Gotowa bibliografia na temat „Danske forening”

Indhold: Frimureri og Kultur; Godt bogarbejde 1989/90; Forening for Boghaandværk; Danske breve i Universitetsbiblioteket i Oslo; Kommissionen for Registrering af Kilder til Dansk Historie; Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab; Årets sommerkoncerter; Brugen af Dramatisk Bibliotek voldsomt stigende; Det kongelige Bibliotek og dets fjernlånspartnere; bibliotekets moderniseringsprogram; Ny bog: Kronborg-Brunnen und Kronborg-Motetten; Udlån til udstillinger; Det kongelige Biblioteks Garderobe er nedlagt; Erhvervelser; Besøg; Personalia;

By an analysis of the Danish Humanist Society and the Danish Atheist Society, the aim of this contribution is to consider one aspect of the borderland of the Danish model of religion. On the basis of a relational approach to the study of religion, I conclude that the Humanist Society from an analytical point of view is a religion while the Atheist Society is not. In this manner, the Humanist Society should be regarded as part of the Danish model of religion while the Atheist Society should not. Therefore, it may be argued that the borderland of the Danish model of religion is located between these two organisations.Dette bidrag undersøger en del af den danske religionsmodels grænseflade gennem en analyse af foreningerne Dansk Humanistisk Samfund og Ateistisk Selskab. På baggrund af et relationelt religionsbegreb konkluderes det, at Humanistisk Samfund analytisk set er en religion og dermed en del af den danske religionsmodel. Med hensyn til Ateistisk Selskab konkluderer analysen, at denne forening analytisk set ikke er en religion men snarere en religionspolitisk forening. Ateistisk Selskab er dermed ikke en del af den danske religionsmodel. Den danske religionsmodels grænseflade kan dermed siges at befinde sig imellem disse to organisationer

Denne artikel undersøger trans-inklusionen i 2008 i den daværende Landsforeningen for bøsser og lesbiske, samt udviklingen fra en bøsse-lesbisk forening til en LGBT-forening. Analysen viser at udviklingen til en LGBT-forening begyndte allerede i 1999 da et medlem af foreningens egen ledelse stod frem som transkønnet. Analysen viser at delte livserfaringer (’approximations’) mellem transpersoner og homo- og biseksuelle personer var vigtige for opnåelsen af en trans-inklusion, og dermed en LGBT-udvikling. Analysen viser ydermere at den danske trans-inklusion ikke endte i en kunstig implementering, modsat mange amerikanske

Den daglige omgang med medier skaber særlige forestillinger om etnisk ligestilling i det danske samfund. Spørgsmålet er, hvilke værdier om etnisk ligestilling der kommer til udtryk gennem pressen. Med Bourdieus feltbegreb undersøger Iben Jensen i denne artikel journalistik som socialt felt. Gennem en undersøgelse af journalistuddannelsernes adgangskrav, udvalgte medie- institutioner samt journalisternes fag forening blotlægges feltet ud fra forskel- lige læsninger. Artiklen afsluttes med en redegørelse for de forskellige logik- ker, der hersker i det sociale felt journalistik.

Este trabajo analiza cómo la armonización europea del derecho de autor ha expandido al copyright británico. El artículo comienza explicando de qué manera se puede entender la expresión expansión. En segundo lugar, se analizará cómo la sentencia Infopaq International A/S con Danske Dagblades Forening ha generado un proceso de expansión de los conceptos fundamentales del copyright británico. Luego de esto, se analizará cómo han cambiado las interpretaciones jurisprudenciales del derecho británico sobre los conceptos de originalidad, objeto de protección e infracción de derechos. Este cambio de interpretación, se concluye, ha tenido un efecto expansivo que afecta las libertades de los usuarios y favorece las pretensiones de propiedad de autores y de quienes ostentan derechos patrimoniales sobre las obras.

I forsommeren 1993 tildelte Dansk Public Relations Forening årets PR- pris til mesterkommunikatøren Lars Larsen, Jysk Sengetøjslager/Larsen Rejser. I motiveringen hedder det, at Lars Larsen hædres for "en prisvær- dig Public Relations indsats, der kan motivere til en øget anvendelse af Public Relations i den danske forretningsverden". Blandt PR-foreningens medlemmer vakte pristildelingen en vis furore; et indlæg i foreningens blad PRspektiv invendte, at Lars Larsen driver "publicity" (dvs. et reklame- værktøj) - "Præcis den slags PR, som vi i mange år har arbejdet på at distancere Public Relation-begrebet fra". Lars Larsen selv sagde, at han slet ikke skelner mellem Public Relations, PR og markedsføring. Et andet indlæg i bladet argumenterede for, at det ikke længere giver mening at adskille begreberne Public Relations og markedsføring, fordi grænsen mellem det offentlige og det private ude i virkeligheden er mere og mere flydende. James Grunigs artikel, der søger at afklare forholdet mellem PR og marketing teoretisk og praktisk, er derfor brændende aktuelt, ikke mindst for PR-fagets bestræbelser på at blive anerkendt som en respek- tabel profession. Den blev præsenteret som foredrag under Grunigs Dan- marksbesøg i marts 1993, er redigeret af Kim Schrøder og oversat fra engelsk af Kenja Henriksen.

»Ved Badet og Bordet, ved Bønnen og Ordet« N.F.S.Grundtvig og det lutherske bidrag til økumenisk, liturgisk fornyelse.Af Gordon W. LathropForfatteren, der er professor ved det lutherske, teologiske fakultet, Mount Eyrie, Philadelphia, i USA, tager udgangspunkt i bestræbelserne på at skabe liturgisk fornyelse i det 20. århundrede, bestræbelser der har kendetegnet både romersk-katolsk, anglikansk og andre konfessioners teologi. Ud fra dette perspektiv stiller han til overvejelse, hvilket bidrag Grundtvig kan give ind i aktuelle problemstillinger i internationalt perspektiv.Den afgørende erkendelse knytter sig for professor Lathrop at se til Grundtvigs mageløse opdagelse, fordi der her er tale om en forening af to synvinkler, dels indsigten i det, der i egentlig forstand gør gudstjenesten til et møde med det guddommelige, »Ordet og den Nærværelse« det formidler, dels det menighedsfællesskab, der stiftes blandt de mennesker, der modtager Ordet og svarer på det med tak, bøn og lovsang. I Grundtvigs fremhævelse af det sakramentale nærvær, menighedens fællesskab og den impuls for folkelig aktivitet, der hermed sættes fri, ser Lathrop en videreførelse af det fundamentale i reformatorisk teologi, og samtidig en erkendelse, der har den allerstørste nutidige relevans.Gordon Lathrop retter derpå blikket mod de danske grundtvigianere i USA, idet han stiller det spørgsmål, om den nævnte tankegang hos Grundtvig også har fundet nedslag blandt de danske emigranter i USA? Det fremhæves, hvor afgørende det var for grundtvigianerne, der kom til det nye land, at videreføre og omplante skoletraditionen, ligesom de fastholdt traditionen med salmesang og musik. Men hurtigt blev pionerånden fortrængt af en frugtesløs debat om bibelsyn i forhold til en ortodoks fundamentalisme samt i en ikke mindre rigid debat om bevarelsen af dansk sprog og folkelighed under de nye himmelstrøg.I mod disse tendenser ser Gordon Lathrop en frugtbar ansats knyttet til en indskrift, der er fundet på en klokke i en kirke i staten Wisconsin, en kirke med navnet West Denmark Lutheran Church.Teksten lyder:Til badet og bordet Til bønnen og ordetJeg kalder hver søgende sjæl.I en tolkning af de erkendelser, der kan hentes ud fra denne kortfattede tekst, ser Gordon Lathrop muligheder for at kunne formulere nogle af de indsigter, vi kender fra en salme som »Kirken den er et gammelt hus« og fra »Kirkens Gienmæle«.Afsluttende sætter professor Lathrop tolkningen af Grundtvigs gudstjenstelige teologi i forbindelse med nogle af de væsentlige udfordringer, der knyttter sig til den nuværende drøftelse af liturgi ud fra et økumenisk perspektiv.

I 1905 stiftedes Danmarks første biblioteksforening, foreningen Danmarks Folkebogsamlinger, som fungerede indtil 1919, hvor den blev sammensluttet med Dansk Biblioteksforening, under det nye navn Danmarks Biblioteksforening. I 2005 har foreningen således 100 års jubilæum. Foreningen har i perioden 1905-2005 spillet en betydelig og central rolle for grundlæggelsen, etableringen og udformningen af det moderne offentlige danske biblioteksvæsen som vi kender det i dag. Foreningen fik især betydning for folkebibliotekernes opståen og virksomhed i moderne forstand, og den medvirkede særdeles aktivt i samarbejde med staten og kommunerne for at fremme det som benævntes bibliotekssagen, dvs. udbredelsen af et professionelt, offentligt drevet biblioteksvæsen i hele landet.

Grundtvigianisme og danskere i AmerikaAf Thorvald HansenArtiklen beskæftiger sig med to forbundne emner: den »Grundtvigianerskræk«, der i sidste århundrede fandtes inden for protestantiske kredse i USA, samt den kirkelige splittelse blandt de danske immigranter. Da det danske udvalg for kirkeligt arbejde blandt udvandrere i 1867 sendte repræsentanter til USA, konstateredes en udtalt biblicisme blandt immigranterne, kombineret med en voldsom afstandtagen fra grundtvigianismen, den nævnte »Grundtvigianer-skræk«. Dette var resultatet af en længere udvikling, hvor Grundtvigs kirkelige synspunkter oprindelig var blevet vel modtaget blandt norske immigranter og lagt til grund for det første forsøg på en norsk-dansk synodedannelse, i hvilken også den danskfødte præst Claus L. Clausen medvirkede. I 1850-erne skiftede det teologiske miljø i Norge imidlertid den oprindelig positive holdning til Grundtvig ud med en afvisning, immigranterne fulgte moderkirken og op gennem 1860-erne voksede den amerikanske modstand mod Grundtvig. Da den danske kirke som et resultat af det førnævnte udvalgs arbejde i 1871 indledte sin virksomhed, havde den derfor særdeles vanskelige vilkår.En konkret sag forværrede den i forvejen spændte situation. Den danske præst Adam Dan, - der ikke var grundtvigianer, men heller ikke i opposition til Grundtvig, - var blevet præst inden for den norsk-danske kirkedannelse.Han kætterdømtes under medvirken af den tyske Missouri Synodes lærestol. Sagen medvirkede til at umuliggøre et samarbejde mellem den norsk-danske synode og den danske kirke. Da de danskere, der hørte til den norsk-danske kirke, i 1884 i fuld forståelse med nordmændene gjorde sig selvstændige, tilsluttede de sig ikke den danske kirke, men dannede en ny gruppe the Danish Evangelical Lutheran Association, der skabte et præsteseminarium i Blair, Nebraska.Til disse den første danske kirkedannelses vanskeligheder føjedes den almindelige amerikanske puritanisme og tendensen til uniformitet inden for de protestantiske immigrantkirker. Den danske kirke prægedes af en liberal holdning og rummede både pietistiske kredse, grundtvigske miljøer og grupper uden retningspræg og havde det derfor ikke nemt, hverken udadtil eller indadtil.I 1892 førte spændinger mellem de pietistiske og ikke-pietistiske grupper til nedlæggelsen af kirkens præsteseminarium i Luck, Wisconcin. Seminariet havde været ledet af grundtvigianeren Thorvald Helveg i samarbejde med den indremissionske Peder Sørensen Vig. Nedlæggelsen af seminariet grundede sig på disses uenighed om bibelsyn og luthersk konfessionalisme, og indtil oprettelsen af Grand View College i Des Moines, Iowa, i 1897 havde kirken da ingen præsteskole, men måtte klare sig med de præster, der uddannedes på Askov Folkehøjskole i Danmark.Andre stridsemner inden for kirken var spørgsmålet om holdningen til hemmelige selskaber, eksempelvis the Danish Brotherhood, idet Grundtvigs søn, Frederik Lange Grundtvig, præst i Clinton, Iowa, markerede sig som modstander af disse; endvidere diskussionen om, hvorvidt det hørte til kirkens arbejdsområde at oprette danske kolonier, samt striden om det af F.L.Grundtvig stiftede Dansk Folkesamfund. En række præster og lægfolk følte, at Dansk Folkesamfund fremstod som et konkurrenceforetagende i forhold til kirken.I 1890-erne markerede en pietistisk orienteret gruppe sig med tidsskriftet Danskeren, og efter en lang og opslidende debat splittedes kirken i to i 1894. En tid var der således tre danske kirker i USA, men i 1896 forenede den pietistiske udbryderkirke sig med den danske kirke, der drev præsteseminariet i Blair, Nebraska. Et vist samarbejde fandt i årenes løb sted mellem kirkerne, bl.a. om udgivelsen af en salmebog. Først i 1960-erne og senere i 1980-erne er de to kirker igen forenet i den samme kirke, men da som resultat af foreningen af to større lutherske kirker i USA, hvortil de to danske kirker tidligere havde sluttet sig, og ikke som en følge af de to danske kirkers selvstændige bestræbelser.