Zaloguj się

Gotowe bibliografie tematyczne / Folketingsvalg

Spis treści

Artykuły w czasopismach
Książki

Gotowa bibliografia na temat „Folketingsvalg”

Autor: Grafiati

Data publikacji: 28 lipca 2024

Data aktualizacji: 31 lipca 2024

Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych

Wybierz rodzaj źródła:

Zobacz listy aktualnych artykułów, książek, rozpraw, streszczeń i innych źródeł naukowych na temat „Folketingsvalg”.

Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.

Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.

Artykuły w czasopismach na temat "Folketingsvalg"

1

Kurrild-Klitgaard, Peter, Emily Duminiski i Søren Nikolai Horndrup. "Demokratiets vilkårlighed: En analyse af forekomsten af valgparadokser ved tre folketingsvalg". Økonomi & Politik 96, nr 4 (1.01.2015): 96–112. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i4.141929.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

I et demokratisk system kan vælgerpræferencer aggregeres til en samlet kollektiv præference på et utal af forskellige måder, hvorefter en specifik aggregeringsmetode fordeler det samlede antal mandater mellem partierne. Hvis metoden producerer resultater,som divergerer fra vælgernes underliggende præferencer, opstår der såkaldte valgparadokser. De kendes fra flertalsvalgsystemer (f.eks. amerikanske og britiske valg), men det er generelt overset, at de også kan forekomme under forholdstalsvalg. Ved brug af data fra valgundersøgelserne ifm. folketingsvalgene 2007, 2011 og 2015 analyseres den mulige empiriske forekomst af fire teoretisk udledtevalgparadokser fra social choice-teori. Vi viser, at alle fire valgparadokser forekommer empirisk. Dermed sættes der spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang folketingsvalgs udfald kan udlægges som en afspejling af folkets vilje.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

2

Elmelund-Præstekær, Christian, i Helle Mølgꜳrd Svensson. "Negativ og personfokuseret kampagneretorik. Partiernes kommunikation og mediernes dækning ved folketingsvalg 1994-2011". Politica 45, nr 4 (1.01.2013): 480–501. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v45i4.70009.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

3

Zafrir, Anne. "Ordstyrerbias i valgkampsdebatter". MedieKultur: Journal of media and communication research 24, nr 44 (23.09.2008): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1305.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Public service tv-stationer har en central opgave som formidler imellem forskellige dele af samfundet, og under folketingsvalg indtager de en særlig funktion som offentligt rum for demokratiet. Formålet er at sikre lige udtryksmulighed for alle partier og kandidater til at fremlægge deres politiske forslag for vælgerne, som derudfra kan foretage deres valg. Forudsætningen herfor er, at tv-stationerne er balancerede. Denne artikel viser, hvordan de to store public service tv-stationer, DR og TV 2, alligevel udøver politisk bias ved at lade ordstyrerne i valgkampsdebatter favorisere en kandidat på bekostning af den anden. I artiklen gives der eksempler på, hvordan to statsministerkandidater får tilbudt forskellige talevilkår fra ordstyrerne, og hvordan bias udføres på forskellige niveauer.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

4

Petersen, Klaus Tolstrup. "Krabbe-affæren". Sønderjydske Årbøger 130, nr 1 (1.01.2018): 55–92. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v130i1.123526.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Op til det danske folketingsvalg i 1901 kom Venstres spidskandidat i Kalundborgkredsen, den tidligere formand for Folketinget Christopher Krabbe, ud i et voldsomt politisk stormvejr. Krabbes datter havde som redaktør af den dansksprogede avis i Sønderjylland Dannevirke ført en tyskvenlig linje, som havde lagt hende for had blandt de dansksindede sønderjyder. Da Krabbe i nogle avisartikler tog hende i forsvar, rejste der sig både nord og syd for grænsen en bevægelse, som indædt forsøgte at hindre hans genvalg til Folketinget. Valgkampen i Kalundborg udviklede sig derfor til et nationalt anliggende, som drejede sig om forholdene syd for den dansk-tyske grænse, og om hvorvidt Krabbe skulle stå til regnskab for datterens gerninger eller ej. Dette forløb og eftervirkningerne heraf undersøges i denne artikel.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

5

Van Dalen, Arjen. "Når algoritmer styrer nyhedsstrømmen. YouTube-anbefalinger under folketingsvalget i 2019". Politica 53, nr 2 (3.05.2021): 168–87. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v53i2.130385.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Hvad folk ser og læser i medierne, bestemmes ikke længere kun af journalister, men i stigende grad af algoritmer. Disse algoritmer vælger, sorterer og prioriterer vores information. Automatiserede processer, som fx YouTubes anbefalingsalgoritme, påvirker den måde, vi ser verden på. Et vigtigt demokratisk spørgsmål er derfor, om YouTubes anbefalingsalgoritme eksponerer publikum incidentalt for politisk information, efter at man har set underholdningsindhold, og om algoritmen skaber en filterboble ved primært at anbefale indhold med et lignende politisk perspektiv. Under det danske folketingsvalg i 2019 var anbefalingsalgoritmen mere tilbøjelig til at føre seere væk fra end hen imod nyheder med politisk indhold. Når folk havde set en video, der var uploadet af de politiske partier Venstre eller Stram Kurs, blev de af algoritmen primært anbefalet videoer fra de samme partier, hvilket kan medføre, at de bliver bekræftede i forudindtagne holdninger (bekræftelsesbias). For andre partier var dette mindre tilfældet. Kun i begrænset omfang fører anbefalingsalgoritmen seere fra mainstream til ekstremt højreorienteret indhold.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

6

Andersen, Johannes. "Partiskiftere og politik som oplevelse". MedieKultur: Journal of media and communication research 24, nr 44 (23.09.2008): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1303.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Partiskiftere bliver et mere og mere centralt element i den moderne politiske kultur, og som sådan er de medvirkende til at give de politiske processer dynamik og udfordringer. Derfor står de centralt i alle politiske partiers sigtekorn, når man nærmer sig eksempelvis et folketingsvalg. Det er ikke mindst de unge, der indtager rollen som partiskifter. De orienterer sig i forhold til det politiske især i forbindelse med valgkampe, og de afgør ofte, hvor de skal stemme, i løbet af valgkampens sidste dage. Her er de ikke mindst påvirket af de politiske lederes aktiviteter. Det kan meget vel betyde, at den politiske kom- munikation i stigende udstrækning kommer til at indeholde oplevelsesbaserede elementer på bekostning af mere holdningsprofilerede positioner. Artiklen omhandler således en række centrale vilkår for den type politisk kommunikation, der analyseres i efterfølgende artikler.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

7

Jakobsen, Vibeke, i Tue Vinther-Jørgensen. "Redaktionelt forord". Samfundsøkonomen 2014, nr 4 (1.01.2014): 3–4. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2014i4.140813.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Indvandring og integration af udlændinge har i årtier været et vigtigt tema i dansk politik. Adskillige valgkampe har været domineret af udlændingepolitikken, og udlændingepolitikken har ført kiler ned mellem partierne i de to blokke – og endda ned i de enkelte partier. Sommerens og efterårets politiske udspil og debatten om det øgede antal fl ygtninge viser, at temaet fortsat er sprængfarligt med potentiale for at skabe splittelse og nye fronter i dansk politik. Netop derfor er det vigtigt med et ordentligt videngrundlag, så diskussioner og beslutninger ikke bliver baseret på myter og antagelser. Dette temanummer af Samfundsøkonomen trækker trådene op og præsenterer forskning og fakta inden for en række problemstillinger, som også kan forventes at blive aktuelle i de politiske debatter om indvandring og integration frem mod det kommende folketingsvalg.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

8

Jefsen, Mille Poulsen, i Andreas Bøgh Rønberg. "De danske klimafrontposter – bastioner uden våben?" Økonomi & Politik 94, nr 1 (29.04.2021): 140–54. http://dx.doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126075.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Som følge af et historisk folketingsvalg, der af mange blev kaldt et “klimavalg” (Kallestrup og Eller, 2019), skruede Udenrigsministeriet i november 2019 op for sine klimaambitioner (Udenrigsministeriet, 2019). Ovenpå lanceringen af to forskellige bæredygtigheds- og klimastrategier blev 20 af Danmarks repræsentationer udnævnt som “klimafrontposter”. Ingen af de to strategier har dog haft nævneværdigt fokus på, hvad rollen som klimafrontpost egentlig indebærer (Udenrigsministeriet, 2019; Regeringen, 2020). I denne artikel undersøger vi, hvordan Udenrigsministeriet har arbejdet med lanceringen og implementeringen af klimafrontposterne. Hovedargumentet i denne artikel er, at som følge af en manglende kommunikation fra hjemmetjenesten til de 20 klimafrontposter er der er opstået en uoverensstemmelse mellem hjemmetjenestens tilsigtede mål og klimafrontposternes forståelse af initiativet. Mens hjemmetjenesten på den ene side har set klimafrontpostinitiativet som et led i en vigtig og grundlæggende kulturforandring i Udenrigsministeriet, har frontposterne på den anden side savnet et højere ambitionsniveau.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

9

Hansen, Nana Wesley, i Mikkel Mailand. "OK18 – en forklaring af forløbet og en ny forståelse af magtbalancen". Tidsskrift for Arbejdsliv 21, nr 2 (10.06.2019): 10–27. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i2.114727.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

OK18 var den hidtidig mest dramatiske overenskomstforhandling på det offentlige område i Danmark. I artiklen argumenter vi for det første, at OK18 processen og forligene var et resultat af musketereden og fagbevægelsens succesfulde mobilisering af kernetropper og befolkning, samt af en parlamentarisk situation med en borgerlig regering og et forestående folketingsvalg, hvor et lovindgreb ikke så nemt ud. For det andet argumenterer vi, at et af hovedproblemerne for det offentlige aftalesystem i dansk forskning er blevet begrebsliggjort i form af de statslige arbejdsgiveres såkaldte dobbeltrolle, som skulle give et særligt ulige magtforhold mellem den statslige arbejdsgiver og lønmodtagerne, men at denne forståelse bør nuanceres. Den nyere historie i det offentlige aftalesystem i Danmark – særligt OK13 – bekræfter umiddelbart, at dobbeltrollen kan være et stærkt magtmiddel for arbejdsgiverne. Men OK18 vidner om, at denne forståelse af magtbalancen i det offentlige aftalesystem ikke kan forklare begivenhederne.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

10

Hildebrandt, Steen. "Bæredygtighed er det næste store skridt i velfærdssamfundets udvikling". Samfundslederskab i Skandinavien 36, nr 5 (19.10.2021): 241–57. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i5.6405.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Den lille bog fra 1945, Fremtidens Danmark, var Socialdemokratiets partiprogram til det første folketingsvalg efter Anden verdenskrig, og var i virkeligheden en drejebog for udviklingen af det velfærdssamfund, der blev skabt i Danmark i årene efter verdenskrigen. Det var en enestående samfundstænkning, der her blev udfoldet. Denne tænkning bidrog markant til udviklingen af det samfund, som Danmark er blevet – og er blevet berømt for. Men vi må erkende, at dette velfærdssamfund også er blevet et samfund, der på mange måder er et ikke-bæredygtigt samfund. Bæredygtighed har ikke været en eksplicit bestræbelse i det vækst-, produktions- og produktivitetsparadigme, der har karakteriseret årene efter Anden verdenskrig. Nu er den store udfordring at formulere en drejebog for udviklingen af et bæredygtigt velfærdssamfund. Hvordan ser et bæredygtigt velfærdssamfund, en bæredygtig kommune – og en bæredygtig verden ud? Hvordan ser fremtidens bæredygtige Danmark ud? Vi ved det ikke, men verdensmålene kan hjælpe os med at finde svarene på disse spørgsmål. Verdensmålene er en terminologi og en ramme for beskrivelsen og realiseringen af et nyt bæredygtigt samfund.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Więcej źródeł

Książki na temat "Folketingsvalg"

1

Jørgen, Elklit, i Tonsgaard Ole, red. To folketingsvalg: Vælgerholdninger og vælgeradfærd i 1987 og 1988. Århus [Denmark]: Politica, 1989.

Znajdź pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

2

Andersen, Johannes. Genveje til et kryds: Vælgeres perspektiver på et folketingsvalg. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2013.

Znajdź pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

3

Jeppesen, Michael. Før ørerne falder af: Sandheden om valgkampen 2005. Wyd. 2. Kbh: Ekstra Bladet, 2005.

Znajdź pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

4

Stubager, Rune. Krisevalg: Økonomien og folketingsvalget 2011. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013.

Znajdź pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

5

Indenrigsministeriet, Denmark, red. Folketingsvalget den 21. september 1994: Uddrag. [Copenhagen]: Indenrigsministeriet, 1994.

Znajdź pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

6

Pade, Anne Birte. Folketingsvalget den 21. september 1994: Danmark, Færøerne, Grønland. København: Indenrigsministeriet, 1996.

Znajdź pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

7

Pade, Anne Birte. Folketingsvalget den 12. december 1990: Danmark, Færøerne, Grønland. København: Indenrigsministeriet, 1996.

Znajdź pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Oferujemy zniżki na wszystkie plany premium dla autorów, których prace zostały uwzględnione w tematycznych zestawieniach literatury. Skontaktuj się z nami, aby uzyskać unikalny kod promocyjny!