Artykuły w czasopismach na temat „Vedligeholdelse”
Kliknij ten link, aby zobaczyć inne rodzaje publikacji na ten temat: Vedligeholdelse.
Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych
Sprawdź 19 najlepszych artykułów w czasopismach naukowych na temat „Vedligeholdelse”.
Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.
Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.
Przeglądaj artykuły w czasopismach z różnych dziedzin i twórz odpowiednie bibliografie.
1
Anker Munk, Louise, Barbara Hoff Esbjørn, Maja Tyle, Helle Dittmann, Inger Poulsen Dutton i Ingrid Leth. "Angstlidelser hos børn i et udviklingspsykopatologisk perspektiv – implikationer for behandling". Psyke & Logos 31, nr 2 (31.12.2010): 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i2.8478.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Hvorfor udvikler nogle børn angst, mens andre børn kan møde verden uden angst? På trods af at angst er en naturlig og adaptiv del af ethvert barns udvikling, risikerer ca. 10 % af alle børn at udvikle en angstlidelse. Angsten bliver en lidelse, når den forstyrrer et barn i at udvikle sig gennem deltagelse i et alderssvarende børneliv. Gennem de seneste årtier er forskere i stigende grad begyndt at undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse på udviklingen og vedligeholdelsen af angst. På baggrund af et udviklingspsykopatologisk perspektiv har man udviklet modeller, der søger at indfange kompleksiteten i angstlidelserne. Heri indgår barnets genetiske dispositioner, det tidlige samspil med forældre, negative livsbegivenheder, emotionsregulering, indre kognitive mekanismer som opmærksomhedsbias og fortolkning af omverdenen samt aktuelle familiemønstre. I artiklen gives et kort review af de væsentligste risikofaktorer, som man via forskning ved er særlig betydningsfulde for udvikling og vedligeholdelse af angst i barndommen, og det diskuteres, hvilke implikationer denne viden bør få for behandling af børn med angst.
2
Zeeberg, Nils Kristian. "Danmarks første lærebog i vejbygning var tysk". Vejhistorie 2021, nr 37 (5.01.2023): 21–27. http://dx.doi.org/10.7146/vejhistorie2021no37pp21-27.
Pełny tekst źródła
3
Christensen, Lars Bjarke. "Fredede broer". Vejhistorie 2019, nr 34-35 (5.01.2023): 18–24. http://dx.doi.org/10.7146/vejhistorie2019no34-35pp18-24.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Broer har en stor kulturhistorisk værdi. De er en del af vores kulturarv fordi de fortæller væsentlige aspekter af vores fælles historie.
Artiklen fortæller om brobyggeriets historie, om fredning og vedligeholdelse af fredede broer.
4
Burchardt, Jørgen. "Broulykkers historie". Vejhistorie 2019, nr 34-35 (5.01.2023): 41–51. http://dx.doi.org/10.7146/vejhistorie2019no34-35pp41-51.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Ofte handler historieskrivning om successer. Denne artikel gør det modsatte - den analyserer kollapsede broer, som resulterer i, at man pludselig mister et vigtigt led i transportnettet. Der er mange årsager til ulykkerne - forkerte valg af materialer og design, dårligt konstruktionsarbejde, og evt. senere kombineret med dårligt tilsyn og vedligeholdelse. Der kan også være eksterne årsager som storm, oversvømmelse, påsejling af skibe eller påkørsel af køretøjer.
5
Kuschel, Rolf. "”EN FED MOPPE HAR ALTID VÆRET EN LÆKKERBISKEN”: Om hundeslagtninger i Tyskland og hundespisning i Danmark". Psyke & Logos 30, nr 2 (31.12.2009): 22. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v30i2.8765.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Hommage til professor Franz From (1914-1998). I mange år var professor ved Psykologisk Laboratorium, Franz From, stærkt engageret i udforskning af spisefordomme, såvel teoretisk som praktisk. From interesserede sig for spisefordommes samfundsmæssige begrundelse og forankring, dvs. hvad der betinger ”deres opståen, udbredelse, vedligeholdelse eller bortfald”. I 1966 spiste From sammen med sine yngre medarbejdere hund og hvide laboratorierotter, og under disse kulinariske måltider var han i sit es. Det kom hurtigt til at stå klart for enhver, at for ham var et godt måltid et psykoidt emne. Desværre nåede Franz From aldrig at analysere det omfattende materiale han havde indsamlet.
6
Lahrmann, Harry, i Anne Vingaard Olesen. "Nye veje mod færre cykelulykker". Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University 30 (7.08.2023): 30–39. http://dx.doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7895.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Vejen mod et bæredygtigt transportsystem er flere cykelture, men samtidig er cyklister en udsat trafikantgruppe med en langt større risiko for at komme i ulykke end bilister. Flere cykelstier har i mange år været svaret på denne udfordring, men der er god evidens for, at traditionelle cykelstier langs byernes trafikvejene måske nok giver større tryghed, men ikke færre ulykker, oftest flere.I denne artikel argumenteres for, at der er et stort uudnyttet potentiale i at sikkerhedsudvikle cyklen med kørelys, bremselys og blinklys. Men også sidespejle, ABS-bremser og bedre sensorer til motorstyring på elcykler. Det foreslås også at indføre et EURO NCAP1 for cykler.Der bør også arbejdes med tiltag rettet mod cyklisten. Der nævnes kampagner for anvendelse af pangfarvet beklædning, krav om cykelhjelm, forbud mod brug af hovedtelefoner og promillegrænse for cyklister.Så diskuteres tiltag rettet mod infrastrukturen, hvor der argumenteres for, at anlægges cykelstier bør krydsningskonflikter mellem biler og cykler være løst i tid eller rum – ellers er en bedre løsning måske at droppe cykelstien og lade cyklerne køre sammen med bilerne på cykelgader med en hastighedsgrænse på 30 km/t.Behovet for gode og tyverisikre parkeringsforhold for cyklister diskuteres også, og endelig påpeges at bedre drift og vedligeholdelse af eksisterende cykelinfrastruktur er vigtig både for at forebygge cykelulykker og for at få flere til at cykle.
7
Max Martin, Helle. "Sårbarhed og sundhed". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 18, nr 35 (22.12.2021): 23–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v18i35.129991.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Dette essay beskriver fem perspektiver på, hvad sårbarhed er. De belyser på forskellig vis, hvordan sårbarhed opstår og vedligeholdes, hvordan sårbarhed op- leves og hvilke konsekvenser sårbarheden kan få.
8
Bøgh, Eva. "Datainfrastruktur for urban nedsivning og lokal afledning af regnvand (LAR) til klimasikring og bæredygtig udvikling af byer". Geoforum Perspektiv 21, nr 41 (9.02.2023): 6. http://dx.doi.org/10.54337/ojs.perspektiv.v21i41.7661.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Hvordan kan en samlet udstilling af anlæg til Lokal Afledning af Regnvand (LAR) forbedre kommunikationen og vedligeholdelsen af arealer omkring etablerede LAR-anlæg og hjælpe med nye innovative løsninger til klimasikring og bæredygtig udvikling? SDFI, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har undersøgt behov herfor og på baggrund heraf udviklet en prototype for udstilling af LAR-data, der ses på SDFI Labs. I artiklen fortælles om projektet, og prototypen for udstilling af LAR-data præsenteres og diskuteres i forhold til perspektiver for videreudvikling. I 2023 vil vi arbejde videre med at afdække muligheder for national skalering af løsningen. Hjælp os ved at fortælle, hvad du synes om løsningen på SDFI Labs, og om du har gode forslag til forbedringer, som kan gøre den bedre at bruge for dig.
9
Jensen, Tenna. "Fra forfald til forbedring. Ændrede opfattelser af ældres sundhed i Danmark i det 20. århundrede". Kulturstudier 5, nr 1 (2.01.2015): 55. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v5i1.18613.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen sætter gennem en analyse af københavnsk ældrepolitik fokus på, hvornår og hvorfor opfattelsen af ældres sundhed ændrede sig fra et upåvirkeligt forfald til den nutidige sundhedsopfattelse, hvor de ældres kroppe er en påvirkelig størrelse, der kan bedres og vedligeholdes ved hjælp af kost og motion. Artiklen søger gennem en analyse af ældrepolitiske diskussioner i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, i perioden 1892 til 1964, at datere ændringen i sundhedsopfattelsen med det formål at bidrage med ny viden om udviklingen af sundhedsopfattelser i Danmark, samt at klarlægge oprindelsen og rammerne for den nuværende ældrepolitiske kurs.
10
Madsen, Søren Obed. "Managementideer som en virus – hvad består det organisatoriske immunsystem af?" Samfundslederskab i Skandinavien 36, nr 3 (11.06.2021): 140–60. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i3.6279.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
På baggrund af Røviks virusteori (2007, 2011), virologi (Cann, 2005) og Morgans metafor for organisationer som organismer (1986), udvikler denne artikel organisatorisk virusteori til at omfatte, hvordan det organisatoriske immunforsvar fungerer. Virusteori er teorier om organisatorisk udvikling, der udforsker systemiske og politiske påvirkninger, der ændrer organisationernes livsforløb, deres praksis og eksistensberettigelse. Artiklen har tre bidrag til virusteori. For det første gør den sig nogle refleksioner om alle ideer om styring og ledelse er lige sunde for organisationer og undersøger, hvilke effekter management ideer har på organisationer. Derved bygger den videre på en tidligere artikel om strategi som virus (Obed Madsen, 2011), men udvider perspektivet ved konceptuelt at undersøge, hvordan immunforsvaret fungerer, når virussen er trængt ind i organismen. For det andet udforsker artiklen, hvilke forsvar som organisationer har mod skadelige ideer. For det tredje gør artiklen sig overvejelser om, hvordan immunforsvaret kan vedligeholdes, så vi kan sikre os sunde organisationer. Virusteori giver derfor et nyt perspektiv på et gammelt fænomen, der handler om organisatorisk udvikling og kan udfordre og kvalificere grundlæggende antagelser om management-ideer. Virusteori supplerer dermed dele af den institutionelle teori, der anser management ideer som et modefænomen, hvor det er muligt at undgå, at ideerne får en påvirkning på organisationens praksis. Denne artikels udgangspunkt er det modsatte: at ideer påvirker vores organisationer, fordi det ikke altid er muligt at dekoble sig fra dem. De inficerer os, muterer, går i dvale, inkuberer og spreder sig, hvilket har konsekvenser for vores praksis. Ligesom virus, så er det ikke alle ideer, der er godartede, og derfor bør vi overveje, hvordan vores organisatoriske immunsystem virker, samt hvordan det kan vedligeholdes.
11
Skovbjerg, Helle Marie, Hanne Hede Jørgensen i Anne-Lene Sand Sand. "At udforske leg i skolen i et økologisk perspektiv". BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 40, nr 2 (26.08.2022): 41–56. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v40i2.4961.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Med afsæt i et design-based research projekt og længerevarende observationer af børns leg i skolen udvikler denne artikel begrebet om legeorden og et økologisk forståelsesperspektiv, der ser samspil, sammenhæng og helhedsorientering som centrale værdier for blikket på leg i skolen. Gennem konkrete empiriske nedslag viser artiklen, hvordan leg i skolen etableres og vedligeholdes,og hvordan skolens samspil er med leg. Med afsæt i eksisterende forskning forholder artiklen sig kritisk over for tendensen til at tildele leg en sekundær betydning i skolen eller anvende leg som et middel til læring. Artiklen sættes i forbindelse med eksisterende legeteori, men adskiller sig samtidig ved at videreudvikle begrebet om legeorden gennem empirisk arbejde, der gør det muligt at se helhedsorienteret på, hvordan leg i skolen kan sammentænkes. I takt med at pædagoger arbejder i skolen og i undervisning, og SFO varetager indskolingsopgaver, understreger artiklens forfattere, at leg skal tildeles en anerkendelsesværdig plads i praksis og teori.
12
G. Arenas, Julio, i Peter Berliner. "TORTUR OG ORGANISERET VOLD – PSYKOLOGI OG POLITIK I ET GLOBALT PERSPEKTIV. Indledning". Psyke & Logos 25, nr 1 (31.07.2004): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i1.8658.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
1. Den faglige baggrund For to år siden var der et møde i en international gruppe under Røde Kors. Emnet var, hvordan vi kan organisere hjælpearbejde på måder, der støtter den psyko-sociale genopbygning af lokalsamfund, hvor mange, måske alle, lider under reaktioner på de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for under krig og forfølgelse. Det viste sig i løbet af mødet, at der ganske vist var mange bud på, hvad der måske kunne gøres, men ingen fælles begreber og ingen gennemprøvede og evaluerede metoder. Men der blev givet udtryk for, at der var et stort behov for hjælp til mennesker, der er voldeligt undertrykte og fattige – og at der var en mangel på egentlig viden inden for området. Med dette nummer af Psyke & Logos ønsker vi at bidrage til udviklingen af denne viden – samt til at gøre opmærksomhed på denne udfordring til psykologien, således den ikke blot bliver brugt som endnu en form for imperialistisk eksport af viden – og forskning i de fattige og undertrykte som objekter, som data – men i stedet som en psykologi, der kan medtænke de politiske vilkår, der vedligeholdes gennem organiseret vold.
13
Troelsgaard, Marie, i Charlotte Glintborg. "At hælde storm i et glas. Et systematisk litteraturstudie af selvmedicinering hos individer med personlighedsforstyrrelse". Psyke & Logos 38, nr 2 (7.02.2018): 179–204. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v38i2.104015.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Personlighedsforstyrrelser er ifølge Sundhedsstyrelsen den gruppe af psykiske lidelser, der hyppigst forekommer sammen med alkoholafhængighed (ca. 38 %), dog uden at man kender årsagen bag denne sammenhæng. Dette kan undre i en tid med så stor fokus på evidensbaseret praksis. Den fremherskende forklaringsramme for sammenhængen er, at misbruget fungerer som en affektreguleringsstrategi, hvilket søges mere specifikt udforsket og udfordret i denne artikel.Artiklen tager udgangspunkt i et systematisk litteraturstudie, hvor der ved hjælp af internationale elektroniske databaser er søgt efter empiriske forskningsstudier. Disse er blevet læst, vurderet og siden fremstillet ved hjælp af PRISMA (Preferred Reporting Items for Systematic review and Meta-Analysis Pro-tocols).Studiet viser indledningsvist, at det endnu er uafklaret, hvorvidt komorbiditeten kan tilskrives en generel patologi fælles for alle personlighedsforstyrrelser, eller den har rod i specifikke diagnostiske kriterier eller træk. Der er fokus på affektdysreg-ulering, impulsivitet, interpersonel funktionsevne samt det ud-viklingsmæssige perspektiv i den inkluderede forskning, som dog er præget af metodologiske svagheder. Ultimativt er det dog klart, at selvmedicineringsforståelsen ikke kan stå alene i sin simple form - bl.a. fordi der i studierne også påvises en sammenhæng mellem positiv affekt og alkoholindtag. Vi konkluderer, at dette kan være en del af forklaringen på den stærke sammenhæng: at adskillige motiver samt ikke gensidigt udelukkende faktorer er til stede, hvilket skaber det komplekse, skadelige og vedligeholdende samspil mellem personlighedsforstyrrelser og alkoholafhængighed.
14
Kallehauge, Per. "Konstruktionsleg – Visuelle noter om værkstedskultur i en designbørnehave". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 38, nr 66 (15.08.2022): 32. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v38i66.133781.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
»Nej… Teenage Mutant Ninja Turtles har ikke øjne i nakken!!!!«, siger Hans til byggepædagogen. Hans er 5 år. Der er gang i en Lego-leg, og vi bygger Turtles-figurer. Byggepædagogen har lavet en fejl. Turtles-figurerne er 2 Lego-dupper dybe, og byggepædagogen har fundet en sort klods med 2 dupper til at lave øjne med. Det betyder, at klodsen kan ses i nakken af figuren. Hans opdager fejlen og tilbyder straks at rette den (nedslag nr. 9).
Formålet med de 11 nedslag i praksis, som dokumenteres herunder i billeder og tekst, er for det første at skærpe opmærksomheden på, hvordan konkrete legeprocesser forløber. Gennem den tætte beskrivelse, her også illustreret med billeder af forløbene, udfoldes den sammenhæng og kontekst disse lege eksisterer i. For det andet gennem fokus på den voksnes rolle, især i dialogen med børnene, at bringe nye aspekter til de roller vi kan tage, når det gælder at understøtte disse processer, og hvilke redskaber vi kan tage i brug, når vi skal gøre plads til legen. Helt konkret kan de simplificerede »spillekort« ses som mentale »cue-cards« til den dialog, vi som voksne har med børnene omkring deres legeprocesser. Det er vigtigt at være bevidst om det sprog og den dialog, vi har med børnene. For det tredje vil jeg give nogle skitser til den værkstedskultur, der skal til, for at legeprocesserne kan opstå frit. Jeg bruger begrebet værkstedskultur for at pointere, at der er mange faktorer, der indgår. Både rummet, de konkrete værktøjer, den pædagogiske ramme osv. Og det er noget, der skal vedligeholdes og er afhængig af de aktører, der optræder i det mulighedsrum, hvor legen foregår.
15
Scharling, Peter. "Optimeret 3D-modellering - nye muligheder for databaseintegrering". GeologiskNyt 18, nr 6 (1.12.2008). http://dx.doi.org/10.7146/gn.v0i6.3482.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
<div>Igennem mange år har GEUS stået for indsamling og vedligeholdelse af den nationale boringsdatabase, Jupiter, der i dag indeholder over 240.000 boringer. Denne er nu suppleret med den nationale geofysiske database, Gerda, der indeholder borehulslogs, overfladegeofysisk samt i nær fremtid også seismik.</div>
16
Jørgensen, Carsten René. "DEN »TILSTRÆKKELIGT GODE« TERAPEUTS HÅNDTERINGAF BRUD PÅ DEN TERAPEUTISKE ALLIANCE". Psyke & Logos 21, nr 2 (4.08.2022). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v21i2.133645.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Der er bred enighed om og solidt empirisk belæg for, at den terapeutiske alliance har afgørende betydning for patientens behandlingsudbytte. Nyere psykodynamisk behandlingsteori peger på, at terapeutens håndtering af opståede vanskeligheder i den terapeutiske relation i sig selv indeholder betydelige terapeutiske virkningsfaktorer. Det er derfor væsentligt at nå til en nærmere forståelse af, hvorledes terapeuten konkret kan bidrage positivt til opbygning og vedligeholdelse af den terapeutiske alliance. I denne artikel fremlægges resultaterne af et pilot casestudie af en langtids psykoanalytisk psykoterapi. Det undersøgte forløb er udvalgt på bagrund af to faktorer: (1) at patientens udbytte af behandlingen er betydeligt højere end forventet ud fra normalt anvendte kriterier for egnethed til den gennemførte psykodynamiske langtids psykoterapi, og (2) at samspillet imellem patient og terapeut ud fra en klinisk vurdering er intenst og præget af en række alvorlige brud på den terapeutiske alliance. I undersøgelsen fokuseres på samspillet imellem patient og terapeut – specielt hvorledes terapeuten håndterer opståede vanskeligheder i den terapeutiske relation (alliancebrud). Der inddrages både kvantitative analyser af det terapeutiske samspil og kvalitative data fra en serie interview med den involverede terapeut. Endelig skitseres en teoretisk model for terapeutisk håndtering af opståede vanskeligheder i den terapeutiske relation.
17
Mortensen, Karen Vibeke. "HVORDAN UDDANNER MAN EN GOD-NOK PSYKOTERAPEUT?" Psyke & Logos 19, nr 1 (4.08.2022). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v19i1.133485.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen drejer sig om uddannelse til psykoterapeut indenfor en psykoanalytisk referenceramme. Der stilles to spørgsmål: 1) Hvad karakteriserer en god-nok psykoterapeut? og 2) hvordan uddanner man til det? i besvarelsen af det første spørgsmål tages der udgangspunkt i Greensans beskrivelse af de personlige egenskaber og færdigheder, det kræver at være en god psykoanalytiker. Der suppleres med eksempler på nogle professionelle færdigheder, som forfatteren gennem sit eget arbejde som supervisor og lærer i psykoterapi har fundet centrale. Det drejer sig om: fortrolighed med offentlige behandlingssystemer, psykoterapeutisk erfaring med børn, færdighed i evaluering og viden om rammer og strukturer om psykoterapi. I besvarelsen af det andet spørgsmål følges den almindelige 3-deling af psykoterapeutuddannelsen i teori, egenterapi og supervision. Indenfor teoriområdet fremhæves især vigtigheden af kendskab til nyere udviklingsteorier. Mht. egenterapi nævnes nødvendigheden af selektion af kandidater, og det drøftes, om analyse eller psykoterapi udgør den bedste uddannelse. Vedrørende supervision gås der især ind på spændingsfeltet mellem metodeindlæring og personlig udvikling; det eksemplificeres gennem beskrivelser af forskellige holdninger til udvikling af psykoterapeuters empatiske formåen. Der suppleres med en beskrivelse af ekspertisebegrebet sat i relation til udøvelse af psykoterapi. Der afrundes med en understregning af nødvendigheden af vedligeholdelse af uddannelse og færdigheder
18
Larsen, Tine B. "Tibet presser Kina - og det giver jordskælv!" GeologiskNyt 18, nr 3 (1.06.2008). http://dx.doi.org/10.7146/gn.v0i3.3449.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
<div>Jordens mest spektakulære topografi findes i Asien, hvor høje bjergtinder knejser mod himlen, skabt i sammenstødet mellem Indien og Eurasien over de seneste 50 millioner år. Topografi en vedligeholdes løbende af den aktive pladetektonik i området. Den Indiske plade presser sig ubønhørligt nordpå med 4-5 cm om året, og den Eurasiske plade lader sig ikke uden videre flytte, så undergrunden flænses jævnligt af voldsomme jordskælv, når klipperne må give efter for presset.</div>
19
Felding, Simone Anna, i Nete Schwennesen. "BAG SKÆRMEN PÅ EN DIGITAL PLATFORM". Tidsskriftet Antropologi, nr 82 (4.12.2021). http://dx.doi.org/10.7146/ta.vi82.128898.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I denne artikel undersøges det manuelle og algoritmiske arbejde, der foregår bag skærmen på en digital platform, som er designet til at afhjælpe og forebygge ensomhed. Platformen udbydes til kommuner af en privat virksomhed og finansieres af kommunerne via et abonnement, som giver kommunens borgere fuld adgang til at oprette sig som brugere og benytte platformen gratis. Baseret på en etnografisk undersøgelse af virksomheden, kommuner og brugere ser vi nærmere på det omfattende og usynlige arbejde, der foregår bag skærmen på Venskabsportalens brugergrænseflade og viser, hvordan dette arbejde artikuleres og mobiliseres manuelt såvel som digitalt via algoritmer. Konkret viser dette arbejde sig gennem et omfattende manuelt og digitalt screeningsarbejde samt online og offline promoveringen af platformen. Vi viser, hvordan det er en krævende og omfattende proces, som er rettet mod, at brugere er aktive på platformen, at de får svar, at de har tillid til den, samt at kommunerne forbliver tilfredse med samarbejdet. Hermed udfordres forståelsen af platformen som neutral, automatisk og teknisk, og den fremstår i stedet som en skrøbelig anordning af forbindelser mellem mennesker og teknologi, som kontinuerligt skal vedligeholdes for ikke at bryde sammen. Vi viser, hvordan der opstår et paradoksalt forhold til teknologien, når Venskabsportalen på den ene side mobiliserer en forestilling om platformen som en teknologi, der er i stand til at fungere automatisk, og på den anden side må indgå i et krævende usynligt integrationsarbejde for at få den til at indfri de forventninger, kommunerne har til platformen. Hermed opretholdes forestillingen om teknologien som et teknisk og neutralt værktøj, som på ironisk vis både udgør en forudsætning og en mulig trussel for virksomhedens forretningsmodel. Herudover peger vi på, at der er et tillidsparadoks iboende i platformen, hvor screening og justering af indhold på en og samme tid er afgørende for at opretholde platformen som et trygt rum, hvor brugerne ikke oplever negative reaktioner på deres sårbarhed og åbenhed, men at virksomheden samtidig risikerer at bryde den tillid ved at redigere for meget i indholdet og hermed blive for synlig over for brugere og kommuner.
Søgeord: privat-offentligt samarbejde, digitale platforme, ensomhed, digital etnografi, digital infrastruktur, kunstfærdigt integrationsarbejde