Articles de revues : « Viser »

1

Briole, Guy. « Viser l’acte ». La Cause du Désir N° 116, n^o 1 (24 mai 2024) : 118–28. http://dx.doi.org/10.3917/lcdd.116.0118.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

2

Christensen, Gunnar E., Suela Haxhiraj, Jon Iden et Leif B. Methlie. « Scenarioer som grunnlag for innovasjon ». Magma 17, n^o 8 (1 août 2014) : 63–71. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v17.897.

Texte intégral

Résumé :

Artikkelen belyser hvordan bedrifter kan omgjøre fremtidsbilder til strategiske beslutninger for innovasjon. I første del av artikkelen drøftes teori og begreper som omhandler koblingen mellom scenarioanalyse og innovasjon. Det vises blant annet til hvilke bidrag strategisk fremsyn kan gi i innovasjonsarbeid, herunder tre roller som strategisk fremsyn kan spille for å styrke en virksomhets innovasjonskapasitet. I andre del av artikkelen bygger vi på en studie av tre norske selskaper som samarbeider om utviklingen av fremtidsbilder for å innovere. Studien viser at fremtidsbilder har potensial til å fremme innovasjon ved å identifisere og derigjennom gjøre det mulig å møte sentrale utviklingstrekk i bedriftens omgivelser. Fremtidsbilder kan gi beslutningstakere ny forståelse, og dermed åpne for innovasjonsmuligheter. Studien viser også viktigheten av at formålet med fremtidsbildene er klargjort før arbeidet starter. Casen har for øvrig lært oss at det er nødvendig å utvikle veikart som angir utviklingsbanene frem mot fremtidsbildene, slik at innovasjonstiltak kan planlegges og gjennomføres til riktig tid.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

3

Olsen, Harald S. « Litt om lønnsomhet ved boligsparing for unge (BSU) ». Magma 18, n^o 3 (1 mars 2015) : 55–61. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v18.917.

Texte intégral

Résumé :

Artikkelen viser hvordan lønnsomhet ved boligsparing for ungdom (BSU) kan beregnes. I bankenes markedsføring av BSU-konto har forfatteren ikke sett eksempler på beregning av lønnsomhet ved benyttelse av BSU-sparing. Det er grunn til å tro at konkrete tall vedrørende lønnsomhet kan øke gruppen av ungdom under 34 år som kan tenke seg å benytte seg av ordningen. Videre vises det at fortsettelse av BSU-sparing etter kjøp av bolig og lån til innskudd i BSU-konto ikke alltid er lønnsomt.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

4

Mathieu, Nicole. « L’AFDG pour viser l’impossible ». Géographes associés 11, n^o 1 (1992) : 39–40. http://dx.doi.org/10.3406/geoas.1992.1815.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

5

Vangsnes, Liv-Ellen. « Ebolavaksine viser lovende resultater ». Tidsskrift for Den norske legeforening 135, n^o 18 (2015) : 1637. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.15.0890.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

6

Loraas, Liv-Marie E., Anne-Kate Esbjug et Elisabeth Rosenberg. « Viser hva operasjonssykepleiere gjør ». Sykepleien, n^o 10 (septembre 2014) : 52–55. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2014.0137.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

7

Grumstrup, Morten. « Fra LBL til LGBT ». Culture and History : Student Research Papers 6, n^o 1 (2 janvier 2022) : 62–84. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v6i1.129545.

Texte intégral

Résumé :

Denne artikel undersøger trans-inklusionen i 2008 i den daværende Landsforeningen for bøsser og lesbiske, samt udviklingen fra en bøsse-lesbisk forening til en LGBT-forening. Analysen viser at udviklingen til en LGBT-forening begyndte allerede i 1999 da et medlem af foreningens egen ledelse stod frem som transkønnet. Analysen viser at delte livserfaringer (’approximations’) mellem transpersoner og homo- og biseksuelle personer var vigtige for opnåelsen af en trans-inklusion, og dermed en LGBT-udvikling. Analysen viser ydermere at den danske trans-inklusion ikke endte i en kunstig implementering, modsat mange amerikanske

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

8

Lehrmann, Ulrik. « Avisanalysens status ». MedieKultur : Journal of media and communication research 14, n^o 28 (3 septembre 1998) : 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v14i28.1110.

Texte intégral

Résumé :

Selv om avisen længe har været det dominerende massemedie, er avisanalysens bidrag til dansk medieforskning både af nyere dato - knap 30 år - og forholdsvis beskeden af omfang. Artiklen giver en oversigt over avisanalytiske tilgange siden Niels Thomsens bane- brydende disputats i 1972. Den belyser de forskellige dimensioner, temaer, metoder og ideologiske perspektiver, som avisanalyse har taget afsæt i. Dermed vises der, hvorledes 1970´erne var avisana- lysens helt store årti, ud fra hvilke præmisser den dengang dyrkedes, og hvad der fortsat har værdi i disse bidrag. Men artiklen viser også, hvordan aktuelle tilgange kan sætte standarden for kommende avis- analyser.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

9

Lindbekk, Tore. « PISA-skolen viser politikkens maktesløshet ». Nytt Norsk Tidsskrift 25, n^o 02 (17 juin 2008) : 193–200. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3053-2008-02-09.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

10

Bjørnestad, Elisabeth, Sten Ludvigsen et Hans Christian Arnseth. « Kunnskapsløftet – ; hva viser forskningen ? » Norsk pedagogisk tidsskrift 97, n^o 06 (19 décembre 2013) : 351–54. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2987-2013-06-01.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

11

Heggem, Synnøve Sakura. « Paradis-viser og provins-salme ». Kirke og Kultur 113, n^o 03 (3 juillet 2008) : 161–78. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2008-03-02.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

12

Duru-Bellat, Marie. « Ecole : viser l'excellence pour tous ». Alternatives Économiques N° 358, n^o 6 (1 juin 2016) : 66. http://dx.doi.org/10.3917/ae.358.0066.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

13

Kiefer, Bertrand. « 2019 : viser une méta-éthique ». Revue Médicale Suisse 15, n^o 632-33 (2019) : 124. http://dx.doi.org/10.53738/revmed.2019.15.632-33.0124.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

14

Haukvik, Unn Kristin, Cecilie Bhandari Hartberg et Ingrid Agartz. « Schizofreni – hva viser strukturell MR ? » Tidsskrift for Den norske legeforening 133, n^o 8 (2013) : 850–53. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.1084.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

15

Roksund, Gisle, John Brodersen, Georg Espolin Johnson, Stefán Hjörleifsson, Morten Laudal et Elisabeth Swensen. « Overdiagnostikk – norske allmennleger viser vei ». Tidsskrift for Den norske legeforening 136, n^o 22 (2016) : 1903–5. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.16.0572.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

16

Arndal, Lars, Britt Blaabjerg Hansen et Andy Højholdt. « Samarbejde i sig selv løser intet ! » Tidsskrift for Professionsstudier 13, n^o 25 (8 septembre 2017) : 36–43. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v13i25.96970.

Texte intégral

Résumé :

Artiklen belyser, hvordan elever med svag skoletilknytning oplever deres skoledeltagelse, og hvordan eleverne forstår de tiltag, der organiseres for at fremme deres skoledeltagelse. Artiklen viser, at de professionelles samarbejde ikke formår at skabe en ny professionel praksis til glæde for de unge. Imidlertid viser det sig, at selvom forskellige professionelle mødes omkring en gruppe af unges udfordringer, har de svært ved bruge deres professionelle forskellighed konstruktivt. Det vises endvidere, at indsatsen ofte gennemføres uden en reel inddragelse af de unge. Det betyder bl.a., at de unge udvikler en indifferent attitude til tiltagene.The article describes how students with weak school affiliation experience their school life, and how they conceive the specially organized efforts made by the professionals to support their school participation. The article shows that teachers and other professionals in special functions not always can develop new practices from which the students can benefit. Yet, it also turns out that the professional groups face some difficulties in using their professional differences in a constructive way. Furthermore, it is shown how the specially organized efforts, of which the students are a part, often are carried through without involving the students themselves. This lead to the students distancing themselves to a certain extent of these efforts.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

17

Tronstad, Inger Margrethe, et Idar Kristian Lyngstad. « «… for eg skal ha eit godt lag» : Friluftslivslærarar si organisering av klassen på tur ». Journal for Research in Arts and Sports Education 6, n^o 1 (6 janvier 2022) : 4–20. http://dx.doi.org/10.23865/jased.v6.3007.

Texte intégral

Résumé :

Denne artikkelen viser resultat frå ein kvalitativ studie om kva friluftslivslærarar er opptekne av og seier dei gjer, når dei organiserer klassen på friluftslivstur. Studien er gjort i norske vidaregåande skolar og folkehøgskolar, i klassar som har friluftsliv som sitt hovudfag. Data er innhenta gjennom semistrukturerte intervju med 18 friluftslivslærarar. Dataanalysen er gjort innanfor vitskaps- og kunnskapsteoretiske rammer som Alvesson & Sköldberg (2017) og Kvale og Brinkmann (2015) skildrar for hermeneutisk analyse av intervjudata. Resultata viser at lærarane er opptekne av og brukar symbol, ritual og system for teltlag, turleiarskap, forflytting, tid, klokke og mobil. Dei gjer avklaringar med elevane og er opptekne av dialog og god samtale med alle elevane i klassane. Den gode samtalen er gjennomgåande i praksisen. Analysen viser også at lærarar bruker konfliktperiodar til å betre klassemiljøet. Analysen får fram organisatoriske nøklar for at fellesskapet skal fungere i klassen og for at elevane skal nå faglege og sosiale mål i friluftsliv. Analysen viser at organisering er eit teknisk-pedagogisk, men samtidig verdilada omgrep, noko som blir drøfta i studien.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

18

Van Luttervelt, Mads Pieter, Christian Bøtcher Jacobsen, Lotte Bøgh Andersen, Mikkel Skov Benthem et Johan Kruse Rasmussen. « Som sagt så gjort ? Betydningen af lederens personlige troværdighed for medarbejdermotivation, når der bedrives transformationsledelse ». Politica 53, n^o 4 (1 novembre 2021) : 358–82. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v53i4.130513.

Texte intégral

Résumé :

Ledere er troværdige, når deres medarbejdere vurderer, at de vil handle i overensstemmelse med deres udtrykte intentioner. Spørgsmålet er, om medarbejdernes oplevelse af lederens personlige troværdighed har betydning for deres motivation? Vi undersøger dette med et survey-eksperiment, hvor vi eksponerer 817 Mturk-respondenter for forskellige videovignetter, der manipulerer en fiktiv leders troværdighed, når lederen udøver transformationsledelse. Resultaterne viser signifikante forskelle på den oplevede ledertroværdighed. Disse forskelle i personlig ledertroværdighed viser sig at påvirke respondenternes selvangivne motivation samt den tid, de bruger på at løse opgaver for lederen. Artiklens vigtigste bidrag er påvisningen af, at det er muligt at påvirke oplevelsen af personlig ledertroværdighed eksperimentelt, og at det kan påvirke motivationen hos respondenterne. Artiklen viser, at det er relevant at udbygge forskningen i ledertroværdighed.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

19

Knutsen, Ingunn, et Ketil Knutsen. « Retorisk historiedidaktikk ». Rhetorica Scandinavica 21, n^o 76 (1 août 2018) : 59–74. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v21i76.53.

Texte intégral

Résumé :

Mens begrepet historie viser til fortellinger om fortiden, viser historiedidaktikk til hvordan mennesker samhandler med fortellinger om fortiden og med hvilke konsekvenser. Didaktikken kommer til utrykk gjennom et stort mangfold tekster fra papirtekst til film, hypertekst, fysiske minnesmerker og personlige minner. Tekstene kan innebære komplekse samspill mellom nåtid, fortid og fremtid og mellom lesere, fortellere og forfattere, og grensene mellom disse er ikke alltid er like tydelige. For å kunne undersøke og forstå historiedidaktikk er det derfor ikke tilstrekkelig å bare finne dens betydninger, som i Jörn Rüsens narrative historiedidaktiske teori. Vi må også spørre hvem som gjør hva med historie – og undersøke det performative. I denne artikkelen viser vi hvordan historiedidaktikk kan forstås som retorisk handling med Kenneth Burkes dramatistiske teori og metode.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

20

Kann-Rasmussen, Nanna, et Elsebeth Tank. « Strategi som legitimitetsarbejde : Strategiske svar på bibliotekernes udfordringer ». Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 5, n^o 3 (8 mars 2016) : 5–19. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v5i3.25786.

Texte intégral

Résumé :

Artiklen undersøger tre forskellige strategiske svar på bibliotekernes udfordringer i Danmark. Teoretisk er artiklens udgangspunkt en sammenkobling af diskursiv policyanalyse og kultursociologi. Det teoretiske fokus er at forstå, hvordan strategi kan give mening som legitimeringsarbejde. Empirisk undersøger artiklen tre forskellige typer af strategier, som har haft væsentlig indflydelse på mange bibliotekers virksomhed og opgaveløsning. Den første strategi som behandles, er idéen om betjeningsløse såkaldte Åbne biblioteker. Denne kan karakteriseres som en national strategi, idet konceptet har været et indsatsområde, drevet af Slots- og Kulturstyrelsen. Den anden strategi er Borgerservice på bibliotekerne. Denne strategi er båret frem af biblioteksfeltets interesseorganisationer. Den tredje strategi er den eneste, der omtaler sig selv som en strategi. Det er den nye biblioteksstrategi i Danmarks største biblioteksvæsen Københavns Biblioteker. Strategien hedder "Styrk Borgerne" og er fra 2014. Både strategiens afsender og modtager er Københavns biblioteker selv. Analysen af de tre strategier viser, at tilgængelighed og effektiv ressourceudnyttelse var i fokus i alle tre strategier. Ligeledes vises det, at bibliotekerne villigt har stillet sig til rådighed i forbindelse med løsningen af offentlige opgaver, som ikke traditionelt har ligget i biblioteksregi. Dette er tydeligst i strategien om integrationen af Borgerservice i biblioteker og i Københavns bibliotekers strategi. Dette er ikke i sig selv problematisk, men analysen viser at biblioteksfagligheden i alle tre tilfælde må holde for, og dette problematiseres i artiklen.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

21

Holm Pedersen, Signe, Katrine Zeuthen et Judy Gammelgaard. « TILKNYTNING OG FORFØRELSE ». Psyke & ; Logos 27, n^o 2 (31 décembre 2006) : 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8327.

Texte intégral

Résumé :

Nutidige psykoanalytiske teorier har på forskellig måde set det som en opgave at supplere den klassiske driftsteori med en teori om objektet. I nærværende artikel diskuteres henholdsvis Peter Fonagys tilknytningsteori og Jean Laplanches forførelsesteori, og der argumenteres for, at den første viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets bevidsthed, medens den anden viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets ubevidste.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

22

Gellert, Maria Astrup, et Tina Sørensen. « Baby Art – malerkunst i vuggestuen ». BUKS - Tidsskrift for Børne- & ; Ungdomskultur 38, n^o 65 (22 novembre 2022) : 12. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v38i65.134792.

Texte intégral

Résumé :

I denne kommenterede billedserie tager forfatterne os med til en vuggestue i Haderslev. Under det regionale delprojekt af Tidlig Kulturstart havde pædagogerne gennemført deres første prøvehandling, da de indgik samarbejde med billedkunstneren Rasmus Bjørn. Billederne viser, hvordan børnene følger med i og inspireres af hans arbejde med et maleri i vuggestuens fællesrum. Og de viser, hvordan børnene selv eksperimenterer med materialer og udtryk.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

23

Løntoft, Jette. « Børnebøger og tosprogede børn i indskolingen ». Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 13, n^o 40 (1 octobre 2007) : 35–40. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v13i40.114566.

Texte intégral

Résumé :

Hvert år viser kommunale sprogscreeninger, at et meget betydeligt antal skolebe- gyndere, som har dansk som deres andetsprog, har et massivt behov for fortsat støtte til deres andetsprogstilegnelse. I år viser tallene fra Århus kommune således, at 420 tosprogede børn, svarende til 71,2 %, vurderes til at have et “ikke uvæsent- ligt behov for dansk som andetsprog” (kilde: www.aarhuskommune.dk). (...)

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

24

Junge, Tanja Alexandra. « Hører du overhovedet efter ? En undersøgelse af talerens mimik i en situation med manglende respons ». NyS, Nydanske Sprogstudier, n^o 56 (24 juin 2019) : 133–58. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i56.111288.

Texte intégral

Résumé :

Denne artikel stiller skarpt på taleres mimik i en situation hvor de udsættes for ikke aktiv lytning. Fire deltagere fortæller en personlig historie til en modtager der ikke reagerer på det, der bliver sagt. Ved hjælp af konversationsanalytisk metode og forskning indenfor gestik, vises det hvordan deltagerne, via mimiske ressourcer, forsøger at opnå forståelse eller reaktion hos en modtager der ikke responderer, og hvordan det påvirker fortællingen, når denne respons udebliver. Et centralt fund er, at ansigtet fungerer som en understregelse af stemmens, blikkets og gestikkens responssøgende funktion. Analysen viser også at deltagere aktivt opsøger øjenkontakt i vigtige passager, men at det gensidige blik alene, ikke opfattes som tilstrækkeligt bevis på, at deres ytring er blevet hørt eller forstået.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

25

Warner-Søderholm, Gillian, et Annika Søderholm. « Ansattes preferanser for lederkommunikasjon ». Magma 21, n^o 4 (1 avril 2018) : 28–39. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v21.1111.

Texte intégral

Résumé :

I denne artikkelen spør vi hva slags lederkommunikasjon som er foretrukket av ansatte i Norge, og om det finnes regionale forskjeller. Dette er viktig å undersøke fordi manglende forståelse for ansattes (følgeres) preferanser for kommunikasjonsadferd fra en leder lett kan svekke organisasjonen på mange områder. Derfor er aktivt følgeskap (followership) i økende grad trukket frem i litteraturen som drivkraften i organisasjoner som et alternativ til lederskap. Forskning viser at ansattes preferanse for lederkommunikasjon predikerer lederes suksess (Judge, Piccolo, & Iles, 2004). Hvilke typer lederkommunikasjon foretrekker ansatte i Norge som ‘følgere av en leder’? Vi viser i denne studien til empiriske data og analyser som svarer på dette. Undersøkelsen er basert på et utvalg på 801 norske følgere ved bruk av LBDQXII-instrumentet (Littrell, 2013), Dette er et godt validert spørreskjema som operasjonaliserer og tester ELT (eksplisitt ledelsesteori) med et følgersentrert perspektiv på ledelse og kommunikasjon. Studien setter søkelyset på hva slags type lederkommunikasjon og lederadferd følgere anser som viktig. Hovedfunn i studien viser at norske ansatte foretrekker 1)klar kommunikasjon for bedre konfliktløsning, 2)kommunikasjon som viser hensyn til andre, og 3)tydelig kommunisert problemløsning. Studien viser også at de tre elementene som er minst viktig for ansatte i Norge, er 1)eksplisitt kommunikasjon om produktivitet, 2)mye snakk om fremtidig planlegging, samt 3)bruk av rik overtalelsesretorikk. Studien finner også interessante regionale forskjeller i Norge, spesielt gjelder dette i hvilken grad en leder burde kommunisere med følgere for å finne løsninger på hverdagslige, jobbrelaterte problemer, og i hvilken grad lederen kommuniserer eksplisitt om produktivitet. Praktiske implikasjoner oppsummeres i form av fem konkrete råd til ledere som ønsker å kommunisere i tråd med følgeres preferanser.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

26

Sonberg, Claus, et Olav Magnus Linge. « Stordata viser større alvor i klimadebatten ». Praktisk økonomi & ; finans 36, n^o 01 (1 avril 2020) : 04–09. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-2871-2020-01-02.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

27

Svendsen, Karianne, et Christine Henriksen. « Økologisk mat og helsehva viser forskningen ? » Norsk tidsskrift for ernæring 13, n^o 3 (septembre 2015) : 26. http://dx.doi.org/10.18261/ntfe.13.3.8.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

28

Helland-Kigen, Kaja. « Forskning viser at…?FinnWisløffSigbjørnFossumGyldendal Akademisk2012359 sider ». Norsk tidsskrift for ernæring 11, n^o 1 (mars 2013) : 22. http://dx.doi.org/10.18261/ntfe.11.1.7.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

29

Riska, Oda. « Epilepsikampanje i Kina viser positive resultater ». Tidsskrift for Den norske legeforening 129, n^o 4 (2009) : 316. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.08.0638.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

30

Jacobsen, Carl Ditlef. « Re : Overdiagnostikk – norske allmennleger viser vei ». Tidsskrift for Den norske legeforening 137, n^o 2 (2017) : 87. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.16.1083.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

31

Solli, Hans Magnus. « Re : Overdiagnostikk – norske allmennleger viser vei ». Tidsskrift for Den norske legeforening 137, n^o 6 (2017) : 422. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.17.0179.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

32

Heier, Hans Erik. « Re : Overdiagnostikk – norske allmennleger viser vei ». Tidsskrift for Den norske legeforening 137, n^o 6 (2017) : 422. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.17.0180.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

33

Jordan, Bertrand. « Cancer :faut-il viser la lune ? » médecine/sciences 32, n^o 8-9 (août 2016) : 784–86. http://dx.doi.org/10.1051/medsci/20163208030.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

34

Håpoldøy, Renathe, Lena Espenes et Ragnhild Sollesnes. « Viser vektene på helsestasjonene korrekt vekt ? » Sykepleien Forskning, n^o 59865 (décembre 2016) : e-59865. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienf.2016.59865.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

35

Kirkegaard, Line, et Anne Görlich. « Tro, håb og drømme ». Tidsskrift for Arbejdsliv 22, n^o 4 (17 janvier 2021) : 56–70. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i4.124214.

Texte intégral

Résumé :

I denne artikel undersøger vi, hvordan fagprofessionelles ’tro’ på borgeren tager sig ud i arbejdet med ledige unge i beskæftigelsessystemet. Inspireret af Ahmed’s fokus på affekt som en kollektiv stemning, der påvirker det sociale arbejde, undersøger artiklen, hvordan tro som affektiv stemning cirkulerer blandt fagprofessionelle og unge i beskæftigelsesprojektet Job-bro til Uddannelse. Artiklens analyser viser, hvordan de fagprofessionelle mærker den affektive tro. De viser, hvordan troen cirkulerer og forbindes med håb, drømme, små skridt og succeshistorier og kollegiale relationer, som centrale for opretholdelse af troen. I forlængelse heraf konkluderer artiklen, at det ikke kun er troen på de unge men også den kollegiale tro, der cirkulerer centralt i de fagprofessionelles arbejde. Analyserne viser endvidere, at der er en række dilemmaer knyttet til det at arbejde med tro på unge, som har mange og komplekse udfordringer.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

36

Baunvig, Katrine Frøkjær. « "Den herligste Tidsfordriv" ». Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, n^o 71 (18 août 2021) : 154–96. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i71.127995.

Texte intégral

Résumé :

I denne artikel viser jeg mhp. en analyse af H.V. Kaalunds og J.Th. Lundbyes Fabler for Børn (1845), hvorledes dyr i 1800-tallet blev garanter for børns særstatus som naturlige og uskyldige. Jeg viser, hvorledes ‘barnlige’ evner som fantasi blev forudsætningen for tre typer af ’genfortryllelse’ af de fremvoksne sociale domæner kernefamilien og nationalstaten samt den religiøse sfære. Jeg argumenterer for, at man bør opfatte disse genfortryllelser som systematiske bekræftelser af Philippe Descolas ontologitypologi beskrevet i Beyond Nature and Culture (2013).

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

37

Baunvig, Katrine Frøkjær. « “Den herligste Tidsfordriv” ». Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, n^o 71 (26 août 2021) : 161–206. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i71.128373.

Texte intégral

Résumé :

I denne artikel viser jeg mhp. en analyse af H.V. Kaalunds og J.Th. Lundbyes Fabler for Børn (1845), hvorledes dyr i 1800-tallet blev garanter for børns særstatus som naturlige og uskyldige. Jeg viser, hvorledes ‘barnlige’ evner som fantasi blev forudsætningen for tre typer af ‘genfortryllelse’ af de fremvoksende sociale domæner kernefamilien og nationalstaten samt den religiøse sfære. Jeg argumenterer for, at man bør opfatte disse genfortryllelser som systematiske bekræftelser af Philippe Descolas firefoldige ontologitypologi beskrevet i Beyond Nature and Culture (2013).

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

38

Brattvoll, Joakim. « NATO’s Afghan partners : between ally and adversary (2003–2014) ». Internasjonal Politikk 76, n^o 4 (2018) : 290. http://dx.doi.org/10.23865/intpol.v76.605.

Texte intégral

Résumé :

I den stadig voksende litteraturen om NATOs ISAF-operasjon i Afghanistan, er alliansens partnerskap med afghanske aktører et understudert tema. Denne artikkelen forsøker å belyse partnerskapet mer utførlig. Ved å anvende en diskursanalyse på NATOs fremstilling av afghanske myndigheter og sikkerhetsstyrker i perioden 2003–2014, viser artikkelen hvordan et partnerskap preget av mistillit tar form og endres over tid. Funnene viser at i perioden 2003–2009 representerte NATO sine egne og de afghanske partnernes verdier som felles. NATOs representasjon av sine egne og de afghanske partnernes verdier som felles, forstås som et verktøy for å forandre de afghanske samarbeidspartnere i retning av NATOs liberale verdigrunnlag. Et betydelig skifte i denne fremstillingen ser vi fra 2009 til 2014, da NATO i stadig økende grad begynner å anse partnerne som et sikkerhetsproblem istedenfor en partner. Analysen viser dermed hvordan representasjoner av en partner over tid har betydning for politikken som føres på bakken, og for hvordan denne legitimeres.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

39

Lagestad, Pål, et Ingvild Mestad. « Inkludering av minoritetsspråklige elever i kroppsøvingsfaget – utfordringer og strategier med utgangspunkt i et lærerperspektiv ». Journal for Research in Arts and Sports Education 02, n^o 03 (28 novembre 2018) : 18–33. http://dx.doi.org/10.23865/jased.v4.1159.

Texte intégral

Résumé :

Kunnskap om hvilke utfordringer kroppsøvingslærere opplever ved inkludering av minoritetsspråklige elever i kroppsøving, samt hvilke strategier erfarne kroppsøvingslærere benytter for en best mulig inkludering, er viktig kunnskap for alle kroppsøvingslærere og skoleledere. Ved hjelp av intervjuer med seks utvalgte kroppsøvingslærere fra barne- og ungdomsskoler forsøkte vi å avdekke slik kunnskap. Resultatene viser at språkproblematikk og dusjeproblematikk synes å utgjøre de største utfordringene. Når det gjelder utfordringen knyttet til språkproblematikk, viser lærerne til en unnvikelsesstrategi (unngå aktiviteter som har komplekse regler), en oversettelsesstrategi (læreren snakker engelsk eller medelever tolker) samt en tale- og visestrategi (viser samtidig som det forklares). Når det gjelder utfordringen knyttet til dusjeproblematikk, peker lærerne på viktigheten av en god dialog med hjemmet som særlig viktig for å forebygge dusjeproblematikk, men også betydningen av informasjon til både elever og foreldre om viktigheten av at elevene dusjer, blir fremhevet. Strategier om å la de minoritetsspråklige elevene få benytte lærergarderoben, eller dusje alene før eller etter de andre, fremheves også som viktig.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

40

Al-Shamasnah, Fatima, et Jinan Hammoude. « Mand, Muslim og Minoritet ». Tidsskrift for Islamforskning 17, n^o 1 (9 mai 2023) : 105–33. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v17i1.137280.

Texte intégral

Résumé :

Forskningen i mediediskurser i Danmark viser, at etniske minoritetsmænd med muslimsk baggrund fremstilles ud fra negative kønsstereotyper som uciviliserede, voldelige og aggressive. På baggrund af denne forskning analyserer denne artikel, hvordan etniske minoritetsmænd med muslimsk baggrund oplever, at deres maskulinitet bliver positioneret i Danmark. Endvidere undersøges og analyseres, hvilke strategier etniske minoritetsmænd med muslimsk baggrund anvender for at håndtere den oplevede positionering. Undersøgelsen er baseret på 15 interviews med etniske minoritetsmænd med muslimsk baggrund, som alle enten er født eller opvokset i Danmark. Artiklens resultater viser, at samtlige interviewede mænd oplever, at de positioneres ud fra negative stereotyper på baggrund af deres maskulinitet i krydsfeltet mellem religion, etnicitet og alder. Yderligere oplever de på baggrund af oplevede positioneringer, at deres maskulinitet er marginaliseret i det danske samfund. Analysen viser også, at mændene anvender specifikke strategier til at håndtere de oplevede positioneringer. Artiklens teoretiske ramme udgøres af teorier om maskulinitet, intersektionalitet, othering, agency og social identitet.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

41

Vikene, Odd Lennart. « Situasjonsbestemt ledelse av studentgrupper i friluftsliv ». Acta Didactica Norge 8, n^o 1 (5 mai 2014) : 4. http://dx.doi.org/10.5617/adno.1096.

Texte intégral

Résumé :

Artikkelen gir et praktisk eksempel på hvordan ulike studentgrupper i forbindelse med bygging av nødbivuakk i vinterfjellet opplevde min situasjonsbestemte ledelse som veileder. Teorigrunnlaget viser til situasjonsbestemte ledelsesmodeller og hva som kjennetegner god veiledning i friluftsliv. Datainnsamlingen bygger på kvantitative data fra et spørreskjema og benyttes til å analysere studentenes opplevelse av veileders ledelse ut i fra rangeringsmetoden Visuell Analog Skala (VAS). Fra samme spørreskjema var det også et åpent spørsmål som benyttes til refleksjon over studentenes opplevelse av sikkerhet i undervisningssituasjonen. Resultatene viser at studentgruppene opplevde klare ledelsesforskjeller gjennom de ulike fasene som ledelsen ble delt opp i, men at ledelsesatferden varierte lite i forhold til gruppenes erfaringsgrunnlag. Resultatene tyder på at jeg som veileder i stor grad har blitt påvirket av mine tidligere erfaringer og den potensielle risikoen som ligger ved aktiviteten. Selv om den situasjonsbestemte ledelsen varierte lite mellom de tre gruppene, viser resultatenes store standardavvik at de ulike smågruppene opplevde at ledelsen varierte. Dette tyder på at jeg som veileder til en viss grad har evnet å benytte situasjonsbestemt ledelse i praksis. På grunn av studentgruppenes relativt like oppfatning av ledelsen i de ulike fasene, viser resultatene også noe av vanskelighetene veileder har i forhold til å gjøre en korrekt vurdering av gruppens evner og erfaring i relasjon til læringssituasjonene som oppstår. Sentralt for ledelsen er likevel at studentgruppene opplevde ledelsen som betryggende, noe som gir studentene et godt grunnlag for senere opplevelser i tilknytning til vinterfriluftsliv og bygging av nødbivuakk.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

42

Gulløv, Eva. « Diskussionen om opdragelse ». Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 2, n^o 2 (8 novembre 2018) : 15. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v2i2.110780.

Texte intégral

Résumé :

Artiklen diskuterer den aktuelle debat om opdragelse og viser, hvordan den må forstås i lyset af nogle historiske ændringer i synet på børn og opvækst. Med inspiration fra figurationssociologien vises det, hvordan der har været en udvikling fra et mere hierarkisk syn på relationen mellem børn og voksne til en jævnbyrdig og uformel generationel omgangsform med en mere barnesensitiv opdragelsesform. Denne opdragelsesform er imidlertid under skarp kritik, fordi den ikke passer særlig godt med vilkårene i daginstitutioner og skoler. Artiklens viser, hvordan det er denne diskrepans mellem idealer for børn og praktiske vilkår i institutionerne, der har givet anledning til usikkerhed og den aktuelle debat om, hvad der er de rigtige opdragelsesværdier, og hvilken rolle og ansvar forældre har. [Abstract – UK] The discussion of upbringing – responsibility, authority and balancesThis article focuses on the current debate on upbringing in Denmark and argues that it should be seen in light of historical changes in the view of children and upbringing. There has been a shift from a more hierarchical perception of the relationship between children and adults, to a more informal approach stressing generational equality and the need for a child-sensitive form of care and upbringing. However, this approach is currently criticised as it does not match well with the frames and conditions of contemporary day-care institutions and schools. This discrepancy between ideals for children and practical conditions in the institutional settings has given rise to uncertainty and debate about the right form of upbringing and the role and responsibility of parents.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

43

Oxlund, Bjarke. « Når værdighed rimer på uafhængighed : En antropologisk analyse af ældrepolitikkens fordringer om aktivitet og selvhjælp ». Økonomi & ; Politik 94, n^o 1 (29 avril 2021) : 62–71. http://dx.doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v94i1.126067.

Texte intégral

Résumé :

Dansk ældrepolitik har det seneste årti været præget af stærke idéer om aktiv alderdom, uafhængighed og værdighed. Med afsæt i etnografiske indsigter om ældre danskere viser denne artikel, hvordan ældrepolitikkens fordringer om aktivitet og selvhjælp har gjort det delvist illegitimt at være svækket og plejekrævende. Artiklen argumenterer dermed for, at ældrepolitik, der primært baserer sig på aktivitetsteori, risikerer at bryde med den sociale kontrakt mellem individ og samfund, som har kendetegnet den danske velfærdsstat siden 1950’erne. Den viser også, at den sociale relation mellem plejekrævende ældre og omsorgsmedarbejdere ændrer sig som en konsekvens heraf.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

44

Grøn, Caroline Howard, et Natalia Anna Rogaczewska. « Smart stat på afveje ? Dansk EU-diplomati mellem indenrigspolitik og europæiske stormagter ». Samfundsøkonomen 2013, n^o 2 (1 janvier 2013) : 25–31. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2013i2.140842.

Texte intégral

Résumé :

En væsentlig del af den diplomatiske praksis udspiller sig i Europa. Forskere har i de senere år påpeget fordelene for især små stater af at følge en såkaldt smart stats-strategi i EU-regi. Denne artikel giver et eksempel på sådan en strategi, samtidig med at den pointerer dens begrænsninger og viser, hvordan uformelle spil kan spilles ud af hænderne på en lille stat. Som case bruges smart regulerings-området, der viser, hvordan et regeringsskift i Danmark og den politiske dagsorden hos særligt én stor allieret påvirkede graden af en smart statsstrategis succes.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

45

Martinsen, Øyvind Lund, et Lars Glasø. « Lederes personlighet : Hva sier forskningen ? » Magma 17, n^o 5 (1 mai 2014) : 26–34. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v17.879.

Texte intégral

Résumé :

Er det sammenheng mellom personlighetstrekk og ledelse? I denne sammenheng tar vi utgangspunkt i fem-faktormodellen for personlighet og viser til forskning som støtter ideen om at lederes personlighet har betydningsfulle konsekvenser for det å bli leder, det å bli en effektiv leder og det å utvise gunstige atferdsformer i rollen som leder. Vi viser også til norske data som antyder at mange norske ledere ikke nødvendigvis har en gunstig personlighetsprofil i forhold til det å lede på effektive måter. På grunnlag av dette foreslår vi at norske organisasjoner forbedrer sine lederseleksjonsprosedyrer.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

46

Cappelen, Alexander W., et Bertil Tungodden. « Insentiver og innsats ». Magma 15, n^o 5 (1 mai 2012) : 38–44. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v15.766.

Texte intégral

Résumé :

I denne artikkelen presenterer vi innsikter fra nyere forskning innen adferdsøkonomi og eksperimentelle økonomi som har dokumentert at forholdet mellom økonomiske insentiver og innsats er mer komplekst enn det økonomisk teori tradisjonelt har antatt. Vi fokuserer på tre typer resultater fra denne typen forskning, som viser at: økonomiske insentiver ikke er det eneste som motiverer innsats, økonomiske insentiver kan svekke moralske og sosiale motiver for innsats, og økonomiske insentiver kan ha effekter på andre enn de som står direkte overfor insentivene. Vi viser også hvordan eksperimentell metode kan benyttes til å belyse disse problemstillingene.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

47

Berdiin Bracht, Jesper. « Debatten om homoseksuelle ægteskaber ». Culture and History : Student Research Papers 6, n^o 1 (2 janvier 2022) : 25–47. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v6i1.129543.

Texte intégral

Résumé :

I denne artikel undersøger jeg forholdet mellem den offentlige og parlamentariske debat om homoseksuelle ægteskaber i Danmark. Med afsæt i den deliberationsteoriske demokratiteori undersøger jeg, hvorvidt sagen var et eksempel på et velfungerende demokrati. Artiklen viser hvordan religiøse argumenter var komplet fraværende i den landspolitiske debat, og konkluderer, at sagen kun i ringe grad levede op til deliberative principper. Med indførelsen af homoseksuelle ægteskaber viser jeg endvidere, hvordan homorettigheder med debatten er blevet et legitimt element i majoritetsdanskernes selvforståelse, hvor det kristne moralsyn, som konsekvens heraf, har måtte vige pladsen for ligestillingen.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

48

Andersen, Malene Friis, Jeppe Ajslev, Lene Tanggaard et Peter Aske Svendsen. « Skakmat – kan prisen for indflydelse blive for stor ? » Tidsskrift for Arbejdsliv 22, n^o 3 (17 novembre 2020) : 9–24. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122822.

Texte intégral

Résumé :

Arbejdsmiljøforskningen har fastslået, at indflydelse i arbejdet er en af de vigtigste faktorer for trivsel og oplevelsen af at kunne løse opgaverne. Men nye styringsformer og –rationaler inden for New Public Management kan binde og begrænse medarbejdernes indfl ydelse på nye måder. Med afsæt i etnografi sk feltstudie og 41 semistrukturerede interviews viser vi i denne artikel, hvordan ansatte i psykiatrien oplever, at behandlingspakker og Sundhedsplatformen standardiserer opgaveløsningen i en grad, så de oplever ikke at have tilstrækkelig indfl ydelse til at løse arbejdsopgaverne med afsæt i deres professionelle dømmekraft. Analyserne viser, at de ansatte finder veje til at øge indflydelsen i det skjulte gennem skyggearbejde og workarounds. Men den øgede indflydelse kommer med en pris i form af merarbejde, utilstrækkelighedsfølelse og frygt for afsløring. Vi viser, at de ansatte befi nder sig i en vanskelig situation, hvor de erfarer, at der ikke er lydhørhed over for deres kritik. De kan derfor vælge mellem at handle i modstrid med deres professionelle dømmekraft eller øge arbejdsintensiveringen i det skjulte.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

49

Beisland, Leif Atle. « Verdirelevansen til norsk regnskapsinformasjon ». Magma 15, n^o 2 (1 février 2012) : 34–41. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v15.744.

Texte intégral

Résumé :

Egenkapitalinvestorer bruker typisk regnskapsinformasjon for verdsettelsesformål. Nytteverdien av regnskapstall fra et investorperspektiv måles ved verdirelevansstudier. Verdirelevansstudier analyserer den statistiske sammenhengen mellom regnskapsdata og markedspriser på aksjer. Denne artikkelen gjennomgår studier av verdirelevans i Norge. Artikkelen viser at regnskapsinformasjonens verdirelevans, og dermed dens nytteverdi for investorer, synes å være økende over tid. Innføringen av IFRS kan imidlertid ha medført at balansetall har fått økt sin verdirelevans på bekostning av resultattall. Artikkelen viser videre at balansetallenes verdirelevans var spesielt høy under finanskrisen. Artikkelen drøfter også et utvalg studier som bruker norske regnskapsdata til å analysere mer spesifikke problemstillinger knyttet til verdirelevans. Blant annet gjengis resultat fra studier som viser hvordan mål på verdirelevans kan påvirkes av analysemetoden som velges. Myndigheter, kunder, leverandører, kreditorer og ansatte er alle mulige brukergrupper av regnskapsinformasjon. Den viktigste brukergruppen er nok likevel bedriftenes investorer. Investorene kan bruke informasjonen til flere ulike formål, for eksempel avlønning av ledere, men regnskapsinformasjonens viktigste funksjon, i hvert fall når det er snakk om børsnoterte selskap, er å bistå investorene i verdsettelsen av selskapene. Denne artikkelen ser nærmere på studier av verdirelevansen til norsk regnskapsinformasjon.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

50

Hammershøj, Lars Geer. « Samskabelse som kunsten at skabe og forandres sammen ». BUKS - Tidsskrift for Børne- & ; Ungdomskultur 39, n^o 67 (16 mai 2023) : 12. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v39i67.137351.

Texte intégral

Résumé :

Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan samskabelse virker i forløb, hvor børn i dagtilbud møder kunst og kultur. Det undersøger jeg ved at analysere samskabelsesprocesser i fem forløb i projekt LegeKunst, der har til hensigt at fremme leg og dannelse hos børn og forankre kunst og kultur i dagtilbud. I LegeKunst anvendes der en samskabelsesmetode, hvor kunstneren leder første halvdel af gangene, hvorefter pædagogerne tager over sidste halvdel. Undersøgelsen viser, at der er to typer af samskabelse på spil i LegeKunst; dels samskabes der om forløbets aktiviteter, dels samskabes der i legen. Der argumenteres for, at den første type af samskabelse har karakter af en innovativ proces og den anden af en kreativ proces. Derudover viser undersøgelsen, at det er afgørende, at deltagerne følger samskabelsesmetoden strikt og forholder sig åbent til hinanden. Det skubber deltagerne ud af deres vante roller og praksisser og gør dem lydhøre for hinandens måder at tænke og handle på. Endelig viser undersøgelsen, at det er afgørende, at kunstnerne bruger deres kunstneriske åbenhed og praksis i mødet med børnene, da det udvider den større verden, som legen etablerer.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Articles de revues sur le sujet « Viser »

Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres