Zaloguj się

Gotowe bibliografie tematyczne / Forførelse / Artykuły w czasopismach

Artykuły w czasopismach na temat „Forførelse”

Kliknij ten link, aby zobaczyć inne rodzaje publikacji na ten temat: Forførelse.

Autor: Grafiati

Data publikacji: 26 lipca 2024

Data aktualizacji: 26 lipca 2024

Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych

Wybierz rodzaj źródła:

Sprawdź 29 najlepszych artykułów w czasopismach naukowych na temat „Forførelse”.

Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.

Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.

Przeglądaj artykuły w czasopismach z różnych dziedzin i twórz odpowiednie bibliografie.

1

Holm Pedersen, Signe, Katrine Zeuthen i Judy Gammelgaard. "TILKNYTNING OG FORFØRELSE". Psyke & Logos 27, nr 2 (31.12.2006): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8327.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Nutidige psykoanalytiske teorier har på forskellig måde set det som en opgave at supplere den klassiske driftsteori med en teori om objektet. I nærværende artikel diskuteres henholdsvis Peter Fonagys tilknytningsteori og Jean Laplanches forførelsesteori, og der argumenteres for, at den første viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets bevidsthed, medens den anden viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets ubevidste.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

2

Tønnesson, Johan L. "Stedsans og forførelse". Rhetorica Scandinavica 27, nr 85 (9.03.2023): v—x. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v27i85.140.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

3

Nickelsen, Niels Christian. "Interventionsforskning og forførelse på en barselsgang". Tidsskrift for Arbejdsliv 11, nr 4 (1.12.2009): 052–68. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i4.108852.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

4

Therkelsen, Michael Juul. "Forførelse, bedrag og erkendelse hos Søren Kierkegaard". K&K - Kultur og Klasse 25, nr 83 (17.03.1997): 69–92. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v25i83.21385.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

5

Kyndrup, Morten. "Litteraturen eller eksistensen?" Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 35, nr 84 (31.12.2020): 135–38. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v35i84.124945.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Anmeldelse af: Johnny Kondrup: Bjergtaget. Illusion og forførelse fra Søren Kierkegaard til Karen Blixen. Forlaget Wunderbuch 2009, 303 sider.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

6

Kofod, Else Marie. "Fortællinger om forførelse og seksualmoral i 1800-tallets bondesamfund". Kulturstudier 1, nr 2 (20.12.2010): 64. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v1i2.3900.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

<p>Et samfunds ægteskabsideal afføder nogle mere eller mindre uskrevne regler for, hvad der er tilladt og - måske især - hvad der ikke er tilladt med hensyn til udenomsægteskabelige forhold. Det var også tilfældet i 1800-tallets bondesamfund, hvor det at indlede et seksuelt forhold til en anden person end den, man var forlovet eller gift med, ikke alene kunne være en trussel for de enkelte par, men for hele landsbyfællesskabet. Seksuelle emner er ofte tabubelagte. I denne artikel vil jeg vise, hvordan bondesamfundets seksualmoral blev kommunikeret igennem såvel omgangsformer, ritualer og traditioner som igennem sagn om bjergfolk og ellefolk.</p><p> </p><p>Tales of seduction and sexual moralityin 19th-century rural society.</p><p>The marital ideal of a society generates certain more or less unwritten rules forwhat is permissible and - perhaps especially - impermissible in terms of extramaritalrelations. This was also the case in the rural society of the 19th century,where engaging in a sexual relationship with someone other than the person to whom you were married or betrothed could be a threat not only to the individual couple but to the whole village community. Although the village community in 18th-century rural society underwent a number of changes in the course of the century, it was apparently still important to strengthen the authority of the community or at any rate to give the appearance that it existed. The community in the rural village meant not just something communal in general, but a particular way of performing certain communal actions, including - and perhaps especially - certain social conventions. More fundamentally,'community' therefore refers to the farmer-dominated village's culturally protected norm for what was right and wrong.Besides the norms that were communicated through the unwritten socialconventions, one could also express what was right and wrong through the stories that were told. In the tales it was also possible to engage with sexual themes.The tales that are most relevant in this study are legends of mountain spirits andelves, where human beings engage in some kind of interaction with the supernatural beings. There are a good 300 of these legends. Looking at the consequences such relations could have for the protagonists of the legends enables us to gain insight into how extramarital relations were regarded in rural society. In 19th-century rural society the norms of the village for sexual morality were thus communicated both through games and traditions and through the tales thatwere told of mountain spirits and elves. Both forms of expression involved acommon set of principles for the members of the village community, and laiddown guidelines for the way one was to handle relations with other people ineveryday life.</p>

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

7

Poulsen, Henrik. "Trine Breum: FILM fortælling forførelse. En grundbog om filmdramaturgi og manuskriptskrivning". MedieKultur: Journal of media and communication research 9, nr 21 (1.10.1993): 2. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v9i21.998.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

8

Grage, Joachim. "Johnny Kondrup: Bjergtaget. Illusion og forførelse fra Søren Kierkegaard til Karen Blixen". Edda 107, nr 04 (3.11.2020): 302–4. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1500-1989-2020-04-07.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

9

Tobias-Renstrøm, Sebastian. "De forførte som oprørere". Nordiske Udkast 48, nr 1 (8.01.2020): 23–39. http://dx.doi.org/10.7146/nu.v48i1.141705.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

“Nogen burde gøre noget!” Men hvorfor gør ingen egentligt det? En politisk motiveret psykologi bør være i stand til at forklare os, hvordan folk begynder at gøre oprør imod systemer, som de ikke finder tilfredsstillende, men også hvorfor de nogle gange ikke gør dette. I denne artikel vil jeg bruge begrebet om begær som en teoretisk prisme for at søge at forstå dette problem ved at stille spørgsmålet: hvordan får man folk til at ville oprøret? Dette udfoldes med eksemplet om psykologistuderende på Københavns Universitet, hvor jeg selv er uddannet fra, som bruges til at understøtte den teoretiske og begrebsmæssige udvikling. Artiklen begynder med en indledende syntetisering af en begrebslig struktur, som skal tjene det formål at kunne forklare teoretisk, hvad det vil sige at begære noget, som indebærer et oprør – altså at ville det. Med udgangspunkt i Bernard Stieglers filosofi og Hartmut Rosas sociologi søges herefter at beskrive, hvordan begæret kan knægtes eller på anden måde omdirigeres, hvilket i en teoretisk for- stand kan gøre begæreret om oprøret umuligt. Det vil blive søgt demonstreret, at det er muligt at bekæmpe det system, der knægter begærsstrukturerne, igennem ideologikritikken som interpellation (Nissen, 2012). I artiklen bliver disse teorier videreudviklet ved at inddrage begrebet om performance (Butler, 1988), som reatikuleres til en forførende praksis (Laplanche, 2011). Opsummerende argumenterer jeg i denne artikel for, at reartikulationen som gensidigt interpellerende praksis af forførelse kan muliggøre begæret af det, der indebærer oprøret, og der argumenteres ydermere for at sådanne et begær er nødvendigt for at et oprør kan finde sted. Der gives et bud på, hvordan sådan en reartikulation kan se ud vedrørende eksemplet med de psykologistuderende. Slut- teligt reflekteres der kort over, hvad der sker “dagen efter oprøret”.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

10

Hagedorn-Rasmussen, Peter. "Social kapitals renæssance i en arbejdslivskontekst — jagten på guldkorn og diamanter mellem meningsskabelse og forførelse?" Tidsskrift for Arbejdsliv 16, nr 4 (1.12.2014): 11–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i4.108975.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Social kapital er i de senere år blevet italesat som en positiv egenskab ved arbejdspladser. Der synes at være en velbegrundet sandsynlighed for, at arbejdspladser med høj social kapital kan forene produktivitet, kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Det har ført til en stærkt øget opmærksomhed på den sociale kapital. Men hvad er social kapital egentlig? Artiklen viser hvordan social kapital til en vis grad er en 'sort boks', og at der delvist sker en 'projektificering' af begrebet, som både kan styrke og reducere social kapital. Artiklen peger på, at der er behov for at have øget fokus på oversættelsesprocessen af social kapital.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

11

Brean, Are. "Forførende forskningsfortellinger". Tidsskrift for Den norske legeforening 136, nr 4 (2016): 291. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.16.0151.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

12

Opsahl, Gry, Betty-Ann Solvoll i Vigdis Granum. "Forførende samhandlingsreform". Sykepleien, nr 3 (marzec 2012): 60–63. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2012.0021.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

13

Jørgensen, Liv. "Forførende og forferdelig". Rus & samfunn 2, nr 04 (29.09.2008): 44–45. http://dx.doi.org/10.18261/issn1501-5580-2008-04-22.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

14

Sundby, Per. "Om forførende ordbruk". Tidsskrift for Den norske legeforening 132, nr 14 (2012): 1583. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.0730.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

15

Mouritzen, Poul Erik. "BFI’s forførende egenskaber". Samfundsøkonomen 2019, nr 2 (13.09.2023): 21–30. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2019i2.140595.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Den første registrering efter principperne i den bibliometriske forskningsindikator (BFI) blev foretaget for året 2008, og indikatoren blev brugt første gang ved fordelingen af finanslovsmidler til universiteterne i finansåret 2010. Men der findes stadig tusinder af danske forskere, der aldrig har hørt om BFI, eller som kun kender systemet ganske overfladisk; de findes især på DTU, på de medicinske fakulteter og ved de teknisk-naturvidenskabelige fag. Men der er også mange forskere, som oplever en dagligdag præget af BFI, som f.eks. har flyttet sig fra bogpublikationer til artikler, og som har helt styr på deres BFI-point.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

16

Knudsen, Susanne V. "Femininiteter og forførelser i Suzanne Brøggers forfatterskab". Tidsskrift for kjønnsforskning 38, nr 01 (13.03.2014): 41–58. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1781-2014-01-04.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

17

Mosgaard, Jacob. "Sprogets forførelser – Om diagnoser og andre konklusioner". Fokus på familien 37, nr 04 (14.01.2010): 238–55. http://dx.doi.org/10.18261/issn0807-7487-2009-04-02.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

18

Christensen, Lars Thøger. "Det forførende medie - om autokommunikation i markedsføringen". MedieKultur: Journal of media and communication research 20, nr 37 (5.09.2004): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v20i37.1255.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Artiklen præsenterer forskellige aspekter af markedskommunikation set som autokommunikation – det vil sige kommunikation om og til af- sender selv. Moderne marketing er grundlagt på ideen om, at virksom- heder kun overlever i længden, hvis de er opmærksomme på marke- dets ønsker og behov, og branchen arbejder ud fra en ideel forståelse om responsivitet og dialog med kunder og omverden. Artiklen påpeger imidlertid, at den moderne forbruger – eller modtager – oftest forholder sig blasert eller ligegyldigt til reklamens budskaber, hvorimod både rek- lamebureauerne og deres kunder er højinvolverede i at omsætte bud- skaberne til symbolsk værdiskabelse inden for virksomhedernes egne rammer. I et ledelsesperspektiv betyder det for det første, at visioner og holdninger bliver forlenet med en særlig autoritet og forpligtelse for virksomheden, når disse visioner kommunikeres offentligt gennem et eksternt medie. Intern kommunikation får simpelthen en større gennem- slagskraft, når den sendes ud af huset, og artiklen viser med en række eksempler, hvorledes reklamer kan anspore medarbejderne til korps- ånd og hensigtsmæssig adfærd i ’sandhedens øjeblik’ – mødet med kunden.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

19

Strømsø, Helge. "Forførende entusiasme: 40 års forskning på Dr. Fox-effekten". Uniped 39, nr 02 (6.06.2016): 118–30. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1893-8981-2016-02-03.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

20

Ebbensgaard, Aase Bitsch. "Farlig og forførende fortid eller oplysende og fascinerende historie?" RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 3, nr 1 (31.12.2016): 28–34. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v3i1.26431.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Hvis menneskers historietolkninger er baggrund for deres nutidige handlinger, må man med beklemmelse konstatere, at nogle menneskers historiebagage ser ud til at kunne misbruges til mord, vold og terrorisme.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

21

Dithmer, Monna. "Hallo, er der noget til stede?" Peripeti 6, nr 11 (2.12.2021): 79–86. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v6i11.107688.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Da den tyske gruppe Rimini Protokoll præsenterede deres telefonteater Call Cutta in a Boxi København sidste år i september, var den umiddelbare reaktion i medier og teateroffentlighed: Tænk at en telefonsamtale nu også kan være teater! På helt enkel vis sørger Rimini Protokoll for med et så forførende banalt greb som entelefonsamtale, og i kraft af en konsekvent reduktionsteknik der kondenserer det store i detsmå, at man får meget mere end et andet menneske i røret. Dermed følger den internationalearbejdsdeling, ny kommunikations- og samværsformer i det virtuelle rum, teatertricks oginterkontinental hjertetransplantation. En mikro-aktion med global spændvidde

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

22

Risgård Tranholm, Mette. "Djævelsk bid savnes i en ellers velspillet, forførende og underholdende Mefisto". Peripeti 12, nr 22 (1.01.2015): 136–39. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v12i22.109445.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

23

Juncker, Beth. "Rationaler på rejse : Fredelig sameksistens eller forandrende dynamikker?" Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 5, nr 2 (13.03.2016): 67–72. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v5i2.25868.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Afdækningen af de skiftende kulturpolitiske rationaler, der fra midten af det 20. århundrede til i dag har styret kulturpolitikken og de vekslende kulturpolitiske strategier er Dorte Skot-Hansens forskningsmæssige fortjeneste. Hun har modelgjort dem og dermed skabt et kritisk analytisk værktøj med både nordisk og internationalt gennemslagskraft. Hun har igen og igen understreget, at rationalerne er idealtypiske. Det ene afløser ikke det andet. De lever fredeligt ved siden af hinanden. 'Virkeligheden' bruger og blander dem. Her bliver modellerne - hvad enten de har kulturpolitik i byer, arkitektur, biblioteker eller æstetisk oplevelse og erfaring i centrum - også forførende farlige. Spørgsmålet er nemlig, om det er rigtigt. Som en ramme om spørgsmålet og som udgangspunkt for en diskussion af udviklingen af de kulturpolitiske rationaler og deres indbyrdes dynamik inddrager artiklen teorier, der på helt andre forskningsfelter giver bud på, hvad der sker i overgangene fra et samfund, et videnskabeligt samfund, et informationssamfund, et mediesamfund til det næste. På det grundlag udfordrer den tanken om rationalernes fredelige sameksistens.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

24

Horn Larsen, Christopher, i Frej Sørensen. "Massens eksistentielle fordring". Psyke & Logos 43, nr 1 (15.08.2022): 176–90. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v43i1.133892.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Denne artikel undersøger masseteori og massedynamikker i eteksistentielt psykologisk perspektiv. Gennem eksistentiel læsningaf paradigmet om massepsykologi søger artiklen at afdækkenye perspektiver på nutidige eksistentielle udfordringer.Det angives, at massen har en påvirkning på individet, og artiklensøger at forstå individets muligheder for at vælge autentiski massen læst gennem et eksistentielt psykologisk perspektiv.Artiklen peger på, at der må være et mellemværende eksistentialei mødet med massen, der påvirker individet i retningaf enten autenticitet eller selvbedrag. Samtidig åbner dettemellemværende eksistentiale op for potentialet om et eksistentieltrobust valg. Artiklen udlægger kompromitterende forandringerfor individets subjektivitet samt giver et indblik i dendybere forståelse af massens iboende udvikling, energi og bevægelseeller kort sagt massens dynamikker. Slutteligt anskuesindividets placering og muligheder som værende en del af massen,og det konkluderes, at der i massen er en mulighed for atrealisere de bevægelser, den enkelte kan have svært ved at opnåpå egen hånd. Men massen besidder samtidig også en risikofor, at den enkelte forføres til selvbedrag.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

25

Redaktionen. "Indledning". Tidsskrift for Arbejdsliv 5, nr 3 (1.09.2003): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i3.108404.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Dette nummer handler om det moderne arbejdslivs belastninger. De seneste år har en række analyser og rapporter peget på problemer i det psykiske arbejdsmiljø med udbrændthed og stress til følge. De tegner billedet af et moderne arbejde, som kræver ansvarlighed, fleksibilitet, selvstændighed og engagement. Ja, det ikke blot kræver, det tilbyder, udfordrer og lokker. arbejdet er forførende og kalder på personligheden. Men som det hedder i en undersøgelse af FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø: 'Det slider på sjælen'. Ved siden af de konkrete undersøgelser har flere generelle diagnoser på det fleksible arbejdsliv vundet stor genklang også i Danmark. Det er blandt andet Richard Sennetts bog 'The corrosion of character' og Arlie Hochschilds 'The time bind', som begge beskriver, hvordan arbejdslivet invaderer andre livsområder og undergraver personligheden. Vi ønsker med dette nummer at se nærmere på, om det moderne arbejde, det såkaldt 'fleksible arbejde' adskiller sig fra det traditionelle arbejde-ikke blot ved dets større frihedsgrader, åbenhed og alsidighed, men også ved dets belastninger. Det traditionelle arbejde var styret i detaljer fra oven via en hierarkisk og bureaukratisk organisation. Taylorismen betragtede medarbejderne som anonyme arbejdsmaskiner og drev rovdrift på dem ved en stærkt ensidig udnyttelse af deres arbejdsevner. Mennesket var et upersonligt led i en rationel produktionsmaskine. Det var rationelt, men 'et rationelt vanvid' ifølge Bernard Dorays' (1988) analyse af taylorismen og fordismen. Det fremmedbestemte arbejde gav kun få muligheder for autonomi, personlig indlevelse eller oplevelse af mening. Produktionen købte menneskers arbejdskraft, ikke deres person. I det traditionelle arbejde var subjektiviteten uønsket, det var et forstyrrende element, der skulle fjernes gennem detaljerede forskrifter for arbejdets udførelse. Hvad arbejderen mente og tænkte og følte, var i princippet ligegyldigt, hvis hun bare kom til tiden og gjorde, som der blev sagt. Sådan som det stadig kan gælde visse steder i dag på danske slagterier og andre samlebåndsfabrikker. Den tilsyneladende fremmedgørelse og instrumentalisering af arbejdet viste imidlertid kun en side af historien. For det første fordi produktionen aldrig i praksis kunne køre efter den 'videnskabelige ledelses' rationelle principper. Der var altid brug for menneskelig indgriben og omtanke, også fra manden på gulvet. For det andet fordi medarbejderne selv i det underordnede og rutineprægede arbejde søger mening, udfoldelse og bekræftelse. De forsøger at identificere sig med arbejdets indhold og at opleve arbejdet meningsfuldt-ofte på trods af dårlige vilkår. Og endelig fik den rationelt organiserede industriproduktion sit eget modstykke i den organiserede arbejderbevægelse. Den sikrede den sociale integration af arbejderne både i et stærkt socialt fællesskab på arbejdspladsen og i velfærdsstaten. Den kollektive organisering og det organiserede arbejdsmarked bidrog til at afbøde en del af det traditionelle arbejdes belastninger-både meningsløsheden og nedslidningen. Faktisk er det sådan, at industrisamfundet i dag er kommet til at fremstå som den meningsfulde, trygge og stabile orden over-for det moderne, fleksible arbejdssamfunds opløsende kræfter. Det gælder for eksempel i den nævnte bog af Richard Sennetts, som

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

26

Møller, Verner. "Forførelse eller voldtægt - til kritik af "den ekspressive idræt"". Forum for Idræt 10 (18.08.1994). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v10i0.31819.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

27

Møhl, Perle. "Forførelsens element. Når vi ser etnografiske film". Tidsskriftet Antropologi, nr 27 (2.06.1993). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i27.117928.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Nar en rulle celloluid med kemiske monstre og et magnetisk band med polariserede atomer sattes i en filmprojektor, sa fremstar der pa larredet og i rummet et spil af former, farver, kontraster og lyde, som barer en vis lighed med den fysiske verden. Disse sensoriske indtryk registreres af vores ojne og orer, og stimulerer nerveimpulser til hjernen. Impulserne ordnes til monstre, som behaftes med mening ved at de sammenholdes med kulturelt bestemte meningskoder, som vi hver isar rader over og genkender i de nye informationer. Sadan kunne man kort resumere perceptionsprocessen hos en biografganger. Hvis man havder, at i vores dagligdags perception af den fysiske verden, er det, vi ser, ikke er verden selv, men et kulturelt kodificeret billede af den, sa er der egentlig ikke nogen stor perceptiv forskel pa at se den fysiske verden og dens filmiske reprasentation. Nar man sa tilfojer, at det, antropologer gor, nar de indvinder viden, netop er at opleve, at se og lytte til den fysiske verden omkring dem - i overensstemmelse med en positivistisk ide om, at hvis man ser/horer noget, sa eksisterer det - sa forstar man, at de kan have en noget ambivalent holdning til filmmediet. Pa den ene side forekommer film lige sa lydligt og visuelt virkelige som den fysiske verden de reprasenterer, og pa den anden side er de kun reprasentationer af den.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

28

Sæverot, Herner. "Den syngende fiolin". BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 28, nr 1 (4.11.2021). http://dx.doi.org/10.5324/barn.v28i1.4251.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

I denne artikkelen forsøker jeg å besvare følgende spørsmål: Hvordan kan Vladimir Vladimirovich Nabokovs (1899–1977) romantekst Lolita (1955) lære oss noe om barn, uten å henfalle til belærende moralisme? Argumentet tilsier at denne høyst omdiskuterte romanen ikke kommuniserer på moralistisk vis, men på en indirekte og forførerisk måte som – paradoksalt nok – kan henlede oppmerksomheten på at jentebarnet Lolita har noe dypt hemmelighetsfullt over seg. Leseren av romanteksten kan med andre ord, og dette er et av hovedargumentene i artikkelen, forføres til en slags innsikt hvori barnet kan tilkjennes subjektstatus og frihet. Det betyr i all korthet at barnet trer frem som et unikt og særegent individ.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

29

Kristensen, Dorthe Brogård, i Charlotte Bredahl Jacobsen. "Mad, kontrol og subjektivitet". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 8, nr 14 (5.08.2011). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v8i14.5417.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

I bogen Liquid Life gør Zimunt Bauman den interessante observation at selv om bestseller listen i USA ændrer sig hver uge, er der altid to typer af bøger, som ufravigeligt findes på listen: kogebøger, som tilbyder lækre og forførende retter og diæt manualer, som tilbyder forskellige regimer til at opnå slanke og nydelige kroppe (2005: 89). Man skal ikke åbne mange aviser og blade i dagens Danmark førend man er klar over at mad også er et allestedsnærværende tema i den offentlige diskurs herhjemme og at mad både knytter an til en forestilling om kulinarisk nydelse som en rundbestanddel i et lykkeligt liv, og som et middel til at opnå en sund krop. I mediebilledet er kokke som Camilla Plum, Claus Meyer og Jamie Oliver vor tids stjerner, der inspirerer til at afprøve nye og inspirerende opskrifter, og hvis man bekymrer sig om, hvordan man skal kombinere de kulinariske udfoldelser med en sund krop, kan man lade sig inspirere af livsstilsprogrammer som Praxis og Livet er Fedt. Også i den offentlige forebyggelsesstrategi finder vi en allestedsnærværende diskurs om mad. For sundhedens skyld opfordres danskerne til at spise seks stykker frugt og grønt om dagen, spise fisk to gange om ugen og nøjes med 5 genstande om dagen og ½ liter saftevand om ugen. Mad-indtag skal måles, vejes og kontrolleres – af hensyn til folkesundheden. Budskaberne der kobler mad til nydelse og mad til selvkontrol er overalt. I kampagner og reklamer, i tv-programmer, aviser og ugeblade.Spørgsmålet for denne artikel er hvordan forbrugere navigerer mellem disse to så tilsyneladende kontrasterende tilgange til mad og spisning. Baggrunden er en etnografisk Baggrunden er en etnografisk undersøgelse blandt danske forbrugere om deres forbrug af fødevarer og opfattelser af sundhed. Vi var stærkt forundrede over ovenfor beskrevne dobbelttydighed i den offentlige diskurs om mad og sundhed, og lige så stærkt inspirerede af tidligere forskere, herunder særligt Gregory Bateson og Niklas Rose. Vi forventede på den baggrund at møde mennesker som var ofre for urimelige krav om selvkontrol, og som kæmpede en kamp for at navigere inden for to modsatrettede diskurser om kost. Vores forforståelse blev imidlertid gjort til skamme. For det vi primært så, var ikke mennesker som kæmpede urimelige kampe. I stedet så vi mennesker som skabte sig selv i samfundets spejl på befriende og uventede måder. Og derfor er denne artikel blevet det den er: en granskning af de forskelligartede måder 34 danskere forbinder mad, selvkontrol og subjektivitet anno 2009.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Oferujemy zniżki na wszystkie plany premium dla autorów, których prace zostały uwzględnione w tematycznych zestawieniach literatury. Skontaktuj się z nami, aby uzyskać unikalny kod promocyjny!