Letteratura scientifica selezionata sul tema "Indre Mission i Danmark"

TV, tungetale, chat og fortælling– om redskaber i moderne missionsarbejde. Den kristne missionsforening Evangelist er kendt fra medierne, hvor foreningen ofte fremstilles som hjernevaskende og provokerende. Prædikater foreningens prædikant Christian Hedegaard glæder sig over, for det viser offentligheden at Evangelists arbejde virker. Evangelist er en del af den karismatiske pentakostale bevægelse, og de tager alle virkemidler i brug for at opfylde missionsbudet: For, som der står i Biblen, Jesus kommer ikke og henter de frelste, før alle mennesker har hørt evangeliet!

Denne artikel baserer sig på antropologisk interventionsforskning blandt beboere i en etagebygning med nabostøjsproblemer. Den illustrerer, hvordan udbredelsen af nabostøjsproblemer i Danmark knytter sig til hjemmets særlige betydning som et sted for dyrkelsen af egne, private, ”indre” værdier og som et værn mod offentlighedens ”ydre.” Dette ”indre” fungerer ofte som beboeres standard for, hvordan deres naboers lydskabende adfærd bør justeres. I en sådan ”kalibrering” udvikler nabostøj sig ofte til nabokonflikt. I vores intervention undersøger vi mulige tilgange til at håndtere sådanne konflikter ved at give beboerne byggeteknisk viden om lydisoleringen i deres ejendom samt at facilitere, at de sammen lytter til lyde fra nabolejlighederne. I forflytningen af nabostøj fra problematisk, udefrakommende adfærd til et bygningsmaterielt forhold viser vi, at mens visse beboere fortsætter deres kalibrering i henholdtil egne, indre standarder, åbner andre beboere op for at ”re-kalibrere” deres håndtering af nabostøj i henhold til bygningens lydisolerende kvaliteter som en fælles, ydre standard.

ABSTRACT: The Danish Inner Mission (Home Mission) is a section of The Evangelical Lutheran Church in Denmark (ELCD), but it differs from the dominating church because it, like other evangelical groups, believes that the Bible as God’s written word is true in what it says and IM emphasizes orthodoxy, repentance, activism and attaches central importance the sacrifice of Jesus on the cross. Generational replacement and changes in socialization influence IM's friends, as the followers call themselves, to draw other religious and moral consequences from their faith than is common among the members of the Danish Evangelical Lutheran Church and in the general population. IM maintains that the organization stands religiously firm despite the changes in the surrounding world. Against this background, the article examines 1,765 responses to a unique survey among IM's friends regarding recruitment, beliefs, morality and religious socialization in IM. We find that the core elements in beliefs remain stable while generational changes create a gradual deterioration in the strict sexual-family values. This shows that religious changes within Inner Mission are not uni-directional in contrast to what is expected by general theories of religious changes such as secularization and individualization. RESUMÉ: Den danske folkekirkelige retning Indre Mission understreger ligesom andre evangelikale grupper en bibeltro kristendom der lægger vægt på ortodoksi, omvendelse og aktivisme, og som tillægger Jesu soningsdød på korset en central betydning. Ændringer i værdier mellem generationer samt socialisering leder IMs venner, som tilhængerne kalder sig selv, til at drage andre religiøse og moralske konsekvenser af deres tro end det er almindeligt blandt medlemmerne af den danske folkekirke og i befolkningen i øvrigt. IM fastholder at bevægelsen står fast til trods for forandringerne i den omgivende verden. Artiklen undersøger på baggrund 1.765 besvarelser på et unikt survey til IMs venner rekruttering, tro og moral og religiøs socialisering i IM. Vi finder en gradvis generationsmæssig udtynding af nogle moralske værdier, men samtidig medvirker familiemæssig socialisering fastholden af strikse trosforestillinger. Denne usamtidighed i forandringerne udfordrer de traditionelle, generelle teorier om lineær religiøs forandring.

Den offentlige ældrepleje i Danmark har gennem de seneste 10-15 år gennemgået store forandringer. En af ændringerne er, at leveringen af ældrepleje ikke længere er forbeholdt den offentlige sektor, men foretages af forskellige selvstændige private og offentlige enheder, samtidig med at finansieringen og ansvaret for den enkelte borger stadig er kommunernes. På den ene side er offentlig hjemmehjælp således en del af de universelle velfærdsydelser, på den anden side udfordrer den organisatoriske fragmentering muligheder for fælles vilkår, fælles opfattelser og prioriteringer i udførelsen af plejen. Artiklen anvender begreberne indre og ydre markedsgørelse, og viser hvordan disse processer påvirker arbejdsvilkår og orienteringer i arbejdet mod henholdsvis professionel omsorg og service over for kunder.

<div>Artiklen vil belyse de mekanismer, der ligger til grund for et velfungerende f&aelig;llesskab&nbsp;i en af Indre Missions ungdomsforeninger i &Aring;rhus. Troen har p&aring; forskellige&nbsp;m&aring;der en central position i f&aelig;llesskabet, og denne artikel vil argumentere for de&nbsp;unges tro som en social identitet, idet deres habitus synes at have en afg&oslash;rende&nbsp;betydning for den og deres oplevelse af det religi&oslash;st funderede f&aelig;llesskab. Artiklenvil ogs&aring; belyse, hvordan Biblen og dens fort&aelig;llinger udg&oslash;r den fortolkningsramme,&nbsp;som de unge er opvokset med og forst&aring;r livet igennem. Artiklen viser&nbsp;desuden den rolle, det kollektive samv&aelig;r spiller i de unges konstruktion af Gud&nbsp;og egen identitet som kristen.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Faith as common ground- community feeling among young evangelicals in Denmark</div><div><br /></div><div>The aim of this article is to demonstrate the mechanisms that underlie a youth association in the so-called Home Mission, a branch of the Evangelical Lutheran Church of Denmark. It is the result of anthropological research focusing on the sense of community among members aged between 15 and 27. In a number of ways faith plays a central role in the community, and the main argument of the article is that the young people's faith constitutes a social identity, since their habitus seems to have a decisive impact on their experience of the faith-based community. The article further demonstrates how the Bible and its narratives form the framework of interpretation with which the young people have grown up, and which, in their present life as adults, continues to mould their understanding and view of life, as well as the role that collective interaction plays in the young people's construction of God and their own identity as Christians. A core argument in the article is that faith is a socialization into a structure which results in all participants having the same frame of reference and therefore experiencing a strong feeling of community with one another within this particular wing of the Church of Denmark.&nbsp;<br /> <br /></div>

Refleksioner over Grundtvig og TysklandAf Theodor JørgensenArtiklen består af to hoveddele. Først behandles Grundtvigs forhold til Tyskland, og på baggrund heraf præsenteres derefter den nye tysksprogede trebinds oversættelse af centrale Grundtvig-tekster.Fremstillingen af Grundtvigs forhold til Tyskland tager udgangspunkt i Grundtvigs kamp mod den tyske imperialisme og hans forsvar for dansk sprog og kultur. Grundtvig fremhæver, at et folks særlige karakter kommer til udtryk i sproget, og derfor ønsker han at rense det danske sprog for tysk indflydelse samt at markere Ejderen som fysisk grænse mellem Danmark og Tyskland.Grundtvig understreger samtidig, at hans 'Had' ikke forfølger tyskerne over Ejderen, og Grundtvig er bevidst om, at det tyske folk i et universalhistorisk perspektiv også har en rolle at spille. I overensstemmelse med sin universalhistoriske anskuelse afviser Grundtvig ikke, at folkeslagene påvirker hinanden, men indoptagelsen af påvirkninger skal ske på et folks egne præmisser. Det er dette forhold, det tyske folk ikke har taget hensyn til. Tyskland er derfor arvtager til den romerske imperialisme, og i modsætning hertil skal det danske folk i overensstemmelse med kærligheden som det særligt danske karaktertræk vise, at selvrespekt og styrke ikke nødvendigvis har sit grundlag i magt. Når Grundtvig derfor hylder tanken om det danske folks udvælgelse til en verdenshistorisk mission, forstås denne mission netop ikke imperialistisk.Grundtvigs hovedtanke er, at kristendommen nødvendigvis altid m. f. national skikkelse, og selv om det danske folk i særlig grad er modtageligt for kristendommen, ønsker Grundtvig at pege på forholdet mellem kristendom og national identitet som et universelt forhold. Den kristne kirke er ikke begrænset til Danmark.Med baggrund i denne fremstilling af Grundtvigs syn på forholdet mellem dansk og tysk drøftes relevansen af den planlagte oversættelse af Grundtvig til tysk. Indvendinger mod en sådan oversættelse bygger på Grundtvigs egen grænsedragning mellem dansk og tysk, Grundtvigs oversættelige danskhed og det forhold, at ønsket om en oversættelse altid bør komme udefra og ikke bør fremstå. som et dansk initiativ. Indvendingerne besvares med, at Danmark som et meget lille sprogomr.de selv m. tage initiativet, og at Danmark ligesom andre folkeslag har en forpligtelse til at meddele sig til andre. Tysk blev valgt fremfor engelsk på grund af det dansk-tyske grænsefællesskab og det deraf følgende historiske forhold mellem Danmark og Tyskland. Opnår de to nationer et bedre kendskab til hinanden, kan dette kendskab tjene til at give en kritisk belysning af de to folks fordomme mod hinanden. Overfor de førnævnte grundtvigske fordomme overfor Tyskland stilles de tyske fordomme, der efter 1945 retter sig mod Grundtvigs understregning af den nationale folkekarakters betydning. De tyske reservationer overfor tanken om en national kristendom og overfor tanken om en nations særlige mission bør tages alvorligt, det er vigtigt ikke at fejlfortolke Grundtvig på dette punkt. Endelig tjener oversættelsen til at sætte Grundtvigs folkehøjskoletanker ind i deres rette kontekst, her i særlig grad den teologiske kontekst. Herved præsenteres den særligt danske, Grundtvig-in280 spirerede forståelse af lutherdommen i en tysk sammenh.ng, en præsentation, der i kraft af Grundtvigs understregning af 'det levende ord' vil tjene til at beskytte Lutherreceptionen mod at tage farve af luthersk ortodoksi. Sluttelig udtales ønsket om, at den tyske Grundtvig-udgave m. blive fulgt op af en engelsk oversættelse.

Beskrivelse: Marschak Interaction Method (MIM) er en observasjonsmetode utviklet for å undersøke og vurdere samspillet mellom barn og omsorgsgiver. MIM ble utviklet av Marianne Marschak (1960) og senere tilpasset til bruk sammen med intervensjonen Theraplay. Rettighetshaver for MIM er the Theraplay Institute. MIM består av ulike oppgaver som omsorgsgiver og barnet utfører sammen. Oppgavene er utformet for å gi informasjon om de fire Theraplay-dimensjonene Struktur (Structure), Engasjement (Engagement), Omsorg (Nurture) og Utfordring (Challenge). Det er utviklet ulike systemer for å skåre MIM, for eksempel the Marschak Interaction Method Rating System (MIMRS), Dyadic Emotional Interaction Style (D-EIS) og MIM-Psychometrics (MIM-P). Litteratursøk: Litteratursøket resulterte i to inkluderte studier som benyttet to ulike skåringssystemer for MIM. Begge studiene er tverrsnittsundersøkelser gjennomført i Danmark med et beskjedent antall deltakere. Den ene artikkelen involverer flyktningfamilier med barn under 18 år (n = 21) henvist for behandling som følge av familievold, mens den andre involverer foreldre med barn i alderen 4 – 12 år (n = 36) henvist som følge av familierelaterte vansker. Psykometri: Begge artikler rapporterer interraterreliabilitet og det er gjort undersøkelser vedrørende konstruktvaliditet. Ingen av artiklene rapporterer indre konsistens og det foreligger heller ikke undersøkelser av andre former for validitet. Konklusjon: Det foreligger ingen kartlegging av observasjonsmetoden MIMs psykometriske egenskaper i Skandinavia. Tilstedeværelsen av ulike skåringssystem kompliserer en helhetlig vurdering av reliabilitet og validitet av MIM. For alle skåringssystem fremkommer det behov for ytterligere utforsking av deres psykometriske egenskaper i utvalg med tilstrekkelig antall deltagere.