Articoli di riviste sul tema "Sundhedsvæsen"
Segui questo link per vedere altri tipi di pubblicazioni sul tema: Sundhedsvæsen.
Cita una fonte nei formati APA, MLA, Chicago, Harvard e in molti altri stili
Vedi i top-50 articoli di riviste per l'attività di ricerca sul tema "Sundhedsvæsen".
Accanto a ogni fonte nell'elenco di riferimenti c'è un pulsante "Aggiungi alla bibliografia". Premilo e genereremo automaticamente la citazione bibliografica dell'opera scelta nello stile citazionale di cui hai bisogno: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver ecc.
Puoi anche scaricare il testo completo della pubblicazione scientifica nel formato .pdf e leggere online l'abstract (il sommario) dell'opera se è presente nei metadati.
Vedi gli articoli di riviste di molte aree scientifiche e compila una bibliografia corretta.
1
Høgsgaard, Ditte. "Det muliges kunst. Om betingelserne for det tværsektorielle samarbejde i et New Public Managementorienteret sundhedsvæsen". Tidsskrift for Arbejdsliv 18, n. 3 (9 novembre 2018): 64–80. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i3.112629.
Testo completoAbstract (sommario):
Trods tidens idé om at samarbejde og kommunikation på tværs af det danske sundhedsvæsens sektorer er afgørende for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, synes de institutionelle rammer og betingelser i dag at spænde ben for et sådant samarbejde. En stærk diskurs om nødvendigheden af et velfungerende tværsektorielt samarbejde lever isoleret fra - og udfordres grundlæggende af den `New Public Management´ logik, der har præget de seneste årtiers styring og organisering af sundhedsvæsenet. Med udgangspunkt i to fortællinger fra et gennemført aktionsforskningsprojekt viser jeg, hvorledes spændinger og paradokser i det tværsektorielle samarbejde på en gennemgribende facon påvirker de sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår og deres muligheder for at samarbejde tværsektorielt om ældre patienters udskrivelse fra hospitalet.
2
Gjødsbø, Iben Mundbjerg, Henriette Langstrup, Klaus Høyer, Lars Kayser e Karsten Vrangbæk. "Digitalisering i det danske sundhedsvæsen". Samfundsøkonomen, n. 1 (25 marzo 2021): 26–38. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2021i1.125542.
Testo completoAbstract (sommario):
Danmark fremhæves ofte som et af de mest digitaliserede lande i verden og som et foregangsland, når det kommer til it-systemer og digitale kommunikationsløsninger, der forbinder sundhedsvæsenets forskellige sektorer samt borger og stat (Kierkegaard, 2013; United Nations, 2020). Mange aktører har gennem årene set forskellige muligheder i digitalisering og brugt digitalt baserede løsninger til at adressere meget forskellige problemer, herunder koordination, tilgængelighed af information for behandlere, forebyggelse, kvalitetssikring, effektivisering, patientinddragelse, nye afregningsformer samt dokumentation af kliniske mål (Sundheds- og Ældreministeriet et al., 2018; Sundhedsministeriet, 2012). Senest har vi med lynimplementering af videokonsultationer set digitalisering som et middel til at opretholde eksisterende services virtuelt under COVID-19-pandemien. Digitalisering kan således være mange ting og tjene mange formål.
I denne artikel vil vi beskrive de væsentligste digitaliseringsinitiativer, der er blevet ført ud i livet i det danske sundhedsvæsen og af hvilke aktører. Beskrivelsen er på ingen måde udtømmende, men tegner et billede af den omfattende indflydelse, digitaliseringen har fået på vores sundhedssektor. På den baggrund diskuterer vi derefter, hvordan selve digitaliseringen afføder nye udfordringer for de involverede aktører.
3
Mieskiewicz Larsen, Maria, e Astrid Pernille Jespersen. "Selvbehandling i hjemmet og den aktive patient". Kulturstudier 12, n. 1 (25 giugno 2021): 60–88. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v10i1.127771.
Testo completoAbstract (sommario):
En stigning i kroniske sygdomme har over de sidste årtier resulteret i flere behandlingskrævende patienter og skabt et øget pres på ressourcerne i det danske sundhedsvæsen. Indenfor dialyseområdet har dette pres, sammen med en teknologisk udvikling på området, skabt alternative måder at tilrettelægge behandlingen på. I denne artikel sætter vi fokus på selvbehandling i hjemmet som en nyere behandlingsform, der både betragtes som en løsning på et stadig mere presset sundhedsvæsen, og som en behandling der øger dialysepatienternes livskvalitet. Med dette fokus vil vi belyse hvilke forestillinger om det gode liv med dialyse der underbygger denne behandlingsform, og diskutere hvilke former for patientansvar, forventninger og modstand, selvbehandlingsfænomenet bærer med sig. Ved at vise nuancer i valg og praktiseringer af dialysebehandling, vil vi i artiklen diskutere rationalet bag og konsekvenserne af en udbredelse af selvbehandling.
4
Larsen, Lars Thorup. "Liselotte Højgaard: Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?" Tidsskrift for Professionsstudier 14, n. 26 (16 marzo 2018): 114. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v14i26.104808.
Testo completo
5
Jensen, Lisbeth Dons, e Jesper Frederiksen. "Ventetid på OP i kritisk diskursivt perspektiv". Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker 4 (20 gennaio 2022): e3340. http://dx.doi.org/10.15845/praxeologi.v4i0.3340.
Testo completoAbstract (sommario):
Akut indlagte patienter risikerer at vente længe på operation. Plejepersonalet finder det ikke optimalt, men accepterer det som et fast vilkår. I denne artikel undersøger vi med en socialkonstruktivistisk tilgang, med hvilke diskurser sundhedsfagligt personale italesætter akut indlagte operationspatienters ventetid, og hvilke konsekvenser det kan have for ventetiden. Det empiriske materiale er indsamlet i seks interviews med sundhedspersonale på operationsafdelingen, som er udført og analyseret med Norman Faircloughs model for kritisk diskursanalyse. En diskursorden om akutte patienters præoperative ventetid viser fire diskurser: en politisk/økonomisk diskurs, en biomedicinsk diskurs, en demokratisk diskurs og en humanistisk diskurs. Diskurserne reproducerer en social praksis, hvor en humanistisk diskurs dog åbner for potentiel social forandring. Diskurserne afspejler og konstituerer et sundhedsvæsen i udvikling mellem patientcentrering og standardisering. Tilsvarende diskurser ses i andre undersøgelser af sundhedsvæsenet. Fundene bidrager med en kritisk opmærksomhed for sundhedsfagligt personale på ventetid, og sproget omkring temaet. Dermed kan kritisk opmærksomhed bidrage til social forandring af praksis omkring ventetid. Det er imidlertid vigtigt at huske på at social forandring gennem kritisk opmærksomhed, ikke alene er et spørgsmål om sprog, men også er knyttet til magt relationer, der er båret af strukturelle og organisatoriske forhold.
6
Lauridsen, Sigurd Mørk Rønbøl, Louise Dal e Anna Paldam Folker. "Retfærdighed og social ulighed i sundhed i det kommunale sundhedsvæsen". Klinisk Sygepleje 32, n. 02 (24 aprile 2018): 111–22. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2018-02-04.
Testo completo
7
Christian Hvidt, Niels, Dorte Toudal Viftrup e Ricko Damberg Nissen. "Spiritualitet & Sundhed". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 20, n. 38 (20 giugno 2023): 5–16. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v20i38.138118.
Testo completoAbstract (sommario):
Dette temanummer handler om spiritualitet og helbred, med særligt fokus på eksistentiel og åndelig omsorg i konteksten af det danske sundhedsvæsen. Artiklerne i temanummeret fokuserer hver især, og fra forskellige perspektiver, på, hvorledes eksistentielle og åndelige livsaspekter påvirker menneskers helbred (og vice-versa), og derfor forholder de sig også kritisk til, hvordan man bør tænke dette ind i måden, hvorpå vi som samfund forholder os til sygdom og sundhed.
8
Lynge, Inge. "PSYKISKE LIDELSER I GRØNLAND – FØR OG NU". Psyke & Logos 22, n. 1 (31 luglio 2001): 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8510.
Testo completoAbstract (sommario):
Den grønlandske befolkning adskiller sig på mange måder fra den danske, genetisk så vel som hvad angår historie, kultur og livsbetingelser. Men det grønlandske sundhedsvæsen bygger på danske traditioner, hvilket gør sammenligninger mellem sygdomsmønstre i de to befolkninger interessante. Med baggrundsinformation om livet i det traditionelle inuitsamfund, Grønlands kolonihistorie og de sidste 50 års modernisering sættes fokus på skizofreniforekomsten før og nu. Skizofreni er et meget alvorligt sundhedsproblem, da tilstanden rammer fundamentale funktioner som kontaktevne, tænkningens form og indhold, sprogbrug, viljes-og handlingslivet og følelseslivet. Trods uhyre omfattende forskning er skizofreni stadig en gådefuld tilstand. I artiklen sættes fokus på sociale forandringer og kulturkonflikter som mulige aktører i udviklingen af skizofreni.
9
Nielsen, Ben. "Prinsessen på den hvide hest – omsorg for lesbiske muslimer i det danske sundhedsvæsen". Klinisk Sygepleje 27, n. 03 (5 agosto 2013): 64–67. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2013-03-09.
Testo completo
10
Petersen, Thomas Søbirk. "For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning?" Politica 46, n. 2 (2 maggio 2011): 204–15. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v46i2.134468.
Testo completoAbstract (sommario):
Bør det være lovligt for sundhedspersoner at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning som reagensglasbefrugtning? Ifølge gældende dansk lov er dette ulovligt. En kritisk diskussion af centrale argumenter for og imod gældende lov er målet for artiklen. Argumenter for gældende lov betoner hensynet til kvindens eller barnets tarv; at gældende lov er adfærdsregulerende på en måde, der støtter kvinder i at få børn, mens de er unge. Argumenter imod gældende lov betoner, at loven er i modstrid med et centralt lighedsprincip for det danske sundhedsvæsen og en af FN’s menneskerettigheder, og at gældende lov faktisk er i modstrid med kvindens og barnets tarv. Artiklen konkluderer, at der ud fra en analyse af de i bidraget diskuterede argumenter er gode moralske grunde til at ændre gældende dansk lov, således at det bliver lovligt at hjælpe kvinder over 45 med kunstig befrugtning.
11
Munkholm, Mathilde Carøe. "Indsattes ret til sundhed: Etiske udfordringer i danske fængslers". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 19, n. 36 (25 giugno 2022): 59–74. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v19i36.133054.
Testo completoAbstract (sommario):
Indsatte i kriminalforsorgens institutioner har ret til sundhed på lige fod med personer i det omgivende samfund. Da der i kriminalforsorgens institutioner gælder retlige såvel som praktiske foranstaltninger i forhold til sikkerhed og strafforhold må fængslets sundhedsper- sonale foretage etiske overvejelser, som på flere måder adskiller sig fra sundhedspersonalets praksis i det øvrige sundhedsvæsen. Spørgsmålet er, hvordan vilkår forbundet med straf- fuldbyrdelse påvirker sundhedspersonalets etiske handlerum? Spørgsmålet besvares ved hjælp af kvalitative metoder i form af etnografisk feltarbejde bestående af observationer af konsultationer (N=37) i forskellige regimer inden for kriminalforsorgen og feltsamtaler med personale (N=19). Feltarbejdet er suppleret med dybdegående kvalitative interviews (N=4) med fængslets sundhedspersonale. Det empiriske grundlag vil illustrere sundheds- personalets etiske udfordringer i mødet med indsatte og andre personalegrupper. Analysen finder, at sundhedspersonalet i deres praksis må tage højde for fængselsregimets sikkerheds- og kontrolhensyn, når de gælder indsatte adgang til sundhedsydelser, egen sikkerhed ogordination af specifikke typer medicin.
12
Lehn-Christiansen, Sine. "Kampen om tværsamarbejdet". Tidsskrift for Arbejdsliv 18, n. 4 (9 novembre 2018): 8–23. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i4.110821.
Testo completoAbstract (sommario):
Ønsket om at styrke samarbejdet på tværs af faglige skel og organisatoriske opdelinger kanidentificeres som en tydelig dagsorden i de velfærdsstatslige institutioner og i særdeleshedi det danske sundhedsvæsen. Her ses et styrket tværsamarbejde som en væsentlig nøgle tilforbedring af kvaliteten i kernopgaven og til i højere grad at sætte borgeren i centrum forde professionelles arbejde. Men selvom der synes at være enighed om, at mere og bedresamarbejde på tværs er en god ide, er der langt fra enighed om, hvad det forbedrede samarbejdeskal indebære, og hvordan det skal føres ud i livet. Der tales ofte om, at tværsamarbejdetpræges af stor begrebsforvirring. Denne artikel viser, hvordan der reelt er tale om fleredivergerende diskurser, der kurssætter det tværgående samarbejde på måder, der vil giver deprofessionelle forståelsen af kerneopgaven og inddragelsesperspektivet meget forskellige vilkår.Artiklen tager udgangspunkt i en række centrale begreber; tværprofessionelt samarbejde,relationel koordinering og samskabelse. Det diskuteres, hvordan de diskurser, begreberne påforskellig vis knytter an til, trækker på forskellige problemforståelser, og hvordan de som følgeheraf opererer med meget forskellige målsætninger for en styrkelse af samarbejdet på tværs.
13
Hermansen, Mathilde, e Dorthe Nielsen. "Betingelser i hverdagslivet i eksil, som kan få betydning for mødet med det danske sundhedsvæsen – et kvalitativt studie". Nordisk sygeplejeforskning 8, n. 03 (1 ottobre 2018): 204–18. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1892-2686-2018-03-04.
Testo completo
14
Obling, Anne Roelsgaard. "’Dette er ikke et hospital’: Rum, følelser og professionel ekspertise/funktion i dansk kræftrehabilitering". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 13, n. 24 (2 agosto 2016): 89. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v13i24.22791.
Testo completoAbstract (sommario):
Artiklen ser på fremvæksten i det danske sundhedsvæsen af specialdesignede organisationer, hvis primære formål er at rehabilitere mennesker med eller efter kræftsygdom. Baseret på etnografisk-inspirerede feltstudier vises, at når professionelle rehabiliteringshjælpere er sat til at arbejde i potentielt mere humane og helende bygninger, i hvilke funktioner og adfærd ikke altid er fastlagt i overensstemmelse med gennemsigtige, formelle kalkuler eller professionelle rationaler, men i stedet er dannet efter nogle moralske antagelser om menneskelige behov og følelser i forsøg på at trække en klar demarkationslinje til den traditionelle behandlingsindustri – her tænkes først og fremmest på offentlige hospitaler og kræftafdelinger – har det en række konsekvenser for de professionelle rehabiliteringshjælpere; for måden, hvorpå disse tilgår deres funktioner samt indgår i relationer med hinanden og borgere, der kommer for at få hjælp. ‘This is not a hospital’: Space, emotion and professional expertise/function in Danish cancer rehabilitation. The article looks into the growth of special designed organizations in the Danish health care sector, whose primary purpose is to rehabilitate people with or after cancer. Based on ethnographic-inspired field studies it is shown, that when professional rehabilitation workers are put to work in potentially more humane and healing buildings, in which functions and behavior are not always determined in accordance with transparent, formal calculus, or pro-fessional rationales, but instead formed after some moral assumptions about human needs and
15
Hede Jørgensen, Lisbeth, e Claus Haugaard Jacobsen. "GRUPPESUPERVISION AF LÆGER PÅ ONKOLOGISK AFDELING". Psyke & Logos 30, n. 2 (31 dicembre 2009): 23. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v30i2.8762.
Testo completoAbstract (sommario):
Læger i et moderne sundhedsvæsen står over for tiltagende komplekse problemstillinger, hvor de er nødt til at forholde sig refleksivt til deres profession. At arbejde med meget syge mennesker kan være særligt belastende, når personalet kan identificere sig med patienterne. Således foreligger der dokumentation for, at hver tredje læge i onkologien har psykiske problemer som følge af sit arbejde (Graham & Ramirez, 2002). Artiklen redegør for nogle af onkologiske lægers arbejdsmæssige belastninger i krydsfeltet mellem komplekse arbejdsopgaver, som de ofte ikke er udrustet til at håndtere, deres generelle arbejdsmæssige betingelser og deres faglige kultur. Dernæst beskrives supervision som en både specifik og kompleks interventionspraksis, der i dag har vundet stor udbredelse i den livslange læring på forskelligartede arbejdssteder. Supervision er en intervention, der er velegnet til at kvalificere og udvikle medarbejderes kompetencer, til at skabe forandring og mestring af praksis samt til at opnå forståelse af den gensidige indvirkning mellem personlighedsmæssige forhold og arbejdsfunktion. Supervision kan således ses som en metode til at undgå eller begrænse arbejdsmiljømæssige belastningsreaktioner, idet de nævnte forhold udgør en mange-facetteret fremmelse af copingstrategier. Kort gennemgås empiriske fund inden for dette område. Artiklens sidste del fokuserer på (a) de konkrete vanskeligheder, der har været i forbindelse med etablering af en supervisionsgruppe for læger på onkologisk afdeling, (b) lægernes oplevelser af supervisionens gavnlige indvirkning på deres kompetencer, selvforståelse og trivsel, og (c) de observerede fordele ved gruppesupervision. Undervejs inddrages en række kliniske vignetter. Idet den ene af forfatterne er afdelingens supervisor, er der metodemæssigt tale om en deltagerobservation.
16
Laustsen, Sussie. "Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet". Klinisk Sygepleje 16, n. 01 (1 aprile 2002): 65–67. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2002-01-14.
Testo completo
17
Krasnik, Allan, e Henrik Sælan. "Hvem bestemmer i sundhedsvæsenet?" Politica 17, n. 2 (1 gennaio 1985): 184. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v17i2.68701.
Testo completo
18
Hauch, Annette, Eva Ethelberg, Jytte Møller, Elisabeth Borch, Hanne Christensen, Johanne Drachmann e Elsebet Frydendal Pedersen. "Magt og køn i sundhedsvæsenet". Politica 17, n. 2 (1 gennaio 1985): 211. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v17i2.68699.
Testo completo
19
Hansen, Marianne Nord. "Kvalitativ evidens og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet". Klinisk Sygepleje 16, n. 04 (15 novembre 2002): 13–24. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2002-04-03.
Testo completo
20
Boye, Lilian. "Acute Hospitalized Older Multimorbid Patients’ Perspectives on their Healthcare Process: Patients’ Experiences and Continuity of Care". Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 6, n. 1 (13 febbraio 2023): 15–18. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v6i1.135770.
Testo completoAbstract (sommario):
Formålet med denne afhandling er, baseret på erfaringer fra multimorbide akut indlagte ældre patienter, at bidrage med viden om hvordan man kan skabe bedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektorer ud fra patienternes oplevelser.
I artikel 1 syntetiserede vi den måde hvorpå ældre patienter med multimorbiditet oplever niveauet for integration af sundhedstjenester, samt identificerede barrierer for sammenhæng ved at foretage en systematisk gennemgang. Vi udførte en systematisk litteratursøgning i de elektroniske databaser; Scopus, Embase, CINAHL og MEDLINE. Inklusionskriterier var; studierne skulle være fra peer-reviewed tidsskrifter og omfatte patienters perspektiver på integration af ydelser. Patienterne skulle være over 65 år og være multimorbide. Hvis ikke dette var angivet direkte i undersøgelserne, blev studier inkluderet såfremt deltagerne var 85 år, på baggrund af det faktum, at forekomsten af multimorbiditet i denne gruppe er høj. Vi identificerede 1.693 undersøgelser, der var kvalificerede til screening, 75 af dem blev læst i fuldtekst og ni blev inkluderet i vores review. Analysen viste at integration af sundhedsydelser var vellykket, når patienterne følte sig lyttet til i alle aspekterne af det at være personer med multimorbiditet, og når de fik hjælp fra en koordinator til at prioritere deres aftaler. De følte sig imidlertid frustrerede, når de ikke havde let adgang til deres sundhedsudbydere, når de ikke blev lyttet til, og når de følte, at de blev udskrevet for tidligt. Disse frustrationer blev også identificeret som barrierer for sammenhæng i forløbet.
I artikel 2 undersøgte vi akutte indlagte multimorbide ældre patients oplevelser af deres forløb, samt deres holdninger til sammenhæng i forløbet. Vi gennemførte interviews med 13 kvinder og 9 mænd. Patienterne var akut indlagt på Sygehus Sønderjylland. De var over 65 år, multimorbide, brugere af hjemmeplejen og kognitivt relevante. Patienterne blev interviewet, imens de var indlagt, og femten af dem blev interviewet igen 4-12 uger senere i deres hjem. Systematisk tekstkondensering blev brugt til at analysere interviewene.
Vi fandt ud af, at akut indlagte multimorbide patienter ikke forstår begrebet sammenhæng i forløbet (continuity of care), men at de er i stand til at fortælle deres historie omkring deres forløb. De betragter deres forløb som en helhed, og altså ikke opdelt i sektorer. Patienter har forventninger til sundhedssystemet og de tjenester, det leverer. De vil være involverede; de vil have deres frihed og blive set som et menneske, ikke en opgave der skal løses. Alle der er involveret i patientforløbet, herunder sundhedsprofessionelle, pårørende, ikke sundhedsfagligt personale og patienterne selv, har et ansvar for et vellykket sammenhængende forløb. Sundhedsvæsenet skal være opmærksom på patientens tidligere oplevelser, og på de pårørendes forventninger, kompetencer og autoritet.
I artikel 3 undersøgte vi ved hjælp af Jürgen Habermas "Theory of Communicative Action", hvorfor nogle ældre akutte indlagte multimorbide patienter ikke oplevede sammenhæng i deres forløb. Her indgår de 15 patienter, der deltog to interviews; et under og et efter indlæggelse. Først vurderede vi, om patienterne oplevede sammenhæng i deres forløb baseret på udsagnene i interviewene. Næsten halvdelen af patienterne oplevede sammenhæng i deres forløb, mens de resterende ikke oplevede det. Derefter brugte vi indholdsanalyse i form af en struktureret matrix, som tillod os kun at fokusere på situationer, hvor patienternes livsverden og systemet manglede gensidig forståelse. Hindringerne for sammenhæng i forløbet var, når patientens livsverden og systemverden kolliderede. Patienterne følte, at systemet ikke kommunikerede med dem, deres forventninger blev ikke indfriet, de oplevede at være frustrerede, og at de ikke havde en relation til de personer i sundhedsvæsnet, der skulle hjælpe dem. Vi fandt, at det især var i situationer hvor en fagperson varetog en ikke sundhedsfaglig opgave i forhold til patienten, at patienterne blev udfordret, og at disse situationer gjorde, at de ikke oplevede sammenhæng i forløbet.
Ud fra resultaterne af de tre artikler, konkluder vi, at vores fund om sammenhæng i patienternes forløb, kan bruges til at vælge fremtidige projekter og være til gavn for klinisk praksis, der ønsker at forbedrer sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektorer for de akutte indlagte ældre multimorbide patienter. Vores kliniske implikationer baseret på vores forskning kan hjælpe sundhedssystemet med at målrette situationer, der ikke bidrager til sammenhæng. Ligeledes kan vores resultater hjælpe med at optimere sundhedssystemets forståelse af, hvordan akut indlagte ældre multimorbide patienter oplever deres forløb. Alt sundhedspersonale og især andet fagfolk, der hjælper patienter, bør informeres tilstrækkeligt om de opgaver, de udfører for patienterne, og at de bør være opmærksomme på at skabe en gensidig forståelse.
For at forbedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektoren for akutte hospitaliserede multimorbide ældre patienter har sundhedssektorerne brug for et stærkt samarbejde på tværs.
Fakta boks:
Hvad ved vi?
Ældre multimorbide borgere har flere akutte indlæggelser og flere sundhedskontakter end andre ældre, det er essentielt at de oplever sammenhæng imellem deres forskellige sundhedskontakter.
Oplevelsen af sammenhæng refererer til patienternes oplevelse af deres forløb og deres erfaring relateret til integration mellem sundhedsydelser. De fleste studier omkring patienternes oplevelser af sammenhæng er oftest kvantitative og der mangler afdækning af området via de fortalte oplevelser.
Patient oplevelser kan bruges til at udvikle og styrke samarbejde sundhedsvæsnet
Hvad tilføjer denne afhandling til vores viden?
Ældre multimorbide patienter oplever sammenhæng, når de bliver lyttet til og der bliver taget højde for individuelle behov. Modsat bliver, manglede adgang til behandlere og følelsen af at være udskrevet for tidligt, oplevet som barrierer for et sammenhængende forløb.
Ældre multimorbide patienter opdeler ikke deres forløb imellem forskellige sektorer og en negativ oplevelse med en sundhedskontakt kan have indflydelse på alle de øvrige sundhedskontakter.
Manglende kommunikation, forskellige forventninger, frustrationer relateret til forløbet, manglende relationer til sundhedsprofessionelle og følelsen af at blive opfattet som et objekt er barrierer for ældre multimorbide patienters oplevelse af sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Hvordan kan den bruges i danske akutmodtagelser/perspektivering?
Sundhedsvæsenet skal på tværs af sektorer tilbyde en individuel behandling, hvor ældre multimorbide patienter føler, at der bliver lyttet til deres ønsker og behov, de skal have let adgang til deres behandlere og føle sig trygge i udskrivelsen, hvis målet er sammenhæng i sundhedsvæsenet (behandlingen?). Sundhedsprofessionelle skal skabe en relation til den ældre multimorbide patient og drøfte eventuelle tidligere negative oplevelser, der kan påvirke den aktuelle behandling og samarbejde, selvom disse er relateret til en anden sundhedskontakt.
Sundhedsprofessionelle har behov for viden om tilbud og behandling i andre sektorer for at kunne kommunikere om og forventningsafstemme ift. behandling i den ældre multimorbide patients forløb.
I udviklingen af sundhedsvæsenet i fremtiden skal det overvejes at ikke alle borgere kan gøre brug af de samme sundhedsydelser og at forløb skal tilpasses den enkelte når den ældre har været akutindlagt
21
Jensen, Karin Ladegaard. "Hvor er tårerne og sorgen i sundhedsvæsenet?" Klinisk Sygepleje 26, n. 02 (4 giugno 2012): 66–69. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2012-02-08.
Testo completo
22
Brix, Johannes. "Medicinalinspektøren – et nyt embede i hertugdømmet Slesvig 1853 til 1864". Sønderjydske Årbøger 132, n. 1 (21 dicembre 2023): 41–68. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142632.
Testo completoAbstract (sommario):
Indtil Tre-årskrigens afslutning og fredstraktatens vedtagelse i 1852 havde det medicinske fakultet ved Kiels Universitet været omdrejningspunktet for sundhedsvæsenet i hertugdømmerne Slesvig og Holsten såvel på det medicinske som det sundhedsadministrative område. Krigens afslutning medførte, at mange af de politiske bånd mellem Slesvig og Holsten bortfaldt. Blandt andet ophørte Slesvig lovgivningsmæssigt med at være knyttet til det medicinske fakultet i Kiel. I stedet blev sundhedsvæsenet i Slesvig reguleret med en forordning af 19. december 1852, som rummede en række nyskabelser, hvor den mest markante nok var etableringen af en stilling som medicinalinspektør. Medicinalinspektøren skulle virke i en region, hvor der netop havde været krig, hvor en stor del af befolkningen ikke magtede det danske sprog og hvor lægestanden i betydeligt omfang var præget af et slesvig-holstensk sindelag.
23
Einarsen, Ståle, e Eva Gemzøe Mikkelsen. "Mobning i arbejdslivet: Hvad er det og hvad ved vi om det?" Tidsskrift for Arbejdsliv 2, n. 1 (1 marzo 2000): 7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v2i1.108299.
Testo completoAbstract (sommario):
Mangel på dansk forskning og litteratur om mobning i arbejdslivet bevirker, at dette endnu er et nyt begreb for mange danskere. Manglende viden om hvad mobning er, og hvilke effekter den har for de ramte, kombineret med en generel skepsis over for, om mobning i det hele taget forekommer, har været vigtige hindringer for at der kan arbejdes konstruktivt med sådanne problemer i den enkelte virksomhed, i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt, feks. i retsvæsenet. I denne artikel introduceres begrebet, og eksisterende viden og forskning opsummeres.
24
Skovsgaard, Morten, Kim Andersen e Lene Heiselberg. "Vagthund eller skødehund? Efterspørgslen på kritisk journalistik under coronakrisen". Politica 54, n. 4 (30 novembre 2022): 321–42. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v54i4.134831.
Testo completoAbstract (sommario):
Rollen som samfundets vagthund er central i borgernes forventninger til journalistikken, men hvordan er efterspørgslen på den kritiske journalistik under samfundskriser som coronapandemien? På baggrund af tre repræsentative spørgeskemaundersøgelser undersøger vi, hvordan borgernes efterspørgsel på kritisk journalistik udviklede sig gennem coronakrisen, og hvem der særligt efterspurgte denne type journalistik. Vores resultater viser, at efterspørgslen på kritisk journalistik steg over tid, og at det særligt var oppositionens vælgere, der efterspurgte den. Denne partiloyalitet modereres dog af vælgernes opfattelse af krisens konsekvenser for økonomien og sundhedsvæsenet, således at efterspørgslen særligt var høj blandt oppositionsvælgere, der var uenige i regeringens håndtering af krisen.
25
Madsen, Marie Henriette. "Mellem kvalitetsstandarder og klinisk praksis — kvalitetskoordinatorer som ledelsesfigurer på danske hospitalsafdelinger". Tidsskrift for Arbejdsliv 16, n. 1 (1 marzo 2014): 54–66. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i1.108954.
Testo completoAbstract (sommario):
Ledelse i sundhedsvæsenet er område, som har fået stor forskningsmæssig opmærksomhed— herunder problematiseringen af, hvordan ledelse udøves imellem nationalt formulerede styringsinitiativer og sundhedsprofessionernes strategier for at bevare deres autonomi og vidensmonopol. Det har ført til udviklingen af begreber såsom hybridledere og hybride professioner som kategorier, der formår at integrere styringsinitiativernes værktøjer og logikker med henholdsvis faglig ledelse og sundhedsprofessionernes grundkompetencer. I denne artikel er formålet vise, hvordan en ny aktør på danske hospitaler, såkaldte kvalitetskoordinatorer, medvirker til organisationsændringer i mødet mellem styringsinitiativer og lokal klinisk praksis. Konkret viser analysen, hvordan kvalitetsstandarder kan blive et strategisk omdrejningspunkt for at knytte klinisk personale og ledelse sammen på tværs af organisatoriske og professionelle skel.
26
Antonsen, Christina Egelund, e Jacob Brix. "Hvilke ledelsesmæssige evner kan fremme skabelse af Capacity Building i organisationer?" Samfundslederskab i Skandinavien 37, n. 4 (12 settembre 2022): 164–96. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v37i4.6693.
Testo completoAbstract (sommario):
Artiklen præsenterer et bud på, hvordan ledelse af Capacity Building kan skabes i praksis i etablerede organisationer. Først udarbejdes en syntese af eksisterende litteratur om ledelse af Capacity Building. Herefter undersøges et casestudie af projekt ’Sikkert Patienflow’ i sundhedsvæsenet, hvor casen anvendes til at udfolde, nuancere og tilskrive ny viden til litteraturen. Undersøgelsesspørgsmålet der besvares er ’Hvilke ledelsesmæssige evner kan fremme skabelse af Capacity Building i organisationer?’. Som en del af besvarelsen på spørgsmålet udvikles en teoretisk model (Figur 2) som illustrerer sammenhænge mellem det organisatoriske lederskab og det selv-lederskab, der skal være til stede i styringskæden på forskellige niveauer for at skabe de forandringer, der ønskes.
27
Meinike, Dorthe, Grete Theilmann e Kirsten A. Boisen. "KRONISK SYG – MEN FØRST OG FREMMEST UNG". Psyke & Logos 31, n. 1 (31 luglio 2010): 10. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i1.8458.
Testo completoAbstract (sommario):
Omkring 10 % af unge lider af kroniske sygdomme, og dette kan give særlige udfordringer. Disse udfordringer overses ofte, såvel i sundhedsvæsenet som i samfundet. Kronisk sygdom kan give en ekstra belastning i forhold til den psykologiske og sociale udvikling, alle unge gennemgår, og særligt tilknytningen til forældrene kan belastes af tidligt opstået sygdom. De fleste syge unge formår alligevel at udvikle sig normalt og kan opnå særlige erfaringer og ressourcer i forhold til andre unge. Til trods for de forskelligheder, der ses ved forskellige diagnoser, har kroniske syge unge dog flest fællestræk, og da de fleste sygdomme hver for sig er sjældne, vil et fællessyn på kronisk syge unge øge vores viden og erfaringer vedrørende denne gruppe patienter.
28
Andersen, Peter B., Awiti Luna Tengu Nyawade Høeg, Henrik Reintoft Christensen, Brian Arly Jacobsen, Lene Kühle e Peter La Cour. "Befolkningens reaktion på COVID-19 set i lyset af aviser og andre medier". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, n. 72 (13 maggio 2021): 19–41. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi72.126499.
Testo completoAbstract (sommario):
COVID-19 satte den danske befolkning i en ny og ukendt situation. Så befolkningens vurderinger af risiko og heraf følgende forholdsregler imod smitte var umiddelbart afhængige af de informationer, der blev udbredt gennem pressen. Statens pressehåndtering og mediernes brede opbakning som bliver behandlet trin for trin fra 11. marts til begyndelsen af oktober 2021 fik dermed afgørende betydning. Artiklen er organiseret, således at befolkningens reaktioner på de temaer som surveyet om COVID-19 belyser i temanummerets øvrige artikler, er dækket ind. Det drejer sig om: den gru som pandemien vakte, generelle etiske overvejelser om let og lige adgang til sundhedsvæsnet, arbejdsløshed, klima og ikke mindst religion og COVID-19. Dette tema behandles i forhold til om pandemien kunne skyldes Guds straf, naturens svar på menneskenes mishandling af naturen. Endelig behandles nedlukningen af offentlige ritualer og brugen af private ritualer.
29
Erbas, Mina, e Emil Lobe Wellington Suenson. "Håndteringen af coronakrisen – offentligprivat interaktion som løsningsmodel". Økonomi & Politik 93, Oktober (20 ottobre 2020): 102–14. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93ioktober.122531.
Testo completoAbstract (sommario):
Den første kritiske fase af coronakrisen handlede i høj grad om at ruste sundhedsvæsenet til at håndtere sygdommen. Det krævede store mængder medicinsk udstyr, herunder masker, visirer, tests, respiratorer og andet kritisk udstyr. Disse typer udstyr leveres af den private sektor og indkøbes primært af den offentlige sektor. Under coronakrisen blev der brudt med denne opdeling. I stedet blev interaktionen i langt højere grad præget af et løbende samarbejde, som i høj grad kan forstås med klassisk rationalistisk teori. Her viste fleksible samarbejdsformer sig at komme hurtigt i gang, så industrien og den offentlige sektor løbende kunne udvikle løsninger. Med det udgangspunkt kan der udledes en række spørgsmål til, hvordan den fremtidige organisering af indsatsen kan organiseres, samt hvordan den offentlige sektors indblanding i markedet i forbindelse med coronakrisen kan påvirke innovationen i den private industri på længere sigt.
30
Røhl, Ulrik Bisgaard Ulsrod, e Jeppe Agger Nielsen. "Sundhedsplatformen i modvind: En analyse af aktørernes teknologiforståelser i danske medier". Samfundslederskab i Skandinavien 34, n. 3 (3 ottobre 2019): 178–206. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i3.5810.
Testo completoAbstract (sommario):
Sundhedsplatformen udgør et af de mest omdiskuterede offentlige digitaliseringsinitiativer i de senere år i Danmark og Skandinavien. Artiklen zoomer ind på, hvordan Sundhedsplatformen fremstilles i den offentlige debat baseret på en undersøgelse af 520 nyhedsartikler i danske medier i perioden 2012-2018. Artiklen belyser de forskellige interessenters (læger, politikere m.fl.) opfattelser og forståelser af Sundhedsplatformen (”technological frames”), ligesom det belyses, hvordan journalister og redaktører fremstiller (”vinkler”) muligheder og problemer ved anvendelse af Sundhedsplatformen. Samlet er de kritiske udsagn om Sundhedsplatformen tydeligt fremherskende og baseret på grundlæggende opfattelser af, at Sundhedsplatformen begrænser arbejdsglæden, medfører usikker patientbehandling, og fortrænger menneskeligheden i mødet mellem patient og personale. Debatten er samtidig karakteriseret ved en kraftig skævhed, i hvilke interessenter som kommer til orde med læger som den dominerende interessentgruppe, der går forrest i den til tider heftige kritik. Artiklen bidrager med indgående viden om, hvordan Sundhedsplatformens formål, implementering og brug opfattes af centrale interessenter i sundhedsvæsenet, og viser hvordan indførelse af et omfattende og avanceret IT-system i offentlige organisationer kan blive et omdrejningspunkt i medierne.
31
Lundorff, Marie, Dorthe Kirkegaard Thomsen, Maja Johannsen, Anette Damkier e Maja O’Connor. "Symptomer på vedvarende sorglidelse hos efterladte partnere". Psyke & Logos 40, n. 1 (16 luglio 2019): 104–26. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i1.115080.
Testo completoAbstract (sommario):
Tabet af en ægtefælle medfører ofte en smertelig sorgproces. Et væsentligt mindretal udvikler imidlertid symptomer på vedvarende sorglidelse (VSL). Dette kan være særligt hyppigt hos mennesker, der mister deres partner efter et langt og vanskeligt sygdomsforløb, som det ofte er tilfældet i specialiseret palliativ pleje. Nærværende projekt undersøgte hyppigheden af og risikofaktorer for symptomer på VSL hos efterladte partnere til patienter, der op til deres død modtog specialiseret palliativ indsats fra Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital.Deltagerne (N = 182) udfyldte spørgeskemaer henholdsvis tre og syv måneder efter deres tab. Analyser viste, at tre måneder efter tabet udviste 55 % af deltagerne et forhøjet symptomniveau af VSL (score ≥29 på PG-13), mens andelen var faldet til 36 % syv måneder efter tabet. Desuden fandt vi, at en lav grad af positiv affekt og en høj grad af orientering mod tabet efter tre måneder samt det at være kvinde var statistisk signifikante risikofaktorer for symptomer på VSL syv måneder efter tabet. Resultaterne bekræfter, at efterladte partnere til patienter med komplicerede sygdomsforløb, som har krævet specialiseret palliativ indsats, er i højrisiko for udvikling af symptomer på VSL. Sundhedsvæsenet bør være særlig opmærksom på at tilbyde tilstrækkelig støtte til personer i denne befolkningsgruppe.
32
Jønsson, Alexandra Brandt Ryborg, Benedikte Møller Kristensen e John Brandt Brodersen. "Informationens ironi: Patienters frie adgang til sundhedsdata". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 19, n. 36 (25 giugno 2022): 39–57. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v19i36.133049.
Testo completoAbstract (sommario):
Med indførslen af sundhed.dk har borgere i Danmark fået digital adgang til deres egne helbredsoplysninger såsom test- og screeningsvar, journalnotater osv. Den stigende trans- parens i sundhedsvæsenet påstås at fremme medinddragelse og mulighed for at engagere sig i eget helbred. I denne artikel fokuserer vi derfor på, hvad der sker i praksis, når forskellige mennesker tilgår deres helbredsoplysninger på sundhed.dk. Sammensat af to etnografiske studier og et interviewstudie viser vi, hvordan testsvar for deltagerne er svære at forstå, og hvordan abnorme testsvar, selv uden klinisk betydning, skaber bekymring og angst – også længe efter at svaret er givet og en eventuel behandling ovre. Med udgangspunkt i en teoretisk diskussion af hvordan det postmoderne informationssamfund beror på troen på oplysning, argumenterer vi for, at målet om at skabe mere tryghed gennem adgang til egen helbredsjournal, faktisk for nogle i stedet kan skabe utryghed, og ligefrem skade den enkelte, det vi kalder informationens ironi. Ved at bruge dette begreb diskuterer vi, hvordan di- gitale helbredsjournaler som sundhed.dk ikke i sig selv fremmer demokratiske rettigheder som inddragelse og adgang til egne data, men ligefrem kan skade. Vi argumenterer derfor for, at digitale helbredsinitiativer også underlægges en etisk afvejning af gavn og skade.
33
Wadmann, Sarah, e Kirstine Zinck Pedersen. "Den økonomisk ansvarlige læge i krisetider: Konstituering af lægerollen i 1930erne og 1970erne". Tidsskrift for Arbejdsliv 22, n. 3 (17 novembre 2020): 72–88. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122826.
Testo completoAbstract (sommario):
I professionssociologien er professioners kontrol af deres virke længe blevet forstået i modsætning til bureaukratisk og økonomisk kontrol. Nyere studier argumenterer imidlertid for, at særligt New Public Management reformer har ført til en hybridisering eller opløsning af en sådan dikotomi. I denne artikel undersøger vi lægers samfundsøkonomiske ansvar i to væsentlige perioder i velfærdsstatens udvikling, hvor økonomisk recession har været med til at problematisere styringen af sundhedsvæsenet og lægernes rolle. I 1930’erne fi nder vi, at lægernes rolle redefi neres med udvidelsen af sygekassesystemet, der stadfæstede lægegerningen som et offentligt embede og påbød lægerne at mediere borgernes og statens økonomiske interesser. I 1970’erne udfordres den klassiske lægerolle yderligere med krav om øget omkostningsbevidsthed, administrativt overblik og socialmedicinsk udsyn. I begge perioder reagerer lægerne på ansvarstildelingen ved at efterspørge tydeligere regulatoriske rammer og politisk prioritering, som kan guide deres professionelle vurderinger, når de pålægges at forvalte offentligt fi nansierede sundhedsydelser. Vores analyse viser, at velfærdsstatens udvikling og professionsdannelsen er gensidigt konstituerende, og at lægerne også før New Public Management påtog sig samfundsøkonomisk ansvar og kalkulative praksisser, som en udvidet men integreret del af deres lægefaglige embede. Studiet bidrager dermed til at nuancere den klassiske professionssociologiske forståelse af forholdet mellem stat og profession.
34
Grønnegård Christensen, Jørgen. "Eva Zeuthen Bentsen m.fl. (red.), Når styringsambitioner møder praksis - den svære omstilling af sygehus- og sundhedsvæsenet i Danmark og Sverige, København: Handelshøjskolens Forlag/ Munksgaard, 1999, 347 s., kr. 307,00." Politica 31, n. 3 (1 gennaio 1999): 320. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v31i3.68316.
Testo completo
35
Persson, Maiken. "Koordinering af ældres behandlingsforløb i forbindelse med akut indlæggelse: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer". Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 5, n. 2 (5 settembre 2022): 11–13. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v5i2.132146.
Testo completoAbstract (sommario):
Indledning: Til trods for at adskillige initiativer med sigte på mere solide og sømløse patientforløb har været introduceret, er koordinering på tværs af sektorer og professioner fortsat en udfordring. Denne afhandling fokuserer på patientforløb med ældre borgere på >65 år, der oplever akut hospitalsindlæggelse. Antallet af ældre med multiple sygdomme og deraf komplekse behandlings- og plejebehov er stødt stigende. Organisering, silo-opdeling og specialisering i sundhedsvæsenet betyder, at der ofte er et stort antal aktører involveret i pleje- og behandlingsindsatserne for disse ældre.
Afhandlingen afdækker og analyserer de sundhedsprofessionelles perspektiver og praksis i patientforløbene på tværs og bidrager således med essentiel viden om, hvor og hvordan de tværsektorielle patientforløb kan forbedres.
Hoved- og delformål: Afhandlingens overordnede formål er, med udgangspunkt i sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer, at udforske og analysere forudsætninger og forbedringspotentialer for ældres patientforløb i forbindelse med aktindlæggelse. Afhandlingen baserer sig på tre videnskabelige artikler med følgende formål:
Studie I: At identificere og analysere sundhedsprofessionelles perspektiver og tilgange til tværsektorielt samarbejde og sammenhængende forløb for ældre, der indlægges akut (1).
Studie II: At udforske og analysere hvordan sundhedsprofessionelles interaktioner og praksis påvirker ældres forløb i forbindelse med akut indlæggelse, og hvilke udfordringer der opstår (2).
Studie III: At analysere sundhedsprofessionelles perspektiver på udfordringer og essentielle faktorer for et sammenhængende forløb på tværs af sektorer og faggrænser i forbindelse med ældres akutindlæggelse (3).
Metode: Der er anvendt flere, forskellige kvalitative metoder. Studie I er baseret på individuelle interviews med forskellige sundhedsprofessionelle (n=13) på tværs sektorgrænser. I andet studie er observationer anvendt i kombination med uformelle, individuelle interviews i forbindelse med patientforløb med ældre, der indlægges akut (n=7 forløb). Tredje og sidste studie baserer sig på to fokusgrupper med forskellige sundhedsprofessionelle (n=23) på tværs af sektorer, hvor en patientcase genereret på baggrund af empirisk data fra studie I og II, var genstandsfelt for diskussionen.
Resultater: Studie I peger på, at der eksisterer kulturelle forskelle og forskellige tilgange og praksis på tværs af sektorer, der påvirker koordinering af patientforløbet på tværs. Fire temaer med indflydelse på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde fremkom via analysen: (i) ”Organisatoriske faktorer”, (ii) ”Tilgange til pleje og behandlingsforløbet”, (iii) ”Kommunikation og viden” og (iv) ”Relationer”. Studie II finder et dissonans i forholdet mellem system logikker og målet om personcentreret tilgang til patientforløbet. Dette misforhold forstyrrer den sundhedsfaglige praksis og arbejdskultur med negativ indflydelse på patient forløbet til følge i form af begrænsning i muligheden for at agere holistisk i omsorgen. Analysen af den sundhedsfaglige praksis afslører fire temaer: (i) ”Målet helliger midlet – ’Jeg ved, hvad der er bedst for dig’”, (ii) ”Basale plejebehov tilsidesættes af systemeffektivitet”, (iii) ”Behandling til forhandling” og (iv) ”Sundhedsprofessionelle som solo detektiver”. Studie III påviste to temaer af relevans for det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde; ”Kendskab og relationer på tværs af professioner” og ”reduceret omsorgspraksis”. Resultaterne peger på en tendens til, at kendskabet til hinanden på tværs af fag- og sektorgrænser er begrænset, og at fokus på principper domineret af effektivisering og specialisering påvirker den sundhedsfaglige praksis til i højere grad at være tjekliste orienteret frem for baseret på humanistiske værdier. Dette fører til ringe vilkår for personcentreret behandling og omsorg samt fleksibilitet i patientforløbet på tværs af sektorer.
Konklusion:
Det er afgørende at anerkende, at sundhedsvæsenet er komplekst i sin natur bl.a. grundet sektor-inddelinger, faggrænser og specialiseringer for at kunne forstå, hvordan barrierer for det tværsektorielle og tværfaglige arbejde kan opstå. Afhandlingens resultater fremhæver nødvendigheden af at adressere det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde på flere planer for at skabe grobund for bedre sammenhæng i patientforløbene på tværs af sektorer og i højere grad sikre mere holistiske værdier og personcentrering, hvor fokus i forløbet er på ’det hele menneske’ og rækker ud over den konkrete og enkeltstående problemstilling. På det strukturelle og organisatoriske plan bør der være mindre fokus på mål- og tjeklisteprocedurer, og flere ressourcer bør prioriteres på at skabe større kendskab og bedre professionelle relationer på tværs af sektorer for at forbedre de tværsektorielle patientforløb. Humanistiske værdier, som respekt og empati, bør integreres som universelle i den sundhedsfaglige praksis og kultur allerede som en del af den socialiseringsproces, der påbegyndes under uddannelserne.
36
Niklasson, Grit. "Når det normale bliver det gode: normalitet, normativitet og graviditet". Dansk Sociologi 25, n. 2 (21 maggio 2014): 9–29. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v25i2.4857.
Testo completoAbstract (sommario):
Artiklen baserer sig på interviews med gravide kvinder og observationer af deres møder med sundhedsvæsenet. Undersøgelsen fokuserer på de normer, der kommer til udtryk i disse møder. Tilsyneladende er der en klar norm om, at man får udført risikovurdering af fostret i den tidlige graviditet. Der er en norm om, at teknologiens svar er sandheden om fostret. Og samtidig er der normer for, hvilke skavanker man kan acceptere ved et foster afhængig af, hvilken social kontekst man er en del af. Det undersøges, hvorledes normer udtrykkes og bliver styrende for de sundhedsprofessionelles rådgivning og for de gravides valg og fravalg af fosterundersøgelser og handicappede børn. Normalitetsbegrebet er til debat i forbindelse med forskellige opfattelser af, hvad der kan henregnes under kategorien ”normal” i sammenhæng med de gravides individuelle livssituation og sociale kontekst og med udgangspunkt i Nikolas Rose og Georges Canguilhems teoretiske betragtninger.
ENGELSK ABSTRACT:
Grit Niklasson: When the Normal Becomes the Good: Normality, Normativity and Pregnancy
This article is based on interviews with pregnant women and observations of their encounters with the health care system, and in particular the norms expressed in these meetings. There is a clear norm saying that one should have a risk assessment of the foetus carried out in the early stages of pregnancy. There is also a norm that what technology tells us about the foetus will be the truth. At the same time, there are norms as to which defects are acceptable in a foetus, depending on one’s social context. The article examines how these norms are expressed, how they guide health professionals’ advice, and the choices and exclusions pregnant women make with regard to foetal examinations and disabled children. The concept of normality is discussed with regard to the different perceptions of what can be included in the category ’normal’ in the context of these women’s individual circumstances and social context, a discussion inspired by Nikolas Rose and Georges Canguilhem’s theoretical considerations.
Keywords: pregnancy, prenatal diagnosis, normality, norms, normativity.
37
Berg, Selina Kikkenborg, Lisbeth Uhrenfeldt, Ingrid Poulsen, Ida Elisabeth Højskov, Malene Missel e Camilla Bernild. "Nye kompetencemix og plejeformer – forandringen er i gang, hvordan kvalificerer vi den?" Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge, 6 marzo 2024. http://dx.doi.org/10.62680/fa0624.
Testo completoAbstract (sommario):
Som sygeplejeprofession er det nødvendigt at tænke nyt i forhold til organisering af sygepleje på hospitalerne, når vi skal opretholde kvalificeret sygepleje til patienter i en fremtid med knappe personaleressourcer. Sundhedsvæsenet står overfor kendte udfordringer, hvor den stigende ældrebefolkning betyder, at flere lever med kronisk- og multisygdom med forskellige ressourcemæssige udgangspunkter ift. at kunne håndtere sygdom og behandling. Det afstedkommer både flere og mere komplekse patientforløb i hospitalssektoren, hvor den højt specialiserede behandling omkranses af en række plejemæssige behov, som fordrer forebyggende, sundhedsfremmende, kurative, pallierende og rehabiliterende indsatser. Og det i en tid, hvor der både er krav om besparelser, og hvor der er rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer af hospitalets traditionelle faggrupper. Den komplekse problemstilling fordrer naturligvis mangefacetterede tiltag på alle niveauer i sundhedsvæsnet. Eksempelvis forventningsafstemning om ansvar i ”det nære sundhedsvæsen” hospitaler imellem, som må intensiveres med kommunikation og koordinering med og omkring patienten. Forholdet mellem professionerne må rumme mere fleksibilitet, så faggruppernes kompetencer kommer mere i spil og potenserer hinanden til fordel for patienter og pårørende.
38
Sodemann, Morten. "Multisygdom". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 17, n. 32 (31 maggio 2020). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120689.
Testo completoAbstract (sommario):
Multisygdom har altid eksisteret, men blev desmaskeret af hyperspecialiseringen i sundhedsvæsnet, der har gjort denne gruppe af patienter til et problem, de ikke var tidligere. Dét der opfattes som en epidemi af komplekse patienter, der skyl-ler ind over et forsvarsløst sundhedsvæsen, er i virkeligheden et problem, der primært blev skabt af en ukontrolleret hyperspecialisering, hvor præmissen er, at patienter har én sygdom.
39
Ørtenblad, Lisbeth. "Mere hverdag i sundhedsvæsenet". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 17, n. 32 (31 maggio 2020). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120690.
Testo completoAbstract (sommario):
Denne artikel udforsker, hvordan kroniske sygdomme erfares og hvordan livet med multisygdom leves. Med udgangspunkt i multisyges perspektiver på deres hverdagsliv vises, hvorledes multisyge balancerer de mange behandlinger og anden pasning af sygdommene og hensyn og ønsker til hverdagslivet med arbejde, familie og andre sociale relationer. Artiklen vises, at hverdagslivet ikke bare påvirkes af sundhedsvæsenet og de behandlingsbyrder sundhedsvæsenets organisatoriske og faglige forankring i specialisering af enkeltsygdomme bidrager til. Hverdagslivet er også en central medspiller i multisyges håndtering af de di-lemmaer, der opstår i krydsfeltet mellem multisygdom, hverdagsliv og sundhedsvæsen. På den baggrund peger artiklen på et behov for at inkludere hverdagsliv i sundhedsvæsenet og i tilrettelæggelse af behandlingsforløb. Artiklens resultater bygger på fokusgruppeinterview og på et antropologisk feltarbejde med deltager-observation og interviews blandt mennesker med multisygdom.
40
Ørtenblad, Lisbeth. "Mere hverdag i sundhedsvæsenet". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 17, n. 32 (18 giugno 2020). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120974.
Testo completoAbstract (sommario):
Denne artikel udforsker, hvordan kroniske sygdomme erfares og hvordan livet med mul- tisygdom leves. Med udgangspunkt i multisyges perspektiver på deres hverdagsliv vises, hvorledes multisyge balancerer de mange behandlinger og anden pasning af sygdommene og hensyn og ønsker til hverdagslivet med arbejde, familie og andre sociale relationer. Artik- len vises, at hverdagslivet ikke bare påvirkes af sundhedsvæsenet og de behandlingsbyrder sundhedsvæsenets organisatoriske og faglige forankring i specialisering af enkeltsygdomme bidrager til. Hverdagslivet er også en central medspiller i multisyges håndtering af de di- lemmaer, der opstår i krydsfeltet mellem multisygdom, hverdagsliv og sundhedsvæsen. På den baggrund peger artiklen på et behov for at inkludere hverdagsliv i sundhedsvæsenet og i tilrettelæggelse af behandlingsforløb. Artiklens resultater bygger på fokusgruppeinterview og på et antropologisk feltarbejde med deltager-observation og interviews blandt mennesker med multisygdom.
41
Falk, Ane, e Ingrid Poulsen. "Organiseringens betydning for det tværsektorielle samarbejde om personcentreret sygepleje". Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge, 5 febbraio 2024. http://dx.doi.org/10.62680/fa0523.
Testo completoAbstract (sommario):
Baggrund. Det Danske Sundhedsvæsen er under forandring på grund af den demografiske udvikling. Ældre har behov for langt mere helhedsorienterede og sammenhængende tilbud med samtænkning af behandling, pleje og omsorg. Forskning peger på, at sygeplejerskernes samarbejde i den nuværende organisering af sundhedsvæsenet lider. Formål. At undersøge sygeplejerskers oplevelse af organiseringen af sundhedsvæsenet og dens betydning for samarbejdet omkring den fundamentale personcentrerede sygepleje i de tværsektorielle overgange. Metode. Kvalitativ hermeneutisk inspireret interviewundersøgelse af seks sygeplejersker fra primær og sekundær sektor. Som analysemetode er der anvendt tematisk analyse af Braun og Clarke. Resultater. Tre temaer danner tilsammen sygeplejerskernes oplevelser af samarbejdet i tværsektorielle overgange: ”Sygeplejersker oplever envejskommunikation på tværs af sektorer”, ”Sygeplejerskers kreativitet i tværsektorielle overgange” og ”Der er forskel på, hvad sygeplejersker oplever som værende vigtig viden”. Dialog og samarbejde er to centrale elementer i vores undersøgelse. Det bliver af sygeplejerskerne opfattet som kimen til den gode tværsektorielle overgang. Når overleveringerne af viden er ufuldstændige, uanset om det skyldes organisatoriske, politiske eller kulturelle faktorer, føler sygeplejerskerne sig begrænsede i deres muligheder for at udføre den gode personcentrerede sygepleje.
42
Bjerre, Hanne Pihl, e Katrine Juel Vang. "Retten til privathed i det danske sundhedsvæsen". Etikk i praksis - Nordic Journal of Applied Ethics 8, n. 1 (23 dicembre 2014). http://dx.doi.org/10.5324/eip.v8i1.1803.
Testo completo
43
Holm-Petersen, Christina, e Laura Emdal Navne. "Hvad er ledelse af brugerinddragelse? En gennemgang af mål og tre individuelle brugerinddragelsesmodeller". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, n. 22 (24 agosto 2015). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v0i22.20823.
Testo completoAbstract (sommario):
Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen står højt på den politiske dagsorden, men det er stadig en udfordring at implementere visionen i klinisk praksis. Ledelse af brugerinddragelse bliver aktuelt udpeget som en central nøgle til at føre visionen ud i livet. Samtidig er der kun relativt lidt forskning om ledelse af brugerinddragelse i sundhedsvæsenet og på det empiriske plan er det uklart, hvad det er lederne skal implementere. Artiklen identificerer syv forskellige italesatte mål med brugerinddragelse, hvoraf nogle potentielt kan være i konflikt med hinanden. Herudover peges der på, at brugerinddragelse skal implementeres i en verden, hvor der allerede er en række andre mål tilstede. En central ledelsesudfordring er derfor, at nogle af målene med brugerinddragelse forudsætter nye måder at organisere ikke bare arbejdet og kompetencer på, men også relationer til patienter og pårørende. En væsentlig opgave i ledelse af brugerinddragelse vil derfor være at fremme en gentænkning af de etablerede roller og identiteter i sundhedsvæsenet. Artiklen opstiller tre forskellige inddragelsesmodeller, der hver organiserer relationer mellem sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsenets brugere på forskellige måder.Artiklen bygger dels på en gennemgang af dansk og international litteratur og policy dokumenter, dels på en empirisk best practice undersøgelse af ledelse af brugerinddragelse, som i perioden 2012-2013 blev gennemført på tre danske hospitalsafdelinger.
44
Sodemann, Morten. "Multisygdom". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 17, n. 32 (18 giugno 2020). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120973.
Testo completoAbstract (sommario):
Multisygdom har altid eksisteret, men blev desmaskeret af hyperspecialiseringen i sundhedsvæsnet, der har gjort denne gruppe af patienter til et problem, de ikke var tidligere. Dét der opfattes som en epidemi af komplekse patienter, der skyl- ler ind over et forsvarsløst sundhedsvæsen, er i virkeligheden et problem, der primært blev skabt af en ukontrolleret hyperspecialisering, hvor præmissen er, at patienter har én sygdom. Patienter med enkeltstående sygdom fik en plads i hver deres speciale, mens multisyge blev marginaliserede uden en afdeling, uden spe- ciale. Samtidig har sundhedsvæsnet en forståelsesramme, hvor sygdomme opfat- tes og behandles løsrevet fra deres sociale kontekst. Multisyge starter en automa- tiseret patientkarriere, præget af øget sårbarhed for komplikationer og yderligere sygdomme. De psykosociale konsekvenser af sygdom er ofte en stor skjult byrde, der ender med at forstyrre selv ukomplicerede sygdomsforløb. Multisygdom præ- ges af syndemier, hvor sygdomme gensidigt gør hinanden værre, end de hver især ville være – der sker en forstærkning af sygelighed, som yderligere potenseres hvis patienten bor i udsatte nærmiljøer (udsatte boligområder, områder uden geografisk let adgang til sundhedsvæsnet). Multisygdom har en tung social slagside og er i udpræget grad et socialt fænomen, som i årsager og behandling, ligger langt udenfor sundhedsvæsnets indflydelse, rammer og kompetencer. I princip- pet burde multimorbiditet kun være et problem, hvis patienten taber modstands- kraft eller hvis sårbarheden øges, men desværre monitorerer sundhedsvæsnet ikke patienters resiliens, stress niveau eller sårbarhed og kan dermed skabe pro- blematisk multisygdom. Multisyge havner derfor ofte i en Bermuda trekant, fordi multimorbiditet skabes af en samtidig forstyrrelse i deres sociale netværk, deres biologiske netværk og derpå, gennem deres kompleksitet, ender med at skabe for- styrrelse i sundhedsvæsnet. Multisygdomsbegrebet er under forandring med input fra epigenetik, kaostænkning, miljøfaktorer, mikrobe-antropologi og analyser af informationsspredning i sociale netværk.
45
Meinert, Lotte. "USUND VIDEN? Sundhedsundervisning og medicinsk praksis blandt itesobøm i Uganda". Tidsskriftet Antropologi, n. 38 (1 settembre 1998). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i38.115222.
Testo completoAbstract (sommario):
Skolesundhedsprogrammet i Uganda har til formål at forebygge sygdom og fremme
sundhed. Det antages, at bøm kan viderebringe sundhedsbudskaber til deres familier og
derved igangsætte sygdomsforebyggende adfærd i lokalsamfundet. Ideerne bag programmet
bygger på tre internationale politiske diskurser om 1) børns rettigheder, 2) forebyggelse
frem for behandling og 3) sundhed for alle og er baseret på idealet om et velfungerende
og tilgængeligt sundhedsvæsen.
46
Schjødt, Karina, Liselotte Brahe e Tina Kramer. "Onboarding af nyuddannede sygeplejersker - Nu ved jeg, hvorfor jeg blev sygeplejerske". Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge, 2 giugno 2024. http://dx.doi.org/10.62680/fa1424.
Testo completoAbstract (sommario):
Et stabilt og velfungerende sundhedsvæsen fordrer kompetente sygeplejersker til at varetage sygeplejefaglige opgaver. Ambitionen med denne artikel er, at skabe dialog om og inspirere til, hvordan vi kan understøtte nyuddannede sygeplejerskers trivsel og mulighed for kompetenceudvikling. Artiklen kommer med bud på, hvordan simulationstræning kan understøtte nyuddannede sygeplejerskers kompetenceudvikling, og dermed øger deres selvsikkerhed, selvstændighed samt styrke deres fagidentitet. Artiklen fokuserer specifikt på simulationstræning og nyuddannede sygeplejerskers selvevaluering af at deltage i 2 x 4 timers SIM-lab-forløb, som en del af stuktureret onboarding. Et struktureret onboarding program for nyuddannede sygeplejersker med simulationstræning, sundhedsfaglig gruppesupervision og digital onboarding kan sikre trivsel og tilknytning, og dermed lysten til fortsat at arbejde som sygeplejerske.
47
Høgsgaard, Ditte. "Spændingsfyldt top-down og bottom-up orienteret styring af tværsektorielle samarbejdsprocesser i det danske sundhedsvæsen". Nordiske Udkast 45, n. 1 (1 gennaio 2017). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v45i1.141557.
Testo completoAbstract (sommario):
Denne artikel viser de forskellige betydnin- ger som forbedringsprocesser tillægges, når sundhedsprofessionelle arbejder med at for- bedre deres tværsektorielle samarbejde om udskrivelse af ældre patienter fra hospital. Med eksempler fra et gennemført ph.d. akti- onsforskningsprojekt viser jeg, hvordan for- skellige diskursers magtfulde vidensformer får betydning for sundhedsprofessionelles måder at forstå, tale om – og skabe handlerum for at forbedre deres tværsektorielle samarbejds- praksis.
På trods af, at det danske sundhedsvæsen anno 2017 er præget af en stærk diskurs om at forbedre de sundhedsprofessionelles praksis, så viser jeg, hvordan det synes umuligt for sundhedsprofessionelle, der arbejder i direkte kontakt med patienterne at bidrage til for- bedringsarbejdet med deres faglige viden og erfaringer. Især har de seneste årtiers fokus på forbedring gennem anvendelse af evidensbaseret viden, dokumentation, effektivitet og standardisering fortrængt de sundhedsprofes- sionelles muligheder for at bidrage med deres specifikke professionsfaglige viden i arbejdet med at forbedre praksis.
Formålet med artiklen er således at vise de kompleksiteter og spændingsfyldte dilemmaer, der har betydning for sundhedsprofessionelles arbejde med forbedringsprocesser i et sund- hedsvæsen under pres. Gennem analysen viser jeg, hvordan at forbedre er infiltreret af en top down styringskultur, hvor incitamentet er effektivisering, et øget flow af patienter og hurtige udskrivelser – og af bottom up ideologiens forestilling om, at hvis bare de, der er tæt på problemstillingen deltager i forbedringsarbejdet, så vil det lykkedes. Afslutningsvis reflek- terer jeg over den absurditet og det åbenlyse ressourcespild, der er forbundet med, at de to styringslogikker fortrænger hinanden og jeg argumenterer for at skabe nye og tværsektorielle samarbejdes og kommunikationsrum.
48
Nissen, Ricko, Erik Falkø, Tobias Kvist Stripp e Niels Christian Hvidt. "Eksistentiel og åndelig omsorg i post-sekulære kontekster". Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 21, n. 39 (7 dicembre 2023). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v21i39.133822.
Testo completoAbstract (sommario):
Forskning på tværs af sundhedsområder har vist, at eksistentiel og åndelig omsorg kan være til stor gavn for patienter. Det kan imidlertid være en udfordring at indarbejde denne omsorg i daglig praksis, ikke mindst i post-sekulære, multikulturelle og pluralistiske kontekster, som eksempelvis den danske. Formålet med dette integrative review var at lokalisere, evaluere og diskutere spørgeskemaer, som fokuserer på eksistentielle og ESR behov. Elleve spørgeskemaer blev inkluderet, evalueret og diskuteret, med fokus på religiøst/spirituelt/eksistentielt ordvalg og formuleringer, lokale kulturelle og pluralistiske kontekster, og i forhold til anvendelighed i et sekulært sundhedsvæsen. Artiklen fokuserer på faktorer, der bør adresseres ved implementeringen af spørgeskemaer om eksistentielle og ESR behov i forskellige kulturelle og sproglige kontekster. Derved bidrager den til den internationale udvikling, udveksling og implementering af viden og erfaringer om bedste praksis indenfor eksistentiel og åndelig omsorg i post-sekulære kontekster.
49
Berthelsen, Connie, Mia Stenberg Laursen, Emilie Thorninger Nørregaard, Tove Berthold e Ida Bille. "Mentor-ordning til introduktion af nyansatte Udskrivningssygeplejersker ved Sjællands Universitetshospital". Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge, 2024. http://dx.doi.org/10.62680/fa2324.
Testo completoAbstract (sommario):
Resume Baggrund. I et specialiseret sundhedsvæsen bliver udskrivelserne af patienterne mere komplekse og kræver særlig koordinering og kommunikation med pårørende, kommunens ældrepleje og visitationsmyndigheden og derfor har Sjællands Universitetshospital ansat flere udskrivnings-sygeplejersker til at varetage specialistfunktionen. For at sikre en solid oplæring i de særlige opgaver i funktionen blev ”Mentor ordningen – Et introduktionsprogram for nyansatte Udskrivningssygeplejersker på Sjællands Universitetshospital” udviklet og iværksat. Formål. At præsentere processen for og resultatet af udviklingen af mentor ordningen og diskutere hvordan den relationelle og sociale tilknytning til mentor kan have betydning for den nyansattes introduktion og fastholdelse og til inspiration for andre. Metode. Fire udskrivningssygeplejersker, ansat i både medicinske og kirurgiske specialer på Sjællands Universitetshospital, deltog i udviklingen af mentorordningen i samarbejde med det ”Tværsektorielle netværk for Brobyggersygeplejersker” og hospitalets’ chefsygeplejersker. Resultater. Introduktion af nyansatte udskrivningssygeplejersker og udvikling af mentorordningen giver et billede af udskrivningssygeplejerskernes overordnede funktionsområde og ansvar i forhold til at sikre kvalitet i udskrivelsen, skabe relationer og samarbejde på tværs og sikre kommunikation og dokumentation i udskrivelsen. Udskrivningssygeplejerskernes planlægning og overblik af arbejdsdagen, tidsforløb fra indlæggelse til udskrivelse, det relationelle samarbejde med patient, pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere, og dokumentationen er blevet beskrevet. Nøgleord. Udskrivningssygeplejerske, kompleks udskrivelse, introduktion, relation, arbejdsopgaver, funktion, samarbejde, dokumentation
50
Grünenberg, Kristina, e Line Hillersdal. ""Den nordiske model"". Tidsskriftet Antropologi, n. 86 (13 ottobre 2023). http://dx.doi.org/10.7146/ta.vi86.141298.
Testo completoAbstract (sommario):
Der er i de senere år i Danmark sket store forandringer i måderne, hvorpå omsorgog pleje til ældre organiseres i de danske kommuner. Forandringerne ersket for at afbøde, hvad der fra politisk hold vurderes som negative følgevirkningeraf den demografiske udvikling med flere ældre. På denne baggrund erinnovationsmodeller og knowhow, som adresserer disse udfordringer, blevet envare, som både private virksomheder og den nationale sundhedssektor investereri og brander sig på internationalt. I forbindelse med vores feltarbejde har vifulgt udvekslinger af visioner for ældreomsorg mellem Danmark og Sydkorea,mere specifikt mellem strategiske satsninger på digitalisering på Ærø til visionerfor en reorganisering af ældreomsorgen i Busan, Sydkorea. Herudover har vi interviewetmedarbejdere i living labs, politikere og praktikere i ældreomsorgen.Vi argumenterer for, at disse visioner for ældreomsorg udpeger digitale løsningersom svaret på det forventede stigende plejebehov. Visionerne er samtidigindlejret i forestillinger om en „nordisk model“, som kan skaleres på en måde,der både er rettet indad mod aktører i det danske sundhedsvæsen og udad modet internationalt marked. Vi konkluderer, at visionerne, som vi udfolder med begrebetsociotekniske forestillinger, er forbundet med økonomiske styringslogikkerog dagsordener. I den forbindelse peger vi på, at lokale omsorgspraksisserusynliggøres, når visioner for ældreomsorg skaleres, men at de samtidig kan udgøreen ressource for lokale aktører. Artiklen bidrager med viden om, hvordansundhedsinnovation og velfærdsstatslig ældreomsorg udvikles i udvekslingenmellem ekspertise, teknologi og visioner både lokalt og globalt