Kliknij ten link, aby zobaczyć inne rodzaje publikacji na ten temat: Kronikker.
Artykuły w czasopismach na temat „Kronikker”
Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych
Sprawdź 50 najlepszych artykułów w czasopismach naukowych na temat „Kronikker”.
Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.
Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.
Przeglądaj artykuły w czasopismach z różnych dziedzin i twórz odpowiednie bibliografie.
1
İnceer, Yasemin. "Alpaslan Pata, Rhineland Katliamları: I. Haçlı Seferi’nin Yahudi Kronikleri, Gece Kitaplığı, Ankara 2020, 192 s. ISBN: 978-625-7938-09-9". BELLEK Uluslararası Tarih ve Kültür Araştırmaları Dergisi 6, nr 1 (30.06.2024): 76–78. http://dx.doi.org/10.52735/bellek.1489137.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Orta Çağ tarihinin temel konularından biri olan I. Haçlı Seferleri'n de Yahudiler tarafından yazılan ' Rhineland Katliamları' nın üzerine yazılmış olan " Rhineland Katliamları: I. Haçlı Seferi'nin Yahudi Kronikleri" adlı kitap kritiği yapılmıştır. Haçlı Seferleri Arap, Türk ve Hristiyan kaynaklarından detaylıca öğrenilebilmektedir. Haçlı Seferleri’nin bir mağduru olan Yahudilerin de kaynaklarının orijinal metine sağdık kalınarak İngilizcesinden Türkçeye çevirisinin yapılması alana çok önemli bir katkıdır. Yazar sadece Akademik camiayı düşünmeyip alanın meraklıları ve bilgi almak isteyenlerin de anlaması için dili yalın tutarak dipnotlarla konunun bütünlüğünü sağlamıştır. Rhineland bölgesi günümüz Batı Almanya’sının Ren Nehri kıyı kesiminin genel adıdır. Eserde bahsedilen katliamların yazıldığı kronikler günümüze kadar bölgenin adını taşıyan “Rhineland Kronikleri” olarak gelmiştir. Metinlerin orijinalleri günümüzde mevcuttur, lakin dile hâkim olunmamasından dolayı, birebir teknikle, İngilizceye tercüme edilmiş kronikler Sayın Alpaslan Pata tarafından Türkçeye çevrilmiştir. Sayın Pata bu çevirileri yaparken o günün şartlarını ve tarihsel dokusunu yansıtmaya özen göstermiştir. Eser sekiz bölümden oluşmuş ve hemen çevirilere geçilmemiştir. Öncelikle genel bilgiler sonrasında çevirilere yer verilmiş, böylelikle alanda bilgi sahibi olmayanların da kitaptan istifade edebilmeleri sağlanmıştır. Bölge adları tek tek verip açıklamıştır. Haçlı Seferleri döneminde önemli kişilerini de göz ardı etmemiş konumlarını isimleri ile beraber vermiştir. Konunun anlaşılabilmesi için kroniklerde adı geçen yerlerin adının yazılı olarak belirtildiği bir harita da eklenerek okuyucunun bölgeyi daha iyi anlayabilmesi sağlanmıştır.
2
Fasting, Mathilde. "Bok-kronikken: Valgfrihet". Stat & Styring 23, nr 03 (23.09.2013): 64. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2013-03-30.
Pełny tekst źródła
3
Ersbøll, Eva. "Kronikken - Statsborgerskab til verdensborgeren". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 18, nr 55 (1.10.2012): 6. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v18i55.26208.
Pełny tekst źródła
4
Redaktionen. "Ledelse og velfærdsprofessioner — på vej mod flertydig ledelse på de borgernære velfærdsområder". Tidsskrift for Arbejdsliv 16, nr 1 (1.03.2014): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i1.108957.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I deres klassiske analyse af den offentlige sektor, The Managerial State, viser John Clarke og Janet Newman hvordan 1980'ernes 'konsumerisme' eller 'brugeren i centrum' var et forsøg på både at udfordre bureaukratisk paternalisme og professionernes selvfedme (Clarke & Newman 1997). Med nye idealer for offentlig ledelse blev den gamle velfærdsstats professionsidealer, der handlede om sikring af borgernes retssikkerhed og høj kvalitet i de offentlige ydelser, nu set som træghed og arrogance fra professionernes side. 'Brugeren' eller 'kunden', viser Clarke og Newman, blev den udefra skabte fiktion, som skulle skabe forstyrrelse og omstillingstvang indefra i den offentlige sektor. Havde man først sagt 'brugeren i centrum', var det ikke så nemt at henholde sig til stive regler, sin faglige ekspertviden eller blot erfaring, hvis en enkelt bruger eller en brugertilfredshedsmåling pegede på problemer. Clarke og Newman viser således, hvordan 'new managerialism'-eller New Public Management-bla. er en udfordring af professionernes monopol på viden, og de viser, hvordan ledelse og profession op gennem 1980'erne og 1990'erne ses som 'enten-eller' eller et 'versus'. I Danmark står kampen bla. om, hvem der kan definere kvalitet. Er det den professionelle, der qua sin faglighed bedst kan vurdere kvalitet, eller er det brugeren, som skal spørges med det mål, at organisationen kan rette sine ydelser efter de skiftende behov? I dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv sætter vi fokus på de aktuelle og modsatrettede tendenser, når det gælder ledelse i den offentlige sektor på de borgernære velfærdsområder. Velfærdsprofessioner dækker i denne sammenhæng over de offentligt ansatte inden for uddannelse, omsorg, sundhed og socialt arbejde. De professioner, som i 1980'erne og 1990'erne blev beskrevet som problematiske, fordi de blev set som omstillings-uparate og ledelsesfjendske. Temanumret beskæftiger sig med de aktuelle brydningsflader mellem ledelse og velfærdsprofessionerne. Nummerets artikler og kronikker kommer rundt om ledelse i en række empiriske felter som hospitaler, uddannelsesinstitutioner og ældreplejen, og med en række teoretiske greb åbner de det empiriske materiale på måder, der udvider vores forståelser af ledelse på de borgernære velfærdsområder. Vi ser tre aktuelle tendenser, når det gælder borgernær ledelse: t velfærdsprofessionelle forventes at udøve strategisk selvledelse t ledelse distribueres ud til de velfærdspro. fessionelle, der får ledelsesopgaver over for kolleger t institutionsledere bliver velfærdsledere med en bred vifte af ledelsesopgaver, der
5
Selassie, Moqapi. "Ganja Kronikle". Caribbean Quarterly 69, nr 3-4 (2.10.2023): 538–44. http://dx.doi.org/10.1080/00086495.2023.2295580.
Pełny tekst źródła
6
Sungur, Zeynep Büşra. "MACAR KRONİKLERİ VE YERLEŞİM ARMALARINDA YER ALAN TURUL (TUĞRUL) KUŞU SEMBOLİZMİ". BELLEK Uluslararası Tarih ve Kültür Araştırmaları Dergisi 6, nr 1 (30.06.2024): 20–42. http://dx.doi.org/10.52735/bellek.1482758.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Günümüzde var olan tüm toplumların çoğunun folklor ve kültürlerinde mutlaka onlar için derin bir anlamı olan ve kutsal saydıkları en az bir tane sembol ya da ikon olarak belirledikleri hayvan vardır. Macar toplumu için bu hayvan onların Turul, Türklerin ise Tuğrul olarak adlandırdığı dev yırtıcı kuştur. Tam olarak hangi tür bir kuş olduğu kesin bilinmese de kartal ya da doğan olduğu yönünde hem Macar hem de Türk kaynaklarında neredeyse fikir birliği bulunmaktadır. Turul kuşu sadece Macar mitolojisi ve efsanelerinde yer almakla kalmamış aynı zamanda tarih boyunca Macarların armalarına, bayraklarına ve kültürel birçok ögelerine etki etmiş, günümüzde dahi kıyafetlerde, heykellerde, şarkılarda ve milli gurur olarak içlerinde yaşamaya ve onları etkilemeye devam etmektedir. Macar kroniklerinde Turul kuşu tekrarlanan ve ön plana çıkan bir motiftir. İlk Macar kroniği olarak bilinen Gesta Ungarorum’dan Macarların son kroniği olarak bilinen Chronica Hungarorum’a kadar birçok kronikte Turul efsanesi ayrıntılı bir şekilde yer alır ve Chronicon Pictum (Képes Kronika) 14. yüzyılda bu motife içerdiği minyatürlerde yer verir. Bunun yanı sıra Turul kuşu birçok Macar şehir, kasaba ve köyünün armalarında yer almakta ve böylece halkın ortak bilinçaltını sahip oldukları bu sembolizm ile yansıtmalarını sağlamaktadır. Bu çalışmanın amacı Turul’un etimolojisi ve kökeninden başlayarak Chronicon Pictum (Képes Kronika) başta olmak üzere çeşitli Macar kronikleri ve kaynaklardaki tasvir ve anlatımı, değişik Macar yerleşim bölgesi armalarında nasıl kullanıldığını ve bununla bağlantılı olarak günümüzde hala nasıl yaşatıldığını ve etkisini göstermektir.
7
Christian Wind Nielsen, Jørgen. "Supplerende netadresser". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 22, nr 62 (1.05.2016): 1. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v22i62.26187.
Pełny tekst źródła
8
Kristjánsdóttir, Bergthóra. "Kronikken - Ja tak til bæredygtig sprogudvikling". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 18, nr 54 (1.05.2012): 5. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v18i54.26224.
Pełny tekst źródła
9
Paludan, Sofie. "Kronikken - Målrettet sprogundervisning til flersprogede elever". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 19, nr 57 (1.10.2013): 5. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v19i57.26193.
Pełny tekst źródła
10
Redaktionen. "Indledning". Tidsskrift for Arbejdsliv 4, nr 4 (1.12.2002): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i4.108387.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Hvert andet nummer af Tidsskrift for AR-BEJDSliv er et tema-nummer og hvert andet er, som dette, et blandet nummer. Herved sikrer vi, at tidsskriftet i nogle numre kan fokusere på bestemte temaer, som vi finder er vigtige, og at vi i øvrige numre kan være åbne for den store bredde og variation, der findes indenfor arbejdslivsforskningen og i den tilhørende debat. Dette nummer viser, at bredden ikke kun gælder det tematiske indhold, men også bidragenes karakter. Her er tre af de tungere og længere artikler af forskere, men også to kronikker, en debatartikel, nyheder og et referat af redaktionens årlige møde med redaktionspanelet. Dertil kommer også en række anmeldelser. Dette nummer indeholder et norsk bidrag ligesom første nummer af tidsskriftet i år, der havde flere skandinaviske artikler. Denne praksis kunne give anledning til at overveje muligheden for at gøre tidsskriftet til et egentligt nordisk eller skandinavisk Tidsskrift for Arbejdsliv. Det kunne sikre tidsskriftet et bredere grundlag både hvad angår indhold og læsere, samt give en mere levende udveksling af viden og erfaringer mellem såvel de enkeltes landes forskere og praktikere som mellem de nordiske lande generelt. Som Preben Lindøes artikel heri viser, er der mange fælles træk i de nordiske landes regulering af feks. arbejdsmiljøet, og man kan i den forbindelse tale om en nordisk model. Det betyder, at mange af de erfaringer, der gøres i ét land, let kan forstås og inddrages i andre nordiske lande. Redaktionens holdning er dog, at et fælles nordisk tidsskrift ikke kan træde i stedet for det, du har i hånden. Det ville få en helt anden karakter end det nuværende og ville blandt andet skabe større afstand mellem de forskere, som overvejende skriver i det, og mange af de praktikere, som læser det. Den afstand vil vi hellere gøre mindre. Både de sproglige forskelle og forskellene i nationale kontekster udgør barrierer for formidling af forskning. De kommer oveni de sproglige og kulturelle barrierer, som i forvejen findes mellem arbejdslivets forskere og praktikere. Derfor vil vi fastholde tidsskriftet som et dansk forum for formidling og debat om arbejdsliv, men fortsætte med også at bringe artikler fra Norden eller det øvrige Europa, når vi finder noget vigtigt og interessant. Samtidig vil vi fremhæve, at tidsskriftets forfattere generelt er meget velorienterede om både den nordiske og den øvrige internationale forskning og diskussion inden for de felter, som de beskæftiger sig med. Det gælder selvom artiklerne handler om danske forhold. En indikation herpå er for eksempel Finn Wiedemanns artikel i dette nummer, hvor flertallet af referencer er udenlandske, selvom artiklen handler om danske læreres arbejdsforhold. Nummeret her består som nævnt af tre teoretiske artikler. For det første Finn Wiedemanns artikel, der tager tråden op fra andet nummer af tidsskriftet i år, der handlede om vilkårene i det moderne vidensarbejde. Lærergerningen har mange år på bagen, og
11
Lerdal, Anners. "Skriv kronikk". Sykepleien Forskning, nr 3 (październik 2009): 242–43. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienf.2009.0121.
Pełny tekst źródła
12
Lima, Maria da Paz Campos. "Den portugisiske arbejdsmarkedsmodel under den neoliberale hestekur". Tidsskrift for Arbejdsliv 17, nr 3 (1.09.2015): 77–89. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i3.109002.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Kronikken belyser de strenge sparepolitikker, som er blevet gennemført i Portugal under den økonomiske og finansielle krise samt deres betydning for den portugisiske arbejdsmarkedsmodel. Hovedargumentet er, at politikkerne for at sikre konkurrencedygtige lønninger via devaluering og dereguleringen af velfærds- og arbejdsmarkedslovgivningen, som blev iværksat i forbindelse med Troika-interventionen, drastisk har svækket de elementer i den portugisiske arbejdsmarkedsmodel, der adskiller Portugal fra den liberale anglosaksiske model. Reformerne har endvidere medført, at Portugal er i en dyb økonomisk og social krise. Eftersom reformerne er del af EU's nye interventionistiske tilgang, fremhæver kronikken behovet for et øget fokus på genopbygningen af det sociale Europa, som kan være med til at sætte en stopper for de neoliberale sparepolitikker.
13
Øvretveit, Karsten. "KRONIKK OG DEBATT". Norsk tidsskrift for ernæring 19, nr 4 (grudzień 2021): 28–30. http://dx.doi.org/10.18261/ntfe.19.4.7.
Pełny tekst źródła
14
BAHARLU, İlgar. "Safevîler Döneminde Sema (Semah) (Kronikler, Seyahatnâmeler ve Minyatürlerde)". Türk Kültürü ve HACI BEKTAŞ VELİ Araştırma Dergisi 97 (3.03.2021): 11–28. http://dx.doi.org/10.34189/hbv.97.001.
Pełny tekst źródła
15
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 29, nr 2 (1.07.2016): 65–74. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v29i2.66982.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m.m.
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m.
Indhold: Bøger og bibliotek: Sjældent Beethoven-manus restaureret og SIBMAS Teaterkonference
)Société Internationale des Bibliothèques, des Musées et des Archives de documantation des Arts du Spectacle!). Danmarks Kunstbibliotek bliver en del af Det Kongelige Bibliotek. Søren Gyldendal-prisen blev tildelt en af bibliotekets, domicilerede forskere, cand.mag. Morten Møller. Det Kongelige Bibliotek på nettet: Søg i REX på andre alfabeter. Udstillinger: Skatte i Det Kongelige Bibliotek. Bladtegnermuseet: Den lyse illustrator: Ida Gantriis, Skuespilleren der tegnede: Valdemar Møller, Grænseløs humor: Medborgerskab set gennem humor og satire. Det Nationale Fotomuseum: Vi byggede et hus. Foredragsrække: Demokrati før og nu, Faith, Feminism and Freedom, International Forfatterscene, De Unge og De Tunge, Shakespeare-fejring: Foredragsrække og koncertrække Koncerter: DiamantEnsemblet, Vinterjazz og andre koncerter
16
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 26, nr 4 (27.03.2013): 63–76. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v26i4.66779.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m. Indhold: Bogforum 2013; Bogseminar 2013; Steen Bille Larsen, Pernille Drost; Guaman Poma-konference; Udstillinger; Churchill’s Finest Hour; Nordic Bookbinding 2013; Foredrag; International Forfatterscene; Ordscenen; Hanne-Vibeke Holst; Koncerter; DiamantEnsemblet 10 år; Fyraftenskoncerter; Kulturnat; Carl Nielsen Prisen; Erhvervelser;
17
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 27, nr 3 (30.09.2014): 67–77. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v27i3.66799.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m. Indhold: Læsesal Vest renoveret; Nordisk teaterkonference i København; Fjernlån & ISO; Sig det med LEGO!; Kattegat-øerne set fra luften; Udstillinger; 1864; Årets Bedste Bogarbejde 2013; Bladtegnermuseet; International Forfatterscene; Salman Rushdie; Jazzfestival i Diamanten; Erhvervelser; BogForum 2014;
18
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 27, nr 4 (19.12.2014): 69–78. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v27i4.66807.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m. Indhold: Digitale og traditionelle håndskrifter; Kulturnatten; Wayne Siegel huskomponist på KB; Saxo på tryk: 500-årsjubilæum; Specialedag; Boghistorisk seminar; Bogforum; De underjordiske på Bornholm; Det Kongelige Bibliotek på nettet; Udstillinger; Bladtegnermuseet; Seminarer; Foredragsrække; 1864; International Forfatterscene; Ordscenen; Students Only!; Copenhagen Chamber MusicFestival; Fyraftenskoncerter;
19
Meile, Jakob K. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30, nr 2 (13.07.2017): 38–46. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v30i2.96277.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m.: fusionen mellem Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, Bodil Hendriksen, Mette Mejlvang, Daguerreotypier fra Dansk Vestindien, Breve og manuskriptsamlinger. Udstillinger: Abramović Method for Treasures; Blinde vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien; Arets Bedste Bogarbejde 2017; Sort pa hvidt – Vi elsker boger!; International Cartoon Award
20
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 28, nr 1 (9.04.2015): 74–78. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v28i1.66817.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m. Indhold: H.O. Lange-prisen til Rasmus Glenthøj for værket 1864 –Sønner af de slagne; Carl Nielsen Brevudgaven (pianisten Amalie Malling og tenoren Adam Riis samt kammerkoret Ars Nova under ledelse af Paul Hillier); Det Kongelige Bibliotek på nettet; Erhvervelser; Ræson og Vidensfestival; International Forfatterscene; Ordscenen; Koncerter
21
Rasmussen, Stine, Rasmus Juul Møberg i Nana Vaaben. "Mere metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen". Tidsskrift for Arbejdsliv 24, nr 4 (15.12.2022): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135159.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Tilbage i 2014 bragte Tidsskrift for Arbejdsliv et temanummer med titlen ”Metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen”. Temaet udsprang af redaktionens ønske om at sætte fokus på mangfoldigheden i de undersøgelsesmetoder, der anvendes i arbejdslivsforskningen og give en særlig plads til diskussioner og refleksioner omkring, hvordan arbejdslivet kan studeres. Arbejdslivsforskningen er nemlig i udpræget grad et forskningsfelt, der er kendetegnet ved en stærk empirisk fundering såvel som metodepluralisme. Denne redaktionelle fokusering blev gengældt af de danske forskningsmiljøer, som viste stor interesse for at bidrage med artikler omhandlende det metodiske arbejde i arbejdslivsforskningen. I 2014 bragte vi seks artikler, der emnemæssigt spændte bredt – fra autofotografi som metode til at studere medarbejdertrivsel til brugen af brugerundersøgelser på beskæftigelsesområdet – men som alligevel havde en række fælles flader. Flere af artiklerne forholdt sig eksempelvis til, hvordan det felt, der studeres, kan transformeres og aktiveres af forskningens aktiviteter. Dette er et tema, som også berøres af flere artikler i indeværende nummer, bl.a. i bidraget af Hagedorn-Rasmussen og kollegaer, der udfolder dilemmatænkning som en særlig praksisorienteret metode, der hjælper de studerede med at forstå og tilgå deres opgaver anderledes end tidligere og i artiklen om fremtidsværkstedet som metode til erkendelse og forandring af Janne Gleerup og Jonas Egmose. Der er flere årsager til, at vi her otte år senere har besluttet igen at have et temanummer, der fokuserer på metoder i arbejdslivsforskningen. Selv om mange problematikker i arbejdslivsforskningen er lige så relevante i dag som for 8 år siden, så er det væsentligt, at vi til stadighed udfordrer os selv til at blive bedre til at indfange arbejdslivsudfordringer i al deres kompleksitet. Særligt afkodningen af kompleksitet rummer potentielt indsigter, der kan bringe arbejdslivsforskningen videre. Dette er ikke kun for at tilfredsstille en akademisk interesse, idet arbejdslivsforskning ofte er stærkt vævet sammen med praksis og derigennem kan få direkte indflydelse på forandringer og forbedringer af arbejdslivet for arbejdstagere. Kort sagt, så kan bedre dataindsamlingsmetoder potentielt set bidrage til et forbedret arbejdsliv. Til trods for at mange problemstillinger og arbejdslivsudfordringer ikke har undergået de store forandringer set over det sidste årti, er vi på andre fronter vidner til store forandringer i arbejdslivet, hvilket er blevet understreget og accelereret af Corona-nedlukningerne, hvor hjemmearbejdsplads og hybridarbejde for alvor har vundet indpas i arbejdstageres vokabularium og arbejdsliv. Sideløbende har den teknologiske udvikling muliggjort nye digitale metoder, der åbner for ny kvalitativ og kvantitativ udforskning af arbejdslivet. Med nye metodiske muligheder følger dog også nye udfordringer og dilemmaer, og samtidig bliver brugen af de mere ”klassiske” metoder udfordret på nye måder, da genstandsfeltet ændrer sig. I lyset af disse udviklingstendenser mener vi derfor, at det igen er tid til at diskutere metoder i arbejdslivsforskningen i al dens mangfoldighed. Vi har derfor valgt at kalde temanummeret ”Mere metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen” med henvisning til, at de to temanumre samlet set viser et udsnit af de mange metoder og tilgange, der findes til at studere arbejdslivet. Som tidligere nævnt behandler nogle af bidragene i dette temanummer emner, der også blev adresseret i det første metodenummer (fx artikel 3 og 4 der fokuserer på praksisnære metoder til at skabe forandringer i arbejdslivet), men fælles for flere af artiklerne i dette temanummer er også, at de på forskellig vis forholder sig til, hvordan man metodisk indfanger kompleksiteten i det moderne arbejdsliv. Endelig rummer temanummeret også bidrag (de to kronikker), som diskuterer muligheder for at anvende bestemte typer af data i arbejdslivsforskningen, som ellers ikke har været så anvendte. Og særligt i den sidste kronik tages spørgsmålet om brug af en ny slags data, nemlig digitale data, under behandling.
22
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 28, nr 2 (24.06.2015): 72–77. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v28i2.66823.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m.
Indhold: Årets historiske bog: Morten Møller (f. 1978) modtog prisen Årets historiske Bog for sin bog Ellen & Adam; EU-projektet ”Collaboration to Clarify the Costs of Curation”; “Danmark set fra Luften – før Google”; Seminarer; Seminarer; De unge og de tunge; International Forfatterscene; Fernisering; Koncerter; Udstillinger.
23
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 28, nr 3 (25.09.2015): 67–74. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v28i3.66946.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m. Indhold: Dåbsattesten for Norges selvstændighed – genskabelse af Kielertraktaten; Kulturministeriets Forskningspulje: Mindekultur i nettet, Skaberen på scenen og Arkiveringen af det simultane; Gæsteprofessoratet falder inden for musikvidenskab: professor, dr.phil. et habil. Siegfried Oechsle, Christian-Albrechts-Universitetet i Kiel; Foredragsbørs; Brødremenigheden i Christiansfeld i Sønderjylland kom på Unescos verdensarvsliste; Erhvervelser; Koncerter; Udstillinger;
24
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 27, nr 1 (27.03.2014): 65–78. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v27i1.66787.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m. Indhold: John T. Lauridsen, modtog 9. december2013 Julius Bomholt Prisen, som overraktes af kulturminister Marianne Jelved; Danmarks Breve; Første Verdenskrig samlet på ét website; Tidsskrift.dk i vækst; Udstillinger; Foredragsrække; Jyske Lov – Danske Lov; Danmark-Norge før og efter 1814; Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford møder danske studerende; International Forfatterscene; liT.house: OURS(H)ELVES; DiamantEnsemblet 10 år; Vinterjazz; Erhvervelser;
25
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 28, nr 4 (17.12.2015): 67–77. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v28i4.66961.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m. Indhold: Kulturnatten – “At reise er at leve”; Boghistorisk seminar, Bogforum 2015.; Forskningsbevillinger: Foto & kunst, Boghistorie; Ny Boghistorie; Det Kongelige Bibliotek på nettet: Danmarks første kunstfotograf digitalt – Fra pionerens værksted ZDanmarks første kunstfotograf digitalt– Fra pionerens værksted, egen Mediekanal, Katalog over franske smædeskrifter; Erhvervelser; Seminarer: Hanns Eisler-konference; Udstillinger: Vejen til den tyske genforening, Pessoas Træ, Lokale fællesskaber, International Forfatterscene; Koncerter
26
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 27, nr 2 (27.06.2014): 64–78. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v27i2.66795.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m. Indhold: Bette Thomas udnævnt til ny kulturchef ved Det Kongelige Bibliotek; Det Kongelige Bibliotek på nettet; Kierkegaard-udstilling hos Google Cultural Institute; Netarkivet åbnes for centraladministrationens dokumenter; Netarkivet & Eurovision Song Contest; Udstillinger; Pressefoto 2014; 101 danske digtere; Formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, mødte de studerende; liT.house; Iran & Danmark 80 år; “Kendiskulturen” – stjernestund med lektor Klaus Kjøller; Foredragsrække Danmark-Norge; Seminarer; International Forfatterscene; DiamantEnsembletsJubilæumssæson; Erhvervelser;
27
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 29, nr 4 (15.12.2016): 59–74. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v29i4.66995.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m. Indhold: Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket fusionerer, Svend Larsen, Bogforum 2016, Det Kongelige Bibliotek på nettet, Noder, Illegale sange og viser fra besættelsen, Seminarer: Boghistorisk seminar, Komponister på scenen, Tema om Brevet, Udstillinger: OPSLAG NEDSLAG – Danske kunstnerbøger, In Circular Tangle værk af Ditte Knus Tønnesen, Erhvervelser, Foredrag: International Forfatterscene, De unge og de tunge, Koncerter, Nordisk Råds Litteraturpris, Frimærkehandler og jernbanehistoriker Peer Olav Thomassens Fond
28
Mehmet Ali, BOZKUŞ. "Geç Ortaçağ’da tutulmuş Türk tarihine dair Kıbrıs kronikleri". Ankara Üniversitesi Dil ve Tarih-Coğrafya Fakültesi Tarih Bölümü Tarih Araştırmaları Dergisi 37, nr 63 (2018): 135–70. http://dx.doi.org/10.1501/tarar_0000000679.
Pełny tekst źródła
29
Stærmose, Jørgen, i Jørgen Stærmose. "Flere i arbejde— ikke så ringe endda for en kommune?" Tidsskrift for Arbejdsliv 7, nr 2 (1.06.2005): 72. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i2.108466.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Kronikken giver en vurdering af reformkomplekset set fra en kommunal beskæftigelsesafdeling. Der er ros til regelforenklingen og harmoniseringen af redskaber til visitation, men kritik til halvhjertetheden i forsøget på 'enstrengethed', samt den overvejende økonomisk-rationelle tilgang til spørgsmålet om 'klientgørelse'. Forfatteren efterlyser analyser, der overskrider de partielle analysers begrænsninger, feks. ved at sammenholde finansiering og dimensionering af beskæftigelseindsatsen med resultater for de ledige og kommunekassen, samt med sagsbehandlernes arbejdsmiljø. I sin vurdering inddrager forfatteren både erfaringer fra sit nuværende job som afdelingsleder i en kommune og fra sin fortid som sekretariatschef i AF.
30
İSTEK-, Gülşen. "HAÇLI KRONİKLERİ VE BATI KAYNAKLARINA GÖRE KUTSAL MIZRAK EFSANESİ". Journal of History School XLIII, nr XLIII (2019): 1365–83. http://dx.doi.org/10.29228/joh.38824.
Pełny tekst źródła
31
GÖKPINAR, Bekir. "OSMANLI KRONİKLERİ IŞIĞINDA SULTAN İBRAHİM VE DÖNEMİ (1640-1648)". Erzurum Teknik Universitesi Sosyal Bilimler Enstitusu Dergisi, nr 10 (1.01.2020): 1–22. http://dx.doi.org/10.29157/etusbe.129.
Pełny tekst źródła
32
Johansen, Nina Cathrine. "Kronikk: Kjøttbransjens freidige overprøving av oppsummert vitenskap". Norsk tidsskrift for ernæring 17, nr 4 (grudzień 2019): 1–3. http://dx.doi.org/10.18261/ntfe.17.4.14.
Pełny tekst źródła
33
Meile, Jakob Kyril. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 29, nr 3 (21.09.2016): 65–71. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v29i3.66988.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
KRONIKKEN fortæller om det forgangne kvartal på Det Kongelige Bibliotek: Begivenheder, foredrag, udstillinger, koncerter, erhvervelser m.m. Indhold: Kulturkalender på www.kb.dk; Bøger og bibliotek; støtte fra Kulturministeriets Forskningsudvalg: ”Venligboerne i Danmark”, “Borgmestermausolæer eller templer for Thalia?”, “Svenske krigsfanger i Danmark under Store Nordiske Krig 1709-21.”; seminar afholdt af Copenhagen Photo Festival og Det Nationale Fotomuseum; Kurator til Danmarkskanonen for immateriel kulturarv: Seniorforsker Marianne Holm Pedersen fra Dansk Folkemindesamling; Det Kongelige Bibliotek på nettet: illegale balde: Tankestreger – Claus Seidel: 50 års bladtegning, Utopia – Cartoon Award udstilling i Den Sorte Diamant; Erhvervelser¸DiamantKlubben; Copenhagen Jazz Festival: Johanna Borchert & Band, Egberto Gismonti, Klaverstafet med seks jazzpianister, Peter Rosendal’s Old Man’s Kitchen,
34
Mogensen, Mette, Sofie Sauzet i Ole H. Sørensen. "Indledning: Måling som praksis". Tidsskrift for Arbejdsliv 20, nr 4 (18.12.2018): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v20i4.111587.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Målinger og dataproduktion i arbejdslivet er som oftest knyttet op på styring og ledelse. Der måles for at få overblik, udvikle, vedligeholde, kontrollere og korrigere. Vi måler for at gøre noget synligt og dermed tilgængeligt for inspektion, organisering og forandring. Målinger er ofte knyttet til særlige (politiske) intentioner og ambitioner: At forbedre sikkerheden for patienter, at styrke elevernes læring, at forbedre indtjening og kvalitet eller at øge medarbejdernes sundhed og trivsel. Og som kronikken i dette nummer understreger, så betyder den gennemgribende digitalisering af arbejdet, som fi nder sted i mange organisationer, at der genereres stadig større mængder data, som kan indgå i målinger i arbejdslivet.
35
Kristensen, Kenneth. "Etiske perspektiver på offentlig topledelse af digitalisering". Politica 55, nr 3 (1.09.2023): 242–51. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v55i3.140274.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Digitaliseringen af den offentlige sektor er kommet for at blive, og den indebærer væsentlige etiske dilemmaer, som topledelsen aktivt må gå ind i. Denne videnskabelige kronik tilbyder et overblik over etiske temaer i digitaliseringen og en række konkrete eksempler. Topledelsen har ansvaret, magten og mulighederne, og det er derfor tydeligt, at der ikke er en neutral position for topledelsen i forhold til anvendelse af digitale teknologier. Kronikken argumenterer for, at det ikke er tilstrækkeligt, at topledelsen respekterer politiske prioriteringer og afsøger offentlige værdier blandt interessenterne. Topledelsen må med afsæt i den kommunikative etik også søge indsigt i digitaliseringen og formulere sit eget etiske ståsted i de digitale dilemmaer.
36
Serritzlev, Jeanette. "Russisk påvirkning virker – også i Danmark". Politica 55, nr 2 (2.05.2023): 176–88. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v55i2.137162.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen ser på russisk påvirkning i Danmark og forsøger at sætte Ruslands anvendelse af påvirkning uden for Rusland i en større kontekst, idet det er et middel til at opnå udenrigspolitiske strategiske mål. Det sker fx ved at skabe splid i Vesten. Det opnår Rusland blandt andet ved moderne propagandaprincipper om at distribuere budskaberne konstant, massivt og gentagende. Artiklens argument er, at russisk påvirkning kan nå danske mediebrugere på flere måder og på tværs af platforme. Dette er blevet ekstra tydeligt efter den russiske invasion af Ukraine, hvor tidligere coronaskeptikere i høj grad har overtaget prokremlske narrativer. Det er, som kronikken udfolder, ikke tilfældigt.
37
Røhl, Ulrik. "Styring af myndigheders teknologianvendelse: Hvad kan og bør gøres?" Politica 55, nr 3 (1.09.2023): 252–66. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v55i3.140275.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Både i Danmark og internationalt hersker der usikkerhed om den rette vej frem i forhold til konsekvenserne af digital teknologi i den offentlige sektor. Fordele og ulemper ved automatiseret sagsbehandling kan anskues som et koncentrat af myndigheders teknologianvendelse generelt. Kronikken argumenterer for nødvendigheden af stærkere styring af anvendelsen af automatiseret sagsbehandling for blandt andet at forebygge en øget asymmetri mellem statsapparatet og borger. Med sigte på at anspore til videre debat foreslås en stærkere styring gennemført via i) styrkelse af relevant faglig ekspertise blandt særlig myndigheders top- og mellemledere; ii) udpegning af sagkyndigt udvalg med fokus på behov for supplerende lovgivning og vejledninger; og iii) opprioritering og opkvalificering af tilsynsmyndigheder med særlig fokus på systemmæssige og organisatoriske aspekter af automatiseret sagsbehandling.
38
Jørgensen, Nanna Natalia. "Kronikk: Når individet begrenses til og blir sin diagnose". BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 37, nr 1 (29.03.2019): 113–18. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v37i1.3011.
Pełny tekst źródła
39
Novaković, Šimun. "Grafemsko-fonemski odnosi u tekstu Fojničke kronike (XVII. stoljeće)". MemorabiLika 6, nr 1 (8.07.2024): 73–92. http://dx.doi.org/10.15291/ml.4463.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Rad se bavi grafemsko-fonemskim odnosima u Fojničkoj kronici s posebnim osvrtom na razlike i sličnosti prema tekstovima franjevačke spisateljske djelatnosti 17. i 18. stoljeća. Najprije se navode oni grafemi koji u Fojničkoj kronici uvijek označavaju isti fonem. Poseban naglasak stavlja se na prikaz pisanja nekih fonema koji se obilježavaju s dva grafema odnosno, u nekim slučajevima, pisanja istim grafemom nekoliko različitih fonema. Tako je vidljivo da se đervom označavaju fonemi /ć/ i /đ/ te da đerv u kombinaciji sa slovima l i n označava palatalne foneme /ļ/ i /ń/. Istim se grafemom obilježavaju fonemi /č/ i /ǯ/. Za obilježavanje fonema /k/ i /o/ upotrebljavaju se po dva grafema, s tim da postoje određena distribucijska pravila njihove uporabe. Glasovna skupina /št/ označava se jednim slovom. Uz vokalno /ŗ/ redovito se pojavljuje popratno slovo a, a fonem /j/ se označava grafemom za jat. Sve navedene osobitosti uspoređuju se sa stanjem kod nekih franjevačkih pisaca iz 17. i 18. stoljeća. Predmet interesa rada nisu samo pisci koji su objavljivali hrvatskom ćirilicom, nego i neki čija su djela objavljena latinicom jer je očit utjecaj latiničnih grafijskih pravila u označavanju nekih fonema u hrvatskoj ćirilici.
40
Westergaard, Peter K. ""...En murer, som har læst latin"". Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, nr 27 (4.02.2018): 7–8. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i27.103867.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
For eftertiden er Adolf Loos (1870-1933) først og fremmest kendt som en af Wiens mere fremtrædende arkitekter fra begyndelsen af dette århundrede, der søger at forny den klassiske tradition i et funktionalistisk formsprog. For samtiden var han fortrinsvis kendt, frem til færdiggørelsen af hans Looshaus på Michaelerplatz i Wien i 1911, som en polemisk kultur- og kunstkritiker, der færdedes i kredsen omkring den indflydelsesrige redaktør, kronikør og forfatter Karl Kraus (1874-1936).
41
Karamuk, Gümeç. "II. Friedrich von Hohenstaufen'in İslam Dünyası ile İlişkileri ve Arapça Kroniklere Yansıması". Belleten 57, nr 219 (1.08.1993): 447–80. http://dx.doi.org/10.37879/belleten.1993.447.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Kutsal Roma-Alman İmparatoru VI. Heinrich Norman krallığını fethederek Sicilya kralı da olunca, Hohenstaufen hanedanının elinde bulunan İmparatorluk, önde gelen bir Akdeniz gücü darak evrensel bir konuma erişmişti. İmparatorluğun ağırlık noktasını güneye kaydıran ve böylece Sicilya'nın İmparatorluğa katılması ihtimalini gündeme getiren İmparatorluk-Sicilya "personel birliği", tek bir güç tarafından çembere alınan Roma Kilisesini tehdit ediyordu. Heinrich'in, Sicilya kralının veraset hakkını İmparatorluk için de elde etme ve böylece Stauferlerin babadan oğula geçen, Akdeniz kıyılarına kadar uzanacak bir dünya egemenliği tasarıları, Tevcih Kavgasından beri birbirlerinin rakibi olan İmparatorluk ile Papalığın arasını daha da açmıştı. Ancak, VI. Heinrich'in ölümüyle (28.9.1197) Stauferlerin bu evrensel konumları çöktü, ve Kilise bu çatışmadan galip güç olarak sıyrıldı. Veresat hakkından dolayı Sicilya o zaman henüz üç yaşını doldurmamış olan Friedrich'e düştü. Onun yerine önce annesi, VI. Heinrich'in dul eşi ve Sicilyateyn'in ünlü Norman kralı II. Roger'nin kızı Constance, yönetimi ele aldı.
42
İhsanoğlu, Ekmeleddin. "Osmanlı Medrese Geleneğinin Doğuşu". Belleten 66, nr 247 (1.12.2002): 849–904. http://dx.doi.org/10.37879/belleten.2002.849.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Osmanlı medreseleri tarihi üzerine birinci el kaynaklara dayalı ilk ciddi çalışmayı -Osmanlı devlet teşkilatı konusunda olduğu gibi Osmanlı tarihinin geneli bakımından da- başlatan, rahmetli İsmail Hakkı Uzunçarşılı olmuştur. Onun 1965'te yayınlanan Osmanlı Devletinin İlmiye Teşkilâtı adlı eseri bu konunun da öncüsü olmuştur. Uzunçarşılı bu eserinde Osmanlı medreselerini daha çok "teşkilat" açısından değerlendirmiştir. Eserinin medreselere ayrılan seksen sayfalık kısmında İstanbul'un fethinden önceki dönemi çok kısa şekilde (2.5 sayfa) ele almış, ardından Fatih'in Sahn-ı Seman medreseleri ile Kanûni'nin Külliyesi'ndeki medreseleri, vakfiye metinleri, kronikler, bazı arşiv belgeleri ve öğrencilerine daha önce yaptırmış olduğu akademik ödevlere dayalı olarak incelemiştir. Uzunçarşılı eserinde, medreselerin derecelerini, hiyerarşik düzenlerini ve müderrislerin tayin ve terfi usullerini ele alarak üzerinde uzun uzadıya durmuş ve bu konulan geniş arşiv malzemelerine dayalı olarak irdelemiştir. Uzunçarşılı ayrıca, medreselerde okutulan dersleri ve ilgili diğer konuları toplu şekilde incelemiş ve onlar hakkında önemli bilgiler ve referanslar sunmuştur.
43
Lamprecht, Rajmund. "Kronika grba obitelji Fux iz Metlike (Chronik zum Wappens des Geschlechts Fux)". Arhivski vjesnik 64 (29.11.2021): 113–28. http://dx.doi.org/10.36506/av.64.5.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Autor članka obrađuje kroniku metličke obitelji Fux, s grbom, koja je u obiteljskom vlasništvu već nekoliko generacija i koja je bila općenito prihvaćena kao konačna činjenica. Autor je analizirao i provjerio podatke iz kronike te razjasnio tko je njezin autor i kakvim je prevarantskim metodama izigrao obitelj, sugerirajući da se radio plemićkoj obitelji. Istovremeno je objasnio sve bitne elemente u kronici, kao i izvor grba.
44
Ben Hounet, Yazid. "Helena Dembsky, ed., Kronike iz Limba : zgodbe prosilcev za azil". L'Homme, nr 187-188 (3.10.2008): 535–36. http://dx.doi.org/10.4000/lhomme.21052.
Pełny tekst źródła
45
Zglav, Paula. "The Memoriae and Kuljenčić Collection". Vjesnik dalmatinskih arhiva 4, nr 1 (2023): 90–112. http://dx.doi.org/10.58565/vda.4.1.4.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Nakon arhivističke obrade i analitičkog opisa arhivske zbirke HR-DADU-62 Uspomene, kronike, dnevnici, razni spisi Dubrovačke Republike, skraćeno Memoriae, ovim radom predstavlja se zbirka općenito te arhivska jedinica pod rednim brojem 125, pod naslovom Kuljenčić. Zbirka obuhvaća zanimljiv izbor prijepisa književnih djela, bilježaka, korespondencije, autografa i heraldike nastalih u razdoblju od 15. do 20. st. i u posljednje vrijeme čest je predmet interesa korisnika Državnog arhiva u Dubrovniku.
46
Novaković, Šimun. "Paleografske osobitosti Fojničke kronike kao mogući pristup utvrđivanja mjesta njezina nastanka". Hercegovina. Serija 3: časopis za kulturno i povijesno nasljeđe, nr 9 (14.09.2023): 71–116. http://dx.doi.org/10.47960/2712-1844.2023.9.71.
Pełny tekst źródła
47
Meto, Agron, Aida Meto i Etleva Qeli. "Përdorimi i diod lazerit në mjekimin endodontik te periodontitet apikale kronike". Revista e Stomatologëve të Kosovës 2, nr 1 (5.07.2023): 3–7. http://dx.doi.org/10.59138/ymffeoxwsknml.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
The complete elimination of microorganisms from the root canal is difficult due to the complex anatomy of the canal, the microbial invasion of the dentinal tubules, and the for- mation of the intracanal biofilm, which gives rise to contin- uous apical periodontitis. The use of lasers in the treatment of caries complications has led to the improvement of various endodontic diagnoses. The aim is to provide clin- ical-radiological data on increasing the effectiveness and quality of endodontic treatment, using a diode laser with a wavelength of 980 nm and a laser power of 0.8–1.0 W in the radicular canals, in the treatment of chronic apical periodontitis. Materials and methods: Eighty-four patients aged between 20 and 70 years were treated, with a total number of teeth of 91; of these, 64 were mono radicular and 27 multi radicular. We divided the patients into two groups; where the first group was the control one, with 40 patients in which 30 single-root teeth and 11 multi- root teeth were selected and treated with the traditional method by performing chemical-mechanical processes. The second group, which was the study one, treated 44 patients from which 36 single-root teeth with chronic peri- odontitis with periapical destruction and 14 multi-root teeth were selected; in this group, in addition to the chemical-mechanical processes, was also applied the diode laser with a wavelength of 980 nm. The cases were observed clinically and radiologically in dynamics for a period of time ranging from 6 to 12 months. Results: We highlighted that the number of complications in chronic apical periodontitis was reduced to a large per- centage in the diode laser group (study group), which achieved 96 % success after 12 months and 4 % failure. As for the control group, there were many complications in the first 6 months and after 12 months, where the final result was 78.1% success, while complications were 21.9%. Conclusions: The quality of root canal treatment with the traditional endodontic treatment protocol has not been sufficient to achieve a clinical effect for a long time. Modification of this protocol by diode laser processing showed high-quality sterilization of canals and rapid reduction of de- structive focus by stimulating osteogenesis.
48
Ravančić, Gordan. "Epidemije kuge u Dubrovniku u drugoj polovici 14. stoljeća. Koliko su kroničarski zapisi pouzdan izvor za proučavanje epidemija?" Povijesni prilozi 40, nr 61 (2021): 45–66. http://dx.doi.org/10.22586/pp.v40i61.19778.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Poredbom dubrovačkih izvora za drugu polovinu 14. stoljeća ustanovljeno je da se kroničarski opisi epidemija koje su u to vrijeme pogodile Dubrovnik moraju uzimati s rezervom. Nužna je provjera podataka koje donose dubrovačke kronike, i to poglavito sučeljavanjem s podacima sadržanim u suvremenim zapisnicima dubrovačkih vijeća. Nažalost, za dio godina u promatranom razdoblju ti zapisnici nisu sačuvani, no kao „kontrolni element” provjere točnosti kroničarskih zapisa mogu poslužiti oporuke, čija je brojnost rasla upravo u godinama kad je Grad pogodila epidemija.
49
KARAMAN, Mehmet Ali. "DISRUPTIONS AND SOCIAL CONSEQUENCES OF SOLDIERS SALARY PAYMENTS IN THE LAST PERIOD OF THE OTTOMAN EMPIRE". History Studies 15, nr 3 (9.08.2023): 453–68. http://dx.doi.org/10.9737/historystudies.1264729.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Yabancı toprakların fethedilme sürecinde kontrol altına alınan bölgelerde devlet otoritesinin hissettirilmesi için adalet mekanizmasıyla birlikte güçlü bir askeri teşkilatlanma sayesinde egemenlik sürdürülebilir kılınmıştır. Kuruluş dönemlerinde ve sonrasında devlet mekanizmasının en önemli unsuru olan Osmanlı askeri sistemlerini aktif tutmak askerlerin maddi açıdan ciddi anlamda desteklenmesi ile mümkün olmuştur. Gerileme döneminde devlet ekonomisin bozulması ile birlikte ordu yapısındaki olumsuz gelişmeler paralellik arz ettiği gibi bu durum her geçen yüz yılda daha da büyük sıkıntıların ortaya çıkmasına neden olmuştur.
Mevcut çalışma içerisinde Osmanlı askeri yapısındaki unsurların maddi olanakları ele alınacaktır. Ordu mensuplarının gelir kalemlerinin temel özellikleri incelendiği gibi, dağılma döneminde yaşanılan aksaklıklar ve toplumsal yansımaları irdelenecektir. Osmanlı Arşiv Vesikaları başta olmak üzere dönemin kronikleri, hatıratlar, basın yayın organları ve bu alanda yapılan çalışmalar doğrultusunda asker maaşları ele alınacaktır.
50
Imazawa, Koji. "İdris-i Bitlisî'nin Heşt Bihişt'inin İki Tip Nüshası Üzerine Bir İnceleme". Belleten 69, nr 256 (1.12.2005): 859–96. http://dx.doi.org/10.37879/belleten.2005.859.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Osmanlı'nın ilk dönemlerine ilişkin kaynaklar içinde XVI. yüzyıl başlarında İdris Bitlisi tarafından Farsça olarak yazılan Heşt Bihişt (Sekiz Cennet) adlı kroniğin özel bir yeri vardır. Bu eser, başta Tacü't-tevârih'in yazarı Hoca Sadeddin olmak üzere sonraki Osmanlı tarihçilerince belli başlı kaynak olarak kullanılır, Hammer'in değerlendirmesinden bu yana da, önemli bir kaynak olarak tanınır. Öte yandan V. L. Menage, 1962 yılında, Heşt Bihişt'in fazla değerli olmadığını ileri sürmüş, ancak, aynı zamanda, bu kronikte Aşıkpaşazâde, Neşri v.s, tarihlerinde kullanılmayan ve bu yüzden bugüne kadar asıllarına ulaşılamadığı için kullanılmayan eski Osmanlı kaynaklarındaki kayıtların kullanıldığını onaylamıştır. Böylece Osmanlı'nın ilk dönemleri üzerine araştırmalar için, özellikle bu döneme âit kaynakların çok az olduğu hesaba alındığında, Heşt Bihişt'in hiç de ihmal edilemediği açıktır.