Gotowe bibliografie tematyczne / Europæiske Union / Artykuły w czasopismach

Artykuły w czasopismach na temat „Europæiske Union”

Kliknij ten link, aby zobaczyć inne rodzaje publikacji na ten temat: Europæiske Union.
Autor: Grafiati
Data publikacji: 25 lipca 2024
Data aktualizacji: 26 lipca 2024

Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych

Wybierz rodzaj źródła:

Sprawdź 18 najlepszych artykułów w czasopismach naukowych na temat „Europæiske Union”.

Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.

Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.

Przeglądaj artykuły w czasopismach z różnych dziedzin i twórz odpowiednie bibliografie.

1

Kundnani, Hans. "Den Europæiske union under forandring". Udenrigs, nr 1 (1.05.2014): 19–24. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.118488.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Valget til Europa-Parlamentet står for døren. Her med en tale afholdt af Hans Kundnani som er research director ved European Council. Talen blev afholdt 31. marts 2014 på en EU-koference i København.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
2

Østergaard, Uffe. "Højredrejning i den Europæiske Union". Udenrigs, nr 1 (1.05.2014): 37–44. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.118491.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
3

Wilken, Lisanne. "Sproglige minoriteter og kulturpolitik i Den Europæiske Union". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 10, nr 31 (1.11.2004): 38–42. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v10i31.117240.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
4

Elholm, Thomas. "Den europæiske unions harmonisering af strafferetten". Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 89, nr 2 (15.06.2002): 77–105. http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v89i2.137508.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
New information technology and the increasing transnational mobility of persons and goods have lead to changes in patterns of both crime and criminality. As crime becomes more globalised, legal instruments designed to combat crime at the international level have flourished. One of the international policy forums issuing legislation aimed to reduce crime is the European Union. This article examines the background, procedures and goals of the EU policy toward harmonisation of the criminal law. It is suggested that important principles underlying the criminal codes of EU Member States since the Enlightenment are not always respected nor even discussed in regard to EU legislation on harmonisation. Founded on a bizarre concept of justice, the EU seems far more devoted to developing a harmonised and more severe penal system than to the traditional principles of a well functioning, necessary and proportional criminal law.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
5

Pedersen, Thomas. "Peter Nedergaard, Organiseringen af den Europæiske Union, København: Handelshøjskolens Forlag, 373 s., kr. 248,00." Politica 27, nr 2 (1.01.1995): 236. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v27i2.67936.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
6

Henningsen, Hans. "The Nordic and the Baltic States". Grundtvig-Studier 44, nr 1 (1.01.1993): 55–60. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16099.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
De nordiske og de baltiske stater i Europa i dagAf Hans HenningsenDenne artikel fremstiller Grundtvigs tanker om folk og folkelighed i forbindelse med den supranationale unionstankes sammenbrud i øst og etableringen af en supranational union i vest. De nye baltiske statsdannelser benyttes som eksempler på nationalstater, hvor befolkningen synes at kunne leve i fred med store, ikke-baltiske minoriteter uden etniske konflikter. Grundtvigs tanker om folkelighed anskues i forlængelse heraf som grundlag for en forståelse af nationalstaten som et alternativ til den tanke om en union i form af et supranationalt demokrati, der præger de europæiske unionsplaner. Begrebet nationalstat opfattes her ikke nationalistisk, men tolkes i overensstemmelse med Grundtvigs tanker om det folkelige som lig med den demokratisk-folkelige kultur. Disse planer sigter mod at lade en mængde folkeslag indgå. i en fælles europæisk stat, idet begrebet om en demokratisk stat løsnes fra forbundetheden med begrebet om nationalstaten. Artiklen fremlægger en alternativ model hertil, idet det påpeges, at der i Danmark i forlængelse af Grundtvigs tanker ikke skelnes mellem kultur og politik. Forudsætningen for et virkeligt demokrati er denne forbindelse mellem folkelivet og det politiske liv, og eftersom der ikke eksisterer en fælles, europæisk kultur, vil et supranationalt demokrati aldrig blive et sandt demokrati.Tilliden til det supranationale demokrati bunder dybest set i rationalismens abstrakte menneskesyn, det menneskesyn, Grundtvig bekæmpede. Grundtvigs definition af 'folk', 'folkelighed' samt 'levende vekselvirkning' er ikke blot grundlag for denne forbindelse mellem kultur og demokrati, men sikrer også I overensstemmelse med Grundtvigs universalhistoriske perspektiv, at der tages hensyn til de forskellige folkeslags individuelle særpræg. Netop forskellene er basis for en fri samvirken og vekselvirkning mellem folkeslagene, således som det har været målet for dansk indenrigs- og udenrigspolitik de sidste 100 år. Europa har i dag mulighed for at etablere et sådant frit fællesskab, men i stedet vælger unionstilhængene at se bort fra de nationale forskelle og opbygge et supranational demokrati med udgangspunkt i rationalismens abstrakte menneskesyn.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
7

Pedersen, Morten Jarlbæk. "Kilder til output-legitimitet: Et overset perspektiv?" Samfundsøkonomen 2016, nr 3 (28.07.2016): 14–19. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2016i3.140714.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Diskussioner om legitimitet i den Europæiske Union bygger ofte på det teoretiske skel mellem output-legitimitet og andre former for legitimitet. Dette skyldes ikke mindst, at netop Unionens evne til at levere reelle løsninger på reelle problemer er en væsentlig – hvis ikke den væsentligste – kilde til, at Unionen som helhed kan vurderes som legitim. Diskussionen om betydningen af output-legitimitet har dog ikke ført til, at dette begreb er blevet nøjere udforsket endsige operationaliseret og drevet til empiriske undersøgelser. Ét forslag til en sådan operationalisering er at tage et eksplicit tværdisciplinært udgangspunkt og søge at kombinere juridiske metoder med politologisk teoridannelse gennem begrebet ”regulatorisk kvalitet”.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
8

Nedergaard, Peter, Maja Friis i Mads Dagnis Jensen. "Beslutningsprocesser under EU-formandskaber". Politica 52, nr 2 (18.05.2020): 147–69. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v52i2.130809.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Denne artikel analyserer beslutningsprocesserne i centraladministrationerne under varetagelsen af formandskaberne i den Europæiske Union (EU). Gennem et Most Different Systems Design sammenlignes det polske, danske og cypriotiske EU-formandskab i årene 2011-2012, som tilsammen udgjorde en såkaldt Trio. De tre lande adskiller sig politisk, administrativt og geografisk. På trods af disse forskelle og forskelle i politiske reaktionsmønstre kan der også spores betydelige ligheder landene imellem. De viser sig, når man inddrager hele formandskabsprocessen og embedsmændenes meget centrale rolle heri. Med et datagrundlag bestående af interviews med over 80 embedsmænd i alle tre medlemslande dækkende en periode på cirka tre år, påvises det i artiklen, at der er generaliserbar viden om EU-formandskabernes beslutningsprocesser.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
9

Kelstrup, Morten. "Knud Erik Jørgensen, Det udenrigspolitiske samarbejde i Den Europæiske Union, Århus: Systime, 1996,169 s., kr. 165,00." Politica 28, nr 3 (1.01.1996): 385. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v28i3.68067.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
10

Lehn, Maja, i Izabella Garnett. "Køn, seksualitet og politik i Eurovision Song Contest 2007". Culture and History: Student Research Papers 6, nr 1 (2.01.2022): 48–61. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v6i1.129544.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Denne artikel undersøger Serbiens positionering i Den Europæiske Union (EU) med udgangspunkt i Eurovision Song Contest (ESC) i 2007 og 2008, samt hvordan Serbiens deltagelse og sejr i ESC var med til at styrke muligheden for et EU-medlemskab efter landets selvstændighed i 2006. Artiklen argumenterer for, at Serbien i ESC fremstillede sig selv som et land, der delte politiske værdier med EU, for at øge sine chancer for et EU-medlemskab. Dernæst argumenterer artiklen for, at den serbiske sangerinde Marija Šerifovićs deltagelse og sejr i ESC og hendes virke som EU-ambassadør er blevet brugt til at signalere, at landet accepterer minoriteter. Artiklen viser, hvordan Šerifović bliver set som en Anden både gennem en politisering og et efterfølgende forsøg på afpolitisering af EU samt gennem hendes køn, etnicitet og diskursen om hendes formodede seksualitet.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
11

Redaktionen. "Poul Skytte Christoffersen, Traktaten om Den Europæiske Union. Baggrund, forhandling, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1992, 540 s., kr. 450,00." Politica 25, nr 2 (1.01.1993): 241. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v25i2.67722.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
12

Martinsen, Dorte Sindbjerg. "Demokratisk legitimitet som institutionel dialog. Mellem ret og politik i EU". Samfundsøkonomen 2016, nr 3 (5.09.2016): 9–13. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2016i3.140709.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
13

Jensen, Carsten Strøby. "Mod en europæisk velfærds- og arbejdsmarkedsmodel". Dansk Sociologi 10, nr 2 (25.08.2006): 37–55. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v10i2.678.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Towards a European welfare and labour market model: an analysis of the genesis of an institutional order During the past decade, cooperation in the European Union has intensified in the field of social- and labour mar-ket policy and has led to a supranational system of wel-fare and labour market regulation. This article analyses the establishment of a European industrial relations system as an ‘institutional order’ and discusses how and why the system has developed. Three crucial situations are ana-lysed as to their contribution to the development of this institutional order. The first is the EU Commission’s three proposals for directives on atypical work in the beginning of 1990. The second is from October 199l when negotiators from three labour market organisations: UNICE, ETUC, and CEEP signed an agreement concerning possibilities of negotiating collective agreements at the European level. The third crucial situation is from Novem-ber 1995 and concerns the first agreement these organi-sations signed concerning maternity leave. The article argues that these events make up crucial situations on the road to the establishment of a European labour market model.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
14

Pedersen, Thomas. "Svein S. Andersen og Kjell A. Eliassen (red.). Det nye Europa. Den europæiske Unions institutioner og politikk, 2. udgave, Oslo: Tano, 1993, 233 s., kr. 198,00." Politica 26, nr 1 (1.01.1994): 138. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v26i1.67813.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
15

Wilken, Lisanne. "ANTROPOLOGIEN OG DEN EUROPÆISKE UNION". Tidsskriftet Antropologi, nr 39 (1.12.1998). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i39.115186.

Pełny tekst źródła
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
16

Frøslee Ibsen, Malte. "Den Europæiske Union: Supranationalt demokrati eller international konsolideringsstat?" Politik 19, nr 3 (1.09.2016). http://dx.doi.org/10.7146/politik.v19i3.27412.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
This article discusses the recent debate between Jürgen Habermas and Wolfgang Streeck on the relationship between capitalism and democracy in Europe. The article recounts Streeck’s analysis of the financial crisis, the transformation of the tax state into the debt state, and the development of the EU towards an international consolidation state, which informs Streeck’s call for a retreat from Europe to the nation-state as the last line of defense against neoliberal capitalism. The article proceeds to sketch Habermas’s criticism of Streeck’s argument, and it illustrates how Habermas’ proposal for a reconstitution of the EU as a supranational democracy is motivated by foundational concerns in his critical theory of society. Finally, the article argues that the debate results in an unresolved dilemma: while only a democratized EU can reestablish the supremacy of politics over globalized markets, the EU is more likely to become further entrenched as an international consolidation state.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
17

Martins, Bruno Oliveira. "Terrorbekæmpelse i Europa: EU’s rolle". Politica 47, nr 3 (14.09.2015). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v47i3.131451.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
Den Europæiske Union (EU) begyndte i september 2001 udviklingen af en tværinstitutionel og multifacetteret tilgang til terrorbekæmpelse. Denne proces er forløbet parallelt med bestræbelserne på at opbygge en strategisk sikkerhedsidentitet for EU. EU’s terrorbekæmpelse omfatter forskellige typer instrumenter og involverer deltagelse af adskillige institutioner og organer, der således samler en bred vifte af forskellige politikområder. Med udviklingen det seneste årti er EU blevet en relevant aktør i terrorbekæmpelsen i Europa. EU’s indsats i forhold til terrorbekæmpelse har endvidere en retslig dimension, hvis betydning er blevet forstærket af EU-Domstolen og Europa-Parlamentets indsats. Denne artikel kombinerer sociologisk institutionel teori og konstitutionalisme i en vurdering af EU’s rolle som europæisk terrorbekæmpelsesaktør. Artiklen inddrager de seneste 14 års politiske og juridiske udvikling og hævder, at EU’s forfatningsmæssige grundlag har afgørende betydning for terrorbekæmpelsens karakter og virkemåde. I den forstand adskiller EU’s terrrorbekæmpelsesindsats sig væsentligt fra andre internationale aktører, og det bringer nye elementer i spil i forhold til vurderingen af EU’s rolle i et bredere sikkerhedsperspektiv.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
18

Jakobsen, Peter Viggo, i Kristine Kjærsgaard. "Den danske FN-aktivismes storhed og fald 1945-2016". Politica 49, nr 4 (1.11.2017). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v49i4.131233.

Pełny tekst źródła
Streszczenie:
De Forende Nationer (FN) udgjorde kernen i Danmarks udenrigspolitiske aktivisme fra slutningen af 1950’erne og frem til midten af 1990’erne. Siden da er FN blevet marginaliseret. Dansk udenrigspolitisk aktivisme udfoldes i dag primært i rammerne af den Europæiske Union (EU), den Nordatlantiske Traktat Organisation (NATO) og amerikansk-ledede koalitioner. De store skift i den danske FN-aktivisme i perioden 1945-2016 analyseres i tre domæner: diplomati, økonomi og militær ved hjælp af fire indikatorer: frivillighed, initiativrigdom, risikovillighed og ressourceforbrug. FN-aktivismens storhed og fald var resultatet af et samspil mellem skiftende internationale rammebetingelser (trusler, normer, international efterspørgsel og samarbejdsmuligheder) og beslutningstagernes bestræbelser på at fremme danske interesser og værdier/altruisme. FN mistede sin hovedrolle i dansk udenrigspolitik, fordi organisationen ikke viste sig velegnet til at fremme vestlige og danske interesser og værdier i perioden efter den kolde krig. Danske beslutningstagere valgte derfor at satse på EU og NATO.
Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.
Oferujemy zniżki na wszystkie plany premium dla autorów, których prace zostały uwzględnione w tematycznych zestawieniach literatury. Skontaktuj się z nami, aby uzyskać unikalny kod promocyjny!

Do bibliografii