Artykuły w czasopismach na temat „Præster”
Kliknij ten link, aby zobaczyć inne rodzaje publikacji na ten temat: Præster.
Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych
Sprawdź 50 najlepszych artykułów w czasopismach naukowych na temat „Præster”.
Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.
Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.
Przeglądaj artykuły w czasopismach z różnych dziedzin i twórz odpowiednie bibliografie.
1
Christoffersen, Lisbet. "Decorumkravet for præster." Dansk Teologisk Tidsskrift 74, nr 4 (16.12.2011): 329–30. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v74i4.106404.
Pełny tekst źródła
2
Sørensen, Karsten Merrald. "Hor og sladder". Sønderjydske Årbøger 129, nr 1 (2.04.2020): 27–52. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v129i1.119729.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I begyndelsen af 1600-tallet udspandt der sig en strid i Garding ved Ejdersted. Stridens parter var på den ene side borgeren Peter Thomsen, og på den anden side kirken og de lokale præster. Præsterne ville ikke lade Thomsen gå til alters og modtage nadveren, fordi han havde bedrevet hor. Derved havde han forbrudt sig mod det sjette bud. Den gottorpske hertug Johan Adolf var stærktinvolveret i sagen, idet han pålagde præsterne, at de skulle lade Thomsen modtage nadveren. I denne artikel analyseres sagsforløbet med et særligt fokus på forholdet mellem fyrstemagten og kirken få årtier efter at reformationen var gennemført i Danmark og hertugdømmerne.
3
Garde, Peter. "Anders Jørgensen: Decorumkravet for præster." Tidsskrift for Rettsvitenskap 125, nr 01-02 (15.06.2012): 205–8. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3096-2012-01-02-06.
Pełny tekst źródła
4
Jessen, Carl Christian. "En nordslesvigsk præst. Carsten Petersen 1871-1943". Sønderjydske Årbøger 126, nr 1 (1.01.2015): 369–442. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v126i1.113049.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
En af det sønderjyske landsarkivs flittigste forskere i den første periode var pastor em. Carsten Petersen. Kirker og præstegårde og præster blev hentet frem fra de gamle dokumenter og levendegjort. Mindre kendt er nok den rolle, som Carsten Petersen selv spillede i kirkelivet, både i den tyske tid og efter Verdenskrigen og Genforeningen. Hans egne, desværre alt for kortfattede erindringer gengives her. Vi møder en mand, der kan skrive, fordi han har noget på hjerte.
5
Hansen, Thorvald. "Grundtvigianism and Danes in America". Grundtvig-Studier 49, nr 1 (1.01.1998): 190–201. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v49i1.16278.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Grundtvigianisme og danskere i AmerikaAf Thorvald HansenArtiklen beskæftiger sig med to forbundne emner: den »Grundtvigianerskræk«, der i sidste århundrede fandtes inden for protestantiske kredse i USA, samt den kirkelige splittelse blandt de danske immigranter. Da det danske udvalg for kirkeligt arbejde blandt udvandrere i 1867 sendte repræsentanter til USA, konstateredes en udtalt biblicisme blandt immigranterne, kombineret med en voldsom afstandtagen fra grundtvigianismen, den nævnte »Grundtvigianer-skræk«. Dette var resultatet af en længere udvikling, hvor Grundtvigs kirkelige synspunkter oprindelig var blevet vel modtaget blandt norske immigranter og lagt til grund for det første forsøg på en norsk-dansk synodedannelse, i hvilken også den danskfødte præst Claus L. Clausen medvirkede. I 1850-erne skiftede det teologiske miljø i Norge imidlertid den oprindelig positive holdning til Grundtvig ud med en afvisning, immigranterne fulgte moderkirken og op gennem 1860-erne voksede den amerikanske modstand mod Grundtvig. Da den danske kirke som et resultat af det førnævnte udvalgs arbejde i 1871 indledte sin virksomhed, havde den derfor særdeles vanskelige vilkår.En konkret sag forværrede den i forvejen spændte situation. Den danske præst Adam Dan, - der ikke var grundtvigianer, men heller ikke i opposition til Grundtvig, - var blevet præst inden for den norsk-danske kirkedannelse.Han kætterdømtes under medvirken af den tyske Missouri Synodes lærestol. Sagen medvirkede til at umuliggøre et samarbejde mellem den norsk-danske synode og den danske kirke. Da de danskere, der hørte til den norsk-danske kirke, i 1884 i fuld forståelse med nordmændene gjorde sig selvstændige, tilsluttede de sig ikke den danske kirke, men dannede en ny gruppe the Danish Evangelical Lutheran Association, der skabte et præsteseminarium i Blair, Nebraska.Til disse den første danske kirkedannelses vanskeligheder føjedes den almindelige amerikanske puritanisme og tendensen til uniformitet inden for de protestantiske immigrantkirker. Den danske kirke prægedes af en liberal holdning og rummede både pietistiske kredse, grundtvigske miljøer og grupper uden retningspræg og havde det derfor ikke nemt, hverken udadtil eller indadtil.I 1892 førte spændinger mellem de pietistiske og ikke-pietistiske grupper til nedlæggelsen af kirkens præsteseminarium i Luck, Wisconcin. Seminariet havde været ledet af grundtvigianeren Thorvald Helveg i samarbejde med den indremissionske Peder Sørensen Vig. Nedlæggelsen af seminariet grundede sig på disses uenighed om bibelsyn og luthersk konfessionalisme, og indtil oprettelsen af Grand View College i Des Moines, Iowa, i 1897 havde kirken da ingen præsteskole, men måtte klare sig med de præster, der uddannedes på Askov Folkehøjskole i Danmark.Andre stridsemner inden for kirken var spørgsmålet om holdningen til hemmelige selskaber, eksempelvis the Danish Brotherhood, idet Grundtvigs søn, Frederik Lange Grundtvig, præst i Clinton, Iowa, markerede sig som modstander af disse; endvidere diskussionen om, hvorvidt det hørte til kirkens arbejdsområde at oprette danske kolonier, samt striden om det af F.L.Grundtvig stiftede Dansk Folkesamfund. En række præster og lægfolk følte, at Dansk Folkesamfund fremstod som et konkurrenceforetagende i forhold til kirken.I 1890-erne markerede en pietistisk orienteret gruppe sig med tidsskriftet Danskeren, og efter en lang og opslidende debat splittedes kirken i to i 1894. En tid var der således tre danske kirker i USA, men i 1896 forenede den pietistiske udbryderkirke sig med den danske kirke, der drev præsteseminariet i Blair, Nebraska. Et vist samarbejde fandt i årenes løb sted mellem kirkerne, bl.a. om udgivelsen af en salmebog. Først i 1960-erne og senere i 1980-erne er de to kirker igen forenet i den samme kirke, men da som resultat af foreningen af to større lutherske kirker i USA, hvortil de to danske kirker tidligere havde sluttet sig, og ikke som en følge af de to danske kirkers selvstændige bestræbelser.
6
Thomsen, Merete Bo. "Flensborg den 24. maj 1943". Sønderjydske Årbøger 126, nr 1 (1.01.2015): 287–312. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v126i1.113046.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Den 19. maj 1943 blev Flensborg udsat for et voldsomt bombardement, hvor 82 blev dræbt og 121 såredes. Af de dræbte tilhørte 24 det danske mindretal i Sydslesvig, som derpå arrangerede sin egen fælles begravelsesceremoni. I sin dagbog skrev e´n af de deltagende danske præster, K.E. Jordt Jørgensen, om adskillige af de flensborgere, der tillige havde overværet den tyske massebegravelse: »aldrig havde de følt forskellen mellem tysk nazisme og dansk ånd så udpræget som ved denne lejlighed.« Men hvori adskilte den danske ceremoni sig fra den tyske, og var der også lighedspunkter? Dette undersøges i den følgende artikel.
7
Dislers, Guntis. "National Identity and the Challenge of the Church in Latvia Today". Grundtvig-Studier 44, nr 1 (1.01.1993): 46–54. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16098.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
National identitet og udfordringen for den lettiske kirke idagAf Guntis DislersForfatteren er præst i den lutherske kirke i Letland og har gennem de seneste år været ansvarlig for at pleje forbindelsen til kirker i udlandet, nu hvor sådanne relationer kan etableres og plejes.Guntis Dislers gennemgår i en række punkter hovedtræk af den aktuelle religiøse situation i Letland. Det er hans hovedsynspunkt, at livsanskuelsessituationen er broget, om ikke ligefrem uoverskuelig. Det skyldes, at de religiøse kræfter, der var bundet under kommunismens totalit.re undertrykkelsessystem, nu slippes fri, med en løbsk aktivitet til følge. Ud over de kirker og trosretninger, der traditionelt har spillet en rolle i Letland, drejer det sig også om en form for nyhedenskab med rødder i urgammel, indoeuroæiske mytologi. Desuden går ny-religiøse grupperinger, både af indisk og af amerikansk oprindelse, sig kraftigt gældende. Ikke mindst den frie adgang til at gøre brug af de elektroniske medier indebærer, at der har åbnet sig et kolossalt virkefelt for nye religiøse vækkelsesgrupper, der kan lukrere p. det, der har nyhedens interesse, og som samtidig besidder de penge, der skal til for at lancere deres program.Forfatteren inddrager i sin redegørelse de træk i Letlands nationale historie, der forklarer landets kirkehistoriske udvikling. Ikke mindst har påvirkningen fra Tyskland spillet en rolle, i perioder sammen med en politisk afhængighed. Til den modsatte side har naboskabet med Rusland og forholdet til den ortodokse kirke været en mindst lige så afgørende faktor. Den lutherske kirke i Letland har i dette perspektiv været knyttet til den nationale selvstændighedstanke, et forhold, der også har gjort sig gældende under den allerseneste udvikling.Afsluttende omtaler Guntis Dislers i hovedtræk den aktuelle situation. Han går specielt ind p. behovet for at uddanne teologer og præster. Nu er der adgang for en forsvarlig uddannelse, efter at et teologisk fakultet fik officiel status i 1990. Endvidere nævnes behovet for kirkelig undervisning af lægfolket, kirkelige tidsskrifter og aviser, samt det ikke mindre udtalte behov for at opbygge internationale, økumeniske kontakter.
8
Egebæk, Thomas Bonnemann. "Den gale præst". Sønderjydske Årbøger 130, nr 1 (1.01.2018): 9–28. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v130i1.123524.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Præsten Johannes Oldendorph levede 1524-1566, og han var til tider svær at omgås. Flere gange blev han fyret fra sine stillinger både i England og Haderslev på grund af sit iltre temperament. Hans selvbiografi indeholder mange detaljer og beskrivelser af dagliglivet og hoffet i Haderslev under Hertug Hans den Ældre. Selvbiografien er et personligt indblik i en præsts mentalitet, kærlighedsliv og følelser i en tid, hvor selvbiografier ofte havde karakter af kalendere. På trods af de mange kvaliteter har bogen endnu ikke fået en fuld gennemarbejdelse i nyere tid.
9
Eisenberg, Christian. "Ein unbeachteter Artikel N. F. S. Grundtvigs aus dem Jahre 1837 »Om det Ny Testamente i Grundtsproget eller om Alcala-Texten og Bibelkritiken«". Grundtvig-Studier 44, nr 1 (1.01.1993): 214–36. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16118.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
En upåagtet artikel af Grundtvig fra 1837»Om det Ny Testamente i Grundsproget eller om Alkala-Texten og Bibelkritiken«.Af Christian EisenbergI 1516 udgav Erasmus af Rotterdam på et forlag i Basel den første kendte udgave af Det Ny Testamente på originalsproget, gr.sk. Denne udgave (.textus receptus.) forblev i 300 år grundlaget for de fleste udgaver af Ny Testamente på gr.sk. Men allerede i 1514 havde den spanske kardinal Ximénes de Cisneros i Alkala (lat. Complutum) i samarbejde med et team af skriftlærde (Complutenser) på grundlag af ældre håndskrifter end dem, Erasmus havde til sin rådighed, udarbejdet en udgave, der - sammen med en tilsvarende udgave af det Gamle Testamente, den skaldet »Polyglotte« - måttet vente så længe som til 1520 på at få Vatikanets tilladelse til trykning.Det er denne sidstnævnte udgave - .Alkala-Texten. - Grundtvig på Det kgl. Bibliotek i København har studeret og fundet langt bedre og pålideligere end den, der stadig var grundlaget for de udgaver, de teologiske studenter læste under deres studium af de bibelske tekster i originalsproget. De hvilede på textus receptus. Den havde nemlig været grundlaget for Martin Luthers tyske oversættelse af det Ny Testamente, det såkaldte »September-Testamente«. Fra Grundtvig argumenterer derfor udførligt i en artikel i Nordisk Kirke-Tidende for aaret 1937, udgivet af Jacob Christian Lindberg, for, at de nordiske præster bør studere »Alkala-Texten«. ved siden af den, de kendte fra deres teologiske studium. Han vidste dengang ikke, at den klassiske filolog K Lachmann allerede i 1831 havde udgivet det Ny Testamente på græsk i en udgave, der lagde hovedvægten på de ældste og pålideligste håndskrifter. Denne udgave fik stor betydning for de senere udgaver.Grundtvigs artikel vender sig først og fremmest mod de tyske bibelkritikere, især teologen J.J. Griesbach, hvis kritik ikke lagde vægten på de ældste og pålideligste håndskrifter, men på en teologisk begrundet kritik af den almindeligt brugte tekst (textus receptus). Dette princip forkaster Grundtvig, fordi hovedsagen i studiet af det Ny Testamente m. v.re at komme den originale tekst i grundsproget så når som muligt. Han nærmer sig derved den nuværende kritik af den ældre bibelkritik. Grundtvigs ønske er dels en lommeudgave af Ny Testamente pi grundlag af Alkala-teksten, dels en udførlig videnskabelig tekst på samme grundlag.Artiklen - såvel Eisenbergs som Grundtvigs - præciserer dermed tillige den kristne religion, »Dåbspagten«, og den videnskabelige oplysning af denne religion, teologien, i Grundtvigs sprog »Kirke-Skolen«.
10
Bradley, S. A. J. "A letter home: Grundtvig in Cambridge to his wife Lise, June 1831". Grundtvig-Studier 53, nr 1 (1.01.2002): 74–80. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v53i1.16423.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
A letter home: from Grundtvig in Cambridge to his wife Lise, June 183 [Et brev hjem fra Grundtvig i Cambridge til sin hustru Lise, juni 1831]Af S. A. J. BradleyDet har længe været en ortodoksi i grundtvigforskeres opfattelse, at Grs mission med at studere angelsaksiske håndskrifter under Englandsrejserne 1829-1831 blev fortrængt af hans reaktion ved mødet med det samtidige England. Men inden for grundtvigforskningen har man - med nogle få fremtrædende undtagelser - i nogen grad overset den angelsaksiske kulturelle arv, som Gr blev optaget af, da han i 1815 i forbindelse med sin fortolkning af Beowulf lærte sig at læse angelsaksisk. En mere omfattende forståelse af, hvad Gr stiftede bekendtskab med i mødet med disse håndskrifter - og med tidligere forskeres udgaver af de angelsaksiske tekster - kan således komme til at medføre en revurdering i den vanlige redegørelse af Grs intellektuelle og åndelige udvikling i perioden, der kulminerede med udgivelsen af Nordens Mythologi (1832). Ganske vist viser Grs breve fra England hans skarpe iagttagelse af englændernes livsform, deres institutioner og samfundsforhold; men brevene dokumenterer og bekræfter samtidig hans vedblivende interesse for håndskriftarven fra Nordens tidligste kristelige kultur.Her vises i engelsk oversættelse et brev afsendt af Gr i juni 1831 fra Cambridge til hjemmet. Det er et uddrag fra en brevantologi (oversat ved Helene Felter og S. A. J. Bradley; delvis baseret på N. F. S. Grundtvigs Breve til hans Hustru under Englandsrejseme 1829-1831. Udgivne af deres Børnebørn, København 1920), der er under udarbejdelse af the English Translation Project, Center for Grundtvig Studier, Århus Universitet. Formålet med dette projekt er at gøre Grs forfatterskab mere tilgængeligt i den engelsktalende verden. De mest betydningsfulde værker vil blive udgivet i engelsk oversættelse. Projektets første fase er treårig og ledes af Jens Holger Schjørring (Århus Universitet) og S. A. J. Bradley (University of York) i samarbejde med Kim Ame Pedersen (Århus Universitet) og A. M. Allchin (University of Bangor). Første bind, der forventes udgivet af Århus Universitetsforlag i september 2003, bliver en kommenteret antologi af Grs erindringer og erindringer om Gr. Senere kommer flere bind, som illustrerer Grs engagement i Beowulf og Nordens mytologi, hans skrifter om skole og skolevæsen, og en række udvalgte salmer og prædikener.Brevet fra Cambridge omhandler primært de venskaber, Gr etablerede blandt den »lille Kreds af kyndige, venlige, christelig tænkende Præster og Professorer, hos hvem jeg gaaer ind og ud« og hans store glæde over den adgang, han fik til Universitets fremragende angelsaksiske håndskriftsamlinger.
11
Bugge, K. E. "The Genesis of a Poem". Grundtvig-Studier 67, nr 1 (4.01.2018): 109–38. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v67i1.96651.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Tilblivelsen af et digtI sit store digt I Kveld blev der banket paa Helvedes Port beskriver GrundtvigJesu nedfart til de dødes rige. Digtet, der for første gang blev trykt i1837, har i perioder været genstand for intensiv forskning. Det er fastslået,at både kirkefaderen Irenæus og den angelsaksiske digter Cædmon heltafgørende har inspireret tilblivelsen. Ikke desto mindre tilbagestår spørgsmåletom, hvornår og under hvilke nærmere omstændigheder digtet erskrevet.Grundtvig har kendt nedfartsmotivet i 1. Peters brev kap. 3 allerede frasin barndom og ungdom. I de tidlige år synes motivet dog ikke at havegjort særligt indtryk på ham. I 1815-17 stifter Grundtvig under sine tidligsteangelsaksiske studier bekendtskab med Cædmons bibelparafrase, somhan vurderer positivt, men med kritiske forbehold. Først i årene 1823-24udvikler han under påvirkning fra Irenæus en entydig positiv holdningover for dette led af den apostolske trosbekendelse.Under sine Englandsrejser i 1829-31 studerer Grundtvig bl.a. manuskripternetil Cædmons behandling af nedfarten. Atter hjemme i Danmarkbliver Grundtvig hurtigt optaget af arbejdet med Nordens mytologiog verdenshistorien. Endvidere engagerer han sig i den offentlige debat omforholdet mellem stat og kirke. Først i 1835 påbegyndes arbejdet med densalmeudgave, han for år tilbage havde lovet vennen Gunni Busck. Selv omde angelsaksiske studier kommer noget på afstand under disse mangfoldigetiltag, blev Grundtvig i årene 1831-35 gang på gang mindet om nedfartsmotivet.I den offentlige debat blev netop nedfarten ofte inddraget ide gudelige forsamlingers opposition mod statskirken og dens præster. Idenne debat spillede ugeskriftet Nordisk Kirke-Tidende en fremtrædenderolle. Tidsskriftet redigeredes af Grundtvigs medkæmper Jacob ChristianLindberg, og Grundtvig bidrog med digte og artikler. Lindbergs udførligstebidrag, der er en artikelserie på 80 spalter, omhandler netop nedfarten.Artiklen kom i 1835.I de første måneder af 1836 ligger arbejdet med salmerne stille. I januarer Grundtvig dybt deprimeret. I februar-marts melder en ny inspirationsig, og Grundtvig skriver sit første større højskoleskrift, Det Danske Fiir-Kløver. I den situation har han ikke tid til at digte salmer. Arbejdet med“Fiir-Kløveret” har imidlertid bibragt Grundtvig en optimisme, der i tidenefter påske inspirerer ham til at genoptage salmearbejdet i sidste halvdelaf april. Torsdag d. 12.5 1836 prædiker han på Kristi himmelfartsdag.I denne prædiken foretager han en udførlig kombination af Jesu nedfartog himmelfart. I Kveld er derfor sandsynligvis på denne baggrund digteti første halvdel af maj 1836. Det påvises, at andre tilblivelsesperioder i1836-37 ikke er sandsynlige.
12
Stroud, Arthur. "DEN OMSORGSFULDE OG TEKNOLOGISKE DØD". Psyke & Logos 27, nr 1 (31.07.2006): 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i1.8300.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne undersøgelses sigte er at udforske den betydning, udviklingen af bestemte vidensteknologier inden for dødsstrafpraksis har for, a) legitimering af dødsstraf; b) den måde selve arrangementet og udførelsen af dødsstraffen påvirker vores oplevelsesmæssige kvalitet af døden på. Betragter man et moderne henrettelsesrum, ser man, at det er tømt for mennesker, at det ikke påfører den dødsdømte synlig fysisk smerte, og at det fremstår klinisk – nærmest som et rum på et hospital. Der er læger og andet personale til stede, men de er skjult i et tilstødende rum og ude af syne. I henrettelsesrummet ses kun en briks, den dødsdømte og de nåle, der er indsat i hans eller hendes vener samt en præst, som holder den dødsdømte i hånden eller på foden. Dette kaldes ‘præstens berøring’, der er blevet en handlemulighed gennem den teknologiske udvikling. Dvs. fra overgangen mellem den elektriske stol til den dødelige injektion, idet det er umuligt at holde en dødsdømt i et gaskammer eller siddende i en elektrisk stol i hånden. Præstens berøring skaber således en særlig oplevelse af døden – når den produceres i et moderne henrettelseskammer. Teknologier er altså mere og andet end blot praktiske dagligdags artefakter, der giver os en hjælpende hånd med at slå græsset i weekenden. En briks eller en sprøjte er ikke bare en briks eller en sprøjte, men et teknologisk design, der i en sammenhæng kan redde liv og i en anden tage liv. Grundlæggende er det sammenhængen mellem teknologi, det oplevede og det videnskabeligt mulige, fx den dødelige injektion, der har fanget min interesse, og som jeg vil skrive om i denne artikel. De fleste er enige om, at teknologier har en social og socialpsykologisk betydning. Spørgsmålet man kan stille sig selv er derfor – hvorfor så ikke lave en undersøgelse af netop relationen mellem mennesker og teknologi, med teknologi i forgrunden, fordi det i dag er videnskabeligt under prioriteret?
13
Hansen Holm, Astrid. "Distance, nærvær, autenticitet og dosering". Peripeti 14, nr 27/28 (1.01.2017): 180–85. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v14i27/28.110438.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Distance, nærvær, autenticitet og dosering er en samtale mellem iscenesætter, Jon R. Skulberg og dramaturg Astrid Hansen Holm om arbejdet med Den 4. morgen - en forestilling om skabelse og genskabelse med tre personer i rollen som sig selv. Præsten Anne Mette Gravgaard, der har mistet en arm og et ben i en trafikulykke, transkønnede Malene Andreasen og kunstner Finn Adrian Jorkjen.
14
Nørager, Troels. "Præsten og Loke. Grundtvigs apologetiske dialog i “Om Christendommens Sandhed”". Grundtvig-Studier 63, nr 1 (1.01.2012): 33–63. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v63i1.16590.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Præsten og Loke: Grundtvigs apologetiske dialog i “Om Christendommens Sandhed”[The Pastor vs. Loke: Grundtvig ’s apologetic dialogue in his “On the truth of Christianity ”]By Troels NøragerDue to the fact that Grundtvig propagated a basically pre-modern conception of Christianity, apologetics constitute an integral part of his theological writings. So far, however, Grundtvig’s apologetic discourse (and its strategies) has not received the scholarly attention that it deserves. This article takes as its test case a rather lengthy (ca. 40 pages) dialogue, which Grundtvig inserted into his major apologetic work, “On the truth of Christianity”. The dialogue features a true Christian minister (Grundtvig himself) and his adversary, “Loke”, a representative of contemporary rationalist-deist Christianity. It is demonstrated how the themes of the dialogue cluster around the Apostolic Creed, thus reflecting Grundtvig’s theological turn dating from 1825. In particular, the focus is on Grundtvig’s pervasive (but, alas, less than persuasive) use of principium contradictionis as his major apologetic tool. It is demonstrated that there remains in Grundtvig an unresolved tension between the inherent epistemological nature of this principle and Grundtvig’s desire to employ it to bolster his own exclusively theological (and ontological) concept of truth.
15
Nielsen, Marie Vejrup. "Grænser for forandring. Præsten som garant for den danske religionsmodel". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr 62 (20.11.2015): 15. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i62.22566.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Through an analysis of the document Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken from 2013 (discussion paper from the commission for a more cohesive and modern governance structure for folkekirken), the current article examines the identity formation of the Danish folkekirke. Developments within discursive institutionalism are utilized in the analysis in order to present the identity of the institution in question as represented in the document. Additionally, I show how this discourse may be seen as an argument for change through the establishment of a connection between confessional identity, institutional structure and societal gain with emphasis placed on the function of the specialized pastor. In this manner, the article contributes both to the study of changes in the Danish model of religion and to the discussions pertaining to which theoretical perspectives may be applied in the study of church-state relations.Denne artikel analyserer folkekirkens identitet, som den fremstår i Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Artiklen benytter teorier udviklet inden for nyere institutionalisme, særligt diskursiv institutionalisme, til for det første at præsentere, hvordan denne institution fremstår i dokumentet, og for det andet hvordan dokumentet indeholder en diskurs om grænser for forandring. Denne diskurs etablerer dokumentet gennem en sammenhæng mellem konfessionel identitet, institutionel struktur og bredere samfundsmæssige bidrag med en særlig vægt på den rolle præsten har i denne sammenhæng. Artiklen bidrager hermed både til diskussionen af forandringer i den danske religionsmodel og til diskussionen af hvilke teoretiske perspektiver, der kan benyttes til at forstå forandringer i forholdet mellem stat og kirke
16
Nielsen, Henrik Skov. "Narrativ etik?" K&K - Kultur og Klasse 36, nr 106 (22.03.2009): 56–69. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v36i106.22024.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Narrative Ethics?:The present article first presents a brief review of major trends in the narratology of recent year’s. Next it focuses specifically on the ethical narratology associated with Wayne Booth, James Phelan and Dorothy Hale. By presenting Phelan’s ethical approach to a short story by Ambrose Bierce, the article introduces methodological tools it puts to the test by sketching out a reading of the question of right in Steen Steensen Blicher’s short story »Præsten i Vejlbye«. It is finally argued that Søren Kierkegaard and Steen Steensen Blicher were much closer to each other in their ethical thinking than has previously been acknowledged.
17
Gringer, Bent. "Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte!" Tidsskrift for Arbejdsliv 15, nr 1 (1.03.2013): 83–93. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i1.108929.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I artiklen diskuteres mindfulness som en mulig løsning på hvordan videnmedarbejderen kan håndtere ændrede vilkår og nye udfordringer. Videnarbejdets karakter og organisationsformer understreger behovet for, at den enkelte kan præstere godt, håndtere usikkerhed, skabe mening og fungere i sociale relationer. Mindfulness kan være en hjælp hertil. Er det godt eller skidt set med den tillidsvalgtes og kollektivets briller? Artiklen argumenterer for, at hvis mindfulness indføres på den rigtige måde, er det overvejende godt, og at vi bør sige 'ja tak' til mindfulness på arbejdspladserne. I afslutningen rejses et kritisk perspektiv på, hvornår man som TR kan bruge den kritiske arbejdsmiljøforskning: Den skal hjælpe os med at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter.
18
Nielsen, Marie Vejrup. "Folkekirken i Tal 2012 - Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid". Religion i Danmark 5, nr 1 (2.06.2016): 138–42. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v5i1.23616.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden hvor 2012 indgår, så vil der utvivlsomt blive skrevet om indførelsen af det nye ritual til vielse af homoseksuelle, som dominerede debatten om Folkekirken i 2012 og i tilknytning hertil spørgsmålet om stigningen i udmeldelser af Folkekirken. Disse emner blev dog suppleret af diskussioner om lukning af kirker i København, lav kirkegang i visse områder, og også enkeltsager som blev taget op i medierne, såsom præsten der spiste en græshoppe og dermed blev baggrund for en kollegas opsigelse i protest. Denne artikel fokusere på emnet ”udmeldelser” og hvilke spørgsmål der rejser sig ud fra de mønstre i udmeldelser fra Folkekirken som vi så i 2012.
19
Gergye, László. "The Appearance of Truth – The Truth of Appearance Steen Steensen Blicher: Præsten I Vejlby". Folia Scandinavica Posnaniensia 25, nr 1 (1.12.2018): 89–100. http://dx.doi.org/10.2478/fsp-2018-0015.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Abstract The paper discusses a piece by one of the most outstanding Danish short story writers of the 19th century, structured around the convential elements of detective stories. Relying on Jean Baudrillard’s simulacra theory, it attempts to demonstrate the process of how the intriguer Morten Bruus, by a successful use of make-believe, manages to incriminate a pastor, Søren Qvist, in a murder although he is innocent. Bruus’s manipulative strategy prevails in the end: he succeeds at deceiving both his environment and the judge presiding in the case, and the accused is executed. The truth is revealed only twenty years later when Niels Bruus, long thought to be dead, returns. Drawing on Derrida’s legal philosophy, the analysis seeks to expose the problematic nature of justice on earth, and it shows by revisiting certain ideas of Kierkegaard that even in the shadow of death, steadfast faith in divine justice can get us over our fears and the eternal uncertainty deriving from the essence of human existence.
20
Nym, Ano. "Boganmeldelser". Vejhistorie 2019, nr 33 (6.02.2023): 28–31. http://dx.doi.org/10.7146/vejhistorie2019no33pp28-31.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Dehnits, Leif: Aarhusianske gadenavne
Laigaard, Else Marie: På vej – Gader og veje i Ebeltoft
Historisk Forening for Vestsjælland, årg. 105/2018
Vendsyssel Årbog 2018
Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 2018
Sønderjysk Månedsskrift nr. 3 2018
21
Risbjerg, Mikkel, Peter Triantafi Llou, Mikkel Risbjerg i Peter Triantafi Llou. "No time for losers — coaching og det konkurrencedygtige selv". Tidsskrift for Arbejdsliv 10, nr 1 (1.03.2008): 010–24. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i1.108645.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Coaching har i de seneste 10-15 år bredt sig som en steppebrand i det danske samfund både i og udenfor arbejdslivet. Med sit fokus på selvudvikling minder coaching om en række andre ledelsesværktøjer, der har vundet frem i dansk arbejdsliv gennem de seneste årtier. Ligeledes finder man både de som ser coaching som noget ubetinget positivt, og de som ser coaching som endnu et sofistikeret magtinstrument. Artiklen her tilhører den sidste gruppe om end vi understreger, at coaching ikke kan reduceres til undertrykkende (arbejdsgiver-)manipulation, men snarere bør anskues som en måde at styre på, der virker gennem den coachedes frihedsudøvelse. Når der alligevel er grund til bekymring, er det især, fordi denne frihedsudøvelse er baseret på en moral, der tilsiger, at vi gennem hele vores liv i alle dets aspekter arbejder med os selv med henblik på at præstere bedre, at blive mere konkurrencedygtige. Dette indebærer, at andre former for frihedsudøvelse anses som moralsk inferiøre.
22
Bjønness, Jeanett. "Et udstrakt selv". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, nr 28 (16.08.2018): 87–111. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i28.107261.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen undersøger unge studerendes (18-25 år) narrativer om trivsel og håndtering af præstationskrav i forbindelse med at være under uddannelse. Unges brug af receptpligtig medicin til ikke-medicinske formål som at trives eller præstere bedre diskuteres i lyset af et øgende præstations- og effektivitetspres i det danske uddannelsessystem. Analysen viser, at de unge bruger medicin ud fra meget forskellige logikker og forbehold. Nogle unge normaliserer egen brug og ser den som en legitim måde at håndtere oplevet pres på og som en mulighed for at differentiere sig. Andre mener, at de burde kunne klare sig uden. Disse unge fortæller om etiske dilemmaer og om en følelse af at snyde og at bevæge sig væk fra et ’autentisk’ selv. Mange unge fortæller om en følelse af utilstrækkelighed og om stor ambivalens over for de samfundsmæssige krav, de oplever. Artiklen diskuterer, hvorvidt den øgende individualisering i samfundet, både når det gælder valg og ansvar, måske kræver for meget af unge under uddannelse.
23
Toft, Herdis, i Carsten Jessen. "Indledning". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 35, nr 62 (19.08.2018): 4. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v35i62.107342.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Dette nummer af tidsskriftet har været længe undervejs, men kan til gengæld nyde godt af, at tidsskriftet er overgået til at blive et rent elektronisk tidsskrift. Vi har sagt farvel til faste abonnenter og goddag til muligheden for at forbinde de enkelte bidrag med resten af internettets udgivelser. For en del bidragydere – og læsere – er det væsentligt, at vi bringer fagfællebedømte artikler med en forskningsmæssig betydning. For andre er det snarere undersøgelser og beskrivelser af (nye) former for praksis på det børne- og ungdomskulturelle felt, der efterspørges. Begge ønsker bliver opfyldt i nummeret her.
Vi modtager støtte fra Statens Kunstfond til at klare udgivelsen fra egne redaktionelle skriveborde uden forlags- eller trykkeriaftaler, og det er vi meget taknemmelige for. Ligeledes har vi nu mulighed for at koble interaktivt mellem vores tidsskriftnumre og vores hjemmeside, således at vi kan aktivere billed- og videomateriale, lydmateriale osv., ligesom vi kan give links til alt, hvad internettet kan præstere af relevant materiale.
Vi håber, at ændringerne vil falde i god jord hos læserne! Det giver i al fald både redaktion og bidragydere mulighed for at gå mere legende og eksperimentelt til værks, samtidig med at forskningstilknytningen bevares.
24
Baunvig, Katrine Frøkjær. "Firmaets mand - Om organisationsloyalitet og managementvisdom i N.F.S. Grundtvigs salme “Talsmand! som paa Jorderige”". Religionsvidenskabelig Skriftrække 1 (9.06.2022): 252–65. http://dx.doi.org/10.7146/rvs.v1i.132828.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Dette essay handler om N.F.S. Grundtvigs forståelse af den kristne kirke som institution. Det vil sige: det handler om firmatænkningen og traditionsforpligtelsen i Grundtvigs forfatterskab. Mere nøjagtigt vil jeg med afsæt i salmen “Talsmand! som på Jorderige” argumentere for, at Grundtvig som embedsmand (præst, kirketænker, æresbiskop) og som salmedigter ønskede at bidrage konkret og konstruktivt til sin samtids kirkeliv med managementovervejelser og -redskaber til fællesskabsdannelse.
25
Andersen, Kasper H. "Kongens kakofoniske kroning". Kulturstudier 12, nr 2 (5.12.2021): 18–40. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v12i2.129566.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I middelalderen etablerede København sig som en af Danmarks største og vigtigste byer. Udviklingen tog fart i 1400-tallet, da byen fik status af residensstad og hermed blev rigets kulturelle og politiske centrum. Som kongens og hoffets primære by husede København løbende kongelige ceremonier. Ceremonierne bidrog til at manifestere kongemagtens position i samfundet, og i højere grad end noget andet sted i riget manifesterede kongemagten sig i netop residensstaden. Disse manifestationer af magt havde alle en markant sensorisk dimension. De visuelle træk har historikere og andre forskere på forskellig vis længe haft blik for, mens andre sensoriske aspekter ved de kongelige teatralske ceremonier, herunder auditive, ikke har fået megen opmærksomhed i forskningen. Internationale studier har imidlertid vist, hvordan Europas før-moderne magthavere benyttede forskellige former for lyd til at manifestere magt i det offentlige rum i ceremonielle sammenhænge og i særdeleshed i residensstæder. På forskellig vis transformerede og/eller konstruerede eksempelvis fyrster urbane lyduniverser, hvori man via bevidst udnyttelse af lyd iscenesatte fyrsten og hans position i samfundet. En ganske særlig begivenhed i den forbindelse var kongekroningen. Denne artikel undersøger, hvordan den danske kongemagt manifesteredes auditivt i renæssancens København i forbindelse med Frederik 2.s kroning i august 1559. Med fokus på præsten og digteren Rasmus Hansen Reravius’ retrospektive digteriske fremstilling af kroningsfesten studeres, hvordan man under kroningsfesten aktivt benyttede lyd til konstruktion af unikke lyduniverser, hvori kongens magt manifesteredes auditivt.
26
Andersen, Lene Vinther. "Hvem var morderen? Helene Strange og ‘den uskrevne histories dom’ om et giftmord i 1755". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 27, nr 4 (19.12.2014): 3–15. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v27i4.66800.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Folkemindesamleren og forfatteren Helene Strange (1874-1943) skrev flere gange om et giftmord på en præst på Nordfalster i 1755. Hun satte spørgsmålstegn ved højesteretsdommen og hævdede, at en uskyldig pige blev dømt, mens den virkelige morder slap fri. Det var folkets uskrevne dom, som i over hundrede år var blevet fortalt mundtligt videre på egnen, og hun forsøgte – med forskellige midler – at få bragt denne version af historien frem i offentligheden.
27
Marqvard Rasmussen, Steen. "Hvordan er Folklekirken rummelig?" Religion i Danmark 2, nr 1 (1.04.2010): 122–26. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v2i1.23549.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Siden frihedslovene i 1800-tallet har det været en grundværdi for folkekirken at være rummelig, men det betyder i dag noget andet end dengang, for rummelighed handler nu ikke kun om teologi, men også om forskellige kulturelle livsformer. Heraf følger tre udfordringer, som folkekirken endnu ikke for alvor har taget sig af. Endvidere er der sat forskellige grænser for rummeligheden afhængig af, om man er præst, kirkefunktionær, menighedsrådsmedlem eller almindeligt medlem af folkekirken.
28
Bredgaard, Thomas, Flemming Larsen, Thomas Bredgaard i Flemming Larsen. "Lokale beskæftigelsesråd i krydsfeltet mellem stat og kommune". Tidsskrift for Arbejdsliv 10, nr 3 (1.09.2008): 057–72. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i3.108711.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Med kommunalreformen er der fra 2007 indført nye rådgivende strukturer på beskæftigelsesområdet. Repræsentanter i regionale og lokale beskæftigelsesråd (RBR og LBR) har fremover en rådgivende rolle overfor beskæftigelsesmyndighederne, og skal blandt andet medvirke til at overvåge og kontrollere, at jobcentrene præsterer tilfredsstillende resultater og effekter. Dette er væsentligt anderledes funktioner og opgaver end deres forgængere, de regionale arbejdsmarkedsråd og lokale koordinationsudvalg. I denne artikel præsenteres surveydata fra en landsdækkende undersøgelse af de nye lokale beskæftigelsesråds virke og funktion. Trods den omfattende skepsis overfor rådenes nye roller og funktioner, som navnlig under tilblivelsen af styringsreformen blev fremført af de centrale organisationer på arbejdsmarkedsområdet, mener hovedparten af LBR-medlemmerne at rådene er kommet relativt godt fra start. Det forekommer imidlertid vanskeligt for rådene at fi nde deres egne ben at stå på i krydsfeltet mellem en tiltagende statslig styring på beskæftigelsesområdet, og en stærkere kommunal forankring af indsatsen.
29
Bundsgaard, Anna Maj, i Vibeke Bliksted. "Socialkognitiv testning af raske danske voksne i alderen 20-38 år". Psyke & Logos 40, nr 2 (16.12.2019): 53–68. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i2.117806.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I artiklen rapporteres resultater fra et studie, hvis formål var a) at undersøge, hvordan raske danske voksne præsterer på udvalgte socialkognitive tests (TASIT, Animerede Trekanter, Brünes Billedordning), og b) at undersøge det potentielle socialkognitive indhold i to kognitive tests (Billedordning WAIS-III og Familiebilleder WMS-III), der begge har gode danske normer i form af mange besvarelser fra forskellige aldersgrupper, som er repræsentative for den almindelige danske befolkning. 46 raske danske voksne i alderen 20-38 år gennemførte et omfattende testbatteri. Resultaterne viste, at de socialkognitive tests havde meget forskellige psykometriske egenskaber, herunder havde nogle alvorlige problemer med loftseffekt. Billedordning og Familiebilleder havde derimod gode psykometriske egenskaber med fin spredning i deltagernes besvarelser. Vi fandt ingen kønsforskelle i testene. En principal komponentanalyse, Principal Component Analysis (PCA),viste en korrelation mellem de to billedordningstest, hvorimod Familiebilleder korrelerede med de “oprigtige” filmklip fra TASIT. På baggrund af resultaterne fra dette studie kan især Billedordningstesten fra WAIS-III anses for at være en lovende kandidat som socialkognitiv test med gode danske normer. Der er dog stadig behov for mere forskning på området.
30
Holm, Jesper, i Kasper Andreas Kristensen. "BÆREDYGTIGE UTOPISKE LEVEFÆLLESSKABER". Psyke & Logos 35, nr 1 (1.06.2014): 23. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v35i1.17514.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Fra et sociologisk og humanistisk forskningsperspektiv analyserer vi eksempler på bæredygtige levefællesskaber, der er udviklet som realutopiske nicher. Over for diagnostik af samtidens dystopiske systemkriser, med særligt fokus på opløsning af sociale fællesskaber og udgrænsning af udsatte, analyserer vi systemiske alternativer i form af institutionaliserede småsamfund, der fungerer som inkluderende levesteder med en bæredygtighedsprofil. Med afsæt i udfoldelse af 50 års skiftende politikker over for mennesker med funktionsnedsættelser, aktuelt inklusionseksperimentet, ser vi på et bæredygtigt småsamfund, nemlig det institutionelle levefællesskab Marjatta, der har koloniseret et minisamfund i Præstø. Analyserne orienterer sig mod skabelse af harmoniske livssammenhænge og udviklingsorienterede tilgange, der er tilpasset læring, fællesskab og trivsel ud fra et humanistisk og systemisk værdigrundlag. Vores resultater er hentet fra et forsknings- og udviklingsprojekt om sundhedsfremmende praksis i 3 specialinstitutioner for mennesker med funktionsnedsættelser.3 Vi perspektiverer ved kort at inddrage andre bæredygtige eksempler på levefællesskaber og økosamfund.
31
Palmer, Jerry. "Genrer og medier - et kort overblik". MedieKultur: Journal of media and communication research 6, nr 14 (27.08.1990): 13. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i14.860.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Det er vanskeligt at finde korte oversigter på dansk over fænomenet "genrer og medier". Selv i det nye opslagsværk MEDIEHÅNDBOGEN (Gyldendal 1990) leder man forgæves efter en selvstændig artikel om genre, og henvises blot artikler om "blandingsgenrer", "film" og "journa- listiske fortællerformer". Både for at dække dette hul i medie-faglittera- turen og for at forsyne de mere specifikke artikler om genreproblem- stillinger i dette nummer med et indledende rids bringer vi her Jerry Palmers lille artikel, der dels anskuer genre i et kort historisk perspek- tiv (tilbage til Platon og Aristoteles), dels opridser nogle positioner i den nyere debat. Palmer diskuterer bl.a., om det er muligt entydigt at kategorisere en tekst som tilhørende én bestemt genre, og om genretilhørsforhold skyldes iboende træk ved teksten selv, eller er afledt af kommunikationsproces- sen i dens helhed, specielt på modtagersiden? Artiklen, der blev præsen- teret ved IAMCRs konference i Bled (1990) er oversat og bearbejdet af Henning Silverbrandt.
32
Agger, Gunhild. "Gensyn med guldalderen. Det nationale i øst og vest". MedieKultur: Journal of media and communication research 6, nr 13 (28.06.1990): 20. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i13.871.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
En måde at forstå nye tendenser på, er at sætte dem ind i en historisk sammenhæng. I denne artikel påpeger Gunhild Agger, at brydningen i disse år mellem det nationale og det overnationale har ført til, at danskheden har fået en renæssance i en række kulturindustrielle produkter. Som eksempler analyserer hun nogle nye reklamer for så forskellige produkter som dansk turisme, Thor øl og Nykredit. Fælles for disse er, at de forsøger at sælge deres produkter ved at henvise til fortiden i en blanding af nostalgisk længsel og utopisk håb. Denne brug af fortiden tolker Gunhild Agger som en fortsættelse af en speciel dansk historieforståelse. Hun genkender i den den danske guldalderkonception, som blev udformet omkring århundredskiftet i opposition til Brandes´ radikalisme. I første halvdel af artiklen præsen- teres og diskuteres baggrunden for og indholdet i denne specielt dan- ske historiske forståelsesramme. Gunhild Aggers artikel bør læses sammen med den efterfølgende af Søren Schou "Det gamle guld og det nye glimmer", hvor han disku- terer nogle af de samme tendenser i et internationalt perspektiv.
33
Nielsen, Steen Peter, i Helle Møller Jensen. "KAN PSYKOLOGER OG TEOLOGER ARBEJDE SAMMEN I PRAKSIS?" Psyke & Logos 28, nr 2 (31.12.2007): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i2.8402.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen tager udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde på Bispebjerg hospitals palliative afdeling i København, hvor vi som henholdsvis psykolog og præst har valgt at føre samtalerne med vores patienter og pårørende fagligt sammen. De erfaringer, vi hermed giver videre, er også baseret på et sorggruppeforløb, vi sammen har ledet. Det metodiske omdrejningspunkt i vores samarbejde har været inspireret af Søren Kierkegaard og hans brug af kropslige metaforer, som vi mener tilbyder sig som et brugbart alternativ til en dogmatisk og psykologisk sprogbrug, og i forlængelse heraf har vi benyttet os af croquisdukker for at kunne arbejde med en visuel fiksering af henholdsvis følelse og Gudsbillede. Endvidere har vi ladet os inspirere af G. Lakoff og M. Johnsons beskrivelser af forskellige fysiske prespåvirkninger som konstituerende for sproget, og med disse forskellige beskrivelser af pres går vi fænomenologisk til værks både i forhold til psykologiske og teologiske emner.
34
Jakobsen, Jesper. "Officererne og den indignerede præst – om forløbet omkring censuren af Albert Gabriel Grothausens prædiken i 1740". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 24, nr 2 (1.06.2011): 55–62. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v24i2.66703.
Pełny tekst źródła
35
Eskedal, Anders. "‘Den Gamle’ som præst eller et blik ind i N. F. S.Grundtvigs præstevirke især i perioden efter sygdommen 1867". Grundtvig-Studier 54, nr 1 (1.01.2003): 126–59. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v54i1.16439.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
‘Den Gamle * som prast eller et blik ind i N. F. S.Grundtvigs prastevirke isar i perioden efter sygdommen 1867[‘The Old Man ' as Priest, or, a Glimpse into N. F. S. Grundtvig's Ministry especially in the Period Following the Illness of 1867]By Anders EskedalDespite the infirmities of old age, Grundtvig continued right up to his death to serve as priest in Vartov Church. All who have given any account of these church services agree that they were a moving experience. This was not because of the sermons, from which perhaps only a small minority could fully profit, but rather because of the whole atmosphere surrounding the services. The old bishop was certainly a charismatic figure but the centre-point was the hymn-singing and prayer and the solemnity of the sacraments; and the fellowship of the Vartov congregation was no mere figure of speech.Vartov was not a parish church, and the congregation which gathered about Grundtvig came from the whole of Copenhagen - sometimes, indeed, from far beyond. But from out of Vartov and its divine service inspiration went forth to the Grundtvigian congregations all across the land.This inspiration emanated also from the Friends’ Meetings which functioned from 1863 as annual conventions of the Grundtvigian movement. Here were discussed matters of importance to the movement and here they met ‘the Old Man’ who would typically hold divine service, make an address and answer questions.His third wife, Asta, would keep open house at home so that Grundtvig, who was otherwise not good at making connections, could now come into personal contact with many of those who had previously known him only through his books; indeed, he began himself to issue invitations.In the last years of his life he oversaw the second editions of some of his most important books, among others the Sangvark [Song-work (or Carillon) for the Danish Church] from 1837. The most significant new publication was doubtless the ecclesiastical-historical lectures Kirke-Speil [Mirror of the Church] from 1870.Grundtvig’s health had always been sturdy but from about 1860 he began to have difficulty walking because of ‘rosen’ (erisypelas) and fluid in the legs. After the major breakdown in 1867 he was noticeably enfeebled. He began also to suffer from deterioration of his eyesight which in the end rendered him almost blind, so that his sermons had to be written out in big latin characters and books and newspapers had to be read aloud to him. But his brain and especially the elephantine memory continued unenfeebled.He died on 2 September 1872, a week before his 89th birthday.
36
Jasper, David. "N.F.S. Grundtvig, S.T Coleridge - The Hymnwriter and the Poet". Grundtvig-Studier 42, nr 1 (1.01.1991): 56–67. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v42i1.16058.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
N.F.S. Grundtvig, S.T. ColeridgeSalmedigteren og den poetiske forfatter.Af David JasperI sin sammenligning mellem de to digtere viser David Jasper, at der er oplagte sammenligningspunkter, bl.a. i henseende til det omfattende forfatterskab og bredden af emner og stilformer. Men der er dog også åbenbare forskelle. Således omtaler Jasper, at Grundtvig fra sine tidlige år gennemgik en udvikling med brydnings- og afklaringsperioder, der førte frem mod en stadig tydeligere distance til hans romantiske udgangspunkt; mens Coleridge på sin side forblev inden for en romantisk bestemt horisont.Ligeledes finder David Jasper det afgørende, at Coleridge ikke kunne have skrevet de kirkesalmer, der udgår en s. markant del af Grundtvigs digtning. Det falder endvidere i øjnene, at Coleridge, modsat Grundtvig, ikke gik ind i aktivt politisk arbejde, ligesom han ikke blev ordineret som præst. Derimod var Coleridge gennem mange år aktiv som journalistisk skribent.Det afgørende slægtskab mellem dem beror på deres reaktion mod det 18. århundredes oplysningstradition, hvilket illustreres gennem en detaljeret sammenlignendeanalyse af Coleridges digt 'Kubla Khan'(1798) set i forhold til Grundtvigs udsagn om digterkaldet fra samlingen Saga (1811). Coleridge forener i sit digt en poetisk fantasi- og symbolverden, der har tydelige romantiske isl.t, med en rodfæstethed inden for en jødisk-kristen forståelseshorisont. Digtet handler dybest set om det tabte og genåbnede Paradis.Coleridges digt sammenlignes med Grundtvigs salme ’Kirken den er et gammelt hus’. Mens Coleridge var og blev en digterisk enegænger, ser Jasper i Grundtvigs salme et bevis for, at Grundtvig tænkte og digtede inden for en helhedsforståelse, der var afgørende bestemt af fællesskabet i menighed og kirke.
37
Knudsen, Ulla B., Niels Uldbjerg, Kristina Gemzell-Danielsson, Jone Trovik, Oskari Heikinheimo, Thora Steingrimsdottir i Rebekka Oxenvad Svarrer. "Electronic textbook Obstetrics and Gynecology for medical students". Danish Journal of Obstetrics and Gynaecology 1, nr 1 (23.03.2023): 65–67. http://dx.doi.org/10.56182/djog.v1i1.32.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
The purpose of this publication is to describe the success, which you find at Obstetrics and Gynecology - online textbook for medical students - sundhed.dk, an easily accessible, up to date Obstetrics and Gynecology teaching for medical students including international students in the Nordic countries.
In 2018, NFOG (the Nordic Federation of Societies of Obstetrics and Gynecology) decided to finance the production of an electronic textbook for medical students by 1,000,000 Danish kr.:
Text, illustrations, learning principles to be aligned with the curricula for obstetrics and gynecology in Nordic medical schools (and the needs of GPs and junior doctors outside our specialty, but not trainees in obstetrics and gynecology or midwives).
Author fee: none.
Availability
On the internet, for computer, tablet and smartphone. No paper version published.
Based on modern pedagogic principles not addressed in traditional printed books.
Free access to the platform (open source).
Each chapter written by a set of subspecialist authors from three or more Nordic countries.
The editorial committee
Included members from each Nordic country (the authors of this publication).
Distributed relevant topics among 32 obstetrical and 28 gynecological chapters.
Appointed a maximum number of words for each chapter.
Enrolled about 187 authors.
Electronic platform for publication
dk, even though some book companies offer platform with more features. However, sundhed.dk guarantees reliability and offers this service for free.
Videos and illustrations
We engaged two gynecologists, Jørgen Præst for video editing and Lotte Clevin who is also a professional illustrator. The use of good colleagues ensured the relevance of the products.
Formalities
We hired a law firm to elaborate collaboration agreements. That was necessary with these international stakeholders.
Language revision
An obstetrician/gynecologist (Reynir Tómas Geirsson, former AOGS Chief Editor) delivered text editing.
Multiple-choice questions
A medical student (Thomas Jensen) established a platform for MCQ. Authors, professors, associate professors, and medical students are encouraged to add new MCQ to this collection. We publish them as soon as the authors have approved the suggestion.
38
Høgenhaven, Jesper. "Grundtvigs fadervor, Daniel for løverne, en skotsk hofprædikant på dansk og sognekirken som medskaber". Dansk Teologisk Tidsskrift 83, nr 1-2 (14.01.2021): 1–2. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v83i1-2.124179.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I dette nummer kommer vi vidt omkring i teologiens emnefelter. Det første bidrag er anden del af Nils Arne Pedersens dobbeltartikel om Fadervor og dåb hos Grundtvig og betydningen heraf for liturgihistorien. Pedersen undersøger Grundtvigs brug af Det Nye Testamente, særligt Johannesevangeliet og Paulus, til at belyse forståelsen af dåben som “børnekår” hos Gud. Emnet belyses gennem en analyse af de steder i Johannesevangeliet og hos Paulus, der taler om Guds børn og om “børnekår” eller adoption. Særligt vigtig er “Abba! Fader” i Rom 8,15; Gal 4,6, som Grundtvig identificerede med Fadervor og opfattede som et “mundsord”, der blev givet i dåben. Dette syn på Fadervor viser sig som den sandsynlige baggrund for flytningen af Fadervor til efter dåben i 1912-ritualet.
Frederik Poulsen leverer i nummerets anden artikel en litterær analyse af fortællingerne i Daniels Bog (Dan 1-6). Synsvinklen er, at disse fortællinger afspejler en diaspora-tilværelse, hvor man som etnisk og religiøst mindretal befinder sig i et spændingsfelt mellem to verdener. Poulsen understreger det spændings- og modsætningsfyldte i fortællingerne og viser, at diasporatilværelsens spænding mellem hjemlandet og værtslandet også spejler spændingen mellem jordisk og himmelsk virkelighed i Danielsbogens anden del.
Det tredje bidrag er en artikel af Carsten Bach-Nielsen om historien bag den danske udgivelse fra 1857 af den skotske præst John Cairds prædiken om kristendom i dagliglivet. Cairds prædiken, der var blevet udgivet på dronning Victorias og prins Alberts foranledning, blev oversat til tysk af C.K.J. von Bunsen, og siden til dansk af W. Hjort. Den danske udgave fik ingen videre udbredelse; men Bach-Nielsen peger på, hvordan tematiseringen af dagligliv og arbejde også må forstås med industrialiseringen som tidshistorisk baggrund.
Lars Buch Viftrup beskæftiger sig i den fjerde og sidste artikel med lokalt samarbejde imellem kirkesogne og kommuner i lyset af ideen om “samskabelse” (“co-creation” eller “co-production”), som har vundet indpas i nyere teori om offentlig forvaltning. Artiklen tager afsæt i en empirisk undersøgelse fra Aarhus, hvor tre grupper, repræsenterende kommunen, kirken og civilsamfundet mødtes i en række workshops i to faser (en inspirations- og en idégenereringsfase) for at udforske ideer om by og kirke og finde frem til projekter, der kunne være med til at løse fælles problemstillinger. Undersøgelsen sættes ind i et teologisk perspektiv med inddragelse af bl.a. Augustins og Luthers kirkeforståelse.
39
Bradley, S. A. J. "Det er hvad jeg kalder at oversætte Digte: Grundtvig as translater". Grundtvig-Studier 51, nr 1 (1.01.2000): 36–59. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v51i1.16354.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Det er hvad jeg kalder at oversætte Digte: Grundtvig as translatorAf S. A. J. BradleyDer er blevet sagt om Grs store slid ved de adskillige oversættelser, der kulminerede i Bjowulfs Drape... paa Danske Riim (1820), at det i det lange løb førte til en dødelig udmattelse hos ham og at det til sidst var ham en lettelse at sige ja til et præstekald i Præstø (1821). Ganske vist havde der været en enerverende offentlig ordstrid - med blandt andre Rasmus Rask, P. E. Müller og G. J. Thorkelin - at tage sig af; og ydermere forventninger og interventioner fra hans højtagtede og uundværlige mæcen, Johan Bülows side. Det var ikke alene det, at hans videnskabelige kunnen på det islandske og det angelsaxiske sprog var draget i tvivl, men selv hans opfattelse af begrebet oversættelse blev emne for temmelig ophidset diskussion. Den ordstrid, der brød ud over hans hoved, tjener belejligt som oversigt over de argumenter der fortsætter endnu i dag, med hensyn til oversættelsens særegne rolle, natur og grænser. Rask karakteriserer Grs danske stil i hans islandske oversættelser som »en alt for opskruet, tvungen, unaturlig og tildels uforstaaelig Stil, fuld af Islandismer, Solecismer og Germanismer«, en »Jagen efter Usædvanligheder og Særheder« i ganske særegne og selvgjorte »Ord og Vendinger, der støde os«; Müller funderer lidt spydigt »om Grs digteriske Oversættelser af Bjowulfvil vise sig kun at være en vilkaarlig Paraphrase«; Thorkelin udbryder spottende, »Hvilken Oversættelse! Hvilken Galskab!«; Bülow udtrykker det ønske, at Gr i sin Bjowulf både stræber efter sine egne poetiske indsigter og bøjer sig for videnskabelige krav - »at han ville oversætte og udgive det, ikke alene poetisk, men og ordret«. Selvfølgelig har Gr imidlertid sin egen faste mening: det er, at et digt gengivet ord for ord ligger som et »Liig til Ravn og Ulv, og Aanden er borte«.Denne ånd, siger han, vil jeg nu søge at gribe og lade tale saa godt den kan med min danske Tunge, uden at udsige Andet end den gamle Skjald: og det er, som man veed, hvad jeg kalder at oversætte Digte«. En tekst der er forsvarligt ‘oversat’ er en tekst der er ‘fordansket’; og han der oversætter skal ydes lige så meget licens som er nødvendigt når han skal puste den ånd ind i oversættelsen, som han har fundet i originalen. Det er sandelig en proces der giver oversætteren stort spillerum. Når man vil studere GrsBjowulf-oversættelse i dette perspektiv, er det ikke helt uden relevans at sammenligne den med Seamus Heaneys Beowulf (1999). Grs kreative interesse i filologi, som han har tilfælles med Heaney, viser sig klart, såvel som hans ægte og skarpsindige forståelse af digtets form og stil og digterens dybere mening. Men lige så klart er det, at Gr opportunistisk bruger sin oversættelse til at godkende, med oldtidens lånte autoritet, visse værdier og standpunkter (teologiske, politiske, verdenshistoriske, og alt hvad der har med modersmålets berigelse at gøre) centrale til sin opfattelse af sit eget samtidige danske samfund. Fysisk og følelsesmæssigt opslidende kan Grs oversættelses-opgaver, og ordstriden omkring disse, nok have været; men liv, og ikke død, præger ordene i alle hans skrifter igennem alle hans mange leveår. Sikkert er det, at en stor del af hans sproglige livskraft blev oplagret i Grs møjsommelige og stridbare dage som oversætter.
40
Bradley, S. A. J. "»Stridige Stykker jeg snildt forbandt«: Grundtvig's creative synthesis of Anglo-Saxon sources". Grundtvig-Studier 47, nr 1 (1.01.1996): 97–127. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v47i1.16227.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
’Stridige stykker snildt jeg forbandt'.Grundtvigs kreative syntese på grundlag af angelsaksiske tekster.Af S.A.J. BradleyNår man tager i betragtning, hvor temperamentsfuldt Grundtvig vendte sig mod den d.de, verdensfravendte boglærde, falder det desto mere i øjnene, at han tilegnede sig en bemærkelsesværdig indsigt i angelsaksisk digtning. Ikke blot lærte han sig at l.se disse vanskeligt tilgængelige tekster, men han føjede en nyskabende tolkning til og gjorde det til en betydningsfuld del af sit digterkald at g.re de angelsaksiske digte tilgængelige for nutidige læsere. Han skabte med andre ord ny poesi på grundlag af de årtusindgamle mesterværker, som han selv havde fundet under sine Englandsrejser i rene 1829-1831.Begyndelsen blev gjort, da Grundtvig i 1815 offentliggjorde en skarp protest mod en udgave af det store Bjovulf-epos, fremlagt af den islandske forsker, etatsråd Thorkelin. i 1820 fremlagde Grundtvig i forlængelse af sine øvrige studier og oversættelsesarbejder om andre oldnordiske kvad sin egen ny udgave af »Bjovulvs-Drapen, et høinordisk Heltedigt«.Dr. Bradley peger - med henvisning hertil - på, at Grundtvig føjede endnu et vigtigt led til, da han i 1840 offentliggjorde en oversættelse og gendigtning af Fønix-myten i poetisk form, foretaget på grundlag af et andet af de angelsaksiske mesterværker: Fønix-kvadet, der indgik i det betydningsfulde Juniusmanuskript, som Grundtvig var blevet opmærksom på i universitetsbiblioteket i Oxford.Grundtvigs arbejde med denne betydningsfulde tekst bestyrkede ham i fornemmelsen af, at det i sig selv var vigtigt at vække nutidsmenneskers sans for det mytisk-poetiske billedsprog, der i s. enestående grad kunne findes i disse tekster. Samtidig fik han nye argumenter for sin i forvejen stærke modvilje mod de rationalistisk orienterede akademikere, der ikke havde undset sig for at frakende netop dette digt betydning. For Grundtvig var netop det »sindbilledsprog«, som Fønix-kvadet udtrykte med lysende klarhed, et vidnesbyrd om den store linie i universalhistorien, linien fra »stens h.je billedsprog« i den hebraiske poesi over den tidlige kristendoms digteriske højdepunkter frem til den »Nyaarsmorgen«, som Grundtvig selv nærede forhåbninger om at kunne medvirke til at vække til live. En sådan genoplivelse forudsatte imidlertid, at han samtidig gjorde brug af det skatkammer, der rummedes i de angelsaksiske skjaldes mesterværker.Derfor kan Grundtvig påpege: de oldkirkelige Kirkefædre saae i Phenix- Mythen et deiligt Forbillede baade paa Herrens Opstandelse og paa vores; men vi vil derimod gl.de os over, at denne Forklaring findes endnu langt varmere og dristigere udført hos den angelsachsiske Skjald end hos Nogen af Kirke- Fædrene. (Phenix-Fuglen. Et Angelsachsisk Kvad, 1840).Af udsagn som dette fremgår det tydeligt, hvad der var en bestemmende faktor i Grundtvigs forståelse af sit digterkald. Dr. Bradley bringer perspektivet på en klar formel, idet han peger på det særlige ved Grundtvigs syn på sig eget kald som præst, skjald, historiker og folkeopvækker: han ville g.re fortidens stolte minder levende i nutiden og i forlængelse heraf bidrage til en folkelig genfødelse og en kristelig genoplivelse. Det er indlysende, at han med denne selvforståelse befandt sig et ganske andet sted end samtidens fremtrædende lærde, præget som de var af en antikvarisk, distanceret interesse for fortidsminderne, hvorved de i sidste ende spærrede sig selv ude fra en virkelig tilegnelse af de gamle tekster. Dette var Grundtvig blevet bekræftet i, da han mødte en massiv skepsis, om ikke ligefrem modvilje, i det intellektuelle establishment i både England og København. Han havde ikke kunnet opnå forståelse for sine udgivelses- og gendigtningsprojekter.I fortsættelse af sine tidligere arbejder (først og fremmest bogen »Anglo- Saxon Poetry« Translated and edited by S.A.J Bradley. 1982,1.udg., og afhandlinger trykt i Grundtvig Studier 1989-90 og 1993) fremlægger Dr. Bradley en analyse af væsentlige momenter i Grundtvigs brug af angelsaksiske digte. Udover de allerede omtalte tekster, Bjovulf-Drapen og Fønix-digtet, lægger han vægt på de såkaldte Kædmon-tekster, de digte, som Grundtvig tillagde Kædmon, den blinde, ulærde fårehyrde, der ifølge overleveringen blev hofskjald.Teksterne underkastes en sammenhængende analyse, dels med henblik på deres placering og betydning inden for den universalhistoriske horisont, dels med sigte på at sammenstille disse tekstsammenhænge med beslægtede dele af Grundtvigs øvrige digteriske værk, bl.a. Christenhedens Syvstjerne.
41
Nielsen, Marie Vejrup. "Transformationer i Folkekirkekristendommen i Danmark i dag". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr 53 (2.02.2009). http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i53.1731.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel præsenterer to cases for at belyse forandringsmønstre i folkekirkekristendommen i Danmark i dag. Disse cases analyseres på baggrund af to globale tendenser inden for kristendommen præsenteret af Linda Woodhead i marginalisering af teologien og magtforskydning fra magt oven fra til magt neden fra. I analysen af disse tendenser appliceres Meredith B. McGuires skelnen mellem officiel og uofficiel religion på en dansk kontekst via antropologen Cecilie Rubow. De to cases er 1) Grosbøllsagen som indikation på en spænding mellem kristendomsforståelsen hos præster og medlemmer af folkekirken generelt, 2) ændringer i aktivitetsmønsteret i Folkekirken som indikation på en inddragelse af et brugerorienteret perspektiv vs. et ekspertorienteret perspektiv. Artiklen drøfter, om der i Folkekirken kan ses en tendens til uofficielle religionsformer inden for rammerne af en officiel kirke.
42
Skårup, Povl. "Christen Djurhuus' færøske præstetal(1759)". Fróðskaparrit - Faroese Scientific Journal, 31.12.2008, 5–62. http://dx.doi.org/10.18602/fsj.v56i.448.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Úrtak
Útgáva av tí føroyska prestatalinum sum Christen Djurhuus próstur gjørdi í 1759. Tað sigur frá prestunum ið høvdu verið í teimum sjey prestagjøldunum, rektarunum ið høvdu verið við latínskúlan í Havn, og próstunum ið høvdu verið í Føroyum, alt frá trúbótini, sum hann, Føroyum viðvíkjandi, tíðarfesti til 1538.Sum uppískoyti útgávur av nøkrum framhaldum av prestatalinum og av nøkrum prestavísum ið endurgeva partar av prestatalinum á bundnum máli.
Resume
Udgave af det præstetal for Færøerne som provst Christen Djurhuus udarbejdede i 1759. Det rummer oplysninger om de præster der havde været i Færøernes syv præstegæld, de rektorer der havde været ved latinskolen i Tórshavn, og de provster der havde været pá Færøerne, alt sammen siden reformationen, som Djurhuus for Færøernes vedkommende daterede til 1538.Som anhang udgaver af nogle tekster der fortsætter Djurhuus' præstetal og af nogle præsteviser der gengiver afsnit af det pá vers.
Abstract
An edition of the Series Pastorum for the Faroe Islands, which the rural dean Christen Djurhuus made in 1759. It contains information on the pastors of the seven pastorates on the islands, the rectors of the Tórshavn Latin School, and the rural deans that had been on the islands, all since the Reformation, the beginning of which Djurhuus dated to 1538.
As appendices to this text are some other texts, which continue the Series Pastorum of Djurhuus, and some songs, which contain parts of the Series Pastorum in verse
43
Lindhardt, Mogens. "Præsten og selvmordet". Suicidologi 11, nr 2 (22.04.2015). http://dx.doi.org/10.5617/suicidologi.1721.
Pełny tekst źródła
44
Henriksen, Kristoffer. "Sportspsykologi under OL: En dansk sejler-besætning i modvind". Scandinavian Journal of Sport and Exercise Psychology 1, nr 1 (28.10.2018). http://dx.doi.org/10.7146/sjsep.v1i1.110449.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
At præstere til De Olympiske Lege (OL) er en unik udfordring for både atleter, trænere og sportspsykologer. Denne artikel er en personlig beskrivelse af og refleksion over en konkret sports-psykologisk intervention. Interventionen havde til formål at hjælpe en sejlerbesætning til at præstere ved OL, den ultimative sportsbegivenhed. Artiklen beskriver de specifikke strategier, som sportspsy-kologen anvendte til at hjælpe to sejlere med at forberede sig, præstere og håndtere livet efter OL. Be-sætningen oplevede, at forberedelserne frem mod OL gik godt, men under OL oplevede de en betyde-lig modvind (metafor for modgang). Denne case er et eksempel på tæt sammenhæng mellem forsk-ning og praksis. Interventionen var et eksempel på evidensbaseret praksis og den efterfølgende evalu-ering fik betydning for fremtidig praksis. Efter OL blev interventionen evalueret og på baggrund af denne evaluering (samt mange flere) besluttede Team Danmarks sportspsykologiske team at integrere mindfulness og mere acceptbaserede tilgange i deres praksis og i teamets professionelle filosofi. Nog-le af nøgleelementerne i denne tilgang er; at være tilstede i nuet; at acceptere at tanker og følelser kommer uden nødvendigvis at handle på dem; samt at afklare sine personlige værdier og leve efter dem. Disse processer er vigtige for atleter, men lige så vigtige for sportspsykologen, som også for-ventes at være rolig, fokuseret og stå fast – selv i den stærkeste vind.
Nøgleord: Olympiske Lege, sejlads, sportspsykologisk service, kognitiv adfærdsterapi i sport mindfulness og acceptbaserede tilgange
45
Nordenbo, Sven Erik. "Ex auditorio - 13.09.1991". Psyke & Logos 12, nr 2 (28.02.2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v12i2.135484.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
i anledning afBo Jacobsen: Studier i dansk voksenundervisning og folkeoplysning. Socio-psykologiske analyser.København: Akademisk Forlag, 1991, 366 sider.
Artiklen gengiver den ordrette opposition ved Bo Jacobsens disputatsforsvar. Oppositionen rummer tre hovedkritikker, samt tre diagnosticerende bemærkninger.Det konstateres for det første, at disputatsen bygger på en »pædagogisk grundmodel«, der reelt er en model for pædagogisk evaluering. Det søges vist, at denne mode~ grundet præses' bestemmelse af behovs-begrebet, ikke vil kunne fungere som ønsket. Det hævdes for det andet, at præses på utilladelig milde i disputatsen sammenblander teoretiske elementer fra forskelligartede teorier. Og for det tredie, at præses anvender Poppers videnskabsteoretiske anvisninger på en fejlagtig måde.De tre diagnosticerende bemærkninger fremdrager, hvad vi i al almindelighed kan lære af det foreliggende arbejde, nemlig: ( 1) atden pædagogiske teoridannelse er nødt til at distancere sig fra de paradigmer, man almindeligvis diskuterer pædagogik inden for ioffentligheden, (2) at forsøg på fastholde en meget omfattende del af den pædagogiske virkelighed videnskabeligt på den pædagogiske videnskabs nuværende udviklingstrin er ufrugtbart, fordi en sådan tilgang snarere rummer et pædagogisk program frem for en pædagogisk analyse, og (3) at en frugtbar forskning i voksenpædagogiske forhold indtil videre først og fremmest bør ske på et fagdidaktisk grundlag.
46
"Christian Adamsen, Vivi Jensen (Red.), Danske Præsters indberetninger til oldsagskommissionen av 1807 (Jutta Kneisel)". Praehistorische Zeitschrift 79, nr 1 (30.01.2004). http://dx.doi.org/10.1515/prhz.79.1.131.
Pełny tekst źródła
47
Kluev, Evgenij. "NEDSATTE ENGLE". Tidsskriftet Antropologi, nr 42 (1.12.2000). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i42.107454.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Mens der i Rusland åbnes nye kirker, lukker man kirker i Danmark. Præsterne begræder, at der er færre og færre kirkegængere, og de er kede af det på statens vegne, som kun har udgifter til kirkerne. Kirken i Danmark er en statskirke – den protestantiske kirke selvfølgelig, for der findes også andre, blandt andet den katolske og den ortodokse. De eksisterer dog udelukkende i kraft af meget små menigheder, ca. 5% af befolkningen
48
Kongsted, Ole. "Om præsters værdighed og levnedsførelse. Et nylig opdaget unicum af Jan Tollius i nationalbiblioteket i Vilnius". Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 48 (19.05.2014). http://dx.doi.org/10.7146/fof.v48i0.41217.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
NB: Artiklen er på dansk, kun resuméet er på tysk. Ole Kongsted: Über die Würde und Lebensgestaltung von Priestern. Ein jüngst entdecktes Unicum aus der Nationalbibliothek von Vilnius. Ein als Unicum in der litauischen Nationalbibliothek in Vilnius (Lietuvos nacionaline Martyno Mazvydo biblioteka) aufbewahrter Musikdruck, mit dem sich seit vielen Jahren die Musikforschung beschäftigt hat, konnte von dem Unterzeichnenden identifiziert werden. Dabei handelt es sich um die Motecta de dignitate et moribus Sacerdotum Joannes Tollii Amersfordiensis Belga, ternis vocibus. Liber primus. Diese Sammlung dreistimmiger Motetten von Jan Tollius wurde 1590 in Venedig von dem renommierten Verlagshaus Gardano in Druck gebracht. Der Druck war der älteren Forschung durch ein Unicum in der Universitätsbibliothek in Königsberg i. Pr. bekannt, das jedoch in den Wirren des 2. Weltkrieges verloren ging. Das 2008 in Vilnius entdeckte Exemplar ist identisch mit dem Königsberger Exemplar. Die Rede ist von einem einzelnen Stimmbuch für den Bassus. Ursprünglich gehörten zu dem Druck zwei weitere Stimmbücher hinzu. Sie enthielten insgesamt 21 kleine lateinische Motetten, versehen mit einer Widmung an den Bischof von Assisi. Eine nähere Untersuchung konnte aufdecken, dass die Sammlung mit einer einzigen Ausnahme identisch ist mit den Moduli trium vocum, gedruckt im Jahre 1597 in Heidelberg, nun aber einem anderen Würdenträger, dem Bischof von Padua, zugeeignet. Der Fund bringt dank seiner Vorrede neue Biographica ans Licht. Er erlaubt ebenfalls, nun ein vollständiges Verzeichnis der Werke von Jan Tollius aufstellen zu können. Werke der hier behandelten Epoche werden zur Zeit neuediert und kommentiert im Rahmen der Capella Hafniensis Editions, Königliche Bibliothek, Kopenhagen. [www.capellahafniensis.dk]
49
Jul Nielsen, Niels. "Livsformer i en verden under forandring". Kulturstudier 2023, nr 1 (15.06.2023). http://dx.doi.org/10.7146/ks.v2023i1.137990.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Præses-forelæsning, disputatsforsvar ved Europæisk Etnologi, Saxo-instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.Den 2. september 2022 forsvarede Niels Jul Nielsen sin doktordisputats ved Europæisk Etnologi. Disputatsen Livsformer i en verden under forandring består af en række afhandlinger og en sammenfattende redegørelse.1 Nærværende artikel er en let redigeret udgave af den forelæsning, forsvaret indledtes med.
50
Mellemgaard, Signe. "NATURHISTORIE SOM DELT, CIRKULERET, TRANSFORMERET OG ANVENDT VIDEN". Kulturstudier 10, nr 2 (22.12.2019). http://dx.doi.org/10.7146/ks.v10i2.118021.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I slutningen af 1700-tallet nærede mange store forhåbninger til naturhistorien – både med hensyn til dens direkte nytte og dens evne til at opvække forædlende følelser. Viden om naturhistorien måtte derfor distribueres ud, f.eks. til indbyggerne på landet – og dermed opstod særlig litteratur til disse modtagere, især landalmuen. I denne videnscirkulationsproces dannedes nogle knudepunkter: den videnskabelige elite primært i København, præsterne, som blev en slags mellemmænd i videnscirkulationen, og landalmuen eller bondestanden. I processen skete både omformninger af viden og tilbageløb af den.