Bibliographies thématiques / Social ulighed

Littérature scientifique sur le sujet « Social ulighed »

Auteur : Grafiati
Publié le 25 juillet 2024

Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres

Choisissez une source :

Sommaire

Consultez les listes thématiques d’articles de revues, de livres, de thèses, de rapports de conférences et d’autres sources académiques sur le sujet « Social ulighed ».

À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.

Articles de revues sur le sujet "Social ulighed"

1

Thomsen, Jens-Peter. « Social ulighed i adgangen til danske universitetsuddannelser ». Samfundsøkonomen 2022, no 3 (12 septembre 2022) : 53–60. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2022i3.133981.

Texte intégral
Résumé :
I denne artikel giver jeg et overblik over den sociale ulighed i adgangen til universitetsuddannelser i Danmark. Jeg fokuserer på ulighederne i chancer for at opnå en universitetsuddannelse for 35-årige, afhængig af deres sociale baggrund. Artiklen tegner både det brede billede i forhold til adgang til bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser, men jeg kigger også specifikt på uligheden i forhold til at opnå bestemte universitetsuddannelser. Jeg finder at der er en betydelig social skævhed i forhold til at opnå en universitetsuddannelse generelt, men at denne skævhed varierer voldsomt på tværs af universitetsinstitutioner og specifikke uddannelser. Unge med akademiker- og arbejderklasseforældre har for eksempel stort set lige stor chancer for at læse Erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet, mens Statskundskab på Københavns Universitet er den uddannelse hvor uligheden er allerstørst – den har akademikerbørn 23 gange så mange chancer for at opnå, som arbejderklassebørn har
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Berliner, Peter, et Anne Maj Nielsen. « Sociale læringsprocesser, ulighed, mistrivsel, resiliens og transformation ». Psyke & ; Logos 34, no 1 (1 juin 2013) : 24. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v34i1.8840.

Texte intégral
Résumé :
I artiklen diskuterer vi nogle perspektiver på social læring. Det første perspektiv vedrører spørgsmål om sammenhænge mellem uddannelse og lige muligheder. Her vil forebyggelse af mistrivsel relateret til manglende uddannelse indgå. Det andet perspektiv vedrører spørgsmål om social læring som samfundsmæssige og kulturelle læringsprocesser, hvor ressourcer prioriteres og anvendes til at give særlige muligheder igennem politiske beslutninger, ressourcetildelinger, opbygning af institutionelle praksisser samt oplysning af befolkningen. Det tredje perspektiv vedrører begrebet om social læring i forhold til teorier om opbygning af resiliente lokalsamfund. Afslutningsvis ser vi på fremtidsperspektiver på sociale læringsteorier.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Jensen, Morten Hørning. « Landliv og livsvilkår Galilæas socio-økonomiske situation i det første århundrede ». Collegium Biblicum Årsskrift (CBÅ) 12 (1 février 2008) : 45–64. http://dx.doi.org/10.7146/cb.v12i0.19869.

Texte intégral
Résumé :
De socio-økonomiske forhold i det landlige Galilæa i det første århundrede undergik ikke en radikal forværring, men snarere var præget af en stabil eller jævnt stigende udvikling. Den udnyttelse og sociale ulighed, vi støder på allerede i traditioner i GT, gjorde sig dog også gældende i Galilæa, så der var rigeligt at påtale for en ’social profet’
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Lauridsen, Sigurd Mørk Rønbøl, Louise Dal et Anna Paldam Folker. « Retfærdighed og social ulighed i sundhed i det kommunale sundhedsvæsen ». Klinisk Sygepleje 32, no 02 (24 avril 2018) : 111–22. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2018-02-04.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Christensen, Gunvor. « Kommer Parallelsamfundsaftalen til at have betydning for social ulighed og segregering på boligmarkedet ? » Samfundsøkonomen, no 3 (22 octobre 2020) : 22–31. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v0i3.122591.

Texte intégral
Résumé :
Parallelsamfundsaftalen er lanceret som det store politiske slag mod dannelse af ghettoer og parallelsamfund. I artiklen bliver der set nærmere på, hvad der skaber udsatte boligområder, og på den diagnose og kur som Parallelsamfundsaftalen indeholder. På den baggrund leverer artiklen den konklusion, at når vi i 2030 skal vurdere om Parallelsamfundsaftalen virkede, vil vi forventeligt kunne se, at den boligmæssige segregering er blevet mindre, men at den sociale ulighed i samfundet fortsat vil være uændret.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Zachariassen, Frederik, et Sirle Bürkland. « Afrapportering af social værdi : Muligheder og udfordringer ». Økonomi & ; Politik 96, no 2 (29 août 2023) : 108–24. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v96i2.140254.

Texte intégral
Résumé :
FN’s verdensmål er tæt forbundet med forbedringer i samfundets trivsel og omhandler for eksempel sundhed og uddannelse, reduktion af ulighed og social velfærd. For at kunne opfylde disse mål er det af stigende relevans for private virksomheder, offentligeinstitutioner og non-profit-organisationer at kunne afrapportere deres sociale værdi for at legitimere, reflektere over og kommunikere deres initiativer i forhold til samfundets velfærd. Denne artikel uddyber specifikt begreberne social værdi og mulighederne for rapportering af denne og opsummerer erfaringer fra organisationer, som har benyttet sig af rapportering af social værdi. Der sættes fokus på muligheder og udfordringer vedrørende forskellige metoder til måling og afrapportering af social værdi og håndteringen af forskellige interessenter. Artiklen diskuterer desuden indvirkninger på politisk beslutningstagning i forbindelse med rapportering af social værdi.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Berliner, Peter. « SOCIAL ANSVARLIGHED OG PSYKOLOGI ». Psyke & ; Logos 27, no 2 (31 décembre 2006) : 26. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8304.

Texte intégral
Résumé :
Psykologien kan bidrage væsentligt til social ansvarlighed gennem at forholde sig til den brug, der gøres inden for politik af psykologi, ligesom den kan bidrage til at synliggøre hvorledes ulighed, undertrykkelse, eksklusion og vold har en negativ indvirkning på mental sundhed og menneskelig værdighed. Dette kan ske ved (1) en videnskabeligt underbygget dokumentation af disse negative virkninger; (2) at vise de positive virkninger – på mental sundhed – af livsvilkår, der opfylder menneskerettighederne og derved giver mulighed for deltagelse og medindflydelse i samfundet; (3) at lade andre perspektiver end de dominerende diskurser blive hørt – med særligt henblik på de ekskluderende og undertryktes stemmer i et globalt perspektiv; og (4) at inddrage underprivilegerede grupper i forskningen som en mulighed for øgning af vores viden samtidigt med at det er en konkret omfordeling af ressourcer og magt. I denne indledning gives der en begrundelse for, at psykologien som videnskab må omfatte overvejelser over dens egen sociale ansvarlighed samt eksempler på, hvorledes dette kan gøres – med henvisning til artiklerne i dette temanummer.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Frederiksen, Jan Thorhauge, et Simone Mejding Poulsen. « Køn og ulighed i adgangen til ledelsespositioner for velfærdsprofessionerne ». Tidsskrift for Arbejdsliv 23, no 4 (18 janvier 2022) : 8–26. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130009.

Texte intégral
Résumé :
Adgangen til ledelsesstillinger er i mange brancher lettere, hvis man er mand, tilhører den etniske majoritet, eller er vokset op i middelklassen eller overklassen. Denne artikel undersøger, om det samme gør sig gældende i velfærdsprofessionerne, der udgør en karrierevej for kvinder, arbejderklasse, og etniske minoriteter og hvor det professionelle ethos er associeret med kvindelighed. Artiklens undersøger om eksisterende dominansforhold inden for køn reproduceres i det velfærdsprofessionelle arbejde gennem ulige adgang til ledelsespositioner, om denne adgang intersekterer med klasse og etnicitet, og om denne adgang har ændret sig for disse grupper i perioden 1980-2020? Dette undersøges for fire kohorter af velfærdsprofessionelle, nemlig samtlige, der færdiggjorde en velfærdsprofessionel uddannelse i hhv. 1980, 1990, 2000 og 2010. Analysen hviler på mikrodata om socioøkonomisk baggrund for de professionelle, og deres professionelle karrierer. Analyserne gennemføres med logistisk regression og viser, at mænd og højere klassepositioner har privilegeret adgang til ledelsesstillinger, med højere sandsynlighed for mænd, og for middel- og overklasserne. Noget tilsvarende er tilfældet for etniske majoritetspersoner, men da den etniske minoritetspopulation i data er meget lille, fortolkes dette som et udtryk for social lukning ved rekruttering til professionerne, og ikke til ledelse.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Dehlholm, Mikkel, et Ove K. Pedersen. « Succes eller fiasko ? – Et komparativt blik på den danske konkurrencestat ». Dansk Sociologi 29, no 2 (23 juin 2019) : 51–75. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v29i2.5752.

Texte intégral
Résumé :
Artiklen belyser den danske konkurrencestat sammenlignet med andre vestlige lande. I analysen fokuseres på fire dimensioner: 2. Ulighed, fattigdom og skat, 2. Social mobilitet, 3. Økonomisk vækst, konkurrenceevne og økonomisk holdbarhed, og 4. Beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik. Sideløbende analyseres sammenhænge mellem dimensionerne, eksempelvis ligheds betydning for social mobilitet, vækst mv. På baggrund af den komparative analyse argumenterer vi for, at Danmark overordnet set kan karakteriseres som en universalistisk konkurrencestat med en lav grad af ulighed (om end den er steget) og fattigdom kombineret med en konkurrencedygtig og holdbar økonomi, der fastholder den traditionelle velfærdsstats fokus på social sikring og lige adgang til velfærdsservice, om end reformer af dagpenge og kontanthjælp har mindsket graden af sikring i forbindelse med arbejdsløshed. Som den største udfordring for den danske konkurrencestat peger vi på, at Danmark på trods af et stærkt fokus på området stadig er udfordret af, at erhvervsdeltagelsen blandt 25-54 årige mænd er væsentligt lavere, end den var før 1973 og end i de lande, der klarer sig bedst på dette parameter (Schweiz, Japan, Island). På denne baggrund diskuteres, hvad der skal til for at øge beskæftigelsesfrekvensen. ENGELSK ABSTRACT Mikkel Dehlholm and Ove K. Pedersen: Success or failure: a comparative look at the Danish competition state This article analyzes the Danish competition state in comparison with other western states on four dimensions: 1) inequality, poverty and tax, 2) social mobility, 3) economic growth, competitiveness and economic stability and 4) employment, unemployment and labor market policy. It also analyzes relations between these dimensions. Based on the analysis, we argue that Denmark can be characterized as a universalistic competition state. We point out that the greatest challenge for the Danish competition state is the low employment rate for men between the ages of 25-54, which is lower than it was in 1973 and also lower than other countries (such as Switzerland, Japan, Iceland). We discuss ways of increasing this employment . Keywords: Competition state, Welfare state, employment, unemployment, inequality, social mobility.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Kronborg Bak, Carsten, et Pernille Tanggaard Andersen. « Social ulighed i sundhed i et udsat boligområde : En undersøgelse af sammenhængen mellem selvvurderet helbred, etnicitet og social position ». Nordisk tidsskrift for helseforskning 9, no 2 (16 janvier 2014) : 17. http://dx.doi.org/10.7557/14.2817.

Texte intégral
Résumé :
<p><em>The purpose of this study was to investigate the association between self-rated health, ethnicity and social position in a deprived neighbourhood in Denmark where many residents have a non-western background. In the article we investigate associations between self-rated health as dependent variable and ethnicity and social position (defined by an “index for resources of living conditions”) as independent variables. The study is based on survey data collected in a geographically bounded and socially deprived neighbourhood. The analyses were conducted by logistic regression models.The results shows a strong connection between the residents “social position” and their self-rated health. In this investigation we were not able to identify any connection between ethnicity and self-rated health which indicates that ethnicity does not constitute an explanation per se for differences in self-rated health.</em></p>
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Plus de sources

Livres sur le sujet "Social ulighed"

1

samfunnsforskning, Institutt for, dir. Social inequality and social norms : Proceedings from WilhelmAubert Memorial Symposion 1990. Oslo : ISF, 1991.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Den nye ulighed. 3e éd. [Copenhagen] : Gyldendal, 2007.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Kristian, Sørensen Søren, dir. Ulighedens pris : Social ulighed og sundhed. København : Socialpolitisk forlag, 2000.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Pedersen, Cecilia Petrine. Meeraq kinaluunniit piitsuutitaaIluni peroriartussanngilaq : Kalaallit Nunaanni meeqqat akormanni piitsuuneq atukkanilu assigiinngissutit = Ingen børn skal vokse op i fattigdom : fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland. Nuuk : MIO og Statens Institut for Folkesundhed, 2013.

Trouver le texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Chapitres de livres sur le sujet "Social ulighed"

1

Rasmussen, Jens. « Social ulighed og samfundsforståelse ». Dans Social ulighed set gennem uddannelse, 105–26. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.10518936.7.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Dorf, Hans, et Niels Rosendal Jensen. « Medborgerskab, ulighed og kriser ». Dans Social ulighed set gennem uddannelse, 21–46. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.10518936.4.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Larson, Anne. « Social ulighed og deltagelse i voksenuddannelse ». Dans Social ulighed set gennem uddannelse, 203–22. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.10518936.11.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Jensen, Niels Rosendal. « Derfor skal vi stadig bekæmpe social ulighed i uddannelse ». Dans Social ulighed set gennem uddannelse, 7–18. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.10518936.3.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Clausen, Thomas. « Uddannelsesstøtte mellem stat og marked 1952-2020 ». Dans Social ulighed set gennem uddannelse, 143–66. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.10518936.9.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

« Om forfatterne ». Dans Social ulighed set gennem uddannelse, 303–4. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.10518936.16.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Munk, Martin D. « Familiers ulige livschancer og levedygtige samfund ». Dans Social ulighed set gennem uddannelse, 243–66. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.10518936.13.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

« Referencer ». Dans Social ulighed set gennem uddannelse, 271–302. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.10518936.15.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

« Front Matter ». Dans Social ulighed set gennem uddannelse, 1–4. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.10518936.1.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Clausen, Thomas. « Bibliografi over Erik Jørgen Hansens forfatterskab ». Dans Social ulighed set gennem uddannelse, 267–70. Aarhus University Press, 2023. http://dx.doi.org/10.2307/jj.10518936.14.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Actes de conférences sur le sujet "Social ulighed"

1

Baldanmaksarova, Elizabeth. « MEDIEVAL MONGOLO-CHINESE LITERARY RELATIONSHIPS ». Dans 10th International Conference "Issues of Far Eastern Literatures (IFEL 2022)". St. Petersburg State University, 2023. http://dx.doi.org/10.21638/11701/9785288063770.32.

Texte intégral
Résumé :
The article is devoted to the study of Mongolian-Chinese literary relations during the Middle Ages. The literary process of medieval Mongolia is characterized by the development in a wide context of literary and cultural relationships with the literatures of Central Asia, South Siberia and the Far East, which was due to both the geographical location and the socio-political situation of the country, starting from the 13th century. When studying the problems of Mongolian-Chinese relations, it is important for us to consider the creative synthesis of two neighboring cultures, which stimulates the development and mutual enrichment of literary and folklore traditions. Mongolian-Chinese literary relations are characterized by development in two stages. The first stage is associated with the formation of the Yuan dynasty of the Mongols in China (1271–1368). It was during this period that the foundations were laid for the unification, synthesis of two different cultures within the framework of one state and the further development of the process of historical and cultural relations. The second stage is characterized by the entry of Mongolia into the Manchu Qing Dynasty of China (1644–1911). It was during this period that the synthesis of the Mongolian-Chinese folklore and literary traditions reached its apogee: a new genre appeared called “book tale” (bensen uliger); numerous translations of Chinese narrative prose, in particular novels, lead to the creation of the genre of the novel — historical, family and everyday — in Mongolian literature. A notable achievement in this genre was the work of the outstanding writer, the first Mongolian author of novels, V. Injannash.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Rapports d'organisations sur le sujet "Social ulighed"

1

Jensen, Bente. Social arv : Om social arv, ulighed i livschancer og målgrupper og forskningsmæssige perspektiver for HPA-intervention. Aarhus University, 2008. http://dx.doi.org/10.7146/aul.95.89.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Schmidt, Lene Skytthe Kaarsberg. "Familiepædagogen" - som trivsels- og forebyggelsesaktør. Professionshøjskolen Absalon, 2024. http://dx.doi.org/10.62528/valu2077.

Texte intégral
Résumé :
Forskningsrapporten ”Familiepædagogen” – som trivsel og forebyggelsesaktør belyser, hvad der kendetegner arbejdet med trivsel for ledere og pædagoger, når de har en tæt, forebyggende og opsøgende kontakt med familier. I forskningsrapporten skitseres tre policy `bølger´ for pædagogers og lederes arbejde med familier og børn, hvor trivsel bliver tillagt forskellige betydninger: (1) ”Trivsel som målbart fænomen – ledere og pædagoger forventes at opdele og måle børn”. (2) ”Trivsel som subjektivt oplevet – pædagoger og ledere forventes at leve sig ind i det enkelte barns perspektiv og situation”. (3) ”Trivsel som fællesskaber og tilhør – pædagoger og ledere forventes at skabe almene fællesskaber med plads til forskellighed blandt børn”. I rapportens policy analysen belyses især den sidste trivselsbølge og der rejses en række dilemmaer, som det pædagogisk set kan være vigtigt, at der er opmærksomhed på. I rapporten kan læses om, hvilke glidninger, der sker når aktuelle trivselsdagsordner med idealer om tilhør og fællesskaber fremhæver lederes og pædagogers ”relationskompetence”. Der belyses også, hvordan trivselsbølgen indebærer en økonomisk og administrativ bevægelse, når en vægtning af tilhør for flere børn i fællesskaber driver en udvidelse af almentilbuddet frem, der nu skal løse mere sammensatte opgaver for de samme ressourcer. Begge dele risikerer at individualisere pædagogers og lederes arbejde og at nedtone samfundsmæssigt ulige vilkår for familier, og børn, etiske dilemmaer og den organisatoriske indlejrethed for arbejdet Pædagoger og ledere arbejder i en høj kompleksitet – med talrige familier og børn og ikke blot én enkelt familie og barn ad gangen. I praksis analysen viser rapporten, hvordan pædagoger og ledere sammen udvikler en organisatorisk skarpsindighed, hvor de for at styrke familiers og børns tilhør på daglig basis gentænker deres organiseringer af praksisser og (op)finder ressourcer. Det er et arbejde, der ikke er synligt i organisatoriske diagrammer og arbejdsgange. I rapporten beskrives det som et tilbagevendende pædagogisk arbejde med ”at gøre tilhør”. Dette arbejde slider samtidig, og det forstærker og intensiverer høje følelsesmæssige krav i arbejdet. I lederes og pædagogers arbejde med familier og børn opstår en særlig social bekymringsform: De bekymrer sig for, om der opstår ulighed for familierne og børnene i kontakten med offentlige institutioner og i adgangen til hjælp. Den bekymring adskiller sig fra omsorgsbekymring og udviklingsbekymring. Det er samtidig en bekymringsform, der kan blive hjemløs, da der ofte ikke er nogen steder at placere den, og som de derfor selv tager på sig. Det løbende trivselsarbejde med at skabe tilhør for børn og familier kan for pædagoger såvel som ledere indebærer en tæthed og en voldsomhed. I rollen mellem det lyttende og tillidsopbyggende, og den rolle der ligger i det indgribende strækkes de her til det yderste.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Vous pouvez également être intéressé par les bibliographies sur le sujet « Social ulighed » pour d’autres types de sources :
Articles de revues
Nous offrons des réductions sur tous les plans premium pour les auteurs dont les œuvres sont incluses dans des sélections littéraires thématiques. Contactez-nous pour obtenir un code promo unique!

Vers la bibliographie