Kliknij ten link, aby zobaczyć inne rodzaje publikacji na ten temat: Dansk kultur.
Artykuły w czasopismach na temat „Dansk kultur”
Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych
Sprawdź 50 najlepszych artykułów w czasopismach naukowych na temat „Dansk kultur”.
Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.
Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.
Przeglądaj artykuły w czasopismach z różnych dziedzin i twórz odpowiednie bibliografie.
1
Kristjánsdóttir, Bergthóra S. "Dansk som andetsprog er også dansk kultur". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 1, nr 1 (1.10.1994): 19–23. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v1i1.116498.
Pełny tekst źródła
2
Vedel, Peter Villads. "Vigtige skridt mod professionaliseringen af dansk som andetsprog for voksne". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 14, nr 42 (1.06.2008): 21–24. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v14i42.114536.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Lærerne i dansk som andetsprog for voksne fik – som det fremgår af fremstillingen i Karen Lunds artikel – trods undervisningsopgavens vigtige placering i introduktio- nen af udlændinge til det danske samfund først så sent som i slutningen af 1990’erne udviklet deres faglige identitet som undervisere i dansk som andetsprog og kultur pædagogik. (...)
3
Nielsen, Henrik Kaare. "Dansk politisk kultur og internationaliseringens realiteter". Dansk Sociologi 11, nr 2 (22.08.2006): 83–89. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v11i2.610.
Pełny tekst źródła
4
Redaktionen. "Dansk Bibliotekshistorisk Selskab". Bibliotekshistorie 1, nr 1 (10.06.1985): 101–7. http://dx.doi.org/10.7146/bh.v1i1.35873.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Både i udlandet og herhjemme har man i de senere år kunnet konstatere en glædelig stigning i interessen for bibliotekernes historiske baggrund og udvikling. Interessen har været knyttet både til de enkelte folkebibliotekers og forskningsbibliotekers historie som institutioner og til studiet af den betydning, biblioteksvæsenet som sådant gennem tiderne har haft for kultur og samfundsudvikling.
5
Philipson, Lotte. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 6, nr 3 (1.12.1991): 41–56. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v6i3.66281.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Indhold: Frimureri og Kultur; Godt bogarbejde 1989/90; Forening for Boghaandværk; Danske breve i Universitetsbiblioteket i Oslo; Kommissionen for Registrering af Kilder til Dansk Historie; Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab; Årets sommerkoncerter; Brugen af Dramatisk Bibliotek voldsomt stigende; Det kongelige Bibliotek og dets fjernlånspartnere; bibliotekets moderniseringsprogram; Ny bog: Kronborg-Brunnen und Kronborg-Motetten; Udlån til udstillinger; Det kongelige Biblioteks Garderobe er nedlagt; Erhvervelser; Besøg; Personalia;
6
Philipson, Lotte. "Kronik". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 6, nr 2 (1.10.1991): 51–61. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v6i2.66277.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Indhold: Dansk Ægyptologi -fra mystik til videnskab; Franz Werfel 1890 – 1945; Første danske CD-ROM; MAGNUS; EF-publikationer og udenlandske Danica i REX; Dania Polyglotta 1989; Plov og Pen. Festskrift til Svend Gissel; Udlån til udstillinger; Ottekantet montre i Forhallen; Erhvervelser; Besøg Fhv. kultur- og socialminister Mimi Stilling Jacobsen; Den belgiske ambassadør Erik Bal; Formand for Folketingets Kulturudvalg, Jimmy Stahr; Kulturminister Grethe Rostbøll; Personalia;
7
Risager, Karen. "Undervisningen i dansk som andetsprog: kultur- og samfundsforhold". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 3, nr 9 (1.10.1997): 17–21. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v3i9.116603.
Pełny tekst źródła
8
Hjarvard, Stig. "Fra ideologisk invasion til kulturelle møder. Om dansk forskning i udenlandske, internationale og globale medieforhold". MedieKultur: Journal of media and communication research 16, nr 31 (4.09.2000): 11. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v16i31.1166.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Dansk medieforskning har interesseret sig for medieforhold uden for landets grænser længe før, globaliseringen blev et tema. Den måde, hvorpå interessen dyrkes i dansk medieforskning, og det perspektiv der lægges på disse forhold, er derimod ikke kontinuerlig. I sin artikel skitserer Stig Hjarvard, hvordan betoningen er skiftet fra en interesse for udenlandske (fortrinsvis anglo-amerikanske) forhold, via internati- onale (især europæiske) til globale problemstillinger. Dermed har per- spektivet på genstandsfeltet også ændret sig. Hvor man førhen især bedømte medieudvikling og påvirkning fra det danske samfunds ud- sigtspunkt - dvs. 'indefra' - undersøges disse aspekter idag i langt højere grad globalt-olympisk, altså 'oppefra'. Men der er også en gen- nemgående tråd i dansk medieforsknings historie nemlig den nøgterne eller 'usentimentale' holdning til en fælles national kultur. Det er denne holdning, som skal bære fremtidig forskning i globale medieforhold, som vil blive en udfordring for og et centralt tema i rnedieforskningen fremover. Udfordringen består nemlig i at fastholde både det globale perspektiv og den faglige specialisering.
9
Schultz, Erik. "OM NATIONAL IDENTITET". Psyke & Logos 22, nr 1 (31.07.2001): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8522.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I denne artikel blander jeg mig på psykologisk grundlag i den aktuelle debat om danskhed ved at forsøge at fange substansen i begrebet »national identitet«. Først viser jeg, at begrebet dansk kultur er langt mere uklart, end den folkelige debat anerkender. På grundlag heraf bevæger jeg mig ind i skismaet mellem udviklingen af den moderne, globale kultur og de folkelige bestræbelser på at bevare national egenart. Artiklen slutter med nogle moralske perspektiveringer af den aktuelle globale situation i forhold til menneskerettighederne.
10
Elbeshausen, Hans. "Hvad har Hans Hansen og Brug Brugsen tilfælles? – Om sproglæring, identitet og biblioteksbetjeningen af etniske minoriteter". Dansk Biblioteksforskning 1, nr 1 (1.05.2005): 5–17. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v1i1.97652.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Folkebibliotekerne har i de senere år udviklet nye koncepter for betjening af etniske minoritetsgrupper i Danmark. Målgrupperelateret kulturarbejde, etablering af læringscentre samt skabelsen af eksterne kommunikations- og kompetencenetværk er vigtige resultater af det igangværende udviklingsarbejde. Læring, empowerment og audience development er teoretiske koncepter, der styrer udviklingsprocessen. I artiklen rettes opmærksomheden på et aspekt af bibliotekernes kulturarbejde, som fortjener en mere indgående drøftelse: nemlig sproglæring. Artiklens formål er at præsentere forskellige tilgange til sproglæring; fokus ligger på sprogstimulering, sproglig opmærksomhed og lørnersprog. Sproglæringsaktiviteter ses i relation til folkebiblioteket som et biblioteksfagligt rum, et diskursivt rum og et læringsrum. I artiklen argumenteres for, at bibliotekernes orientering mod sprogproduktet (dansk eller modersmålet) forhindrer dem i at få øje på de behov, der opstår i forbindelse med minoritetsgruppernes effektive sprogudøvelse. Det centrale spørgsmål er: hvordan kan folkebibliotekerne skabe opmærksomhed om og respekt for den sproglige identitet, der bliver til i kulturmødet mellem dansk kultur, oprindelseskulturen og det etniske community’s kultur i Danmark.
11
Skovmark, Henrik, i Dennis Christiansen. "Danmark rundt – the American Way". MedieKultur: Journal of media and communication research 19, nr 35 (5.09.2003): 7. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v19i35.1230.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I den radikale udgave af homogeniseringstesen truer en vestlig/ameri- kansk (populær)kultur med at udrydde andre kulturer og tilrane sig glo- balt herredømme. Globaliseringsskeptikere derimod peger på tenden- sen til at bestyrke den lokale egenart, hvilket kaldes domesticering. I artiklen påviser Henrik Skovmark og Dennis Christiansen, hvordan den danske tv-serie Rejseholdet rummer træk, som både peger i retning af et homogeniseret, amerikansk tv-produkt og et domesticeret, dansk tv- produkt. Rejseholdet er således blevet til i en proces af global kulturel udveksling, som af den svenske antropolog Ulf Hannerz betegnes som kulturel kreolisering.
12
Philipson, Lotte. "Kronik og publikationer". Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 22, nr 3 (1.09.2009): 51–70. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v22i3.66653.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Indhold: Bøger og bibliotek; Dansk Center for Musikudgivelse; Det Kongelige Bibliotek på nettet; Udstillinger; Foredragsrække; Kultur, romantik og nation; International forfatterscene; Ben Okri; Lars Saabye Christensen; Andre foredrag, debat og brunch; Outgames: One Love City; Musik; Erhvervelser; Publikationer; indkaldelse af ansøgninger til Frimærkehandler og jernbanehistoriker Peer Olav Thomassens Fond;
13
Bækgaard, Birgitte. "Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, nr 41 (1.12.2007): 8–13. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i41.114547.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I forbindelse med en mere og mere åben og internationaliseret verden brydes de vante sproglige og kulturelle fællesskaber op, og nye etableres. Skoler, sprogskoler og uddannelsesinstitutioner skal ind i denne sammenhæng danne elever og kursister til medborgere, det vil sige til nutidige og fremtidige borgere, der både identificerer sig med og vil og kan opretholde og videreudvikle det fælles samfund. I monokul- turelle samfund bidrager sprog, religion og kultur til fælles identitet, men udfor- dringen i et pluralistisk samfund er at finde balancen mellem det fælles og det for- skellige. (...)
14
Holzapfel, Otto. "Folk og Kultur. Arbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab 1990". Jahrbuch für Volksliedforschung 36 (1991): 203. http://dx.doi.org/10.2307/847708.
Pełny tekst źródła
15
Prieur, Annick, i Jakob Skjøtt-Larsen. "Kulturelle dominansformers betydning for magt i det danske samfund". Økonomi & Politik 95, nr 3-4 (10.01.2023): 101–11. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v95i3-4.135556.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Studier af magt og magtudøvelse har i den tidligere magtudredning overvejende været udført i en politologisk tradition og med vægt på politisk og økonomisk magt. At også kulturelt betingede menings- og betydningssystemer har betydning, som for eksempel sprog, religion, uddannelse og livsstile, er dog også en veletableret erkendelse. Fagligt hører dette under sociologiens domæne, og i nyere sociologi har Pierre Bourdieus analyse af den kulturelle kapitals samspil og modspil med den økonomiske kapital en central position. I denne artikel vil vi argumentere for betydningen af kultur ved hjælp af en række nedslag, primært i en dansk kontekst. Vi vil hente eksempler fra nyere forskning, der kan give indsigt i den kulturelle kapitals betydning som kilde til magt i det danske samfund, og i forlængelse af dette pege på nye væsentlige spørgsmål, som en kommende dansk magtudredning bør afdække. Vi vil se på forskelligeaspekter af kulturel kapital, navnlig uddannelseskapital, klassisk dannelse, værdipolitiske orienteringer og informationskapital.
16
Larsen, Bøje. "Mere moralisering end analyse i et biased kampskrift for DR". Økonomi & Politik 93, Oktober (20.10.2020): 115–41. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93ioktober.122532.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel analyserer en bog om Danmarks Radio skrevet af Christian S. Nissen, tidligere generaldirektør for DR. Han argumenterer for, at danske politikere i deres styring af DR ikke har magtet at modvirke truslerne fra internationale medier som YouTube og Netflix, som ifølge ham vinder frem med unfair metoder. Dette mener han vil svække dansk sammenhold og kultur. I artiklen her argumenteres for, at hans bog er et biased partsindlæg for det gamle DR, som ikke selv har formået at komme ind i en ny medieverden. Selvom Nissen præsenterer sig som tidligere forsker og henviser til forskning, er hans brug heraf overfladisk eller forkert.
17
Myrup, Louise. "Dansk tegnsprog: Man bliver en bedre tolk af at forstå sprogbrugernes kultur". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 24, nr 66 (12.12.2018): 95–102. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v24i66.128121.
Pełny tekst źródła
18
Tang Kristensen, Jens. "* På fremmed grund – om degenerationsteorier i dansk kunst og kultur 1880-1945". Peripeti 15, nr 29/30 (1.10.2018): 15–26. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v15i29/30.109625.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
With particular focus on prominent Danish medical doctors and psychologists like Frederik Lange (1842-1907), Knud Pontoppidan (1853-1916), Eilert Adam Tscherning (1851-1919) and Carl Jul. Salomonsen (1847-1924) and their definitions of concepts like otherness, dysmorphism and degeneration, this article illustrates how they all had a strong political impact on the avant-garde movements in pre-war Denmark.
19
Haas, Claus, Katrine Dahl Madsen, Bente Meyer i Helle Rørbech. "Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, nr 41 (1.12.2007): 14–20. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i41.114548.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
ndholdssiden i fremmedsprogsfagene har længe været fokuseret på den kulturelle dimension, på kultur og samfundsforhold i mållandene, på kulturforståelse og på at give eleverne mulighed for at erhverve sig interkulturelle kompetencer bl.a. igen- nem refleksion over egne kulturer i mødet med mållandenes. På baggrund af et europæisk forskningsprojekt, INTERACT, vil vi i denne artikel præsentere nogle refleksioner over, hvordan interkulturel læring og uddannelse til demokratisk med- borgerskab tænkes i en europæisk og i en dansk uddannelseskontekst, og hvordan de to perspektiver eventuelt kan forenes. (...)
20
Saxi, Håkon Lunde. "Norsk og dansk forsvarspolitikk etter den kalde krigen: Mellom geopolitikk og strategisk kultur". Internasjonal Politikk 69, nr 01 (9.03.2011): 37–57. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1757-2011-01-03.
Pełny tekst źródła
21
Wivel, Anders. "Evig aktivisme i uendelig krig: sikkerhed, status og strategisk kultur i dansk udenrigspolitik". Internasjonal Politikk 78, nr 3 (2020): 411. http://dx.doi.org/10.23865/intpol.v78.2536.
Pełny tekst źródła
22
Mørch, Sven. "SOCIAL IDENTITET OG INTEGRATION HOS ETNISKE UNGE". Psyke & Logos 22, nr 1 (31.07.2001): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8525.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Diskussioner om indvandrere og især indvandrerunge synes ofte fanget i særlige forsknings- og forståelsesparadigmer, som enten handler om social integration eller om kulturidentitet. Og især ser det ud til, at blandingen af disse perspektiver giver grobund for både »politisk korrekte og politisk ukorrekte« indvandrerdiskussioner. I denne artikel sættes der fokus på at overskride denne uhensigtsmæssige perspektivforvirring ved at pege på de to paradigmers begrænsninger i forhold til at forstå modernitet og udvikling, og især de unges situation. For de unge handler spørgsmålet måske ikke om kultur eller integration, om at blive muslim eller dansk. Det handler om individualisering.
23
Jørgensen, Theodor. "Reflections on Grundtvig and Germany". Grundtvig-Studier 44, nr 1 (1.01.1993): 91–104. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16101.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Refleksioner over Grundtvig og TysklandAf Theodor JørgensenArtiklen består af to hoveddele. Først behandles Grundtvigs forhold til Tyskland, og på baggrund heraf præsenteres derefter den nye tysksprogede trebinds oversættelse af centrale Grundtvig-tekster.Fremstillingen af Grundtvigs forhold til Tyskland tager udgangspunkt i Grundtvigs kamp mod den tyske imperialisme og hans forsvar for dansk sprog og kultur. Grundtvig fremhæver, at et folks særlige karakter kommer til udtryk i sproget, og derfor ønsker han at rense det danske sprog for tysk indflydelse samt at markere Ejderen som fysisk grænse mellem Danmark og Tyskland.Grundtvig understreger samtidig, at hans 'Had' ikke forfølger tyskerne over Ejderen, og Grundtvig er bevidst om, at det tyske folk i et universalhistorisk perspektiv også har en rolle at spille. I overensstemmelse med sin universalhistoriske anskuelse afviser Grundtvig ikke, at folkeslagene påvirker hinanden, men indoptagelsen af påvirkninger skal ske på et folks egne præmisser. Det er dette forhold, det tyske folk ikke har taget hensyn til. Tyskland er derfor arvtager til den romerske imperialisme, og i modsætning hertil skal det danske folk i overensstemmelse med kærligheden som det særligt danske karaktertræk vise, at selvrespekt og styrke ikke nødvendigvis har sit grundlag i magt. Når Grundtvig derfor hylder tanken om det danske folks udvælgelse til en verdenshistorisk mission, forstås denne mission netop ikke imperialistisk.Grundtvigs hovedtanke er, at kristendommen nødvendigvis altid m. f. national skikkelse, og selv om det danske folk i særlig grad er modtageligt for kristendommen, ønsker Grundtvig at pege på forholdet mellem kristendom og national identitet som et universelt forhold. Den kristne kirke er ikke begrænset til Danmark.Med baggrund i denne fremstilling af Grundtvigs syn på forholdet mellem dansk og tysk drøftes relevansen af den planlagte oversættelse af Grundtvig til tysk. Indvendinger mod en sådan oversættelse bygger på Grundtvigs egen grænsedragning mellem dansk og tysk, Grundtvigs oversættelige danskhed og det forhold, at ønsket om en oversættelse altid bør komme udefra og ikke bør fremstå. som et dansk initiativ. Indvendingerne besvares med, at Danmark som et meget lille sprogomr.de selv m. tage initiativet, og at Danmark ligesom andre folkeslag har en forpligtelse til at meddele sig til andre. Tysk blev valgt fremfor engelsk på grund af det dansk-tyske grænsefællesskab og det deraf følgende historiske forhold mellem Danmark og Tyskland. Opnår de to nationer et bedre kendskab til hinanden, kan dette kendskab tjene til at give en kritisk belysning af de to folks fordomme mod hinanden. Overfor de førnævnte grundtvigske fordomme overfor Tyskland stilles de tyske fordomme, der efter 1945 retter sig mod Grundtvigs understregning af den nationale folkekarakters betydning. De tyske reservationer overfor tanken om en national kristendom og overfor tanken om en nations særlige mission bør tages alvorligt, det er vigtigt ikke at fejlfortolke Grundtvig på dette punkt. Endelig tjener oversættelsen til at sætte Grundtvigs folkehøjskoletanker ind i deres rette kontekst, her i særlig grad den teologiske kontekst. Herved præsenteres den særligt danske, Grundtvig-in280 spirerede forståelse af lutherdommen i en tysk sammenh.ng, en præsentation, der i kraft af Grundtvigs understregning af 'det levende ord' vil tjene til at beskytte Lutherreceptionen mod at tage farve af luthersk ortodoksi. Sluttelig udtales ønsket om, at den tyske Grundtvig-udgave m. blive fulgt op af en engelsk oversættelse.
24
Henningsen, Hans. "The Nordic and the Baltic States". Grundtvig-Studier 44, nr 1 (1.01.1993): 55–60. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16099.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
De nordiske og de baltiske stater i Europa i dagAf Hans HenningsenDenne artikel fremstiller Grundtvigs tanker om folk og folkelighed i forbindelse med den supranationale unionstankes sammenbrud i øst og etableringen af en supranational union i vest. De nye baltiske statsdannelser benyttes som eksempler på nationalstater, hvor befolkningen synes at kunne leve i fred med store, ikke-baltiske minoriteter uden etniske konflikter. Grundtvigs tanker om folkelighed anskues i forlængelse heraf som grundlag for en forståelse af nationalstaten som et alternativ til den tanke om en union i form af et supranationalt demokrati, der præger de europæiske unionsplaner. Begrebet nationalstat opfattes her ikke nationalistisk, men tolkes i overensstemmelse med Grundtvigs tanker om det folkelige som lig med den demokratisk-folkelige kultur. Disse planer sigter mod at lade en mængde folkeslag indgå. i en fælles europæisk stat, idet begrebet om en demokratisk stat løsnes fra forbundetheden med begrebet om nationalstaten. Artiklen fremlægger en alternativ model hertil, idet det påpeges, at der i Danmark i forlængelse af Grundtvigs tanker ikke skelnes mellem kultur og politik. Forudsætningen for et virkeligt demokrati er denne forbindelse mellem folkelivet og det politiske liv, og eftersom der ikke eksisterer en fælles, europæisk kultur, vil et supranationalt demokrati aldrig blive et sandt demokrati.Tilliden til det supranationale demokrati bunder dybest set i rationalismens abstrakte menneskesyn, det menneskesyn, Grundtvig bekæmpede. Grundtvigs definition af 'folk', 'folkelighed' samt 'levende vekselvirkning' er ikke blot grundlag for denne forbindelse mellem kultur og demokrati, men sikrer også I overensstemmelse med Grundtvigs universalhistoriske perspektiv, at der tages hensyn til de forskellige folkeslags individuelle særpræg. Netop forskellene er basis for en fri samvirken og vekselvirkning mellem folkeslagene, således som det har været målet for dansk indenrigs- og udenrigspolitik de sidste 100 år. Europa har i dag mulighed for at etablere et sådant frit fællesskab, men i stedet vælger unionstilhængene at se bort fra de nationale forskelle og opbygge et supranational demokrati med udgangspunkt i rationalismens abstrakte menneskesyn.
25
Togeby, Ole. "Formel og funktionel grammatik". NyS, Nydanske Sprogstudier 1, nr 52-53 (15.12.2017): 107. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.102677.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I denne artikel sammenlignes formelle, generative grammatikeres med funktionelle grammatikeres behandling af forholdet mellem form og mening på sprogets forskellige niveauer: lyd og grafer, morfemer og ord, sætninger, ytring af tekster og sproglige handlinger. Beskrivelsesapparatet for ledsætningsordstilling på dansk hos de generative grammatikere Platzack, Hrafnbjargarson, og Ken Christensen, og hos de funktionelle grammatikere Diderichsen, Hansen og Heltoft, og Togeby diskuteres, og det konstateres at metasproget og notationssystemerne på trods af store forskelle ikke er uforenelige, men at notationssystemerne i den formelle grammatik bedst sikrer konsistens og modsigelsesfrihed. Metoderne for falsifikation af teorierne sammenlignes, og det konstateres at den funktionelle metode giver mulighed for mere raffinerede falsifikationsprocedurer end den generative grammatiks acceptabilitetstests. Som erkendelsesinteresse har den generative grammatik først og fremmest at finde den universelle grammatik som angiveligt udgør det biologiske grundlag (generativitet og rekursivitet) for sprogudøvelsen, mens den funktionelle grammatik søger at finde hvad der i evolutionen og historien har adskilt mennesket fra menneskeaberne, nemlig sprog der hviler på socialitet, tillid og kultur. Til sidst vises det hvorledes erkendelsesinteressen i hhv. biologi og socialitet har givet forskellige resultater i beskrivelsen af konstruktionsændringen fra Det fortryder mig til Jeg fortryder det på dansk. Det konkluderes at de to lingvistiske skoler med fordel kan arbejde sammen om beskrivelser i detaljen.
26
Høiris, Ole. "Skridfinner, dansk arkæologi og danskernes oprindelse". Kuml 66, nr 66 (13.11.2017): 33–68. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v66i66.98804.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Saami, Danish archaeology and the origin of the DanesWith the Romantic Movement came a need for the Danish people to have a national identity. That is, a history, a language and, in broad terms, a culture. At the end of the 18th century, it was said that the Danes came from Troy with Odin, while in 1814 Rasmus Rask established a link between the Scandinavian tongues and the civilised languages of Greek and Latin, with roots extending back to Sanskrit. In the mindset of Romanticism, people and culture were organic and cohesive entities. Consequently, when Christian Jürgensen Thomsen discovered the Stone Age, the question arose as to the identity of the people to whom this technology belonged. It could clearly not be the Danes, because they had never had stone technology but always agriculture and iron, as was evident from Classical Antiquity’s accounts of the Goths.According to this cultural-historical approach, there was only one possible explanation: the Finns or Saami were the original people in Denmark. Rasmus Rask confirmed this by finding Finnish words in Danish place names, and a major study by the great Swedish archaeologist Sven Nilsson came to the same conclusion. But the reputation of the Finns since Classical Antiquity, with their homeland in the far north, was of such a demonic character that Danish archaeologists had no desire either to see them as the original inhabitants of Denmark or later, with the advent of modernity, as the ancestors of the Danish people. The Finns, “the Skrithiphinoi”, were namely, as inhabitants of the outer fringes, one of the three most demonised peoples in the world. The two others were, from the middle of the 17th century, the Khoikhoi, “the Hottentots”, in the far south, and, from the end of the 18th century, the Australian aborigines, “the Blackfellows”, as the ultimately most distant peoples in relation to Europe.To explain Danish archaeology’s view of the Finns, it is shown how they were demonised over time. Reference is made to the important criteria in each epoch, from Classical Antiquity’s secular condemnation of this most distant northern people – more distant and wretched than the Scythians – through Christianity’s vilification of their witchcraft and magic and the Age of Enlightenment’s focus on racial hierarchy, to the Romantic Movement’s ideas about peoples as self-contained and virtually eternal entities. The article concludes with a discussion of why it was so important for Danish archaeology, in the 19th and early 20th century, to deny any connection between the Saami and Denmark’s early history.Ole HøirisAfdeling for AntropologiInstitut for Kultur og SamfundAarhus Universitete
27
Dahl, Henrik. "Sociologi og målgruppe. Nogle erfaringer med at operationalisere Bourdieu". MedieKultur: Journal of media and communication research 12, nr 24 (2.09.1996): 15. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v12i24.1056.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Den franske sociolog Pierre Bourdieu har været em af mediefor- skernes største guruer siden midten af 1980´erne. Hans centrale begreber "habitus", "kapital", "smag" og "praksis" er belvet brugt og misbrugt af forskere og studerende, der havde brug for en ram- me, der kunne forklare sammenhængen mellem klasse, socialisia- tion og menneskers mangfoldige adfærd på det mediekulturelle om- råde. Bourdieus appel har bl. a. bestået i, at han konsekvent har bestræbt sig på ikke at falde i nogen af de traditionelle sociologiske grøfter: subjektivisme/objektivisme, determinisme/voluntarisme, osv. Samtidig er der inden for den kommercielle medieforskning opstået en voksende skepsis over for de klassiske demografiske faktorers forklaringskraft i forhold til f.eks. markedsføring. I stedet har man udviklet analysemodeller, der i første omgang udelukkende katego- riserer mennesker ud fra deres livsværdier (f.eks. den såkaldte RISC-model). Sociologen Henrik Dahl har i en årrække været fas- cineret af de slående ligheder mellem Bourdieus teorier og RISC- analysen. I denne artikel fremlægger han for første gang sit arbejde med at sammentænke disse tilgange teoretisk og empirisk. Efter en præsentation af RISC-analysen gennemprøves den i forhold til Bour- dieus nøglebegreber. Desuden sætter artiklen med rammende ka- rakteristikker nutidigt dansk kød og blod på den Bourdieuske kultur- analyse, hvis anvendelse i en dansk sammenhæng hidtil har været begrænset af dens oprindelse i 1960´ernes Frankrig.
28
Bakke, Marit. "Peter Duelund, Hvor står vi nu?, Rapport nr. l, Århus: Forlaget Klim, 1994, 111 s.,kr. 150,00. Claus Bøje og Henning Eichberg, Idrættens tredje vej. Om idrætten i kulturpolitikken, Rapport nr. 2, Århus: Forlaget Klim, 1994, 275 s. + Bilag A, B, C og Regis". Politica 26, nr 3 (1.01.1994): 355. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v26i3.67857.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Peter Duelund, Hvor står vi nu?, Rapport nr. l, Århus: Forlaget Klim, 1994, 111 s.,kr. 150,00. Claus Bøje og Henning Eichberg, Idrættens tredje vej. Om idrætten i kulturpolitikken, Rapport nr. 2, Århus: Forlaget Klim, 1994, 275 s. + Bilag A, B, C og Register (i alt 38 s.), kr. 295,00. Peter Schønning, Ophavsretten mellom kulturpolitik og handelspolitik, Rapport nr. 3, Århus: Forlaget Klim, 129 s. + Bilag: Forslag til Lov om ophavsret, kr. 185,00. Torben Pilegaard Jensen og Mogens Nygaard Christoffersen, Kultur og arbejdsliv, Rapport nr. 4, Århus: Forlaget Klim, 1994, 96 s., kr. 150,00. Jan W. Hansen, Gøsta Knudsen, Nils-Ole Lund, Erik Nygaard, Marius Lyhne-Knudsen, Dansk Arkitektur. Vilkår, muligheder og udfordringer, Rapport nr. 5, Århus: Forlaget Klim, 128 s., kr. 175,00. Peter Duelund, Kunstens vilkår. Om de kulturpolitiske tendenser i Danmark og Europa, København: Akademisk Forlag 1994, 299 s. + Litteratur og Stikordregister (i alt 20 s.), kr. 298,00.
29
M. Mirdal, Gretty. "DIAGNOSER I TVÆRKULTUREL SAMMENHÆNG". Psyke & Logos 22, nr 1 (31.07.2001): 10. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8513.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Kulturbegrebet bruges på to forskellige måder i klinisk psykologi og psykiatri. I den ene retning betragtes kultur som et konstituerende element i organismen, her indgår kulturelle faktorer på linie med organiske faktorer i forståelsen af psykopatologiske fænomener. I den anden retning inddrages kulturbegrebet kun i tilfælde, hvor de organiske årsager er uklare og ukendte, og hvor det kulturelle nærmest bliver set som en modpol til det biologiske. Det såkaldte kulturbundne syndrom »ataque de nervios « (anfald af nerver) bruges i denne artikel som illustration på sidstnævnte retning. En række tilsyneladende universale reaktioner på psykosociale belastninger mystificeres ved, at man bevarer den spanske betegnelse for noget så udbredt som »dårlige nerver«. En betegnelse, der også bruges for lignende tilstande i mange andre sprog, fx. engelsk, fransk, dansk, italiensk, tysk, tyrkisk, arabisk og kurdisk. Den overdrevne opmærksomhed på det kulturspecifikke resulterer ofte i en tilsløring af væsentlige universale samspil mellem emotion, kognition og fysiologi. Artiklen slutter med et forslag til relevante spørgsmål ved tværkulturelle diagnostiske interviews.
30
Ümit Necef, Mehmet. "Skrækken for kulturel forskellighed. Inspirationen fra Edward Said i dansk indvandrerforskning". Dansk Sociologi 20, nr 3 (3.09.2009): 51–76. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v20i3.3082.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
I dansk forskning om forholdet mellem indvandrere og danskere er det ganske udbredt at fremføre, at danskerne lider af skræk for indvandrernes kulturelle anderledeshed. Artiklens hovedtese er, at det i virkeligheden er de anklagende forskere selv, der lider af skræk for kulturelle forskelle. På det teoretiske plan skyldes dette i høj grad et ønske om ikke at virke essentialistisk, et ønske, hvis teoretiske inspiration ikke mindst har en kilde i Edward Saids anti-essentialisme, som den udlægges i bogen Orientalisme. Artiklen argumenter for, at det er Saids formaninger imod brugen af kultur til at forklare et fænomen i forbindelse med Orienten og islam, der har gjort en række danske forskere bange for at anerkende og italesætte kulturelle forskelle. Artiklen fremfører, at danske forskere må tage kulturelle forskelle mellem danskere og indvandrere alvorligt og gentænke den populære forestilling om, at danskernes reaktioner imod kulturel anderledeshed altid handler om racisme, fordomme, stereotyper, skræk og panik. Inddragelsen af alternative teorier for at analysere interaktionen mellem danskere og indvandrere, ikke mindst danskernes forskellige reaktionsformer over for indvandrere, vil gavne sociologisk forskning.
ENGELSK ABSTRACT:
Mehmet Ümit Necef: Fear of Cultural Difference. Inspiration from Edward Said in Danish Research on Immigrants
Danish researchers who study the relations between Danes and Immigrants commonly claim that Danes suffer from the fear of immigrants’ cultural difference. The main thesis of this article is that it is really the researchers themselves who suffer from these cultural differences. At the theoretical level, this fear stems primarily from a desire of not being essentialist. This desire, and in particular its theoretical inspiration, stems in part from Edward Said’s anti-essentialism as it is constructed in his book Orientalism. This article argues that Said’s admonitions against employing the concept of culture to explain a phenomenon related to the Orient and Islam have contributed to a number of Danish researchers’ fear of recognizing and articulating cultural otherness. The article argues that Danish researchers should take cultural differences between the Danes and immigrants seriously, and not simply subscribe to the widespread idea that the reactions of Danes to cultural differences are always about racism, prejudice, stereotypes, fear and panic. Furthermore, the article argues that our sociological understanding of the relations between the Danes and the immigrants would be enriched by involving additional and alternative theories in analyses.
Key words: Orientalism, Edward Said, honour killing, essentialism, difference, racism.
31
Dalsgaard, Christian, Mette Vedsgaard Christensen, Francesco Caviglia, Mette Skovgaard Andersen, Hanne Wacher Kjærgaard i Mette Alma Kjærsholm Boie. "Sprogteknologier i fremmedsprogsundervisningen: indkredsning af en sprogfaglig teknologiforståelse". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 16, nr 28 (30.06.2023): 20. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v16i28.136251.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Formålet med artiklen er at undersøge brugen af digitale teknologier i sprogfag med henblik på at komme nærmere på en forståelse af digitale teknologier i en sprogdidaktisk rammesætning. Dette undersøges gennem to empiriske studier af anvendelsen af digitale værktøjer i fremmed-sprogsundervisningen henholdsvis i grundskolen og inden for ungdomsuddannelser. Under-søgelserne identificerer fire forskellige typer af aktiviteter i elevernes brug af digitale værktøjer i deres arbejde med sprog. Eleverne anvender digitale værktøjer til at: øve, udforske, deltage og opdage. På baggrund af undersøgelsernes resultater diskuterer artiklen, hvordan en sprogfaglig teknologiforståelse kan begrebsliggøres og karakteriseres i en dansk fremmedsprogsundervisnings-kontekst. I forlængelse af resultaterne foreslår artiklen en terminologi for digitale sprogteknologier og dermed for centrale begreber for en sprogfaglig tilgang til teknologiforståelse inden for fremmedsprog. Gennem denne terminologi for digitale sprogteknologier sigter artiklen mod at karakterisere (og diskutere) den forståelse af og viden om teknologi, som elever og lærere skal have inden for fremmedsprog. Terminologien for digitale sprogteknologier består af: Øverum, Værktøjer til sprogarbejde, Kommunikationsmedier og Kanaler til kultur.
32
Severin Frandsen, Martin. "Genopdagelsen af gadens kultur – om Isaac Joseph og den pragmatiske vending i fransk bysociologi". Dansk Sociologi 22, nr 1 (29.03.2011): 7–25. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v22i1.3473.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel tager afsæt i den aktuelle sociologiske og offentlige diskussion om offentlige byrum og præsenterer nyere og i dansk sammenhæng stort set ukendte bidrag fra den strømning i fransk sociologi, der betegnes som ”den pragmatiske vending”. Artiklen har to hovedpointer. For det første at den pragmatiske bysociologi kan bidrage til denne diskussion ved at beskrive og fremhæve betydningen af de oftest upåagtede og dagligdags kompetencer, ved hjælp af hvilke byboere skaber sociale overenskomster og fredelig sameksistens på offentlige steder i socialt og kulturelt differentierede byer. For det andet at bysociologien ifølge de pragmatiske sociologer ikke kan standse ved analyser af segregation, ghettodannelser og lokale fællesskabers tilegnelser af territorier. ”At tænke byen” indebærer at bevæge sig videre til også at undersøge de byrumsmæssige design og trafikale forbindelser og passageveje, der skaber sammenhængen i det urbane væv og tillader byboeren at overvinde fremmedheden på et ikke fortroligt territorium.
ENGELSK ABSTRACT:
Martin Severin Frandsen: Rediscovering Urban Culture and Public Space: On Isaac Joseph and the Pragmatic Turn in French Urban Sociology
This article analyses current sociological and public discussions concerning public urban spaces, and introduces new (and in a Danish context largely unknown) contributions from the movement in French sociology that has been labelled ”the pragmatic turn”. The article makes two main arguments. Firstly, the pragmatic urban sociology can contribute to these discussions by highlighting the importance of the often unnoticed and everyday civilities through which city-dwellers create social agreements and peaceful co-existence in public places in socially and culturally heterogeneous cities. Secondly, urban sociology cannot, according to the pragmatic sociologists, stop with inquiries into segregation, ghettos and local populations appropriations of territories. Imagining the city implies moving on to explore the designs of public spaces and public transit systems that create continuity and mobility in urban agglomerations and allow city-dwellers to overcome the strangeness of unfamiliar territories.
33
Bradley, S. A. J. "A signal witness? Hamilton meets Grundtvig (1849-50)". Grundtvig-Studier 58, nr 1 (1.01.2007): 27–43. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v58i1.16509.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
A signal witness? Hamilton meets Grundtvig (1849-50)[Et førsteklasses vidne? Hamilton møder Grundtvig (1849-50)]Af S. A. J. BradleyI 1849-50 tilbragte Andrew Hamilton, en skotte fra Stirling, seksten måneder i Danmark med det formål at opleve dansk samfundsliv og kultur. Han medbragte introduktionsskrivelser til prominente personer i København, hvad der gjorde hans opgave lettere, fordi han gennem dem fik kontakt med mange andre betydningsfulde huse og kredse.Værd at navne her er professor N. L. Høyen, biskop J. P. Mynster, enkedronning Caroline Amalie, H. C. Andersen, baron Henrik Stampe af Nys. - og N. F. S. Grundtvig. Seren Kierkegaard vovede Hamilton ikke at give sig i lag med. Et udvalg af hans erindringer om disse møder giver os et indblik i hans dømmekraft og hans brugelighed som et samtidigt vidne, ligesom hans indvalg i det ansete Kongelige Nordiske Oldskriftselskab gør det. Skønt der kun eksisterer få bibliografiske data p. ham, og skønt han (naturligvis) ikke kender noget til Grundtvig eller Grundtvigianismen efter 1852, blev hans erindringer nedskrevet næsten omgående, og hans bog (publiceret 1852) kan anses for at v.re af lidt større værdi end de mere kendte erindringer af Edmund Gosse, publiceret i 1911.
34
Andkjær Olsen, Ole, i Bo Møhl. "MUSIK OG PSYKOLOGI – SET FRA SIDELINJEN". Psyke & Logos 28, nr 1 (31.07.2007): 5. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8342.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Temaet musik og psykologi er indlysende relevant, når man betænker, hvor mange forbindelseslinjer der kan trækkes mellem de to felter. Igennem Psyke & Logos’ hidtidige og efterhånden lange historie har vi afsøgt mange af psykologiens grænseområder så som sprog, historie, religion, moral, billeder, symboler, kunst, kultur og narrativitet, men først nu giver vi os i kast med musikken. Når vi lejlighedsvis har diskuteret temaet i redaktionen og med andre kollegaer, har det ikke skortet på interesse, men det har været mere tvivlsomt, hvorvidt musik som en højt elsket fritidsinteresse blandt psykologer faktisk kunne forbindes med deres professionelle ståsted i psykologien, uden at resultatet netop ville blive amatørisk. De få og sporadiske danske arbejder om musik og psykologi skrevet af psykologer var ikke umiddelbart lovende for muligheden af at sammensætte et helt temanummer om dette emne. I kredsen omkring tidsskriftet var det kun forh. Professor Alice Theilgaard, der havde arbejdet lidt mere indgående med emnet, og som derigennem kunne give os nogle nyttige råd og vink. Vi kendte naturligvis til eksistensen af en dansk musikterapeutisk tradition, der – som vi mente at se det – var kommet til verden ved, at en række personer, der overvejende havde deres professionelle ståsted i musikken, med baggrund i udenlandske traditioner, havde opbygget en musikterapeutisk uddannelse på Aalborg Universitet. I redaktionen havde vi imidlertid ikke nærmere kontakter til dette miljø, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der blandt psykologer af og til har kunnet spores en vis skepsis over for det. Måske har et strukturelt brødnid inden for psykoterapisektoren også medvirket til at skabe mistillid til denne nye gruppe af terapeuter uden for psykologforeningens regi?
35
Kaasby, Mia. "Konceptuelle metaforer som selektionskriterium for Dansk litteraturs kanon - med fokus på elevers literacytilegnelse på tværs af tidsrum, sprog og kultur i arbejdet med kanonlitteratur". Nordlit, nr 48 (11.01.2022): 1–14. http://dx.doi.org/10.7557/13.6339.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
This article argues that an increased focus on the inherent conceptual metaphors of chronotopes in canonical literature may contribute to students’ awareness of the historical and literary development in time and space. Thus, expanding their literacy-skills acquisition in comparison to the linear chronological periodization, author-portrait and text reading that typically characterize the reading of canon literature. Furthermore, the article argues that an increased focus on bi- and multilingual students’ interpretation of conceptual metaphors may contribute to the historical and literary development.
36
Daugbjerg, Mads. "Kulturarvens grundspænding mellem nationale og globale strømme". Kulturstudier 2, nr 1 (6.06.2011): 6. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v2i1.5188.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
<p class="MsoNormal"><strong style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-family: "Times New Roman"; mso-ansi-language: DA;">Resumé</span></strong></p> <p class="MsoNormal"><span style="line-height: 21px; font-family: 'Times New Roman';">Artiklen diskuterer den ”grundspænding” mellem det nationale og det globale, som kulturarven som begreb og konkret praksis finder betydning i. Et indledende eksempel fra forfatterens feltarbejde ved den historiske slagmark Dybbøl lige nord for den dansk/tyske grænse demonstrerer, hvordan steder og højtideligheder, der tidligere blev opfattet som stærkt nationale, i stigende grad tilskrives transnationale eller sågar universelle værdier. Herefter sporer og diskuterer forfatteren forbindelserne mellem national identitet, arkæologien og kulturarven, med reference til 1800tallets nationalromantiske vending. Særlig opmærksomhed tildeles den tyske præromantiker Johann Gottfried Herder (1744-1803), hvis tanker om sammenhængen mellem folk, nation og kultur fik afgørende betydning for toneangivende danske skikkelser som Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig. Forståelsen af kulturarven, som voksede frem i 1800-tallets Danmark, var knyttet til erfaringen af den krisestemning, som blandt andet tabet af Norge 1814 og de slesvigske krige 1848-51 og 1864 hensatte nationen i. Dansk kultur og kulturarv blev opfattet som noget grundlæggende skrøbeligt og truet, en præmis som stadig kendetegner megen kulturarvspraksis.</span></p> <p class="MsoNormal" style="line-height: 16.0pt; mso-line-height-rule: exactly; tab-stops: 17.0pt;"><span style="font-family: "Times New Roman"; mso-ansi-language: DA;">Men parallelt med denne grundlæggende nationale konnotation i kulturarvsbegrebet peger forfatteren på nutidige bevægelser, som peger i en tilsyneladende modsat retning, hvor genstande, steder, monumenter og traditioner i stigende grad søges knyttet til universelle og kosmopolitiske dagsordner og medfølgende værdisæt, som det ses mest rendyrket hos UNESCO. Artiklen diskuterer den nyere universalistiske kulturarvstænkning gennem en kritisk analyse af UNESCOs verdensarvsbegreb. Der argumenteres for, at man under<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>verdensorganisationens diplomatiske og inkluderende sprogbrug aner en relativistisk og romantisk kulturforståelse, der på paradoksal vis fastholder de enkelte ”communities” og kulturer i afsondret og ubrydelig specificitet.</span></p> <p class="MsoNormal" style="line-height: 16.0pt; mso-line-height-rule: exactly; tab-stops: 17.0pt;"><span style="font-family: "Times New Roman"; mso-ansi-language: DA;">Artiklens analytiske strategi er at adressere relationerne og spændingerne mellem de nationale og globale forståelser og niveauer, og at undersøge de lag af fortolkning og forhandling, som er med til at fylde kulturarven med mening og værdi. Overordnet er ambitionen at sætte spørgsmålstegn ved relevansen af kategoriske opdelinger af kulturarv i geografiske trin eller koncentriske cirkler, opdelt i fx lokale, nationale og globale niveauer, og i stedet slå til lyd for en kulturanalyse, der interesserer sig for, hvordan sådanne kategorier fremelskes, forhandles og får effekt.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: "Times New Roman"; mso-ansi-language: DA;"> </span></p>
37
Kirk, Jeanette Wassar, i Per Nilsen. "Flowkulturs betydning for sygeplejerskers brug af evidensbaseret viden". Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 1, nr 1 (18.01.2018): 14–15. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v1i1.97105.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
DANSK ABSTRAKTBaggrund: Inden for implementeringsforskningen ses en stigende anerkendelse af relevansen af den organisatoriske kontekst og kulturen, som faktorer der påvirker implementeringen af evidensbaseret viden og herunder en evidensbaseret sygepleje.Formål: Gennem et kulturhistorisk aktivitetsteoretisk perspektiv i (Cultural Historical Activity Theory), var formålet med studiet, at undersøge hvordan organisationskulturen i en akutmodtagelse i Danmark havde indflydelse på sygeplejerskernes prioriteringer med hensyn til brugen af evidensbaseret viden, herunder brugen af screeninger og retningslinjer.Metoder: Studiet blev udført som et etnografisk studie baseret på feltarbejde og semi-strukturerede interviews. Førsteforfatter fulgte de sundhedsprofessionelle igennem en periode på tre måneder i en akutmodtagelse på et af Region Hovedstadens hospitaler. Efterfølgende blev afholdt 14 semi-strukturerede interviews. Unde feltstudiet blev 34 forskellige sundhedsprofessionelle fulgt, repræsenteret ved læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Resultater: På baggrund af en kulturanalyse blev begrebet flow kultur udviklet. En flow kultur forstås som et system af kollektive handlinger, som de sundhedsprofessionelle udfører i akutmodtagelsen. Disse handlinger er prioriterede i forhold til at indfri nogle samfundsmæssige og institutionelle krav og behov om at sikre ledige senge, så der kan opretholdes et konstant flow af patienter igennem afdelingen. De handlinger de sundhedsprofessionelle udfører, skaber et netværk af relationer og forbindelser, som bliver styrende for, hvordan de erfarne sundhedsprofessionelle handler, men også styrende for implementeringen af screeninger og retningslinjer. ENGELSK ABSTRACTBackground: Within the field of implementation science there is an increasing recognition of the relevance of organizational context and culture, i.e. influences beyond the individual level, for successful implementation of evidence-based nursing practices.Aim: Applying the Cultural Historical Activity Theory (CHAT), the aim of this study was to explore how the organizational culture in an emergency department in Denmark influenced the nurses’ priorities with regard to the use of research.Methods: The study was designed as an ethnographic inquiry based on fieldwork and semi-structured interviews. The first author followed nurses, medical secretaries and doctors over three months in the emergency department. Data were collected by means of semi-structured interviews. Results: Based on an activity system analysis, the concept of flow culture emerged. This culture is defined as a cultural–historical activity system, mediated by artefacts, in which the objective of the nursing staff is primarily to free up beds, thus ensuring a flow of patients.Conclusion: A flow culture leads to a strong focus on securing vacant beds which impeded the nurses’ use of research in the everyday clinical practice.
38
Lassen, Søren Chr. "Shari'a i dagligdagen. Tyske sufiers liv med islam". Tidsskrift for Islamforskning 2, nr 1 (24.09.2007): 24. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v2i1.24542.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Det synes overflødigt at nævne, at diskussionen om, hvorvidt den islamiske shari'a kan forenes med dansk eller europæisk livsform, er særdeles aktuel i Danmark. Synspunkter som at shari'a pr. definition står i modsætning til europæisk kultur, demokrati, livsform, sekularisme, osv., florerer her i landet. Hele denne diskussion stammer i høj grad fra en rigid opfattelse af ’shari'a-loven’, nemlig som en uforanderlig og kontekstløs størrelse, der mere eller mindre dikterer muslimers handlen. Lidt populært kan man sige, at fundamentalister inden for og uden for islam her tager hinanden i hånden og konstruerer en essentialistisk islam, der er autonom og styrende for alle praktiserende muslimer. Det giver en langt bedre forståelse at se også den angiveligt uforanderlige shari'a som en ramme, inden for hvilken der er rig mulighed for fortolkninger og modsatrettede positioner. De polemiske og abstrakte fremstillinger af shari'a bør komplementeres med konkrete undersøgelser af, hvordan shari'a kan praktiseres i et sekulariseret vestligt samfund. Af særlig interesse er det, hvordan det kan være muligt for europæiske konvertitter til islam at forene en efterfølgelse af shari'a med et såkaldt normalt liv i samfundet, dvs. ikke afsondret i religiøse eller etniske parallelsamfund. Denne artikel vil give nogle eksempler på, hvordan shari'a kan leves i dagligdagen blandt europæiske konvertitter. Eksemplet er hentet fra Tyskland, hvor bygningsingeniører i München, læger i Berlin, kontorfuldmægtige i Hamburg og gymnasieelever i flere tyske byer, alle lever deres liv i overensstemmelse med den malikitiske retstradition. Disse muslimske tyskere tilhører sufibevægelsen Tariqa Burhaniya, der stammer fra Sudan og nu er repræsenteret i en række lande verden over.
39
Rerup, Lorenz. "Grundtvig and the 19th Century". Grundtvig-Studier 44, nr 1 (1.01.1993): 16–26. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16095.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Grundtvig og nationalismen i det 19. århundredeAf Lorenz RerupArtiklen beskæftiger sig med Grundtvigs folkelighedsbegreb i sammenh.ng med fremkomsten af nationalismen i Europa i det 18. og 19. århundrede. Grundtvig opførte sig ved visse lejligheder som en nationalist af den type, man almindeligvis tager afstand fra. Men Grundtvigs opførsel kan altid forklares ud fra det danske riges tilstand i de situationer, hvor Grundtvig udtalte sig nationalistisk.Dette eksemplificeres med truslen om adskillelse mellem Danmark og Norge under Napoleonskrigene i 1813, den slesvig-holstenske krig i 1848 og sejren ved Isted i 1850 - situationer, hvor Grundtvig lod Danmark repræsentere Gud og retfærdighed eller lod en dansk sejr være baggrund for Danmarks ret til Slesvig. Grundtvig fremtræder her som en tidstypisk nationalist, og ikke mindst de nutidige begivenheder i eksempelvis det tidligere Jugoslavien går det naturligt for mennesker, der lever i dag, at tage afstand fra denne form for nationalisme. Men vi finder i Grundtvigs forfatterskab også en anden form for nationalisme, udviklet især i sammenh.ng med den danske, nationale bevægelse i Slesvig. Grundtvig følger i udviklingen af denne form for nationalisme Herder, der havde peget på den ulærde jævne mand, modersmålet og undervisning på modersmålet som bærer af, hvad Herder kalder 'Volksgeist' og Grundtvig folke.nd. For Herder repræsenterer de gudgivne kultur-og sprogfællesskaber mere end datidens dynastiske statsdannelser forskellige sider af den humanitet, der udgør historiens ml. Herders tanker blev i tiden efter den franske revolution en inspirationskilde for ikke mindst de mange ikke-tyske folkeslag i det habsburgske rige, idet disse folkeslag lærte at værdsætte deres nationale egenart og sprog. Men i de følgende årtier ændredes Herders ideer. Ideen om de ulærde mennesker som bærere af national identitet svækkedes, og den tyske idealisme i Fichtes skikkelse indordnede den Herderske tanke om et folks særpræg i en tolkning af historien som en fortsat vakst i dannelse, hvor et folks uddannede elite fremstår som bærere af folkeånden. Fichtes tanker inspirerede det 19. århundredes nationalisme. Således opfattede de danske og tyske nationalliberale sig som bærere og igangsættere af den nationale vækkelse, der følger på fremkomsten af ideen om nationalitet. En tretrinsmodel kan opstilles som gældende for nationalismens udvikling inden for de europæiske nationer: A) fremkomsten af nationalitetsideen i lærde kredse, B) en periode med patriotisk agitation og C) fremkomsten af en national massebevægelse. I de små nationer - hermed menes ikke blot kvantitativt sm., men nationer, der styres udefra - forløb udviklingen anderledes end i de store, politisk selvstændige nationer, hvor nationalitetsideen blev et redskab for tredjestandens kamp for indflydelse, for liberalisering og modernisering. Andre problemer end national selvstændighed læstes i de store nationer gennem nationalitetsideen: i Tyskland stod kampen for politisk enhed, i Danmark problemet med oplysningen af monarkiet i centrum. De store nationer havde institutioner og traditioner, sprog, litteratur og een institutionaliseret historie. Beklageligvis kunne de store nationers moderniseringsproces da også. f.re til undertrykkelse af minoriteter, til germanisering eller fordanskning. Men dette billede skal selvfølgelig suppleres af det faktum, at danskerne i hertugdømmet Slesvig hører til de sm. nationer. I kraft af forbundetheden med det tyske hertugdømme Slesvig trængte tysk sprog i perioden fra det 13. til det 19. århundrede ind i det oprindeligt danske Slesvig som administrationssprog og elitesprog og i de sydlige egne skolesprog og kirkesprog. I det tidlige 19. århundrede vågnede en national bevægelse, der fulgte den ovennævnte tretrinsmodel for fremkomsten af en nationalistisk bevægelse, således som det er tilfældet med udviklingen af det danske sprog.Den tyske, nationale bevægelse havde en elitær tendens, hvorimod den danske bevægelse udviklede sig i demokratisk retning, dels fordi den sigtede mod den brede befolkning af dansktalende binder og samarbejdede med den danske nationalliberale bevægelse, dels fordi den stod under Grundtvigs indflydelse.Grundtvigs discipel Christian Flor hyldede den grundtvigske, Herder-inspirerede tanke om, at de mennesker, der ikke havde været udsat for en latinsk, dvs. fremmed uddannelse, er bærere af folkeånden. Dette gav almindelige mennesker en enestående stilling i den nationale vækkelse. To tiår senere aflæstes den ældre nationalliberale nationalisme i kongeriget Danmark af denne strømning, der repræsenterer den emanciperende art af nationalisme og først og fremmest spredtes gennem højskolebevægelsen, der gav den danske bondebefolkning en stærk følelse af selvrespekt. Denne form for nationalisme er ikke enerådende i Danmark, og den skal ikke fremhæves som finere end den almindelige europæiske nationalisme. Men den kan - som det også ses af den danske politik overfor Færøerne og Island - ikke bruges til undertrykkelse af andre folk. Den kan derfor bruges i nutidens Europa som model for en ikke-undertrykkende nationalisme, og den minder os om, at moderne samfunds kulturelle rammeværks politiske og sociale kultur ikke kan adskilles fra national ideologi. Derfor er det bedre at modernisere de nationale ideologier, dvs. dreje nationalismen i en folkelig retning fremfor at undertrykke den.
40
Petersen, Anders Klostergaard. "At vandre i takt: Om paraders og processioners rituelle betydning". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr 66 (15.06.2017): 14. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i66.26446.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
English abstract: The purpose of this essay is to cast light on a previously under-acknowledged phenomenon in the history of religions and the phenomenology of religion. First, I suggest a heuristic typological distinction between parades and processions. Potentially, the differentiation between the two may be linked to a different origin and partly to a different intrinsic relationship to two diverse types of religion. Whereas parades are inherently related to hunter-gatherers’ forms of religion and cosmic and global types of religion, processions, I surmise, are intrinsically related to urban forms of religion. The distinction, however, is of the nature of an idealtype. Secondly, I include a trajectory of scholarship in ritual studies that has not featured largely in the history of scholarship on ritual in either anthropology or the study of religion. I argue that parading and joint processions may give us a clue to the social efficacy of ritual and its biological underpinnings: Doing the drill enhances social bonding. My point is of a basic Durkheimian nature, but I take Durkheim a step further by undergirding his ritual and cultic understanding with a primatological and biological basis.
Dansk resume: I artiklen retter jeg opmærksomheden mod to forhold. For det første foreslår jeg en typologisk skelnen mellem parade og procession og argumenterer for, at de har baggrund i to forskellige religionstyper. Mens processionen hidrører fra by- eller arkaisk religion og forudsætter templet og offerinstitutionen som religionens omdrejningspunkt, er paraden knyttet til jæger-samler-religion, men får en renæssance i kosmos- og globalreligion. For det andet inddrager jeg en forskningstradition inden for ritualstudier, som underligt nok ikke har spillet nogen fremtrædende rolle i den antropologiske og religionsvidenskabelige ritualforskning, men til gengæld er betydningsfuld i den sociologiske litteratur. I tæt sammenhæng med mine aktuelle forskningsinteresser argumenterer jeg for, at der i denne tradition ikke alene ligger et betydeligt potentiale for at forstå ritualers socialt positive (og lejlighedsvis negative) betydning, men også deres basalbiologiske grundlag. På sin vis forsøger jeg i artiklen at underbygge den durkheimske grundopfattelse af kultur, samfund og religion med et biologisk primatologisk fundament. Heri ligger ingen kritik af Durkheim; men derimod en udvidelse og underbygning.
41
Tybjerg, Tove. "George Hunt: en kwakwaka’wakw livshistorie". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr 68 (14.09.2018): 64–74. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i68.109109.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
ENGLISH ABSTRACT: Inspired by Armin W. Geertz’ research into Hopi religion and culture, I focused on the religion of another Native American people, the Kwakwaka’wakw (Kwakiutl) on the American Northwest Coast for the seminar celebrating Geertz’ 70-year birthday. The material on Kwakwaka’wakw is heavily influenced by George Hunt (1854-1933), who worked as a consultant for both Franz Boas and Edward Curtis, but is also to be regarded as an anthropologist in his own right. I choose to concentrate on the ritual aspects of George Hunt’s life story and touch on Hunt’s performance at the Chicago World’s Fair 1893, his participation in the production of Edward Curtis’ feature-length, narrative, ethnographic film In the Land of the Head Hunters(1914), and Hunt’s work as collector for museums and text-editions in collaboration with Franz Boas. In the last part of the paper, I discuss the autobiographical text on his initiation as a shaman “I Desired to Learn the Ways of the Shamans”, published by Boas in 1930, and made famous by Lévi-Strauss in the article “Le sorcier et sa magie” (1949)/ “The Sorcerer and His Magic” (1963) under the initiate’s shaman-name, Quesalid.
DANSK RESUME: Med inspiration i Armin W. Geertz’ forskningsindsats inden for hopireligion og -kultur søgte jeg i mit indlæg til Geertz’ 70-års fødselsdags-seminar at belyse nogle kultiske aspekter af religionsudviklingen hos et andet af Amerikas oprindelige folk, kwakwaka’wakw (kwakiutl) på den amerikanske Nordvestkyst. Materialet er stærkt præget af George Hunt (1854-1933), som var konsulent for både Franz Boas og Edward Curtis, men tillige må betragtes som antropolog i sin egen ret. Jeg har valgt at fokusere på de rituelle aspekter af George Hunts livshistorie og berører hans optræden ved verdensudstillingen i Chicago 1893, hans medvirken i produktionen af Edward Curtis’ etnografiske spillefilm In the Land of the Head Hunters1914 og hans meget omfattende indsamling til museer og tekstudgivelser i samarbejde med Franz Boas. Artiklen munder ud i en drøftelse af den selvbiografiske beretning om hans indvielse til shaman “I Desired to learn the Ways of the Shamans”, en tekst, som Boas udgav i 1930, og som Lévi-Strauss gjorde kendt under hovedpersonens shaman-navn, Quesalid, i artiklen “Le sorcier et sa magie” (1949)/“The Sorcerer and His Magic” (1963).
42
Thomsen, Jens Peter. "Klasse og kultur på danske universitetsuddannelser". Dansk Sociologi 21, nr 1 (3.03.2010): 53–73. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v21i1.3195.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Denne artikel beskæftiger sig med social ulighed på lange videregående uddannelser i Danmark. Ved at betragte de interne forskelle i det danske universitetsfelt undersøges omfanget og karakteren af den sociale differentiering på de lange videregående uddannelser. For at forstå disse sociale differentieringsprocesser anlægges et henholdsvis makro- og mikrosociologisk perspektiv på betydningen af social klasse og kulturel praksis på uddannelserne, og der stilles det overordnede spørgsmål: Hvad er sammenhængen mellem unges valg af videregående uddannelse, deres sociale oprindelse og de kulturelle praktikker på de forskellige videregående uddannelser? Empirien udgøres af såvel registerdata som af feltarbejde på tre udvalgte universitetsuddannelser, og der bruges følgelig såvel kvantitative som kvalitative metoder. Analysen af universitetsfeltet viser at der er meget stor forskel på de forskellige uddannelsers sociale profil, at der er en tydelig klassestruktur i det danske universitetsfelt, at den kulturelle praksis der kendetegner udvalgte uddannelser kan forstås meningsfuldt i sammenhæng med denne klassestruktur, og endelig at det kræver bestemte forudsætninger at mestre kulturen på de forskellige uddannelser.
Søgeord: Social differentiering, social klasse, videregående uddannelser, universitetsstuderende, uddannelseskultur, uddannelsesvalg.
ENGELSK ABSTRACT:
Jens Peter Thomsen: Social Class and Culture in Danish Universities
In this article I address the question of social inequality in higher education. By looking at the horizontal stratification in the Danish university field I examine the extent and nature of the processes of social differentiation within the different university programs. In order to understand the processes of differentiation, a macro- and micro-sociological perspective on the significance of social class and cultural practice in the university programs is applied. The main question is: What is the relationship between young people’s choice of university program, social class origin and the cultural practices in the different university programs? National register data as well as fieldwork carried out in three different university programs make up the empirical basis of the research, and both quantitative and qualitative methods are applied. The analysis of the university field shows that: A) The university field is highly structured by social class, B) there are great differences in the class characteristics of the student body in the different programs, C) the class structure in the university field is closely related to the cultural practices characterizing specific programs, and finally, D) that students from certain social backgrounds are better prepared than other students for the practical mastery of these cultural practices.
Key words: Higher education, social class, horizontal stratification, university students, educational cultures, choice of higher education.
43
Dębiec, Maciej, i Thomas Saile. "Zu den östlichsten Siedlungen der frühen Bandkeramik". Praehistorische Zeitschrift 90, nr 1-2 (1.01.2015): 1–19. http://dx.doi.org/10.1515/pz-2015-0008.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Als östlichste bekannte Siedlung der frühen Bandkeramik galt bislang eine Fundstelle am südlichen Stadtrand von Rìvne in der westlichen Ukraine. Inzwischen treten zwei weitere Plätze aus der Anfangsphase der bandkeramischen Kultur in Wolhynien hinzu (Mežirìč, Josipìvka). Damit verschiebt sich die Grenze der frühbandkeramischen Ökumene weiter nach Osten. Für die spätere Bandkeramik ist in besser beobachteten Gebieten Wolhyniens ein dichtes, an kleineren Wasserläufen orientiertes Siedlungsnetz nachgewiesen. Gleichzeitig erfolgt jetzt eine erhebliche Ausdehnung des bandkeramischen Kulturraumes nach Osten bis zum Dnjepr und nach Südosten entlang des DnjestrLa diffusion des plus anciens sites du Rubané à l’est. Jusqu’à présent, l’établissement du Premier-Rubané situé le plus dans l’est et qui était connu était celui qui se trouve dans les espaces avoisinants au sud de Rìvne, dans l’ouest de l’Ukraine. Récemment, ont été découverts deux autres sites (à Mežirìč et à Josipìvka) qui prouvent, que, très tôt, le Rubané avait aussi été présent dans la Volhynie. Il faut donc constater qu’effectivement, les sites les plus anciens du Rubané se montrent encore plus diffusés dans la direction d’est. En ce qui concerne le Rubané des époques postérieures, c’est dans les régions mieux étudiées de la Volhynie que l’on a pu déceler un réseau d’habitats dense et qui s’oriente au fil de petits fleuves. Dans ces époques, la culture du Rubané continue de se diffuser nettement dans les régions de l’est jusqu’à la Dniepr et dans les régions du sud-est tout au long du fleuve Dniestr.The easternmost Early-Bandkeramik settlements. Up to now the most easterly known Early-Bandkeramik settlement was a site on the southern edge of the city of Rìvne in western Ukraine. Recently, two further sites belonging to the beginning of the Bandkeramik culture have been discovered in Volhynia (Mežirìč, Josipìvka). This moves the limit of the known distribution of the Early Bandkeramik still further eastwards. The later Bandkeramik has now been documented in the etter known parts of Volhynia as a dense network of settlements following the minor valleys. Similarly, there is a considerable extension of the area of the Bandkeramik towards the East as far as the DnNajbardziej na wschód wysunięte stanowiska związane z wczesną fazą kultury ceramiki wstęgowej rytej. Dotychczas najbardziej wysuniętą na wschód osadą z wczesnej fazy kultury ceramiki wstęgowej rytej było stanowisko położone na południowych przedmieściach miasta Rìvne na zachodniej Ukrainie. W ostatnim czasie zostały odkryte na terytorium Wołynia dwa nowe stanowiska związane z fazą wczesną (Mežirìč, Josipìvka). Przesuwają one zasięg rozprzestrzenienia wczesnej fazy kultury ceramiki wstęgowej rytej jeszcze dalej w kierunku wschodnim. Późniejsze fazy kultury ceramiki wstęgowej rytej zostały zarejestrowane w niektórych, lepiej zbadanych częściach Wołynia, jako zwarta sieć osadnicza związana z niewielkimi dolinami. Widoczne jest znaczące rozszerzenie osadnictwa w kierunku wschodnim aż po rzekę Dniepr, a w kierunku południowo-wschodnim wzdłuż rzeki Dniestr.Про крайні східні поселення ранньої фази культури лінійно-стрічкової кераміки. Відомим крайнім східним поселенням ранньої культури лінійно-стрічкової кераміки рахувалось до цього часу місцезнаходження на південній окраїні міста Рівне, що на Західній Україні. Проте виявляється, що на Волині існує два інших місцезнаходження ранньої культури лінійно-стрічкової кераміки (Межиріч, Йосипівка). Таким чином межа ареалу ранньої лінійно-стрічкової кераміки зміщується далі на Схід. Що стосується пізньої культури лінійно-стрічкової кераміки, то в краще досліджених районах Волині існує густа мережа місцезнаходжень навколо малих річок. Одночасно окреслюється суттєве поширення ареалу культури лінійно-стрічкової кераміки на схід до Дніпра та на південний схід вздовж Дністра.
44
Maderthaner, Wolfgang. "Libéralisme, Identité, Assimilation. La culture juive dans la Fin-de-siècle viennoise". Chroniques allemandes 11, nr 1 (2006): 41–53. http://dx.doi.org/10.3406/chral.2006.1889.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Liberalismus, Identität, Assimilation. Das Wiener Judentum im Fin-de-siècle. Das ebenso sensibilisierte wie nervöse, und eben deshalb hoch produktive und kreative Milieu der „nicht-jüdischen“ Wiener Juden stellte bis in die Zwischenkriegszeit hinein die signifikanten sozialen und kulturellen Eliten der Stadt. Die neuen, „fortschrittlichen“ Ideale und Konzepte von „Bürgerlichkeit“ waren, ebenso wie die herausragenden intellektuellen und kulturellen Leistungen, eng an Prozesse der Assimilation gekoppelt, die nicht selten die Form einer vollständigen Akkulturation an ein als ideal imaginiertes Deutschtum (das in sich die unverfälschten Werte und Prinzipien der Aufklärung, der Emanzipation, des Fortschritts, des gleichen Rechts, der Freiheit, der Kultur verkörperte) annahmen. Auf diese Weise entsteht eine distinkte, eigene Kultur, eine eigenständige soziokulturelle Formation, die, in ihrer Akkulturation an Imaginäres, eine besondere jüdisch-deutsche Kultur erst schafft. In faszinierender Weise hat der Austromarxist Otto Bauer die dieser Kultur eigene Überzeugung von der historischen Notwendigkeit der Assimilation beschrieben und analysiert.
45
Kuzheleva-Sagan, Irina Petrovna. "Die Kultur von digitalen Nomaden im Kontext der Ontologie der Netzwerkgesellschaft und Kultursemiotik". Zeitschrift für Semiotik 37, nr 3-4 (3.08.2018): 189–210. http://dx.doi.org/10.14464/zsem.v37i3-4.392.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Das digitale Nomadentum ist eine neue Lebensweise, die durch das Zusammentreffen von Netzwerkgesellschaften mit drahtloser Kommunikation ermöglicht wurde. Diese Lebensweise weist zwei Hauptmerkmale auf: die ständige globale oder lokale Mobilität sowie permanente Konnektivität oder Erreichbarkeit. Digitale Nomaden sind somit Menschen, die in ihrem beruflichen Alltag, im Studium oder bei ihren Freizeitbeschäftigungen dank Internettechnologien und Mobilfunknetz ortsunabhängig sind. Die Technologisierung und Informatisierung der modernen Gesellschaft, der Einfluss von Computern, digitalen Technologien und Netzwerken tragen zur Entstehung der Kultur von digitalen Nomaden bei. Allmählich etabliert sie sich und wird zur universellen Kultur der Netzwerkgesellschaft. Die wissenschaftliche Beschreibung dieser Kultur erweist dich noch als lückenhaft. Die Kulturpraktiken von digitalen Nomaden überholen die Erarbeitung ihrer theoretischen und philosophischen Grundlagen. Dadurch wird die adäquate wissenschaftliche Erfassung dieser Praktiken und Mechanismen verhindert. Aus diesem Grund wird in diesem Artikel der Versuch unternommen, die allgemeinen Eigenschaften der Kultur von digitalen Nomaden zu bestimmen. Die Darstellung dieser Kultur im Rahmen der Netzwerkgesellschaft basiert auf der Auffassung der Kultursemiotik im Sinne von J. Lotman und R. Posner. Dabei wird vorausgesetzt, dass die oben genannte Herangehensweise bei der Bestimmung der Identität, Grenzen und Bedingungen der Kultur von digitalen Nomaden hilft. Außerdem dient sie der Darstellung dieser Kultur in ihrer Gesamtheit als eine sich ausbreitende Erscheinung.
46
Holzer, Peter. "Kulturwissenschaftliche Theorien – Basis einer translationsrelevanten Kultur(transfer)kompetenz". La traduction : formation, compétences, recherches 57, nr 1 (10.10.2012): 35–47. http://dx.doi.org/10.7202/1012739ar.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Les théories et le transfert culturels gagnent en importance dans le cadre de la communication interculturelle ou transculturelle. Cet état de fait ne se limite pas à un secteur culturel spécifique, il comprend le transfert des idées, des produits culturels, des pratiques et des institutions d’un système de société à un autre. Les processus de transfert culturel sont dynamiques, car ils touchent autant le monde matériel et tangible que les sphères intellectuelles et spirituelles. Si l’on se penche sur la traduction d’ouvrages ou sur la transmission d’informations en provenance d’autres cultures ou d’autres espaces culturels, comme dans le cas des nouvelles ou d’autres catégories spécifiques de textes, ces processus sont directement perceptibles et ils peuvent être caractérisés tant sur le plan quantitatif que qualitatif. Les emprunts sont présentés comme des originaux, et une interprétation permet aux objets et aux idées de remplir leur fonction dans un contexte nouveau. Les théories culturelles, les modèles culturels anthropologiques et les théories traductologiques aident à définir plus précisément ce qu’est la « culture », à saisir les différentes facettes du concept et à comprendre les processus de transfert pertinents.
47
Allchin, Arthur Macdonald. "The Sacred Core of Wisdom of Another Culture". Grundtvig-Studier 43, nr 1 (1.01.1992): 122–24. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v43i1.16084.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Den hellige kerne af visdom af en anden kultur. Steven M. Borish: De levendes land: Den danske folkehøjskole og Danmarks antivoldige vej til modernisering. Blue Dolphin Publishing: Nevada City (California), 1991, xxxiii og 488pp.Anmeldt af A.M. Allchin
48
Didier, Christophe. "Bibliotheken als Orte der kulturellen Bildung". WLBforum 23, nr 1 (15.04.2021): 11–15. http://dx.doi.org/10.53458/wlbf.v23i1.40.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Fragen über die Verhältnisse zwischen Bibliotheken und Kultur, über die Bibliothek als kulturellen Ort zu stellen, bedeutet das schliesslich nicht, den Begriff « Bibliothek » selbst zu befragen? Wenn hinter dem Wort « Bildung » gleichzeitig die Kultur als eine Sammlung von Kenntnissen (Wissen) und die Kenntnisse (das Wissen) als ein Grundverfahren der Erziehung stecken, muss eines festgestellt werden: die Bibliothek ist die kulturelle Bildung, da das Buch (zumindest bis heute) das Hauptmedium ist, das den Erwerb der Kultur ermöglicht – und dank dieses Erwerbs kann sich dann jeder buchstäblich intellektuell ausbilden. Die Bibliothek ist also wesensmässig ein Ort der Kultur, da sie Sammlungen von Büchern und Drucksachen jeglicher Art bewahrt. Die Bibliothek ist aber zunächst ein Ort, der als Ort seine Funktion verrät und selbst zum kulturellen Objekt wird: so zum Beispiel der berühmte Raum, der im Vatikanpalast dem Pabst Julius II. als Bibliothek und Arbeitszimmer diente. Jeder kennt diese « Stanza della Signatura » mit den Fresken von Raffael ausgestattet (darunter die « Schule von Athen »), wo die Ordnung der Welt und die Ordnung des Wissens sich verbinden und das Chaos überwinden. Was die Bücher möglich machen, das zeigt das Fresko, und dieses Verfahren zeichnet den Ort der Bibliothek als einen Ort der Kultur aus, der als solcher bestehen bleibt, auch wenn er seine ursprüngliche Funktion verloren hat.
49
Höhne, Steffen. "Geschichte und Kultur der Böhmischen Länder im Spiegel der deutschsprachigen Anthologien". Études Germaniques 297, nr 1 (22.06.2020): 21–53. http://dx.doi.org/10.3917/eger.297.0021.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
Cet article propose une vue d’ensemble sur un champ de l’histoire littéraire étudié jusqu’à présent de façon fragmentaire – celui de l’anthologie de langue allemande dans les pays tchèques. On appellera anthologies des recueils isolés de textes qui à l’origine n’ont pas de lien entre eux ou sont des extraits de textes relevant de plus d’un auteur et qui, en outre, proposent des textes ou des auteurs déjà publiés. Dans les sociétés multilingues ou multiculturelles, les anthologies ont d’une part une fonction à la fois d’inclusion et d’exclusion: elles mettent en valeur ce qui est considéré comme à soi et se démarquent de ce qui est considéré comme étranger à soi. Mais d’autre part – et tout à l’opposé –, les anthologies profitent à un échange culturel par-delà les frontières et contribuent à des processus littéraires de transfert. Dans le premier cas, on parlera de Eigenanthologie , et dans le second cas, de Fremd- ou Übersetzungsanthologie . Le genre des anthologies est ici analysé sur l’arrière-plan de l’histoire politico-littéraire des pays tchèques, du début du xix e siècle à 1945.
50
Delaperrière, Maria. "Le « phénomène Kultura ». Interactions politico-culturelles en temps de Guerre froide". Monde(s) N° 23, nr 1 (30.06.2023): 87–105. http://dx.doi.org/10.3917/mond1.223.0087.
Pełny tekst źródłaStreszczenie:
L’article retrace en grandes lignes l’histoire de l’Institut Littéraire Kultura fondé par d’anciens combattants polonais réfugiés à Rome et installés en France en 1947. Leur revue Kultura (1947-2000) et leurs nombreuses publications témoignent d’une double passion, politique et culturelle. Fondamentalement hostiles au totalitarisme soviétique, ils soutiennent, jusque dans les dernières décennies du xx e siècle, les exilés et les mouvements de dissidence en Pologne et dans les pays de l’Est.