Artykuły w czasopismach na temat „Kirke og stat”

ENGLISH ABSTRACT: The 500th anniversary of the onset of the Lutheran reformation was celebrated in Denmark during most of 2017. Unlike the celebrations in Norway, Sweden and Germany, the Danish celebrations had a remarkable focus on the national significance of the Reformation. The celebrations ranged from large, state-sponsored national events to more than one thousand local arrangements involving civil society, educational institutions and parishes. This article analyses some of the historical Reformation jubilees in Denmark and compare them to fresh empirical material from the Danish Reformation jubilee in 2017. The analysis shows, among other things, that a recurrent theme in the celebrations was a claim of a special relationship between Denmark and God, which is a clear expression of Danish civil religion. Examples of civil-religious statements and activities are presented. DANSK RESUMÉ:500-års jubilæet for Reformationens begyndelse blev fejret i Danmark gennem det meste af 2017. I modsætning til fejringerne i Norge, Sverige og Tyskland var de danske fejringer i bemærkelsesværdig grad rettet mod reformationens nationale betydning. Fejringerne rakte fra store, statslige, nationale begivenheder til over et tusinde lokale arrangementer med deltagelse af civilsamfund, uddannelsesinstitutioner og kirkesogne. Denne artikel analyserer nogle af de historiske reformationsjubilæer og sammenligner dem med nyt empirisk materiale fra det danske reformationsjubilæum i 2017. Analysen påviser blandt andet, at et gennemgående tema i fejringerne var en påstand om et særligt forhold mellem Danmark og Gud, hvad der klart er udtryk for dansk civilreligion. I artiklen bliver der givet eksempler på civilreligiøse udsagn og aktiviteter.

Kirke og menighed i Grundtvigs teologi og kirkepolitik 1806-61[Church and Congregation in Grundtvig’s Theology and Church Politics 1806-61]By Bent ChristensenFrom his 1806 work “Om Religion og Liturgie” (On Religion and Liturgy) and forthe rest of his life, N. F. S. Grundtvig was preoccupied with the substance andthe conditions of the church. In this paper, however, the latest text consideredis the final chapter of his book Den christelige Børnelærdom (Christian Childhood Teachings) (1861).The paper presents and analyses a number of statements showing whatGrundtvig understood by the terms “church” and “congregation” through threemain periods: 1. 1806-25 when Grundtvig by criticizing tried to clear the StateChurch of the Danish absolute monarchy of the current heterodox teachings andpractices. - 2. 1825-32 when Grundtvig had to admit that the battle was lost and that he himself was close to ending up as a separatist - 3. The years after 1832 when Grundtvig developed a freedom strategy based on the right of eachparishioner to choose another vicar or minister than the official incumbent ofthe parish (the so-called “sognebåndsløsning”).“On Religion and Liturgy” (written 1806 and printed 1807) was conceivedunder the State Church of the Danish absolute monarchy, a situation in whichit was not feasible to distinguish between the state and the church, nor betweenpeople and congregation. Grundtvig in his harsh criticism of contemporary clergy, however, was moving in the specific Christian dimension. He strove to change the state of things by criticizing them. In a poem dated 1811 he described in a strongly pentecostal and Apostolic perspective how he experienced his recent ordination and his future clerical calling.In his treatise “Om Kirke, Stat og Skole” (On Church, State and School)(1818-19), Grundtvig endeavoured to define the word and the conception of“church” and to examine the relationship between the church and the state. Heused the word “church” in a very broad sense, whereas he defined the Christian“kirkesamfund” (i.e. the community of Christians within the church) quiteprecisely.In his great poem Nyaars-Morgen (New Year’s Morn) (1824), Grundtvigfor the last time expressed his daring dream of a joint Christian and popular revival in Denmark, and in 1825 in the pamphlet Kirkens Gienmæle (The Church’s Retort) he used his “mageløse opdagelse” (i.e. his “matchless discovery”, as he termed it, that the confession of the Apostles’ Creed at the baptism is the only true basis for the authentic Church) for an attack on a heterodox professor of divinity. Grundtvig’s experiment to enforce true Christianity in this way was a failure. He lost the ensuing libel action brought against him by his victim, thus automatically, according to the Freedom of the Press Act of 1799, incurring life-long censorship.“Skal den Lutherske Reformation virkelig fortsættes?” (Should the LutheranReformation Really Continue?) (1830-31) represents Grundtvig’s last attemptto preserve the state church as a Christian community. From the autumn of 1831 until February 1832 he and his revivalist friends approached a separatist solution. However, the outcome was that on 1 March 1832 Grundtvig was granted permission to officiate in a Copenhagen church as a free preacher.From then on Grundtvig took on a radical freedom strategy. The state churchwas to be preserved as an institution embracing heterodox as well as orthodoxbelievers. This would be possible if the parish-defined obligations were abolished(the possibility of “sognebåndsløsning”) so that those Christians who did not feelconfident with the incumbent of their parish might choose to avail themselvesof the services of another vicar. This model was presented in two papers: OmDaabs-Pagten (On the Baptismal Covenant) (1832) and Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet (An Impartial View of the Danish State Church) (1834).Grundtvig could now, at one and the same time, be an orthodox Christianamong his co-orthodox supporters and engage in realizing the cultural programme presented in the comprehensive Introduction to his Nordens Mythologi (Norse Mythology) (1832). From around 1835 he was seized by strong optimism.In 1861 the final part of Den christelige Børnelærdom was published, subtitled“The Eternal Word of Life from the very Mouth of our Lord to his Congregation”.In it, Grundtvig took as a supposition the most radical version of a freechurch, i.e. one with a congregation of perhaps only a few thousand members.Above all, however, this was meant to legitimate that Grundtvig and his friendsremained in what was now, pursuant to the new Danish democratic constitutionfrom 1849, labeled the Danish People’s Church. With the possibility of secessionfrom the People’s Church, and after the passing in 1855 of the law legalizing“sognebåndsløsning”, there actually might be several good reasons to stay.Grundtvig now viewed the People’s Church as a state institution withroom for anything which could in any way be defined as Christianity, and indeedfor the true congregation of orthodox believers. Things never went so far,however. The 1849 Constitution states that the Evangelical-Lutheran Church is the Danish People’s Church. In practice, however—and to a high degree thanks to Grundtvig—there is a great liberality in the People’s Church, and those who desire so may break their ties to their parish and attach themselves to a minister they trust or even form their own elective congregation within the People’s Church.

Tilblivelsen af et digtI sit store digt I Kveld blev der banket paa Helvedes Port beskriver GrundtvigJesu nedfart til de dødes rige. Digtet, der for første gang blev trykt i1837, har i perioder været genstand for intensiv forskning. Det er fastslået,at både kirkefaderen Irenæus og den angelsaksiske digter Cædmon heltafgørende har inspireret tilblivelsen. Ikke desto mindre tilbagestår spørgsmåletom, hvornår og under hvilke nærmere omstændigheder digtet erskrevet.Grundtvig har kendt nedfartsmotivet i 1. Peters brev kap. 3 allerede frasin barndom og ungdom. I de tidlige år synes motivet dog ikke at havegjort særligt indtryk på ham. I 1815-17 stifter Grundtvig under sine tidligsteangelsaksiske studier bekendtskab med Cædmons bibelparafrase, somhan vurderer positivt, men med kritiske forbehold. Først i årene 1823-24udvikler han under påvirkning fra Irenæus en entydig positiv holdningover for dette led af den apostolske trosbekendelse.Under sine Englandsrejser i 1829-31 studerer Grundtvig bl.a. manuskripternetil Cædmons behandling af nedfarten. Atter hjemme i Danmarkbliver Grundtvig hurtigt optaget af arbejdet med Nordens mytologiog verdenshistorien. Endvidere engagerer han sig i den offentlige debat omforholdet mellem stat og kirke. Først i 1835 påbegyndes arbejdet med densalmeudgave, han for år tilbage havde lovet vennen Gunni Busck. Selv omde angelsaksiske studier kommer noget på afstand under disse mangfoldigetiltag, blev Grundtvig i årene 1831-35 gang på gang mindet om nedfartsmotivet.I den offentlige debat blev netop nedfarten ofte inddraget ide gudelige forsamlingers opposition mod statskirken og dens præster. Idenne debat spillede ugeskriftet Nordisk Kirke-Tidende en fremtrædenderolle. Tidsskriftet redigeredes af Grundtvigs medkæmper Jacob ChristianLindberg, og Grundtvig bidrog med digte og artikler. Lindbergs udførligstebidrag, der er en artikelserie på 80 spalter, omhandler netop nedfarten.Artiklen kom i 1835.I de første måneder af 1836 ligger arbejdet med salmerne stille. I januarer Grundtvig dybt deprimeret. I februar-marts melder en ny inspirationsig, og Grundtvig skriver sit første større højskoleskrift, Det Danske Fiir-Kløver. I den situation har han ikke tid til at digte salmer. Arbejdet med“Fiir-Kløveret” har imidlertid bibragt Grundtvig en optimisme, der i tidenefter påske inspirerer ham til at genoptage salmearbejdet i sidste halvdelaf april. Torsdag d. 12.5 1836 prædiker han på Kristi himmelfartsdag.I denne prædiken foretager han en udførlig kombination af Jesu nedfartog himmelfart. I Kveld er derfor sandsynligvis på denne baggrund digteti første halvdel af maj 1836. Det påvises, at andre tilblivelsesperioder i1836-37 ikke er sandsynlige.

Through an analysis of the document Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken from 2013 (discussion paper from the commission for a more cohesive and modern governance structure for folkekirken), the current article examines the identity formation of the Danish folkekirke. Developments within discursive institutionalism are utilized in the analysis in order to present the identity of the institution in question as represented in the document. Additionally, I show how this discourse may be seen as an argument for change through the establishment of a connection between confessional identity, institutional structure and societal gain with emphasis placed on the function of the specialized pastor. In this manner, the article contributes both to the study of changes in the Danish model of religion and to the discussions pertaining to which theoretical perspectives may be applied in the study of church-state relations.Denne artikel analyserer folkekirkens identitet, som den fremstår i Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Artiklen benytter teorier udviklet inden for nyere institutionalisme, særligt diskursiv institutionalisme, til for det første at præsentere, hvordan denne institution fremstår i dokumentet, og for det andet hvordan dokumentet indeholder en diskurs om grænser for forandring. Denne diskurs etablerer dokumentet gennem en sammenhæng mellem konfessionel identitet, institutionel struktur og bredere samfundsmæssige bidrag med en særlig vægt på den rolle præsten har i denne sammenhæng. Artiklen bidrager hermed både til diskussionen af forandringer i den danske religionsmodel og til diskussionen af hvilke teoretiske perspektiver, der kan benyttes til at forstå forandringer i forholdet mellem stat og kirke

Grundtvig Europa, og Den tredje VerdenAf Holger Bernt HansenProblemstillingen forudsætter, at overvejelser om den aktuelle kultur- og samfundssituation kombineres med historiske perspektiver, såvel om Grundtvigs tanker som også angående den historiske udvikling i forholdet mellem Europa og Den tredje Verden.En kritisk analyse af den nuværende situation i den gamle verden fører til et resultat, der umiddelbart tager sig særdeles pessimistisk ud: b.de det kulturelle arvegods og samfundsidealerne synes at befinde sig midt i en proces præget af nedbrydning og forfald. Det gælder sansen for historien, respekten for det nedarvede; samtidig synes begreber som nation og folk at v.re blevet problematiseret; endvidere kan vi observere, hvordan nøgleinstitutioner som stat og kirke er inde i en forandringsproces, samtidig med at værdinormer skifter karakter.Denne situation overvejes nu i sammenh.ng med den historiske kendsgerning, at Europa i b.de dette og sidste århundrede har været præget af en eurocentrisk forståelse af civilisation med en deraf følgende identifikation af europæisk kulturarv og civilisation slet og ret. Dette forhold havde også vidtrækkende følger for den missionspraksis, der i overvejende grad var bestemmende for de europæiske missionsselskaber, således at koloniseringspolitik og missionsstrategi betingede hinanden.Betragter man imidlertid denne intolerante og ekspansionistiske holdning i forhold til Grundtvigs syn på folkekultur og alle folkeslagenes plads inden for universalhistorien, vil man se, at Grundtvigs tanker har en ganske anderledes tendens end den, der efter hans egen levetid blev den rådende. Ikke desto mindre konstaterer forfatteren i den aktuelle situation en ny og forstærket tendens til europæisk arrogance og magtbevidsthed.Som en kritisk replik ind i denne situation anf.res dels nogle aspekter fra Grundtvigs egen tankeverden, dels nogle eksempler på en mere konstruktiv m.de at anskue forholdet mellem Europa og den tredje verden på. Blandt disse eksempler er der navnlig grund til at faste opmærksomhed ved Kachi Ozumbas erfaringer i forbindelse med forsøget på at omplante Grundtvigs skoletanker til Nigeria. Der lægges vægt på, at der er tale om alt andet end en bevidstløs overtagelse af grundtvigske klicheer, men tværtimod en omhyggelig sigtning og tilpasning. (Se i denne forbindelse K. Ozumbas eget bidrag her i bindet).Endvidere diskuteres Erica Simons bestræbelser på en nyformulering af Grundtvigs skoletanker i sammenh.ng med bevægelsen for ’négritude’, der i 1950’erne var en betydelig faktor i henseende til en øget forståelse for afrikansk folkekultur. Det påpeges imidlertid, at det, med al respekt i øvrigt, også Er påkrævet at stille kritiske spørgsmål til tankegangen bag ’négritude’; f.eks. havde tankegangen en udtalt elitær tendens.Afsluttende diskuteres nødvendigheden af en skånsom afvejning af, hvor det kan forekomme konstruktivt at inddrage Grundtvigs tanker, og hvor det er påkrævet at foretage en justering. Som eksempel på behovet for en revision anføres de problemer, der knytter sig til nation og folkelighed. Nationer og stater er i tredje-verdens sammenh.ng ofte kunstdannelser, der historisk set går tilbage til koloniherrerne. Derfor er det uundgåeligt at tilf.je kategorier som det etniske og stammefællesskabet, hvis man vil finde ind til de strukturer, der bærer modersmålet og det historiske fællesskab. Som en vej frem kan det derfor måske vise sig nødvendigt at tale om demokratisk vækkelse i stedet for national genopvågnen. Nationalitetstanken kan jo, som vi har set sørgeligt mange eksempler på de seneste år, vise sig at v.re b.de fremmedgørende og brugbar som instrument for undertrykkelse af mindretal. Spørgsmålet er da, om vi vil have bedre mulighed for at gengive de universelt gyldige værdier, Grundtvig sigtede til med sin forståelse af den levende folkeånd, hvis vi i stedet benytter det ret forståede demokrati-ideal som ledetråd.

Danske kirker i udlandet ligner i sociologisk henseende andre indvandrersamfunds religiøse institutioner, idet udlandskirkerne foruden at danne ramme om et dansk-præget kirkeliv i høj grad også dækker mange af immigrantsamfundenes sociale behov. De mange verdslige aktiviteter betyder, at kirkerne ikke altid opretholder en skarp adskillelse mellem det hellige og det verdslige rum. Eksempler fra danske kirker i Argentina og Rotterdam illustrerer, at det kan udfordre folkelige opfattelser af det betyd-ningsfulde i at holde helligt rum adskilt fra verdsligt rum. Den danske stat og dansk erhvervsliv spiller en central rolle i flere af udlandskirkernes hverdag, og en udlandskirke som den danske sømandskirke i Singapore har udviklet sig til en lokal dansk offentlig sfære for de ca. 1.500 fastboende danskere i Singapore.

At den Danske Folkekirke besidder en juridisk særstatus i forhold til andre trossamfund i Danmark hersker der næppe nogen tvivl om – også selvom det med jævne mellemrum debatteres i offentligheden, hvorvidt kirken skal bevare denne status og ikke mindst de privilegier, denne status medfører. De fleste er ogsåbekendt med, at andre trossamfund kan søge om og opnå særlige juridiske og økonomiske privilegier. Hvad der skal til for at opnå disse, og hvad de er, hersker der imidlertid i udpræget grad misforståelser omkring. En udbredt forestilling er fx, at trossamfundene søger om godkendelse ’for pengenes skyld’, også selvom de færreste rent faktisk opnår nævneværdige økonomiske gevinster ved en sådan status. Der hersker også en generel forvirring omkring de grader af status, som trossamfund tidligere har og i dag kan tildeles. Senest bragte en sådan forvirring eller misforståelse yderlige brænde til bålet under Muhammedtegningskrisen, da en dansk-muslimsk delegation i december 2005 rejste til Mellemøsten for med fremtrædende muslimske lærde og ledere at diskutere Danmarks forhold til islam. Blandt argumenterne der blev præsenteret som bevis for de tilsyneladende vanskelige forhold, islam lever under i Danmark, blev det bl.a. fremhævet, at Islamisk Trossamfund ikke var anerkendt som trossamfund af den danske stat. Sandt nok. Hverken dette eller andre muslimske trossamfund bærer prædikatet anerkendt trossamfund i Danmark. Hvad der dog ikke blev nævnt var imidlertid, at den danske stat med indførelsen af ægteskabsloven i 1969 ophørte med at tildele ansøgende trossamfund status som anerkendte for herefter i stedet at tildele dem status som godkendte trossamfund. Godkendt som trossamfund er og var Islamisk Trossamfund i 2005 med samme rettigheder og privilegier som andre godkendte trossamfund i Danmark. Målet med denne artikel er at give et overblik over hvilke statusmuligheder religioner i Danmark kan opnå, hvilke kriterier der skal opfyldes for at opnå en sådan status, og hvilke rettigheder og privilegier disse giver.

Popular, religious and social movements: Recent research approaches and qualitative interpretations of a complex of historical problems[Folkelige, religiøse og sociale bevægelser: Nyere forskningstilgange og kvalitative fortolkninger om et komplelis a f historiske problemer]Af Vagn WåhlinEn H. C. Andersens og en S. Kierkegaards verdensberømmelse til trods er N. F. S. Grundtvig alligevel den samfundsborgerlige enkeltperson fra det 19. århundrede, som har påvirket Danmark og danskerne mest 130 ar efter sin død. Han er os under huden - også nar vi ikke selv er os det bevidst. For tiden hores dette i positiv fællessang af hans salmer hver søndag i kirken og ses dette ugentligt i de indædte og mangesidede opgør med den gamle i medierne foretaget bl.a. af nutidens globalister, europaister, menneskerettighedsværnere og kristelige fundamentalister, som finder hans religiøse og nationale og folkelige arvegods at stå dem så massivt i vejen for deres nutid og deres fremtidsvisioner. Men hvorfor slå en fortidslevning, en død mand ihjel? Naturligvis, fordi han aldeles ikke er død, trods alle fjendernes bestræbelser. Hvad er det da, som gør, at han direkte gennem sine sungne og laste tekster og indirekte gennem de folkelige institutioner den dag i dag har indflydelse ikke blot inden for en snæver egen kreds, men også ned gennem efterfølgende generationer og ud over hele landet? og vil det vare ved?Skønt andre lande også kender til politisk-ideologiske folkelige bevægelser og økonomiske co-operative strømninger og kollektive oplysningstanker, så har disse tiltag i indbyrdes vekselvirkning og i fællesskab ikke noget steds samlet nået en sådan indflydelse, styrke, udbredelse og langvarig bærekraft som i Danmark ca. 1800 til 1970.Dette har sin fortid under den lange fred 1721-1801 sammen med en heldig kombination af arven fra først den lutherske tro og skole dernæst fra oplysningstidens samfunds- og agrarreformer – indbefattet velvilje fra de fleste godsejere - hvor disse reformer i vort dominerende landbrugssamfund i løbet af 1800-tallet og helt til o. 1970 bl.a. skabte en middel-klasse af gårdmand, som sad pa 75 procent af landbrugsjorden.Denne økonomisk stærke, agrare middelklasse havde ingen interesse i, at hverken spændingsforholdet mellem land og by eller den erkendte spænding mellem samfundsklasserne - de rige over for de fattige - nåede sådanne højder, at en fredeligt fremadskridende samfundsudvikling afgørende blev hindret, for den var helt klart til fordel for dem selv samt også til gavn for hele samfundet. Kun den nationalpolitiske konflikt mellem dansk og tysk kunne ikke undgås, men den krig var også mere fremprovokeret af de liberale og by-borgerskabet såvel i nord som i syd end af gårdmændene som klasse.Det var ind i dette religiøse, markedsøkonomiske, klasse-politiske og folkeligt-nationale monster, at Grundtvig fremtrådte som den rette mand, pa rette tid, pa rette sted og med det rette program. Ind i en trekant af vekselvirkninger mellem stat, marked og den civile borger fremtrådte de folkelige bevægelser som bindeled og formidlere.Enkeltborgeren stod via bevægelsens organisation og institution konkret ikke alene over for stat/kommune eller over for økonomien og markedet eller over for andre mere magtfulde borgere i civilsamfundet. Efter en vagere begyndelse pa det religiøse plan o. 1820, hvor bonden fra lagmandskredsen kunne lytte til et frelsens ord, kunne han senere i 1800-tallet via den lokale sparekasse låne penge uden om købstadsbanken, via andelsmejeriet kunne han fa sin malk forædlet og som smør og ost solgt pa egne og ikke købstadskøbmandens betingelser, via friskolen kunne han fa sit barn opdraget i Grundtvigs og Kolds and, i valg- eller frimenigheden eller i missionshuset kunne han hore Guds ord efter sin mening, i lokalavisen kunne han læse politik efter sin opfattelse osv. Fra o. 1900 kom husmand og by-arbejdere med i tilsvarende bevægelser, foreninger og institutioner, der ofte matte kampe, endda hårdt, for en plads i solen med de etablerede gårdmandsbevægelser, men klart lærte af disse og blev organisationsvante og samfundsmæssigt bevidst medansvarlige medborgere fra efter 1. Verdenskrig - også ud over deres egen klasse. Sporten og idrætten fangede i organiseret form bade land og by og blev snart den største bevægelse især blandt de unge. Kvinderne lærte sig, at medindflydelse pa eget liv forudsatte bevidsthed, organisation og stadighed ikke blot i den politiske verden, men bredere ud, ligesom bekæmpelse af drikfældighedens problemer ikke løstes af sig selv, men krævede falles vilje, organisation og samspil over mange ar.Da Danmark 1960/70 som agrarsamfund i løbet afkort tid afløstes af et industrisamfund for derefter gennem 1970’eme at glide over i det postindustrielle og postmoderne samfund, som vi endnu befinder os i, forsvandt en del af logikken i den sociale sammenbindingskraft gennem dels de folkelige bevægelser, dels de politiske partiers klassetilhørsforhold.Den nu efter 2000 pa visse felter klarere kristne og nationale bekendelse i samfundet kan fore til en øget interesse for samspillet mellem fornyede folkelige bevægelser og andre sider af Grundtvigs virke og arv - eller til hans endelige begravelse. Dog, da ikke ved hans fjenders magt, men ved hans venners svaghed.[Den fulde artikel kan læses pa dansk i Grundtvig-Studier 2003: “Folkelige og sociale bevægelser. Nyere forskningsretninger og kvalitative forståelser”.]

Before Irenæeus: The making of Grundtvig the medievalist.[Før Irenæus: Hvordan Grundtvig blev middelalder-forsker]Af S. A. J. BradleyI Grundtvig-forskningen støder vi i disse ar pa stadig flere vidnesbyrd om det forhold, at Grundtvigs mode - i arene 1815 og frem - med den tidlige kristne middelalder via den oldengelske litteratur bragte ham i kontakt med oldkirkelige kristendomstolkninger, der havde fundet nedslag i digte og prosatekster, der var skrevet pa det daværende angelsaksiske sprog. Derudover åbnede disse tekster hans øjne for nye perspektiver og sammenhænge, præsenterede nye ideer og føjede nye lag til i det symbolfyldte sprog, han livet igennem gjorde brug af i såvel prosa som digtning. Blandt de betydningsfulde tekster, Grundtvig mødte, bor nogle stykker fremhaves. Det galder først og fremmest hele det komplekse felt angående Beowulf, et dansk legendepræget historie-epos, et mytisk epos, en historiefilosofi iklædt en kristen forsynstro og bragt i anvendelse pa Norden, en forestilling om kongens herredomme under ansvar over for Gud, om folket, det folkelige, om menneskeligt fællesskab som skueplads for kampen mellem sandhed og løgn. Det gælder endvidere Beda, der har forfattet den tidligste skrevne historie om det kristne Norden, en af kristen forsynstro præget historiefilosofi. Via Beda galder det desuden Kadmon, en historisk skikkelse, den tidligste kristne skjald i Norden, som har bevidnet, hvordan Helliganden inspirerer digterprofeten til at oplyse folket. Det galder desuden de Kadmon-påvirkede digte i Junius-manuskriptet, der ligeledes udtrykker en kristen forsynstro som baggrund for historieforstaelsen og forbinder den skrevne historie med kirkeårets liturgisk-historiske kredslob. Det galder Exeter-bogen, som i hovedsagen er religiøs digtning, der udførligt er knyttet sammen med kirkens liturgiske ar, en skriftsamling, som Grundtvig transskriberede i fuld udstrækning og studerede indgående. Alt imens Grundtvig gennemførte disse studier, stiftede han bekendtskab med, hvad vi kunne kalde den oldengelske kirkes insulære oldkirkelige tekster, kort sagt det oldkirkelige, den sarlige nordisk-kristne arv som vi moder i den tidlige kristne middelalder. De samme perspektiver blev han samtidig præsenteret for gennem det udvalg af tekster, som George Hickes og Humphrey Wanley som udgivere havde forelagt i deres tobindsværk, Thesaurus, hvilket Grundtvig benyttede i Det Kongelige Bibliotek som en væsentlig kildesamling. Der kunne han for eksempel finde religiøse og eksegetiske poetiske tekster, der star i umiddelbar sammenhang med tema, billedsprog og den retoriske udtryksform, som vi moder i De Levendes Land. Stort set hele læsningen af Thesaurus åbnede således for Grundtvig en rig skat af det oldkirkelige, såvel i prosa som i digtning, lange inden han opdagede Irenæus.Derfor bor enhver undersøgelse af Grundtvigs ambivalente, men ofte slående indfølende svar pa overleveringen forud for reformationen inddrage hans oldengelske mode med arven fra den tidlige middelalder og give det en betydningsfuld plads.

Grundtvig's Relations with Luther and the Lutheran TraditionBy Leif GraneGrundtvig’s relations with Luther and the Lutheran tradition are essential in nearly the whole of Grundtvig’s lifetime. The key position that he attributed to Luther in connection with his religious crisis 1810-11, remained with the Reformer until the very last, though there were changes on the way in his evaluation of the Reformation.The source material is overwhelming. It comprises all Grundtvig’s historical and church historical works, but also a large number of his theological writings, besides a number of his poems and hymns. Prior to Grundtvig’s lifelong occupation with Luther there had been a rejection of tradition as he had met with it in the Conservative supranaturalism. After the Romantic awakening at Egeløkke and the subsequent »Asarus« (the- ecstatic immersion in Nordic mythology), over the religious crisis 1810-1811, when Grundtvig thought he was »returning« to Luther, it was a different Luther from the one he had left a few years before. Though Grundtvig emphasizes the infallibility of the Bible, it is wrong to describe him as »Lutheran-Orthodox« in the traditional sense. In Grundtvig’s interpretation, Luther is above all the guarantee of the view of history he had acquired in his Romantic period, but given his own personal stamp, as it appeared in slightly different ways in the World Chronicles of 1812 and 1817. There already he turns against the theologization of the message of the Reformation that set in with the confessional writings. Ever since he maintained the view of the Reformation that he expounds in the two World Chronicles, though the evaluation of it changed somewhat, especially after 1825.The church view that Grundtvig presented for the first time in »Kirkens Gienmæle« (The Rejoinder of the Church), and which he explained in detail in »Om den sande Christendom« (About True Christianity) and »Om Christendommens Sandhed« (About the Truth of Christianity), was bound to lead to a conflict (as it did) with the Protestant »Scripturalism«, and thus to clarity about the disagreement with Luther. This conflict attained a greater degree of precision with the distinctions between church and state, and church and school, as they were presented in »Skal den lutherske Reformation virkelig fortsættes?« (Should the Lutheran Reformation Really Be Continued? 1830), but it was not really until the publication of the third part of »Haandbog I Verdens-Historien« (Handbook in World History) that the view of church history and of Luther’s place in it, inspired by the congregational letters in the Apocalypse, was presented, in order to be more closely developed, partly in poetical form in »Christenhedens Syvstjeme« (The Seven Star of Christendom), partly in lectures in »Kirke-Spejl« (Church Mirror).Grundtvig had to reject orthodoxy since the genuineness of Baptism and Eucharist depended on their originating from Christ Himself. Nothing of universal validity could therefore have come into existence in the 16th century.Thus the evaluation of Luther and Lutheranism must depend on how far Lutheranism corresponded to what all Christians have in common. Luther is praised for the discovery that only the Word and the Spirit must reign in the church. It is understandable therefore that Luther had to break down the false idea of the church that had prevailed since Cyprian, and Grundtvig remained unswervingly loyal to him. But he cannot avoid the question why Luther’s work crumbled after his death. The answer is that it crumbled because of »Scripturalism« which Grundtvig considers a spurious inheritance from Alexandrian theology. We must maintain Luther’s faith which centres on all that is fundamentally Christian, but not his theological method.Grundtvig believes that with his criticism of Luther he is really closer to him than those who are cringing admirers of him. Grundtvig confesses himself to having committed the mistake of confusing the Bible with Christianity, and he cannot exempt Luther from a great responsibility for this aberration. All the same, in Luther’s case the wrong Yet Luther was induced to want to make his own experiences universally valid since he did not understand that his own use of the Scriptures could not possibly be right for every man. Here Grundtvig is on the track of the individualism which to him is an inevitable consequence of Scripturalism: everybody reads as he knows best. It was not in school, but in church that he saw Luther’s great and imperishable achievement.So while Grundtvig cannot exempt Luther from some responsibility for an unfortunate development in the relation between church and school, he is very anxious to exempt him from any responsibility for the assumption of power in the church by the princes, which is due, in his opinion, to a conspiracy between the princes and the theologians with a view to tying the peoples to the symbolical books.In the development of Grundtvig’s view of church history it turns out that the interest in the national, cultural and civic significance of the Reformation has not decreased after he has given up fighting for a Christian culture. The Reformation must, as must church history on the whole, be seen in the context of the histories of the peoples. Therefore, if it is not to be pure witchcraft, it must have its foundation deep in the Middle Ages.Grundtvig points to what he calls »the new Christendom«: from the English and the Germans to the North. Viewed in that light, the Reformation is a struggle for a Christian life, a folkelig life of the people, and enlightenment.Though the 17th century wrenched all life out of what was bom in the 16th, and the 18th century abandoned both Christianity and folkelig life altogether, it was of great significance for culture and enlightenment that the people was made familiar with Luther’s catechism, Bible and hymn book. What was fundamentally Christian survived, while folkelig life lay dormant.The Reformation was unfinished, and its completion must wait until the end of time. But compulsion is approaching the end, and the force of the Reformation in relation to mother tongue and folkelig life manifests itself more strongly than ever before, Gmndtvig believes. What is fundamentally Christian in Luther must be maintained and carried onwards, while the Christian enlightenment, i.e. theology, depends on the time in question.Life is the same, but the light is historically determined. With this concept of freedom, which distinguishes between the faith in Christ as permanent and the freedom of the Holy Ghost that liberates us from being tied to the theology of the old, Gmndtvig may convincingly claim that it is he who – with his criticism - is loyal to Luther, i.e. to »the most excellent Father in Christ since the days of the Apostles«.

Den norske stat ga i 2004 60 tonn med medisinsk utstyr til Sierra Leone I mars samme år ble det holdt en spontankonsert i Vår Frelsers kirke til inntekt for å få sendt ned utstyret Dette resulterte i Foreningen Haugesund – Rotifunk, hvis mål har vært å gjenreise det nedbrente sykehuset i det krigsherjende landet Lege Martin Thormodsen var den som starter prosjektet med å hjelpe til Etter hvert er det kommet med flere sterke støttespillere, deriblant Helse fona som ble interessert i å bygge opp en helsebro. Kilde: rotifunk.no Sierra Leone ligger på den afrikanske vestkysten, med grenser til Guinea og Liberia Hovedstad: Freetown Innbyggere: 6 440 000 Areal: 71 740 kvardratkilometer Offisielt språk: Engelsk

I de arabiske lande har covid-19, ligesom andre steder i verden, ført til restriktioner af den religiøse praksis, blandt andet i form af periodevis lukkede kirker og moskeer. Ligeledes har religiøse autoriteter med henvisning til religionen deltaget i debatten om covid-19’s betydning og håndtering. På denne baggrund analyseres i denne artikel, hvordan religiøse argumenter bekræfter henholdsvis udfordrer de arabiske staters håndtering af covid-19 i foråret 2020, og hvordan disse afspejler samspillet mellem stat og religion. Mens staterne gør brug af sundhedsvidenskabelig og sekulær argumentation, identificeres tre positioner blandt religiøse autoriteter: de, der støtter op om og med henvisning til religionen legitimerer staternes håndtering af covid-19; de, der finder alle svar i religionen og undgår at tale om politik; og de, der afviser og mistænkeliggør statens linje. Således afspejler debatten om håndtering af covid-19 i de arabiske lande gængse religiøse positioner i spørgsmålet om religionens rolle i samfundet.