Artykuły w czasopismach: „Hospitaler”

1

GÚSTAFSSON, JÓNAS. "Ti år »uden« psykiatriske hospitaler". Nordisk Psykologi 42, nr 1 (styczeń 1990): 37–58. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1990.10636989.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

2

Hasle, Peter. "Lean og professionel autonomi på hospitaler". Tidsskrift for Arbejdsliv 16, nr 1 (1.03.2014): 67–82. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i1.108955.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Hospitaler står overfor store udfordringer fra voksende krav fra både patienter og samfund samtidig med begrænsede budgetter og stadig flere medicinske muligheder. Hospitalsledelserne anvender lean som en af de væsentligste metoder til at løse disse udfordringer. Lean stammer imidlertid fra industrien, og det er spørgsmålet, hvordan lean bliver tilpasset i til en hospitalssammenhæng, og hvilke konsekvenser lean får for medarbejderne. Dette spørgsmål er undersøgt i forbindelse med introduktion af lean i en kræftafdeling på et universitetshospital. Det viste sig vanskeligere end forventet at implementere lean, og konsekvenserne for henholdsvis laboranter og sygeplejersker viste sig at være meget forskelligartede. Laboranterne oplevede et forbedret arbejdsmiljø, mens det modsatte var tilfældet for sygeplejerskerne. En mulig forklaring er, at lean øgede kontrollen over eget arbejde for laboranterne, som i forvejen havde relativt standardiserede opgaver. Sygeplejerskerne havde derimodet mere komplekst og ikke-standardiseret arbejde, og de oplevede, at lean begrænsede deres autonomi og udfordrede deres professionelle vurdering af plejebehovene for den enkelte patient.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

3

Andersen, Torben, Knud Sinding, Anne Mette Hjalager i Steen Hildebrandt. "Hvor stabile er danske arbejdspladser?" Tidsskrift for Arbejdsliv 2, nr 1 (1.03.2000): 25. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v2i1.108296.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Denne artikel belyser levedygtigheden for arbejdssteder (virksomheder) og mobiliteten af medarbejdere i fire typer af serviceerhverv: hospitaler, banker, vognmænd og restauranter. Hvis man tager udgangspunkt i debatten i begyndelsen af 1990'erne, skulle man tro, at arbejdsstederne gennem 1980'erne var blevet markant mere sårbare, og at medarbejdere sad en hel del løsere i sadlen. Data fra 1980 til 1994 kan dog ikke bekræfte dette.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

4

Pors, Anja Svejgaard. "Hospitalets strategiske patientkommunikation — styring af sundhedsprofessionel praksis?" Tidsskrift for Arbejdsliv 16, nr 1 (1.03.2014): 11–24. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i1.108951.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Gennem de seneste årtier har danske hospitaler-ligesom øvrige velfærdsinstitutioner-bevæget sig ind i markedsforståelser af velfærdsproduktion. Denne udvikling gør, at strategisk kommunikation med særligt fokus på patienterne bliver et uomgængeligt element i ledelse og styring af hospitalsvæsnet. Artiklen udfolder en casebaseret analyse, som viser, hvordan hospitalets strategi om bedre kommunikation til patienterne iværksættes som et ledelses- og styringsværktøj, der griber ind i sundhedsprofessionel praksis og faglighed. Med kommunikation på den organisatoriske dagsorden kommer det sundhedsfaglige vidensmonopol under pres, og det strategiske fokus på kommunikation bliver anledning til faglige kampe om organisatorisk terræn.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

5

Dahl, Hanne Marlene, i Mikkel Arp. "En omsorgskrise i den danske velfærdsstat?" Samfundsøkonomen 2023, nr 4 (27.11.2023): 49–65. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2023i4.141647.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Vi undersøger og afklarer, hvordan vi kan forstå en omsorgskrise – og dens udbredelse – i en dansk kontekst, og hvordan vi skal forstå et paradoks mellem indikatorer på en omsorgskrise og høje, positive brugerevalueringer på hospitaler og i ældreomsorgen. Vi forklarer paradokset indenfor ældreomsorgen og hospitalerne ved en forventningsbias formet af mediernes dækning af skandaler og/eller en generationseffekt, da der er tydelige tegn på en omsorgskrise. Vi konkluderer, at omsorgskrisen vil påvirke velfærdsstatens bæredygtighed på længere sigt og have stærkt kønnede effekter.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

6

Madsen, Marie Henriette. "Mellem kvalitetsstandarder og klinisk praksis — kvalitetskoordinatorer som ledelsesfigurer på danske hospitalsafdelinger". Tidsskrift for Arbejdsliv 16, nr 1 (1.03.2014): 54–66. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i1.108954.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Ledelse i sundhedsvæsenet er område, som har fået stor forskningsmæssig opmærksomhed— herunder problematiseringen af, hvordan ledelse udøves imellem nationalt formulerede styringsinitiativer og sundhedsprofessionernes strategier for at bevare deres autonomi og vidensmonopol. Det har ført til udviklingen af begreber såsom hybridledere og hybride professioner som kategorier, der formår at integrere styringsinitiativernes værktøjer og logikker med henholdsvis faglig ledelse og sundhedsprofessionernes grundkompetencer. I denne artikel er formålet vise, hvordan en ny aktør på danske hospitaler, såkaldte kvalitetskoordinatorer, medvirker til organisationsændringer i mødet mellem styringsinitiativer og lokal klinisk praksis. Konkret viser analysen, hvordan kvalitetsstandarder kan blive et strategisk omdrejningspunkt for at knytte klinisk personale og ledelse sammen på tværs af organisatoriske og professionelle skel.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

7

Kjaergaard, Kristine Mildahl, Camilla Grube Segers i Pernille Würtz Boehm. "Afdækning af medicinske sygeplejekompetencer på tværs af fem hospitaler i Region Sjælland, Danmark – et tværsnitsstudie". Nordisk sygeplejeforskning 14, nr 3 (19.06.2024): 1–15. http://dx.doi.org/10.18261/nsf.14.3.3.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

8

Gøtzsche-Astrup, Oluf, i Troels Gottlieb. "Sygdom og trivsel: betydningen af personaleforandringer og offentlige lederes personlighed for hospitalsansattes sygefravær, jobtilfredshed og ledelsestilfredshed". Politica 53, nr 4 (1.11.2021): 404–28. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v53i4.130515.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Personalereduktion og personaleforøgelse i den offentlige sektor kan være forbundet med usikkerhed og stress hos medarbejdere. Det er vigtigt, at offentlige ledere kender til de mulige konsekvenser af sådanne markante forandringer for deres medarbejdere. Det er også en ressource, hvis lederne har en personlighed, som modvirker potentielt negative konsekvenser. I dette studie undersøger vi, hvordan personalereduktion, personaleforøgelse og lederens personlighed hænger sammen med langtidssygefravær, jobtilfredshed og ledelsestilfredshed blandt 146 afdelingssygeplejersker og deres 3426 ansatte fra Region Hovedstadens hospitaler. Personalereduktion er forbundet med øget langtidssygefravær men ikke jobtilfredshed eller ledelsestilfredshed. Personaleforøgelse har derimod en sammenhæng med både mindre langtidssygefravær og større ledelsestilfredshed. Ledere, der er mere følelsesmæssigt afbalancerede, har medarbejdere med større jobtilfredshed og ledelsestilfredshed.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

9

PANUM., P. L. "Om Undersögelser angående sunde og syge Menneskers Kostrationer, särlig i Hospitaler, Stiftelser og Fängsler i forskellige Lande." Nordiskt Medicinskt Arkiv 16, nr 24 (24.04.2009): 1–18. http://dx.doi.org/10.1111/j.0954-6820.1884.tb00144.x.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

10

J�ger, D., J. Schlenker i R. Stadler. "Problem pr�hospitaler Logistik beim akuten ST-Streckenhebungsinfarkt (STEMI) und akuten Koronarsyndrom oder Nicht-ST-Streckenhebungsinfarkt (AKS/NSTEMI)". Intensivmedizin und Notfallmedizin 41, nr 4 (1.05.2004): 221–26. http://dx.doi.org/10.1007/s00390-004-0489-1.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

11

Wagner, S., S. Schneider, R. Schiele, F. Fischer, H. Dehn, R. Grube, G. Becker, B. Baumgärtel, E. Altmann i J. Senges. "Akuter Myokardinfarkt in Deutschland im Zeitraum zwischen 1996 und 1998: Therapie und hospitaler Verlauf Ergebnisse des Myokardinfarktregisters (MIR) in Deutschland". Zeitschrift für Kardiologie 88, nr 10 (październik 1999): 857–67. http://dx.doi.org/10.1007/s003920050362.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

12

Obling, Anne Roelsgaard. "’Dette er ikke et hospital’: Rum, følelser og professionel ekspertise/funktion i dansk kræftrehabilitering". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 13, nr 24 (2.08.2016): 89. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v13i24.22791.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Artiklen ser på fremvæksten i det danske sundhedsvæsen af specialdesignede organisationer, hvis primære formål er at rehabilitere mennesker med eller efter kræftsygdom. Baseret på etnografisk-inspirerede feltstudier vises, at når professionelle rehabiliteringshjælpere er sat til at arbejde i potentielt mere humane og helende bygninger, i hvilke funktioner og adfærd ikke altid er fastlagt i overensstemmelse med gennemsigtige, formelle kalkuler eller professionelle rationaler, men i stedet er dannet efter nogle moralske antagelser om menneskelige behov og følelser i forsøg på at trække en klar demarkationslinje til den traditionelle behandlingsindustri – her tænkes først og fremmest på offentlige hospitaler og kræftafdelinger – har det en række konsekvenser for de professionelle rehabiliteringshjælpere; for måden, hvorpå disse tilgår deres funktioner samt indgår i relationer med hinanden og borgere, der kommer for at få hjælp. ‘This is not a hospital’: Space, emotion and professional expertise/function in Danish cancer rehabilitation. The article looks into the growth of special designed organizations in the Danish health care sector, whose primary purpose is to rehabilitate people with or after cancer. Based on ethnographic-inspired field studies it is shown, that when professional rehabilitation workers are put to work in potentially more humane and healing buildings, in which functions and behavior are not always determined in accordance with transparent, formal calculus, or pro-fessional rationales, but instead formed after some moral assumptions about human needs and

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

13

Villagrasa Elías, Raúl. "Aproximación a los hospitales a través de los registros de actos comunes de la Archidiócesis de Zaragoza (1400-1411)". Aragón en la Edad Media, nr 25 (10.03.2015): 323. http://dx.doi.org/10.26754/ojs_aem/aem.2014251048.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

El presente artículo pretende estudiar diferentes menciones de los hospitales a principios del siglo XV. La importancia de los hospitales como instituciones asistenciales se ve reflejada en la documentación eclesiástica y más concretamente en los registros de actos comunes del Archivo Diocesano de Zaragoza. Esta fuente histórica nos ha permitido analizar los ámbitos urbano y rural, la idea del hospitalero y la concesión de indulgencias. Se ha hecho hincapié en el papel de los obispos o arzobispos como garantes de estos establecimientos asistenciales.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

14

Labrude, Pierre. "Les pharmacies des établissements hospitaliers de Nancy autres que le Centre hospitalier universitaire". Revue d'histoire de la pharmacie 84, nr 312 (1996): 123–25. http://dx.doi.org/10.3406/pharm.1996.6172.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

15

Tran, N., C. Pecquet i C. Francès. "Dermatite des mains chez le personnel hospitalier : rôle des isothiazolinones des savons hospitaliers". Archives des Maladies Professionnelles et de l'Environnement 75, nr 6 (grudzień 2014): 608–16. http://dx.doi.org/10.1016/j.admp.2014.08.001.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

16

Kubicki, Rafał. "Przyczynki źródłowe do dziejów szpitala św. Elżbiety w Starym Mieście Gdańsku z lat 1429–1454". Studia Historica Gedanensia 11 (2020): 305–23. http://dx.doi.org/10.4467/23916001hg.20.017.13623.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Source input to the history of St. Elisabeth hospital in The Old City of Gdańsk in the years 1429–1454 The subject of this edition are sources regarding the hospital of St. Elisabeth in the Old City of Gdańsk in the years 1429–1454 deposited in archives in Gdańsk and Berlin. They present various aspects of the institution’s operations in the first half of the 15th century. Alongside issues pertaining to the confirmation of its land estate border (no. 1), individual bestowals on its behalf conducted by assorted donors (no. 2, 5, 7, 8, 12) and the management of the hospital’s inventory (no. 4), it also contains documents confirming agreements of lifetime residencies in the hospital (no. 9, 10, 11). We also have here accounts created in reference to the foundation of vicarage in the hospital chapel (no. 3) and the matters of personnel working in the service of the hospital (no. 6). All of them show the complexity of issues the persons connected with the institution handled, most of all in the case of the hospitaler, and alongside him the commander of Gdańsk, who somewhat held a supervising function on behalf of the Teutonic Order. They also confirm the important role of women in terms of nurturing care provided by the hospital, including primarily the head of the female personnel, here referred to as the mother or the mother of the poor. On the other hand, they are also a testimony to the social significance of the institution in the city, presenting the circle of people closely connected to her at the time.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

17

N’timon, B., P. Gbande, M. Dagbe, T. Dossouvi, M. Tchaou, A. Amadou, L. Sonhaye, L. K. Agoda-Koussema i K. V. Adjenou. "Echographie Pédiatrique En Pratique Hospitaliere Au Centre Hospitalier Universitaire (CHU) De Kara Au Togo". European Scientific Journal, ESJ 14, nr 6 (28.02.2018): 443. http://dx.doi.org/10.19044/esj.2018.v14n6p443.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Purpose: To list pediatric ultrasound exams performed at Kara University Hospital Center in Togo and the pathologies observed. Materials and methods: This was a retrospective and descriptive study of the results of pediatric ultrasound examinations performed in the Department of Radiology and Imaging of Kara University Hospital Center. The study ran from January 1, 2013 to December 31, 2016, over a period of 3 years. Results: The frequency of pediatric ultrasounds was 5.1%. The average age of the patients was 2.16 years with extremes of 1 day to 15 years. There was a male predominance with a sex ratio of 1.4. Abdomino-pelvic ultrasound were the most represented, 92%, followed by cervical ultrasound in 2.6% of cases. Abdominal ultrasound indications were dominated by abdominal pain in 33.6% of cases, followed by palpation of abdominal mass in 15.7%. Cervical ultrasounds were motivated in 5 out of 8 cases by the cervical swelling. Abdomino-pelvic ultrasonography was pathological in 70.1% of cases. Hepatic affections were the most common abdominal abnormality in 37.8% of cases followed by splenic disorders. Hepatic lesions were dominated by European Scientific Journal February 2018 edition Vol.14, No.6 ISSN: 1857 – 7881 (Print) e - ISSN 1857- 7431 444 homogeneous hepatomegaly with 63.2% of cases. Cervical ultrasound was pathological in 6 out of 8 cases. The lesions observed were mainly cervical lymphadenopathy (4 cases out of 6). Conclusion: Ultrasound is a very useful tool in the exploration of pediatric diseases. The abdominal ultrasound is the most performed and hepatic pathologies are the most common.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

18

NISSEN, Katrine Dueholm, Charlotte Dahl Christiansen, Louis Harder, Marie Jessen i Julie Mackenhauer. "Første nationale uddannelsesdag i akutmedicin: Resultat af gennemgang af kompetencerne fra introduktionsuddannelsen". Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 2, nr 5 (23.10.2019): 79–88. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v2i5.114706.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Baggrund: I 2018 blev akutmedicin et selvstændigt speciale (1). Målbeskrivelsen er udarbejdet af sundhedsstyrelsen (SST), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) og en række andre specialer. Dernæst er kompetencekortene til de 9 kompetencer udarbejdet af DASEM (2). De uddannelsesansvarlige overlæger har lokalt udarbejdet uddannelsesprogrammer, som definerer hvordan de 9 kompetencer opnås i hver enkelt akutafdeling. Andre specialer har god erfaring med at supplerer med specifikke færdighedskort som fx kan benyttes til at superviser praktiske kliniske procedurer. Formål: Yngre Danske Akutmedicinere (YDAM) afviklede i marts 2019 første nationale uddannelsesdag. Formålet med dagen var at erfaringsudveksle på tværs af hospitaler samt samle input til DASEM med henblik på revision af målbeskrivelsen, kompetencekort samt udarbejdelse af nye færdighedskort. Metode: Der blev afholdt et endags seminar for alle uddannelseslæger og uddannelsesansvarlige overlæger i akutmedicin. Dagen bestod af gruppearbejde, hvor målbeskrivelsen, kompetencekort og uddannelsesprogrammer blev gennemgået kritisk og der blev opstillet forslag til evt. forbedringstiltag. Resultat: Der var 36 deltagere på uddannelsesdagen, heraf 9 overlæger og 27 uddannelseslæger. Der var bred deltagelse på dagen med uddannelseslæger fra alle regioner men ikke alle 21 akutsygehuse. Alle kom med input til forbedring af målbeskrivelse og kompetencekort. Dette blev samlet i et fælles dokument. Der blev opstillet 14 forslag til nye færdighedskort. Konklusion: Uddannelsesdagen klarlagde at der blandt yngre læger og uddannelsesansvarlige overlæger er et ønske om at uddannelsesmaterialet opdateres for at forbedre den akutmedicinske introduktionsuddannelse. For at øge det faglige niveau, ønskede deltagerne bl.a opdatering af kompetencekort samt nye færdighedskort. De akutmedicinske læger som har grundlagt DK-AKUT, er allerede i gang med dette arbejde og man bør i samarbejde med dem opdaterer kompetencekort og færdighedskort efter international standard.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

19

James, Adrian. "Psychiatric aspects of the exchange visit between Bexley Hospital and Centre Hospitalier Specialisé de Ville-Evrard". Psychiatric Bulletin 14, nr 9 (wrzesień 1990): 554–55. http://dx.doi.org/10.1192/pb.14.9.554.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

The Centre Hospitalier Specialise de Ville-Evrard is situated 17 kms from the centre of Paris and serves an area of approximately a quarter of the north-eastern outskirts of the city. I visited as one of a multi-disciplinary party of 20. The visit took place over five days and returned their visit to Bexley Hospital, Kent in South East England, which took place in November 1989. English lessons take place in the hospital as part of the hospital's responsibility for continued education for its employees and they had initiated the visit to England to improve the standard of their English.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

20

Deus, Caroline Alves Fé em, Jaqueline Cristina de Sousa i Janaina de Souza. "PEDAGOGIA HOSPITALAR: ACOMPANHAMENTO PEDAGÓGICO EM CLASSE HOSPITALAR". Revista Ibero-Americana de Humanidades, Ciências e Educação 8, nr 8 (31.08.2022): 1018–28. http://dx.doi.org/10.51891/rease.v8i8.6668.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Este artigo tem por objetivo conceituar a pedagogia hospitalar e as classes hospitalares, bem como compreender como ocorre o acompanhamento pedagógico neste ambiente, com foco principal no tipo de atendimento na unidade Cuiabá/MT. Nesse processo, pretendem-se verificar quais são as maiores dificuldades e desafios encontrados para se trabalhar com essa especificidade educacional. Neste percurso, realizou-se a pesquisa em lócus por meio de abordagem qualitativa interpretativa, embasada nos autores Fonseca (2003) e Fontes (2005) na intenção de responder a seguinte questão: Por que, mesmo com amparo legal há mais de 20 (vinte) anos, em Cuiabá se encontram poucas “classes hospitalares” preparadas para o atendimento pedagógico para as crianças e adolescentes hospitalizados?

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

21

Lima, Alan Freire de, i Arlete Freire de Lima. "Saúde mental: Psicologia Hospitalar e Psicanálise Hospitalar". Revista Sociedade Científica 7, nr 1 (4.03.2024): 1251–69. http://dx.doi.org/10.61411/rsc202432517.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Este trabalho tem como objetivo abordar a importância dos profissionais da saúde mental nos hospitais, tendo como premissa a Psicologia Hospitalar e a Psicanálise Hospitalar e as possibilidades e limitações de atuação destas duas áreas conhecimento, embora com metodologias próprias procuram proporcionar um meio para que os pacientes internados possam ter a sua integridade mental protegida e cuidada. A metodologia aplicada foi a revisão de literatura qualitativa. Chegamos a resultados que revelam que as ciências da psique humana são essenciais desde a anamnese para a identificação do paciente, o histórico pessoal e familiar, as suas experiências de vida prévias, compreender as doenças somáticas que o acometeram no passado e no presente, e os impactos de toda esta tessitura que podem levar ao desenvolvimento desde psicopatologias moderadas, ou até mesmo graves, todavia no ambiente hospitalar. Deve-se salientar que nem sempre a hospitalização indica uma patologia pré-existente, como por exemplo, no caso de gravidez dentre outras questões que levam a pessoa a procurar um tratamento clínico em ambientes hospitalares.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

22

Guessennd, NK, MB Ouattara, ND Ouattara, RK Nevry, V. Gbanon, KB Tiekoura, M. Dosso i BMR Ger. "Étude des bactéries multirésistantes des effluents hospitaliers d’un centre hospitalier et universitaire (CHU) de la ville d’Abidjan (Côte d’Ivoire)." Journal of Applied Biosciences 69 (10.10.2013): 5456. http://dx.doi.org/10.4314/jab.v69i0.95071.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

23

Moretti, Romain, i Soufyane Frimousse. "Développer le pouvoir d’agir des praticiens hospitaliers, pour « bien faire » et impacter : le cas du centre hospitalier Calvi-Balagne". Revue internationale de psychosociologie et de gestion des comportements organisationnels Vol. XXIX, nr 79 (29.12.2023): 55–84. http://dx.doi.org/10.3917/rips1.079.0055.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

La crise sanitaire de la covid 19 qui semblait sonner la fin de l’hôpital public, a conduit à une prise de conscience accélérée, de la part des acteurs hospitaliers et des pouvoirs publics, des maux du secteur de la santé publique. L’essor du Nouveau Management Public caractérisé au sein de l’hôpital public par une hybridation de rôle des professionnels de santé, conduit à une perte de sens au travail chez ces derniers et à un choc entre identités professionnelles au sein de la structure, avec d’un coté la sphère administrative et de l’autre la sphère praticienne. Afin de répondre à ces enjeux, cet article s’intéresse à l’essor du pouvoir d’agir, qui offre au collaborateur des conditions pour tendre vers l’essence de son métier et ainsi contribuer à la construction, ou la reconstruction, du sens au travail pour les professionnels de santé. La méthodologie qualitative mobilisée dans cette étude met en évidence, à travers la réalisation de cartes cognitives et d’entretiens semi directifs, les points de rapprochement entre les visions administratives et praticiennes. Les résultats invitent à dépasser l’idée d’un « médecin-gestionnaire » pour tendre vers une approche systémique et apprenante, permise par l’essor d’un environnement capacitant.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

24

Rodrigues, Amanda Carvalho Alves, Marcella Gabrielle de Oliveira Parreira, Paula Carolina Mendes Santos, Sérgio Ricardo Magalhães, Camilo Aquino Melgaço i Kelly Oliva Jorge. "ODONTOLOGIA HOSPITALAR". Interação - Revista de Ensino, Pesquisa e Extensão 20, nr 1 (12.03.2019): 282–97. http://dx.doi.org/10.33836/interacao.v20i1.179.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

A manutenção da saúde bucal em pacientes de Unidade de Terapia Intensiva (UTI) causa uma diminuição no tempo de internação, redução de indicadores de infecção hospitalar, maior rotatividade dos leitos, além de contribuir com a recuperação da saúde do paciente, evitando o aumentoda proliferaçãode fungos e bactérias anaeróbicas e gram negativas, consequentemente, a redução de doenças infecciosas e sistêmicas principalmente a pneumonia nosocomial. O objetivo desse estudo foi realizar uma revisão deliteratura quanto ao panorama da OdontologiaHospitalar no Brasil, principalmente emrelação à contribuição do cirurgião-dentista na diminuição do tempo de internação do paciente em UTI.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

25

PONTTES DE PAULA, LEYLLE KELL. "PEDAGOGIA HOSPITALAR". Revista Territórios 03, nr 06 (30.06.2021): 225–32. http://dx.doi.org/10.53782/24.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

A Pedagogia Hospitalar apresenta-se como um recurso primordial para o escolar hospitalizado, já que quando uma criança se encontra na qualidade de internada, toda a sua trajetória é, de certa forma interrompida de súbito, o que pode gerar muitas vezes ansiedade, frustração e até mesmo trauma de diversas origens. Infelizmente o número de pedagogos atuando em hospitais é muito pequeno, apesar da eficácia comprovada entre os hospitais que atuam com esses profissionais. Contudo, os voluntários e palhaços profissionais têm uma grande aceitação entre as crianças, levando-lhes alegria e entretenimento. Em geral, a Pedagogia hospitalar visa suprir as necessidades básicas cognitivas e sensitivas das crianças e adolescentes, tanto para manter o equilíbrio emocional, quanto para impedir a defasagem de aprendizagem que se dá ao afastamento escolar em longo prazo, transmitindo ao educando segurança e capacidade de desenvolvimento em todos os âmbitos.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

26

Devers, Gilles. "Droit hospitalier". Droit, Déontologie & Soin 18, nr 3 (wrzesień 2018): 432. http://dx.doi.org/10.1016/j.ddes.2018.07.001.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

27

Devers, Gilles. "Droit Hospitalier". Droit, Déontologie & Soin 19, nr 3 (wrzesień 2019): 387. http://dx.doi.org/10.1016/j.ddes.2019.07.001.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

28

Cachapuz, Daniela Rosa. "Psicologia Hospitalar". Revista da Sociedade Brasileira de Psicologia Hospitalar 9, nr 2 (5.07.2006): 43–66. http://dx.doi.org/10.57167/rev-sbph.9.51.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

O presente artigo busca caracterizar a ação dos profissionais em psicologia nas equipes interdisciplinares responsáveis pelo atendimento hospitalar a crianças e adolescentes nos diferentes hospitais do Grupo Hospitalar Conceição (GHC), situado na cidade de Porto Alegre. Para estabelecer relações entre teoria e prática, aborda-se aspectos teóricos relacionados à interdisciplinaridade, equipes interdisciplinares atuantes na assistência a crianças e adolescentes e à psicologia hospitalar.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

29

Pinto, Fausto Eduardo Menon. "Psicologia Hospitalar". Revista da Sociedade Brasileira de Psicologia Hospitalar 7, nr 2 (5.07.2004): 1–12. http://dx.doi.org/10.57167/rev-sbph.7.7.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Este material tem como proposta discutir algumas idéias provenientes a partir do término de uma experiência em psicologia hospitalar na Região Metropolitana de Campinas, São Paulo. Discute-se neste breve relato de experiência, entre os muitos aspectos, a importância de se produzir um roteiro padronizado de exame psicológico a fim de conhecer o dinâmico funcionamento psicológico do paciente hospitalizado, principalmente a partir de duas dimensões psicológicas básicas: cognição e afetividade.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

30

Silva, Ana Nóbrega da, Cleber Lizardo de Assis, Leila Gracieli da Silva, Marivone Fátima de Assis Rodrigues, Josélia Lúcia Grinivold de Souza, Roseni Romualdo Masieiro i Marcilene Rodrigues Silva. "Psicologia Hospitalar". Revista da Sociedade Brasileira de Psicologia Hospitalar 15, nr 1 (24.01.2012): 41–58. http://dx.doi.org/10.57167/rev-sbph.15.370.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Desde a década de 1970, a Psicologia questiona sua atuação clínica, em nome de uma atuação mais social, que marca o contexto de nascimento da Psicologia Hospitalar no Brasil; Objetiva-se, embasado nos aportes teóricos da Psicologia Hospitalar e da Psicologia Pediátrica e Obstétrica, discutir o real papel da Psicologia no hospital a partir de uma experiência de estágio supervisionado no Norte do Brasil.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

31

Boering, Camilla Volpato. "Psicologia Hospitalar". Revista da Sociedade Brasileira de Psicologia Hospitalar 19, nr 2 (23.07.2016): 81–97. http://dx.doi.org/10.57167/rev-sbph.19.421.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Este artigo tem por objetivo apresentar a avaliação e as intervenções nos comportamentos de um paciente de 9 anos, o qual passava por um período de hospitalização, acometido por Febre Reumática. Com base na abordagem cognitivo-comportamental, fez-se os relatos e registros do paciente e pôde-se descrever as contingências das quais seu comportamento era função. Deste modo, ensinou-se ao paciente maneiras do manejo desta situação. Pode-se dizer que os encontros foram produtivos, densos, trabalhados no aqui-agora, com início, meio e fim cada um, para se adequar à realidade hospitalar. Constata-se que o trabalho teve êxito, pois o paciente realmente passou a se comportar mais adequadamente, e o mesmo pode ser afirmado em relação à sua mãe.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

32

Mazutti, Sandra Regina Gonzaga, i Marcela Mayami Gomes Kitayama. "Psicologia hospitalar". Revista da Sociedade Brasileira de Psicologia Hospitalar 11, nr 2 (21.01.2008): 111–25. http://dx.doi.org/10.57167/rev-sbph.11.226.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Este artigo teve como objetivo apresentar a aplicabilidade da Terapia Cognitiva (TC) em pacientes internados em Hospital Geral. Foi apresentada uma breve fundamentação com princípios básicos da TC, estratégias e técnicas para intervir em situações de crise. Foram feitas considerações sobre as características da TC: curta duração, focada no aqui- agora com objetivo na resolução de problema e flexibilidade de pensamentos e crenças, visando à melhora rápida do humor, maior estabilidade emocional e uso de estratégia de enfrentamento mais adequada. Foram apresentados e discutidos dois casos de pacientes internados em hospital geral, atendidos em TC que poderão ser avaliados quanto aos resultados obtidos na prática hospitalar.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

33

Seguel Palma, Fredy, i Sandra Valenzuela Suazo. "Síndrome de burnout en trabajadores de enfermería de dos hospitales del sur de Chile". Avances en Enfermería 34, nr 1 (26.07.2016): 39. http://dx.doi.org/10.15446/av.enferm.v34n1.41599.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

<p>Objetivo: Describir el Síndrome de burnout en el personal deenfermería de dos hospitales de alta complejidad del sur de Chile, tomando en cuenta gran parte de servicios que lo componen.Metodología: Estudio descriptivo, transversal y comparativo.Se aplicó la escala Maslach Burnout Inventory General Survey más preguntas sociodemográficas a una muestra estratificada aleatoria proporcional por servicio, estamento y hospitalde 336 funcionarios: enfermeras (101 personas) y técnicos/ auxiliares paramédicos (235 personas), que cumplieron conlos criterios de inclusión. Se desarrolló en dos hospitales de altacomplejidad del sur de Chile. El análisis de los resultados se realizó mediante el paquete estadístico SPSS 15.0. La investigación se sometió a la aprobación del comité de ética de los servicios de salud y el consentimiento libre e informado de cada participante.Resultados: La muestra presentó clasificación baja y mediaen las sub-escalas Desgaste emocional y Cinismo, y clasificaciónalta en la sub-escala Eficacia profesional. Destacaron con puntajes promedios más altos los servicios de Medicina Adulto, Diálisis, Pensionado y Esterilización.Conclusión: Es necesario evaluar continuamente la presenciade este síndrome, no sólo en los servicios críticos, sino tambiénen todos aquellos que presentan problemas organizacionales oconflictos laborales.</p>

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

34

Kirk, Jeanette Wassar, i Per Nilsen. "Flowkulturs betydning for sygeplejerskers brug af evidensbaseret viden". Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 1, nr 1 (18.01.2018): 14–15. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v1i1.97105.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

DANSK ABSTRAKTBaggrund: Inden for implementeringsforskningen ses en stigende anerkendelse af relevansen af den organisatoriske kontekst og kulturen, som faktorer der påvirker implementeringen af evidensbaseret viden og herunder en evidensbaseret sygepleje.Formål: Gennem et kulturhistorisk aktivitetsteoretisk perspektiv i (Cultural Historical Activity Theory), var formålet med studiet, at undersøge hvordan organisationskulturen i en akutmodtagelse i Danmark havde indflydelse på sygeplejerskernes prioriteringer med hensyn til brugen af evidensbaseret viden, herunder brugen af screeninger og retningslinjer.Metoder: Studiet blev udført som et etnografisk studie baseret på feltarbejde og semi-strukturerede interviews. Førsteforfatter fulgte de sundhedsprofessionelle igennem en periode på tre måneder i en akutmodtagelse på et af Region Hovedstadens hospitaler. Efterfølgende blev afholdt 14 semi-strukturerede interviews. Unde feltstudiet blev 34 forskellige sundhedsprofessionelle fulgt, repræsenteret ved læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Resultater: På baggrund af en kulturanalyse blev begrebet flow kultur udviklet. En flow kultur forstås som et system af kollektive handlinger, som de sundhedsprofessionelle udfører i akutmodtagelsen. Disse handlinger er prioriterede i forhold til at indfri nogle samfundsmæssige og institutionelle krav og behov om at sikre ledige senge, så der kan opretholdes et konstant flow af patienter igennem afdelingen. De handlinger de sundhedsprofessionelle udfører, skaber et netværk af relationer og forbindelser, som bliver styrende for, hvordan de erfarne sundhedsprofessionelle handler, men også styrende for implementeringen af screeninger og retningslinjer. ENGELSK ABSTRACTBackground: Within the field of implementation science there is an increasing recognition of the relevance of organizational context and culture, i.e. influences beyond the individual level, for successful implementation of evidence-based nursing practices.Aim: Applying the Cultural Historical Activity Theory (CHAT), the aim of this study was to explore how the organizational culture in an emergency department in Denmark influenced the nurses’ priorities with regard to the use of research.Methods: The study was designed as an ethnographic inquiry based on fieldwork and semi-structured interviews. The first author followed nurses, medical secretaries and doctors over three months in the emergency department. Data were collected by means of semi-structured interviews. Results: Based on an activity system analysis, the concept of flow culture emerged. This culture is defined as a cultural–historical activity system, mediated by artefacts, in which the objective of the nursing staff is primarily to free up beds, thus ensuring a flow of patients.Conclusion: A flow culture leads to a strong focus on securing vacant beds which impeded the nurses’ use of research in the everyday clinical practice.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

35

Redaktionen. "Ledelse og velfærdsprofessioner — på vej mod flertydig ledelse på de borgernære velfærdsområder". Tidsskrift for Arbejdsliv 16, nr 1 (1.03.2014): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i1.108957.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

I deres klassiske analyse af den offentlige sektor, The Managerial State, viser John Clarke og Janet Newman hvordan 1980'ernes 'konsumerisme' eller 'brugeren i centrum' var et forsøg på både at udfordre bureaukratisk paternalisme og professionernes selvfedme (Clarke & Newman 1997). Med nye idealer for offentlig ledelse blev den gamle velfærdsstats professionsidealer, der handlede om sikring af borgernes retssikkerhed og høj kvalitet i de offentlige ydelser, nu set som træghed og arrogance fra professionernes side. 'Brugeren' eller 'kunden', viser Clarke og Newman, blev den udefra skabte fiktion, som skulle skabe forstyrrelse og omstillingstvang indefra i den offentlige sektor. Havde man først sagt 'brugeren i centrum', var det ikke så nemt at henholde sig til stive regler, sin faglige ekspertviden eller blot erfaring, hvis en enkelt bruger eller en brugertilfredshedsmåling pegede på problemer. Clarke og Newman viser således, hvordan 'new managerialism'-eller New Public Management-bla. er en udfordring af professionernes monopol på viden, og de viser, hvordan ledelse og profession op gennem 1980'erne og 1990'erne ses som 'enten-eller' eller et 'versus'. I Danmark står kampen bla. om, hvem der kan definere kvalitet. Er det den professionelle, der qua sin faglighed bedst kan vurdere kvalitet, eller er det brugeren, som skal spørges med det mål, at organisationen kan rette sine ydelser efter de skiftende behov? I dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv sætter vi fokus på de aktuelle og modsatrettede tendenser, når det gælder ledelse i den offentlige sektor på de borgernære velfærdsområder. Velfærdsprofessioner dækker i denne sammenhæng over de offentligt ansatte inden for uddannelse, omsorg, sundhed og socialt arbejde. De professioner, som i 1980'erne og 1990'erne blev beskrevet som problematiske, fordi de blev set som omstillings-uparate og ledelsesfjendske. Temanumret beskæftiger sig med de aktuelle brydningsflader mellem ledelse og velfærdsprofessionerne. Nummerets artikler og kronikker kommer rundt om ledelse i en række empiriske felter som hospitaler, uddannelsesinstitutioner og ældreplejen, og med en række teoretiske greb åbner de det empiriske materiale på måder, der udvider vores forståelser af ledelse på de borgernære velfærdsområder. Vi ser tre aktuelle tendenser, når det gælder borgernær ledelse: t velfærdsprofessionelle forventes at udøve strategisk selvledelse t ledelse distribueres ud til de velfærdspro. fessionelle, der får ledelsesopgaver over for kolleger t institutionsledere bliver velfærdsledere med en bred vifte af ledelsesopgaver, der

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

36

Elazhary, Nicolas, Marie-Laure Dolbec, Thierry Boucher, Jean-François Deshaies, Alain Vanasse i René Beaudoin. "Étude des facteurs hospitaliers associés aux départs avant prise en charge médicale à l’urgence d’un centre hospitalier de soins tertiaires". CJEM 18, nr 1 (12.11.2015): 1–9. http://dx.doi.org/10.1017/cem.2015.101.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

RÉSUMÉObjectifL’objectif de cette étude rétrospective était d’identifier les facteurs associés aux décomptes quotidiens de départs avant prise en charge médicale (DAPCM) dans les deux salles d’urgence du Centre hospitalier universitaire de Sherbrooke, Fleurimont (HF) et Hôtel-Dieu (HD).MéthodeDes données cliniques et démographiques anonymisées, ainsi que des données hospitalières, ont été extraites de la banque de données du Centre Informatisé de Recherche Évaluative en Services et Soins de Santé pour la période du 1er avril 2011 au 30 juin 2012. Les variables étant corrélées au nombre de DAPCM par jour par site lors des analyses univariées ont été retenues pour l’analyse de régression linéaire multivariée.RésultatsLes analyses de régression multivariées démontrent que le nombre de DAPCM par jour diminue pour les deux sites lorsque la durée moyenne de séjour des patients non hospitalisés à l’urgence diminue (HF:b=1,17, p<0,001; HD:b=1,41, p<0,001) et lorsqu’un médecin dédié aux patients ambulatoires est présent (HF:b=-4,35, p<0,001; HD:b=-5,48, p<0,001). De plus, des facteurs reliés à l’achalandage des salles d’urgence et la raison primaire de consultation ont également eu un effet sur le nombre de DAPCM par jour.ConclusionDes efforts devraient être faits afin de diminuer la durée moyenne de séjour des patients non hospitalisés à l’urgence et d’assurer la présence d’un médecin dédié aux patients ambulatoires pour diminuer le nombre de DAPCM.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

37

Carvalho, Carmina Montezuma de, i Estela Rodrigues. "OS BENS DO EXTINTO CONVENTO DE S. JOÃO DE DEUS EM LISBOA". ARTis ON, nr 3 (2.10.2016): 95–103. http://dx.doi.org/10.37935/aion.v0i3.64.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

O Convento de S. João de Deus, em Lisboa, foi fundado, em 1629, pela Ordem Hospitaleira de S. João de Deus; ao longo de 200 anos, garantiu a assistência na saúde a religiosos, militares e civis. Com a extinção do Convento, em 1834, grande parte dos seus bens foram incorporados na Fazenda Nacional. Desconhece-se o seu atual paradeiro, à exceção de alguns núcleos que serão analisados neste artigo. A preservação e divulgação da memória histórica sobre a assistência médico-hospitalar dos Irmãos Hospitaleiros está consignada no Museu S. João de Deus – Psiquiatria e História, inaugurado em 2009; a investigação arquivística referente aos inventários dos bens móveis que as autoras têm vindo a efetuar é, por este motivo, fundamental para complemento da divulgação junto do público.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

38

Jiménez Pérez, Carlos J. "Los hospitales enredados". Arbor 170, nr 670 (30.10.2001): 383–94. http://dx.doi.org/10.3989/arbor.2001.i670.933.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

39

Redondo-Gómez, Herman. "Hospitales: ¿habrá futuro?" Revista Colombiana de Obstetricia y Ginecología 62, nr 3 (30.09.2011): 225–26. http://dx.doi.org/10.18597/rcog.207.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

La crisis de los hospitales públicos es un resultado de la crisis del sistema y no su causa. En el modelo de aseguramiento vigente no es claro el futuro para los hospitales públicos en Colombia, debido a que está basado en un modelo de libre mercado de la salud, manejado por empresas privadas con ánimo de lucro (Entidades Promotoras de Salud EPS); además de la competencia desleal existente entre los hospitales y las clínicas que pertenecen a las EPS, y las entidades públicas y privadas que han generado una especie de guerra del centavo ya experimentada en otros renglones de la economía, con resultados desalentadores.A menos que se realicen correctivos de fondo, los hospitales públicos no podrán continuar con la extraordinaria función que han venido cumpliendo hasta el momento. Un ejemplo es la atención que estas instituciones prestan a sectores específicos de la población con patologías que representan una baja rentabilidad económica pero con una muy alta rentabilidad social, cuya oferta siempre ha estado presente y debe continuar siendo suministrada en el futuro.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

40

Allen, D. F. "The Knights Hospitaller". English Historical Review 118, nr 475 (1.02.2003): 142–43. http://dx.doi.org/10.1093/ehr/118.475.142.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

41

Derdour, Samir Noureddine. "L’ordre Public Hospitalier". مجلة الفقه و القانون, nr 10 (sierpień 2013): 178–87. http://dx.doi.org/10.12816/0001007.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

42

Sánchez Agudo, L. "Tabaquismo y hospitales". Archivos de Bronconeumología 25, nr 8 (listopad 1989): 303–5. http://dx.doi.org/10.1016/s0300-2896(15)31673-2.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

43

Sauvan, Frédérique. "Le contentieux hospitalier". Droit, Déontologie & Soin 5, nr 2 (czerwiec 2005): 234–49. http://dx.doi.org/10.1016/s1629-6583(05)82519-1.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

44

Nakken, Karl Otto. "Sommerferie på hospitalet". Tidsskrift for Den norske legeforening 134, nr 23/24 (2014): 2318. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.1264.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

45

Almeida, Vivianne Rollo, Myriam Siqueira da Cunha, Maria Clara Soares Salengue i Renata Knorr Ungaretti Fernandes. "O Psicólogo Hospitalar". Revista da Sociedade Brasileira de Psicologia Hospitalar 23, nr 2 (15.07.2020): 77–87. http://dx.doi.org/10.57167/rev-sbph.23.119.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Este artigo é resultado de uma investigação que objetivou compreender a percepção de pacientes internados na clínica cirúrgica sobre o papel do psicólogo hospitalar. Para isso, utilizou-se o método fenomenológico-hermenêutico de abordagem qualitativa. Foram pesquisados dois pacientes de um hospital do estado do Rio Grande do Sul. O paciente cirúrgico passa por processos psíquicos de transformação durante o período de internação.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

46

Kiefer, Bertrand. "Le paradoxe hospitalier". Revue Médicale Suisse 5, nr 222 (2009): 2128. http://dx.doi.org/10.53738/revmed.2009.5.222.2128.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

47

Santos, Daniele da Silva, i Débora Fittipaldi Gonçalves. "TURISMO MÉDICO-HOSPITALAR". GEOFRONTER 10 (21.05.2024): e8480. http://dx.doi.org/10.61389/geofronter.v10.8480.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

O turismo médico-hospitalar é um segmento em expansão no Brasil oriundo do turismo de saúde, um dos mais antigos existentes, e, trata-se do deslocamento de pessoas em busca de melhores tratamentos e condições de atendimento e acesso à saúde pública e/ou privada. Deste modo, o objetivo geral dessa pesquisa foi analisar se o turismo médico-hospitalar pode ser fomentado em Campo Grande – MS através de um roteiro turístico para os acompanhantes de pacientes do interior do estado e para isso contextualizou-se esse segmento turístico e seus impactos positivos na cidade além de realizar um levantamento de quais atrativos turísticos oferecem atividades abertas ao público levando em consideração curtas distâncias a serem percorridas. Assim, após a análise dos dados obtidos em questionário quantitativo elaborou-se um roteiro turístico gastronômico como oferta aos acompanhantes de pacientes do interior do estado de Mato Grosso do Sul que estão em tratamento na capital como forma de fomentar o turismo médico-hospitalar e que será disponibilizado em locais públicos de atendimento de saúde bem como entregue aos órgãos públicos do turismo, sendo eles a Secretaria Municipal de Cultura e Turismo de Campo Grande (SECTUR) e a Fundação de Turismo de Mato Grosso do Sul (FUNDTUR).

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

48

Chougrani, Saada, Salah Ouhadj i Fouzia Agag. "Évaluation du système d'information hospitalier de l'Établissement hospitalier universitaire d'Oran". Santé Publique 25, nr 5 (2013): 617. http://dx.doi.org/10.3917/spub.135.0617.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

49

Meier-Hellman, A., i G. Burgard. "Neue Therapieans�tze bei der pr�hospitalen und hospitalen Schockbehandlung". Der Internist 45, nr 3 (1.03.2004): 305–14. http://dx.doi.org/10.1007/s00108-003-1141-z.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

50

Semplicini, Andrea, Vincenzo Vindigni, Giorgio Giatsidis i Angelo Chiarelli. "Padova Hospitale Onlus". Annals of Plastic Surgery 71, nr 1 (lipiec 2013): 6–9. http://dx.doi.org/10.1097/sap.0b013e318244efd2.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Artykuły w czasopismach na temat „Hospitaler”

Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych