Gotowa bibliografia na temat „Alkoholmisbrug”

Den høje voldsrate i Kalaallit Nunaat (Grønland) forklares ofte ud fra alkoholmisbrug og affektive handlinger. I denne artikel vises det gennem en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, at den episodiske vold må forstås som symptomer på strukturel vold. Den strukturelle vold er en kontekst, der fremmer følelser af magtesløshed, social isolation, undgåelse af konflikter og undertrykkelse af følelser – indtil de eksploderer i konkret vold. Den strukturelle vold både legitimerer og forstår den konkrete vold, men den åbner også for interventioner, der kan ændre netop den strukturelle vold. Den strukturelle vold er skadelig for unge, da den fremmer og legitimerer vold. Community mobiliseringsprojektet Paamiut Asasara har vist gode resultater med at sænke antallet af husspektakler samt med at styrke ikke-voldelig konfliktløsning. Dette bidrager til at ændre opvækstvilkårene og livsvilkår for de unge.

Aktuel forskning (Schnohr, Nielsen & Wulff, 2007) samt Unicef har påpeget et behov for at undersøge og styrke børns vilkår i Grønland. Tidligere undersøgelser har påvist en lang række problemer, bl.a. fattigdom, selvmord, kriminalitet, alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og vold. På den baggrund har man i byen Paamiut i Grønland udarbejdet og igangsat et 5-årigtcommunitymobiliseringsprojekt, der er påbegyndt i januar 2008 – »Paamiut Asasara«. Paamiut Asasaras overordnede målsætning er mobilisering og styrkelse af samspillet i lokalsamfundet – mellem kommunalbestyrelse, erhvervsliv, institutioner og borgere, med henblik på at skabe øget trivsel og tilfredshed samt økonomisk og kulturel styrke i lokalsamfundet. Projektet er finansieret af Bikubenfonden, Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Hjemmestyre. Budgettet er årligt 4,5 millioner kroner, heraf de 1.650.000 kroner fra Bikubenfonden. Fra starten er der knyttet en dokumentations- og forskningskomponent til projektet, og projektets opbygning og gennemførelse følger internationale retningslinjer for psykosociale interventioner (IASC, 2007), så vel som forskningsbaserede anbefalinger for community-interventioner (bl.a. ECIP, 2005; Sorensen et al., 1998; Israel et al., 1994).

Fænomenet social smitte undersøges gennem en animistisk ramme, hvori agenter såsom ånder skal forstås som reelle verdslige væsner med konkret indflydelse på menneskers liv. Artiklens omdrejningspunkt er et problemfyldt alkoholmisbrug i landsbyen Achaivayam i det nordlige Kamchatka, Russisk Fjernøsten og spredning heraf. Forståelsen af socialitet og sygdomme som et socialt fænomen udvides, hvorved der åbnes op for nye måder at forstå ikke-smitsomme sygdommes evne til at smitte og spredes. Alcohol and Relationality: Social Contagion as an Animistic Phenomenon in Siberia The phenomenon of ’social contagion’ is explored through an animistic framework, in which agents, such as spirits, are to be understood as real beings with tangible effects on people’s lives. The article revolves around a problematic alcohol abuse and it’s spreading in the village of Achaivayam in Northern Kamchatka, Russian Far-East. The understanding of sociality as well as illness and disease as a social phenomenon is extended, thereby opening up for new ways of understanding the ability of ’non-communicable’ diseases to communicate and spread.

Alkoholmisbruik is tans n sosiale kwessie in Suid–Afrika, asook in die res van die wêreld. Die kind in sy middelkinderjare lewensfase se belewenis van sy alkoholmisbruik–gesin kom in verskillende ontwikkelingsterreine na vore, in sy daaglikse interaksie met sy gesin asook in sy wyer skakeling . Alhoewel hy homself gedurende hierdie fase in n losmakingsproses om onafhanklikheid bevind, bly sy gesin steeds vir hom n bron van sekuriteit, hulp en ondersteuning. Vir die navorsingsmetodologie is die proses in tabelformaat weergegee met behulp van n onderverdeling in vier fases. Tydens die eerste fase, die aanvanklike beplanning en probleem–formulering, het hoofsaaklik drie aspekte aandag geniet, naamlik die navorsingsonderwerp, probleem–formulering en die doel met die nodige doelwitte. Die doel van die kwalitatiewe studie wat vanuit die probleem–formulering voortgespruit het, was om plattelandse kinders in die middelkinderjare se belewenis van alkoholmisbruik in hul gesinne waarvan hul deel vorm, te beskryf. Tydens die formele beplanning in die tweede fase is die inligting deur middel van triangulering ingesamel en is op die navorsingsbenadering en –strategieë gefokus. Vanuit verskillende bronne is inligting verken om die plattelandse kind in die middelkinderjare lewensfase wat deel vorm van die alkoholmisbruik–gesin se belewenisse, te beskryf. n Literatuurstudie het die samestelling en uiteensetting moontlik gemaak vir n profielstudie vanuit n paradigmatiese perspektief van die kind. In die derde fase is aandag gegee aan die empiriese ondersoek waartydens triangulering praktykgerig voortgesit is met behulp van sinsvoltooing met vyf kinderrespondente, voltooiing van n selfontwerpte vraelys wat opgevolg is met semi–gestruktureerde onderhoude met vyf ouers en vyf onderwysers. Gedurende die vierde fase het die interpretering en integrering van die bevindinge gerealiseer. Die gevolgtrekkings waartoe gekom is, is veral geleë in die leemte op nasionale vlak en op die platteland ten opsigte van spesifiek die kind se belewenis van sy alkoholmisbruik–gesin asook sy omgewing. Dit het ook duidelik geword dat daar aandag gegee moet word aan alkoholmisbruik as verskynsel en die alkoholmisbruikte–huweliksverhouding en dat onkunde bestaan ten opsigte van ouerskap en die belewenis van die kind as betrokkene by sy alkoholmisbruik–gesin. Om hierdie redes word aanbeveel dat daar gefokus moet word op die kind se proses, maar ook dat ouers, onderwysers en maatskaplike werkers wat deel vorm van die ondersteuningsnetwerk vir hierdie kinders, die nodige kennis en insig deur middel van opleidingsprogramme behoort te ontvang.
Thesis (M.A. (Psychology))--North-West University, Potchefstroom Campus, 2012.

South Africa is faced with a high rate of substance use and sexual abuse among both sexes of adolescents from a wide range of social backgrounds. So many cases have been reported in the Department of Social Development and Special Programmes in Port St Johns. This article shows that the patterns of alcohol use among South African adolescents is cause for concern. The use of substance by adolescents is associated with a range of negative consequences, including the risk of being sexual abused. Many adolescents from the areas surrounding Port St Johns use substances, and as a result they end up engaging in risky sexual activities. Older people take advantage of them, so that many of these adolescents become victims of sexual abuse. Some of them become school drop-outs. As a result, the following effects can develop in these adolescents. * Isolation * Self-blame * Embarrassment The aim of the study was to do case analysis in order to identify adolescents who were sexually abused while being intoxicated so that the social workers can construct empowering programmes to prevent the abuse of substances and also the sexual abuse of these adolescents. Data collection took place by means of case analysis of 15 adolescents. Documents of the adolescents from the case loads of social workers in the Department of Social Development and Special Programmes were used to gain a detailed picture of the themes emerging from adolescents who were sexually abused after the abuse of substances. The results indicated that many adolescents from the areas surrounding Port St Johns use substances and as a result they end up engaging in risky sexual activities. Older people take advantage of them while they are under the influence of a substance, and these adolescents become victims of sexual abuse.
MSW (Forensic Practice), North-West University, Potchefstroom Campus, 2014