Zaloguj się

Gotowe bibliografie tematyczne / Bevidsthed / Artykuły w czasopismach

Kliknij ten link, aby zobaczyć inne rodzaje publikacji na ten temat: Bevidsthed.

Artykuły w czasopismach na temat „Bevidsthed”

Autor: Grafiati

Data publikacji: 29 lipca 2024

Data aktualizacji: 31 lipca 2024

Utwórz poprawne odniesienie w stylach APA, MLA, Chicago, Harvard i wielu innych

Wybierz rodzaj źródła:

Sprawdź 50 najlepszych artykułów w czasopismach naukowych na temat „Bevidsthed”.

Przycisk „Dodaj do bibliografii” jest dostępny obok każdej pracy w bibliografii. Użyj go – a my automatycznie utworzymy odniesienie bibliograficzne do wybranej pracy w stylu cytowania, którego potrzebujesz: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver itp.

Możesz również pobrać pełny tekst publikacji naukowej w formacie „.pdf” i przeczytać adnotację do pracy online, jeśli odpowiednie parametry są dostępne w metadanych.

Przeglądaj artykuły w czasopismach z różnych dziedzin i twórz odpowiednie bibliografie.

1

Jensen, Jeppe Sinding. "Religion og 'evolution'". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr 57 (30.05.2012): 3. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i57.6402.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

I et meget bredt perspektiv synes religionen at have en generel historie eller evolution: der er begyndelser, en mængde forandringer over tid og, formodentlig, afslutninger. Evolution har dog været et tabuiseret tema i det meste af det 20. århundredes religionsforskning, men det er ved at ændre sig. Det er dog ikke uproblematisk at bruge begreber som ’evolution’ og ’religion’ og der fordres en vis videnskabsteoretisk og filosofisk omhu for at undgå reifikationer og forsimplinger. I tilfældet ’religion og evolution’ handler det om hvilke elementer og mekanismer, som reelt kan siges at være evolverede og i hvordan det giver mening at tale om evolution på gruppeniveau. I artiklen påpeges det, at der i tilfældet religion snarere (så vidt det empiriske materiale rækker) er tale om forandringer over tid der går i retning af komplikation og differentiering. Dette synes at gælde generelt for sociale og kulturelle institutioner. En væsentlig faktor i denne bevidsthedens historie er den symbolske eksternalisering, som ikke mindst skrift har muliggjort. Her inddrages den canadiske psykolog Merlin Donalds store hypotese om den menneskelig bevidstheds historie og den tilhørende teori om ’hybrid minds’: mennesket som både biologisk og kulturelt væsen, med en bevidsthed som rækker ud over individet. Den refleksive bevidsthed, som dette kan medføre, nemlig udviklingen af de mekanisker, som indgår i den ’kognitive styring’, bevirker at religiøse tolkningssamfund kan blive mere kritisk bevidste og udvikler sekulariseringstendenser. Ved religionens opløsning gennem den kritisk bevidsthed, er der mulighed for at ny forskning i menneskets mentale verden, f.eks. i moralpsykologien, kan danne baggrund for et videnskabeligt funderet og til dels normativt begrundet menneskesyn.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

2

Kauffmann, Oliver. "SUBJEKTIVITET OG BEVIDSTHED". Psyke & Logos 23, nr 1 (31.07.2002): 15. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i1.8585.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Subjektivitet og bevidsthed betragtes traditionelt som intimt forbundne begreber. En række tænkere har argumenteret for, at bevidsthed par excellence eksemplificerer subjektivitet i en betydning heraf, der rejser vanskeligheder for en naturalistisk forklaring af bevidsthed. Som et pejlemærke for disse vanskeligheder har flere fundet behag i Thomas Nagels karakteristik af det subjektive aspekt ved bevidsthed gennem vendingen ‘WHAT IT’S LIKE to have an experience’. Med udgangspunkt i Nagels dictum vil jeg afgrænse forskellige mulige betydninger af subjektivitet. I lyset heraf vil forholdet mellem en såkaldt RELATIONEL og en INTRINSISK opfattelse af bevidsthed kort blive diskuteret.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

3

Thomsen, Sine, i Lisbeth Verstraete-Hansen. "Kritisk kulturel bevidsthed i franskfaget". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 21, nr 60 (1.05.2015): 9. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v21i60.26173.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

4

OLESEN, JENS. "Sansning, følelser, krop og bevidsthed". Nordisk Psykologi 55, nr 3 (styczeń 2003): 235–64. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.2003.10637422.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

5

Poulsen, Jens Aage. "Historisk bevidsthed, tænkning og kompetencer?" RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 2, nr 1 (23.08.2018): 26–31. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v2i1.107589.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Med forenklede Fælles Mål (FFM) søsættes en kompetenceorienteret læreplan, hvor kompetencer forstås som reflekteret og hensigtsmæssigt at kunne anvende tilegnede færdigheder og viden i faget i nye og andre sammenhænge. Historiske tænkning eller refleksion er således en forudsætning for at kunne udvikle kompetencer, men hvad med begrebet ’historiebevidsthed’, der var skolefagets omdrejningspunkt i ifølge læreplanerne Historie 94, Klare Mål 2002 og Fælles Mål 2004, og som i Fælles Mål 2009 blev afløst af ’historisk bevidsthed’? Artiklen giver bud på sammenhænge mellem historisk tænkning, kompetencer og bevidsthed – og der antydes nogle konsekvenser for undervisningen.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

6

Albrechtsen, Dorte. "Sproglig bevidsthed og fokus på form". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 6, nr 16 (1.01.2000): 25–30. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v6i16.116710.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

7

Hougaard, Anders. "Den flydende bevidsthed : Fra "i" til @". Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 4, nr 1 (15.03.2015): 37–40. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v4i1.25942.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

I hvad vi kan kalde den klassiske erkendelsesmodel har det aldrig været anerkendt at opnå indsigt igennem søgen på tværs af kilder. Man kan for eksempel ikke stille sig op til et filosofisymposium og sige, at man har opnået en dyb forståelse af Heidegger igennem opslag i 27 forskellige encyklopædier. Derfor er opslag i det hele taget ikke noget, man praler med i lærde sammenhænge, med mindre opslaget gælder specifikke citater. Idealet er, at man opnår indsigt og erkendelse igennem vedholdenhed ved den enkelte kilde. Og det forstås, at jo mere vedholden man er og i jo højere grad man er i stand til at fastholde et roligt, fastlåst blik, jo dybere trænger man ind i et værks iboende betydning. Man kontemplerer. Man babber på piben. Man udøver dyb koncentration.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

8

Danielsen, André. "Civilisationskritikkens opgør med den ulykkelige bevidsthed". Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, nr 16 (1.02.2018): 111–15. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i16.103614.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

9

Øhrstrøm, Peter. "Niels Bohr om kvantefysik og bevidsthed". Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, nr 5 (30.01.2018): 5–14. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i5.103412.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

10

Koch, Christian. "Kan man opstille adfærdsregler for offentlig debat?" MedieKultur: Journal of media and communication research 24, nr 44 (23.09.2008): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1308.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Denne artikel slår til lyd for at vi har brug for adfærdsregler for offentlig debat. De skal ikke bestå i begrænsninger af ytringsfriheden og selvcensur, ikke i nedfældede bestemmelser eller organer til at håndhæve dem – men i skærpet refleksion, bevidsthed og diskussion om hvad der er rimelig adfærd i offentlig debat. Især blandt journalister, medie- og kommunikations-forskere og politiske kommentatorer kunne denne skærpede bevidsthed være ønskelig; den kunne f.eks. få dem til at være mere kritisk agtpågivende når politikere og andre personer med indflydelse offentligt diskuterer og besvarer spørgsmål.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

11

Wagner, Johannes. "Grammatik, sproglig viden, bevidsthed og lidt til". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 3, nr 7 (1.01.1997): 58–60. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v3i7.116554.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

12

Forsman, Liselott. "Bevidsthed om diversitet og respekt for forskellighed". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, nr 41 (1.12.2007): 38–42. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i41.114551.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Finland har to nationalsprog, finsk og svensk, og begge sproggrupper har deres egne skoler inden for det samme uddannelsessystem. Svensk er modersmål for 5,6% af befolkningen. Derudover er Finland et homogent samfund når vi ser på den relativt lave andel af repræsentanter for andre nationaliteter. Selv om tiderne skifter, kan Finland af i dag således stadig kaldes et i det store og hele modernistisk samfund, især i forhold til samfundets relative homogenitet. Men samtidig har vores elever og studerende behov for at være i stand til at interagere både lokalt og globalt, også i mere postmoderne omgivelser. (...)

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

13

Degn Pedersen, Anders. "HJERNEN, BEVIDSTHEDEN OG ZENONS PARADOKS". Psyke & Logos 25, nr 2 (31.12.2004): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i2.8697.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

I neurovidenskaberne forstås bevidsthedsbegrebet almindeligvis inden for paradigmet ”Neural Correlates of Consciousness” (NCC). Denne artikel kritiserer NCC-paradigmets grundlæggende antagelser om forholdet mellem organismen, dens mentale tilstande og omverdenen. Bestræbelsen på at finde minimale neurale strukturer tilstrækkelige for bevidsthed, er sammenlignelig med at løse paradokset om Akilleus og skildpadden på Zenons betingelser; hvilket som bekendt er udsigtsløst. Som alternativ til NCC-paradigmet foreslås det, at den neurovidenskabelige bevidsthedsforskning lader sig styre af spørgsmål om, hvordan hjernen og forskellige hjerneområder er involveret i realiseringen af hele organismens mangeartede aktiviteter i miljøet. Bevidsthed er knyttet til disse fuldblodede aktiviteter, og ikke alene til processer i minimale neurale strukturer.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

14

Sode Funch, Bjarne. "Eksistens fænomenologi". Psyke & Logos 43, nr 1 (15.08.2022): 11–30. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v43i1.133880.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Med henblik på at blive fortrolige med tilværelsens vilkår er detfænomenologiens opgave at beskrive bevidsthedens struktur ogdet, der træder frem i den. I denne artikel betragtes mennesketseksistens inden for førstnævnte sigte med udgangspunkt i SørenKierkegaard og William James’ opfattelse af henholdsvis ”Existens”og ”pure experience”. I fremstillingen beskrives denmenneskelige eksistens som en proces, hvor individets livserfaringspejler sig i dagliglivets spontane bevidsthed, og hvordagliglivets spontane bevidsthed finder resonans i individetslivserfaring. Argumentet er, at det emotionelle liv former denmenneskelige eksistens ved en levende relation mellem det aktuelleog individets emotionelle erfaringsverden. Derved konstituereseksistensen som en følelse af at være sig selv, svarendetil det, som James kalder ”I” eller ”pure ego”, og som Kierkegaardbenævner ”Aand” eller ”Selv”. Under særlige omstændighedertranscenderer denne hverdagslige eksistens sig selv ien intens emotionel oplevelse, hvorved en flygtig emotionelerfaring konstitueres i en sanselig form med øget personligintegritet som resultat.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

15

Lyngdorf, Niels Erik, Niels Erik Lyngdorf i Ulla Egidiussen Egekvist. "Når danske og kinesiske læringsforståelser mødes". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 23, nr 64 (1.08.2017): 60–67. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v23i64.113176.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Internationalisering fylder mere og mere i uddannelsessystemer over hele verden. Generelt set er antagelsen, at internationalisering er no- get positivt, der bidrager til at udvikle sproglige og interkulturelle kompetencer samt en global bevidsthed på individplan. (...)

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

16

Emmeche, Claus. "Komplementaritet og information i biologien". Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, nr 6 (30.01.2018): 124–30. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i6.103432.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Bohr filosoferede. For vildt, ville nogen synes. Som det fremgår af Peter Øhrstrøms artikel i Slagmark 5 prøvede Bohr at anvende sine indsigter fra fysikken og sit komplementaritetsprincip på områder, hvor det ikke umiddelbart hørte hjemme, på fænomener som bevidsthed og liv i biologisk forstand.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

17

Poulsen, Jens Aage. "Kan spillefilm bruges som kilder i historie?" RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 5, nr 2 (4.12.2018): 120–26. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v5i2.111349.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Historiske spillefilm og tv-serier påvirker elevers opfattelser af fortiden og historiske bevidsthed i langt højere grad end de didaktiske læremidler, der anvendes i faget. Derfor er det relevant, at eleverne styrker deres forudsætninger for at bruge spillefilm som kilder i undervisningen. Artiklen diskuterer spillefilm som læremiddel i faget.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

18

Koll, Henrik. "Privatisering af telebranchen: Hysteresiseffekten som bro til en historisk bevidsthed". Tidsskrift for Arbejdsliv 21, nr 2 (10.06.2019): 67–85. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i2.114730.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Nærværende artikel undersøger organisatoriske forandringer i kølvandet på privatiseringen af et skandinavisk teleselskab fra et historisk perspektiv. Privatiseringen skete i de tidlige 90ere som en konsekvens af liberaliseringen af telekommunikationsmarkedet i Europa, og selskabets transformation fra statsejet nationalt monopol til privatejet international virksomhed har redefi neret arbejdets formål og organisering ud fra en markedsdreven logik. Gennem operationaliseringen af Bourdieus praksisteori, med særligt fokus på begrebet hysteresiseffekten, analyseres tre forskellige medarbejdergruppers reaktioner på implementeringen af markedsdrevne styringstiltag. Artiklen argumenterer for, at Bourdieus begrebsapparat kan bibringe en historisk bevidsthed til studier af organisatorisk forandring, der kan nuancere vores forståelse af histories betydning for organisatoriske forandringsprocesser.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

19

Kühnhold, Christa. "Grundtvig og Kierkegaard som grundlæggere af en moderne social bevidsthed". Grundtvig-Studier 40, nr 1 (1.01.1988): 81–95. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v40i1.16006.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

20

Holm Pedersen, Signe, Katrine Zeuthen i Judy Gammelgaard. "TILKNYTNING OG FORFØRELSE". Psyke & Logos 27, nr 2 (31.12.2006): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8327.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Nutidige psykoanalytiske teorier har på forskellig måde set det som en opgave at supplere den klassiske driftsteori med en teori om objektet. I nærværende artikel diskuteres henholdsvis Peter Fonagys tilknytningsteori og Jean Laplanches forførelsesteori, og der argumenteres for, at den første viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets bevidsthed, medens den anden viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets ubevidste.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

21

Laustsen, Carsten Bagge. "Oplyst falsk bevidsthed. Et essay om individuelle barrierer mod effektiv klimahandlen". Politica 56, nr 2 (5.07.2024): 133–55. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v56i2.147331.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Klimakrisen er en af vor tids største udfordringer. Det er det store flertal af politikere enige om – i Danmark såvel som i udlandet. Og det synspunkt bakker størstedelen af befolkningen også op bag. Det til trods ser vi, at man stadig halter langt bagefter de udledningsmål, vi selv har sat. Hvis vi skal forstå dette, må vi kikke på barrierer – institutionelle såvel som individuelle. Artiklen fokuserer alene på de individuelle og spørger, hvorfor klimabevidsthed ikke følges op af klimahandlen, altså en mere klimavenlig livsstil. Artiklen fokuserer på den stor midtergruppe, som ikke benægter klimaudfordringen (benægterne) og heller ikke engagerer sig politisk i kampen for forandringer (aktivister). Artiklen hævder, at denne midtergruppe er karakteriseret ved en tilstand af ”oplyst falsk bevidsthed”. Man er bevidst om udfordringerne og eget ansvar, men samtidig insisterer man på at leve livet, som man altid har gjort. Problemet er ikke viden, men handling. Den ”falske bevidsthed” manifesterer sig i vores praksis. Der fokuseres først på følelsernes betydning for dette og ikke mindst på, hvordan man gennem moralsk afkobling kan mindske kognitiv dissonans. Det leder videre til en diskussion af psykosociale mønstre, som understøtter vores praksis og ikke mindst vores insisteren på nydelse. Endelig diskuteres, hvordan en grøn identitet i sig selv kan være en måde, hvorpå ens passivitet i forhold til klimaspørgsmålet kan legitimeres.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

22

Mathiesen, Birgit Bork. "NEURO-PSYKOANALYSE - Foredrag i Det Medicinske Selskab i anledning af 150-året for Freuds fødsel, 10. november 2006". Psyke & Logos 27, nr 2 (31.12.2006): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8329.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Neuro-psykoanalyse er betegnelsen for et tværvidenskabeligt samarbejde, der principielt havde sin begyndelse hos Freud. Siden 1990’erne er der dukket centre, verdenskongresser og publikationer op, hvor neurovidenskaberne går i dialog med psykoanalysen. Der er bestræbelser inden for (mindst) tre ret ninger: At afklare den neuro-psyko-dynamiske udvikling af personligheden fra spædbarnsalderen, at finde det cerebrale grundlag for ‘det psykiske apparat’ og at forstå processerne bag bevidsthed og subjektiv oplevelse.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

23

Qvortrup, Lars. "Computeren som medie. Humanioras indtog i computerforskningen". MedieKultur: Journal of media and communication research 16, nr 31 (4.09.2000): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v16i31.1181.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Hvad er en computer, og hvilke begreber kan vi forstå den med? Tidlige modeller for forståelse opererer med redskabsmetaforen eller indsætter med »kunstig intelligens« en analogi til den menneskelige bevidsthed. Efter- hånden udkrystalliserer der sig en forståelse, der betragter computeren som et medie af multisemantisk karakter. Indledningsvis indkredser Lars Qvortrup det institutionelle landskab, som diskussionerne har udspillet sig i. I sin redegørelse for begreberne fokuserer han på humanistiske og især medievidenskabelige bidrag til udviklingen.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

24

Goul Andersen, Jørgen. "Mogens Pahuus, Samfund og bevidsthed, Herning: Systime, 1984, 118 s., 78,00 kr." Politica 17, nr 1 (1.01.1985): 145. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v17i1.68679.

Pełny tekst źródła

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

25

Levin, Kasper. "DEN UTOPISKE KROP. Capoeira og deterritorialisering af ADHD". Psyke & Logos 35, nr 1 (1.06.2014): 29. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v35i1.17511.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Etymologisk defineret som et ikke-eksisterende sted associeres utopien sædvanligvis til abstrakte ideologier og sociale bevægelsers stræben efter ideelle samfund. Derved fremstilles utopisk tænkning oftest som en imaginær projektion eller social fantasi. I denne artikel vi jeg imidlertid argumentere for, at den fysiske eller materielle krop udgør en konkret utopi, der ikke kan henvises til en uvirkelig verden af drømme og projektioner. Med udgangspunkt i en kritisk analyse af kroppen som den beskrives og begrebsliggøres i diagnosen Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) vil jeg argumentere for, at kroppen som utopisk eller ikke-eksisterende sted udgør et mere nuanceret fænomenologisk alternativ baseret på ideen om den kropsbundne prærefleksive bevidsthed inspireret af den franske filosof Maurice Merleau-Pontys arbejde. Ud over den fænomenologiske idé knytter diskussionen om prærefleksiv bevidsthed an til et kulturteoretisk spørgsmål om kroppens materialitet som kontinuerlig bevægelse, hvilket Michel Foucault netop har betegnet som ‘den utopiske krop’ eller en ‘ulegemlig materialisme’. Med afsæt i dette mellemværende imellem kroppens fænomenologiske og kulturteoretiske udtryk vil jeg forbinde denne utopiske eller ulegemlige krop til sansningens primat for tanken og på denne baggrund fremhæve kroppens æstetiske og ekspressive rolle i kulturel dannelse. Som konkret bidrag til dette utopiske landskab imellem forskellige kropsbegreber vil jeg inddrage Gilles Deleuzes og Felix Guattaris begreb om ‘deterritorialisering’ og pege på den brasilianske kampkunst capoeira som udtryk for en konkret æstetisk praksis, der netop deterritorialiserer ADHD-diagnosens beskrivelse af kroppen.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

26

Caraker, Emmett, Laust Høgedahl, Henning Jørgensen i Rasmus Juul Møberg. "Fællesskab før forskelle — lønmodtagernes erfaringer og holdninger før og efter krisen". Tidsskrift for Arbejdsliv 17, nr 3 (1.09.2015): 10–28. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i3.108997.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Den økonomiske krise giver ikke kun ændrede fordelinger af byrder og gevinster mellem grupper og forstærker pres på fagforeningerne, men også muligheder for at drage individuelle og fælles erfaringer på nyt grundlag. Udbredte antagelser om af-kollektivisering af lønmodtagernes bevidsthed imødegås i denne artikel, som baserer sig på empiriske studier af danske lønmodtagerværdier og -interesser i forandring (APL-undersøgelserne, som der nu foreligger en tredje af). APL 2014-undersøgelsen viser, at lønmodtagerne under krisen har øget opbakningen bag kollektivitet, og at fagforeninger også tiltros betydning med hensyn til at generobre magt og indflydelse.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

27

Nielsen, Anne Maj. "Resonans og ubevidst intelligens i menneskefagenes institutionsliv". Psyke & Logos 41, nr 1 (6.08.2020): 196–215. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v41i1.121516.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Hvordan kan vi teoretisk begribe og forstå ubevidste dynamikker og ubevidst intelligens med betydning for kommunikation og udvikling i menneskefagenes institutionsliv? Ubevidste procesdynamikker skitseres i integrativt teoriperspektiv, hvor kropslig hukommelse og ubevidst intelligens indgår kreativt i selvregulering og selvorganisering af bevidsthedssystemet, der omfatter forskellige bevidsthedsformer og kompleksitetsniveauer, intra-subjektive og inter-subjektive bevidsthedsfelter, og er forviklet med sociokulturelle betydningssystemer. Perspektivet integrerer fænomenologisk teori om det dynamisk ubevidste med kybernetisk netværkspsykologisk teori om bevidsthed som emergerende kybernetisk informationsnetværk og illustreres med to eksempler på bevidsthedsdynamikker med betydning i institutionsliv.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

28

Holgersen, Sven-Erik. "KAN DANIEL STERNS KERNEBEGREBER BIDRAGE TIL EN FÆNOMENOLOGISK ORIENTERET MUSIKPSYKOLOGI?" Psyke & Logos 28, nr 1 (31.07.2007): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8346.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Daniel Stern har igennem hele sit forfatterskab været optaget af relationerne mellem subjekt og omverden, ikke mindst spørgsmålet om, hvordan bevidsthed konstitueres i samspillet mellem subjekt og omverden. Han har i stigende grad ladet sig inspirere af fænomenologien, og artiklen diskuterer, hvilke konsekvenser dette har for forståelsen af centrale begreber som AMODAL PERCEPTION OG REPRÆSENTATION, VITALITETSAFFEKT, AFFEKTIV AFSTEMNING, INTERSUBJEKTIVITET og DET NUVÆRENDE ØJEBLIK. Efter en diskussion af begreberne og deres forhold til fænomenologi og musikpsykologi præsenteres og diskuteres begrebet om MUSIKALSK SELV(FORNEMMELSE) kort. Endelig påpeges nogle musikpædagogiske implikationer af den teoretiske diskussion.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

29

Koefoed, Nina Javette. "I ly af natten? Seksualitet, seng og sædelighed i 1700-tallets Norden". Kulturstudier 6, nr 1 (6.07.2015): 56. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v6i1.21241.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

<p>Seng, nat og seksuelle handlinger er knyttet tæt sammen i det moderne menne- skes bevidsthed. Samtidig har vi vanskeligt ved at få vores forestillinger om det seksuelles forholds private karakter til at passe med 1700-tallets sovemønstre og senge centralt placeret i små hushold. Artiklen undersøger, hvordan det sek- suelle forholds status som ægteskabeligt eller uægteskabeligt, som legitimt eller illegitimt, havde betydning for dets relation til nat og seng. Derigennem argu- menteres for, at den uægteskabelige seksualitets illegitimitet blev understreget af netop afstanden fra seng og nat, idet disse faktorer samtidig konstituerede den ægteskabelige seksualitet.</p>

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

30

Kingston, Marie. "KØNSFORSKELLE I DEN SOCIALE FANTASILEG – et indblik i barneperspektivet". Psyke & Logos 23, nr 2 (1.12.2002): 22. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i2.8601.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Denne artikel tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse af barneperspektivet på kønsforskellene i den sociale fantasileg. Den forståelsesmæssige ramme for undersøgelsen består af begreber som kontekstualitet og intentionalitet, der er anvendt for netop at sikre indblik i barneperspektivet og den særlige barnlige subjektivitet, dette fordrer. Med udgangspunkt i den kvalitative case, beskrives en række nye aspekter ved kønsforskellene i den sociale fantasileg, ligesom sammenhængen mellem diskursiv bevidsthed og etableringen af en kønsidentitet belyses. Undersøgelsens resultat er et anderledes indblik i de kompetencer, børnene besidder, samt den særlige subjektivitet, der gør sig gældende – et indblik, der netop tager udgangspunkt i børnenes perspektiv.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

31

Nyholt, Niels. "Politisk adfærd langt fra Slotsholmen". Samfundsøkonomen 2023, nr 1 (10.01.2023): 8–23. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2023i1.135520.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Over de seneste 20 år er opbakningen til højrepopulistiske partier polariseret på tværs af land og by. Det gælder også i Danmark, hvor vi har set fremkomsten af ”Det gule Danmark”. Men hvad motiverer dette skift i stemmeadfærden? I denne artikel beskriver jeg de geografiske forskelle i opbakningen til højrepopulistiske partier i Danmark og præsenterer de centrale forklaringsmodeller fra den internationale litteratur. Jeg finder at polariseringen delvist kan tilskrives ændringer i, hvor folk bosætter sig, men også kontekstuelle forhold, som har medført fremkomsten af en landlig bevidsthed, hvor folk føler sig økonomisk-, værdimæssigt- og politisk marginaliseret.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

32

Lindvang, Charlotte. "BEVIDSTHED, ERKENDELSE OG KREATIVITET, – om egenterapi på Musikterapiuddannelsen, set i lyset af kybernetisk psykologi". Psyke & Logos 28, nr 1 (31.07.2007): 26. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8385.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Artiklen belyser et element, som er højt prioriteret i den musikterapeutiske uddannelse ved Aalborg Universitet, nemlig egenterapi – også kaldet læreterapi eller egenerfaring. Det drejer sig om de fag og forløb, hvor den terapeutstuderende oplever at være i klientens position. Formålet med den obligatoriske egenterapeutiske del af musikterapitræningen forholdes i nærværende artikel til den kybernetiske psykologi og bevidsthedsteori, sådan som den er beskrevet og udviklet af den danske psykoterapeut og forfatter Ole Vedfelt. Egenterapien ses i dette lys som praktisk træning i bevidsthedsmæssigt nærvær og bevægelse, og der argumenteres for, at denne træning har stor betydning i forhold til den studerendes udvikling af musikterapeutisk identitet og professionel kompetence. Der defineres fire niveauer i de musikterapeutiske læreprocesser, hvilket illustreres med en række vignetter.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

33

Caraker, Emmett, i Emmett Caraker. "Hvad blev der af arbejderklassen? Lønmodtagernes klassebevidsthed ud fra produktionsforholdene". Tidsskrift for Arbejdsliv 21, nr 1 (21.05.2019): 82–97. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i1.114445.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Siden Daniel Bell i 1973 introducerede det ”postindustrielle videnssamfund”, har den dominerende opfattelse været, at erhvervs- og bevidsthedsstrukturerne har ændret sig så meget, at arbejderklassen ikke længere kan udgøre en sammenhængende kraft (Bell, 1973). Fra Bell til Beck er synet, at lønmodtagerne ikke ser samfundet opdelt i klasser, og klassebevidsthed er ikke et relevant begreb, når det gælder undersøgelse af, hvordan den enkelte forstår samfundet. Med udgangspunkt i teori om klassebevidsthed og en interviewundersøgelse blandt lønmodtagere i Danmark vises det, at klassebegrebet stadig kan være relevant for at forstå lønmodtagernes bevidsthed. Forholdet til arbejdsgiverne opfattes af en betydelig del af lønmodtagerne som dikotomisk og samfundet som klasseinddelt.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

34

Nielsen, Niels-Aage. "Tænkende billeder". MedieKultur: Journal of media and communication research 2, nr 3 (25.08.1986): 21. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v2i3.710.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Artiklen "Tænkende billeder" er en summarisk fremstilling af nogle centrale idéer i et nyt filmteoretisk værk af den fran- ske filosof Gilles Deleuze, "Cinéma I. L´Image-Mouvement", Pa- ris 1983 (298 s.) og "Cinéma II. L´Image-Temps", Paris 1985 (380 s.). I fremstillingen lægger Niels Ågen Nielsen især vægt på De- leuze´s opfattelse af de levende billedudtryks forankring i den virkelige verdens bevægelsesformer, og de tankemæssige kræfter billedspoget herved opnår i forhold til menneskelig bevidsthed. Andetsteds i dette nummer viser Niels Åge Nielsen gennem et tilbageblik på "Heimat"-serien, hvorledes Deleuze´s begreber kan gøres anvendelige i analysen af konkrete TV-produkter.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

35

Gottrup, Rikke, i Margrethe H. Møller. "Borgerservice og offentlige digitale løsninger på bibliotekerne : Retlige og biblioteksfaglige udfordringer i vejledningen". Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 5, nr 3 (8.03.2016): 21–38. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v5i3.25787.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Formålet med artiklen er at undersøge de retlige og de deraf følgende biblioteksfaglige udfordringer i forbindelse med den vejledning i offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, der i forbindelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er kommet til som en ny opgave på mange danske folkebiblioteker. Undersøgelsen bygger dels på feltstudier gennemført i vinteren 2013/14 som led i forskningsprojektet "Borgerservicevejledning på biblioteket", og dels på regler og retspraksis på det forvaltningsretlige område. I artiklen beskrives vejledningstyper og centrale problemstillinger, der kunne iagttages i feltstudierne, og der peges på retlige udfordringer i forhold hertil. Artiklen afsluttes med en række opmærksomhedspunkter i forhold til den faglige indsigt og bevidsthed, der kræves af biblioteksmedarbejderen i rollen som vejleder og repræsentant for kommunen.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

36

V. Nielsen, Frede. "MUSIK OG BEVIDSTHED: ET FÆNOMENOLOGISK PERSPEKTIV En teori om musik som et mangespektret meningsunivers – med reference til meningsdimensionen ‘musikalsk spænding’". Psyke & Logos 28, nr 1 (31.07.2007): 25. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8345.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Der udvikles en fænomenologisk baseret teori om musik som et mangespektret, flerlaget og ‘dybt’ meningsunivers. Den ydre musikalske struktur fører ind i og er gensidigt forankret i andre dybere placerede meningslag af kinetisk-motorisk, spændingsmæssig, emotionel, åndelig og eksistentiel art. Disse lag og meningsdimensioner griber ind i hinanden, således at hvert enkelt aspekt først er forståeligt, når de andre tages i betragtning. De hører sammen, fordi de høres sammen. Den musikalske dybdestruktur korresponderer med (er korrelativ til) dybden i vores oplevende bevidsthed, således at der kan opstå en fornemmelse af samhørighed mellem musik og os. Teorien underbygges og eksemplificeres ved henvisning til teori og empirisk forskning vedr. oplevelse af musikalsk spænding. Betydningsfulde konsekvenser for både musikpædagogikken og musikterapien fremhæves.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

37

Caswell, Dorte, i Bodil Damgaard. "Strukturreformens ømme tæer — hvor klemmer skoen på beskæftigelsesområdet?" Tidsskrift for Arbejdsliv 8, nr 4 (1.12.2006): 45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i4.108592.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Strukturreformen på beskæftigelsesområdet gør ikke rigtigt nogen helt tilfredse. Alle parter synes at kunne finde argumenter for, at netop de og deres gruppe bliver klemt, når beskæftigelsesindsatsen lægges ud i 91 nye jobcentre, hvoraf 14 bliver rent kommunalt styrede. Fokuseringen på eget ve og vel indebærer en fare for, at de forskellige aktører vil kæmpe for, at netop deres særlige mærkesager bliver tilgodeset-uden hensyntagen til eventuelle konsekvenser for det samlede billede. Artiklen præsenterer og diskuterer argumenterne for, at strukturreformen vil "klemme" henholdsvis de svage eller de stærke ledige, samt begrænse enten kommunernes eller arbejdsmarkedets parters indflydelse. Håbet er, at en øget bevidsthed om forskellige aktørers forskelligartede bekymringer kan bidrage til at fremme samarbejdet og muligvis mildne de værste børnesygdomme i de nye jobcentre.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

38

Andersen, Peter Bøgh, i Niels Erik Wille. "Kommunikation og EDB. Om sprogbrugsanalysens relevans for analyse, udvikling og vurdering af EDB-systemer". MedieKultur: Journal of media and communication research 2, nr 2 (22.08.1986): 25. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v2i2.686.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Den ny informationsteknologi ændrer på omfattende vis de overordnede strukturer for administrative organisationer og industrielle produktionsprocesser såvel som afgørende forhold i kultur og hverdagsliv. EDB ændrer imidlertid ikke blot de overordnede organisa- tionsstrukturer. Indførelse af EDB griber dybt ind i den enkelte persons måde at begribe og gribe sin arbejdsfunk- tion an på. I artiklen "Kommunikation og EDB" analyserer Peter Bøgh Andersen og Niels Erik Wille ved hjælp af prag- matikkens sprogbrugsbegreber den ændrede bevidsthed og arbejdsprocesser som indførelse af EDB-teknologi vil medføre. Artiklen giver på en anden led en tilgang til den bruger- orienterede teknologivurdering, idet den viser betydningen af interaktionsteoretiske, eller bredt formuleret humani- stiske, synsvinkler på udformningen af det EDB-programmel (software) som er en afgørende del af informationsteknolo- giens virkemåde.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

39

Veel, Kristin. "Nothing to Hide and Nothing to See : The Conditions of Narrative and Privacy in Jennifer Egan’s Black Box". Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 3, nr 2-3 (21.03.2017): 19–28. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v3i2-3.25950.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Denne artikel undersøger ved hjælp af en læsning af Twitter-novellen Black Box af den amerikanske forfatter Jennifer Egan relationen mellem information, narration og overvågning i samtidskulturen. En samtidskultur præget af store datamængder og totalovervågning, som har implikationer for vores opfattelse af privatliv. Artiklen argumenterer for, at de store datamængder, som vi lever i og med, frembringer en form for narrativ forhandling, der er født ikke ud af eksistentialismens fokus på menneskets og dets handlinger, men ud af en bevidsthed om den teknologiske kontekst, i hvilken vi er indlejret. Denne kontekst er medskabende for en forståelse af privatliv som en kontinuerlig forhandling mellem netop konteksten og det personlige, hvor det private i sidste ende kun fremstår som synligt i kraft af sin usynlighed.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

40

Balling, Gitte, i Rasmus Grøn. "Formidling af læseoplevelser? : En undersøgelse af læseoplevelsens karakter og mulige formidlingspotentiale". Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 1, nr 3 (22.03.2017): 7–17. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v1i3.26071.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

I artikel undersøges hvad der definerer en læseoplevelse og hvordan den lader sig kommunikere sprogligt. Dette gøres dels teoretisk ud fra et erfaringsfilosofisk og receptionsteoretisk perspektiv, dels empirisk gennem et interviewstudie af skønlitterære læsere. Læseoplevelsen defineres herudfra som en kompleks kognitiv, emotionel og fysisk begivenhed, der tidsligt både implicerer selve den momentane oplevelse og det erfaringens ’eftertryk’, som læsningen sætter i læserens bevidsthed. Empirien viser dog, at læseoplevelsen er svær at verbalisere, hvilket både kan tilskrives læseoplevelsens delvist ikke-sproglige karakter og sprogets polyfunktionalitet. Det skaber en udfordring for formidlingen, som diskuteres i relation til book-talks og læsekredse. Afsluttende konkluderes det, at italesættelsen af den personlige læseoplevelse bedst opnås i en dialogisk form som fx i læsekredse, hvor oversættelsen fra psykologisk oplevelse til sproglig ytring kan finde sted i dialogisk meningsforhandling.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

41

Villadsen, Kaspar. "Konstant online og fantasien om ’individuel balance’ - Et psykoanalytisk perspektiv på arbejdsintensivering via mobilen". Public Governance Research 1 (29.04.2015): 44–59. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v1i0.4781.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Smartphones og andre mobile kommunikationsteknologier indføres med løfter om at give øget handlekraft og individuel frihed i arbejdslivet. Men et voksende forskningsfelt påviser, at indførelse af disse teknologier ledsages af øget netværksbaseret kontrol og selv-pålagt arbejdsintensivering. Artiklen leverer et overblik over og en diskussion af den spirende internationale forskning i betydningen af smartphones i nutidens arbejdsliv. Denne forskning påpeger generelt en modsætning mellem en diskurs om teknologiers påståede styrkelse af individuel autonomi og præstation på den ene side, og den reelle indrullering af teknologibrugere i nye former for kontrol og en usund arbejdskultur, der indebærer konstant ’opkobling’ på den anden. Artiklen foreslår med afsæt hos Žižek en alternativ vinkel på denne problematik, idet den præsenterer en række overvejelser over, hvordan medarbejderes frivillige omfavnelse af smartphones som arbejdsredskab kan begribes, når medarbejderne udtrykker fuld bevidsthed om teknologiens konkrete skadevirkninger på deres private liv.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

42

Nielsen, Anne Maj, i Klaus Bærentsen. "Bevidsthedspraktikker i kultur og samfund – mindfulness, meditation og teknologi". Psyke & Logos 37, nr 1 (21.02.2017): 5–11. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v37i1.25526.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

De senere år har der været en kraftig stigning i praksisformer, der har fokus på bevidsthed og opmærksomhed og på deres regulering. Mængden af kursusaktiviteter i yoga, meditation, mindfulness og lignende aktiviteter er stadig stigende, ligesom anvendelsen af sådanne praksisser inden for psykologisk behandling, arbejdsliv og uddannelse er i vækst, og forskningen i virkningerne af disse praksisformer øges. Der udvikles og anvendes også teknologiske hjælpemidler til regulering af opmærksomhedsfunktioner. Det er fx til ADHD-behandling i interface mellem hjerne og computer. Det er til opmærksomhedpå fx søvnmønstre ved brug af bærbar biofeedback-teknologii form af smartphone-forbundne armbånd til registrering. Det er også teknologiske hjælpemidler til regulering af bevidst afspænding og andre bevidsthedstilstande via apps med guidninger af meditation, mindfulness, yogaøvelser etc. Tilsvarende ser vi en voksende interesse for, hvordan teknologier, praksisformer og mediebårne symboliseringsformer indgår i menneskers forestillinger om sig selv, og om, hvordan livet skal være og blive.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

43

Ackermann, Andreas. "Diaspora, cyberspace og etnicitet: Brugen af Internettet blandt yezidier". MedieKultur: Journal of media and communication research 17, nr 32 (4.09.2001): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v17i32.1170.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Hvori består et diaspora-fællesskab? Hvilken rolle spiller Internettet i artikuleringen af fællesskaber, det være sig sociale og/eller virtuelle? Hvori består overhovedet yezidiernes fællesskab? Dette er nogle af de spørgsmål, den tyske kultur- og medieforsker Andreas Ackermann tager op i denne artikel. Ackermanns ærinde er flerfold. Han er først og fremmest interesseret i at undersøge, i hvilket omfang yezidierne, som er en lille etnisk-religiøs gruppe af ca. 300.000 kurdisk talende menne- sker, anvender Internettet som en »diasporiserings-teknologi«, dvs. til at styrke en fælles gruppebevidsthed omkring et fælles hjemland. I den sammenhæng trækker Ackermann på nogle af de nyfortolkninger af dia- sporabegrebet, som er udviklet de senere år, men er samtidig hermed også ude i et kritisk teoretisk ærinde, nemlig at vurdere disse nyfortolk- ninger af diasporabegrebet. Den væsentligste »finding« i den her frem- lagte case er, at Internettet ikke forårsager en diasporisk bevidsthed, men fremskynder sociale forandringsprocesser, der allerede er i udvik- ling i det virkelige liv. Artiklen er oversat af Pernille Tufte

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

44

Ribers, Bjørn. "Den humanitære livsform – en ny epistemologi for den professionelle etos i velfærdsarbejde". Tidsskrift for Arbejdsliv 21, nr 3 (9.01.2020): 59–72. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i3.118060.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Denne artikel udbygger og nuancerer livsformsanalysen ved at introducere og defi nere en ny livsformskategori, den humanitære livsform, og belyse hvordan den er sammenvævet med professionsbegrebet, og udsprunget af velfærdsprofessionernes arbejde og placering i staten. På baggrund af et årtis forskning i velfærdsarbejde og professionsetik diskuteres den kompleksitet, som kendetegner velfærdprofessionernes arbejdsliv og eksistensmodus. Begrebet den humanitære livsform er opstået som en ny forskningsbaseret konceptualisering, forankret i livsformsanalysen, som i samspil med professionsforskning og forskning i professionsetik belyser, hvordan livsformer og professionsidentieter er i udvikling. Artiklen diskuterer dynamikken og kompleksiteten i den triade det er at være et menneske, der samarbejder med mennesker, for og om mennesker. Nyere forskning viser, hvordan der opstår etiske dilemmaer og dikotomier mellem professionsetiske fordringer og velfærdsprofessionernes vilkår i konkurrencestaten. Den humanitære livsform indebærer professionsetisk bevidsthed som et essentielt bærende element for professionel integritet og som klangbunden for faglighed i professionelt velfærdsarbejde – med fokus på at skabe det gode liv.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

45

Prætorius, Nini. "OM SUBJEKTET I DET 21. ÅRHUNDREDE". Psyke & Logos 23, nr 1 (31.07.2002): 9. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i1.8572.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

I det tyvende århundrede fik spørgsmål om subjektivitet, (selv)bevidsthed og identitetsdannelse for alvor en central placering i såvel den filosofiske og psykologiske som samfund- og humanvidenskabelige teoridannelse. En teoridannelse, må det siges, som rummede nok så modstridende forståelser af, hvad der kendetegner subjektet. På den ene side understreges subjektivitet/subjektet i transcendentale fænomenologiske teorier som en fundamental ontologisk og fænomenologisk størrelse – og på den anden side gøres der i eksistentialistiske teorier op med essentialistiske bestemmelser af mennesket som et subjekt: Mennesket er, hvad det gør sig selv til. Heroverfor står psykoanalytiske teorier om det de-centrerede subjekt, hvis historie udspilles på en »anden« scene, nemlig det ubevidste med dets syntese af drifter og sociale, kulturelle struktureringer og mekanismer. Især i sidste del af århundredet – med posmodernismen – problematiseres subjektets centrale status, enten ved ligefrem at erklære subjektet for dødt, eller ved at opfatte det som fragmenteret og konstitueret i forskellige situerede praksiser og gennem forskellige diskurser.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

46

Bonde, Lars Ole, i Charlotte Lindvang. "Følelser i bevægelse - Om læreprocesser i musikterapeutens uddannelse". Psyke & Logos 33, nr 1 (31.07.2012): 30. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v33i1.8776.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Artiklen sætter fokus på forholdet mellem musik og følelser, som dette indgår i musikterapistuderendes personlige og professionelle læreprocesser. Der tages teoretisk afsæt i Antonio Damasios og Daniel Sterns kropsorienterede teorier om emotioner og følelser, med særligt fokus på baggrundsfølelser og vitalitetsdynamik. Derefter stilles der skarpt på egenterapi (læreterapi), som den indgår i musikterapiuddannelsen på AAU. Det terapeutiske spor i uddannelsen er baseret på den klassiske psykoterapeutiske teori om egenterapiens nødvendighed for god psykoterapeutisk praksis. Artiklen inddrager et forskningsprojekt, som undersøger de kandidatstuderendes oplevelse og forståelse af egenterapeutiske processers betydning for deres faglige og personlige udvikling (Lindvang, 2010). Der gøres rede for, hvordan musikterapeutuddannelsen (som er en kombineret akademisk og professionsorienteret uddannelse) sætter begreberne i spil i de terapeutiske fag. Undersøgelsen peger på, at forskellige former for følelser, både ’her og nu’ og i et livshistorisk perspektiv, bearbejdes på flere refleksionsniveauer gennem terapiforløbene. Afslutningsvis argumenteres der for, at akademisk læring, emotionel udvikling og professionel identitetsdannelse kan gå hånd i hånd i et integreret uddannelsesforløb, som fremmer både selvbevidsthed, relationel bevidsthed og refleksivitet.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

47

Uddholm, Mats. "FRÅGAN OM MUSIK OCH PSYKE UTIFRÅN ETT KULTURHISTORISKT PERSPEKTIV". Psyke & Logos 28, nr 1 (31.07.2007): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8347.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Formålet med denne artikel er at belyse, hvordan sammenhængen mellem musik og psyke kan forstås og problematiseres ud fra et kulturhistorisk perspektiv. Diskussionen tager afsæt i Lev Semonëvic Vygotskijs ræsonnement om menneskets bevidsthed i forhold til dialektikken mellem intellekt og intelligens. Tekstens overordnede tema handler om musikkens betydning som kommunikationsform i forhold til menneskets kognitive udvikling. Analysen af musik i forhold til Vygotskijs teser om sprogets betydning tager udgangspunkt i en definition af musik som en syntese af rytme og mening. Denne definition er, ligesom definitionen af musikalitet, udledt af Vygotskijs tanker om dialektikken mellem æstetiske og diskursive tankeformer. Musikalitet skal forstås som naturlige tankeformer, der gennem mediering transformeres til højere psykiske processer og funktioner. Musikalitet er dog ikke noget isoleret, men integreret i de komplekse processer og funktioner som i sin helhed udgør menneskets psyke. I forhold til tesen om at læring kommer før udvikling, er det derfor vigtigt at spørgsmålet om musik og psyke ikke reduceres til musikpædagogik eller musikpsykologi, men også inddrages i mere tværfaglige pædagogisk-psykologiske diskurser.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

48

Broström, Stig, i Thorleif Frøkjær. "På vej mod en pædagogik for bæredygtig udvikling i dagtilbud". Tidsskrift for Professionsstudier 18, nr 35 (2.02.2023): 18–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v18i35.135921.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Daginstitutioner har de seneste år udvidet børns naturundersøgelser med et målrettet klima- og bæredygtighedsperspektiv. Udviklingsarbejder og forskning peger på, at en pædagogik for bæredygtighed må overskride en moralisering og voksenformidling og tage afsæt i børns nysgerrighed, undren, egne undersøgelser samt skabende leg. Nyere forskning viser, at forskellige former for sciencepædagogisk praksis og pædagogstøttet leg med fokus på natur- og bæredygtighedstemaer kan bidrage til børns viden om og bevidsthed om bæredygtighed. I forlængelse heraf er udviklet praksisformer, hvor børn og pædagoger opbygger store fælleslege, såkaldte playworlds, hvor de i et legeunivers behandler forskellige klima- og bæredygtighedstemaer, hvilket Marylin Fleer betegner scientific playworlds, altså en legeverden med fokus på science, hvor man med en narrativ struktur og leg undersøger forskellige naturfænomener. I artiklen illustreres teoretisk og praktisk idéen om konstruktion af en ”bæredygtigheds-legeverden”, hvor metoden og de tilknyttede pædagogiske tilgange uddybes. Natur- og bæredygtighedsstudier kan medføre angst og håbløshed, hvilket pædagogerne søger at balancere med håb og optimisme. Afslutningsvis begrunder og uddyber vi det relevante og påtrængende i at indoptage og videreudvikle uddannelse for bæredygtig udvikling i pædagoguddannelsen og i den pædagogiske videreuddannelse.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

49

Feder, Karen. "Børnecentreret design af legeoplevelser – til børn, for børn eller med børn". BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 38, nr 66 (15.08.2022): 16. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v38i66.133786.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

Artiklen undersøger forskelle og ligheder mellem den traditionelle designtilgang og den mere børnecentrerede designtilgang, samt hvornår der designes til børn, for børn eller med børn. Indholdet baserer sig på erfaringer fra flere års undervisning i børnecentreret design af leg for designstuderende på kandidatuddannelsen i Design for Play på Designskolen Kolding, og det empiriske datamateriale består af undervisernes refleksioner, opfølgende interviews med et hold studerende samt fotos fra deres designproces. De designstuderendes oplevelse af at arbejde med en børnecentreret designtilgang stilles over for deres tidligere oplevelser med den traditionelle designtilgang for at kunne identificere forskellene i de to forskellige positioner. Det diskuteres, hvordan de to designtilgange forholder sig til at designe til, for og med børn, og der gives et bud på en model, der kan være med til kommunikere dette bedre. Artiklen forsøger ikke at plædere for den ene eller den anden tilgang, men tilstræber at designerne opnår en øget bevidsthed og en mere aktiv stillingtagen til, hvilken tilgang de vælger hvornår og hvorfor, for at sikre mere relevante legedesigns til børn i fremtiden.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

50

Lynfort Jensen, Tine. "Progression og innovation - hvordan kan de to begreber berige hinanden og universitetsundervisning?" Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 9, nr 17 (1.09.2014): 30–42. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v9i17.8828.

Pełny tekst źródła

Streszczenie:

I denne artikel kobles begreberne innovation og progression til hinanden med afsæt i forfatterens erfaringer med innovationsundervisning af humaniorastuderende. Særligt fokuseres der på kompetenceafklaring som en løftestang for sammenkoblingen, idet studerendes bevidsthed om egne ressourcer kan bidrage til progressionen i undervisningsforløb. Der præsenteres en udviklet model med afsæt i denne form for undervisning, hvor progressionsbegrebet søges forstået og forklaret på tre niveauer. Slutteligt diskuteres, hvorledes innovation og progression som begreber og som undervisningsaktiviteter kan berige hinanden på universiteterne generelt.In the article, the concepts of innovation and progression are linked to one another based on the author’s experiences with teaching innovation to humanistic students. In particular, there is a focus on competency assessment as a foundation for this interrelation as the student’s awareness of their own resources contributes to progression in courses of study. A newly developed model is presented in the article. The concept of progression is understood and explained in the context of innovation teaching at three levels. Finally, it is discussed how innovation and progression as concepts and concrete forms of activity in the classroom can enrich each other within the university setting.

Style APA, Harvard, Vancouver, ISO itp.

Oferujemy zniżki na wszystkie plany premium dla autorów, których prace zostały uwzględnione w tematycznych zestawieniach literatury. Skontaktuj się z nami, aby uzyskać unikalny kod promocyjny!