known pedagogical methods. On the other hand, it seems relevant to explore the pedagogical potentials, this new perspective might entail. In this article, the potential is explored through an autoethnographic case study, in which four schoolchildren (ages 10 to 11) develop a game in collaboration with an adult. In the process, the adult systematically establishes connections between the children’ ideas and external networks represented by human and non-human actors, such as books, materials, persons, games, etc. Thus, the distributed aspects of creativity are intentionally activated and highlighted in order to strengthen the creative process. The case study indicates that this type of pedagogy might be productive in terms of promoting creativity and establishing new types of relations between children and teachers/pedagogues.
36
Sørensen, Hanne Værum. "Etik i udforskning af små børns leg og aktiviteter i børnehaven". BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 36, nr 1 (18.06.2018): 55–68. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v36i1.2589.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Som børne- og barndomsforsker er det en selvfølge at man må informere og indhente samtykke fra forældre og pædagoger, når man ønsker at observere børnehavebørn. Desuden må forskeren også sørge for at informere børnene om forskningsprojektets formål og implikationer og indhente deres samtykke til at blive observeret. I artiklen diskuteres de etiske forpligtelser, som forskere har, specielt i forskning med børn, med eksempler fra et studie af børns aktiviteter og leg i børnehaven. Med udgangspunkt i videoobservationer illustreres forskerens balanceren mellem forskerrollen og rollen som ansvarlig voksen i børnehaven.
37
Vejleskov, Hans. "STOR HUMOR – Livsanskuelse. Modent personlighedstræk. Social kognition". Psyke & Logos 26, nr 2 (31.12.2005): 27. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8233.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Efter en kort omtale af hovedsynspunkter vedrørende begrebet humor i filosofien og i nyere psykologi redegøres for Kierkegaards og Høffdings synspunkter, der – i modsætning til gængs humorpsykologi – koncentrerer sig om humor som ikke blot et personlighedstræk, men som en livsholdning. Herefter drejer artiklen sig om, hvorvidt dette kan inspirere til en mere nuanceret opfattelse af humor hos »almindelige« børn, unge og voksne (i modsætning til Kierkegaards undtagelser og avancerede filosoffer som Høffding), en opfattelse, der knytter visse former for humor til veludviklet social kognition og personlig modenhed. Tre forskellige opstillinger af træk, som menes at karakterisere den modne personlighed, kommenteres, og humorens særlige rolle i den forbindelse drøftes. Derefter omtales nogle nyere arbejder, der taler henholdsvis mod og for at anse humor for et modent træk, samt forskellige test vedrørende »humoristisk sans«. Endvidere opregnes en række forskellige modsætningspar, som – når man begriber dem – kunne indicere en mere avanceret social kognition. Endelig kommenteres betydningen af oplevet usikkerhed og af indsigt i, at mennesker af og til »bærer sig tosset ad«. Afsnit 7 resumerer og diskuterer spørgsmålet om humor i relation til social kognition og personlig modenhed.
38
Warming, Hanne. "Børneperspektiv – en populær flydende betegner". Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk 5 (2019): 62. http://dx.doi.org/10.23865/ntpk.v5.1424.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Rigtig mange børne- og ungeforskere, såvel som praktikere i det pædagogiske felt, hævder at anlægge et børneperspektiv. Imidlertid bruges begrebet på vidt forskellige måder – ja, nogle gange ligefrem modsatrettet, herunder som begreb for voksnes angivelige bedreviden om barnets bedste, børns egne perspektiver og et børnefokus i samfundsmæssige analyser. Dette skitseres indledningsvis, hvorefter der argumenteres for at reservere begrebet til de voksnes forsøg på at forstå (og formidle) børnenes perspektiver, mens børnefokusset i den samfundsmæssige analyse begrebsliggøres som barndomsperspektiv. Herefter rettes blikket mod de metodologiske og etiske muligheder og udfordringer i forbindelse med at anlægge et børneperspektiv i forskning og praksis, herunder umuligheden i at krybe under huden på ”den anden”. Afslutningsvis rettes blikket mod en nyere strømning inden for barndomsforskningen og socialvidenskaben mere generelt, nemlig den ontologiske vending. Denne vending kan på den ene side hævdes at være ”gammel vin på nye flasker”; på den anden side kalder den ikke desto mindre på fornyet etisk opmærksomhed og inspirerer til nye metodologiske greb til at analysere tilblivelser af perspektiver på børn og af børns perspektiver.
39
Jørgensen, Helle Hovgaard, i Mona Pagaard Nielsen. "Fortællekraft og legekraft". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 39, nr 67 (16.05.2023): 16. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v39i67.137350.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Leg er børns primære praksisform og fortællingen en del af legens råstof. I pædagogisk praksis er der samtidig fokus på børns perspektiver, børns stemmer og børns ’spor’. Her vil vi derfor undersøge, hvordan voksnes viden om leg og legens dialogiske fortællekraft kan styrke børns aktørskab – og omvendt, hvordan børn via deres tilstedeværelse og praksis har indflydelse på og påvirker fortællingen, og hvilke konsekvenser det har for legen, der leges. Med aktionsforskning som metodisk ramme og inspireret af et sociomaterielt perspektiv analyserer vi, hvordan børns aktørskab kommer til udtryk i et konkret samspil mellem de givne materialer, de voksnes rammesætning og børnenes egne handlinger for at komme nærmere på en forståelse af, hvordan børns aktørskab kan bidrage til legekraft og fortællekraft.
40
Almstrup, Ole. "LEG OG PSYKOTERAPI – ELLER OMVENDT". Psyke & Logos 23, nr 2 (1.12.2002): 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i2.8606.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Børns leg betragtes her i sig selv som potentielt terapeutisk. I legen transformeres tilsyneladende passivitet til aktivitet. Winnicotts »legende atmosfære« beskriver de lystfulde og de udforskende aspekter i børns – og voksnes – psykoterapeutiske arbejde. Børn og psykoterapeuters manglende kapacitet for at lege nævnes. Der gives en række eksempler på, hvordan det psykoterapeutiske opfattes som en udforskende og legende bevægelse fra én tilstand eller position hen mod en anden, som giver nye udsigtspunkter og handlemuligheder.
41
Armand, Nina, i Agnete Skov Husted-Andersen. "BØRNS FÆRDEN I VIRTUELLE VERDENER". Psyke & Logos 23, nr 2 (1.12.2002): 29. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i2.8604.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
»Hvad får børn ud af det?« Dette er et centralt spørgsmål i diskussioner af børns brug af digitale medier. Eller snarere et centralt spørgsmål i de VOKSNES diskussioner. Formålet med artiklen er at undersøge den meningsfuldhed, som BØRN selv oplever i deres brug af digitale medier, mere specifikt 3D virtuelle verdener. Artiklen tager afsæt i en kvalitativ undersøgelse af børns aktiviteter i en virtuel verden i en forskningsbaseret fritidsaktivitet. På baggrund af undersøgelsen og den generelle debat fremstår to temaer som centrale for at forstå børns virtuelle aktiviteter: leg og forskellige måder at fremstille- og positionere sig selv på. Artiklen fremsætter en forståelse af børns virtuelle udtryk som personlige narrativer, der understøtter barnets oplevelse af sig selv. De virtuelle narrativer har imidlertid andre betingelser for at udfolde sig, fordi de konstrueres i en virtuel kontekst. Argumentet i artiklen er, at den virtuelle kontekst kan forstås som en legekontekst bestående af tre virkelighedssfærer, hvilket dels illustrerer det attraktive handlerum i den virtuelle kontekst og dels illustrerer, hvordan den virtuelle kontekst relateres til andre dele af børnenes liv
42
Høivik, Tord. "Fire veier til kvalitet. Informasjonssøking og kvalitetssikring i en digital skole". Dansk Biblioteksforskning 4, nr 1 (27.10.2008): 35–45. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v4i1.97526.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikkelen har et enkelt og praktisk buds kap. Kvalitetssikring av nettbaserte ressurser er en op p gave for voksne fagfolk, ikke for skole-elever og ferske studenter. I stedet for å satse på generell op p læring i informasjonssøking og kildekritikk, bør skolen sørge for konkret trening og støtte til gode praktiske rutiner i læringsarbeidet - som trenger en fornuftig balanse mellom trykte kilder, digitale res surser og voksen veiledning fra foreldre, lærere og bibliotekarer. I dag krever de voksne for mye av ele vene. Oppmerksomheten bør ikke rettes mot elevenes ferdigheter, men mot læringens kretsløp - altså orga niseringen av hele læringsprosessen i en hverdag der elevene har rik adgang til nettet og dets ressurser. Effektiv og engasjerende læring krever utviklingstil tak på mange nivåer samtidig - fra den enkelte elev, lærer, klasse og skole til de store nasjonale systeme ne og aktørene som produserer, formidler og tilret telegger læringsressurser for praksisfeltet.
43
Møhl, Bo, i Jytte Bang. "UNGDOM og de unges liv". Psyke & Logos 31, nr 1 (31.07.2010): 6. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i1.8445.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Det er ikke svært i daglig tale at definere ungdom – alle ved, at det er en tidsperiode mellem barndom og voksenliv. Det er imidlertid mere vanskeligt at formulere en præcis videnskabelig definition af ungdom, idet ungdomsbegrebet varierer fra tid til anden og fra kultur til kultur. John Gillis har i Youth and History (1974) beskrevet ungdom som en specifik socialgruppe med sin egen funktion og position i samfundet, og det er netop i bestemmelsen af dette, at vi kommer i vanskeligheder. I stort set alle kulturer er voksenlivet defineret ved, at man kan stifte egen familie, samt principielt via sin arbejdskraft at kunne brødføde denne. I visse kulturer bliver børn imidlertid tidligt sat i arbejde og derfor er et af de primære kriterier for voksen status muligheden for familiedannelse. At der eksisterer undtagelser fra denne definition er tydeligt, når man ser på teenagegraviditeter – ”de unge mødre” – og på det faktum, at mennesker i den vestlige verden får bør senere og senere, når de er ude over den ”første ungdom”. Samtidig med, at ungdommen varer længere og længere, når man ser på livsstil og voksnes mennesker selvfremstilling.
44
Svinth, Lone. "Pædagogers åbenhed for børnenes perspektiver og børns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter". Psyke & Logos 34, nr 1 (1.06.2013): 23. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v34i1.8844.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Med udgangspunkt i en sociokulturel forståelse af samspil og læring undersøges det, hvordan pædagogens måder at forholde sig til forskellige perspektiver i det levede samspil får betydning for børnehavebørns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Artiklens empiriske grundlag er videoobservationer af voksen-barn-samspillet i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter i to sjællandske daginstitutioner. Analyser af videoobservationerne viser, at pædagogers forholdemåde varierer, og at der er forskellige vægtninger af perspektiver i samspillet mellem pædagoger og børn. Især den voksnes perspektiv dominerer i det observerede samspil, mens åbenhed over for og justering af aktiviteten i forhold til børnenes perspektiv forekommer i mere glimtvise øjeblikke. Undersøgelsen viser desuden, at pædagogens åbenhed for børnenes perspektiv får betydning for, hvad det bliver muligt for børnene at erfare og derved lære i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.
45
Haandbæk Schmidt, Christina, i Anna Busk Rasmussen. "Når pædagoger giver stemme til børns stemmer". Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 6, nr 1 (11.04.2022): 13. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v6i1.132316.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
DK resuméMed denne artikel ønsker vi at skrive os ind i, hvad vi forstår som den anden bølge af forskningen i børneperspektiv, hvor forskningsinteressen samler sig om at undersøge hvordan børns muligheder for at blive hørt er afhængig af de voksnes fortolkninger af, hvad der er væsentligt og relevant. Med et agential realistisk perspektiv bliver pædagogers stemmegivning ikke blot et spørgsmål om hvilke børn, der får stemme og hvordan, men inkluderer også spørgsmål om hvad, der indgår i stemmegivningen og de diskursive begrundelser derfor. Med afsæt i vores empiriske materiale viser vi, hvordan pædagoger forholder sig til stemmegivningen og hvilke etiske opmærksomheder de retter, og bør rette, mod sig selv. Vi argumenterer for at begreber som emergent lytning, situeret etik og samtykke, og børn som medundersøgere, kan støtte pædagoger i at omsætte fordringen fra dagtilbudsloven om at tage ”udgangspunkt i et børneperspektiv” til en produktiv og handlende etik i den daginstitutionelle praksis.
Abstract – UKWith this article, it is our aim to write our way into what we understand as the second wave of research into children’s perspective. The focus of this research is gathered around the investigation of how children’s possibilities of being listened to depend on the adults’ interpretation of what is essential and relevant. With an agential realistic perspective, pedagogues’ way of giving children a voice does not only become a question of what children get a voice and how, but will also include questions about what enters into the act of giving a voice and the discursive arguments for doing so. Taking our starting point in our empirical material, we show how pedagogues deal with the act of giving a voice and what ethical attention they turn to, and ought to turn to, themselves. We argue in favour of the fact that concepts like emergent listening, situated ethics and consent, and children as co-investigators, may support pedagogues in converting the requirements of the Day Care Act about children’s perspective. Furthermore, we argue how this can translate into productive and active ethics in the practice of daycare institutions.
46
Mouritsen, Flemming. "Børn og fantasi – protest og konsum". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 34, nr 59 (8.03.2023): 4. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v34i59.136365.
Pełny tekst źródła
47
Shakoor, Tallat, i Inge Liengaard. "Islam, muslimer og uddannelse". Tidsskrift for Islamforskning 3, nr 3 (24.11.2008): 3. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v3i3.24570.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Det tredje og sidste nummer af Tidsskrift for Islamforskning i 2008 drejer sig om islam, muslimer og uddannelse. Interessen for disse emner i en dansk/europæisk kontekst er ingenlunde ny. Faktisk har der i en længere årrække været forsket og skrevet adskilligt om netop dette. Der er en vældig samfundsmæssig interesse for de skole- og uddannel-sesvalg, som borgere med etnisk minoritetsbaggrund – og særligt de med muslimsk bag-grund – træffer. Det har bl.a. resulteret i flere undersøgelser af muslimske friskoler og redegørelser for unges uddannelsesmønstre. I takt med religioners stigende synlighed i det offentlige rum, bl.a. igennem social grænsedragning, sociale identiteter og en stigende religiøs og kulturel pluralisering i det danske samfund, har der samtidig været en øget opmærksomhed på repræsentationer af islam og muslimer i forskellige former for uddan-nelsesmateriale. Her har blikket i særdeleshed været rettet mod grundskolens materiale, der jævnligt har vist sig at rumme temmelig stereotype fremstillinger af islam (og meget få fremstillinger af muslimer), men også undervisningsmateriale i gymnasierne er kommet i fokus.I nærværende nummers artikler har vi valgt at fokusere på kontekster, hvor forskellige repræsentationer af islam og muslimer fremstilles: ud fra en minoritetsposition i det dan-ske samfund, igennem en ikke-muslimsk majoritets repræsentationer af islam i gymnasialt undervisningsmateriale, repræsentationer af islam og nationalitet i et land med en muslimsk majoritet samt konfliktuerende forestillinger om national og religiøs identitet i en dansk folkeskole.I dette nummer af Tidsskrift for islamforskning træder vi således delvist af kendte stier; bl.a. med dr. phil. Jørgen Bæk Simonsens artikel, der opdaterer billedet af, hvorledes is-lam portrætteres i dansk undervisningsmateriale for gymnasieklasser. Religionssociolog Tallat Shakoorbeskriver udviklingen i vægtningen af islam i vedtægter for muslimske friskoler inden for de sidste 25 år.Samtidig udvides perspektivet i en række artikler: Ph.d. Laura Gilliam fra Danmarks Pædagogiske Universitet analyserer på baggrund af feltarbejde i en dansk folkeskole, hvorledes både børn og voksne konstruerer ”muslim” og ”dansker” som identiteter, der gensidigt udelukker hinanden, og hvor ”muslim” har en negativ valør. Gymnasielektor Lars Visti Hansen giver i sin artikel et indblik i nyere, dansk undervisningsmateriale om korstogene, og hvilke overvejelser der ligger bag hans egen udgivelse Korstogene idé og virkelighed (Systime 2004). Post. doc. Thomas Hoffmann skitserer et forskningsprojekt, der undersøger betydningen af, at et stigende antal studerende og undervisere på islam-studier ved vesteuropæiske og amerikanske universiteter har muslimsk baggrund. Hypo-tesen er, at denne udvikling på sigt vil influere den islamiske eksegese, som allerede ud-foldes i Vesteuropa og USA. Slutteligt analyserer religionshistoriker Marie Louise Wammen, hvilken udvikling der har været i fremstillingen af religiøse og nationaliteter i iranske skolebøger for de mindste klasser i de senere år.Sidst men ikke mindst bringer vi også i dette nummer en række anmeldelser med en betydelig spændvidde: fra arabisk medicin over den poetiske Koran til kvinder i Koranen og muslimske skoler i Sverige. God læselyst!
48
Gilliam, Laura, i Lene Kühle. "Muslimske børn i den ’sekulære’ danske folkeskole". Tidsskrift for Islamforskning 8, nr 2 (5.02.2017): 1. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v8i2.25333.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I stedet for et abstract er her begyndelsen på indledningen:Ca. 7 % af eleverne i den danske folkeskole har muslimsk baggrund. Selvom et voksende antal af deres forældre vælger at sætte deres børn i muslimsk friskole,1 går langt det overvejende flertal – antallet var omkring 90 % i 2009 ‒ af børn med muslimsk baggrund i den danske folkeskole (Sedgwick i dette nummer). Således tilbringer størstedelen af børn med muslimsk baggrund en stor del af deres hverdag og barndom i den danske folkeskole, samtidig med at mange danske folkeskoler har børn med muslimsk baggrund blandt deres elever. Denne kendsgerning skaber debat i de danske medier, som igen og igen rejser spørgsmålet om, hvorvidt skolen ændrer forskellige praksisser på foranledning af muslimske børn og forældre, og om dette udfordrer skolens kulturelle identitet og værdigrundlag på afgørende vis (Kühle 2014). Debatten føres også på mange lærerværelser og skoleledelseskontorer, hvor spørgsmålet er, hvordan skolen som ’sekulær’ institution kan tage hensyn til muslimske praksisser og forståelser, og hvorvidt skolen skal give køb på sit særlige forhold til kristendommen for at skabe bedre plads til de muslimske børn (...)
49
Petersen, Freja Filine. "Hvordan oplever pædagoger Professionel Egenomsorg i institutionslivet?" Psyke & Logos 41, nr 1 (6.08.2020): 177–94. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v41i1.121514.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Interessen for self-compassion er stigende inden for det pædagogiske område, men studier, der undersøger, hvordan pædagoger oplever at rette omsorg mod dem selv, og hvilken betydning det får for institutionslivet, er sparsom. Artiklen her undersøger, hvordan 24 pædagoger, der har deltaget i et sammensat kursusforløb, oplever fænomenet Professionel Egenomsorg, og hvordan det viser sig i deres arbejde. Data er indsamlet som gruppe – og individuelle interviews samt deltagernes nedskrevne beskrivelser, som danner udgangspunkt for en fænomenologisk inspireret analyse. Karakteristisk for fænomenet er, at det forbindes med en intentionel perception af egen-kroppen, som øger mulighederne for ændrede attituder i det levede samspil med børn og kollegaer. I et kropsfænomenologisk inspireret perspektiv diskuteres analysens fund, med henblik på at bidrage til en nuanceret forståelse af fænomenet, og hvordan det influerer på både børn og voksnes institutionsliv.
50
Hauge, Louise Janns, i Helle Hovgaard Jørgensen. "På sporet af børns perspektiver – børnehavebørns leg med GoPro og iPad i børnehaven". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 36, nr 63 (17.09.2019): 18. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v36i63.115979.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I artiklen præsenteres to eksempler på, hvordan børns leg og kreative processer kan udforskes ved at inddrage nyere digitale teknologier og børnene selv som medforskere. I det første eksempel undersøges fire børns leg på legepladsen i en dansk børnehave vha. GoPro actionkameraer, som børnene bærer, alt imens de leger i både sandkasse og på rutchebane. Det andet drejer sig om 13 børnehavebørn og to pædagoger, som i en periode over to måneder har arbejdet med åbne værkstedsprocesser, hvor fokus var på betydningen af at følge børns spor i de samskabende æstetiske processer, der fandt sted i værkstedet. Disse undersøgelser blev forestået af den ene af artiklens forfattere, pædagog Louise Janns Hauge, med det formål at udforske legen ved så vidt muligt at nærme sig børns perspektiver. Den pædagogiske praksis tilrettelægges af voksne, og artiklen vil vise, hvordan det er muligt at arbejde med udgangspunkt i børns erfaringer og oplevelser og på den måde være med til at udmønte den ret til leg, både børnekonvention og læreplaner lægger op til. Begge undersøgelser er kvalitative studier, der har fokus rettet mod, hvordan noget siges, gøres og opleves fra aktørernes egne perspektiver, og hvordan digitale medier kan være med til at understøtte inddragelse af børns perspektiver og deltagelsesmuligheder.