Bibliographies thématiques / Æstetik

Littérature scientifique sur le sujet « Æstetik »

Auteur : Grafiati
Publié le 26 juillet 2024
Mis à jour le 27 juillet 2024

Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres

Choisissez une source :

Sommaire

Consultez les listes thématiques d’articles de revues, de livres, de thèses, de rapports de conférences et d’autres sources académiques sur le sujet « Æstetik ».

À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.

Articles de revues sur le sujet "Æstetik"

1

Røjel, Katrine. « Æstetiske læreprocesser ». Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 31, no 1 (7 février 2024) : 84–101. http://dx.doi.org/10.7577/technea.4920.

Texte intégral
Résumé :
Denne artikel behandler begrebet æstetiske læreprocesser i relation til voksnes æstetiske arbejde i en række tekstile håndværksfag og tager sit udgangspunkt dels i teorien om de æstetiske grundregler og læreprocesser og dels i eksempler fra praksis, som er hentet fra mit arbejde som lektor på professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling på Københavns Professionshøjskole. Begrebet æstetiske læreprocesser er en bred betegnelse for den proces, der foregår, når et æstetisk indtryk opleves og bearbejdes sanseligt og analytisk enten i form af en æstetisk erkendelse eller et æstetiske udtryk. For at understøtte dette begreb yderligere inddrages teorier om kreativitet og læring, idet det sanselige, æstetiske arbejde er tæt forbundet med såvel det legende og eksperimenterende som de grundlæggende faglige kompetencer inden for et håndværksfag. I mine eksempler arbejder de studerende med tekstile fag som beklædning, strik, broderi og tekstiltryk, men de generelle didaktiske og æstetiske overvejelser har en sådan karakter, at de lader sig udbrede til andre dele af det håndværksfaglige felt. Keywords: æstetik, æstetiske læreprocesser, æstetiske grundregler, æstetisk virksomhed, kreativitet, leg, sanselighed.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

El Moutamid, Mina. « DEN GUDDOMMELIGE ÆSTETIK ». Psyke & ; Logos 28, no 2 (31 décembre 2007) : 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i2.8417.

Texte intégral
Résumé :
I denne artikel anlægges to perspektiver på det æstetiske i et forsøg på at identificere et forhold mellem det æstetiske og det religiøse. Med udgangspunkt i en fænomenologisk karakteristik af den religiøse oplevelse påvises en række lighedspunkter med den æstetiske oplevelse. Desuden defineres den æstetiske oplevelse af en tematik og refleksivitet, der begge peger på en potentiel forbindelse til det religiøse. I et filosofisk og idéhistorisk perspektiv påvises et tilsvarende forhold mellem det æstetiske og guddommelighed, som går bag om den kulturhistoriske kontekst, hvori tænkningen er formuleret. Konklusionen af disse sammenstillinger munder ud i den antagelse, at menneskets beskæftigelse med kunst og æstetik rummer potentiale for erfaring af guddommelighed. En guddommelighed som kan sidestilles med det, der på tilsvarende vis karakteriserer religion og religiøsitet.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Bondebjerg, Ib. « Kritisk teori, æstetik og receptionsforskning ». MedieKultur : Journal of media and communication research 4, no 7 (26 janvier 1988) : 26. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.765.

Texte intégral
Résumé :
Det er receptionsforskningens uomtvistelige fortjeneste, at den har sat focus på modtagernes oplevelser og vurderinger. Brugerne tages tilsyne- ladende alvorligt, i modsætning til den kritiske teori (Frankfurterskolen m.v.), der i debatten om receptionsforskningen er blevet beskyldt for at være formynderisk: Den tager stilling til æstetisk og indholdsmæssig kvalitet på brugernes vegne. I denne artikel forsøger Ib Bondebjerg at fastholde en del næsten glemte, men fundamentale nuancer (ikke mindst mht. tekstens status i forhold til oplevelsen) i både den kritiske teori, semiotikken og dele af receptions- forskningen. Hermed bidrages til den diskussion om hvem der skal fast- lægge den kulturelle og æstetiske værdi i et medieprodukt som tages op af både Jensen, Schrøder og Skovmand i dette nummer. Indirekte viser Bondebjerg, at der sker en afpolitisering af medierne, hvis de alene eksisterer i en uproblematiseret relation mellem afsender og modtager. Populært TV konstrueres jo netop så det fremtræder lyst- og spændings- fyldt og kommer herved til at virke som et passivt spejl for modtagerne. Hvis kunsten forråder det smertefulde og tabuiserede, bliver den ufarlig. Mediernes eneste formål bliver da at igangsætte et på forhånd kalkuleret ping-pong-spil mellem den enkeltes erfaringer, oplevelser og fantasier. Heroverfor stiller Bondebjerg den demokratiske radikalisme hvor æstetik- ken udgør et kampområde. Kunsten er med andre ord en politisk agent, hvor både afsenderen, modtageren og samfundet selv aktivt er med i forandringsprocessen. - "Perspektivet er at gøre modtagerne til kvalifi- cerede producenter i videste forstand".
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Kolmos, Marie-Louise. « Den gravide krop som prisme ». Peripeti 21, no 36 (16 mai 2024) : 13–25. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v21i36.145305.

Texte intégral
Résumé :
Ud fra forfatterens erfaringer som forestillingsleder på forestillingen Frankly my dear I don’t give a damn (Aarhus Teater sæson 2022/23) udforsker denne artikel de æstetisk-affektive aspekter af scenekunstnerisk repræsentation af graviditet og moderskab. Forfatteren bruger den gravide krop som prisme i udviklingen af en analysemodel til æstetisk-affektiv repræsentationsanalyse. Dette gøres med rod i Karen Barads nymaterialistiske teori, agential realisme. Modellen fremhæver publikums rolle i repræsentationsanalysen ved at gøre selve sammenhængen mellem æstetik, affekt og repræsentation til sit genstandsfelt.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Egendal, Helle. « Grænseforhandlende æstetik ». Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 37, no 87 (12 juillet 2022) : 49–65. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v37i87.133266.

Texte intégral
Résumé :
The article explores the aesthetic and political potential of multilingual literature to describe and transgress borders. During the past 30 years, a new subgenre of transcultural literature has emerged, in which the author’s multilingual biography is mobilized for aesthetic experiments loaded with subversive power. The article refers to case studies from Denmark, Germany and Sweden: Yahya Hassan’s Yahya Hassan (2013) and Yahya Hassan 2 (2019), Feridun Zaimoğlu’s Kanak Sprak. 24 Misstöne vom Rande der Gesellschaft (1995), and Jonas Hassen Khemiri’s Ett öga rött (2003). The works are compared in respect to their ability to create voices that manage to break through the wall of the ghetto, interfering with the political dis- course on themes like migration, racism, and social inequality. The focus of the in- vestigation is on Yahya Hassan.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Dunaway, David King. « Digitalradioens æstetik ». MedieKultur : Journal of media and communication research 17, no 33 (4 septembre 2001) : 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v17i33.1191.

Texte intégral
Résumé :
Før i tiden var radioproduktion uvægerligt forbundet med store spoler, metervis af bånd og evne til at lytte sig frem til hvor klippet skulle ligge. Men hvad sker der på det æstetiske område, når man går fra den ana- loge produktionsform til den digitale, hvor arbejdet foregår ved hjælp af en harddisk, og lyden optræder som kurver på en skærm? David K. Dunaway peger bl.a. på, at bearbejdningen af lyd kan blive langt mere vidtgående, mixningen bliver betydeligt forenklet og prøvemixninger let- tere at gennemføre. Dertil kommer, at man meget nemmere kan flytte rundt på lydstumper og –sekvenser. Alt i alt giver den digitale produkti- onsproces en række nye muligheder, men også risiko for at man mis- ter fornemmelsen for programmets flow, fordi konstruktionsprocessen fragmenteres, og fordi digitaliseringens ikke-lineære struktur frister til en så stærk fokusering på detaljen, at det auditive overblik bliver svækket.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Didrichsen, Adam. « Kærtegnets æstetik ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 20 (3 février 2018) : 103–28. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i20.103708.

Texte intégral
Résumé :
Der har vel næppe tidligere i værenshistorien været så stort et behov for en etik som nu. Den moderne teknologis hastige udvikling stiller det moderne menneske over for stadigt flere og stadigt sværere etiske valg.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Brinkmann, Svend. « TILVÆRELSENS ÆSTETIK OG ETIK ». Psyke & ; Logos 26, no 2 (31 décembre 2005) : 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8228.

Texte intégral
Résumé :
Artiklen beskriver to hoveddimensioner i menneskets tilværelse: den æstetiske og den etiske. Disse dimensioner ses som retningsgivende for det voksne menneskes udvikling. Den æstetiske dimension betegner menneskets stræben efter at have det godt og få et liv med gode oplevelser. Den etiske dimension betegner heroverfor menneskets stræben efter at gøre det godt i forhold til bestemte normative standarder. En fordring i livet er at skabe ligevægt »mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse«, som Kierkegaard sagde. Artiklen argumenterer for, at den æstetiske dimension i dag overskygger den etiske, da det moderne samfund i vid udstrækning er blevet et oplevelsessamfund, hvor tings værdi ofte antages at afhænge af deres evne til at give os gode oplevelser. Endvidere stilles spørgsmålet, om ikke psykologien i både teori og praksis fungerer som »æstetisk« videnskab på bekostning af en besindelse på tilværelsens etiske dimension. Slutteligt overvejes det, hvorvidt og hvordan psykologien i højere grad kan inddrage den etiske dimension i sin udforskning af menneskelivet.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Enderlein, Anne-Marie. « Æstetik som indsigtsmulighed ». Klinisk Sygepleje 23, no 03 (15 septembre 2009) : 32–40. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2009-03-05.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Richard, Anne Birgitte. « Den tragiske æstetik ». Peripeti 7, no 13 (1 janvier 2010) : 45–56. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v7i13.108076.

Texte intégral
Résumé :
Anne Birgitte Richard belyser i »Den tragiske æstetik« forholdet mellem følelser, krop og fællesskab medudgangspunkt i analyser af såvel klassiske tragedier som moderne fortolkninger af genren. Artiklen ser bl.a. nærmere på, hvordan kroppen og affekten tematiseres og bringes i bevægelse i de moderne tragiske former som Paul Andersons film Magnolia (1999) og Astrid Saalbachs skuespil Aske til Aske (1998).
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Plus de sources

Thèses sur le sujet "Æstetik"

1

Zacho, Lise. « Æstetik & ; sundhed : en kvalitativ undersøgelse af arkitekturens betydning for menneskers velvære ». Akademia.dk, 2009. http://www.akademia.dk/?q=node/472.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Nilsson, Emilie. « The relational artwork and the antagonism ». Thesis, Malmö högskola, Fakulteten för kultur och samhälle (KS), 2010. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:mau:diva-23639.

Texte intégral
Résumé :
Udgangspunktet for at skrive denne opgave er interessen for at undersøge,hvorvidt det lykkes den relationelle kunst at indtage en kritisk position idagens samfund. I en verdensorden, hvor kapitalismens varegørelse kan synesat have indoptaget kunstens kritiske potentiale, kan det være svært atforestille sig den position, hvorfra kunsten skulle have en reel politisk ogsocial betydning. Ikke desto mindre er det min grundlæggende antagelse, atkunsten har og altid vil have en priviligeret mulighed for at opfordrebeskueren til at stille spørgsmålstegn ved det bestående.På baggrund af en kritisk tekstanalyse af Nicolas Bourriauds essaysamlingEsthetique Relationelle (1998) hvor blandt andre teoretikerne Claire Bishop,Stewart Martin og Grant Kester inddrages til en nuanceret diskussion. Samtgennem en analyse af værkerne It is What it Is, Conversations About Iraq og TheAmerican War. –Argumenterer jeg for, at den relationelle æstetik ikke formårat skabe en reel kritik af de sociale og politiske diskurser som omgiver os alle.Der efterlades dog et lille håb for kritikken idet Bishop, inspireret af denBelgiske teoretiker Chantal Mouffe, introducerer ideen om antagonismen sommulig kritikbærer.
The primary foundation for writing this thesis originates from my interestin, whether or not there exists a critical potential, within the art form ofrelational aesthetics. In a World order, where capitalism seems to overshadowthe critical potential within the arts, it can be difficult to imagine the position,from where art could have a significant influence in changing political andsocial issues. Regardless, it is my fundamental belief, that art will always havea privileged possibility of urging the viewer to question the existing.Grounded in a critical text analysis of Nicolas Bourriuads’ essay collection,Estetique Relationelle (1998), where, amongst other theorists, Clare Bishop,Stewart Martin and Grant Kester are implicated for a nuanced discussion.Accompanied by an analysis of the two relational works; It is What it Is,Conversations About Iraq and The American War, -This thesis argues thatrelational aesthetics does not succeed in creating a real critique of the socialand political structures that surrounds us.Though, Bishop, inspired by the Belgian theorist Chantal Moueffe,introduces the idea of the antagonism as a possible critique carrier, and herebyleaves a fragment of hope for critique.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Enderlein, Anne Marie. « Døden i et æstetisk lys ». Akademia.dk, 2009. http://www.akademia.dk/?q=node/464.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Lilleør, Kathrine. « Eventyrenes vidtlysende blink : H. C. Andersens Eventyr og historier læst på baggrund af et udvalg af Søren Kierkegaards tekster som litterær-æstetiske metaforer med henblik på at fremhæve en række eksistenstemaer i eventyrdigtningen / ». København : Gyldendal, 2006. http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb401834573.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Livres sur le sujet "Æstetik"

1

Løgstrup, K. E. Kants æstetik. 2e éd. København : Gyldendal, 1996.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Tøjner, Poul Erik. Kierkegaards æstetik. [København] : Gyldendal, 1995.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Nielsen, Henrik Kaare. Æstetik, kultur, og politik. Århus : Aarhus Universitetsforlag, 1996.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Thielst, Peter. Det skønne : Æstetik & kunst. Frederiksberg : DET lille FORLAG, 1998.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Favrholdt, David. Æstetik og filosofi : Seks essays. København : Høst & søns, 2000.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Møller, Marie Østergård. Æstetik og politisk magt : Otte analyser af aktuelle forhold mellem æstetik og politik. Uppsala : NSU Press, 2009.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Kjørup, Søren. Kunstens filosofi : En indføring i æstetik. Frederiksberg : Roskilde Universitetforlag, 2000.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Kragelund, Minna. Tekstil æstetik : Nytolkning af dansk kulturarv. [Jyllinge] : FiberFeber, 2009.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Nonbo, Margit. Karl Aage Rasmussen : Historie æstetik analyse. Aalborg : Institut for musik og musikterapi, Aalborg Universitetscenter, 1990.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Jørgensen, Ulla Angkjær. Kropslig kunst : Æstetik, køn og kunstanalyse. Copenhagen : Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, 2007.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Plus de sources

Chapitres de livres sur le sujet "Æstetik"

1

« Bønnens æstetik ». Dans Den skønne tænkning, 759–74. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.42.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

« Teologisk æstetik ». Dans Den skønne tænkning, 585–604. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.32.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

« Fænomenologi er æstetik ». Dans Den skønne tænkning, 343–58. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.21.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

« Ny æstetik, ny fænomenologi ». Dans Den skønne tænkning, 411–26. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.25.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

« Fra æstetik til teologi ». Dans Den skønne tænkning, 569–84. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.31.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Nørskov, Vinnie. « Antikken i moderne æstetik ». Dans Fremmed og moderne, 204–19. Aarhus University Press, 2005. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r3wmg.10.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

« Den diskrete æstetik – eller den skandaløse ». Dans Storytelling, 267–74. Aarhus University Pres, 2012. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608128.30.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Høgh-Olesen, Henrik. « Æstetik og fetichisme – nøglestimuli og kraftobjekter ». Dans Menneske, kultur og evolution, 215–27. Aarhus University Press, 2019. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmqr4.18.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

« Æstetisk teologi ». Dans Den skønne tænkning, 641–56. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.35.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

« Æstetisk vending ? » Dans Den skønne tænkning, 443–58. Aarhus University Press, 2014. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608183.27.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Vous pouvez également être intéressé par les bibliographies sur le sujet « Æstetik » pour d’autres types de sources :
Articles de revues Livres
Nous offrons des réductions sur tous les plans premium pour les auteurs dont les œuvres sont incluses dans des sélections littéraires thématiques. Contactez-nous pour obtenir un code promo unique!

Vers la bibliographie