Gotowe bibliografie tematyczne / Informationssamfundet

Gotowa bibliografia na temat „Informationssamfundet”

Autor: Grafiati
Data publikacji: 25 lipca 2024

Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych

Wybierz rodzaj źródła:

Spis treści

Zobacz listy aktualnych artykułów, książek, rozpraw, streszczeń i innych źródeł naukowych na temat „Informationssamfundet”.

Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.

Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.

Artykuły w czasopismach na temat "Informationssamfundet"

1

Jensen, Hans Siggaard. "Turing og Marx". K&K - Kultur og Klasse 16, nr 63 (5.12.1988): 38–50. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v16i63.20612.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

Pedersen, Mogens Kuhn. "Digitaliseringens frontløbere i værdiskabelse: Autentiske aktører og digitale agenter". Samfundslederskab i Skandinavien 36, nr 2 (25.04.2021): 87–117. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i2.6239.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Alle brugere af digitale medier bevæger sig i informationssamfundet, hvor der er nye muligheder og spilleregler for værdiskabelse sammenholdt med de kendte fra den analoge verden. Artiklen belyser: Digitale agenter fremkommet igennem det seneste årti er de nye “indbyggere” i informationssamfundet. De har ikke direkte reference til autentiske personer. Hvordan kan vi forstå deres betydning for såvel analog som digital kommunikation og sociale relationer? (Afsnit A) Hvilken form for værdiskabelse er knyttet til de digitale agenter og agens? (Afsnit B) Hvilke værdiskabende muligheder og konsekvenser indebærer digital agens: Eksempler (Afsnit C) Hvilke er de socio-økonomiske udviklingsmuligheder med digital agens? (Afsnit D) Hvilke regulatoriske udfordringer stiller de digitale agens til virksomheder og til samfundet? (Afsnit E) I artiklen behandles disse spørgsmål ud fra samfundsvidenskabelige teorier om digitalisering, værdiskabelse og regulering.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

Poulsen, Jørgen. "Hvad blev der egentlig af bredbåndsnettet - og informationssamfundet?" MedieKultur: Journal of media and communication research 5, nr 12 (2.09.1989): 16. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i12.1028.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
I begyndelsen af 80'erne blev der talt meget om, at vi var på vej ind i in- formationssamfundet og derfor havde brug for et landsdækkende bred- båndsnet. Man forestillede sig, at det skulle overføre data og billeder overalt i landet. Begejstringen var så stor, at regeringen på et forslag fra mediekommisionen faktisk vedtog, at det skulle vi ha'. Man undgik at diskutere, hvad det egentlig skulle bruges til og talte ikke om prisen. Men det var noget med lysledere til alle hjem i Danmark. Som overgangs- løsning skulle der etableres et hybridnet, som en sammenkobling af TV-fællesantenneanlæggene og telefonnettet. Efter nogle års tumulter i den offentlige debat blev hybridnettet vedtaget af folketinget i juni 86. Telefonselskaberne gik igang med at sælge det, loven blev revideret i 87 og nu er der stille om det altsammen. Hvad skete der egentlig med det bredbåndsnet, som det hele skulle ende med? Og hvad blev der af de informationsbehov, de samfundsutopier, og hele den teknologiske udvikling, som startede sagen i 80´ernes begyndelse? Var det et blufnummer iscenesat af smarte embedsmænd, telefonselskaberne og EDB-industrien? - Denne artikel ser på, hvad der faktisk skete og hvilke forestillinger og interessemodsætninger, der prægede beslutningerne. Til slut antydes, hvor telepolitikken har sine ømme tæer idag.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
4

Jensen, Lars Foldager. "Information literacy - en udfordring til borgerne og bibliotekerne i informationssamfundet". Biblioteksarbejde, nr 60 (27.11.2017): 5–24. http://dx.doi.org/10.7146/bibarb.v0i60.100540.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
5

Caviglia, Francesco, i Alex Young Pedersen. "Data literacy som en sammensat kompetence". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 11, nr 19 (8.01.2019): 35. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v11i19.104025.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Data literacy defineres som en sammensat kompetence i spændingsfeltet mellem kompetencer i statistik samt datavisualisering og mere overordnede dispositioner og kompetencer i at undersøge problemer og søge løsninger ved hjælp af data. Data literacy foreslås derfor som et element i digitale dannelse, der flytter grænsen ift. hvad det betyder at være ‘dannet’ i informationssamfundet. Artiklen forsøger at besvare spørgsmålet om hvorvidt idealet om en ‘citizen data scientist’ - eller datakyndig medborger - er en realistik rollemodel, som med fordel kan inddrages i undervisning, eller om data science udelukkende er et domæne for specialister? Med udgangspunkt i eksempler af ressourcer og praksisser, som kræver data literacy, men samtidig understøtter tilegnelse af samme, argumenterer artiklen for at data literacy bedst defineres som en sammensat kompetence, der først og fremmest kan tilskrives et undersøgende praksisfællesskab frem for en enkelte individ. Definitionen kalder derfor på nye samarbejder mellem faglige områder samt arbejdsformer, som kan integrere forskellige kompetencetyper og -niveauer på tværs af fag.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
6

Juncker, Beth. "Rationaler på rejse : Fredelig sameksistens eller forandrende dynamikker?" Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 5, nr 2 (13.03.2016): 67–72. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v5i2.25868.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Afdækningen af de skiftende kulturpolitiske rationaler, der fra midten af det 20. århundrede til i dag har styret kulturpolitikken og de vekslende kulturpolitiske strategier er Dorte Skot-Hansens forskningsmæssige fortjeneste. Hun har modelgjort dem og dermed skabt et kritisk analytisk værktøj med både nordisk og internationalt gennemslagskraft. Hun har igen og igen understreget, at rationalerne er idealtypiske. Det ene afløser ikke det andet. De lever fredeligt ved siden af hinanden. 'Virkeligheden' bruger og blander dem. Her bliver modellerne - hvad enten de har kulturpolitik i byer, arkitektur, biblioteker eller æstetisk oplevelse og erfaring i centrum - også forførende farlige. Spørgsmålet er nemlig, om det er rigtigt. Som en ramme om spørgsmålet og som udgangspunkt for en diskussion af udviklingen af de kulturpolitiske rationaler og deres indbyrdes dynamik inddrager artiklen teorier, der på helt andre forskningsfelter giver bud på, hvad der sker i overgangene fra et samfund, et videnskabeligt samfund, et informationssamfund, et mediesamfund til det næste. På det grundlag udfordrer den tanken om rationalernes fredelige sameksistens.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
7

Jønsson, Alexandra Brandt Ryborg, Benedikte Møller Kristensen i John Brandt Brodersen. "Informationens ironi: Patienters frie adgang til sundhedsdata". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 19, nr 36 (25.06.2022): 39–57. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v19i36.133049.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Med indførslen af sundhed.dk har borgere i Danmark fået digital adgang til deres egne helbredsoplysninger såsom test- og screeningsvar, journalnotater osv. Den stigende trans- parens i sundhedsvæsenet påstås at fremme medinddragelse og mulighed for at engagere sig i eget helbred. I denne artikel fokuserer vi derfor på, hvad der sker i praksis, når forskellige mennesker tilgår deres helbredsoplysninger på sundhed.dk. Sammensat af to etnografiske studier og et interviewstudie viser vi, hvordan testsvar for deltagerne er svære at forstå, og hvordan abnorme testsvar, selv uden klinisk betydning, skaber bekymring og angst – også længe efter at svaret er givet og en eventuel behandling ovre. Med udgangspunkt i en teoretisk diskussion af hvordan det postmoderne informationssamfund beror på troen på oplysning, argumenterer vi for, at målet om at skabe mere tryghed gennem adgang til egen helbredsjournal, faktisk for nogle i stedet kan skabe utryghed, og ligefrem skade den enkelte, det vi kalder informationens ironi. Ved at bruge dette begreb diskuterer vi, hvordan di- gitale helbredsjournaler som sundhed.dk ikke i sig selv fremmer demokratiske rettigheder som inddragelse og adgang til egne data, men ligefrem kan skade. Vi argumenterer derfor for, at digitale helbredsinitiativer også underlægges en etisk afvejning af gavn og skade.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
8

Bovbjerg, Anne Kirstine. "AT KRYDSE EN GRÆNSE – om kulturbegrebet i grænseland". Psyke & Logos 22, nr 1 (31.07.2001): 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8517.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
I denne artikel diskuteres kulturbegrebet i psykologien i en samfundsmæssig og eksistentiel kontekst. Det vises, at kulturbegrebet har tendens til at forstås, som relateret til traditionsbegrebet i en bestemt faglig forståelse, der tager udgangpunkt i et generelt ønske om, at kunne forstå og forklare fremmedes adfærd, når de kommer til os som f.eks flygtninge og indvandrere. Det diskuteres om traditionssamfund findes i ren form i dag, hvor alle jordens landsbyer og kroge er ramt af informationssamfundets og teknologiens glæder og forbandelser. Der diskuteres om vi her i vor del af verden er gået fra at leve i traditionssamfund til moderne samfund og derefter i et samfund præget af subkulturelle gruppemekanismer og kulturelle værdier. Mange flygtninge kommer med et genuint ønske om hurtigst mulig at blive som os. De forsøger at lære og blive en de af vores ydre kultur, så hurtigt som muligt via klædedragt og andre ydre kulturtegn. Kan man udelukkende forstå dette som tegn på et assimilations eller i bedste fald integrationsønske. Føler flygtninge sig belastet af anderledeshed, hvis dette ikke lykkes, og kan man også tolke deres ønske som ressilience og sund handlekraft? Til sidst diskuteres disse fænomener med udgangspunkt i to franske filosoffers tanker. 1: Jean Paul Sartres tanker om menneskets mulighed for at træde i meningsfuld væren via sit møde med andre og det fremmede, samt hans begreb »at være i ond tro«diskuteres. 2: Filosoffen Gauchets tanker om »alteritè« anvendes videre til en perspektivering af mulighederne ved menneskers møde med det anderledes via mødet med »den anden«.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
9

Rasmussen, Jens. "Menneske-maskine samspillet i informationssamfundet". Psyke & Logos 5, nr 2 (15.03.2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v5i2.135451.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Udviklingen af fejltolerante systemer er påkrævet, idet menneskelige fejl ikke kan undgås. Sådanne systemer kan imidlertid kun konstrueres på baggrund af viden om hvorledes mennesker opfatter deres arbejdssituation og om hvilke informationer de benytter. En model af forskellige menneskelige funktionsniveauer og kognitive strategier fremlægges. Datamaskinestøtte må tage højde for sådanne niveauer og strategier. Til udviklingsarbejdet kræves samarbejde mellem ingeniørvidenskab og humanistisk forskning.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Rozprawy doktorskie na temat "Informationssamfundet"

1

Valtysson, Bjarki. "Access culture : the remixable culture of prosumers and the cultural policy of the European Union /". Roskilde : Department of Communication, Business and Information Technologies, Roskilde University, 2008. http://hdl.handle.net/1800/3999.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Książki na temat "Informationssamfundet"

1

Lindholm, Mikael R. Slip danskerne løs: Danmark efter informationssamfundet. Aschehoug, 1998.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

Statistikeren i informationssamfundet: 20. nordiske statistikermøde, Rebild 1995 = The role of statisticians in today's society : The 20th Conference of Nordic Statisticians, Rebild 1995. København: [s.n.], 1996.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

Informationssamfundets Arkitektur: Verdensbyen udtrykt gennem Tokyos kaos. Kunstakademiets forlag, 1995.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
4

Lebkowsky, Jon, i Mitch Ratcliffe. Extreme Democracy. Lulu.com, 2005.

Znajdź pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Części książek na temat "Informationssamfundet"

1

Rehm, Georg, i Hans Uszkoreit. "Dansk I Det Europæiske Informationssamfund". W The Danish Language in the Digital Age, 9–13. Berlin, Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg, 2012. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-642-30627-3_3.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
Oferujemy zniżki na wszystkie plany premium dla autorów, których prace zostały uwzględnione w tematycznych zestawieniach literatury. Skontaktuj się z nami, aby uzyskać unikalny kod promocyjny!

Do bibliografii