Artykuły w czasopismach: „Tjenere”

1

Grindheim, Jan Erik. "STATENS MEKTIGSTE TJENERE". Stat & Styring 18, nr 04 (9.01.2009): 4–7. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2008-04-03.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

2

Fossen, Erling. "TOPP 50: Statens mektigste tjenere". Stat & Styring 21, nr 04 (19.12.2011): 59–63. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2011-04-28.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

3

Toft, Lasse Løvlund. "Tjenere, pryglestokke og kropslige lidenskaber". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 71 (22.12.2020): 1–25. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v71i0.123568.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

ENGLISH ABSTRACT: According to Gen 1:26–28, the human being was given rule over the animals, even though this apparently conflicts with the lived reality on earth. To judge from sources from the Early Church, this apparent dichotomy posed a serious challenge to the claim of the goodness of God, which had to be defended accordingly. The present article investigates different Early Christian views on the relationship between animals and humans. Through a series of Danish translations of extracts from eastern patristic writings from around the 4th century, it is argued that despite a certain diversity of argument, two different ‘zoologies’, or views on animals and on the human rule over especially wild animals appear. These views seem to revolve around the two Christian centres of theology and biblical exegesis of the time – Alexandria and Antioch. Insights from the readings of the patristic literature are subsequently used as a hermeneutical key in order to understand encounters between animals and holy persons found in other parts of the Early Christian literature, namely the apocryphal Acts of the Apos-tles, martyr literature and ascetic literature. The article ends with a view to the Western church. DANSK RESUME: Mennesket blev ifølge Gen 1,26–28 sat til at herske over dyrene – men stemmer dette overens med den erfarede virkelighed? At dømme ud fra oldkirkelige kilder udfordrede dette tilsyneladende modsætningsforhold den kristne forståelse af Guds godhed, som følgelig måtte forsvares. I denne artikel undersøges forskellige oldkirkelige forestillinger om forholdet mellem dyr og mennesker. Gennem en række oversættelser af uddrag fra skrifter skrevet af østlige kirkefædre omkring det 4. århundrede argumenteres der for, at der trods en vis diversitet i argumentationen grundlæggende viser sig to forskellige forestillinger om dyr, eller ‘zoologier’, og om menneskets herredømme over særligt vilde dyr. Disse forskelle synes at være mellem det alexandrinske teologisk-eksegetiske miljø og det antiokenske. Indsigter fra disse undersøgelser bruges desuden som hermeneutisk nøgle til forstå relationer mellem dyr og hellige personer i anden oldkirkelig litteratur såsom de apokryfe apostelakter, martyrlitteratur og asketisk litteratur. Slutteligt gives der et udblik til vestlige kirkefædre.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

4

Hobbel, Marina. "Takknemlige tjenere - Myter om kvinnelig arbeidsinnvandring". Samtiden 117, nr 04 (18.03.2009): 23–36. http://dx.doi.org/10.18261/issn1890-0690-2008-04-04.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

5

Hermann, Iben. "Herskab og tjenere. Et lille indblik i Erna Hamiltons korrespondance". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 8, nr 2 (1.09.1993): 69–72. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v8i2.66331.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

6

Grahn, Goran, Mette Muller i Lisbet Torp. "Musikkens Tjenere - Instrument - Forsker - Musiker (Servants of Music - Instrument - Scholar - Musician)". Galpin Society Journal 52 (kwiecień 1999): 367. http://dx.doi.org/10.2307/842547.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

7

Jacobsen, Michael Hviid, i Anders Petersen. "Sorgens socialitet". Psyke & Logos 39, nr 1 (23.01.2019): 55–73. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v39i1.112163.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Med Sigmund Freuds banebrydende arbejde for 100 år siden markeredes indgangen til det 20. århundredes psykologiserede tilgang til sorg, som både satte sig i den bredere offentligheds og i forskningens opfattelse af sorg. Sorgforskningen har ændret sig meget siden Freud, men udviklingen har ikke rokket ved psykologiens dominerende position i sorgforskningen. Snarere kan man tale om, at psykologien har ekspanderet sit territorium og koloniseret store dele af sorgen, hvormed andre sprog til at forstå sorgen med er blevet decimerede. Ja, selv religioner, der tidligere tilbød mennesker trøst og vejledning i forbindelse med forståelsen og håndteringen af sorg, er med tiden tilsyneladende blevet “psykologiens tjenere” (Walter,1996, s. 123). I denne artikel tilbyder vi et sociologisk korrektiv til denne udvikling, hvor vi fokuserer på sorgens socialitet. Det gør vi ved at kritisere psykologiseringen af sorg og udfolde en række forskellige facetter af en sociologisk/emotionssociologisk forståelse af sorgens socialitet, der netop tilbyder sig somet korrektiv eller supplement til psykologiseringen af sorg.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

8

Kaaber, Christian. "Bispens bibliotek. Thomas Kingo og hans bøger". Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 57 (1.09.2018): 117. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v57i0.118770.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Christian Kaaber: Bispens bibliotek. Thomas Kingo og hans bøger Salmedigteren og biskoppen Thomas Kingo (1634-1703) efterlod et efter samtidens danske forhold meget stort bibliotek, hvoraf langt det meste kom på auktion i Odense i 1704. Den trykte auktionskatalog giver et mangfoldigt billede af, hvad Kingo havde til rådighed i boglig henseende. Kingo erhvervede i 1694 sin svigerfar, lægen Christoffer Balslevs bibliotek, hvilket forklarer den signifikante tilstedeværelse af lægefaglig litteratur samt talrige naturvidenskabelige bøger. Kingo opnåede dermed at eje et universalbibliotek, og katalogen viser, at han rådede over bøger, der støttede hans virke både som teolog, statsmagtens embedsmand og som åndelig og historisk funderet digter. Biblioteket giver derudover overraskende vinkler på Kingo som politisk interesseret menneske – her optræder samtidige stærkt kontroversielle bøger fra både ind- og udland, og Kingo har kunnet gøre sig fortrolig med tænkning og historieskrivning, der modsagde den danske absolutisme, hvis aktive og stedse loyale tjener han var i som såvel digter som embedsmand. Katalogen dokumenterer hans virke og vekslende succes som forlægger, ligesom den dokumenterer hans for samtiden usædvanlige sprogfærdigheder: Kingo beherskede fra sin barndom engelsk i en grad, der er helt usædvanlig for samtiden og ejede et bredt udvalg af engelsk litteratur inden for alle hans virkefelter samt en række maritime værker, der peger i retning af hans svogerskab med en samtidig engelsk skibsbygger i svensk tjeneste.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

9

Lie, Anne Kveim. "Kroppen som selvets tjener". Nytt Norsk Tidsskrift 21, nr 01 (3.02.2004): 103–7. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3053-2004-01-11.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

10

Jørgensen, Finn, i Gisle Solvoll. "Hvem tjener på gratis ferger?" Praktisk økonomi & finans 40, nr 2 (26.06.2024): 170–87. http://dx.doi.org/10.18261/pof.40.2.8.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

11

Chr. Sidenius, Niels. "Hans Chr. Overgaard, Forskning som tjener, København: Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd, 1984 (distribution: Aalborg Universitetsforlag), 191 s., 68.00 kr.: Egil Fivelsdal (red.). Nærbilleder af forskning. København: Nyt fra Samfundsvidenskaber". Politica 17, nr 3 (1.01.1985): 445. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v17i3.68742.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Hans Chr. Overgaard, Forskning som tjener, København: Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd, 1984 (distribution: Aalborg Universitetsforlag), 191 s., 68.00 kr.: Egil Fivelsdal (red.). Nærbilleder af forskning. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1985, 265 s., 117,25 kr.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

12

Larsen, Kasper Bro. "Eksegesens opgaver: Nogle teser til debat". Collegium Biblicum Årsskrift (CBÅ) 14 (31.01.2014): 43–44. http://dx.doi.org/10.7146/cb.v14i0.16298.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Eksegesen har ingen særlige filologisk opgave; men filologien tjener eksegesens formål, som er at forholde sig til Bibelen som kulturelt ikon, at foretage Bibeludlægning i bred forstand, og overhovedet lade sig udfordre af dens indhold

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

13

Hansen, Marianne Nordli. "Norsk sosiologi – styringsmaktens lydigste tjener?" Tidsskrift for samfunnsforskning 52, nr 02 (9.06.2011): 237–42. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2011-02-06.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

14

Ritland, Jon. "I folkeopplysningens tjeneste". Tidsskrift for Den norske legeforening 129, nr 24 (2009): 2682. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.1148.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

15

Boasson, Frode Lerum. "I nasjonens tjeneste?" Edda 104, nr 04 (10.11.2017): 317–37. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1500-1989-2017-04-02.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

16

Syse, Henrik, i Tom Eide. "I etikkens tjeneste". Norsk filosofisk tidsskrift 55, nr 01 (18.03.2020): 34–45. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-2901-2020-01-04.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

17

Manum, Olav André. "I folkets tjeneste". Tidsskriftet Norges Barnevern 90, nr 04 (13.12.2013): 226–31. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1838-2013-04-05.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

18

Manum, Olav André. "I barnas tjeneste". Tidsskriftet Norges Barnevern 90, nr 03 (15.11.2013): 174–78. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1838-2013-03-05.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

19

LARSEN, HÅKON. "I demokratiets tjeneste". Tidsskrift for samfunnsforskning 49, nr 03 (29.09.2008): 313–42. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2008-03-01.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

20

Falcetta, Alessandro. "I næringslivets tjeneste?" Norsk pedagogisk tidsskrift 107, nr 1 (marzec 2023): 3–14. http://dx.doi.org/10.18261/npt.107.1.2.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

21

Sørlie, Sigurd. "I dødens tjeneste". Agora 42, nr 1-2 (lipiec 2024): 151–75. http://dx.doi.org/10.18261/agora.42.1-2.7.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

22

Sveistrup, Eva Lykke. "Gøren og laden (være)". Tidsskrift for Arbejdsliv 4, nr 2 (1.06.2002): 99. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i2.108374.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Stress er en gåde for den industrialiserede verden. Her er et problem, vi ikke bare kan handle os ud af. Der skrives, måles, diagnosticeres og behandles. Alligevel ser det ud til, at vores indstilling til arbejde og den overordnede samfundsplanlægning tjener til at øge stressniveauet.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

23

Boye, Knut. "Hvem tjener/taper på fusjoner og oppkjøp?" Praktisk økonomi & finans 24, nr 02 (25.08.2008): 61–68. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2871-2008-02-09.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

24

Brandt, Ane Kirstine, i Tina Thilo. "Tillid i statens tjeneste". Tidsskrift for Professionsstudier 12, nr 22 (29.03.2016): 88–94. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v12i22.96808.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Københavns Kommune har gennem flere år arbejdet på at implementere ledelsesredskabet Lederens observation af undervisning. Den umiddelbare forventning hos både ledere og lærere er, at redskabet øger lederens mulighed for kontrol. Vi vil undersøge ledelsesredskabet Lederens observation af undervisning i lyset af tillid. Det empiri- ske materiale hertil er indsamlet i 2014 på seks skoler i Københavns Kommune. Artiklen stiller spørgsmålet, om tillid sættes på spil i denne ledelsesteknologi.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

25

Annfelt, Trine, i Berit Gullikstad. "Kjønnslikestilling i inkluderingens tjeneste?" Tidsskrift for kjønnsforskning 37, nr 03-04 (28.11.2013): 309–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1781-2013-03-04-06.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

26

Aspøy, Arild. "Design i offentlig tjeneste". Stat & Styring 24, nr 03 (24.09.2014): 1. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2014-03-01.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

27

Bork, Dagmar. "Sygepleje i fredens tjeneste". Sønderjydske Årbøger 119, nr 1 (1.01.2007): 105–50. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v119i1.81325.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

28

Schjatvet, Cecilie. "Den gode forsvarer – klientens eller rettens tjener?" Kritisk juss 30, nr 03 (4.04.2017): 305–8. http://dx.doi.org/10.18261/issn2387-4546-2004-03-10.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

29

Reestorff, Camilla Møhring. "Hvad fanden skal den hund her?" K&K - Kultur og Klasse 37, nr 107 (22.05.2009): 163–74. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v37i107.22016.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

30

Tingstad, Vebjørg. "Med fjernsynet i barnets tjeneste". Norsk medietidsskrift 9, nr 02 (1.10.2002): 178–82. http://dx.doi.org/10.18261/issn0805-9535-2002-02-15.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

31

Manum, Olav André. "Et liv i barnevernets tjeneste". Tidsskriftet Norges Barnevern 93, nr 02 (27.06.2016): 122–29. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1891-1838-2016-02-05.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

32

Hornmoen, Harald. "Førti år i forskningens tjeneste". Sakprosa 2, nr 1 (25.05.2010): 27. http://dx.doi.org/10.5617/sakprosa.86.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

33

Utne, Peder. "Den absolutte selvbestemmelsesrett i medisinsk forskning - tjener den befolkningen?" Tidsskrift for Den norske legeforening 131, nr 9-10 (2011): 978–79. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.0210.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

34

Aspøy, Arild. "Frykt og mot i offentlig tjeneste". Stat & Styring 24, nr 01 (1.04.2014): 21–22. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2014-01-12.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

35

Hetland, Per. "Internett i den offentlige informasjonens tjeneste?" Norsk medietidsskrift 3, nr 02 (1.10.1996): 59–75. http://dx.doi.org/10.18261/issn0805-9535-1996-02-04.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

36

(red.), Thor Inge Rørvik. "Et tarvelig liv i tenkningens tjeneste". Agora 22, nr 03 (18.10.2003): 62–85. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2004-03-05.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

37

Skum, Line M. "En åpen kirke i forsoningens tjeneste". Kirke og Kultur 111, nr 03 (4.10.2006): 355–59. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2006-03-08.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

38

HELLAND, LEIF. "Om full pensjonsreform tjener flertallet, vil den da bli vedtatt?" Norsk statsvitenskapelig tidsskrift 22, nr 02 (10.07.2006): 142–61. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2936-2006-02-02.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

39

Jørgensen, Theodor. "Reflections on Grundtvig and Germany". Grundtvig-Studier 44, nr 1 (1.01.1993): 91–104. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16101.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Refleksioner over Grundtvig og TysklandAf Theodor JørgensenArtiklen består af to hoveddele. Først behandles Grundtvigs forhold til Tyskland, og på baggrund heraf præsenteres derefter den nye tysksprogede trebinds oversættelse af centrale Grundtvig-tekster.Fremstillingen af Grundtvigs forhold til Tyskland tager udgangspunkt i Grundtvigs kamp mod den tyske imperialisme og hans forsvar for dansk sprog og kultur. Grundtvig fremhæver, at et folks særlige karakter kommer til udtryk i sproget, og derfor ønsker han at rense det danske sprog for tysk indflydelse samt at markere Ejderen som fysisk grænse mellem Danmark og Tyskland.Grundtvig understreger samtidig, at hans 'Had' ikke forfølger tyskerne over Ejderen, og Grundtvig er bevidst om, at det tyske folk i et universalhistorisk perspektiv også har en rolle at spille. I overensstemmelse med sin universalhistoriske anskuelse afviser Grundtvig ikke, at folkeslagene påvirker hinanden, men indoptagelsen af påvirkninger skal ske på et folks egne præmisser. Det er dette forhold, det tyske folk ikke har taget hensyn til. Tyskland er derfor arvtager til den romerske imperialisme, og i modsætning hertil skal det danske folk i overensstemmelse med kærligheden som det særligt danske karaktertræk vise, at selvrespekt og styrke ikke nødvendigvis har sit grundlag i magt. Når Grundtvig derfor hylder tanken om det danske folks udvælgelse til en verdenshistorisk mission, forstås denne mission netop ikke imperialistisk.Grundtvigs hovedtanke er, at kristendommen nødvendigvis altid m. f. national skikkelse, og selv om det danske folk i særlig grad er modtageligt for kristendommen, ønsker Grundtvig at pege på forholdet mellem kristendom og national identitet som et universelt forhold. Den kristne kirke er ikke begrænset til Danmark.Med baggrund i denne fremstilling af Grundtvigs syn på forholdet mellem dansk og tysk drøftes relevansen af den planlagte oversættelse af Grundtvig til tysk. Indvendinger mod en sådan oversættelse bygger på Grundtvigs egen grænsedragning mellem dansk og tysk, Grundtvigs oversættelige danskhed og det forhold, at ønsket om en oversættelse altid bør komme udefra og ikke bør fremstå. som et dansk initiativ. Indvendingerne besvares med, at Danmark som et meget lille sprogomr.de selv m. tage initiativet, og at Danmark ligesom andre folkeslag har en forpligtelse til at meddele sig til andre. Tysk blev valgt fremfor engelsk på grund af det dansk-tyske grænsefællesskab og det deraf følgende historiske forhold mellem Danmark og Tyskland. Opnår de to nationer et bedre kendskab til hinanden, kan dette kendskab tjene til at give en kritisk belysning af de to folks fordomme mod hinanden. Overfor de førnævnte grundtvigske fordomme overfor Tyskland stilles de tyske fordomme, der efter 1945 retter sig mod Grundtvigs understregning af den nationale folkekarakters betydning. De tyske reservationer overfor tanken om en national kristendom og overfor tanken om en nations særlige mission bør tages alvorligt, det er vigtigt ikke at fejlfortolke Grundtvig på dette punkt. Endelig tjener oversættelsen til at sætte Grundtvigs folkehøjskoletanker ind i deres rette kontekst, her i særlig grad den teologiske kontekst. Herved præsenteres den særligt danske, Grundtvig-in280 spirerede forståelse af lutherdommen i en tysk sammenh.ng, en præsentation, der i kraft af Grundtvigs understregning af 'det levende ord' vil tjene til at beskytte Lutherreceptionen mod at tage farve af luthersk ortodoksi. Sluttelig udtales ønsket om, at den tyske Grundtvig-udgave m. blive fulgt op af en engelsk oversættelse.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

40

Omnø, Raymond Kvalfors. "Ambulanseoverføring av pasienter mellom sykehus". Inspira 14, nr 4 (31.12.2019): 5–10. http://dx.doi.org/10.23865/inspira.v14.2783.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Transportmedisin er ikke et eget medisinsk fagfelt i Norge og faller gjerne under kategorien ambulansetjeneste prehospital tjeneste, til tross for at den korrekte benevnelsen er interhospital. Å flytte pasienter fra ett sykehus til et annet innebærer å utsette dem for masse påkjenninger.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

41

Jensen, Lisbeth Ahlgren. "Hortense Panum som låner på Det Kongelige Bibliotek". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 29, nr 2 (1.07.2016): 3–14. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v29i2.66976.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Hortense Panum var en af Danmarks første professionelt uddannede musikhistorikere, men hun blev aldrig fast knyttet til en forskningsinstitution og fik derfor ingen direkte efterfølgere. Hun forblev ugift, for et liv i forskningens tjeneste kunne ikke forenes med en tilværelse som hustru og mor.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

42

Børresen, Georg Smidt. "Internprising av konserntjenester - sannsynliggjøring av mottatt tjeneste". Skatterett 34, nr 02 (3.06.2015): 177–200. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-310x-2015-02-06.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

43

Hartmann, Henrik Greve. "Noen rettslige sider ved norsk FN-tjeneste". Lov og Rett 31, nr 02 (1.02.1992): 111–19. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-1992-02-04.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

44

Vestergaard, Jørn. "Fremmedkrigere og andre udrejsende i terroristers tjeneste". Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 105, nr 2 (15.05.2018): 133–53. http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v105i2.120550.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

45

Lund, Christian Georg, Ewa Ness, Sverre Rørtveit, Karoline Stadheim Halvorsen, Barbro Lill Hætta i Pål Madsen. "For en bedre akuttmedisinsk tjeneste i Norge". Tidsskrift for Den norske legeforening 136, nr 5 (2016): 383. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.16.0026.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

46

Engebretsen, Martin. "På YouTube og Instagram i folkehelsas tjeneste". Norsk medietidsskrift 30, nr 4 (26.02.2024): 1–19. http://dx.doi.org/10.18261/nmt.30.4.2.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

47

Christiansen, Frederik Voetmann, i Sebastian Haag. "Effekt af standardiserede studenterevalueringer på udvikling af undervisning". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 12, nr 23 (3.10.2017): 20–36. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v12i23.23860.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Undervisningen evalueres i stigende grad gennem studenterbaserede, standardiserede spørgeskemaer. Evalueringerne tjener flere formål, herunder kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Fokus i denne kvantitative undersøgelse er at finde ud af, om de standardiserede evalueringer forbedrer undervisningens kvalitet. Den grundlæggende hypotese er, at forbedringer burde føre til bedre resultater i evalueringerne over tid. Undersøgelsen er baseret på data fra bacheloruddannelsen i medicin ved Københavns Universitet. Vi beskriver udviklingen i de enkelte kurser i seks på hinanden følgende semestre fra 2011 til 2013 og analyserer udviklingen i enkeltspørgsmålene i spørgeskemaerne. Trods store udsving på tværs af semestrene finder vi ikke evidens for, at de standardiserede spørgeskemaer generelt forbedrer undervisningens kvalitet.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

48

Holt Kjær, Bodil. "Viden er vækst". Bibliotekshistorie 6, nr 1 (10.07.2002): 45–76. http://dx.doi.org/10.7146/bh.v6i1.35901.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Formålet med denne artikel er at belyse studiekredsbevægelsens opståen, udbredelse og organisation i Danmark i perioden 1910-1930, samt at undersøge arten og omfanget af samarbejdet mellem studiekredsene og bibliotekerne, to væsentlige faktorer i dansk folkeoplysning, som har haft det fælles mål at gøre læsning, arbejde med bøger, til et effektivt middel i folkeoplysningens tjeneste.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

49

Ilsøe, Anna, i Trine Larsen. "Platformsøkonomiens udvikling i Danmark – stabilitet og forskelle". Samfundsøkonomen, nr 1 (25.03.2021): 45–53. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i1.125544.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Platformsøkonomien er en af de digitale tendenser, der har opnået stor mediemæssig og politisk bevågenhed i de senere år. Amerikansk ejede platforme som Airbnb og Uber har været omdrejningspunktet for en del debatter om manglende skattebetaling, mangelfulde forsikringer og lokale protester. Via tilkøb af spørgsmål til Arbejdskraftundersøgelsen i henholdsvis 2017 og 2019 har vi søgt at belyse, hvordan platformsøkonomien bidrager til danskernes privatøkonomi. Resultatet viser et stabilt og forholdsvis begrænset bidrag både fra arbejdsplatforme som Happy Helper og kapitalplatforme som GoMore – også over tid. Samtidigt viser resultaterne, at de, der tjener penge via arbejdsplatforme og kapitelplatforme, tilhører meget forskellige grupper. Der er sjældent nogen, som gør begge dele – hverken i 2017 eller 2019.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

50

Schreiber Pedersen, Lars. "Filosofi i krigens tjeneste. Aktion Ritterbusch og Danmark". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 26, nr 1 (27.03.2013): 23–32. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v26i1.66756.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Artykuły w czasopismach na temat „Tjenere”

Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych