Artykuły w czasopismach na temat „Mobning”
Kliknij ten link, aby zobaczyć inne rodzaje publikacji na ten temat: Mobning.
Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych
Sprawdź 17 najlepszych artykułów w czasopismach naukowych na temat „Mobning”.
Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.
Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.
Przeglądaj artykuły w czasopismach z różnych dziedzin i twórz odpowiednie bibliografie.
1
Høgh, Annie, i Eva Gemzøe Mikkelsen. "Mobning – en traumatisk oplevelse?" Psyke & Logos 32, nr 2 (31.12.2011): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v32i2.8734.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Mobning på arbejdspladsen finder sted, når en eller flere personer gentagne gange udsættes for negative eller krænkende handlinger, som de ikke føler de kan forsvare sig imod. At blive udsat for mobning har alvorlige konsekvenser for helbred og velbefinde for den, det går ud over, og det påvirker også de ramte organisationer økonomisk i form af øget sygefravær og personalegennemstrømning. For nogle mobbede opleves mobningen som en traumatisk stressor, der kan udløse posttraumatiske stressreaktioner.
2
Mortensen, Mille, Peter Hagedorn-Rasmussen i Rikke Thomsen. "Kunsten at lære at mobbe – et studie af mobning som kulturelle læreprocesser". Tidsskrift for Arbejdsliv 22, nr 2 (7.08.2020): 44–59. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121520.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel undersøger, hvilken rolle arbejdspladskultur spiller for tilblivelsen af mobning på arbejdspladsen. Artiklen udforsker og tilbyder en ny tilgang til at belyse, hvordan mobning opstår på arbejdspladsen. Med et etnografisk afsæt præsenteres en læringsorienteret forståelse af, hvad arbejdspladskultur er (Hasse, 2011), hvordan det opstår, samt hvordan det er under stadig tilblivelse og forandring. Denne forståelse komplementerer den eksisterende mobningsforskning og udfordrer et overvejende triadisk perspektiv på mobning som fænomen. Artiklen er funderet på førsteforfatters etnografi ske feltarbejde inden for hospitalsverdenen. Betydningen af arbejdspladskulturens rolle for mobning, er vokset frem gennem empirien og bliver tydelig via analysen. På den baggrund bidrager artiklen dels med at vise arbejdspladskulturs fundamentale rolle for mobning, og dels med at åbne for nye måder at forstå den dynamiske tilblivelse af fænomenet. Denne tilgang til mobning som fænomen har potentielt vidtrækkende konsekvenser for fremtidige håndterings- og forebyggelsesstrategier, idet forskningen har haft et overvejende individorienteret fokus på rollerne som mobber, offer og vidne, frem for et arbejdspladskulturelt perspektiv.
3
Rabøl Hansen, Helle. "(Be)longing – Forståelse af mobning som længsel efter at høre til". Psyke & Logos 32, nr 2 (31.12.2011): 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v32i2.8733.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen præsenterer en Lord of the Flies-tilgang til mobning, der dækker over forståelser, der forbinder mobning med en indbygget krigerisk indstilling i mennesker. Denne forståelse hører til inden for de individualiserede forklaringer på mobning, som har en vis udbredelse blandt forskningsprojektets lærerinformanter. Artiklen hviler på forskellige metodikker: Kvantitative data, kvalitative data og teoretiske refleksioner. Der følges et spor på tværs af disse metodikker, nemlig sammenhænge mellem skoleklassens sociale liv og mobbemønstre mellem eleverne. Artiklen tilbyder begrebet ‘longing for belonging’ til at forstå mobning som en uformel fællesskabsform mellem elever, der forsøger at dække manglen på tilhørsforhold i det formelle skolefællesskab. ‘Longing for belonging’ kan således forstås som en modpol til Lord of the Flies-tilgangen. I sådan en forståelse indeholder mobning både sociale og ikkesociale aspekter. Det sociale ligger i ønsket om at skabe noget at være fælles om. Det ikke-sociale ligger i udstødelse af klassekammerater fra det uformelle vi. Analysen foreslår, at mobning i dette perspektiv kan ses som ‘inkluderet eksklusion’.
4
Einarsen, Ståle, i Eva Gemzøe Mikkelsen. "Mobning i arbejdslivet: Hvad er det og hvad ved vi om det?" Tidsskrift for Arbejdsliv 2, nr 1 (1.03.2000): 7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v2i1.108299.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Mangel på dansk forskning og litteratur om mobning i arbejdslivet bevirker, at dette endnu er et nyt begreb for mange danskere. Manglende viden om hvad mobning er, og hvilke effekter den har for de ramte, kombineret med en generel skepsis over for, om mobning i det hele taget forekommer, har været vigtige hindringer for at der kan arbejdes konstruktivt med sådanne problemer i den enkelte virksomhed, i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt, feks. i retsvæsenet. I denne artikel introduceres begrebet, og eksisterende viden og forskning opsummeres.
5
Smith, Emil, i David Reimer. "Klasseledelse, uro og mobning:". Nordic Studies in Education 38, nr 01 (26.02.2018): 35–51. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1891-5949-2018-01-04.
Pełny tekst źródła
6
Bonde, Birgit, i Bent Rosenbaum. "Mobning, psykisk lidelse og selvskade". Psyke & Logos 37, nr 2 (7.03.2017): 183–204. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v37i2.25745.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
The aim of the paper is to investigate how childhood experiences of bullying may later create self-destructive and self-harming behavior. The paper summarizes the empirical quantitative research, but has its main focus on structural qualitative interviews with young adults who participate in group therapy treatment program. The empirical materialclarifies how young adults understand early experiences with bullying and its relation to psychic sufferings and self-destructivity, and the difficulties in addressing the difficulties on a social level. The paper investigates, from a phenomenological and psychoanalytic perspective, howchildhood experiences of bullying are associated with strong, dominating, often unconscious, emotions of shame. The hidden and diffuse character of shame leads to both direct and indirect self-harm. Patterns of repetition with self-devaluation and experiences of exclusion hinder the possibilities of the person to build interpersonal relationships thatmay contribute to development of the self. The retrospective and prospective effects of bullying are elucidated empirically and theoretically, and the concepts of complexity, trauma, Nachträglichkeit, repetition and intersubjectivity play a core role. The paper also points out how hindrances of verbalization – in families, among friendsand in therapy – may contribute further to self-harming behavior.
7
Mikkelsen, Eva Gemzøe. "Vidners rolle i forebyggelse af mobning: En undersøgelse af det teoretiske og empiriske grundlag for design af vidneinterventioner". Tidsskrift for Arbejdsliv 22, nr 2 (7.08.2020): 26–43. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121519.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Ved at gribe ind overfor krænkende handlinger kan vidner medvirke til at forebygge mobning på arbejdspladsen. Forskning viser dog, at vidner til mobning ofte er passive, eller ligefrem støtter udøveren. Dette indikerer et behov for at udvikle interventioner, som får fl ere vidner til at gribe konstruktivt ind overfor krænkende handlinger. Interventioner bør igen designes og implementeres på basis af empirisk funderet teori, fremfor erfaringsbaserede formodninger. Herværende artikel, som primært er konceptuel teoretisk, udgør et forsøg på at etablere en teoretisk og metodisk forståelsesramme, som forskere og arbejdsmiljøprofessionelle kan anvende som basis for udvikling, implementering og evaluering af interventioner rettet mod vidner til mobning på arbejdspladsen. Bartholomew og Mullens (2011) model over interventionsforskning anvendes til at identifi cere faser i udviklingen af en vidneintervention samt elementer og processer, som kunne indgå i en sådan. Der præsenteres to teoretiske modeller, O’Reilly og Aquinos (2011) model over tredjeparters reaktioner på oplevet uretfærdighed og Attribution-Emotion Modellen for Stigmatisering (Dijker og Koomen, 2003; Weiner et al., 1988), som beskriver centrale mekanismer involveret i vidneadfærd. Modellernes relevans vurderes tentativt ud fra sekundær empiri, og der identifi ceres yderligere organisatoriske forhold af betydning for vidners reaktioner på krænkende handlinger. Med udgangspunkt i den præsenterede model og forskning foreslås konkrete elementer og processer, som kan indgå i en vidneintervention.
8
Mikkelsen, Eva Gemzøe. "Mobning i arbejdslivet: Hvorfor og for hvem er den så belastende?" Nordisk Psykologi 53, nr 2 (styczeń 2001): 109–31. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.2001.11863991.
Pełny tekst źródła
9
Mortensen, Mille, i Erik Mygind Du Plessis. "Mobning som (mod)magt – En foucauldiansk analyse af humoristiske krænkende handlinger i hospitalsarbejde". Dansk Sociologi 30, nr 3 (11.02.2020): 7–33. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v30i3.6159.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel undersøger en systematisk og allestedsnærværende humoristiskog drillende omgangsform blandt læger og sygeplejersker på Rigshospitalet,der defineres som mobning. Med afsæt i Michel Foucaults konceptualiseringeraf magt, modmagt og agonisme belyses, hvordan de humoristiskekrænkende drillerier emergerer i mødet mellem et lægefagligt ideal om ufejlbarlighedog en formel stram styring af arbejdet med det formål, at de ansattekan ventilere frustrationer over fejlbarlige ansatte og urimelige arbejdsvilkårpå ’forbudte’, anti-autoritære måder. Vi argumenterer således for, at mobningenkan forstås som ’funktionel’, fordi den regulerer et komplekst agonistisksamspil mellem den formelle styring af hospitalsarbejde samt en udbredt lægefagligsubjektivering, hvor fejl og inkompetence betragtes som illegitimt,tabuiseret og skamfuldt.
10
Hagedorn-Rasmussen, Peter, Rikke Thomsen, Mille Mortensen i Morten Kyed. "Når forskelle udfordrer i arbejdslivet – krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane samt diskrimination". Tidsskrift for Arbejdsliv 22, nr 2 (7.08.2020): 5–8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121517.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Arbejdsliv udfolder sig gennem organisering af forskelle og bliver til via fletværk af mennesker, deres identitet, materialitet og, viden, som knyttes sammen via brug af ord, handlinger, redskaber og teknologi. På kanten af buzzwords tales, der i organisationer om komplementaritet og synergi. Forskelle skaber innovation. Forskelle giver muligheder for samskabelse. At arbejde kreativt fx ved at tænke ud af boksen, er synonymt med, at normalitet og sædvane bør udfordres og forskelle omfavnes. Således hentes inspiration til udvikling gennem nogen eller noget, som er forskelligt fra dét vi allerede kender, fra gentagelser og rutiner. Processen indebærer ambivalente potentialer og risici, hvor arbejdslivet på den ene side kan erfares udviklende, lærende og berigende, men omvendt også kan erfares konfliktfyldt, udmattende, eroderende og belastende.
11
Sørensen, Ole Henning, i Ole Henning Sørensen. "Stress som krænkelse af selvet — illegitime stressorer eller legitim ledelsesret". Tidsskrift for Arbejdsliv 10, nr 4 (1.12.2008): 076–91. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i4.108736.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I de mest udbredte stressteorier med fokus på arbejdets organisering bliver stress set som en konsekvens af for høje krav i arbejdet kombineret med for lav indflydelse og for lav støtte, for stor indsats i forhold til belønning eller uklare roller og rollekonflikter. I debatten om psykisk arbejdsmiljø inddrages mobning, mening og forudsigelighed også som væsentlige psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Et nyt perspektiv på stress: stress som krænkelse af selvet, udpeger et problemområde, som lægger sig mellem menings- og mobningsperspektivet. Der er tilsyneladende et stort potentiale i at anlægge dette perspektiv, men er det muligt for arbejdsmiljøprofessionelle og forskere at anvende begreber som illegitime handlinger, illegitime stressorer og illegitime opgaver uden at komme til at vælge side i interessekampe og stille spørgsmålstegn ved ledelsesretten på arbejdspladsen?
12
Gullits, Celina, i Janni Juul. "Når drenge elsker kjoler – udvikling af kønsidentitetsproblematikker i barndommen". Psyke & Logos 31, nr 2 (31.12.2010): 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i2.8472.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Kønsidentitetsproblematikker i barndommen er et fænomen, flere danske børn i varierende grad oplever i deres kønsidentitetsudvikling gennem barndommen. For nogle af disse børn er der tale om en nysgerrig eksperimentering med kønnets udtryk, mens det for andre handler om en interaktion af specifikke påvirkningsfaktorer, der udvikler sig til en smertefuld oplevelse af, at det somatiske og det psykiske køn ikke er kongruente. Disse børn beskriver oplevelser af skam, mobning, angst, depression, stigmatisering etc. i forbindelse med deres eksistentielle ønske om at være det andet køn. Disse børn opfylder diagnosekriterierne for DSM-diagnosen Gender Identity Disorder in Children (GIDC). Mens der ikke findes danske studier om dette fænomen, har international forskning beskrevet mindre kliniske studier af børn, der har været i psykologisk behandling eller udredning i forbindelse med GIDC. Studierne beskriver, hvordan børnene udtrykker præference for lege, aktiviteter, tøj og interesser, der er normative for det andet køn, og en identifikation med eller forvirring om hvorvidt de er det andet køn. Denne artikel beskriver fundene fra vores undersøgelse af fænomenet blandt danske børn og viser, hvordan tre danske drenge og deres forældre oplever deres hverdag med kønsidentitetsproblematikker, hvor drengene beskriver sig selv som drenge, men ønsker at være piger. Disse beskrivelser sammenholder vi med den internationale forskning på området.
13
Zuo, X., i N. Moelans. "A phase-field approach to study BCC precipitate evolution in FCC AlxCrFeNi medium entropy alloy including elastic effects". IOP Conference Series: Materials Science and Engineering 1249, nr 1 (1.07.2022): 012015. http://dx.doi.org/10.1088/1757-899x/1249/1/012015.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Abstract A phase-field approach is presented to simulate the evolution of a BCC precipitate in an FCC matrix for AlxCrFeNi based medium entropy systems. The CALPHAD composition dependence of the Gibbs energies and diffusion mobilities for this quaternary alloy are introduced in the model using ThermoCalc with TCHEA2 and MOBNI4 databases. Heterogeneous elastic properties are assumed for the FCC and BCC phase computed for the quaternary system. The effect of the elastic stresses due to lattice mismatch on precipitate shape, evolution and matrix composition is presented for a single BCC precipitate in and FCC matrix. We find that the elastic effects are considerable.
14
Jørgensen, Stine Kaplan. "Mobning og interventioner". Nordiske Udkast 45, nr 1 (1.01.2017). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v45i1.141562.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen er baseret på forsvaret af Ph.d. af- handlingen “Mobning og interventioner – po- sitioneringsteoretiske analyser af gruppesam- taler med børn” (2016). Afhandlingen laver en empirisk undersøgelse af udvalgte interventionssamtaler, der har til hensigt at skulle reducere eller stoppe mobning. Ambitionen i afhandlingen er at skabe indsigt i de magtkampe og forhandlinger, der udspiller sig under interventionssamtalerne, og at skabe indblik i, hvordan disse forhandlinger interagerer med aktuelle in- og eksklusionsprocesser, der findes i de respektive klasser. Afhandlingens teoretiske afsæt er både teori om mobning og positioneringsteori. Positioneringsteori anven- des som den prisme, interventionssamtalerne analyseres igennem. Med brug af positione- ringsteori fremanalyseres både forhandlinger af betydning og vigtige positioneringsforhandlinger, der udspiller sig. I analyserne rettes der særligt fokus på to cases. Den ene af disse er Pigemøder i en 5. klasse, og den anden er Anerkendende samtaler i en 3. klasse. Analy- serne skaber indsigt i, hvordan interventions- samtalerne approprieres til fortsættelse af mikropolitiske forhandlinger, men det på måder, der tilpasses de dominerende principper, der rammesætter de respektive interventionssam- taler. Afhandlingen konkluderer overordnet, at samtalerne frem for at reducere aktuelle mobbemønstre, potentielt styrker disse. En vigtig indsigt fra afhandlingen er således, at interventionssamtaler rummer den mulighed, at de kan virke som en paradoksal kraft, der mod intentionen forværrer i stedet for at forbedre forholdende for de involverede børn.
15
Kofoed, Jette. "Langstrakt etik". Nordiske Udkast 51, nr 2 (31.01.2024). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v51i2.143073.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Igennem en særlig affektiv og besværlig begivenhed afsøger jeg, hvad forsknings-etik også kan indebære. Begivenhedens elementer vedrører på forskellige måder digital mobning, og ligger år tilbage. Denne begivenhed fungerer i teksten som en prøvesten for, hvad forskningsetik kan være, når det ikke alene drejer sig om den akutte in situ etik. Teksten strækker sig igennem besværligheden i begivenheden, og vil fra første side handle, ikke alene om forskningsetik, men om de tidstråde, der forsinker svaret. Ved at afsøge begivenheden gennem læsning af Maria Tumarkin, Maria Puig de la Bellacasa, Astrid Schrader og Lauren Berlants tænkning, bliver det med års forsinkelse muligt at formulere artiklens bud: at forskningsetisk ansvar kan forstås som modtagelighed, og det overhovedet at give sig af med at svare, at forskningssvare. At svare-an kunne man sige, også selvom det sker med forsinkelse.
Nøgleord:
Forskningsetik, affekt, temporalitet, begivenhed, digital mobning, care
16
Henriksen, Ann-Karina. "Dorthe Marie Søndergaard & Jette Raundahl Kofoed (red.): Mobning gentænkt". Tidsskriftet Antropologi, nr 70 (1.12.2014). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i70.107054.
Pełny tekst źródła
17
Mathiassen, Charlotte. "Etik som praktisk viden i kontekst". Nordiske Udkast 39, nr 1 (5.11.2011). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v39i1.134472.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen diskuterer etik i dybdegående, ud- forskende, kvalitative interviews. Forfatteren argumenterer for, at etik i sådanne interviews på den ene side angår at tage vare på inter- viewpersonen på en måde, så denne ikke ud- sættes for unødig risiko i betydningen emotio- nelle kvaler. På den anden side argumenteres for, at en overdreven bestræbelse på at tage vare på den anden kan resultere i en omvendt paternalisme, hvor muligheder i interviewper- sonens agens ikke anerkendes i tilstrækkeligt omfang. Artiklen illustrerer den kontinuerlige etiske udfordring i kvalitativ udforskning af særligt følsomme emner med eksempler fra to af forfatterens seneste kvalitative empiriske forskningsprojekter. Det ene projekt omhand- ler voksne menneskers erindrede erfaringer med at blive udsat for mobning i deres skoletid. Det andet drejer sig om kvinders afsonings- forhold i danske fængsler. Der argumenteres for, at etik er noget, som forskeren løbende må forholde sig til, idet etik er en del af hele forskningsprocessen, og ikke kan overstås med overholdelse af præfabrikerede retningslin- jer og procedurer. Derfor er etik i kvalitativ empirisk forskning i høj grad en kontekstuel praktisk viden, der udvikles i fællesskab med andre, forhandles undervejs i et interview og trækker på etik, der eksisterer og virker i en given kultur.