Artykuły w czasopismach na temat „Et Kursus i Mirakler”
Kliknij ten link, aby zobaczyć inne rodzaje publikacji na ten temat: Et Kursus i Mirakler.
Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych
Sprawdź 42 najlepszych artykułów w czasopismach naukowych na temat „Et Kursus i Mirakler”.
Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.
Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.
Przeglądaj artykuły w czasopismach z różnych dziedzin i twórz odpowiednie bibliografie.
1
Nielsen, Birgitte Lund, Michael E. Caspersen i Bettina Dahl. "Hvad skal ph.d.- studerende på naturvidenskab vide om undervisning?" Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 6, nr 10 (1.03.2011): 18–24. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v6i10.5555.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Vi præsenterer en teoretisk analyse af rammesætningen af et kursus i undervisning for ph.d.-studerende ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet (NAT-AU).Analysen anvendes som referenceramme for en præsentationaf det udviklede kursus og de studerendes evaluering af første gennemløb. Fremover er et lettere revideret kursus obligatoriskfor alle ph.d.-studerende ved NAT-AU, bl.a. begrundet i de positive erfaringer fra det beskrevne kursus.Med afsæt i den teoretiske analyse og evalueringsresultaterne diskuteres, hvordan man kan indarbejde en progressionstankegang i udvikling af universitetsunderviseres undervisningsfaglighed, der omfatter dette grundkursus og adjunktpædagogikum.
2
Fibiger, Thomas. "Sekteriske myter: Lokale diskussioner om historie og sekterisme i Bahrain". Tidsskrift for Islamforskning 13, nr 1 (27.01.2019): 112–33. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v13i1.112228.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel er baseret på antropologisk feltarbejde blandt især shiamuslimer i Bahrain. I Bahrain bliver fortællinger om forholdet mellem shia- og sunnimuslimer på forskellige tidspunkter i øens og den islamiske historie ofte fremhævet for at forklare og diskutere sekterisme og sekteriske relationer. Artiklen tager udgangspunkt i en særlig historie om sheik Muhammad Abu Ruman, hvis helgengrav er et yndet pilgrimsmål i nutidens Bahrain. Muhammad Abu Ruman er kendt for engang, ved hjælp af mirakler og Imam al-Mahdis mellemkomst, at have overbevist Bahrains sunnimuslimske regent om shiaislam som den rette islam. Historier som denne viser, hvordan sekteriske kategorier bringes i spil, men også, at de er til konstant forhandling og diskussion. Dermed bruges historiefortællinger også til at udvikle og perspektivere aktuelle sekteriske forhold.
3
Hansen, Claus Thorp. "Udvikling af et kursus i konceptsyntese for forskellige ingeniørstuderende". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 6, nr 11 (1.09.2011): 32–38. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v6i11.5540.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen beskriver revisionen af et kursus i konceptsyntese. Kurset revideres af hensyn til en ny målgruppe med forskellige faglige forudsætninger. Et vigtigt element i kurset er koncepttankegangen: Der skal skabes en ide med produktet, dvs. produktet skal være attraktivt i brugernes perspektiv, og der skal skabes en ide i produktet, dvs. tekniske løsninger skalskabes. Som arbejdsmetode til revisionen vælges en systematisk synteseorienteret fremgangsmåde. Først beskrives kurset i fem dimensioner. Derefter opsøges ideer ved variation i dimensionerne, og forslag til helhedsløsninger skabes. Løsningsforslag vurderes m.h.t. attraktivitet for de forskellige studerende, og om kurset lever op til konceptsyntese som undervisningsobjektog er realiserbart.
4
Schäfke, Werner, Bente Kristiansen, Karina Kim Egholm Elgaard i Maiken Stensgaard Hølmkjær. "Forskningsbaseret læring og innovativ praksis på jurauddannelsen". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 13, nr 24 (8.03.2018): 104–19. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v13i24.96746.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
På Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, udvikles en ny læringsplatform i form af et e-tidsskrift inden for skatte- og afgiftsret, UCPH Fiscal Relations Law Journal, med et tilhørende kursus. Her skal de studerende skrive videnskabelige og innovative artikler under tæt supervision af en forsker fra universitetet eller en praktiker fra det offentlige eller private erhvervsliv. Læringsplatformen skal hjælpe de studerende til bedre muligheder for at kombinere retsvidenskabelig forskning med juridisk praksis i en sammenhæng, hvor der lægges vægt på innovation og bredere forståelse af samfundsmæssige problemstillinger. Denne artikel præsente-rer, hvordan e-tidsskriftet og det tilhørende kursus påtænkes at arbejde med pro-blemorienteret og forskningsbaseret læring inden for en professionsorienteret uni-versitetsuddannelse. Kurset afholdes for første gang i efterårssemestret 2017. Ar-tiklen præsenterer derfor alene kursusdesignet og de pædagogiske overvejelser bag det, idet vi endnu har evalueringerne til gode, der vil vise, om forventningerne til læringsplatformen kan indfries, når kurset er blevet gennemført
5
Brøndgaard, Povl Erik. "Mediefag og fagets grænser". MedieKultur: Journal of media and communication research 5, nr 11 (27.08.1989): 7. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.839.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Den 9. -11. december 1988 blev der på Danmarks Lærerforenings kursus- center "Skarrildhus" ved Herning afholdt en nordisk konference om "De elektroniske billedmedier og mediepædagogikken" arrangeret af SMID. I konferencen deltog bl.a. forskere og undervisere inden for folkeskolen, gymnasiet og HF. Artiklen her er et indlæg i debatten på konferencen, hvor Povl Erik Brønd- gaard kan forestille sig "et mere bredt anlagt massekommunikationsfag, hvor journalistiske arbejdsprocesser og arbejdsmetoder er et væsentligt aspekt".
6
Weischer, Ole. "Data-medielinien på Maribo Gymnasium - et bud på det tidssvarende gymnasium". MedieKultur: Journal of media and communication research 5, nr 11 (27.08.1989): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.841.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Den 9. -11. december 1988 blev der på Danmarks Lærerforenings kursus- center "Skarrildhus" ved Herning afholdt en nordisk konference om "De elektroniske billedmedier og mediepædagogikken" arrangeret af SMID. I konferencen deltog bl.a. forskere og undervisere inden for folkeskolen, gymnasiet og HF. Ole Weischers artikel demonstrerer, at data-medielinien på Maribo Gym- nasium endte som en ren medielinie, og at mediefaget - for ham at se - bør findes inden for rammerne af fagene: billedkunst, musik, samfunds- fag og dansk.
7
Tybjerg, Jette. "Skrift, lyd og billede - om mediefag som forsøg på VUC, Randers 1987 - 1989". MedieKultur: Journal of media and communication research 5, nr 11 (27.08.1989): 5. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.837.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Den 9. -11. december 1988 blev der på Danmarks Lærerforenings kursus- center "Skarrildhus" ved Herning afholdt en nordisk konference om "De elektroniske billedmedier og mediepædagogikken" arrangeret af SMID. I konferencen deltog bl.a. forskere og undervisere inden for folkeskolen, gymnasiet og HF. Herfra stammer denne artikel, hvor Jytte Tybjerg gør sig til talsmand for et selvstændigt fag i gymnasiet og på HF, og hun beskriver "det ideelle mediefag" som et fag, der rummer alle tre medier: aviser, radio og TV.
8
Kirkeby, Carsten, i Claus Thorp Hansen. "Blended learning for korte og specialiserede undervisningsforløb". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 13, nr 25 (28.09.2018): 107–19. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v13i25.104486.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Artiklen beskriver etableringen og justeringen efter den første gennemførelse af et treugers-kursus på DTU i simuleringsmodeller for sygdomsspredning. Deltagerne skal både lære de nødvendige programmeringsfærdigheder til at kunne skrive si-muleringskoden, og de skal lære teori og praksis omkring simulering. Vi fokuserer her på tre udfordringer omkring dette kursus. Kurset er delt op i en off-campus-uge, hvor de studerende skal lære at programmere, og dernæst to on-campus-uger, hvor de skal lære at simulere og bruger deres programmeringsfærdigheder på en selv-valgt projektopgave. Med få justeringer blev off-campus-delen optimeret, så den understøtter on-campus-delen. De studerende fik mere fleksibilitet i arbejdstiden den første uge, og de fagligt svage studerende kunne bruge mere tid, mens kursets forløb blev varieret. Her beskrives styrker og svagheder ved gennemførelsen af kur-set som blended learning. Generelt viste blended learning sig at være en udmærket metode til at give studerende og undervisere mere fleksibilitet
9
Ambjørn, Lone. "Differentiering og kreativitet i det elektroniske asynkrone læringsrum". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 12, nr 38 (1.12.2006): 37–44. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v12i38.114603.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
På ASB følger de studerende de første tre semestre på BA-studiet i spansk et kursus i samtalefærdighed. Siden 2002 har jeg arbejdet med en omlægning af en del af dette fag fra det traditionelle fysiske læringsrum til det elektroniske rum, som på ASB udgøres af platformen CampusNet. Motivationen bag denne omlægning, som fort- sat er i gang, er et ønske om at skabe så optimal en grad af differentiering som muligt, hvilket efter mine erfaringer er en umulighed i det fysiske rum alene. (...)
10
Nielsen, Niels. "Leder: Geografisk information og uddannelse". Geoforum Perspektiv 21, nr 36 (15.02.2023): 2. http://dx.doi.org/10.54337/ojs.perspektiv.v21i36.7391.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Hvordan lærte vi at arbejde med geografiske data, og hvordan kom vi i gang med og igennem en uddannelse, der satte os i stand til at skabe, strukturere, analysere og formidle geografisk information? Var det skoleatlasset eller spejdernes brug af kort og kompas, der satte os i gang, eller var det en inspirerende geografilærer i gymnasiet, studieturen til Firenze eller et kursus i landmåling? Denne temaudgivelse gør status for undervisning med og om geografisk information og GIS ved indgangen til tyverne. Det er lykkedes at samle nogle spændende bidrag, der giver et indblik i GIS-undervisningen i dagens Folkeskole og på ungdomsuddannelserne.
11
Nielsen, Jane H., Tejs Vegge i Pernille Hammar Andersson. "Undervisning i »Ingeniørarbejde«". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 3, nr 6 (1.11.2008): 26–32. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v3i6.5606.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel beskriver et første års kursus, som både i form og indhold er utraditionelt i forhold til, hvordan mange ingeniøruddannelser traditionelt starter. Kurset indgår i Fysik- og Nanoteknologibacheloruddannelsen på DTU. Kursuskonceptet udspringer af et ønske om tidligt at give de nye studerende udfordringer inden for uddannelsens fagområder i stedet for udelukkende at etablere grundkundskaber på det første år. Det faglige niveau af de emner, der indgår i kurset,ligger over det traditionelle første års niveau. Kurset giver de studerende et fagligt overblik over uddannelsen og motiverer dem til at engagere sig yderligere i studiet. De pædagogiske metoder, der arbejdes med i kurset, bygger på nogle af de vigtige principper for læring inden for højere uddannelse.
12
Lundager Jensen, Hans J. "Biskoppen og asketen". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr 68 (14.09.2018): 75–90. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i68.109110.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
ENGELSK SUMMARY: The sculptures on the altarpiece of Aarhus Cathedral are a good example of 'analogism', an understanding of reality (an 'ontology') that presents an ideal reality as a harmonious order. The altarpiece sought to mediate between two in principle different types of religions: archaic religion, typical of the great cultures of ancient times, claiming a divinely guaranteed good and beautiful hierarchical world, and the axial rejection of the known reality as evil, false and full of suffering. This attempt of mediation is what defines Christianity and other great religions after the axial rebellion: The world is fundamentally bad and in need of redemption and salvation – and yet basically good and beautiful, with room for small, local miracles. These religions can therefore be regarded as 'post-axial compromise religions'.
DANSK RESUME: Skulpturerne på altertavlen i Aarhus domkirke er et godt eksempel på ‘analogisme’, en virkelighedsforståelse (en ‘ontologi’) der fremstiller en ideel virkelighed som en harmonisk orden. Altertavlen søgte at mediere imellem to i princippet forskellige religionstyper: den arkaiske, typisk for den nærorientalske oldtids store kulturer, der hævdede en guddommeligt garanteret god og smuk hierarkisk verden, og den aksiale, der forkastede den kendte virkelighed som mangel- og lidelsesfuld. Dette medieringsforsøg er hvad der definerer de store religioner efter de aksiale oprør. Verden er grundlæggende ond og længes efter forløsning og frelse ‒ men samtidig smuk og god, med plads til små, lokale mirakler. Disse religioner kan derfor betragtes som ‘postaksiale kompromisreligioner’.
13
Dohn, Niels Bonderup. "Interesse – en vigtig forudsætning for biologistuderendes engagement i zoofysiologi". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 5, nr 9 (1.10.2010): 36–41. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v5i9.5569.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Interesse er en vigtig motivationsfaktor, som har stor indflydelse på studerendes læringsmotivation. I artiklen præsenteres en undersøgelse af, hvad der fanger studerendes interesse i relation til undervisningen på et kursus i zoofysiologi. Undersøgelsen er dels baseret på deltagerobservation og uformelle interviews, dels på en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterneviser, at situationsbestemte forhold som levende dyr i laboratoriet, ahaoplevelser, oplevet meningsfuldhed, socialt engagement og humor kan stimulere interesse og engagement hos studerende. Det er alle forhold, som underviseren har indflydelse på og bør overveje i forbindelse med undervisningsforberedelse.
14
Kikkas, Aigi, Regina Soobard i Miia Rannikmäe. "Developing an understanding of the nature of science in preschool primary teachers". Eesti Haridusteaduste Ajakiri. Estonian Journal of Education 11, nr 2 (20.10.2023): 68–97. http://dx.doi.org/10.12697/eha.2023.11.2.04.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Tänapäeval on tähtis, et ühiskonnaliikmed mõistavad teaduse ja tehnoloogia olulisust. Siinse uuringu eesmärk oli disainida vastavalt klassiõpetajaks õppivate üliõpilaste senistele arusaamadele teaduse olemusest kõigile kohustuslik kursus, mis toetab arusaamise kujunemisest teaduse olemusest ning valmisolekut käsitleda sellega seotud aspekte üldhariduskoolis. Uuringus osalenud 27 klassiõpetaja eriala üliõpilase arusaamu selgitati välja varasemates uuringutes kasutatud küsimustikuga ning vastuste analüüsile tuginedes sisustati kursust teadusmetodoloogiliselt põhjendatud õppetegevustega. Kursuse lõpus koguti osalenutelt tagasisidet kursuse kohta. Andmeanalüüsis kombineeriti kvantitatiivset ja kvalitatiivset lähenemisviisi. Kursuse alguses tehtud küsimustiku tulemused näitasid, et klassiõpetaja eriala üliõpilastel on raske mõista teaduslike teadmiste olemust, kujutlusvõime rolli ja mitmekesiste uurimismeetodite kasutamist teaduses, kuid nad suhtusid toetavalt eelnimetatud aspektide käsitlemisesse üldhariduskoolis. Kursusel osalejad hindasid kõrgelt vaatluse olemuse ja teaduslike uurimismeetodite varieeruvuse mõistmisele suunatud õppetegevusi. Summary
15
Nedergaard, Elisabeth. "Almen Sprogforståelse på Nørresundby Gymnasium". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 12, nr 37 (1.10.2006): 17–22. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v12i37.114615.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Nørresundby Gymnasium & HF-kursus har igennem flere år op til reformen arbejdet med pædagogisk udviklingsarbejde både inden for naturvidenskab og på det sproglige område. Alle skolens sproglærere har været involveret i at skabe en bedre basis for grammatikundervisningen i 1.g. Vi har udviklet et system med fire moduler: Ord- klasser, sætningsled, verber og helsætningsanalyse. Konceptet og det dertil udviklede materiale blev efter det første års erfaringer redigeret igennem, suppleret med en hjemmeside og udgivet som bogen Fra ord til sætning. (...)
16
Blok, Anders, Martin Skrydstrup i Ayo Wahlberg. "KOVIKO – et nyt bud på "undervisningsbaseret forskning" i et tværfagligt digitalt lærings- og forskningsfællesskab?" Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 7, nr 13 (1.09.2012): 120–30. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v7i13.5886.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Med stigende fokus på øget tværfaglighed og digitalisering i undervisningen på Københavns Universitet undersøger vi i denne artikel hvilke betingelser, der skal til, for at tværfaglighed og digitalisering rent faktisk kan omsættes til læringsudbytte? Det gør vi ved at reflektere over hvilke didaktiske komponenter, der har været virksomme i et nyligt afholdt, tværfagligt kursus: KOrtlægning af VIdenskabelige KOntroverser (KOVIKO). Vi identificerer tre vigtige komponenter som afgørende for de opnåede læringsmæssige resultater: Socialisering til et nyt fagligt fællesskab; internettet som omdrejningspunkt og oplæring til tværfaglige læringsindsatser. I konklusionen fremhæver vi det potentiale, som ligger i brug af digitale metoder og platforme som et fagligt integrerende element i "undervisningsbaseret forskning".With an increasing focus on interdisciplinarity and digitalization in teaching at the University of Copenhagen, we use this article to examine some of the conditions under which interdisciplinarity and digitalization can lead to better learning outcomes as well as improved study environments for students. We do this by reflecting on which didactic components were effective in a recently held course on Mapping Scientific Controversies (KOVIKO). We identify three components as particularly important factors behind achieved learning outcomes and improvements in study environment: an active effort to socialize students into a new interdisciplinary community; the internet as the pivotal object of the course; and encouraging interdisciplinary learning. We conclude by highlighting the potential that digital methods, as integrated elements of “teaching-based research”, hold.
17
Christensen, Vibeke. "Faglige skrivevejledere på studierne - Akademisk skrivning på universitetet." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 14, nr 27 (4.10.2019): 20–34. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v14i27.108069.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I denne artikel beskrives en indsats, som har til hensigt at styrke bachelor-studerendes akademiske skriftlighed og faglige socialisering. Det sker gennem inddragelse af faglige skrivevejledere i den skriftlige og skrivedidaktiske praksis i undervisningen. De faglige skrivevejledere er kandidatstuderende på samme uddannelse som de BA-studerende, de skal vejlede, og de deltager indledningsvist i et kursus og varetager derefter vejledning. Indsatsen indgår i et større projekt om Akademisk Skriftlighed på Humaniora på SDU. Indledningsvis beskrives projektet og det samlede forløb. Herefter beskrives skriveindsatser på andre universiteter. Dernæst udfoldes den teoretiske forståelse af akademisk skrivning, som indsatsen baserer sig på. Nærmere beskrivelse af kurset og vejledningen samt evaluering af begge følger derefter. I den afsluttende konklusion reflekteres der over styrker og udviklingsmuligheder i indsatsen.
18
Talib, Nor Hayati Fatmi, Hasani Ghazali i Nor Wahida Dzalihu’zzabir. "Perpaduan dan Patriotism Dalam Kalangan Pelajar Kursus Penghayatan Etika dan Peradaban". ATTARBAWIY: Malaysian Online Journal of Education 5, nr 2 (10.05.2022): 24–35. http://dx.doi.org/10.53840/attarbawiy.v5i2.12.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Unity and patriotism are among the key elements in ensuring the well-being of the nation. This study aimed to identify the level of unity and patriotism, look at differences in perceptions based on gender, and the relationship between unity and patriotism among students taking the MPU21032 (`Penghayatan Etika dan Peradaban’) course. A total of 240 out of a population from 364 students were randomly selected as the study sample using a questionnaire adapted from Abdul Rahim & Siti Norashikin (2010) for aspects of unity with and adaptation from Ku Hasnita et al (2018) the aspects of patriotism The instrument was administered online using `google form 'application and analyzed using SPSS version 23.0 application in a descriptive and inferential manner. The results of the study found that the overall mean score was 3.91 (SP = 0.71) which is at a moderately high level for the aspect of unity level and the overall mean score is 4.33 (SP = 0.52) which is at a high level for the aspect of patriotism. There was no significant difference in the level of unity and patriotism among students based on gender. There was a moderate and directly proportional relationship between unity and patriotism is r = 0.468, p <0.000 with a positive gradient. These two elements must continue to be applied in the formal and non-formal education system so that the desire to live well in a multi-racial society can be realized. Further and periodic studies need to be done specially to assess the impact of the implementation of the MPU21032 course at the polytechnic level and in general to assess the level of unity and patriotism between the races in Malaysia.
ABSTRAK
Perpaduan dan patriotism merupakan antara elemen utama dalam menjamin kesejahteraan hidup bernegara. Kajian ini bertujuan untuk mengenalpasti tahap perpaduan dan patriotism, melihat perbezaan persepsi berdasarkan jantina dan hubungan antara perpaduan dan patriotism dalam kalangan pelajar yang mengambil kursus MPU21032 (Penghayatan Etika dan Peradaban). Seramai 240 daripada populasi 364 orang pelajar telah dipilih secara rawak sebagai sampel kajian menggunakan instrumen soal selidik yang diadaptasi daripada Abdul Rahim & Siti Norashikin (2010) bagi aspek perpaduan dengan dan adaptasi daripada Ku Hasnita et al (2018) aspek patriotism Instrumen ditadbir secara atas talian menggunakan aplikasi `google form’ dan dianalisis menggunakan aplikasi SPSS versi 23.0 secara deskriptif dan inferensi. Hasil kajian mendapati skor min keseluruhan 3.91 (SP=0.71) iaitu pada tahap sederhana tinggi bagi aspek tahap perpaduan dan skor min keseluruhan 4.33 (SP=0.52) iaitu pada tahap tinggi bagi aspek patriotism. Tidak terdapat perbezaan yang signifikan tahap perpaduan dan patriotism dalam kalangan pelajar berdasarkan jantina. Terdapat hubungan yang sederhana dan berkadar terus antara perpaduan dan patriotism iaitu r=0.468, p<0.000 dengan kecerunan positif. Kedua-dua elemen ini perlu terus diterapkan dalam sistem pendidikan formal dan tidak formal bagi agar hasrat untuk hidup sejahtera dalam kalangan masyarakat berbilang kaum dapat direalisasikan. Kajian lanjut dan berkala perlu dilakukan khasnya bagi menilai impak perlaksanaan kursus MPU21032 di peringkat politeknik dan secara umumnya menilai tahap perpaduan dan patriotism antara kaum di Malaysia.
19
Herskind, Mia, i Anne Maj Nielsen. "LÆRING AF NÆRVÆR - I KULTURSENSITIVTPERSPEKTIV". Psyke & Logos 32, nr 1 (31.07.2011): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v32i1.8795.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Vi ser i dag en stigende interesse for mindfulness-lignende interventioner i skoler og børnehaver. Der er tegn på at øvelser og aktiviteter som fx afspænding, åndedræts-, opmærksomheds- og visualiseringsøvelser kan befordre ro, venlighed, trivsel, glæde og læringsmotivation. Forskningen er imidlertid sparsom og gennemgående præget af et individualiserende forskningsperspektiv. I denne artikel vil vi undersøge, hvad kultur- og kontekstsensitive tilgange med inddragelse af kulturpsykologi, social læringsteori og fænomenologi kan bidrage med i undersføgelser af mindfulness som bevidst nærværende opmærksomhed i pædagogisk intervention. Diskussionen tager afsaæ i reviews af undersøgelser af mindfulness som klinisk intervention og undersøgelser af mindfulness som pædagogisk intervention, hvor virkningerne på begge områder er undersøgt i et individualiserende forskningsperspektiv. Ud fra en kritisk vurdering af den individualiserende forskningstilgang inddrages eksempler i diskussionen fra en kvalitativ undersøgelse med lærere, der træner bevidst nærværende opmærksomhed på et kursus og efterfølgende forsøger at anvende nærværs-udviklende aktiviteter i en skoleklasse.
20
Pedersen, Annette Q., i Julie Marie Isager. "Digitale kompetencer til universitetsundervisere". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 15, nr 27 (16.06.2023): 16. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v15i27.134294.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Det europæiske framework DigCompEdu beskriver den individuelle undervisers digitale kompetencer, og trods det anvendte Københavns Universitet frameworket i 2020 til en eksplorativ undersøgelse af, hvordan universitetet som organisation understøtter digital kompetenceudvikling. Formålet med denne øvelse var at undgå, at kompetenceudvikling bliver et individualiseret problem. Denne artikel beskriver dette arbejde og undersøger som casestudium, hvad resultatet bliver, når pædagogiske e-læringskonsulenter og systemejere bruger et individorienteret framework som DigCompEdu som analytisk værktøj. På baggrund af cases rekonstrueret fra noter, referater og observationer konkluderer vi, at frameworkets fokus på den individuelle underviser fastholder fokus på slutbrugeren for de understøttende enheder i organisationen, og at kortlægninger kan identificere, hvordan organisationen vægter sine kursus- og IT-systemtilbud i forhold til lokal uddannelseskultur. Det kan give konsulenter og systemejere en mere proaktiv rolle og hjælpe med at skabe overblik over et felt, der ofte er uoverskueligt og efterlader den individuelle underviser med en udfordrende navigationsopgave.
21
Jørgensen, Anker Helms. "Kan diplomstuderende læse en peer-reviewet artikel i den første uge?" Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 9, nr 17 (1.09.2014): 43–54. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v9i17.8834.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Peer-reviewede artikler er det akademiske guld inden for de empiriske videnskaber. På trods af deres specialiserede, fagspecifikke indhold har de undervisningsmæssigt potentiale til at indvie de studerende i universitetets etos. Hvornår kan studerende læse sådanne artikler? I den allerførste uge på universitetet? Dette har jeg undersøgt i et kursus for diplomstuderende, hvoraf 2/3 aldrig har taget et kursus på et universitet. De arbejder med en frivillig øvelse i første uge: de læser en peer-reviewet artikel (Monk et al., 2004), skriver et abstract af den og giver hinanden feedback. Artiklens emne er alment: Hvorfor mobiltelefoner er generende i det offentlige rum? Den er velskrevet og giver et godt billede af, hvordan forskere arbejder. Artiklen er ledsaget af stilladsering med forklaringer, spørgsmål og svar. Undersøgelsen omfattede 94 studerende. Resultatet viser, at 89 % skrev et abstract, 96% fandt brugen i første uge acceptabel og 100 % mente, at øvelsen skulle gentages i næste semester. De studerende værdsatte artiklens autenticitet; de fandt det nyttigt og udfordrende at skrive tidligt; skrivningen fik dem til at tænke. Alt i alt var det en succesoplevelse, som gav dem blod på tanden. Det er således klart, at diplomstuderende kan læse en peer-reviewet artikel i den første uge med udbytte.Peer-reviewed papers are like academic gold in many disciplines. But when is it appropriate to introduce students to such papers? In their first week at university? To address this question diploma-students were asked to work with a peer-reviewed paper (Monk. et al 2004) during their first week. The students, two thirds of whom were new to university level education, were asked to write an abstract of the paper - voluntarily - and then give feedback to each other. The paper the students were given addressed the use of mobile phones in public spaces. It was selected for its readability and the exercise was supported with extensive scaffolding: explanation, questions, and answers. Over three terms, 94 students were asked to read the paper and 89 % of them wrote an abstract. All the students that took part in the study found the paper relevant and 86 % found the difficulty acceptable, 96 % felt that it was acceptable to be given the paper in the first week of their course, while 100 % said the paper should be used again next term. In conclusion, it seems that diploma students can benefit from working with a peer-reviewed paper in the first week of their first university course.
22
Møller, Rasmus Bysted. "Introduktion til diskussionsforum som læringsplatform". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 11, nr 21 (3.10.2016): 158–65. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v11i21.23278.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel argumenterer for brugen af diskussionsforum på den elektroniske platform Blackboard som en effektiv studenteraktiverende undervisningsform. Argumentationen er baseret på relevant læringsteori og konkrete erfaringer med denne form for ’Educational IT’ i tilknytning til et kursus i Sport og Etik’ ved Sektion for Idræt.
This article introduces the idea of using a discussion board on the electronic platform Blackboard as an educational tool to activate student learning between classroom hours. The article references relevant learning theory and includes concrete experiences with this form of Educational IT when used with student cohorts on a Sport and Ethics course within a Sport Science programme.
23
Møller, Camilla Hedegaard, i Jesper Bonde. "Rumlig organisering for læring". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 14, nr 27 (4.10.2019): 98–117. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v14i27.112642.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne undersøgelse handler om arkitektstuderendes oplevelse af at studere i en tegnesal på 750 m2 med 180 studerende. Casen er et obligatorisk kursus for førsteårsstuderende og det empiriske afsæt er studerendes ugentlige logbøger, interviews og egne noter fra forfatterne, der er ansvarlige undervisere. Der anlægges det perspektiv, at læring konstitueres i dynamiske fællesskaber af aktør-netværk af bl.a. mennesker, traditioner, rum og materialitet (Latour, 2005; Akrich 1992, Lave & Wenger 2003; Keiding, 2012; Tanggaard & Szulevicsz 2013). Undersøgelsen udfolder oplevede fordele og ulemper ved at studere i tegnesalen, ligesom den peger på præsentationer i plenum, antallet af personer og kurset 1:1 dimension, som centrale opmærksomhedspunkter.
24
Jørgensen, Steen Ingemann, Helle Winther, Charlotte Svendler Nielsen i Lars Nybo. "”Authentic Microteaching” som akademisk lærings- og undervisningsmodel". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 13, nr 24 (8.03.2018): 55–68. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v13i24.96782.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Universitetsuddannelsen i idræt integrerer læring af praktiske kompetencer og akademisk faglig fordybelse. I denne artikel præsenterer vi ”authentic microtea-ching” som model, hvor medbestemmelse og formidlingsdimensionen indgår som centrale fokusområder i vores undervisning. Vores empiriske erfaringer med at ud-vikle modellen samt det lærings- og uddannelsesstrategiske sigte beskrives med udgangspunkt i et specifikt kursus, hvor vores studerende via små trefasede forløb bevæger sig fra at være deltagere i undervisning til selv at være formidlere af det faglige indhold i virkelighedsnære undervisningssituationer. I første fase introduce-res de studerende til praksisområdet i korte forløb tilrettelagt af universitetets un-dervisere, mens anden fase tager udgangspunkt i ”reciprocal peer teaching”, hvor de studerende underviser hinanden og udvikler deres egen praksis organiseret ud fra ”microteaching”-modellen. Tredje fase inkluderer korte undervisningsforløb med elever fra gymnasieskolen som deltagere i virkelighedsnære situationer ud fra ”au-tenthic pedagogy” og tilhørende refleksionspapirer (mini-underviser-portfolier) som parallel fordybelsesaktivitet.
25
Putri, Istifa, Susilo Susilo i Noor Rachmawaty. "EFL PRE-SERVICE TEACHERS’ EXPERIENCES IN DESIGNING TPACK -BASED INSTRUCTIONAL VIDEOS". IJEE (Indonesian Journal of English Education) 9, nr 2 (29.12.2022): 347–57. http://dx.doi.org/10.15408/ijee.v9i2.27447.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
ABSTRACTThe article analyzed pre-service teachers’ experiences in designing and implementing instructional videos based on the TPACK framework in their microteaching course. This was a qualitative study in which nine students of English teacher education (i.e., preservice teachers) were the participants who learned to design and implement instructional videos in their micro-teaching course. The data were extracted from the results of the interview and document analyses on their instructional videos made in microteaching class together with other 29 students participating in the class. The data were analyzed by using the interactive model proposed by Miles et al. (2014). The result showed that pre-service teachers had various self-reflections in the experiences of designing and implementing the instructional videos based on the TPACK framework, putting into three phases of steps in design-making and product-implementing. The pre-service teachers’ inadequacies in having the TK and CK caused difficulties in designing the instructional videos in general. Moreover, the pre-service teachers coped with numerous challenges, both personally and technically. Finally, this finding is advisable for 21st-century teacher candidates who should integrate technology into teaching in that they should be technology-alert in any circumstance of teaching.ABSTRAKArtikel ini menganalisis pengalaman calon guru dalam merancang dan mengimplementasikan video instruksional berdasarkan kerangka kerja TPACK dalam kursus microteaching mereka. Ini adalah studi kualitatif di mana sembilan siswa pendidikan guru bahasa Inggris (yaitu, calon guru) adalah peserta yang belajar merancang dan mengimplementasikan video instruksional dalam kursus micro-teaching mereka. Data diambil dari hasil wawancara dan analisis dokumen pada video instruksional mereka yang dibuat di kelas microteaching bersama dengan 29 siswa lain yang berpartisipasi di kelas tersebut. Data dianalisis dengan menggunakan model interaktif yang diusulkan oleh Miles et al. (2014). Hasil penelitian menunjukkan bahwa calon guru memiliki berbagai refleksi diri dalam pengalaman merancang dan mengimplementasikan video pembelajaran berdasarkan kerangka TPACK, menempatkan ke dalam tiga fase langkah dalam pembuatan desain dan implementasi produk. Kekurangan guru prajabatan dalam memiliki TK dan CK menyebabkan kesulitan dalam merancang video pembelajaran secara umum. Selain itu, calon guru menghadapi berbagai tantangan, baik secara pribadi maupun teknis. Akhirnya, temuan ini disarankan untuk calon guru abad ke-21 yang harus mengintegrasikan teknologi ke dalam pengajaran karena mereka harus mewaspadai teknologi dalam segala situasi pengajaran.How to Cite: Putri I., Susilo, Rachmawaty, N.(2022). EFL Pre-Service Teachers’ Experiences in Designing TPACK -Based Instructional Videos . IJEE (Indonesian Journal of English Education), 9(2), 334-357. doi:10.15408/ijee.v9i2.27447
26
Mat Nawi, Nur’alia, i Norshidah Mohamad Salleh. "Pengetahuan dan Kemahiran Teknologi Guru Pendidikan Khas Integrasi Untuk Menjalankan Pengajaran dan Pembelajaran Dalam Talian". Malaysian Journal of Social Sciences and Humanities (MJSSH) 7, nr 5 (21.05.2022): e001494. http://dx.doi.org/10.47405/mjssh.v7i5.1494.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Kesediaan guru Pendidikan Khas Integrasi (PKI) dari pelbagai aspek merupakan kunci utama bagi memastikan pelaksanaan pengajaran dan pembelajaran (PdP) atas talian berjalan dengan baik. Namun menjadi tanda tanya sama ada guru PKI cukup bersedia untuk melaksanakan PdP atas talian. Kajian ini bertujuan untuk meninjau tahap kesediaan guru PKI dalam pengajaran dan pembelajaran atas talian. Dua objektif kajian ini ialah untuk mengenal pasti tahap pengetahuan teknologi guru PKI serta mengenal pasti tahap kemahiran teknologi guru PKI melaksanakan PdP atas talian. Sampel kajian terdiri daripada 48 orang guru PKI yang berkhidmat di enam buah Program Pendidikan Khas Integrasi (PPKI) sekolah menengah luar bandar di sebuah daerah di Terengganu. Dalam menjalankan kajian, pengkaji telah menggunakan kaedah kajian tinjauan menggunakan analisis kuantitatif. Analisis deskriptif dan analisis inferensi juga digunakan bagi menganalisis data kajian. Satu set soal selidik berskala Likert 5 mata yang telah diadaptasi daripada kajian Maimun et al. (2017) telah digunakan. Instrumen ini mengandungi dua komponen dengan iaitu, (i) Pengetahuan Teknologi Guru PKI dan (ii) Kemahiran Teknologi Guru PKI. Komponen (i) mempunyai 6 item dengan nilai pekali kebolehpercayaan 0.902 dan Komponen (ii) mempunyai 5 item dengan nilai pekali kebolehpercayaan 0.872. Guru Teknologi Maklumat dan Komunikasi dengan pengalaman lebih 10 tahun telah dirujuk bagi tujuan kesahan instrumen. Dalam menganalisis data, analisis deskriptif digunakan bagi mengumpul data berbentuk min, peratusan dan kekerapan. Nilai min skor dan sisihan piawai juga digunakan bagi tujuan deskriptif. Data menunjukkan tahap pengetahuan teknologi guru PKI berada pada tahap tinggi dengan nilai min keseluruhan=3.87, sisihan piawai=0.551 manakala tahap kemahiran teknologi guru PKI pula berada pada tahap yang sederhana dengan nilai min keseluruhan=3.64, sisihan piawai=0.687. Justeru, kajian ini memberi implikasi terhadap peranan guru PKI dalam usaha untuk menambah pengetahuan teknologi serta kemahiran teknologi bagi memastikan kelancaran PdP atas talian. Oleh itu, antara usaha yang boleh dijalankan oleh pihak pentadbir sekolah bagi membantu meningkatkan lagi kemahiran teknologi guru PKI adalah dengan mengadakan kursus atau bengkel berkenaan kemahiran teknologi maklumat dan komunikasi. Penganjuran kursus atau bengkel secara berkala dan berterusan penting kerana teknologi berkembang terlalu cepat mengikut peredaran zaman.
27
Bent Christiansen, Bent. ""Biblioteket som musikkens skatkammer"". Bibliotekshistorie 7, nr 1 (10.06.2005): 170–98. http://dx.doi.org/10.7146/bh.v7i1.35909.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I tidsskriftet Bibliotekaren kan man i årgang 1957 under overskriften "Grammofonpladeudlån" læse interessante erfaringer, som bibliotekar Helge Jensen (senere Albrecht) fik under en studierejse til engelske musikbiblioteker.1 Her kommer han også ind på bibliotekarens kvalifikationer og skriver bl.a.: "Af bibliotekaren kan man forlange, at han skal have nogen føling med musikken, og han må have noget kendskab til orkestre, dirigenter og eksekutører, som forekommer på pladerne. Den fortrolighed og de erfaringer, bibliotekaren far ved det daglige arbejde med samlingen, må være kvalifikationer nok. [...] Hvad danske bibliotekarer far brug for, kunne de måske erhverve på kursus foranstaltet af Danmarks Biblioteksskole. [...] Bibliotekarens rådgivende arbejde bliver formodentlig ret beskedent. Ganske vist vil lånerne komme til at danne et bredt udsnit af befolkningen, men det bliver den del, som er velorienteret om emnet, og som har en bevidst og sikker holdning over for musikstoffet. [...] Nogen grund til at puste spørgsmålet om bibliotekarens kvalifikationer så stærkt op, er der efter min mening ikke. Selv om man måske nødig vil høre sandheden, må det dog frem, at det i det store og hele snarere er formidling end vejledning, der bliver tale om."
28
Lindvig, Katrine, i Lars Ulriksen. "Tilstræbt og realiseret tværfaglighed i universitetsundervisning". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 11, nr 20 (19.04.2016): 5–13. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v11i20.21168.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Formålet med denne artikel er at give undervisere, som er involveret i tværfaglige uddannelser og undervisning, et grundlag for at kunne reflektere over og dis-kutere følgende: Hvad sker der med tværfagligheden i undervisningen, og hvor-dan hænger det sammen med de didaktiske valg i planlægning og udførelse? I artiklen sammenholder og præsenterer forfatterne først de mest udbredte beteg-nelser for tværfaglighed. Ved hjælp af en case bestående af et tværfagligt kursus, udbudt over flere gange og med forskelligt design, peger forfatterne herefter på nogle af de udfordringer, der er forbundet med at praktisere tværfaglig un-dervisning. Artiklen konkluderer, at centrale didaktiske overvejelser om stofud-vælgelse, arbejdsformer, eksamensformer samt deltagerforudsætninger og for-ventninger har afgørende betydning for realiseringen af den tilstræbte tværfag-lighed.
This paper looks at questions relevant to the increasing number of teachers involved in interdisciplinary courses at university level. In particular it considers the link between the intended and the realized interdisciplinarity in teaching and how this is related to the didactical planning. Drawing on one case - an interdisciplinary master course offered three times and each time with a new design - the authors highlight some of the challenges associated with interdisciplinary teaching practice. Based on this case, the authors conclude that balancing teacher expectations with possible course outcomes, selecting and organizing course content as well as examination type, all have a massive impact on whether the intended interdisciplinarity is realized over the duration of the course.
29
Talib, Nor Hayati Fatmi, Adibah Hasanah Abd Halim i Bani Hidayat Mohd Shafie. "Tahap Pengetahuan Islam dan Penghayatan Akhlak Pelajar Semester 1, Satu Kajian di Politeknik Banting Selangor". Journal of Quran Sunnah Education & Special Needs 2, nr 2 (1.12.2018): 1–13. http://dx.doi.org/10.33102/jqss.vol2no2.14.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Students who enter polytechnics system are students who have completed their formal education at primary and secondary level. These students have been exposed to Islamic education including KAFA (Fardhu Ain Basic Course). This study aims to look at Islamic Education knowledge level in the aspect of Faith, Shari’a, Muamalat and appreciation of morality through 11 years of schooling. This study was carried out involving a total of 104 students in the first semester. This study used questionnaire by Ab Halim et al. (2011) and analyzed using SPSS 18.0 in a descriptive and inferential manner. This study discovers that the extent to all aspects studies is high, namely Faith at the mean score of 4.31 (sp=0.28), Shari’a at the mean score of 4.41 (sp=0.38) and Muamalat at the mean score of 4.31 (sp=0.38). The degree of morality appreciation is also at a high level at the mean score of 4.29 (sp=0.40). All aspects being studied also has a significant relationship with the appreciation of morality which is a strong relation to the aspect of Faith r=.578 and Muamalat r=.528, meanwhile Shari’a has a moderate strong relation r=.437. This study shows a good level of knowledge among the students and all aspects studied and directly related to students’ behavioral appreciation. It is recommended that the knowledge of education in Islam can be enhanced in education system of Polytechnics by emphasizing the aspect of appreciation and using it as a living practice. This is at the same time enhancing morality as it is interconnected. Abstrak Pelajar yang memasuki sistem politeknik adalah pelajar yang telah melalui pendidikan formal di peringkat sekolah rendah dan menengah. Pelajar ini diberikan banyak pendedahan terhadap Pendidikan Islam termasuk KAFA (Kursus Asas Fardhu Ain). Tujuan kajian ini adalah untuk melihat tahap pengetahuan Pendidikan Islam aspek Akidah, Syariat serta Muamalat dan penghayatan akhlak setelah melalui alam persekolahan selama 11 tahun. Kajian berbentuk tinjauan ini melibatkan keseluruhan populasi pelajar semester 1 seramai 104 orang. Kajian ini menggunakan instrumen soal selidik Ab Halim et al. (2011) dan dianalisis menggunakan SPSS 18.0 secara deskriptif dan inferensi. Kajian mendapati tahap kesemua aspek yang dikaji adalah tinggi iaitu Akidah pada skor min 4.60 (sp=0.28), Syariat pada skor min 4.41 (sp=0.38) dan aspek Muamalat pada skor min 4.31 (sp=0.38). Tahap penghayatan akhlak juga secara keseluruhannya berada pada tahap tinggi iaitu pada skor Min 4.29 (sp=0.40). Kesemua aspek yang dikaji juga mempunyai hubungan yang signifikan dengan penghayatan akhlak iaitu hubungan yang kuat bagi aspek Akidah r=.578 dan Muamalat r=.528, manakala Syariat mempunyai hubungan yang sederhana kuat iaitu r=.437. Kajian menunjukkan tahap pengetahuan yang baik dalam kalangan pelajar dan kesemua aspek yang dikaji dan berkait langsung dengan penghayatan akhlak pelajar. Disarankan agar pengetahuan Pendidikan Islam digarapkan lagi dalam sistem pendidikan di politeknik dengan menekankan aspek penghayatan serta menjadikannya sebagai amalan dalam kehidupan. Ini sekaligus lebih memantapkan penghayatan akhak kerana ianya saling berkait.
30
Jensen, Jan. "INDSTILLET PÅ ET MIRAKEL". Tidsskriftet Antropologi, nr 84 (20.12.2021). http://dx.doi.org/10.7146/ta.vi84.129930.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I denne artikel udforsker jeg idéen om karismatisk bøn, sådan som den udleves i pinsekirker på Færøerne. Jeg viser, hvordan denne bøn kan ses som del af en større cirkulation af velsignelser og mirakler, og jeg argumenterer for, at denne slags bøn forbereder de individuelle troende til at tage del i, hvad de ser som Guds evige tilstedeværelse omkring dem. Artiklen kombinerer indsigter fra nylige debatter indenfor kristendomsantropologi såsom spørgsmål om mediering, guddommeligt nærvær, det kristne subjekt og skæringspunktet mellem teologi og antropologi.
Søgeord: Færøerne, karismatisk kristendom, mirakler, bøn, tilbedelse, subjunctive indstilling
31
Brimer, Leon. "Fødevaresikkerhed over nettet - en udfordring der blev løst". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 3, nr 6 (30.12.2010). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v3i6.3935.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Fødevarer produceres verden over. I dag fragtes de verden rundt i et stadigt stigende omfang. I denne globaliserede virkelighed bør uddannelse i kemisk‐ og mikrobiel fødevaresikkerhed og risikovurdering være interdisciplinær og international i alle aspekter. Med baggrund i et eksisterende kursus i kemisk fødevaresikkerhed for fødevarestuderende, som år for år fik flere studerende fra udlandet (Europa, Asien, Afrika og Sydamerika), samt et grundkursus for veterinærstuderende i mikrobiologisk fødevaresikkerhed besluttede to undervisere at skabe noget nyt. Det blev til et kursus i risikovurdering, kemisk såel som mikrobiologisk, for fødevare‐ og veterinærstuderende i blandet flok.Efter et par år skulle der nye udfordringer til. Vi gik i gang med at udvikle et 100 % online‐kursus i kemisk og mikrobiologisk fødevaresikkerhed. Det ni uger lange kursus (7,5 ECTS) har nu været afviklet for første gang med 12 tilmeldte, hvoraf de 11 gennemførte. De studerende repræsenterede Danmark, Sverige, Polen, Belgien, Frankrig og Portugal. Kurset udvikledes med udgangspunkt i professor Gilly Salmons (University of Leicester) 5‐trins model for e‐læring; som denne løbende er blevet praktisk videreudviklet ved Det Biovidenskabelige Fakultet, KU, af IT‐learning Centers e‐læringskonsulenter. I praksis byggede læringen i det fædigudviklede kursus på såkaldte e‐tivities med skrevne faglige online‐diskussioner mellem hhv. studerende og studerende‐undervisere. Eksamen gennemførtes som videomøde mellem de to undervisere og den enkelte studerende under anvendelse af Adobe Connect software.Vi erfarede, at samspillet mellem de forskellige fødevarekulturer kunne bringes til at berige kurset når e‐tivities formuleredes således, at den enkelte studerende tog udgangspunkt i en blanding af uddannelsesbaggrund og hjemlig mad‐kulturel viden. Praktiske erfaringer blev høstet specielt vedrørende afvikling af videomøde‐eksamen, som næmere redegjort for i artiklen.
32
Henriksen, Christian Bugge, Anita Monty i John R. Porter. "Globalt læringsmiljø om et globalt problem – en beskrivelse af et tværvidenskabeligt online kursus om klimaforandringer". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 3, nr 6 (30.12.2010). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v3i6.3906.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
"This is a great course! It really puts climate change into perspective. It takes time and effort to read the literature and to participate in discussions, but it's also fun and the learning outcome is huge" (Citat fra studerende på online kurset Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation 2009) I 2008 opnåede Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) støtte fra VTU's e-læringspulje til udvikling af tre online kurser (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 2007). Denne artikel beskriver udviklingen af ét af kurserne, nemlig det første tværvidenskabelige online-kursus om klimaforandringer på Københavns Universitet. Kurset "Climate Change - Impacts, Adaptation and Mitigation" er et 15 ECTS (European Credit Transfer Accumulation System) kandidatkursus, der udbydes af LIFE i tæt samarbejde med det Naturvidenskabelige Fakultet og det Juridiske Fakultet ligeledes ved Københavns Universitet, samt University of California (Berkeley), Australian National University og Dansk Meteorologisk Institut. Kurset er et af de få danske eksempler på dedikeret engelsksproget online-undervisning på universitetsniveau og kan følges af kandidatstuderende og efteruddannelsesstuderende fra hele verden med en relevant bachelorgrad inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Kurset løber over 18 uger inklusiv eksamen, og arbejdsbelastningen svarer til et halvtidsstudium. Over 20 undervisere er inddraget i at udvikle og gennemføre kurset, herunder fire medforfattere til den fjerde hovedrapport fra FN's Klimapanel. Kurset blev udviklet i 2008/2009, gennemført første gang i 2009, anden gang i 2010, og der er allerede stor søgning på kurset, der afholdes igen i 2011.
33
Christensen, Inger-Marie Falgren, Christopher Kjær, Bo Lüders, Jan Apollo i Pernille Stenkil Hansen. "Hvordan skabes et learning design, der motiverer og engagerer deltagerne i et online kompetenceudviklingsforløb?" Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 9, nr 16 (4.11.2016). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v9i16.24278.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel gør rede for det læringsdesign, der blev anvendt på Teaching for Tomorrow (T4T), som er et online kursus rettet mod undervisere på videregående uddannelser. Kurset omhandler de pædagogiske og tekniske aspekter ved flipped learning, blended learning og fjernundervisning. Hovedformålet med læringsdesignet var at motivere og engagere deltagerne til aktiv deltagelse. Læringsdesignet er baseret på voksenlæring, arbejdspladsrelateret læring, e-tivities, peer feedback, kollaboration, træning af praktiske færdigheder, asynkrone og synkrone læringsaktiviteter og badges. Der er indhentet kvalitative og kvantitative data, der viser, at læringsdesignet har potentiale ift. at motivere og engagere lærende. Imidlertid gør også andre faktorer sig gældende, såsom den enkelte deltagers specifikke situation ift. undervisning, samlet arbejdsbelastning og graden af support fra kolleger og ledelse. Det anbefales at anvende læringsdesignet men at sikre en følelse af forpligtethed både hos deltagerne og deres ledelse, at gøre designet tilstrækkeligt fleksibelt samt at tilbyde tilstrækkelig support.
34
Bjælde, Ole Eggers, i Rasmus Brøgger Najbjerg. "Innovativ formidling af førsteårsstuderende som et design-based research-forløb". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 9, nr 16 (4.11.2016). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v9i16.24413.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
14 videoproduktioner, 4 tegneserier, 3 filmfortællinger, 2 sange, 2 nyhedsindslag, 2 børnebøger, 2 facebook-sider, 1 novelle og 1 toiletrulle var blandt resultaterne, da 112 førsteårsstuderende i det obligatoriske kursus Astrofysik på fysikuddannelsen på Aarhus Universitet blev deltagere i et learning design-forløb, som en del af deres eksamen i kurset. Målet med forløbet var dels at sætte fokus på faglig formidling som en væsentlig kompetence blandt universitetsstuderende, men samtidig også at bringe værdier som kreativitet og innovation i spil. Forløbet var tilrettelagt efter principperne for design-based research, og publikationen her sætter fokus på intention, implementering, realisering og perspektivering af det underliggende design med henblik på forbedring af designet til fremtidig brug samt på en vurdering af forløbets samlede impact.
35
Mortensen, Christian Hviid. "Empati med nyhedsredaktøren". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 15, nr 26 (3.10.2022). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v15i26.131971.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Der opstår ofte et misforhold mellem vores opfattelse af journalistikkens samfundsrolle præget af idealistiske forestillinger og den faktiske journalistik, som vi møder i medierne. Artiklen præsenterer resultater fra et eksperiment i undervisningen, hvor dette misforhold blev adresseret via et digitalt spil på et kursus for bachelor-studerende. Der er tale om aktionsforskning, der teoretisk benytter en spilbaseret læring tilgang. Metodisk baserer artiklen sig på et mixed-method undersøgelsesdesign med kvantitative data fra to surveys samt kvalitative observationer fra selve undervisningen. Analysen viser, at de fleste studerende vurderer spillet som en konstruktiv læringsaktivitet, der har øget deres forståelse for kommercielle og praksis aspekter af journalistik. Desuden giver spillet anledning til transformational play, hvor studerende gennem rolletagning og perspektivskifte kan opnå en mere empatisk forståelse af rollen som nyhedsredaktør. Artiklen argumenterer for, at det er indsatsen værd at designe læringsspil og slutter af med at fremdrage de væsentligste erfaringer af eksperimentet for andre undervisere, der vil eksperimentere med at designe spilbaseret læring.
36
Christensen, Mette Marie Hougaard, i Lotte O’Neil. "Team-baseret Læring i Anvendt Klinisk Farmakologi". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 16, nr 30 (4.05.2021). http://dx.doi.org/10.7146/dut.v16i30.122647.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I takt med et øget optag af studerende på de danske universiteter er der i stigende grad behov for at udvide paletten af undervisningsmetoder for at sikre, at undervisningen er studenter-aktiverende og med relevant feedback. For at imødegå udfordringen valgte underviserne på et ny kursus i Anvendt Klinisk Farmakologi for medicinstuderende at udbyde Team-Based Learning (TBL). Undervisningsmetoden var ved kursets start ukendt for alle undervisere. Herudover havde de fleste sparsom erfaring med at undervise faciliterende og i fællesskab (lærerteams). Derfor valgte vi at undersøge det nye tiltag ved at sammenholde TBL-undervisningen med den vanlige case-baserede undervisning. Artiklen henvender sig til undervisere, der overvejer at introducere en aktiverende undervisningsmetode, der kræver deltagelse af et lærerteam og alle med interesse for den modstand, der potentielt kan opstå ved aktiverende undervisning både blandt undervisere og studerende.
37
Majgaard, Gunver. "Tema 1: Design af computerspil i undervisningen: Fra indfødt spiller til reflekteret designer". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 5, nr 9 (9.10.2012). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v5i9.6146.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Hvad sker der i transformationen fra indfødt spiller til professionel designer af fremtidens lærerige computerspil? – og hvordan drager vi fordel af, at de kommende designere selv har en baggrund som indfødte i spilverdenen? En gruppe af studerende deltog i et kursus, hvor de skulle programmere spil. Det var målet, at de studerende skulle omsætte noget af deres erfaring som spillere til viden om design af spil. De studerende tilegnede sig desuden et mere professionelt forhold til hvad spil er, hvordan de er opbygget, og hvad der gør dem interessante. Artiklen tager udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb med første semesterstuderende fra uddannelsen lærings- og oplevelsesteknologi. Der introduceres konkrete eksempler på spil, som de studerende har udviklet. Og det diskuteres hvordan og hvad de studerende har lært i designprocessen. Sammenfattende redegør artiklen for, disse studerendes rejse fra indfødte spillere til reflekterende spildesignere. Artiklen viser desuden, at der er et meget dynamisk frugtbart forhold mellem det at spille spil og det at designe spil.
38
Larsen, Pia. "E-læring - overvejelser om kursusplanlægning og kursusudvikling". Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV) 4, nr 8 (7.06.2006). http://dx.doi.org/10.7146/unev.v4i8.4929.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
<p>Første gang publiceret i UNEV nr. 8: Tilrettelæggelse af efter- og videreuddannelse på universitetet, nov. 2006, red. Sanne Almeborg og Tom Nyvang. ISSN 1603-5518.</p><p>Denne artikel er et forsøg på at konkretisere nogle af de mange overvejelser omkring kursusplanlægning og kursusudvikling, der er forbundet med at tilrettelægge et kursus til fjernstuderende. Artiklen koncentrerer sig om det arbejde, der ligger forud for undervisningen, mens de praktiske og pædagogiske udfordringer, der knytter sig til den faktiske undervisning, ikke betragtes her. Artiklen er primært baseret på forfatterens betragtninger og refleksioner i forbindelse med planlægningen og udviklingen et kursusmodul af den netbaserede masteruddannelse Master of Applied Statistics.</p>
39
Roost Dinesen, Maria, Simone Lærke Rieneck Albrechtsen i Sofie Pedersen. "En selvfølgelig succes". Nordiske Udkast 47, nr 1 (3.01.2019). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v47i1.141621.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Patientuddannelser bliver et stadig mere udbredt fænomen inden for sundhedssektorens virke, hvor patienter i stigende grad positioneres som (professionaliserede) samarbejdspartnere i et behandlingsforløb. Denne artikel tager konkret udgangspunkt i patientuddannelsen “LÆR AT TACKLE angst og depression”; et kursus, der rummer en bred vifte af anbefalinger til, hvordan man optimalt set håndterer sin tilværelse med angst og depression og bygger på en peer-to-peer tankegang. Med afsæt i kritisk psykologi, governmentality teori samt poststrukturalistiske begreber undersøges det, hvorledes kurset søger at forme deltagernes livsførelse og selvforståelse på måder, der er i overensstemmelse med kursets evidensbase- rede forskrifter.
Artiklen er således en kritisk kommentar til den manglende refleksion over de betingelser for subjektiveringsprocesser, som naturaliseres i kursusrummet, hvor en individualisering af menneskelige problemstillinger og en tilpasningstankegang til et koncept sætter sig igennem – og hvor der gives klare dessiner for hvem og hvordan man bør være, hvis man vil ses som en, der succesfuldt tager ansvar for sin egen lidelse. Kursusrummet er således et særligt rum for forhandling; af positioner, selvforståelser og normalitet.
40
Skovgaard, Ib, Bo Markussen, Marianne Thorsen i Ditte Carlsen. "I did it - Om ph.d.- og efteruddannelseskurset, ”Applied Statistics for Researchers and Developers”, afholdt som interaktiv e-læring". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 3, nr 6 (30.12.2010). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v3i6.3903.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Med ordene ”I did it” indleder deltageren fra Sudan et indlæg i gruppens diskussionstråd, da det en lille uge inde i kurset lykkes ham at få knækket et teknisk problem. Han fortsætter med at takke en anden gruppedeltager for det indlæg, som har fået ham til at se løsningen. Diskussionsindlægget, som er typisk for stemningen i kurset, er udtryk for to ting: at diskussionsindlæg kan fungere i et teknisk fag, og at fornemmelsen af gruppetilhør kan opnås på tværs af landegrænser i en sådan grad, at deltagerne vil dele deres begejstring med resten af gruppen. Artiklen beskriver, hvordan kurset er opbygget med en indledende gruppesocialisering på få dage, med aktiviteter med obligatorisk deltagelse, men uden ”karakter-straf” for fejltagelser, med speakede PowerPoint forelæsninger og med en fleksibel tidsstyring inden for snævre rammer. Vi beretter om gode erfaringer med kurset og forsøger at klarlægge, hvilke pædagogiske elementer og tiltag, der gav de gode resultater i form af gruppediskussioner med frembringelse af faglig viden på højt niveau samt en gennemførselsprocent på ca. 90 i første gennemløb af det krævende kursus. Til sidst i artiklen diskuterer vi spørgsmålet, om det ligefrem kan være en fordel kun at mødes online.
41
Møller, Anders Kalsgaard, Camilla Finsterbach Kaup, Eva Brooks, Dorina Gnaur, Maja Højslet Schürer i Marie Charlotte Lyngbye. "Fra programmering til perspektiver for computationel tankegang for humanistiske, videregående uddannelser". Acta Didactica Norden 16, nr 4 (21.12.2022). http://dx.doi.org/10.5617/adno.9183.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Med udgangspunkt i det stigende behov for IT-kompetencer er de humanistiske universitetsuddannelser begyndt at indføre kurser, der skal styrke de studerendes forståelse for informatik. Denne artikel undersøger, hvordan studerende på en masteruddannelse i IT på et humanistisk fakultet udvikler kompetencer i programmering og computationel tankegang. De studerende havde alle et obligatorisk kursus i Programmering og Prototyping, og nogle af dem havde valgfag i Computational Thinking. Data består af observationer fra kurserne, vurdering af de studerendes opgaver og fire fokusgruppeinterviews. (De studerende var delt i to grupper – en med Computational Thinking og den anden med kun Programmering og Prototyping.) Vi afholdt interviews før og efter kurserne for begge grupper for at afdække, hvordan elevernes synspunkter havde ændret sig. Begge grupper af studerende ser sig selv i koordinerende roller, hvor de samarbejder med programmører og andre softwareudviklere. De studerende der valgte valgfaget i Computational Thinking, viste et rigere ordforråd, når de beskrev computationel tankegangs begreber, praksisser og perspektiver. Evnen til at reflektere over de praktiske opgaver, herunder begreber, praksisser og perspektiver, synes essentiel for de studerendes fremtidige karriere, som humanister, der arbejder med teknologi. Resultaterne viser, hvordan studerende kan udvikle deres forståelse af computationel tankegang med stilladsering mod computational empowerment. I processen så vi, hvordan studerende opnår en forståelse af computationel tankegang gennem arbejde med koncepter og praksisser, og hvor der opstod perspektiver ved at kombinere computationel tankegang med information og praksis fra andre discipliner.
42
Lauridsen, Karen M. "Lær Dansk på Nettet!" Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV) 4, nr 7 (7.03.2006). http://dx.doi.org/10.7146/unev.v4i7.4939.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
<p>Første gang publiceret i UNEV nr. 7: E-læring i sprogfag, juni 2006, red. Signe Hvid Maribo og Ole Lauridsen.<br />ISSN 1603-5518. <br /><br />NetDansk er et webbaseret kursus i dansk for udenlandske studerende og yngre akademikere, som skal tilbringe en periode i Danmark. Målgruppen har på alle måder været afgørende for kursets indhold og form. Der er i tilrettelæggelsen af materialet taget hensyn til mediets muligheder og begrænsninger, ligesom der er lagt stor vægt på at tilgodese de lærendes forskellige læringsstilspræferencer. For at den enkelte kan få så stort udbytte af kurset som muligt, er der en introduktion til selvstændig læring, læringsstile og refleksion samt brugervejledninger og en værktøjskasse i NetDansk (www.netdansk.net).</p>