Gotowa bibliografia na temat „Forførelse”

Nutidige psykoanalytiske teorier har på forskellig måde set det som en opgave at supplere den klassiske driftsteori med en teori om objektet. I nærværende artikel diskuteres henholdsvis Peter Fonagys tilknytningsteori og Jean Laplanches forførelsesteori, og der argumenteres for, at den første viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets bevidsthed, medens den anden viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets ubevidste.

Anmeldelse af: Johnny Kondrup: Bjergtaget. Illusion og forførelse fra Søren Kierkegaard til Karen Blixen. Forlaget Wunderbuch 2009, 303 sider.

<p>Et samfunds &aelig;gteskabsideal aff&oslash;der nogle mere eller mindre uskrevne regler for,&nbsp;hvad der er tilladt og - m&aring;ske is&aelig;r - hvad der ikke er tilladt med hensyn til udenoms&aelig;gteskabelige&nbsp;forhold. Det var ogs&aring; tilf&aelig;ldet i 1800-tallets bondesamfund,&nbsp;hvor det at indlede et seksuelt forhold til en anden person end den, man var forlovet&nbsp;eller gift med, ikke alene kunne v&aelig;re en trussel for de enkelte par, men for&nbsp;hele landsbyf&aelig;llesskabet. Seksuelle emner er ofte tabubelagte. I denne artikel vil&nbsp;jeg vise, hvordan bondesamfundets seksualmoral blev kommunikeret igennem&nbsp;s&aring;vel omgangsformer, ritualer og traditioner som igennem sagn om bjergfolk og&nbsp;ellefolk.</p><p>&nbsp;</p><p>Tales of seduction and sexual moralityin 19th-century rural society.</p><p>The marital ideal of a society generates certain more or less unwritten rules forwhat is permissible and - perhaps especially - impermissible in terms of extramaritalrelations. This was also the case in the rural society of the 19th century,where engaging in a sexual relationship with someone other than the person to whom you were married or betrothed could be a threat not only to the individual couple but to the whole village community. Although the village community in 18th-century rural society underwent a number of changes in the course of the century, it was apparently still important to strengthen the authority of the community or at any rate to give the appearance that it existed. The community in the rural village meant not just something communal in general, but a particular way of performing certain communal actions, including - and perhaps especially - certain social conventions. More fundamentally,'community' therefore refers to the farmer-dominated village's culturally protected norm for what was right and wrong.Besides the norms that were communicated through the unwritten socialconventions,&nbsp;one could also express what was right and wrong through the stories that were told. In the tales it was also possible to engage with sexual themes.The tales that are most relevant in this study are legends of mountain spirits andelves, where human beings engage in some kind of interaction with the supernatural beings. There are a good 300 of these legends. Looking at the consequences such relations could have for the protagonists of the legends enables us to gain insight into how extramarital relations were regarded in rural society. In 19th-century rural society the norms of the village for sexual morality were thus communicated both through games and traditions and through the tales thatwere told of mountain spirits and elves. Both forms of expression involved acommon set of principles for the members of the village community, and laiddown guidelines for the way one was to handle relations with other people ineveryday life.</p>

“Nogen burde gøre noget!” Men hvorfor gør ingen egentligt det? En politisk motiveret psykologi bør være i stand til at forklare os, hvordan folk begynder at gøre oprør imod systemer, som de ikke finder tilfredsstillende, men også hvorfor de nogle gange ikke gør dette. I denne artikel vil jeg bruge begrebet om begær som en teoretisk prisme for at søge at forstå dette problem ved at stille spørgsmålet: hvordan får man folk til at ville oprøret? Dette udfoldes med eksemplet om psykologistuderende på Københavns Universitet, hvor jeg selv er uddannet fra, som bruges til at understøtte den teoretiske og begrebsmæssige udvikling. Artiklen begynder med en indledende syntetisering af en begrebslig struktur, som skal tjene det formål at kunne forklare teoretisk, hvad det vil sige at begære noget, som indebærer et oprør – altså at ville det. Med udgangspunkt i Bernard Stieglers filosofi og Hartmut Rosas sociologi søges herefter at beskrive, hvordan begæret kan knægtes eller på anden måde omdirigeres, hvilket i en teoretisk for- stand kan gøre begæreret om oprøret umuligt. Det vil blive søgt demonstreret, at det er muligt at bekæmpe det system, der knægter begærsstrukturerne, igennem ideologikritikken som interpellation (Nissen, 2012). I artiklen bliver disse teorier videreudviklet ved at inddrage begrebet om performance (Butler, 1988), som reatikuleres til en forførende praksis (Laplanche, 2011). Opsummerende argumenterer jeg i denne artikel for, at reartikulationen som gensidigt interpellerende praksis af forførelse kan muliggøre begæret af det, der indebærer oprøret, og der argumenteres ydermere for at sådanne et begær er nødvendigt for at et oprør kan finde sted. Der gives et bud på, hvordan sådan en reartikulation kan se ud vedrørende eksemplet med de psykologistuderende. Slut- teligt reflekteres der kort over, hvad der sker “dagen efter oprøret”.

Social kapital er i de senere år blevet italesat som en positiv egenskab ved arbejdspladser. Der synes at være en velbegrundet sandsynlighed for, at arbejdspladser med høj social kapital kan forene produktivitet, kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Det har ført til en stærkt øget opmærksomhed på den sociale kapital. Men hvad er social kapital egentlig? Artiklen viser hvordan social kapital til en vis grad er en 'sort boks', og at der delvist sker en 'projektificering' af begrebet, som både kan styrke og reducere social kapital. Artiklen peger på, at der er behov for at have øget fokus på oversættelsesprocessen af social kapital.