Littérature scientifique sur le sujet « Tidsrejser »

Hvad skal der til for at gøre børn nysgerrige på lokalhistorien og give dem mod på at høre historier fra fortiden? Hvordan skabes god kulturformidling for børn i alderen 3-6 år? Hvordan kan pædagogiske dagtilbud og museer sammen skabe en ramme, som optimerer børns møde med kulturhistorie? Det kan du læse mere om her. Artiklen giver et bud på metoder til inddragelse af kulturhistorie i det pædagogiske arbejde, hvor metoderne er afprøvet i et samarbejde mellem pædagoger og museumsformidlere. Pædagogernes ekspertise om børnegrupper og børns udvikling sammen med museumsformidlernes viden om kulturhistorie forenes i et kulturhistorisk tilbud målrettet børn i alderen 3-6 år.

Historien har for alvor gjort sit indtog og bidt sig fast i vores årlige julekalendere som fortælleform. Især julekalenderen ”Tidsrejsen” formår at vække historien til live som en bro mellem fortid, nutid og fremtid som illustration på, hvordan vores handlinger er med til at forme vores fremtid.

Resumé På pædagoguddannelse udsendes studerende ofte i praktikforløb til lande med andre pædagogiske normer og værdier end de danske. Dette medfører tilsyneladende en udfordring for de studerende i den forstand, at de forventes at møde den fremmede kultur med et åbent blik og samtidig være loyale overfor danske værdier og etiske retningslinjer. I artiklen behandles dette dilemma med udgangspunkt i et kvalitativt studie af atten studerendes praktikophold i udlandet. Med reference til teorien om praksisfællesskaber og teorien om deltagerbaner diskuteres de studerendes læring med særligt fokus på forholdet mellem imitation og refleksion. Endvidere anlægges et kulturteoretisk perspektiv med henblik på at undersøge de studerendes balancering mellem kulturelativisme og etnocentrisme. Afslutningsvist fremhæves de studerendes evne til at omsætte erfaringer fra udlandsopholdet til relevante pædagogiske kompetencer trods de beskrevne dilemmaer og paradokser. AbstractOutgoing students in the field of social education in Denmark are often placed in internship in countries that are fundamentally different from Denmark, in terms of the dominating cultural and professional norms and values. From the students’ perspective, this contrast apparently represents a dilemma, in the sense that they are expected to approach the foreign culture with an open mind while still being loyal to Danish values and ethical guidelines. In the paper, this dilemma is discussed with reference to a qualitative study of eighteen students’ internship abroad. The investigation includes reference to the theory of communities of practice and the theory of ‘trajectories of practice’ suggested by Jean Lave and further developed by Klaus Nielsen. Furthermore, cultural theory is employed in order to explore the relationship between cultural relativism and ethnocentrism. Finally, the paper concludes, that the students are generally capable of transforming learning experiences gained abroad into relevant professional competences in spite of the paradoxes outlined.