Gotowe bibliografie tematyczne / Sejlads

Spis treści

  1. Artykuły w czasopismach
  2. Książki
  3. Części książek
  4. Raporty organizacyjne

Gotowa bibliografia na temat „Sejlads”

Autor: Grafiati
Data publikacji: 29 lipca 2024
Data aktualizacji: 30 lipca 2024

Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych

Wybierz rodzaj źródła:

Zobacz listy aktualnych artykułów, książek, rozpraw, streszczeń i innych źródeł naukowych na temat „Sejlads”.

Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.

Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.

Artykuły w czasopismach na temat "Sejlads"

1

Hansen, Simon Kjær, i Sigrid Marie Lassen. "Fra forskning til handling - hvad er mellemregningerne?" Økonomi & Politik 95, nr 2 (10.10.2022): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v95i2.134157.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
»Foren jer bag videnskaben.« Sådan lød påskriften på sejlbåden »Malizia II«, da klimaktivisten Gretha Thunberg i august 2019 krydsede Atlanten for at deltage i FNs klimatopmøde i New York. Sejladsen fandt sted godt et år efter, at verden første gang stiftede bekendtskab med Thunberg og hendes »skolestrejke for klimaet« foran den svenske Riksdag. Siden var Thunbergs stille protest blevet inspiration for en global bevægelse af skolelever, som fredag efter fredag travede gennem verdens hovedstæder for knap så stilfærdigt at råbe politikerne op. Forventningerne til Thunbergs tale til verdens statsledere ved den store klimakonference kunne på den baggrund dårligt blive større. Og alligevel gik samme ydmyge opfordring igen, da hun efter den strabadserende sejlads mødte verdens ledere i forbindelse med FN-konferencen: »Lyt ikke til mig. Lyt til videnskaben!«
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

Johansen, Hans Chr. "Aabenraaskibes sejlads på Middelhavet omkring år 1800". Sønderjydske Årbøger 101, nr 1 (1.01.1989): 167–82. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v101i1.81447.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

Jespersen, Mikkel Leth. "Skibsreder Jacob Bendixen fra Stolliggård". Sønderjydske Årbøger 128, nr 1 (23.01.2019): 7–38. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v128i1.112174.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Gennem et langt liv som kaptajn og skibsreder opbyggede Jacob Bendixen et af det danske monarkis største rederier. Han var blandt de første danske kaptajner, der sejlede på Rio de Janeiro i 1820’erne, hvorefter han gik i land på sin hjemegn og fik bygget det ene store skib efter det andet. Samtidige iagttagere beskriver ham som en sympatisk mand, der vandt folk for sig, hvor han kom frem i det ellers forholdsvis barske søfartsmiljø. Han var svoger til alle tiders største Aabenraa-matador, Jørgen Bruhn, som han livet igennem stod i et tæt forretningsmæssigt og personligt forhold til. I 1858 døde Jørgen Bruhn, og ved samme tid tog det kun Jacob Bendixen nogle få fejlslagne investeringer at sætte sit store rederi over styr med omfattende konsekvenser for hele familien til følge.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
4

Jørgensen, Ida Christine. "Fregatter på Vestindiensejlads. Et studie af skibskonstruktion og ekvipering af fregatter til langfart". Kulturstudier 8, nr 1 (19.07.2017): 39. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v8i1.96429.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Når de danske handelsskibe stævnede ud mod de dansk vestindiske øer, var de ikke altid alene. Især i perioder, hvor krige hærgede, måtte flådens fregatter yde beskyttelse mod kapere og andre nationers krigsskibe, så den indbringende handel kunne fortsætte. Det er netop disse fregatter, denne artikel vil sætte fokus på. Men ikke på deres sejladser over Atlanten og ikke på deres opgaver i de tropiske farvande. Længe før fregatterne overhovedet var klar til at sætte kursen mod kolonierne, var der blevet gjort mange tanker om skibenes konstruktion, stand, armering og ekvipering. Dette skete hos en kommission, der har efterladt sig en stor mængde kilder, der i dag kan fortælle os om alle de forberedelser, der skulle til, når en fregat skulle sendes på langfart. Konstruktionskommissionen stod for alle diskussioner og beslutninger vedrørende statens skibsbyggeri, og deres efterladte protokoller giver et spændende indblik i dette arbejde.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
5

Jespersen, Mikkel Leth. "Global søfart og lokal identitet i Sønderjylland". Sønderjydske Årbøger 131, nr 1 (18.01.2022): 9–32. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v131i1.130315.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Ser man bort fra søfolk, der sejlede på skibe hjemmehørende andre steder, var der tre sønderjyske byer, som havde en betydelig global søfart i løbet af 1800-tallet. Det var Aabenraa, Sønderborg og Flensborg. Der var betragtelige forskelle i både karakteren af denne søfart, og hvorledes søfarten og de globale relationer, den var en del af, efterfølgende blev erindret og anvendt i den lokale identitet i hver af de tre byer. I Aabenraa blev søfartstraditionen dyrket intenst i omkring et halvt århundrede efter dens ophør i 1880’erne, og personer, der havde været involveret i den, nød en særlig status. I Sønderborg var ophøret ikke så brat, og den maritime arv blev i høj grad varetaget af byens Skipperlaug, som havde stor indflydelse på udstillingen af søfartssamlingen på Sønderborg Slot gennem det meste af det 20. århundrede. I Flensborg fandt der en vellykket omstilling fra sejl til damp sted, og det var først i efterkrigstiden, at man rigtig begyndte at interessere sig for 17- og 1800-tallets globale søfart, særlig Vestindienfarten, som nu blev en vigtig del af byens identitet.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
6

Henriksen, Kristoffer. "Sportspsykologi under OL: En dansk sejler-besætning i modvind". Scandinavian Journal of Sport and Exercise Psychology 1, nr 1 (28.10.2018). http://dx.doi.org/10.7146/sjsep.v1i1.110449.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
At præstere til De Olympiske Lege (OL) er en unik udfordring for både atleter, trænere og sportspsykologer. Denne artikel er en personlig beskrivelse af og refleksion over en konkret sports-psykologisk intervention. Interventionen havde til formål at hjælpe en sejlerbesætning til at præstere ved OL, den ultimative sportsbegivenhed. Artiklen beskriver de specifikke strategier, som sportspsy-kologen anvendte til at hjælpe to sejlere med at forberede sig, præstere og håndtere livet efter OL. Be-sætningen oplevede, at forberedelserne frem mod OL gik godt, men under OL oplevede de en betyde-lig modvind (metafor for modgang). Denne case er et eksempel på tæt sammenhæng mellem forsk-ning og praksis. Interventionen var et eksempel på evidensbaseret praksis og den efterfølgende evalu-ering fik betydning for fremtidig praksis. Efter OL blev interventionen evalueret og på baggrund af denne evaluering (samt mange flere) besluttede Team Danmarks sportspsykologiske team at integrere mindfulness og mere acceptbaserede tilgange i deres praksis og i teamets professionelle filosofi. Nog-le af nøgleelementerne i denne tilgang er; at være tilstede i nuet; at acceptere at tanker og følelser kommer uden nødvendigvis at handle på dem; samt at afklare sine personlige værdier og leve efter dem. Disse processer er vigtige for atleter, men lige så vigtige for sportspsykologen, som også for-ventes at være rolig, fokuseret og stå fast – selv i den stærkeste vind. Nøgleord: Olympiske Lege, sejlads, sportspsykologisk service, kognitiv adfærdsterapi i sport mindfulness og acceptbaserede tilgange
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Książki na temat "Sejlads"

1

L, Clausen Birthe, i Vikingeskibshallen i. Roskilde, red. Vikingernes sejlads til Nordamerika. [Roskilde]: Vikingeskibshallen i Roskilde, 1992.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

Kristensen, Jens Riise. Havets heste: Skibsbygning og sejlads i vikingetiden. København: Nyt nordisk forlag A. Busck, 1994.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

Andersen, Camille Aulkær. Land i sigte: Unge danskeres sejlads i Stillehavet. Kbh: Frydenlund, 2007.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
4

Mortensen, Ole. Renæssancens fartøjer: Sejlads og søfart i Danmark, 1550-1650. Rudkøbing: Langelands museum, 1995.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
5

Karlsen, Hugo Hørlych, i Petra Vestergaard Pedersen. Sønderhoning: Dans mellem ebbe og flod. Als Hede, Danmark: NordØsten Forlag, 2008.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
6

Karlsen, Hugo Hørlych, i Petra Vestergaard Pedersen. Sønderhoning: Beskrivelse & beretning om dans og liv. Wyd. 3. Als Hede, Danmark: NordØsten Forlag, 2004.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
7

Kastoft, Henrik. På vikingetogt med Havhingsten: Et krigsskib vender hjem. Rødovre: Sohn, 2007.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
8

Pedersen, Inge. Sejlands på en ø: Digte. [Copenhagen]: Borgen, 1985.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
9

Sønderhoning: Beskrivelse & beretning om dans og liv. Vesterø, Læsø, Danmark: Forlaget Mit Helbred, 2002.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
10

Videre sejled vi nu: Odysseens efterliv i analyse, litteratur og kunst. [Valby]: Pantheon, 2010.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Części książek na temat "Sejlads"

1

Schultermandl, Silvia, Jana Aresin, Si Sophie Pages Whybrew i Dijana Simic. "Damir Arsenijević in Conversation with Sejla Sehabović". W Affective Worldmaking, 119–26. Bielefeld, Germany: transcript Verlag, 2022. http://dx.doi.org/10.14361/9783839461419-010.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Raporty organizacyjne na temat "Sejlads"

1

Petersen, Karen Bjerg, i Frans Ørsted Andersen. Fulton-projektet. Forskningsrapport. Aarhus University Library, 2021. http://dx.doi.org/10.7146/aul.424.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Denne rapport, hvis målgruppe er den brede offentlighed med et særligt blik for personale i det pædagogiske område, gør rede for Fulton følgeforskningen og dens resultater i perioden fra 2017 til 2021. Selve Fulton-projektet blev igangsat i 2017 som et samarbejde mellem Fulton Fonden, Esbjerg Kommune og Lauritzen Fonden med henblik på at give udsatte unge i Esbjerg Kommune en mulighed for at komme ud af deres daglige omgivelser og problemstillinger ved at få et ophold på skonnerten Fulton og indgå i skibets daglige aktiviteter. Hensigten med Fulton-projektet er først og fremmest at få udsatte unge i Esbjerg Kommune ”tilbage på ret køl”. Afhængig af den enkelte unges forudsætninger, har de unge gennem kortere og/eller længevarende ophold på skonnerten Fulton skullet indgå på lige fod med skipper og den øvrige besætning i de daglige aktiviteter, der er forbundet med skonnerten Fultons sejladser i de danske farvande. Dette skal dog ses i sammenhæng med at Fulton samtidig afspejler den klassiske hierarkiske kultur, der altid har været på sejlskibe, og som kan ses som nødvendig for at skibet overhovedet kan sejle sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
Oferujemy zniżki na wszystkie plany premium dla autorów, których prace zostały uwzględnione w tematycznych zestawieniach literatury. Skontaktuj się z nami, aby uzyskać unikalny kod promocyjny!

Do bibliografii