Gotowa bibliografia na temat „De vestlige lande”

Artiklen giver en kort oversigt over udviklingen i relativ fattigdom i de senere år med fokus på børn af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Fattigdomsandelen blandt indfødte børn og situationen i andre EU lande og i de nordiske lande inddrages som sammenligningsgrundlag.

Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser i den vestlige verden og er derfor blevet et omfattende samfundsmæssigt problem. Desuden har den øgede globalisering og migration i verden medført, at mennesker fra både vestlige og ikke-vestlige kulturer nu lever tæt sammen. En sådan sammenfletning af kulturelle verdener er en udfordring for både diagnosticering og behandling af depression i et multikulturelt perspektiv. Artiklen integrerer forskellige perspektiver på depression, særligt med fokus på kulturens rolle, og argumenterer for vigtigheden af et tværfagligt perspektiv i forhold til en bedre forståelse af lidelsen. Først undersøges vestlige forklaringsmodeller for depression i psykologiske teorier. Disse teorier er baseret på vestlige antagelser om menneskets og verdens natur, og artiklen udforsker derfor disse antagelser nærmere. Kulturens rolle i det diagnostiske system DSM uddybes, og nogle væsentlige temaer beskrives for at argumentere for nødvendigheden af en tværfaglig forståelsesramme. Dernæst anvendes det tværfaglige perspektiv til at se på behandling af etniske minoriteter i vestlige lande. Artiklen diskuterer nogle væsentlige problemer ved brugen af traditionel psykoterapi og fordele ved såkaldt multikulturel psykoterapi, når det gælder etniske minoriteter. I artiklen præsenteres således et bredt og tværfagligt perspektiv på depression både i forhold til diagnosticering og behandling.

Artiklen er en kritisk historisk analyse af, hvordan NATOs krigsmæssige indsats mod Serbien-Montenegro i foråret 1999 blev ledsaget af en medie- mæssig offensiv, der satte vestlige nyhedsmedier under pres for at bakke op om krigen. Medierne viste sig at have begrænset modstandskraft, og en klodset serbisk mediestrategi gjorde sit til, at det lykkedes at få hovedpar- ten af presse, tv og radio i de vestlige lande til at acceptere den uerklærede krig som legitim, ja, endda legal – selvom tilgængelige oplysninger burde have skabt en mere analytisk og kritisk holdning til NATOs informations- strategi.

Hvad kommer det til at betyde, at en lang række vestlige lande nu har anerkendt Kosovo som en selvstændig stat? Vil det åbne for en flodbølge af suverænitetserklæringer, eller vil Kosovo blive anset for et helt unikt tilfælde?

Forudsætningen for at forene familieliv og arbejdsliv er vidt forskellig på tværs af lande med forskellige institutionelle rammer omkring familielivet. Alligevel ser man en generel trendmæssig stigning i kvindernes erhvervsfrekvens i hele den vestlige verden. Denne artikelpræsenterer på baggrund af en international antologi eksempler på, hvordan mødre og fædre forholder sig til rollen som henholdsvis forsørger og omsorgsperson i lande, hvor kvindernes erhvervsfrekvens stiger, og hvor de institutionelle rammer skaber forskellige betingelser omkring de to roller. Artiklen bruger antologiens eksempler til at vise, hvordan de kulturelle holdninger og forventninger spiller sammen med – og mod – de institutionelle rammer.

Danmark står ligesom en række andre vestlige lande overfor en markant samfundsudfordring, da vi mangler STEM (Science, Technology, Engineering & Mathematics) kompetencer. Nationale fremskrivninger viser, at Danmark i 2025 vil mangle ca. 10.000 uddannede STEMkandidater, og at der må forventes en yderligere vækst i manglen på ca. 50 procent frem mod 2030 (IDA, 2018). Samtidig har kvinders repræsentation inden for STEM-feltet været lav i mange år. Tallene viser således, at kun en tredjedel af de studerende på videregående STEM-uddannelser er kvinder, og at dette tal har været stagneret siden 2012 (Puggaard & Bækgaard 2016; UVM 2016, 2017). Særligt fysik og computer sciences synes at have vanskeligt ved at tiltrække og fastholde kvinder.

Antallet af konflikter på det danske arbejdsmarked har vist en faldende tendens over de seneste 15 år. Imidlertid begynder vi nu at se et større pres på danske lønninger som følge af øget international konkurrence og et højere uddannelsesniveau i ikke-vestlige lande. Det betyder også, at vi ser konflikter, der har deres rod i arbejdsgivernes ønske om en væsentlig lønnedgang blandt deres medarbejdere. Her er et af de tydeligste eksempler den langvarige konflikt mellem IT-virksomheden CSC og fagforeningen PROSA. På baggrund af dokumentstudier og interview med de implicerede parter undersøger denne artikel, hvor CSC-konflikten kan siges at afvige fra den danske model for regulering af arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf diskuteres, om konflikten peger på nogle generelle problemer i den danske models tilpasningsdygtighed på et globaliseret arbejdsmarked.

Baggrund: Blodgasanalyse er et vigtigt redskab i en akutmodtagelse. Flere vestlige lande som USA og Australien er idag begyndt at erstatte den traditionelle arterielle blodgasanalyse med en venøs. Dette kan nedsætte smerten vi udsætter patienterne for, og de risici en arteriepunktur medfører.Formål: Formålet med denne statusartikel er at opsummere hvordan en venøs blodgas analyse skal fortolkes i forhold til en arteriel, og foreslå i hvilke kliniske situationer V-gas kan erstatte A-gas.Resultater: Baseret på metaanalyser er der fundet god overensstemmelse mellem arteriel og venøs pH-værdi. For pO2 er der stor forskel på arteriel og venøs, denne kan dog ofte estimeres ud fra transkutan saturation. pCO2 er også med stor usikkerhed, dog kan en værdi i normalområdet udelukke hyperkapni. Bicarbonat og laktat i V-gas kan sige om arterielt niveau er lavt, højt eller normalt, men dog ikke forudsige den præcise værdi. Base-excess er ikke undersøgt nok, men resultaterne antyder en god overensstemmelse.Konklusion: Venøs blodgasanalyse er en upræcis gengivelse af de arterielle forhold. V-gas kan dog i mange tilfælde erstatte arteriel blodgasanalyse, hvis den bruges fokuseret og sammen med det kliniske billede. Det er vigtigt at patientsikkerheden opretholdes, og er man i tvivl om tolkningen af en V-gas bør man supplere med en A-gas.

Artiklen belyser den danske konkurrencestat sammenlignet med andre vestlige lande. I analysen fokuseres på fire dimensioner: 2. Ulighed, fattigdom og skat, 2. Social mobilitet, 3. Økonomisk vækst, konkurrenceevne og økonomisk holdbarhed, og 4. Beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik. Sideløbende analyseres sammenhænge mellem dimensionerne, eksempelvis ligheds betydning for social mobilitet, vækst mv. På baggrund af den komparative analyse argumenterer vi for, at Danmark overordnet set kan karakteriseres som en universalistisk konkurrencestat med en lav grad af ulighed (om end den er steget) og fattigdom kombineret med en konkurrencedygtig og holdbar økonomi, der fastholder den traditionelle velfærdsstats fokus på social sikring og lige adgang til velfærdsservice, om end reformer af dagpenge og kontanthjælp har mindsket graden af sikring i forbindelse med arbejdsløshed. Som den største udfordring for den danske konkurrencestat peger vi på, at Danmark på trods af et stærkt fokus på området stadig er udfordret af, at erhvervsdeltagelsen blandt 25-54 årige mænd er væsentligt lavere, end den var før 1973 og end i de lande, der klarer sig bedst på dette parameter (Schweiz, Japan, Island). På denne baggrund diskuteres, hvad der skal til for at øge beskæftigelsesfrekvensen. ENGELSK ABSTRACT Mikkel Dehlholm and Ove K. Pedersen: Success or failure: a comparative look at the Danish competition state This article analyzes the Danish competition state in comparison with other western states on four dimensions: 1) inequality, poverty and tax, 2) social mobility, 3) economic growth, competitiveness and economic stability and 4) employment, unemployment and labor market policy. It also analyzes relations between these dimensions. Based on the analysis, we argue that Denmark can be characterized as a universalistic competition state. We point out that the greatest challenge for the Danish competition state is the low employment rate for men between the ages of 25-54, which is lower than it was in 1973 and also lower than other countries (such as Switzerland, Japan, Iceland). We discuss ways of increasing this employment . Keywords: Competition state, Welfare state, employment, unemployment, inequality, social mobility.

I Danmark er der med de nye Fælles Mål fra 2014 indført et krav om, at eleverne skal kunne lave større multimodale produktioner. Også i de øvrige skandinaviske lande indgår arbejde med multimodale tekster med forskellig betegnelse i læreplanen for modersmålsfaget. Det er således relevant at undersøge, hvad man ved om elevers produktion af multimodale tekster. Denne artikel bidrager med en gennemgang af nordisk forskning inden for området og med udblik til den øvrige vestlige verden. Teoretisk beskrives multimodalitet med udgangspunkt i New London Groups programartikel fra 1996 og den udvikling af multimodalitet, som gruppen omkring Kress og van Leeuwen har bidraget med. Resultaterne af forskningsgennemgangen præsenteres i fem temaer: terminologi, didaktik, undervisning, elevudbytte og vurdering. Diskussion pågår løbende inden for hvert tema, og der peges på didaktiske perspektiver.Nøgleord: multimodale tekster, tekstkompetence, elevpræstation, skrive-pædagogik, produktion, vurderingAbstractIn the new curriculum for the subject Danish from 2014, it is a requirement that students should be able to create major multimodal productions. Working with multimodal texts in the mother tongue subject is included in the curricula for all three Scandinavian countries. Therefore, it is relevant to consider what is already recognized as students’ production of multi-modal texts. This article offers a brief review based on the Nordic research together with a brief look towards the rest of the Western world’s research on multimodality. This paper’s theoretical foundation is based on the New London Group’s article from 1996, “Pedagogy of Multiliteracies: Designing Social Futures”, and the development of multimodality that re-searchers and scholars surrounding Kress and van Leeuwen have contributed with. The results of the research will be presented in the following five themes: terminology, education, teaching, pupil performance, and assessment. Furthermore, the results are discussed within each theme and the didactic perspectives are identified.Key words: multimodal texts, text competence, student achievement, teaching of writing, text production, assessment