Articoli di riviste sul tema "Mellemøsten"
Segui questo link per vedere altri tipi di pubblicazioni sul tema: Mellemøsten.
Cita una fonte nei formati APA, MLA, Chicago, Harvard e in molti altri stili
Vedi i top-37 articoli di riviste per l'attività di ricerca sul tema "Mellemøsten".
Accanto a ogni fonte nell'elenco di riferimenti c'è un pulsante "Aggiungi alla bibliografia". Premilo e genereremo automaticamente la citazione bibliografica dell'opera scelta nello stile citazionale di cui hai bisogno: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver ecc.
Puoi anche scaricare il testo completo della pubblicazione scientifica nel formato .pdf e leggere online l'abstract (il sommario) dell'opera se è presente nei metadati.
Vedi gli articoli di riviste di molte aree scientifiche e compila una bibliografia corretta.
1
Valbjørn, Morten. "Shia-sunnisekterisme til debat i et nyt Mellemøsten". Tidsskrift for Islamforskning 13, n. 1 (27 gennaio 2019): 8–34. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v13i1.112224.
Testo completoAbstract (sommario):
Forestillingen om et sekterisk – eller “sekteriseret” – Mellemøsten, hvor en modsætning mellem shia- og sunnimuslimer – eller shia- og sunniislam – skulle udgøre en central konfliktlinje i regionens politiske liv, har figureret prominent i de seneste års debat om, hvad der vil kendetegne et såkaldt “nyt Mellemøsten”. Samtidig med – eller måske netop fordi – sekterisk politik er blevet et sådan “hot topic”, er det imidlertid også åbenbart, at debatten fortsat er præget af stor forvirring og uenighed. Denne artikel identificerer nogle af de vigtigste positioner i denne flerdimensionelle diskussion om sekterisk politik i et “nyt Mellemøsten”. Det gælder ikke blot det helt grundlæggende spørgsmål om, hvad sekterisme faktisk er, og om det overhovedet giver mening at tale om shia-sunnisekterisme, men også om, hvor udbredt og ny den “nye sekterisme” egentlig er, og hvordan vi kan “observere” den. Som det vil fremgå, deler vandene sig ligeledes, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan man bedst kan forklare sekterisk politiks (voksende) betydning i Mellemøsten, og hvilke implikationer denne “sekterisering” synes at have for en række forskellige aspekter ved mellemøstlig politik.
2
Cohen, Ariel, e Niels Ivar Larsen. "Ruslands magtpolitik i Mellemøsten". Udenrigs, n. 2 (1 giugno 2007): 38–50. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.119522.
Testo completo
3
Jung, Dietrich. "Modernisering og islampolitik i det nederlandske Indien". Politica 39, n. 2 (17 agosto 2023): 138–52. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140095.
Testo completoAbstract (sommario):
Artiklen undersøger den hollandske kolonipolitik i Indonesien, hvis såkaldte eti-ske politik kan betragtes som en forløber for vestlige staters aktuelle involvering i stats- og nationsbygning i Mellemøsten. Det sker gennem en introduktion af Christiaan Snouck Hurgronje (1857-1936), som ud over at være kolonirådgiver også var Hollands førende orientalist og grundlægger af de moderne islamiske studier. Ved at fokusere på Hurgronjes liv og værk, som kan betragtes som en af Europas første områdespecialister, uddrages en række indsigter fra hans fejlslagne moderniseringspolitik, som også synes at have aktuel relevans for udenrigspoliti-ske beslutningstageres forsøg på at demokratisere Mellemøsten. Det gælder ikke mindst Hurgronjes måde at forholde sig til politiseringen af islam, der viser påfal-dende fællestræk med det ideologiske tankesæt, ud fra hvilket de liberale interna-tionalister har forsøgt at fremme demokrati i Mellemøsten.
4
Jerichow, Anders. "Mellemøsten: Nye grænser, nye konflikter". Udenrigs, n. 1 (1 marzo 2008): 79–84. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.119465.
Testo completo
5
Christensen, Tina Dransfeldt. "Indledning: Sekterisme før, under og efter de arabiske revolter". Tidsskrift for Islamforskning 13, n. 1 (27 gennaio 2019): 4–7. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v13i1.112223.
Testo completoAbstract (sommario):
I stedet for et abstract er her begyndelsen på indledningen:
Sunni-shiasekterismens betydning for det politiske liv i Mellemøsten har de senere år optaget både forskere, politikere og journalister, og i den bredere offentlige debat udpeges modsætningen mellem sunni- og shiaislam ofte til at være en central konfliktlinje i regionens politiske liv. Men hvilken og hvor stor en rolle spiller sekterisme i Mellemøsten i dag? Er sekterisk politik i dag drevet af en historisk konflikt mellem sunni- og shiamuslimer, som kan føres helt tilbage til profeten Muhammads død og slaget ved Kerbala i 680, eller er der snarere tale om, at magthavere bruger sekterisme som mobiliseringsstrategi for at fremme egne politiske, økonomiske, sociale og religiøse interesser?
Det er nogle af disse spørgsmål, som dette nummer af Tidsskrift for Islamforskning stiller skarpt på. Det internationale forskningsprojekt Sectarianism in the Wake of the Arab Revolts (SWAR) ved Aarhus Universitet har siden august 2015 og frem til februar 2019 undersøgt årsagerne bag, former for og konsekvenserne af den såkaldte nye sekterisme i Mellemøsten efter de arabiske revolter.[...]
6
Pruzan-Jørgensen, Julie. "Politologien på feltarbejde. Erfaringer fra en antropologisk inspireret studie af demokratisering i Marokko". Politica 39, n. 2 (17 agosto 2023): 153–67. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140096.
Testo completoAbstract (sommario):
Hvad kan antropologisk inspirerede tilgange tilføre studiet af demokratisering i Mellemøsten? Den metodisk/disciplinært orienterede artikel argumenterer for, at sådanne tilgange kan bibringe nye og uventede indsigter i lokale politiske dynamikker. På baggrund af en antropologisk inspireret marokkansk case studie fremhæves det, at demokratisering ikke nødvendigvis er det mest relevante prisme at nedlægge over politiske udviklinger i Marokko, idet demokratiseringsperspek-tivet risikerer at fordreje fokus normativt og at skygge for andre, væsentlige indsig-ter. Endvidere argumenteres der for nødvendigheden af, at studier af demokrati-sering i Mellemøsten i højere grad analyserer „Islam“ som en flertydig, dynamisk og forhandlet erfaringsramme.
7
Sonnichsen, André, Allan Dreyer Hansen e Carsten Jensen. "Politisk bevægelse i Europa og Mellemøsten:". Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, n. 71 (18 agosto 2015): 213–24. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i71.107317.
Testo completoAbstract (sommario):
Chantal Mouffe har altid sat spørgsmålet om sociale bevægelser i relation til spørgsmålet om demokratisering. Hendes ideer om agonistisk og radikalt demokrati har fået gennemslag i den europæiske samfundsmæssige debat, men i den sammenhæng glemmer man måske, at hun først og fremmest er engageret i en radikalisering af det liberale demokrati (Jensen, 2013). I hendes nuancerede debatstil kan de mange begreber, nogle af hvilke hun selv er ophavet til, godt få læseren til at fokusere på enkelte træer, som for eksempel netop agonistisk og radikalt demokrati. Dermed kan selve skoven, det liberale demokrati og dets udvikling, forsvinde ud af fokus. Det gør det imidlertid ikke i dette interview, der fandt sted i hendes hjem i Hampstead, Nordlondon, primo 2012, omtrent samtidig med, at hendes seneste bog Agonistics (Mouffe, 2013) blev afsluttet.
8
Mozzafari, Mehdi. "Forandring i Mellemøsten: hvorfor og hvordan?" Politica 39, n. 2 (17 agosto 2023): 184–98. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140100.
Testo completoAbstract (sommario):
Mellemøsten er verdens mest statiske region. Den er nærmere bestemt kendeteg-net ved diktatorisk stabilitet, dvs. en situation, hvor orden etableres via magt, terror og systematisk intimidering, og hvor der ikke er nogen væsentlig fri opbak-ning blandt befolkningen. Der er fire centrale årsager til denne situation: (1) en asiatisk produktionsform (eller ikke-produktion) og fortsat rentierøkonomi; (2) orientalsk despotisme; (3) religiøs obskurantisme; (4) stærk (stabiliserende) ind-blanding udefra. Der kan ligeledes peges på fire strategier til at ændre situatio-nen: (1) Islâh eller en reform af muslimske samfund uden demokratisering; (2) sekulær modernisering; (3) det europæiske projekt – Barcelonaprocessen; (4) USA’s projekt – demokratisering af „det bredere Mellemøsten“. Den mest realistiske forandringsstrategi er en indblanding udefra (jf. 3 og 4) styret af ønsket om at bidrage til forandring (fremfor at bidrage til den diktatoriske stabilitet).
9
Skaaning, Svend-Erik. "Demokratisk underskud. Mellemøsten i komparativt perspektiv". Politica 39, n. 2 (17 agosto 2023): 168–83. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140099.
Testo completoAbstract (sommario):
Landene i Mellemøsten demonstrerer komparativt set et stort demokratisk un-derskud i forhold til niveauet i de fleste andre verdensregioner, og den verdens-omspændende Tredje Demokratiseringsbølge har i stort omfang forbigået regio-nen. En global analyse af demokratiniveauet i perioden 2000 til 2004 viser, at en model baseret på strukturelle forklaringsfaktorer samlet indfanger de relative po-sitioner godt. Modernisering og naboskabsdemokrati har en positiv indvirkning på tilstedeværelsen af demokratiske praksisser, muslimsk og arabisk befolknings-flertal samt olieproduktion udviser en negativ samvariation, mens religiøs og et-nisk homogenitet ikke lader til at spille nogen generel rolle. Samlet set indfanger modellen de relative positioner godt. Resultaterne indikerer, at de fleste mellem-østlige lande er særdeles strukturelt underprivilegerede med hensyn til sandsyn-ligheden for fremvæksten af liberalt demokrati, hvilket illustrerer vanskeligheden ved internt og eksternt initierede demokratiseringsbestræbelser i regionen.
10
Dagnis Jensen, Mads. "USA’s doktrin: Liberalisme via engagement?" Udenrigs, n. 2 (1 giugno 2011): 75–79. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118846.
Testo completoAbstract (sommario):
Mads Dagnis Jensen & Tonny Brems Knudsen diskuterer USA's støtte af demokratier, og hvad det egentlig betyder i de enkelte lande i Mellemøsten og Nordafrika.
11
Krasnik, Martin, e Jakob Skovgaard-Petersen. "Den store strid om islam". Udenrigs, n. 2 (14 settembre 2017): 16–27. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118120.
Testo completoAbstract (sommario):
Debat mellem Martin Krasnik og Jakob Skovgaard-Petersen om islam – regionens dominerende religion – i sig selv er et problem i forhold til at skabe fred og demokrati i Mellemøsten?
12
Jerichow, Anders. "Frygten for en religiøs tsunami". Udenrigs, n. 2 (1 giugno 2007): 56–64. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.119524.
Testo completoAbstract (sommario):
Både Vesten og konservative arabiske regeringer frygter efter opløsningen i Irak, Libanon og Gaza en fundamentalistisk bølge over Mellemøsten. I modsætning til Iran søger Vesten ikke indflydelse i de politisk-religiøse netværk.
13
Ford, Michael. "Eventyr og dual language undervisning i folkeskolens ældre klasser". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, n. 40 (1 ottobre 2007): 41–45. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i40.114567.
Testo completoAbstract (sommario):
Efter seks år med indvandrerbørn fra Mellemøsten har jeg i eventyret på dansk og engelsk fundet frem til dual language teknikker, som er særdeles velegnede til min målgruppe, som jeg kalder den globale teenager. (...)
14
Ellegaard, Lasse. "Bashar al-Assad har skabt et nyt monster". Udenrigs, n. 2 (1 settembre 2014): 50–54. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118409.
Testo completoAbstract (sommario):
Sommeren 2014 vil også blive husket for den ’blitzkrieg’, som Islamisk Stat (IS) foranstaltede i Mellemøsten, hvor IS på under en uge erobrede et område større end Frank- rig. Lasse Ellegaard trækker trådene tilbage til borgerkrigen i Syrien.
15
Valbjørn, Morten. "Studiet af demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten – om ørkenvandringer, fatamorganaer, ørkenblomster og om at vandre i cirkler". Politica 39, n. 2 (17 agosto 2023): 111–37. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v39i2.140094.
Testo completoAbstract (sommario):
Hvis debatten om demokrati i Mellemøsten i metaforisk forstand betragtes som en ørkenvandring, kan denne åbningsartikel af dette temanummer af Politica be-tegnes som den form for pauser, man holder på en lang og vanskelig færd for at orientere sig om, hvor man kommer fra og nu befinder sig. Ærindet kan for at blive i metaforikken siges at være at kortlægge hidtidige rejseruter og identificere rejsefæller såvel som vildveje og faldgruber for i den fremtidige færd at være bedre rustet mod at komme til at vandre i cirkler eller at se fatamorganaer, således som det hidtil ofte har været tilfældet. Dette sker gennem en undersøgelse af, hvordan spørgsmålet om demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten har været diskuteret i den generelle demokrati-litteratur, mellemøststudierne og orientali-stikken, og hvordan denne problematik er relateret til det klassiske spørgsmål om, hvorvidt den mellemøstlige region skal opfattes som exceptionel, og hvilke implikationer dette bør have for studiet af mellemøstlig politik.
16
Nielsen, Jørgen S. "Introduktion". Tidsskrift for Islamforskning 5, n. 1 (15 dicembre 2016): 3. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v5i1.24839.
Testo completoAbstract (sommario):
I al opmærksomheden omkring udviklingerne i mellemøsten har shi’ismen fået en mere markant profil i offentligheden. Megen af den regionale rivaliseren er blevet forklaret med henvisning til spændinger mellem den sunnitiske og den shi’itiske tradition. Det er naturligvis bekvemmeligt nemt at kunne falde tilbage på en simpel kategorisering som denne – ligesom det forsimplede det libanesiske kaos i sin tid at gøre det til en kristen- muslimsk konflikt. Nu er emnet naturligvis ret meget mere indviklet og varieret end som så. Der er i disse år en voksende interesse blandt antropologer og religionsforskere i folkelig spiritualitet og ritualer, hvor shi’ismen, især med fokus omkring Karbala/’Ashura fejringerne, tilbyder rigt materiale. Her kan peges på Ingvild Flaskeruds arbejde1 og ph.d.-afhandling fra Toby Howarth2 inden for de seneste år ved Vrije Universiteit Amsterdam. Mens Flaskeruds arbejde har fundet sted i Shiraz, har de andre to arbejdet i Hyderabad, Indien. Dels er den sydasiatiske tradition interessant her, men det er også arbejdet med den kvindelige spiri- tualitet, hvor Karbala narrativet tilbyder en meget stærk og aktiv kvindelig dimension, som komplementerer den mandlige. Selv finder jeg dette interessant, naturligvis, fordi disse dimensioner er blevet importeret til Europa af den muslimske indvandring, som også har inkluderet shi’itiske grupper fra overalt i den shi’itiske verden. Her har Flaske- rud og andre så fulgt med og set på hvad der sker med ritualerne og deres mening i de nye kontekster. Dette er ikke helt urelevant til de emner, der repræsenteres ved de tre artikler med shi’itisk tema i dette nummer af Tidsskrift for Islamforskning. Netop de ressourcer, der er at finde i Karbala-narrativet, har været mobiliseret på helt centrale måder i nogle af de politiske udviklinger i mellemøsten de sidste få år. Artiklerne blev præsenteret ved et FIFO seminar i 2010, hvor ideen var at præsentere gængs dansk forskning med fokus på shi’isme. I Danmark er det et lille område, så det er vel ikke tilfældigt, at dagens program havde fokus på mellemøsten. Thomas Fibigers artikel er placeret i Bahrain, men den peger på kernekoncepterne i shi’ismen – ritual og imam – som nogle af de vigtigste ressourcer i shi’itisk identitetsformning, blandt andet også når der er fokus på det politiske. Ganske kort men slående analyserer Claus V. Pedersen de roller, der spilledes af de to mest fremtrædende – symbolske, som han skriver – ledere af ’den grønne bølge’ efter det omstridte parlamentsvalg i sommeren 2009. Her igen var symbolikken omkring fejringen af Ashura den følgende december, altså levendegørelsen af Karbala-narrativet, et betydeligt punkt i begivenhe- dernes forløb. Her var det dog som symbol på den mere vante politiske betydning, op- standen mod tyranniet, i dette tilfælde særligt vægtig idet det var den samme symbolik, som havde gennemsyret det oprør, der i 1979 bragte Khomaini og det islamiske styre til magten. I den tredje artikel, Rune Fribergs om Hizbullah, er det ligeledes nødvendigt at begynde med en diskussion om den religiøse diskurs. Uden den forstår man ikke, hvor- dan Hizbullah fungerer, præsenterer sig selv, eller hvorledes partiet har haft så stor held til at appellere til meget forskellige grupper, inkl. kristne, samt manøvrere mellem mod- sætningsfyldte støtter.Hver især belyser de tre artikler vigtige dimensioner af den nutidige situation i tre for- skellige lokaliteter i mellemøsten. Deres forskellighed illustrerer, hvor forsigtig udenfor- stående skal være med at nå en hasteslutning om områdets angivelige fællesstræk – shi’ismen mod sunnismen, religiøse mod sekulære, mm. Man skal også passe på ikke at falde i den fælde, som jeg antyder foroven, at shi’isme ikke kun er noget mellemøstligt.
17
Mozaffari, Mehdi. "Hansen, Birthe, Fredsprocessen i Mellemøsten,, København, SNU, 1994, 68 s., kr. 50,00." Politica 27, n. 2 (1 gennaio 1995): 256. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v27i2.67927.
Testo completo
18
Valbjørn, Morten. "Forestillinger om Edward Said og Orientalism’s (ikke helt så) store indflydelse på studiet af Mellemøsten". Dansk Sociologi 20, n. 3 (3 settembre 2009): 11–31. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v20i3.3080.
Testo completoAbstract (sommario):
Mens Saids Orientalism selv er en kritisk meta-studie af ”vestlige forestillinger om Orienten”, har denne artikel til formål at problematisere og nuancere en fremherskende forestilling vedrørende dette værks indflydelse på studiet af Mellemøsten, nemlig at det skulle være svært at overdrive indflydelsen fra Orientalism på Mellemøststudierne (MØS), som nærmest skulle være blevet transformeret af den said’ianske Orientalism-kritik. Artiklens overordnede argument om Edward W. Said og Orientalism’s ikke helt så store indflydelse på studiet af Mellemøsten udvikles i tre skridt, hvor det første har til formål at vise, hvordan det snarere er uden for studiet af Mellemøsten, at Saids indflydelse har været størst. Et af de akademiske felter, hvor Said nærmest har været ignoreret, er derimod orientalistikken, som ellers tildeles størstedelen af bogens opmærksomhed. Hvad MØS angår, er det ganske vist muligt at spore en påvirkning fra Orientalism. Den er imidlertid ikke blot mindre end ofte hævdet, men varierer også betragteligt i både karakter og omfang. Det andet skridt har derfor til formål at identificere karakteren af den said’ianske indflydelse, der viser sig at være ganske kompleks og tvetydig. Det kan således være relevant at sondre mellem indflydelsen fra den said’ianske kritik af MØS og fra kritikken af de said-ianske MØS. Endvidere varierer omfanget af denne indflydelse inden for forskellige dele af MØS. Det tredje skridt består derfor af en sammenligning af den said’ianske påvirkning blandt mellemøstforskere med forskellig disciplinær baggrund og inden for forskellige kultur-institutionelle kontekster.
ENGELSK ABSTRACT:
Morten Valbjørn: Conceptions about Edward Said and Orientalism’s (Less) Profound Impact on the Study of the Middle East
While Edward Said’s Orientalism is a study of ”Western conceptions of the Orient”, the purpose of this article is to question one of the prevalent conceptions concerning Said’s influence on the study of the Middle East. This article examines the claim that it is hard to exaggerate the impact from Said on the field of Middle East Studies (MES), which is supposed to have been almost transformed by his Orientalism critique. The article concludes that this claim is much of an exaggeration itself. The impact of Orientalism appears more profound in academic fields which are not particularly concerned with the Middle East, and its influence within the study of the Middle East appears rather ambiguous. Thus, it is necessary not only to make a distinction between the impact of the Said’ian critique of MES and of the critique of the Said’ian MES, but also to distinguish between the uneven influence of Said among Middle East scholars with different disciplinary training and from different cultural-institutional contexts.
Key words: Edward Said, Orientalism, Middle East, Middle East Studies, sociology of knowledge, European vs. American academia.
19
Butler, Jean. "Guddommelig viden og menneskelig. Sayyid Qutb og det ansvarlige menneske". Tidsskrift for Islamforskning 1, n. 1 (3 aprile 2006): 21. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v1i1.23467.
Testo completoAbstract (sommario):
Sayyid Qutb Ibrahîm Husayn Shâdhilî (d. 1966) betragtes gerne som én af den moderne islamismes åndelige fædre alene ud fra den betragtning, at det er i forlængelse af hans ideologiske indflydelse, at flere yderligtgående, islamistiske bevægelser ser dagens lys i 1970’ernes og 80’ernes Mellemøsten. Det er bevægelser hvis seneste, og givetvis mest ekstreme, udløber må siges at være al-Qâ‘ida-netværket under Osama bin Laden. Primært må Qutb dog anses for at være en forfatter, hvis meget anderledes fortolkning af Koranen – som en tekst der taler direkte til sin læser – har haft enorm indflydelse på den måde, hvorpå muslimer verden over læser Koranen i dag. Derfor er Qutb, og de tanker han gjorde sig om det menneskelige, det guddommelige, og det onde, også i høj grad relevant for os i dag.
20
Mozaffari, Mehdi. "Jens Nauntofte, USA og Mellemøsten, København: Dansk Udenrigspolitisk Institut/Jurist og Økonomforbundets Forlag, 1987, 118 s." Politica 20, n. 1 (1 gennaio 1988): 112. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v20i1.68960.
Testo completo
21
Provencal, Philippe. "Lars Enslev Andersen, Muslimske Fundamentalister, militante muslimer i Mellemøsten, København: Dansk udenrigspolitisk Institut, 1997, Ills., kr. 50,00." Politica 29, n. 3 (1 gennaio 1997): 331. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v29i3.68147.
Testo completo
22
Seeberg, Peter. "Birgitte Rahbek, En stat for enhver pris. Konflikten i Mellemøsten, København: Fremad, 2000, 408 s., kr. 298,00." Politica 33, n. 2 (1 gennaio 2001): 217. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v33i2.68459.
Testo completo
23
Riexinger, Martin. "Gammelt had eller nutidskonflikter? Et moyenne durée-perspektiv på aktuelle sekteriske konflikter". Tidsskrift for Islamforskning 13, n. 1 (27 gennaio 2019): 87–111. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v13i1.112227.
Testo completoAbstract (sommario):
Som det ofte er blevet påpeget, har forklaringer på de nuværende sekteriske konflikter i Mellemøsten været præget af to forskellige tilgange, den instrumentalistiske og den primordialistiske. Det primordialistiske fokus på religion giver emiske forklaringer af sekteriske konflikter baseret på doktrinære og rituelle forskelle, men først og fremmest spørgsmålet om Muhammads legitime efterfølgere. Som konsekvens er slaget ved Kerbela blevet betragtet som den afgørende begivenhed i islamisk historie, der kan forklare de nuværende konflikter. Instrumentalistiske analyser indskrænker deres fokus til kendsgerninger i en ramme af få år, eller få årtier. For at overvinde modsætningen mellem disse to positioner retter denne artikel fokus på et mellemliggende tidsniveau, som indtil videre ikke har været begrebsliggjort og derfor ikke har været et centralt emne i debatten om sekterisme. Udgangspunktet er den franske økonomihistoriker Fernand Braudels opdeling af historiske processer i tre forskellige tidsperioder: longue durée (langvarige udviklinger, som skaber grundlæggende strukurer), conjoncture/moyenne durée (mellemlange udviklinger) og évenements (kortvarige processer, som fører til enkelte begivenheder). Artiklen her fokuserer på moyenne durée som forklaringsramme for de nuværende sekteriske konflikter i Irak, Syrien og Bahrain.
24
Galal, Lise Paulsen. "Muslim-kristen relationer til forhandling – Negotiations of Muslim-Christian Relations". Tidsskrift for Islamforskning 9, n. 2 (5 febbraio 2017): 1. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v9i2.25349.
Testo completoAbstract (sommario):
Forholdet mellem muslimer og kristne har historisk set varieret imellem alt fra fredelig sameksistens til voldelig konflikt. Aktuelt har konflikten i Syrien og IS’s voldelige overgreb mod kristne og andre minoriteter på den ene side og terror begået af muslimer på den anden side ført til en øget opmærksom på muslim-kristen relationer og en tendens i Vesten til udelukkende at se muslimer som skurke og kristne som ofre for muslimske overgreb. Ser man nærmere på relationen i tid og rum, holder denne forestilling ikke. Som den britiske professor i kristen-muslim relationer, Hugh Goddard skriver i bogen ’Den sande tro’ (2011), så har ”forholdet mellem muslimer og kristne, islam og kristendom været præget af gensidige erobringer, brutale krige, politiske modsætninger og økonomiske interesser, men også af gensidig intellektuel nysgerrighed, ønske om dialog, fælles interesser og hverdagens sameksistens” (Galal 2014).Relationen mellem muslimer og kristne kan studeres fra flere vinkler. Goddards hovedfokus er på de muslimske og kristne religiøse tænkeres skrifter, samtidig med at han relaterer disse til den pågældende politiske og samfundsmæssige kontekst. Den kan også studeres som aspekt af en politisk historie, hvor fx krige, kolonisering og nationalstatsdannelse har spillet en stor rolle for udviklingen af forholdet mellem muslimer og kristne (se fx Galal 2012, Thorbjørnsrud 2015). Relationen kan endvidere undersøges gennem studiet af hverdagslig interaktion på uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet, i privatsfæren og i det offentlige rum (se fx Tidsskrift for Islamforskning, vol. 8, nr. 2). Det er karakteristisk, at en stor del af disse studier tager aktuelt udgangspunktet i muslimske migranters og deres efterkommeres på forskellig vis problematiske møde med en aktuel og vestlig, sekulær kontekst (Kivisto 2014). Endelig kan man nævne studier, der fokuserer på initiativer, der er direkte målrettet forsøget på at skabe bedre relationer mellem kristne og muslimer gennem forskellige former for brobygnings- og dialoginitiativer (Abu-Nimer, Khoury and Welty 2007; Hansen 2015; Rasmussen 2007).De ovennævnte tilgange afspejler, at forholdet mellem kristne og muslimer ikke blot spiller en rolle i varierende kontekster, men også konvergerer med andre, meget forskellige relationer. For det første er selve afsættet for studierne ofte konflikten og/eller problematiseringen, der som udgangspunkt modstiller muslimer og kristne og dermed etablerer en forskelssætning på baggrund af religion. Netop fokusset på konflikten gør for det andet, at aktuelle studier har tendens til snævert at beskæftige sig med problemstillinger, som Vesten aktuelt er optaget af, i dette tilfælde konflikten i Mellemøsten og immigrationen til vestlige lande. Det medfører for det tredje en konvergens af kategorien muslim med kategorierne mellemøstlig og/eller immigrant. For eksempel kommer det til at betyde, at kategorien muslim får tilskrevet vanskeligheder, der egentlig knytter sig til problemstillinger, der udspringer af migrationen og ikke religionen. På samme måde konvergerer kategorien kristen med kategorien sekularist, hvorved der skabes en falsk dikotomi mellem muslim og (kristen) sekularist. Endelig kan økonomiske eller politiske uoverensstemmelser ende med at blive indskrevet i et modsætningsforhold på baggrund af religion.Et problem ved disse dominerende tilgange, at den uproblematiske relation i langt mindre grad gøres til genstand for analyse, hvilket gør, at dikotomien muslim-kristen konstant reproduceres. Et andet problem er, at de forskellige konvergenser af kategorier gør, at det ikke altid er lige klart, om hvilket forhold vi egentlig får ny viden. Der synes ikke mindst at mangle klarhed om kristendommens eller den kristne tros betydning for relationen, idet den ofte omskrives til at handle om sekulære institutionaliseringer. Disse konvergenser skaber desuden det tredje problem, at når kategorierne kristen og muslim aktuelt tilskrives geografiske identiteter (Vesten og Mellemøsten), så får vi ikke viden om for eksempel forholdet mellem kristne og muslimer af mellemøstlig oprindelse, der er bosat i Europa.De tre artikler under dette tema indskriver sig for vidt i ovennævnte eksisterende traditioner for at studerede muslim-kristen relationer. De tager alle afsæt i Mellemøsten eller mellemøstlige immigranter i Danmark. Henrik Lindberg Hansen og Lise Paulsen Galals artikler handler om religionsdialog i hhv. Egypten og mellem Danmark og Egypten, mens Anne Rosenlund Jørgensens artikel handler om mellemøstlige kristnes intime relationer til muslimer i Danmark. Hvad de første to artikler dog på hver sin måde bestræber sig på, er at undersøge baggrunden og omstændighederne for religionsdialogen i et forsøg på at undersøge dialogen i sin samfundsmæssige kontekst. Hansen analyserer således den officielle religionsdialog i Egypten efter den egyptiske januar-revolution i 2011, mens Galal undersøger rammerne for religionsdialog, som de defineres og praktiseres af danske dialogarrangører. Galal demonstrerer som Hansen, hvordan den politiske kontekst ikke blot styrer med også forstyrrer idealet om den gensidige og åbne dialog. Jørgensens artikel tager fat på et underbelyst emne, nemlig hvordan forholdet til muslimer forhandles af mellemøstlige kristne, når der opstår intime relationer imellem dem. Dermed får hun ikke kun manet i jorden, at kristne ikke kun er lig med europæiske sekularister, men også at muslim-relationen kan undersøges i som udgangspunkt positive relationer, nemlig forelskelsen og det intime samliv.
25
Galal, Lise Paulsen, e Garbi Schmidt. "Indedning: Islam, muslimer og forskningen". Tidsskrift for Islamforskning 10, n. 1 (28 novembre 2016): 7. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v10i1.24868.
Testo completoAbstract (sommario):
I stedet for et abstract er her artiklens første side:
Konflikter i Mellemøsten, terroranslaget mod USA i 2001 og Jyllands-Postens Muhammed-karikaturtegninger i 2005 er blot nogle af de begivenheder, der i første halvdel af det nye årtusinde skabte fornyet offentlig interesse for islam og muslimer. Det er samtidig også begivenheder, der ved deres dramatik har betydet, at forskning i islam og muslimer i en dansk og global sammenhæng siden da har været præget af eller implicit har været i dialog med skiftende politiske dagsordner og interesser. Islam og muslimer var dog også inden det nye årtusinde genstand for en offentlig og forskningsmæssig interesse i Danmark. Denne udsprang ikke mindst af nye migrationsmønstre, hvor indvandrere og flygtninge med muslimsk baggrund siden slutningen af 1960’erne var begyndt at bosætte sig i Danmark. Disse begivenheder, sammen med opblomstringen af nye islamiske bevægelser og genopblomstring af islam i mellemøstlige og andre muslimske lande, satte gang i en forskning, der nysgerrigt forsøgte at forstå disse udviklinger. Islam og muslimer var ikke længere kun objekter for islamologer, religionsforskere eller regionale forskere, men i stigende grad temaer, der dukkede op inden for forskellige fagligheder. Initiativområdet Islam i nutiden er et eksempel herpå. Dette var en forskningssatsning igangsat af Statens Humanistiske Forskningsråd, der udbød forskningsmidler til studier af muslimske indvandreres kulturelle og religiøse forhold i Danmark. Et resultat heraf var udgivelsen af ni bøger i perioden 1984-1991, der dækkede emner (...)
26
Galal, Ehab. "Henning Nielsen, Jesper Gronenberg og Thomas Bech Madsen (red.): Verden i forandring VIII – Our Changing World. Temaartikler om demokrati og Mellemøsten. Syddansk Universitetsforlag, 2005. 136 sider." Tidsskrift for Islamforskning 2, n. 1 (24 settembre 2007): 2. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v2i1.24549.
Testo completo
27
Dybdal, Rene. "Anerkendte og godkendte trossamfund i Danmark". Religion i Danmark 1, n. 1 (1 aprile 2009): 22–25. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v1i1.23525.
Testo completoAbstract (sommario):
At den Danske Folkekirke besidder en juridisk særstatus i forhold til andre trossamfund i Danmark hersker der næppe nogen tvivl om – også selvom det med jævne mellemrum debatteres i offentligheden, hvorvidt kirken skal bevare denne status og ikke mindst de privilegier, denne status medfører. De fleste er ogsåbekendt med, at andre trossamfund kan søge om og opnå særlige juridiske og økonomiske privilegier. Hvad der skal til for at opnå disse, og hvad de er, hersker der imidlertid i udpræget grad misforståelser omkring. En udbredt forestilling er fx, at trossamfundene søger om godkendelse ’for pengenes skyld’, også selvom de færreste rent faktisk opnår nævneværdige økonomiske gevinster ved en sådan status. Der hersker også en generel forvirring omkring de grader af status, som trossamfund tidligere har og i dag kan tildeles. Senest bragte en sådan forvirring eller misforståelse yderlige brænde til bålet under Muhammedtegningskrisen, da en dansk-muslimsk delegation i december 2005 rejste til Mellemøsten for med fremtrædende muslimske lærde og ledere at diskutere Danmarks forhold til islam. Blandt argumenterne der blev præsenteret som bevis for de tilsyneladende vanskelige forhold, islam lever under i Danmark, blev det bl.a. fremhævet, at Islamisk Trossamfund ikke var anerkendt som trossamfund af den danske stat. Sandt nok. Hverken dette eller andre muslimske trossamfund bærer prædikatet anerkendt trossamfund i Danmark. Hvad der dog ikke blev nævnt var imidlertid, at den danske stat med indførelsen af ægteskabsloven i 1969 ophørte med at tildele ansøgende trossamfund status som anerkendte for herefter i stedet at tildele dem status som godkendte trossamfund. Godkendt som trossamfund er og var Islamisk Trossamfund i 2005 med samme rettigheder og privilegier som andre godkendte trossamfund i Danmark. Målet med denne artikel er at give et overblik over hvilke statusmuligheder religioner i Danmark kan opnå, hvilke kriterier der skal opfyldes for at opnå en sådan status, og hvilke rettigheder og privilegier disse giver.
28
Ledstrup, Martin. "Yemen: Mellemøstens syge mand". Udenrigs, n. 4 (1 dicembre 2010): 52–56. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i4.118974.
Testo completo
29
Jerichow, Anders. "Arabisk verden splittet af forårsfornemmelser". Udenrigs, n. 3 (1 settembre 2012): 45–53. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i3.118690.
Testo completo
30
Oldenburg, Christian. "Mellemøst-konflikten fra 1948 til 2005". Udenrigs, n. 3 (1 settembre 2006): 117–22. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i3.119567.
Testo completo
31
Harbsmeier, Michael. "MELLEMØSTEN: Den ny generation". Tidsskriftet Antropologi, n. 37 (1 maggio 1998). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i37.115243.
Testo completo
32
Erle, Jakob. "Samtaler fremmer forståelsen. Dansk kulturdiplomati i Mellemøsten". Økonomi & Politik 94, n. 4 (19 aprile 2022). http://dx.doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v94i4.129460.
Testo completoAbstract (sommario):
Denne artikel diskuterer, hvad kulturdiplomati er – gennem eksempler fra fire års praksis i Egypten fra starten af 2011 til udgangen af 2014. Der opstår spændinger, når man bruger kultur som element i diplomatiet. Diplomati handler om varetagelse af statens interesser overfor andre stater. Det kræver troværdig stringens og entydighed. Kultur derimod rummer samfundets mangfoldighed af synspunkter, identiteter og udtryk. Hvis kultur skal indgå produktivt i den diplomatiske praksis, stiller det krav til diplomatiet om mod og dømmekraft til at give plads til de mangfoldige kulturelle synspunkter og udtryksformer. Ellers vil den kulturelle indsats blive reduceret til utroværdig propaganda og vil derfor være uden virkning. Kulturdiplomatiets vigtigste formål er gensidig læring, som kan bidrage til positiv udvikling for alle parter i udvekslingen – men vil også være præget af en stor opmærksomhed overfor skjulte motiver bag indsatsen. Små lande som Danmark, der ikke har styrken til økonomisk og/eller militært pres, kan imødegå eventuelle mistanker om manipulation. Derfor er mulighederne for en åben udveksling af kultur større for os end for stormagterne.
33
Brattvoll, Joakim. "Rusland i Mellemøsten: Adfærd, strategier og interesser". Nordisk Østforum 31 (31 agosto 2017). http://dx.doi.org/10.23865/noros.v31.940.
Testo completo
34
Møller, Jørgen. "Et (u)forudseeligt Mellemøsten: Samfundsvidenskaben, point predictions og pattern predictions". Politik 15, n. 1 (11 gennaio 2012). http://dx.doi.org/10.7146/politik.v15i1.27503.
Testo completoAbstract (sommario):
The so-called ‘Arab Spring’ or ‘Arab uprisings’ in 2011 took observers by surprise, thereby reinvigorating the criticism that political scientists are poor at prediction. In this article, it is argued that social science is incapable of predicting such events systematically. e argumentation is based on economist Friedrich Hayek’s distinction between sciences that deals with simple and complex phenomena. e latter category, where the social sciences should be situated, are unable to make ‘point predictions’. What social science can do is to make that which Hayek terms ‘pattern predictions’. Based on established theories within the study of regime change, such pattern predictions are o ered with respect to the longer-term consequences of the Arab uprisings.
35
Simonson, Jørgen Bæk. "Er islamismen populistisk, eller er populismen i Mellemøsten blevet islamistisk?" Politik 20, n. 4 (4 dicembre 2017). http://dx.doi.org/10.7146/politik.v20i4.101533.
Testo completoAbstract (sommario):
The article discusses and compares different types of populism that have characterized certain political developments in the Middle East since the beginning of the 20th Century. It is concluded that non-militant Islamism has played a crucial part in this development and secured widespread public support. This has been the case in Iran where the circle around Khomeini specifically articulated the struggle against the Shah in relation to Shiitic Islamism.
36
Simonsen, Kristina Bakkær. "”Hvor dansk skal man være for at være dansk?” Hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten oplever mulighederne for at høre til i Danmark". Politica 49, n. 3 (1 settembre 2017). http://dx.doi.org/10.7146/politica.v49i3.131254.
Testo completoAbstract (sommario):
Forskningen i integration af indvandrere og deres børn interesserer sig typisk for funktionelle og objektive mål, mens der mere sjældent sættes fokus på den identifikationsmæssige integration. På baggrund af dybdegående interviews undersøger jeg, hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten opfatter grænsen til det danske, og hvilke konsekvenser dette har for deres følelse af nationalt tilhør. Analysen viser, at der er udbredt konsensus blandt interviewpersonerne om, hvilke markører der ekskluderer en fra det danske. Variationen i graden af nationalt tilhør blandt interviewpersonerne (fra sikker identifikation til dis-identifikation) forklares af, hvordan de opfatter deres egen placering i forhold til grænsen.
37
Galal, Lise Paulsen. "Den Jyske Historiker 110-11. Nation, stat og religion i det moderne Mellemøsten". Tidsskriftet Antropologi, n. 53 (30 maggio 2006). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i53.106736.
Testo completo