Gotowe bibliografie tematyczne / Kirkegårde

Spis treści

  1. Artykuły w czasopismach
  2. Rozprawy doktorskie
  3. Książki
  4. Części książek

Gotowa bibliografia na temat „Kirkegårde”

Autor: Grafiati
Data publikacji: 29 lipca 2024
Data aktualizacji: 30 lipca 2024

Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych

Wybierz rodzaj źródła:

Zobacz listy aktualnych artykułów, książek, rozpraw, streszczeń i innych źródeł naukowych na temat „Kirkegårde”.

Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.

Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.

Artykuły w czasopismach na temat "Kirkegårde"

1

Sundby, Harald. "Tilfredshet kirkegård". Tidsskrift for Den norske legeforening 133, nr 5 (2013): 496–97. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.0170.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

Tveito, Olav. "Kirkegårder i endring". Kirke og Kultur 115, nr 04 (13.01.2011): 364–72. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2010-04-07.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

Tveito, Olav. "Etableringen av kirkegårder i norsk kristningstid". Norsk Teologisk Tidsskrift 112, nr 01 (29.03.2011): 15–33. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2979-2011-01-03.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
4

Christiansen, Hans Guldager, i Anna Maria Fosaa. "Færøernes ældste kulturplanter / Elstu røktarplantur í Føroyum". Fróðskaparrit - Faroese Scientific Journal 57 (26.02.2017): 128. http://dx.doi.org/10.18602/fsj.v57i0.78.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
<p><strong>A</strong><strong>bstract</strong>: For ages people have brought plants with them, when they have settled in new areas. The characteristic flora around villages is a proof of this. Around monasteries, churches and in the oldest parts of settlements, old gardens with cultural plants that have been used as spices, medical herbs, to dye clothes with, and as ornamental plants, are found. Many of these plants were introduced to the Nordic countries in the Medieval Age or before, and other indigenous plants have been collected and planted. In the Nordic countries, botanists have known about this characteristic flora in settlements from the Medieval Age, for more than 200 years. In the Faroe Islands, botanical studies have shown that these gardens are also found here. In summer 2008 we visited 35 villages originating from the Medieval Age or before. Beforehand, we selected 25 species of vascular plants that most likely were used in these times. The investigated areas were around the oldest part of the villages, around churches in churchyards, and in areas of excavation. These plants were put into two categories, those who are indigenous and those who are introduced. In this paper a presentation of these plants are given as well as their distribution in the 35 selected villages.</p><p><strong>R</strong><strong>e</strong><strong>sumé</strong>: Mennesker har gennem alle tider bragt planter med sig, når de bosatte sig i nye områder. Den karakteristiske flora omkring bebyggelser er bevis på dette. Ved klostre, kirker, i gamle landsbyer osv. findes ofte gamle haver med kulturplanter, som tidligere har været brugt som krydderurter, lægeplanter, planter til at farve tøj med og prydplanter. Mange af arterne er indførte til Norden i middelalderen eller tidligere, og andre er hjemmehørende arter, som tidligere har været indsamlet og dyrket. I Norden har det i snart 200 år været kendt blandt botanikere, at der findes en særlig flora ved middelalderlige bebyggelser. Botaniske undersøgelser viser, at sådanne haver også findes på Færøerne. I sommeren 2008 besøgte vi 35 bygder fra middelalderen eller tidligere. Vi havde på forhånd udvalgt 25 plantearter som sandsynligvis blev udnyttet på den tid. Vi undersøgte området omkring den ældste bydel, rundt om kirkegårde, og ved udgravninger. Disse planter blev delt i to kategorier, dem som er hjemmehørende og dem som var blevet indført. I denne artikel omtales disse planter samt deres udbredelse i de 35 udvalgte bygder.</p><p><strong>Ú</strong><strong>r</strong><strong>t</strong><strong>ak</strong>: Fólk hava frá fyrndini tikið plantur við sær, tá ið tey fluttu búgv. Tann sermerkti gróðurin uttan um búsetingar bera prógv um tað. Við kleystur, kirkjur, gamlar búsetingar o.s.fr. eru ofta gamlir urtagarðar við røktarplantum, sum áður hava verið nýttar sum kryddurtir, grøðiplantur, litingarplantur og prýðisplantur. Nógv av hesum plantusløgum eru komin til Norðurlond í miðøld ella fyrr, og onnur eru upprunasløg, sum hava verið hentað og síðan velt. Í Norðurlondum hava plantufrøðingar í sløk 200 ár havt kunnleika til, at ein serligur gróður er at finna við miðaldarbúsetingar. Plantufrøðiligar kanningar vísa, at slíkir urtagarðar eisini eru í Føroyum. Summarið 2008 vitjaðu vit í 35 bygdum, ið stava frá miðøld ella eru uppaftur eldri. Vit høvdu frammanundan valt 25 plantusløg, sum helst eru vorðin gagnnýtt tá á døgum. Vit kannaðu økið uttan um fyrndarbýlingin, uttan um kirkjugarðin, og har ið grevstur hevði verið. Hesar plantur vórðu skiftar í tveir bólkar, – tær, um eru upprunaplantur og tær, sum eru innsløðingar. Í hesi grein verða planturnar umrøddar og sagt verður frá útbreiðslu teirra í teimum 35 bygdunum.</p>
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
5

Nielsen, Helle Lykke. "Det sidste hvilested. Om tilhørsforhold og identitetsdannelse blandt muslimer i Danmark". Kulturstudier 5, nr 1 (2.01.2015): 6. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v5i1.19293.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Et stigende antal muslimske indvandrere og flygtninge vælger i dag at blive begravet i Danmark. Artiklen analyserer deres valg af sidste hvilested på henholdsvis en traditionel og en kommunal kirkegård samt på Danmarks eneste muslimske begravelsesplads i Brøndby, og indkredser derigennem en række markører, der kan udsige noget om identitetsdannelse og tilhørsforhold til den danske majoritetskultur. Analysen indkredser to tendenser i muslimsk begravelseskultur, henholdsvis en sakraliserings- og sekulariseringstendens, som kommer til udtryk der, hvor muslimer har et reelt valg mellem flere begravelsespladser. Det konkluderes, at muslimer i Danmark i al stilhed er i færd med en territorialiseringsproces, der foregår helt uden den turbulens, som ellers ofte præger den offentlige debat om muslimske indvandrere.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
6

Arkæologisk Selskab, Jysk. "Anmeldelser 2017". Kuml 66, nr 66 (13.11.2017): 185–240. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v66i66.98357.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Helle Askgaard og Dorte Smedegaard: Vildfuglene. En biografi om Emilie Demant og Gudmund Hatt.(Ole Høiris)Iris Aufderhaar: Sievern, Ldkr. Cuxhaven – Analyse einer Zentralregion von der ausgehenden Vorrömischen Eizenzeit bis in das 6. Jh. N. Chr.(Niels Algreen Møller)Hans Browall: Alvastra pålbyggnad, 1976-1980 års utgrävningar. Västra schaktet.(Rune Iversen)Ingrid Gustin, Martin Hansson, Mats Roslund & Jes Wienberg (red.): Mellan slott och slagg : Vänbok till Anders Ödman.(Rikke Agnete Olsen)Inger Marie Hyldgård: Tjærby ødekirke og kirkegård. (Lars Krants Larsen)Lisbeth M. Imer: Danmarks Runesten. En fortælling.(Jes Wienberg)Ole Thirup Kastholm, Naomi Pinholt, Laura Maria Schütze, Kristoffer Buck Pedersen og Inge Christiansen (red.): Gefjon – arkæologi og nyere tid.(Jens Jeppesen)Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsen: Danmarks byer i middelalderen.(Hans Andersson)Hans Krongaard Kristensen: Tvilum Kloster.(Lars Krants Larsen)Jette Linaa: Urban Consumtion – Tracing urbanity in the archaeological record of Aarhus c. AD 800-1800.(Stefan Larsson)Ulla Mannering: Iconic costumes – Scandinavian late Iron Age Costume Iconography, Ancient Textiles.(Marianne Vedeler)Jes Martens & Mads Ravn (red.): Pløyejord som kontekst. Nye utfordringer for forskning, forvaltning og formidling.(Jens Jeppesen)Vinnie Nørskov og Peter Pentz (red.): 50 fund. Højdepunkter i arkæologien.(Ole Høiris)Alexandra Pesch: Die Kraft der Tiere. Völkerwanderungszeitliche Goldhalskragen und die Grundsätze Germanischer Kunst.(Bálint László Tóth)Morten Ravn, Lone Gebauer Thomsen, Eva Andersson Strand & Henriette Lyngstrøm (red.): Vikingetidens sejl. Festskrift tilegnet Erik AndersenMorten Ravn: Viking-Age War Fleets – Shipbuilding, resource management and maritime warfare in 11th-century Denmark.(Jan Bill)P. Suchowska-Ducke, S. Scott Reiter & H. Vandkilde (eds.): Forging Identities. The Mobility of Culture in Bronze Age Europe.(Lise Frost)N.B. Thomsen, P. Hoffmann, B. Staal, J. Petersen, A. Tomlinson, I. Skibsted Klæsøe og F. Arntsen (red.): Fund & Fortid. Arkæologi for alle.(Mogens Bo Henriksen)Fritz Wolder: Vikingerne og Ruslands vugge.(Hans Skov)
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
7

Ferrari Wanseele, Janet, i Michael Hviid Jacobsen. "’’I Did It My Way’’? – en sociologisk samtidsdiagnose over den senmoderne/postmoderne død". Dansk Sociologi 20, nr 4 (23.12.2009): 9–34. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v20i4.3135.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
I denne artikel beskrives de senere års forandringer i dele af den danske døds- og mindekultur med fokus på, hvorledes den enten adskiller sig fra eller mere skal ses som en forlængelse af den i samfundsforskningen ofte fremhævede, fortrængte og tabuiserede dødskultur fra det 20. århundrede. Gennem artiklen diskuterer og illustrerer forfatterne mange af nutidens forandringer gennem en række nedslag i form af et fokus på omsorgen for den døende, individualiseringen af institutionelle og professionelle praksisser, personliggørelsen af ritualer og ceremonier, udfordringen af traditioner og konventioner og den ændrede betydning af kirkegården og mindekulturen. Formålet med artiklen er således at beskrive og dokumentere nogle af de mest centrale ændringer i vores samfunds dødskultur som et spejlbillede på mange af de øvrige samfundsforandringer, der udspiller sig. Derudover ønsker forfatterne at anspore til debat om, hvorvidt den udbredte postmoderniseringstese om valgfrihed, fleksibilitet og individualisering inden for dødsområdet kan underbygges, eller om den skal suppleres med en senmoderniseringstese, der har fokus på institutionel kontrol og inerti. Søgeord: Senmoderne død, postmoderne død, institutioner, ritualer, mindekultur, professionalisering. ENGELSK ABSTRACT: Janet Ferrari Wanseele and Michael Hviid Jacobsen: ”I did It My Way”? – A Sociological Contemporary Diagnosis of Late Modern/Post Modern Death This article describes some of the major changes taking place in the contemporary culture of death, dying and bereavement in Denmark. It does so by analysing how these may be contrasted with or seen as a continuation of the often advanced thesis of a death-denying and death-taboo culture of the 20th century. The authors illustrate many of the changes through analysis of selected topics such as the care of the dying, the individualization of institutional and professional practice, the personalized content of rituals and ceremonies, the challenge to traditions and conventions and the changing mentality regarding resting place and memorial culture. The purpose of the article is to describe and document some of the major shifts in death and dying as a corollary to contemporary changes within the culture at large. In addition the authors speculate as to whether the current popularity of the thesis of a postmodernization of death and dying can be substantiated or whether it needs to be supplemented by a late modern thesis concerned with institutional control and inertia. Key words: Late modern death, postmodern death, institutions, rituals, memorial culture, professionalization.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
8

Yde, Jacob C., i Øyvind Paasche. "Botner - gletschernes fødestuer og kirkegårde". GeologiskNyt, nr 3 (1.06.2009). http://dx.doi.org/10.7146/gn.v0i3.3510.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
<div>En type gletschere, der virkelig&nbsp;lider, n&aring;r klimaet bliver varmere,&nbsp;er botn-gletscherne. Det er her, vi&nbsp;oftest finder d&oslash;ende gletschere eller&nbsp;resterne efter nyligt bortsmeltede&nbsp;gletschere, men det er ogs&aring; her,&nbsp;gletschere genf&oslash;des.</div>
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
9

Dahlström, Hanna. "Köpenhamns uppkomst". METROPOL 2020, nr 1 (14.04.2020). http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2020i1.119805.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Artiklen baseres på det oplæg, som forfatteren gav ved den metropolhistoriske konference på Frederiksberg Rådhus, august 2019. Heri belyses de seneste arkæologiske udgravninger omkring nutidens Rådhusplads i det centrale København, der har afsløret banebrydende oplysninger om den ældste fase i byens historie. Fundet af en kirkegård fra det 11. århundrede, ukendt fra skriftlige kilder og placeret uden for den senere, befæstede middelalderby, er et nyt spor til vores forståelse af hvad, og hvem der stod bag dannelsen og den tidlige udvikling af byen. På Rådhuspladsen blev der også fundet betydelige rester af værksteder, der var involveret i smedevirksomhed, dateret til slutningen af ​​det 11. til det tidlige 14. århundrede. Fundene bidrager med værdifuld information om livsforhold, men også om geografiske og aktørbaserede netværk af betydning for den videre udvikling af byen. Artiklen er fagfællebedømt.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
10

Kristensen, Troels Myrup. "Vernacular classicism and the Mausoleum of Halicarnassus: the architectural imaginary of a Danish interwar crematorium". Classical Receptions Journal, 21.05.2024. http://dx.doi.org/10.1093/crj/clae003.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Abstract This article discusses a crematorium inaugurated in 1923 in the municipal Northern Cemetery (Nordre Kirkegård) of Aarhus as a case of vernacular classicism in interwar Denmark. While earlier works by its architect Sophus Frederik Kühnel (1851–1930) followed National Romantic, Renaissance, and Gothic models, the crematorium stands out because of its crowning feature, a stepped pyramid roof that emulates one of the most characteristic architectural elements of the mid-fourth-century BCE Mausoleum of Halicarnassus, described by Pliny the Elder (HN 36.31) and other ancient authors. This reference to one of the most famous funerary monuments from classical antiquity is both functionally and symbolically appropriate in a cemetery setting and also fits into a longer history of ‘Mausoleumania’, both in Denmark and internationally. Furthermore, it reflects a broader architectural movement of vernacular, ‘Nordic’ classicism during the interwar period, when local architects ‘translated’ classical elements into the vernacular, for example, through prominent use of brickwork and eclectic combinations of classical motifs with both medieval and National Romantic forms. Kühnel’s crematorium shows some of the creative ways in which Scandinavian architects freely adapted distinctive elements from the repertoire of classical architecture, in this case in response to the rise of cremation.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Rozprawy doktorskie na temat "Kirkegårde"

1

Forsetløkken, Live. "Bein er ikke bare bein : Isotopanalyse av det kvinnelige skjelettmaterialet fra et kristent gravsted i vikingtid". Thesis, Stockholms universitet, Arkeologiska forskningslaboratoriet, 2013. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:su:diva-88432.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
The aim of this paper is to use isotope analysis of carbon, nitrogen and sulphur from bone and teeth to investigate whether women from the Viking age and early medieval cemetery in Varnhem were local, rather than from a wider area. What is interesting about this area is that it is a Christian cemetery that was taken into use as early as the Viking age (800-1050 AD), a time where the majority of the Swedish population were pagans. It is therefore thought that the majority of the people buried on the cemetery are people from other parts of the landscape, since few other Christian cemeteries are known from his time. I tested my hypothesis with two research questions regarding diet and sulphur isotope ratios. The results from the isotope analysis showed that the women had a rather homogeneous diet and homogeneous sulphur isotope values. These results can strengthen my hypothesis that they were resident in Varnhem.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Książki na temat "Kirkegårde"

1

Guldager, Susanne. Danske kirkegårde: Tradition og fornyelse - en eksempelsamling. Frederiksberg: Anis, 2005.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

Mulvad, Søren. Kirkegårdens krønike: Jubilæumsskrift i anledning af 200-året for indvielsen af kirkegården i Lisbeth Doktors Toft - Ribe Kirkegård. Redaktorzy Ribe Kirkegård i Ribe Kirkegårdsbestyrelse. Ribe]: Liljebjerget, 2007.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

Kirkegård, Hørsholm, red. Hørsholm kirkegård 1807-2007. Hørsholm]: Hørsholm Kirkegårds bestyrelse, 2007.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
4

fellesråd, Asker kirkelige, red. Vandringer i de dødes hage: Asker kirkegård. Asker]: Asker kirkelige fellesråd, 2007.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
5

Knudsen, Poul Erik. Lemvig Kirkegård: 200 års jubilæum. Redaktorzy Lemvig-Heldum Sogn : i Lemvig Kirkegård. Lemvig]: Lemvig-Heldum Menighedsråd, 2007.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
6

Jørgensen, Caspar Andreas. Provokerende moderne oldtid: Det Tuteinske familiegravsted og Nicolai Abildgaard på Assistens Kirkegård. København: Kulturcentret Assistens, 2009.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
7

Jørgensen, Caspar Andreas. Provokerende moderne oldtid: Det Tuteinske familiegravsted og Nicolai Abildgaard på Assistens Kirkegård. København: Kulturcentret Assistens, 2009.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
8

Vi går gerne langt for vore døde: Kirkegårde og landskaber i Grønland. København: Forlaget Vandkunsten, 2011.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
9

Hyldgård, Inger Marie. Tjærby Ødekirke Og Kirkegård. Aarhus University Press, 2016.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
10

Flyvergraven på Skarrild kirkegård. Kibæk, Hovedgaden 40, Kibæk: Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv, 2004.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Części książek na temat "Kirkegårde"

1

"Kirkegårde og grave". W Øm Kloster, 207–34. Aarhus University Press, 2020. http://dx.doi.org/10.2307/jj.423448.11.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

"Klostrets kirkegårde og grave". W Franciskanerklostret i Svendborg, 151–70. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.4145171.11.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

"Kirkegården". W Tjærby Ødekirke og Kirkegård, 53–60. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608310.10.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
4

"Stenkirken". W Tjærby Ødekirke og Kirkegård, 39–52. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608310.9.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
5

"English Summary". W Tjærby Ødekirke og Kirkegård, tłumacz David Earle Robinson, 107–10. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608310.14.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
6

"Front Matter". W Tjærby Ødekirke og Kirkegård, 3–4. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608310.1.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
7

"Demografiske aspekter". W Tjærby Ødekirke og Kirkegård, 97–102. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608310.12.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
8

"Litteratur". W Tjærby Ødekirke og Kirkegård, 111–13. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608310.15.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
9

"Udgravningen og dens forløb". W Tjærby Ødekirke og Kirkegård, 17–18. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608310.6.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
10

"Trækirken og klokkestablen". W Tjærby Ødekirke og Kirkegård, 31–38. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608310.8.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
Oferujemy zniżki na wszystkie plany premium dla autorów, których prace zostały uwzględnione w tematycznych zestawieniach literatury. Skontaktuj się z nami, aby uzyskać unikalny kod promocyjny!

Do bibliografii