Artykuły w czasopismach na temat „De vestlige lande”

Artiklen giver en kort oversigt over udviklingen i relativ fattigdom i de senere år med fokus på børn af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Fattigdomsandelen blandt indfødte børn og situationen i andre EU lande og i de nordiske lande inddrages som sammenligningsgrundlag.

Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser i den vestlige verden og er derfor blevet et omfattende samfundsmæssigt problem. Desuden har den øgede globalisering og migration i verden medført, at mennesker fra både vestlige og ikke-vestlige kulturer nu lever tæt sammen. En sådan sammenfletning af kulturelle verdener er en udfordring for både diagnosticering og behandling af depression i et multikulturelt perspektiv. Artiklen integrerer forskellige perspektiver på depression, særligt med fokus på kulturens rolle, og argumenterer for vigtigheden af et tværfagligt perspektiv i forhold til en bedre forståelse af lidelsen. Først undersøges vestlige forklaringsmodeller for depression i psykologiske teorier. Disse teorier er baseret på vestlige antagelser om menneskets og verdens natur, og artiklen udforsker derfor disse antagelser nærmere. Kulturens rolle i det diagnostiske system DSM uddybes, og nogle væsentlige temaer beskrives for at argumentere for nødvendigheden af en tværfaglig forståelsesramme. Dernæst anvendes det tværfaglige perspektiv til at se på behandling af etniske minoriteter i vestlige lande. Artiklen diskuterer nogle væsentlige problemer ved brugen af traditionel psykoterapi og fordele ved såkaldt multikulturel psykoterapi, når det gælder etniske minoriteter. I artiklen præsenteres således et bredt og tværfagligt perspektiv på depression både i forhold til diagnosticering og behandling.

Artiklen er en kritisk historisk analyse af, hvordan NATOs krigsmæssige indsats mod Serbien-Montenegro i foråret 1999 blev ledsaget af en medie- mæssig offensiv, der satte vestlige nyhedsmedier under pres for at bakke op om krigen. Medierne viste sig at have begrænset modstandskraft, og en klodset serbisk mediestrategi gjorde sit til, at det lykkedes at få hovedpar- ten af presse, tv og radio i de vestlige lande til at acceptere den uerklærede krig som legitim, ja, endda legal – selvom tilgængelige oplysninger burde have skabt en mere analytisk og kritisk holdning til NATOs informations- strategi.

Hvad kommer det til at betyde, at en lang række vestlige lande nu har anerkendt Kosovo som en selvstændig stat? Vil det åbne for en flodbølge af suverænitetserklæringer, eller vil Kosovo blive anset for et helt unikt tilfælde?

Forudsætningen for at forene familieliv og arbejdsliv er vidt forskellig på tværs af lande med forskellige institutionelle rammer omkring familielivet. Alligevel ser man en generel trendmæssig stigning i kvindernes erhvervsfrekvens i hele den vestlige verden. Denne artikelpræsenterer på baggrund af en international antologi eksempler på, hvordan mødre og fædre forholder sig til rollen som henholdsvis forsørger og omsorgsperson i lande, hvor kvindernes erhvervsfrekvens stiger, og hvor de institutionelle rammer skaber forskellige betingelser omkring de to roller. Artiklen bruger antologiens eksempler til at vise, hvordan de kulturelle holdninger og forventninger spiller sammen med – og mod – de institutionelle rammer.

Danmark står ligesom en række andre vestlige lande overfor en markant samfundsudfordring, da vi mangler STEM (Science, Technology, Engineering & Mathematics) kompetencer. Nationale fremskrivninger viser, at Danmark i 2025 vil mangle ca. 10.000 uddannede STEMkandidater, og at der må forventes en yderligere vækst i manglen på ca. 50 procent frem mod 2030 (IDA, 2018). Samtidig har kvinders repræsentation inden for STEM-feltet været lav i mange år. Tallene viser således, at kun en tredjedel af de studerende på videregående STEM-uddannelser er kvinder, og at dette tal har været stagneret siden 2012 (Puggaard & Bækgaard 2016; UVM 2016, 2017). Særligt fysik og computer sciences synes at have vanskeligt ved at tiltrække og fastholde kvinder.

Antallet af konflikter på det danske arbejdsmarked har vist en faldende tendens over de seneste 15 år. Imidlertid begynder vi nu at se et større pres på danske lønninger som følge af øget international konkurrence og et højere uddannelsesniveau i ikke-vestlige lande. Det betyder også, at vi ser konflikter, der har deres rod i arbejdsgivernes ønske om en væsentlig lønnedgang blandt deres medarbejdere. Her er et af de tydeligste eksempler den langvarige konflikt mellem IT-virksomheden CSC og fagforeningen PROSA. På baggrund af dokumentstudier og interview med de implicerede parter undersøger denne artikel, hvor CSC-konflikten kan siges at afvige fra den danske model for regulering af arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf diskuteres, om konflikten peger på nogle generelle problemer i den danske models tilpasningsdygtighed på et globaliseret arbejdsmarked.

Baggrund: Blodgasanalyse er et vigtigt redskab i en akutmodtagelse. Flere vestlige lande som USA og Australien er idag begyndt at erstatte den traditionelle arterielle blodgasanalyse med en venøs. Dette kan nedsætte smerten vi udsætter patienterne for, og de risici en arteriepunktur medfører.Formål: Formålet med denne statusartikel er at opsummere hvordan en venøs blodgas analyse skal fortolkes i forhold til en arteriel, og foreslå i hvilke kliniske situationer V-gas kan erstatte A-gas.Resultater: Baseret på metaanalyser er der fundet god overensstemmelse mellem arteriel og venøs pH-værdi. For pO2 er der stor forskel på arteriel og venøs, denne kan dog ofte estimeres ud fra transkutan saturation. pCO2 er også med stor usikkerhed, dog kan en værdi i normalområdet udelukke hyperkapni. Bicarbonat og laktat i V-gas kan sige om arterielt niveau er lavt, højt eller normalt, men dog ikke forudsige den præcise værdi. Base-excess er ikke undersøgt nok, men resultaterne antyder en god overensstemmelse.Konklusion: Venøs blodgasanalyse er en upræcis gengivelse af de arterielle forhold. V-gas kan dog i mange tilfælde erstatte arteriel blodgasanalyse, hvis den bruges fokuseret og sammen med det kliniske billede. Det er vigtigt at patientsikkerheden opretholdes, og er man i tvivl om tolkningen af en V-gas bør man supplere med en A-gas.

Artiklen belyser den danske konkurrencestat sammenlignet med andre vestlige lande. I analysen fokuseres på fire dimensioner: 2. Ulighed, fattigdom og skat, 2. Social mobilitet, 3. Økonomisk vækst, konkurrenceevne og økonomisk holdbarhed, og 4. Beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik. Sideløbende analyseres sammenhænge mellem dimensionerne, eksempelvis ligheds betydning for social mobilitet, vækst mv. På baggrund af den komparative analyse argumenterer vi for, at Danmark overordnet set kan karakteriseres som en universalistisk konkurrencestat med en lav grad af ulighed (om end den er steget) og fattigdom kombineret med en konkurrencedygtig og holdbar økonomi, der fastholder den traditionelle velfærdsstats fokus på social sikring og lige adgang til velfærdsservice, om end reformer af dagpenge og kontanthjælp har mindsket graden af sikring i forbindelse med arbejdsløshed. Som den største udfordring for den danske konkurrencestat peger vi på, at Danmark på trods af et stærkt fokus på området stadig er udfordret af, at erhvervsdeltagelsen blandt 25-54 årige mænd er væsentligt lavere, end den var før 1973 og end i de lande, der klarer sig bedst på dette parameter (Schweiz, Japan, Island). På denne baggrund diskuteres, hvad der skal til for at øge beskæftigelsesfrekvensen. ENGELSK ABSTRACT Mikkel Dehlholm and Ove K. Pedersen: Success or failure: a comparative look at the Danish competition state This article analyzes the Danish competition state in comparison with other western states on four dimensions: 1) inequality, poverty and tax, 2) social mobility, 3) economic growth, competitiveness and economic stability and 4) employment, unemployment and labor market policy. It also analyzes relations between these dimensions. Based on the analysis, we argue that Denmark can be characterized as a universalistic competition state. We point out that the greatest challenge for the Danish competition state is the low employment rate for men between the ages of 25-54, which is lower than it was in 1973 and also lower than other countries (such as Switzerland, Japan, Iceland). We discuss ways of increasing this employment . Keywords: Competition state, Welfare state, employment, unemployment, inequality, social mobility.

I Danmark er der med de nye Fælles Mål fra 2014 indført et krav om, at eleverne skal kunne lave større multimodale produktioner. Også i de øvrige skandinaviske lande indgår arbejde med multimodale tekster med forskellig betegnelse i læreplanen for modersmålsfaget. Det er således relevant at undersøge, hvad man ved om elevers produktion af multimodale tekster. Denne artikel bidrager med en gennemgang af nordisk forskning inden for området og med udblik til den øvrige vestlige verden. Teoretisk beskrives multimodalitet med udgangspunkt i New London Groups programartikel fra 1996 og den udvikling af multimodalitet, som gruppen omkring Kress og van Leeuwen har bidraget med. Resultaterne af forskningsgennemgangen præsenteres i fem temaer: terminologi, didaktik, undervisning, elevudbytte og vurdering. Diskussion pågår løbende inden for hvert tema, og der peges på didaktiske perspektiver.Nøgleord: multimodale tekster, tekstkompetence, elevpræstation, skrive-pædagogik, produktion, vurderingAbstractIn the new curriculum for the subject Danish from 2014, it is a requirement that students should be able to create major multimodal productions. Working with multimodal texts in the mother tongue subject is included in the curricula for all three Scandinavian countries. Therefore, it is relevant to consider what is already recognized as students’ production of multi-modal texts. This article offers a brief review based on the Nordic research together with a brief look towards the rest of the Western world’s research on multimodality. This paper’s theoretical foundation is based on the New London Group’s article from 1996, “Pedagogy of Multiliteracies: Designing Social Futures”, and the development of multimodality that re-searchers and scholars surrounding Kress and van Leeuwen have contributed with. The results of the research will be presented in the following five themes: terminology, education, teaching, pupil performance, and assessment. Furthermore, the results are discussed within each theme and the didactic perspectives are identified.Key words: multimodal texts, text competence, student achievement, teaching of writing, text production, assessment

I efterkrigstiden stod forestillingen om et fremadskridende velfærdsprojekt stærkt i Skandinavien. Det var underforstået, at et klogt og demokratisk velfærdsprojekt ville profitere af nationalstaternes gavmilde forsknings- og uddannelsespolitik. Gennem de seneste årtier har en lang række reformer og omstillinger imidlertid rokket ved forståelsen af mål og midler for det fremadskridende velfærdsprojekt. De massive investeringer i forskning og uddannelse er afløst af moderne kapitalistiske rationaler, som opfordrer forskere som lægmænd til at integrere faglighed, initiativ og autonomi i innovative omstillinger, der kan skabe mere værdi ved brug af færre ressourcer (Boltanski & Chiapello, 2005). Omstillingerne har særligt præget den offentlige sektor i form af en række reformer: strukturreformer, velfærdsreformer, kvalitetsreformer osv. Den offentlige sektor brydes ned og genopfindes i nye former, hvor det kan være svært at genfinde det moderne fremadskridende velfærdsprojekt. Helhed og sammenhænge mellem demokratiske livsformer, retfærdighed og velfærd er sat under pres - i nogle sammenhænge måske endda helt forsvundet. Eksempelvis udvikles velfærdsinstitutioner gennem organisatoriske koncepter, rutiner og retningslinjer (såsom LEAN og varianter af New Public Management), der ikke nødvendigvis bygger på eller forholder sig til demokratiske modeller eller direkte kobler eller inddrager brugerperspektiver. Ofte er omstillingerne begrundet i forventninger om øget effektivitet eller øget innovations- og udviklingspotentiale. Større omstillinger begrundes sjældent med forventninger om øget læring, myndighed eller retfærdighed. Fra nyere sociologisk forskning lyder der advarsler om, at de hyppige reformer og hastigheden i de samfundsmæssige omstillingsprocesser øger almindelige menneskers fremmedgørelse over for sig selv, hinanden og det sociale liv (Rosa, 2014). Samtidig peger nyere skandinavisk aktionsforskning på, at de moderne vestlige samfunds sociale, økonomiske og økologiske kriser har betydning for samfundets evne til at forny og bevare kulturelle og samfundsmæssige vilkår for liv og trivsel og derfor netop kalder på udvidet social ansvarlighed og refleksion blandt almindelige mennesker (Gunnarsson et al., 2016). Forskningsstrategier i de skandinaviske lande begrundes blandt andet med, at forskning forventes at bidrage til udviklingen af moderne fremadskridende velfærd og demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed (Forsk 2025). I dette nummer af Forskning og Forandring er vi optaget af at få et indblik i forskningens rolle i udviklingen af kultur og samfund. Kan og bør forskningen gå mere aktivt ind i rollen som mulig faciliterende bidragyder til demokratiserende samfundsudvikling? Og i så fald hvordan?

Loïc Wacquants teori om udviklingen af en nyliberal straffestat udgør en invitation til empiriske undersøgelser. I denne artikel diskuteres Wacquants teori om, at vi i den vestlige verden har oplevet et gradvist skifte fra et keynesiansk velfærdsregime (welfare) over et schumpetersk arbejdsregime (workfare), til at vi nu ser et nyliberalt fængselsregime (prisonfare) udvikle sig. Wacquant påpeger, at det er usikkert, hvorvidt og på hvilken måde vi i fremtiden vil se en ’europæisk vej mod en straffestat’. Han fastholder, at de skandinaviske lande udgør en undtagelse til denne globale ’tough on crime’ bølge og skriver sig implicit ind i den kriminologiske debat om den såkaldte ’skandinaviske undtagelse’. Målet med denne artikel er at udvide dette perspektiv og diskutere Wacquants teoriudvikling i en skandinavisk kontekst. Empirisk analyseres behandlingen af to danske lovforslag fra 2009 og 2011. Begge omhandler stramning af straffeloven inden for henholdsvis bandekriminalitet og hjemmerøverier, og begge blev stemt igennem med et overbevisende flertal i Folketinget. Fokuspunktet for analysen er, hvilke overordnede tematikker politikerne henviser til som argumentation for en øget strafferamme. Konklusionen er, at disse alle henviser til et nyliberalt følelsesbetonet argument om retsfølelsen. Artiklen inviterer, med baggrund i Wacquants teori, til kritiske refleksioner over den stramme danske retspolitik. ENGELSK ABSTRACT: Ida Norvin Nilsson and Kristian Nagel Delica: Critical Perspectives on Recent Danish Legal Policy – a Step on the Way Towards a ”Penal State”? This article discusses Loïc Wacquant’s thesis of a gradual shift from a Keynesian welfare regime via a Schumpeterian workfare regime to the contemporary creation of a neoliberal penal state. This thesis raises the question as to whether we will see a ”European road towards the penal state”. Wacquant maintains that the Scandinavian countries are exceptions to the global ”tough on crime” trend, thus implicitly touching upon debates in criminology about so-called ”Scandinavian exceptionalism”. This article is both a contribution to this debate as well as a critical view on Wacquant’s theories seen from a Scandinavian perspective. The empirical case in the analysis is the debates about two bills in the Danish parliament in 2009 and 2011 aimed at increasing punishment for gang violence and home robberies. Both of these bills were passed by an overwhelming majority. The analysis dissects the kind of themes referred to by the politicians in their arguments for increasing the punishment in these specific cases. One clear theme is the ill-defined term ”sense of justice”. The article invites critical reflections on the increasingly tough Danish justice policy and Wacquant’s theory of the neoliberal penal state. Keywords: Loïc Wacquant, penalty, punitive state, legal policy, neoliberalism, Scandinavian exceptionalism.

Forholdet mellem muslimer og kristne har historisk set varieret imellem alt fra fredelig sameksistens til voldelig konflikt. Aktuelt har konflikten i Syrien og IS’s voldelige overgreb mod kristne og andre minoriteter på den ene side og terror begået af muslimer på den anden side ført til en øget opmærksom på muslim-kristen relationer og en tendens i Vesten til udelukkende at se muslimer som skurke og kristne som ofre for muslimske overgreb. Ser man nærmere på relationen i tid og rum, holder denne forestilling ikke. Som den britiske professor i kristen-muslim relationer, Hugh Goddard skriver i bogen ’Den sande tro’ (2011), så har ”forholdet mellem muslimer og kristne, islam og kristendom været præget af gensidige erobringer, brutale krige, politiske modsætninger og økonomiske interesser, men også af gensidig intellektuel nysgerrighed, ønske om dialog, fælles interesser og hverdagens sameksistens” (Galal 2014).Relationen mellem muslimer og kristne kan studeres fra flere vinkler. Goddards hovedfokus er på de muslimske og kristne religiøse tænkeres skrifter, samtidig med at han relaterer disse til den pågældende politiske og samfundsmæssige kontekst. Den kan også studeres som aspekt af en politisk historie, hvor fx krige, kolonisering og nationalstatsdannelse har spillet en stor rolle for udviklingen af forholdet mellem muslimer og kristne (se fx Galal 2012, Thorbjørnsrud 2015). Relationen kan endvidere undersøges gennem studiet af hverdagslig interaktion på uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet, i privatsfæren og i det offentlige rum (se fx Tidsskrift for Islamforskning, vol. 8, nr. 2). Det er karakteristisk, at en stor del af disse studier tager aktuelt udgangspunktet i muslimske migranters og deres efterkommeres på forskellig vis problematiske møde med en aktuel og vestlig, sekulær kontekst (Kivisto 2014). Endelig kan man nævne studier, der fokuserer på initiativer, der er direkte målrettet forsøget på at skabe bedre relationer mellem kristne og muslimer gennem forskellige former for brobygnings- og dialoginitiativer (Abu-Nimer, Khoury and Welty 2007; Hansen 2015; Rasmussen 2007).De ovennævnte tilgange afspejler, at forholdet mellem kristne og muslimer ikke blot spiller en rolle i varierende kontekster, men også konvergerer med andre, meget forskellige relationer. For det første er selve afsættet for studierne ofte konflikten og/eller problematiseringen, der som udgangspunkt modstiller muslimer og kristne og dermed etablerer en forskelssætning på baggrund af religion. Netop fokusset på konflikten gør for det andet, at aktuelle studier har tendens til snævert at beskæftige sig med problemstillinger, som Vesten aktuelt er optaget af, i dette tilfælde konflikten i Mellemøsten og immigrationen til vestlige lande. Det medfører for det tredje en konvergens af kategorien muslim med kategorierne mellemøstlig og/eller immigrant. For eksempel kommer det til at betyde, at kategorien muslim får tilskrevet vanskeligheder, der egentlig knytter sig til problemstillinger, der udspringer af migrationen og ikke religionen. På samme måde konvergerer kategorien kristen med kategorien sekularist, hvorved der skabes en falsk dikotomi mellem muslim og (kristen) sekularist. Endelig kan økonomiske eller politiske uoverensstemmelser ende med at blive indskrevet i et modsætningsforhold på baggrund af religion.Et problem ved disse dominerende tilgange, at den uproblematiske relation i langt mindre grad gøres til genstand for analyse, hvilket gør, at dikotomien muslim-kristen konstant reproduceres. Et andet problem er, at de forskellige konvergenser af kategorier gør, at det ikke altid er lige klart, om hvilket forhold vi egentlig får ny viden. Der synes ikke mindst at mangle klarhed om kristendommens eller den kristne tros betydning for relationen, idet den ofte omskrives til at handle om sekulære institutionaliseringer. Disse konvergenser skaber desuden det tredje problem, at når kategorierne kristen og muslim aktuelt tilskrives geografiske identiteter (Vesten og Mellemøsten), så får vi ikke viden om for eksempel forholdet mellem kristne og muslimer af mellemøstlig oprindelse, der er bosat i Europa.De tre artikler under dette tema indskriver sig for vidt i ovennævnte eksisterende traditioner for at studerede muslim-kristen relationer. De tager alle afsæt i Mellemøsten eller mellemøstlige immigranter i Danmark. Henrik Lindberg Hansen og Lise Paulsen Galals artikler handler om religionsdialog i hhv. Egypten og mellem Danmark og Egypten, mens Anne Rosenlund Jørgensens artikel handler om mellemøstlige kristnes intime relationer til muslimer i Danmark. Hvad de første to artikler dog på hver sin måde bestræber sig på, er at undersøge baggrunden og omstændighederne for religionsdialogen i et forsøg på at undersøge dialogen i sin samfundsmæssige kontekst. Hansen analyserer således den officielle religionsdialog i Egypten efter den egyptiske januar-revolution i 2011, mens Galal undersøger rammerne for religionsdialog, som de defineres og praktiseres af danske dialogarrangører. Galal demonstrerer som Hansen, hvordan den politiske kontekst ikke blot styrer med også forstyrrer idealet om den gensidige og åbne dialog. Jørgensens artikel tager fat på et underbelyst emne, nemlig hvordan forholdet til muslimer forhandles af mellemøstlige kristne, når der opstår intime relationer imellem dem. Dermed får hun ikke kun manet i jorden, at kristne ikke kun er lig med europæiske sekularister, men også at muslim-relationen kan undersøges i som udgangspunkt positive relationer, nemlig forelskelsen og det intime samliv.

Det synes overflødigt at nævne, at diskussionen om, hvorvidt den islamiske shari'a kan forenes med dansk eller europæisk livsform, er særdeles aktuel i Danmark. Synspunkter som at shari'a pr. definition står i modsætning til europæisk kultur, demokrati, livsform, sekularisme, osv., florerer her i landet. Hele denne diskussion stammer i høj grad fra en rigid opfattelse af ’shari'a-loven’, nemlig som en uforanderlig og kontekstløs størrelse, der mere eller mindre dikterer muslimers handlen. Lidt populært kan man sige, at fundamentalister inden for og uden for islam her tager hinanden i hånden og konstruerer en essentialistisk islam, der er autonom og styrende for alle praktiserende muslimer. Det giver en langt bedre forståelse at se også den angiveligt uforanderlige shari'a som en ramme, inden for hvilken der er rig mulighed for fortolkninger og modsatrettede positioner. De polemiske og abstrakte fremstillinger af shari'a bør komplementeres med konkrete undersøgelser af, hvordan shari'a kan praktiseres i et sekulariseret vestligt samfund. Af særlig interesse er det, hvordan det kan være muligt for europæiske konvertitter til islam at forene en efterfølgelse af shari'a med et såkaldt normalt liv i samfundet, dvs. ikke afsondret i religiøse eller etniske parallelsamfund. Denne artikel vil give nogle eksempler på, hvordan shari'a kan leves i dagligdagen blandt europæiske konvertitter. Eksemplet er hentet fra Tyskland, hvor bygningsingeniører i München, læger i Berlin, kontorfuldmægtige i Hamburg og gymnasieelever i flere tyske byer, alle lever deres liv i overensstemmelse med den malikitiske retstradition. Disse muslimske tyskere tilhører sufibevægelsen Tariqa Burhaniya, der stammer fra Sudan og nu er repræsenteret i en række lande verden over.

Når norske merkevarer skal markedsføres, skal markedsføringen standardiseres, eller må en tilpasse budskapet til den lokale kulturen? For å avgjøre dette trenger markeds­førere bedre kunnskap om sammenhengene mellom egenskaper ved reklamen og emosjonelle responser i ulike nasjonalkulturer. Vi presenterer en studie som bidrar til ny kunnskap om dette, som også er den første til å dokumentere effekter av interaksjonen mellom reklame­kontekst og kultur på emosjonelle responser. Studien undersøker skillet mellom østasiatiske kulturer (Thailand) og vestlige kulturer (Norge) og tester i tre eksperimenter hvordan ulike reklamekontekster (sosial/individuell) påvirker emosjonelle responser, merkeholdninger og kjøpsintensjoner i de to landene. Vi finner at reklame aktiverer flere positive og færre negative sosialt forankrede følelser (SFF) i Thailand enn i Norge, det vil si følelser som vennlighet, respekt, empati og skyld. Den kulturelle effekten på positive SFF kan delvis forklares av forskjeller mellom de to kulturene i forbrukernes selvbilde (sosialt/individuelt selvbilde). Som ventet finner vi at en sosial reklamekontekst aktiverer flere positive SFF enn en individuell reklamekontekst i Thailand, mens slike variasjoner i konteksten ikke har effekt i Norge. Resultatene viser også at aktiveringen av positive SFF i Thailand har positive effekter på merkeholdninger og kjøpsintensjoner i dette landet (men ikke i Norge). Våre funn gir dermed nye argumenter for å tilpasse reklamen til lokale forhold når internasjonale merkevarer skal markedsføres.

Artiklen udforsker, hvis og hvordan vestlige sport diskurser og praksisser kan bidrage til kvinders udvikling i islamiske lande. Muligheder og barrierer, de Islamske kvinder står over for i sporten belyses.

Befolkning, politikere og arbejdsmarkedets parter har i årtier haft fokus på området for Voksen-efter- og videreuddannelse (VEU). Men måske har området aldrig været vigtigere end i disse år. I Danmark og alle andre vestlige lande står arbejdsmarkedet nemlig over for voldsomme omvæltninger.

De sidste årtier er uddannelse rykket op på den politiske dagsorden. Uddannelse betragtes af mange som svaret – eller i hvert fald en meget vigtig del af svaret – på de udfordringer, globaliseringen stiller Danmark og de øvrige vestlige lande over for. Hvor Danmark tidligere havde en sikker plads i top ti blandt de rigeste OECD-lande, ligger vi nu længere nede på listen, og der er bekymring hos både politikere og fagfolk for, om Danmark sakker agterud i vækst og velfærd.

For udenforstående må etiske diskussioner inden for antropologiens verden fremstå besynderlige. På den ene side har antropologer gennem tiden været ekstremt hårde i deres domme over fagets problematiske historie i forhold til racespørgsmål, kolonialisme og repræsentationen af ikke-vestlige lande som tilbagestående (Asad 1973). Ligeså har der til tider været rødglødende debatter om de etiske implikationer af antropologens positionering (Agar 1996) for ikke at tale om spørgsmål vedrørende repræsentationen af andre kulturers forståelser af tid, kosmologi og virkelighed (Clifford & Marcus 1986; Fabian 1983; West 2007) samt løbende diskussioner om antropologers etiske pligt til at tale „sandhed til magt“ (Scheper-Hughes 1995).

Alternative behandlingsformers stigende popularitet i vestlige lande forklares oftest med lægevidenskabens utilstrækkelige håndtering af især kroniske sygdomme, men også lægers distance og manglende empati overfor patienterne. Imidlertid tyder flere undersøgelser på, at brugere af alternativ behandlingsformer anvender det konventionelle system i endnu højere grad end folk, der ikke har erfaringer med alternativ behandling. I artiklen diskuteres med udgangspunkt i en brugerundersøgelse, hvorfor en udbredt anvendelse af alternativ behandling ikke nødvendigvis er udtryk for en afvisning af teknologiske metoder inden for biomedicinen. Der argumenteres for, at udbredelsen kan ses i perspektivet af en tendens til optimering og præstationsfremme, og at alternative behandlingsformer kan betragtes som medicinske forbedringsteknologier.

Hvorfor eksisterer der en uddannelseskløft mellem etnisk danske børn og børn med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande? Og er kløften blevet reduceret over tid? Denne artikel bidrager til den eksisterende danske forskning ved at undersøge, hvad der kan forklare uddannelseskløftens eksistens samt kløftens udvikling over tid. Uddannelseskløften undersøges ved at sammenligne gennemførelsesprocenten på ungdomsuddannelser for børn, der har færdiggjort 9. klasse i 1990 til 2007. Uddannelsesproduktionsfunktionen estimeres som en lineær sandsynlighedsmodel med OLS. Artiklen finder, at uddannelseskløften er blevet reduceret over de seneste 20 år, og at forskelle i familiebaggrund forklarer en stor del af kløften. Yderligere findes en stærk sammenhæng mellem barnets alder på indvandringstidspunktet og uddannelsesmæssig præstation.

Denne artikel fremhæver feltteoriens oversete potentiale som analyseredskab på mesoniveau for medie- og journalistikforskning. Bourdieu anvender feltteorien til på makroniveau at betegne nyhedsproduktionen i vestlige lande som domineret af kommercielle interesser, og på mikroniveau er feltteorien anvendt i antropologiske redaktionsstudier af journalisters positioneringer. Denne artikel fremhæver feltteoriens styrke på mesoniveau til at begrebsliggøre strukturer, der eksisterer i historisk afgrænsede perioder. Der hersker specifikke konkurrencedynamikker mellem polariserede nyhedsmedier og mellem polariserede journalister, som disponerer nyhedsmedier og journalister til at handle på bestemte måder. Jeg undersøger feltteoriens følsomhed over for historisk afgrænsede konkurrenceforhold i en dansk case gennem konstruktion af fire felter, der demonstrerer forskellige konkurrencelogikker mellem henholdsvis aviser og journalister.

Set fra Paris – og i et OECD DAC-perspektiv – står det internationale donorsamfund over for en række svære udfordringer. Den samlede vestlige udviklingsbistand har aldrig været højere end nu – 224 milliarder dollars i 2023. Men fokus på de fattigste lande og på Afrika er vigende, bistandsindsatsen mere spredt, og donorviljen til samarbejde med partnerslandenes regeringer udfordret. Der er behov for mere udviklingsbistand generelt og også for relativt mere bistand til at mobilisere andre finansielle ressourcer. Men der er også behov for at se mere kritisk på, hvordan vi håndterer udfordringer som flygtningeudgifter og støtten til Ukraine – så vi undgår, at Afrika kommer til at betale prisen.

Foreign fighters bliver set som en massiv sikkerhedstrussel for vestlige lande. Især Syrienskrigerne har senest været i fokus, men debatten startede langt tidligere, særligt med henvisninger til truslen som siges at udgå fra den somaliske oprørsgruppe al-Shabaab. Hvad er det empiriske grundlag for den påståede kobling mellem regionale konflikter, jihadgrupper og en stigende og massiv trussel mod Vesten? Er der entydige eksempler på, at al-Shabaab organiserer angreb eller rekrutterer og træner fighters til at vende tilbage til Vesten med henblik på at udføre terrorisme? Empiri fra åbne kilder og analyse af al-Shabaab indikerer, at denne påståede sammenhæng mangler empirisk grundlag men ikke desto mindre bliver brugt som legitimerende begrundelse for at udvide støtte til antiterrorismeinitiativer og øge ressourcer og beføjelser til efterretningstjenester.

Over de senere år har der i såvel videnskabelige kredse som i den bredere offentlighed bredt sig en opfattelse af, at befolkningerne i vestlige lande som Danmark ikke længere ser samfundet som klasseopdelt eller i det hele taget kan forholde sig til begrebet “klasse” – det er blevet irrelevant for dem. Med udgangspunkt i teorier om klassebevidsthed og ved hjælp af Valgundersøgelsen 2015 viser artiklen, at der ikke er hold i denne påstand. Tværtimod mener fx tre ud af fire danskere adspurgt i 2014/15, at samfundet er klassedelt, og betydelige andele giver også udtryk for andre elementer af klassebevidsthed. Resultaterne fra 2014/15 er ydermere – og på trods af store samfundsændringer i den mellemliggende periode – stort set på niveau med svarene i en tilsvarende undersøgelse gennemført i 1954.

Denne artikel trækker på eksempler fra et forskningsprojekt, hvor pædagogers arbejde i fritids- og ungdomsklubber1 med børn og unge udforskes, når disse institutioner er fysisk be- liggende i udsatte boligområder2 i Danmark. Pædagogernes arbejde analyseres ud fra de udfordringer, konflikter og dilemmaer, der presser sig på i hverdagens pædagogiske prak- sis i arbejdet med børnene og de unge set fra pædagogernes ståsted og perspektiver (Dreier, 2003; Nygren, 2004). Artiklens empiriske og teoretiske grundlag peger på, at pædagogerne arbejder med at løse sociale problemer, samti- dig med at de bliver konfronteret med ulighed, fattigdom og sociale eksklusionsprocesser, der finder sted viklet ind i det pædagogiske arbejde i hverdagen. Centralt i artiklen arbejdes med begrebet ustyrlige problemer (wicked pro- blems). Ustyrlige problemer er af Stam (2011) forbundet til problemer, der opleves som umulige at løse på endegyldige og fastlagte måder, og som hele tiden kan reformuleres, diskuteres og udfordres. I denne sammenhæng anvendes begrebet som en analytisk ramme for det pædagogiske arbejde i hverdagen sammen med børnene og de unge i de udsatte boligområder. Et begreb, der viser hen til, at det pædagogiske arbejde hele tiden kalder på refleksion, involverer pædagogers faglige overvejelser og ikke kan løses med handlinger knyttet til entydige, endelige eller fastlagte løsninger. I denne sammenhæng anvendes betegnelsen fritids- og ungdomsklub som en overordnet betegnelse, der både omfatter den såkaldt traditionelle form for fritids- og ungdomsklub, men også væresteder, ungecafeer og forskellige andre boligsociale indsatser rettet mod børn og unges fritidsliv i udsatte boligområder. Af ano- nymiseringshensyn anvendes betegnelsen fritids- og ungdomsklub konsekvent, også selvom der kan være tale om andre typer af fritidsindsatser. Udsatte boligområder er på regeringens liste over særligt udsatte boligområder (SUB). I henhold til al- menboligloven beregner og offentliggør Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter hvert år en liste over særligt udsatte boligområder. Den 1. januar 2014 er kriterier for særligt udsatte boligområder trådt i kraft. Listen omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 3 ud af 5 kriterier. De 5 kriterier er: 1) Andelen af 18-64 årige uden tilknyt- ning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år), 2) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., 3) Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på18 år og der- over (gennemsnit for de seneste 2 år), 4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundud- dannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe, 5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Se evt. også den nyeste oversigt for 2020.

Martin Demant Frederiksen: Marginaliseret tid – materialitet, fremtid og håb i Georgien For arbejdsløse unge i Georgien byder fremtiden på få muligheder. Selv om den georgiske regering gang på gang proklamerer, at fremtiden for landet er lys, føler mange unge ikke, at det er en fremtid, som de er en del af. Denne artikel beskriver en række statslige byggeprojekter i det vestlige Georgien og måderne, hvorpå disse bliver omtalt af regeringen og lokale unge i forhold til fremtiden. Artiklen argumenterer for, at selv om byggerierne fra officiel side er ment som konkretiseringer af en lovende fremtid, bidrager de til en følelse af marginalisering blandt unge i regionen. Martin Demant Frederiksen: Temporal Marginalization. Materiality, Future and Hope in the Republic of Georgia Massive unemployment and widespread poverty have been part of daily life for large parts of the Georgian population since the country gained independence in 1991. For many unemployed youth in Georgia, the future is marked by a lack of possibilities. Despite the fact that the Georgian government continually stresses that the country’s future is bright, many young people feel that this presumed future is one that they are not part of. This article describes a series of state-sponsored construction projects in the coastal city Batumi in Western Georgia, and the ways in which these are spoken of in relation to the future by the government and local youth in the city respectively. The article argues that despite the fact that the buildings are intended as concretizations of a promising future, their presence contributes rather to experiences of marginality among youth in the region. Keywords: Youth, future, materiality, Republic of Georgia, marginality