Gotowe bibliografie tematyczne / Mellemøsten

Gotowa bibliografia na temat „Mellemøsten”

Autor: Grafiati
Data publikacji: 26 lipca 2024

Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych

Wybierz rodzaj źródła:

Spis treści

Zobacz listy aktualnych artykułów, książek, rozpraw, streszczeń i innych źródeł naukowych na temat „Mellemøsten”.

Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.

Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.

Artykuły w czasopismach na temat "Mellemøsten"

1

Valbjørn, Morten. "Shia-sunnisekterisme til debat i et nyt Mellemøsten". Tidsskrift for Islamforskning 13, nr 1 (27.01.2019): 8–34. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v13i1.112224.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Forestillingen om et sekterisk – eller “sekteriseret” – Mellemøsten, hvor en modsætning mellem shia- og sunnimuslimer – eller shia- og sunniislam – skulle udgøre en central konfliktlinje i regionens politiske liv, har figureret prominent i de seneste års debat om, hvad der vil kendetegne et såkaldt “nyt Mellemøsten”. Samtidig med – eller måske netop fordi – sekterisk politik er blevet et sådan “hot topic”, er det imidlertid også åbenbart, at debatten fortsat er præget af stor forvirring og uenighed. Denne artikel identificerer nogle af de vigtigste positioner i denne flerdimensionelle diskussion om sekterisk politik i et “nyt Mellemøsten”. Det gælder ikke blot det helt grundlæggende spørgsmål om, hvad sekterisme faktisk er, og om det overhovedet giver mening at tale om shia-sunnisekterisme, men også om, hvor udbredt og ny den “nye sekterisme” egentlig er, og hvordan vi kan “observere” den. Som det vil fremgå, deler vandene sig ligeledes, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan man bedst kan forklare sekterisk politiks (voksende) betydning i Mellemøsten, og hvilke implikationer denne “sekterisering” synes at have for en række forskellige aspekter ved mellemøstlig politik.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

Cohen, Ariel, i Niels Ivar Larsen. "Ruslands magtpolitik i Mellemøsten". Udenrigs, nr 2 (1.06.2007): 38–50. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.119522.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

Jung, Dietrich. "Modernisering og islampolitik i det nederlandske Indien". Politica 39, nr 2 (17.08.2023): 138–52. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140095.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Artiklen undersøger den hollandske kolonipolitik i Indonesien, hvis såkaldte eti-ske politik kan betragtes som en forløber for vestlige staters aktuelle involvering i stats- og nationsbygning i Mellemøsten. Det sker gennem en introduktion af Christiaan Snouck Hurgronje (1857-1936), som ud over at være kolonirådgiver også var Hollands førende orientalist og grundlægger af de moderne islamiske studier. Ved at fokusere på Hurgronjes liv og værk, som kan betragtes som en af Europas første områdespecialister, uddrages en række indsigter fra hans fejlslagne moderniseringspolitik, som også synes at have aktuel relevans for udenrigspoliti-ske beslutningstageres forsøg på at demokratisere Mellemøsten. Det gælder ikke mindst Hurgronjes måde at forholde sig til politiseringen af islam, der viser påfal-dende fællestræk med det ideologiske tankesæt, ud fra hvilket de liberale interna-tionalister har forsøgt at fremme demokrati i Mellemøsten.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
4

Jerichow, Anders. "Mellemøsten: Nye grænser, nye konflikter". Udenrigs, nr 1 (1.03.2008): 79–84. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.119465.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
5

Christensen, Tina Dransfeldt. "Indledning: Sekterisme før, under og efter de arabiske revolter". Tidsskrift for Islamforskning 13, nr 1 (27.01.2019): 4–7. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v13i1.112223.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
I stedet for et abstract er her begyndelsen på indledningen: Sunni-shiasekterismens betydning for det politiske liv i Mellemøsten har de senere år optaget både forskere, politikere og journalister, og i den bredere offentlige debat udpeges modsætningen mellem sunni- og shiaislam ofte til at være en central konfliktlinje i regionens politiske liv. Men hvilken og hvor stor en rolle spiller sekterisme i Mellemøsten i dag? Er sekterisk politik i dag drevet af en historisk konflikt mellem sunni- og shiamuslimer, som kan føres helt tilbage til profeten Muhammads død og slaget ved Kerbala i 680, eller er der snarere tale om, at magthavere bruger sekterisme som mobiliseringsstrategi for at fremme egne politiske, økonomiske, sociale og religiøse interesser? Det er nogle af disse spørgsmål, som dette nummer af Tidsskrift for Islamforskning stiller skarpt på. Det internationale forskningsprojekt Sectarianism in the Wake of the Arab Revolts (SWAR) ved Aarhus Universitet har siden august 2015 og frem til februar 2019 undersøgt årsagerne bag, former for og konsekvenserne af den såkaldte nye sekterisme i Mellemøsten efter de arabiske revolter.[...]
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
6

Pruzan-Jørgensen, Julie. "Politologien på feltarbejde. Erfaringer fra en antropologisk inspireret studie af demokratisering i Marokko". Politica 39, nr 2 (17.08.2023): 153–67. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140096.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Hvad kan antropologisk inspirerede tilgange tilføre studiet af demokratisering i Mellemøsten? Den metodisk/disciplinært orienterede artikel argumenterer for, at sådanne tilgange kan bibringe nye og uventede indsigter i lokale politiske dynamikker. På baggrund af en antropologisk inspireret marokkansk case studie fremhæves det, at demokratisering ikke nødvendigvis er det mest relevante prisme at nedlægge over politiske udviklinger i Marokko, idet demokratiseringsperspek-tivet risikerer at fordreje fokus normativt og at skygge for andre, væsentlige indsig-ter. Endvidere argumenteres der for nødvendigheden af, at studier af demokrati-sering i Mellemøsten i højere grad analyserer „Islam“ som en flertydig, dynamisk og forhandlet erfaringsramme.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
7

Sonnichsen, André, Allan Dreyer Hansen i Carsten Jensen. "Politisk bevægelse i Europa og Mellemøsten:". Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, nr 71 (18.08.2015): 213–24. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i71.107317.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Chantal Mouffe har altid sat spørgsmålet om sociale bevægelser i relation til spørgsmålet om demokratisering. Hendes ideer om agonistisk og radikalt demokrati har fået gennemslag i den europæiske samfundsmæssige debat, men i den sammenhæng glemmer man måske, at hun først og fremmest er engageret i en radikalisering af det liberale demokrati (Jensen, 2013). I hendes nuancerede debatstil kan de mange begreber, nogle af hvilke hun selv er ophavet til, godt få læseren til at fokusere på enkelte træer, som for eksempel netop agonistisk og radikalt demokrati. Dermed kan selve skoven, det liberale demokrati og dets udvikling, forsvinde ud af fokus. Det gør det imidlertid ikke i dette interview, der fandt sted i hendes hjem i Hampstead, Nordlondon, primo 2012, omtrent samtidig med, at hendes seneste bog Agonistics (Mouffe, 2013) blev afsluttet.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
8

Mozzafari, Mehdi. "Forandring i Mellemøsten: hvorfor og hvordan?" Politica 39, nr 2 (17.08.2023): 184–98. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140100.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Mellemøsten er verdens mest statiske region. Den er nærmere bestemt kendeteg-net ved diktatorisk stabilitet, dvs. en situation, hvor orden etableres via magt, terror og systematisk intimidering, og hvor der ikke er nogen væsentlig fri opbak-ning blandt befolkningen. Der er fire centrale årsager til denne situation: (1) en asiatisk produktionsform (eller ikke-produktion) og fortsat rentierøkonomi; (2) orientalsk despotisme; (3) religiøs obskurantisme; (4) stærk (stabiliserende) ind-blanding udefra. Der kan ligeledes peges på fire strategier til at ændre situatio-nen: (1) Islâh eller en reform af muslimske samfund uden demokratisering; (2) sekulær modernisering; (3) det europæiske projekt – Barcelonaprocessen; (4) USA’s projekt – demokratisering af „det bredere Mellemøsten“. Den mest realistiske forandringsstrategi er en indblanding udefra (jf. 3 og 4) styret af ønsket om at bidrage til forandring (fremfor at bidrage til den diktatoriske stabilitet).
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
9

Skaaning, Svend-Erik. "Demokratisk underskud. Mellemøsten i komparativt perspektiv". Politica 39, nr 2 (17.08.2023): 168–83. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140099.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Landene i Mellemøsten demonstrerer komparativt set et stort demokratisk un-derskud i forhold til niveauet i de fleste andre verdensregioner, og den verdens-omspændende Tredje Demokratiseringsbølge har i stort omfang forbigået regio-nen. En global analyse af demokratiniveauet i perioden 2000 til 2004 viser, at en model baseret på strukturelle forklaringsfaktorer samlet indfanger de relative po-sitioner godt. Modernisering og naboskabsdemokrati har en positiv indvirkning på tilstedeværelsen af demokratiske praksisser, muslimsk og arabisk befolknings-flertal samt olieproduktion udviser en negativ samvariation, mens religiøs og et-nisk homogenitet ikke lader til at spille nogen generel rolle. Samlet set indfanger modellen de relative positioner godt. Resultaterne indikerer, at de fleste mellem-østlige lande er særdeles strukturelt underprivilegerede med hensyn til sandsyn-ligheden for fremvæksten af liberalt demokrati, hvilket illustrerer vanskeligheden ved internt og eksternt initierede demokratiseringsbestræbelser i regionen.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
10

Dagnis Jensen, Mads. "USA’s doktrin: Liberalisme via engagement?" Udenrigs, nr 2 (1.06.2011): 75–79. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118846.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Mads Dagnis Jensen & Tonny Brems Knudsen diskuterer USA's støtte af demokratier, og hvad det egentlig betyder i de enkelte lande i Mellemøsten og Nordafrika.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
Więcej źródeł

Książki na temat "Mellemøsten"

1

Erslev, Andersen Lars, i Seeberg Peter 1952-, red. Et nyt Mellemøsten? Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2003.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

Mortensen, Henrik Wiwe. Israel: En stat i Mellemøsten. Aarhus: Systime, 2011.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

Jensen, Poul Steiner. Mellemøsten: Konfliktzone, islamisme og vestlig dominans. Århus: Systime, 2009.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
4

1951-, Jensen Jeppe Sinding, Kanafani Noman 1948- i Kristensen Thomas Møller, red. Reklame i Mellemøsten: Medier og sprog. Odense: Arabisk informationscenter, Odense universitet, 1987.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
5

1948-, Kanafani Noman, Kristensen Thomas Møller i Mørch Søren, red. Mad i Mellemøsten: Landbrug og ernæring. Odense: Arabisk informationscenter, Odense universitet, 1986.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
6

Seeberg, Peter. Migration og det moderne Mellemøsten: En lærebog. Odense: Odense Universitetsforlag, 2000.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
7

Jensen, Steffen. Untold stories: Billeder og beretninger fra Mellemøsten. Aarhus: Ajour, 2012.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
8

Erslev, Andersen Lars, Hove Søren 1947-, Jensen Maj Vingum i Center for Mellemøststudier (Odense, Denmark), red. Mellemøsthåndbogen: Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika. Wyd. 4. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2005.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
9

Schmidt, Søren. Politik og sikkerhed i Mellemøsten: Analyser og teorier. København: Gyldendal, 2011.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
10

(Denmark), Industrirådet, red. Konsekvenser for dansk erhvervsliv af situationen i Mellemøsten. [Copenhagen]: Industriministeriet, 1990.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
Więcej źródeł

Części książek na temat "Mellemøsten"

1

Eksell, Kerstin. "Mellemøsten". W Verdenslitteraturer, 353–86. Aarhus University Press, 2019. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmp29.17.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

Seeberg, Peter. "Forstærkede autokratiske tendenser i Mellemøsten". W Demokratiets krise og de nye autokratier, 251–78. Aarhus University Press, 2020. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmqj1.14.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

MORTENSEN, EVA. "P.J. Riis – og Hama og Tell Sukas, der forbandt Middelhavet med Mellemøsten". W Store danske arkæologer, 187–213. Aarhus University Press, 2019. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmn3b.10.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
Możesz być także zainteresowany rozszerzonymi bibliografiami na temat „Mellemøsten” dla poszczególnych typów źródeł:
Artykuły w czasopismach Książki
Oferujemy zniżki na wszystkie plany premium dla autorów, których prace zostały uwzględnione w tematycznych zestawieniach literatury. Skontaktuj się z nami, aby uzyskać unikalny kod promocyjny!

Do bibliografii