Bibliographies thématiques / Samfundsøkonomi / Articles de revues

Articles de revues sur le sujet « Samfundsøkonomi »

Pour voir les autres types de publications sur ce sujet consultez le lien suivant : Samfundsøkonomi.
Auteur : Grafiati
Publié le 26 juillet 2024
Mis à jour le 27 juillet 2024

Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres

Choisissez une source :

Consultez les 36 meilleurs articles de revues pour votre recherche sur le sujet « Samfundsøkonomi ».

À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.

Parcourez les articles de revues sur diverses disciplines et organisez correctement votre bibliographie.

1

Svensson, Palle. « Søren Villadsen (red.), Demokrati ? Moderniseringspolitikkens betydning for det danske demokrati, Roskilde : Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, 1992, 212 s., kr. 120,00. Nicolai Juul Foss og Peter Kurrild-Klitgaard (red.), Etik. marked og stat. Libera ». Politica 25, no 3 (1 janvier 1993) : 340. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v25i3.67746.

Texte intégral
Résumé :
Søren Villadsen (red.), Demokrati? Moderniseringspolitikkens betydning for det danske demokrati, Roskilde: Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, 1992, 212 s., kr. 120,00. Nicolai Juul Foss og Peter Kurrild-Klitgaard (red.), Etik. marked og stat. Liberalismen fra Locke til Nozick, København: Handelshøjskolens 1992,2455.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Bonde Jensen, Poul. « Carsten Vesterø Jensen, Det tvedelle pensionssystem, Roskilde : Forlaget Samfundsøkonomi og Forvaltning, 1985, 284 s. » Politica 18, no 3 (1 janvier 1986) : 316. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v18i3.68838.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Redaktionen. « Kim Møller (red.), Virksomheder i Netværk (I), Roskilde : Forlaget Samfundsøkonomi Planlægning, 1988, 131 s., kr. 120,00. » Politica 20, no 3 (1 janvier 1988) : 367. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v20i3.69017.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Svold, Claus. « Bruno Amoroso, Udvikling og krise i den skandinaviske model, Roskilde : Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, 1986, 100 s. » Politica 18, no 4 (1 janvier 1986) : 434. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v18i4.68852.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Munk Christiansen, Peter. « Hans Chr. Overgaard, Forskningspolitik og studiet af videnskaberne, Roskilde : Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, 1987, 207 s., 90,00 kr. » Politica 19, no 3 (1 janvier 1987) : 361. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i3.68918.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Ronit, Karsten. « Mogens Madsen, Folketingets økonomisk-politiske beslutninger fra 1958 til 1983, Roskilde : Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, 1985, 102 s., 75,00 kr. » Politica 18, no 2 (1 janvier 1986) : 227. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v18i2.68806.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Nannestad, Peter, et Martin Paldam. « Sammenhængen mellem samfundsøkonomi, og tilslutningen regeringspartierne Nogle metodeproblemer, Markus' model og en analyse af tilslutningen til KVR-regeringen 1988-90 ». Politica 25, no 2 (1 janvier 1993) : 189. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v25i2.67716.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Kjerulf, Anders. « Jon Sundbo og Torben M. Lund, Kommunernes anvendelse af informatik, Roskilde : Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, 1986, 91 s.+ 41 s. bilag. » Politica 18, no 4 (1 janvier 1986) : 448. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v18i4.68848.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Loftager, Jørn. « Jesper Jespersen og Stefan Brendstrup, Grøn Økonomi. En introduktion til miljø-, ressource- og samfundsøkonomi, København : Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1994, 160 s. » Politica 26, no 3 (1 janvier 1994) : 372. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v26i3.67862.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Chr. Sidenius, Niels. « Mogens Kiihn Pedersen, Jesper Kongstad og Bjarke Nielsen, Indkøb, teknologi og markedsdannelse i telesektoren. Et studie i teleadministrationernes industripolitiske rolle, Roskilde : Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, 1984. 289 s., 148,00 kr. » Politica 17, no 4 (1 janvier 1985) : 560. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v17i4.68767.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
11

Folke Henriksen, Lasse, et Anders Hede. « Klimakrisen ». Samfundsøkonomen 2019, no 4 (13 septembre 2023) : 2–5. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2019i4.140624.

Texte intégral
Résumé :
Velkommen til dette temanummer af Samfundsøkonomen om klimakrisen.Klimakrisen er formentlig den største samlede udfordring, som menneskeheden har stået over for. Hvor man indtil for få år siden antog, at der var relativt god tid til at udvikle løsninger, så er konsensus i dag, at klimasystemet er skrøbeligt, og at tiden til at sikre dramatiske reduktioner i udledningen af drivhusgasser er meget kort.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
12

Jensen, Jens Peter Dam Eckardt. « Pårørende til psykisk syge – ; et uudnyttet potentiale for samfundsøkonomien ». Tidsskrift for psykisk helsearbeid 10, no 01 (15 mars 2013) : 65–72. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3010-2013-01-08.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
13

Nedergaard, Peter. « Redaktionelt forord ». Samfundsøkonomen 2016, no 3 (18 septembre 2016) : 3. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2016i3.140665.

Texte intégral
Résumé :
EU’s legitimitet er det overordnede tema for dette nummer af Samfundsøkonomen. Emnet har fået en fornyet aktualitet i de senere år, fordi det kan ses som et aspekt ved den stigende skepsis angående indretningen af det europæiske samarbejde, som stadig flere aktører i stadig flere lande giver udtryk for. I forbindelse med flere folkeafstemninger har befolkningerne stemt »nej« til initiativer, som er blevet opfattet som en udvikling i retning af yderligere integration. Den britiske befolkning har desuden haft en afstemning om selve medlemsspørgsmålet.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
14

Kurrild-Klitgaard, Peter. « Var det fortsat ”the economy, stupid!” i 2016 og 2018 ? » Samfundsøkonomen 2019, no 3 (13 septembre 2023) : 17–30. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2019i3.140612.

Texte intégral
Résumé :
Amerikanske valgudfald fortolkes af medier og kommentatorer ofte anekdotisk og personfikseret, mens forskningen omvendt peger på, at samfundsøkonomien traditionelt spiller en meget stor rolle og andre faktorer en meget lille. En analyse af amerikanske præsident- og midtvejsvalg 1948-2018 viser, at præsidentvalget i 2016 og midtvejsvalget i 2018 faktisk passer overordentligt godt ind i en systematisk logik om, at amerikanske vælgere stemmer efter, hvordan det går med deres indkomster, men at dét at have magten samtidigt koster stemmer for præsidentpartiet.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
15

Jespersen, Jesper. « Redaktionelt forord ». Samfundsøkonomen 2014, no 1 (1 janvier 2014) : 3–4. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2014i1.140761.

Texte intégral
Résumé :
Standardsvaret i det brede politiske midterfelt på de udfordringer, som den langtrukne økonomiske recession har trukket og stadig trækker med sig, er ‘vækst’. Næsten uanset hvilket samfundsøkonomisk spørgsmål der er sat på den politiske dagsorden, dukker ordet ‘vækst’ op som i hvert fald en del af løsningen. Ordet fremsiges næsten som en trylleformular, der vil kunne løse de fl este af finansministerens og dermed også andre ministres aktuelle problemer i disse erklærede sparetider. Det lyder enkelt, men det er det ikke i praksis af fl ere grunde, som dette temanummer skal belyse.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
16

Kvist, Jon, Tine Rostgaard, Anders Ejrnæs et Thomas Paster. « Velfærdsstatens udfordringer, forandringer og konsekvenser ». Samfundsøkonomen 2023, no 4 (27 novembre 2023) : 1–6. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2023i4.141652.

Texte intégral
Résumé :
Dette særnummer af Samfundsøkonomen er et festskrift for professor Bent Greve, i anledning af hans 70-års fødselsdag. Bent er uddannet økonom og har i en årrække haft sit virke ved Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet, som institutleder og forsker. Han blev i 1997 udnævnt til Jean Monnet Professor i Europæisk arbejdsmarkeds- og social politik, og i 2001 udnævnt til professor i velfærdsstatsanalyse. Bent har sikret uddannelsen af utallige studerende på forvaltning og senere social videnskab udi forståelsen af velfærdsstatens og dens mange modeller og facetter. Og han har flittigt bidraget i bog- og artikelform, såvel som i mange presseinterview, til debatten om velfærdsstatens tilstand.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
17

Olsen, Ole Jess. « Redaktionelt forord ». Samfundsøkonomen 2014, no 2 (1 janvier 2014) : 3. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2014i2.140782.

Texte intégral
Résumé :
Dette er sidste nummer af Samfundsøkonomen fra min hånd. Efter otte år har jeg valgt at forlade posten som redaktør. Min afløser er professor Mette Wier fra Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Hun har omfattende videnskabelig og administrativ erfaring, og jeg er sikker på, at hun vil løse opgaven både indsigtsfuldt og effektivt. Det har været en fornøjelse at redigere tidsskriftet, som tvinger en til at holde sig a jour med en række områder af samfundslivet. Der er næppe noget andet tidsskrift, som dækker så bredt, både med hensyn til valg af emne og med hensyn til faglig tilgang. Blandingen af forfattere med forskningsbaggrund og med indsigt fra det praktiske liv er også unik.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
18

Plum, Maja. « Protokollens kroppe ». Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 8, no 1 (15 avril 2024) : 8. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v8i1.144782.

Texte intégral
Résumé :
I takt med en international øget opmærksomhed på pædagogikkens bidrag til samfundsøkonomien har flere studier gransket styringsdokumenter og påvist, hvorledes barnets indre i stadig højere grad åbnes for kontinuerlige fremdriftsbestræbelser. Ud fra en styringsmæssig interesse sætter nærværende artikel fokus på en overset styringsteknologi, der opererer med børn som masse. Nemlig protokollen. Dvs. den lille bog eller Ipad, hvori der sættes et kryds, når barnet er kommet. Artiklen dykker ned i, hvordan barnekroppen styres som en del af protokollens principper. I skæringsfeltet mellem styringsteknologiske perspektiver og aktør-netværks-teoretiske forståelser sættes der fokus på protokollens bevisførelser som handlinger, der indebærer særlige adgange til barnekroppen, og som mobiliserer særlige omgange mellem pædagogens og barnets krop.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
19

Ejrnæs, Mette, et Tue Vinther-Jørgensen. « Redaktionelt forord ». Samfundsøkonomen 2022, no 3 (12 septembre 2022) : 2–4. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2022i3.133975.

Texte intégral
Résumé :
I dag er der næsten 150.000 universitetsstuderende, som er i gang med deres uddannelser. Universiteterne er ikke længere for de få og udvalgte. En væsentlig del af de unge i hver ny årgang påbegynder en universitetsuddannelse og tilbringer mange timer og år på at dygtiggøre sig på landets otte universiteter. Universitetsuddannelserne har dermed fået en større samfundsøkonomisk betydning end tidligere, og derfor påkalder de sig også større politisk interesse. Er uddannelserne gode nok, og lærer de studerende noget, de kan anvende efterfølgende? Følger undervisningsmetoderne med tiden og de nye teknologier, og bruger de studerende i for høj grad tiden på erhvervsarbejde frem for at studere? Trives de studerende, mens de er i gang med deres uddannelse, og hvordan kan man forebygge, at for mange af dem falder fra undervejs?
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
20

Jakobsen, Vibeke, et Tue Vinther-Jørgensen. « Redaktionelt forord ». Samfundsøkonomen 2014, no 4 (1 janvier 2014) : 3–4. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2014i4.140813.

Texte intégral
Résumé :
Indvandring og integration af udlændinge har i årtier været et vigtigt tema i dansk politik. Adskillige valgkampe har været domineret af udlændingepolitikken, og udlændingepolitikken har ført kiler ned mellem partierne i de to blokke – og endda ned i de enkelte partier. Sommerens og efterårets politiske udspil og debatten om det øgede antal fl ygtninge viser, at temaet fortsat er sprængfarligt med potentiale for at skabe splittelse og nye fronter i dansk politik. Netop derfor er det vigtigt med et ordentligt videngrundlag, så diskussioner og beslutninger ikke bliver baseret på myter og antagelser. Dette temanummer af Samfundsøkonomen trækker trådene op og præsenterer forskning og fakta inden for en række problemstillinger, som også kan forventes at blive aktuelle i de politiske debatter om indvandring og integration frem mod det kommende folketingsvalg.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
21

Clausen, Thomas. « Demokratisering af arbejdslivet ? » Tidsskrift for Arbejdsliv 23, no 2 (18 août 2021) : 24–38. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128241.

Texte intégral
Résumé :
Denne artikel har to hovedformål. Det første er at diskutere og nuancere den udbredte opfattelse i forskningslitteraturen, at økonomisk demokrati (ØD) først og fremmest var et initiativ, som havde til formål at demokratisere arbejdslivet. Det gøres ved at tage udgangspunkt i den grundopfattelse, at de makroøkonomiske aspekter af det socialdemokratiske lovforslag om ØD fra 1973 i betydelig grad er blevet forbigået i tidligere studier. Det andet hovedformål med artiklen er at vise, hvordan ØD langtfra udelukkende var et venstrefløjsanliggende, men tværtimod i en årrække også blandt fagøkonomer og arbejdsgiverorganisationer blev betragtet som et relevant samfundsøkonomisk redskab til at konsolidere og stabilisere dansk økonomi. Artiklens empiriske grundlag består af arkivmateriale, folketingsreferater, fagøkonomiske artikler og lovstof. Artiklen peger blandt sine hovedkonklusioner på, at opsparingselementet i fagbevægelsens og Socialdemokratiets ØD-planer er centralt for forståelsen af ØD i den samfundsmæssige debat.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
22

Bille, Trine. « Hvorfor kulturpolitik ? » Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 5, no 2 (13 mars 2016) : 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v5i2.25855.

Texte intégral
Résumé :
I artiklen "Why Urban Cultural Policies?" (SkotHansen, 2005) præsenterer Dorte en model, der kan benyttes som udgangspunkt for analyse af rationaler eller legitimering af kulturpolitik. Modellen er udarbejdet som en del af EU-projektet EUROCULT21 og er tænkt i forhold til kulturpolitik i europæiske byer, men den kan ligeså vel anvendes i forhold til national kulturpolitik. Modellen er bygget op om de fire E'er: Empowerment, Enlightenment, Economic Impact og Entertainment (se figur 1). Modellen bringer orden i kaos ved at danne grundlag for en struktureret debat om de mange og til dels modsatrettede kulturpolitiske målsætninger, og den har vist sig meget anvendelig i praksis. Som Dorte viser i artiklen, kan forskellige typer af kulturaktiviteter begrundes i ét eller flere af de fire E'er. Modellen har også vist sig at spille godt sammen med et samfundsøkonomisk blik på offentlig kulturpolitik, og netop den sammenhæng vil jeg uddybe i denne artikel.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
23

Wissing, Jeppe, et Jens Peter Frølund Thomsen. « Årsager til etnisk modvilje : en fornyet test af teorier om social identitet, samfundsøkonomisk bekymring og egeninteresse ». Tidsskrift for samfunnsforskning 63, no 1 (8 février 2022) : 26–43. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-291x-2022-01-02.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
24

Lotz, Peter. « Redaktionelt forord ». Samfundsøkonomen 2023, no 1 (10 janvier 2023) : 2–7. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2023i1.135519.

Texte intégral
Résumé :
”Generelt gælder det om byerne, at de største blev større. De mindre købstæder havde næsten ingen vækst i denne periode – de var ramt af konkurrencen fra de nye stationsbyer. De større provinsbyer blev derimod forsyningscentre for stationsbyerne. Byernes problemer med den hastige vækst blev yderligere forstærket derigennem, at det var yngre i den produktive alder, der flyttede ind fra landet og for hovedstadens vedkommende tillige fra provinsbyerne.” (Dybdahl, 1982, s. 18)Ovenstående citat stammer fra det bind i Dansk Socialhistorie, der dækker perioden 1871-1913, altså den danske industrialisering. Det virker overraskende velkendt. Vi lever nemlig midt i en tilsvarende omkalfatring af det danske samfund, hvor de store byer vokser, de mindre byer kæmper for at overleve, og landområderne generelt affolkes.Dette temanummer af Samfundsøkonomen forsøger at kaste lys over den nuværende udvikling, men citatet minder os om, at byernes vækst ikke er et nyt fænomen. Og det ser heller ikke ud til at stoppe her. FN estimerede fx i 2018, at den andel af verdensbefolkningen, der bor i millionbyer, vil vokse fra 23 procent i 2018 til 28 procent allerede i 2030. Så byernes vækst er hverken en historisk undtagelse eller et lokalt, dansk fænomen.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
25

Wadmann, Sarah, et Kirstine Zinck Pedersen. « Den økonomisk ansvarlige læge i krisetider : Konstituering af lægerollen i 1930erne og 1970erne ». Tidsskrift for Arbejdsliv 22, no 3 (17 novembre 2020) : 72–88. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122826.

Texte intégral
Résumé :
I professionssociologien er professioners kontrol af deres virke længe blevet forstået i modsætning til bureaukratisk og økonomisk kontrol. Nyere studier argumenterer imidlertid for, at særligt New Public Management reformer har ført til en hybridisering eller opløsning af en sådan dikotomi. I denne artikel undersøger vi lægers samfundsøkonomiske ansvar i to væsentlige perioder i velfærdsstatens udvikling, hvor økonomisk recession har været med til at problematisere styringen af sundhedsvæsenet og lægernes rolle. I 1930’erne fi nder vi, at lægernes rolle redefi neres med udvidelsen af sygekassesystemet, der stadfæstede lægegerningen som et offentligt embede og påbød lægerne at mediere borgernes og statens økonomiske interesser. I 1970’erne udfordres den klassiske lægerolle yderligere med krav om øget omkostningsbevidsthed, administrativt overblik og socialmedicinsk udsyn. I begge perioder reagerer lægerne på ansvarstildelingen ved at efterspørge tydeligere regulatoriske rammer og politisk prioritering, som kan guide deres professionelle vurderinger, når de pålægges at forvalte offentligt fi nansierede sundhedsydelser. Vores analyse viser, at velfærdsstatens udvikling og professionsdannelsen er gensidigt konstituerende, og at lægerne også før New Public Management påtog sig samfundsøkonomisk ansvar og kalkulative praksisser, som en udvidet men integreret del af deres lægefaglige embede. Studiet bidrager dermed til at nuancere den klassiske professionssociologiske forståelse af forholdet mellem stat og profession.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
26

Pedersen, Lisbeth, Mie Dalskov Pihl et Niels Ploug. « »Der var engang« ». Samfundsøkonomen 2015, no 1 (1 janvier 2015) : 3–4. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2015i1.140758.

Texte intégral
Résumé :
»Der var engang« er titlen på et nationalromantisk skuespil af Holger Drachmann, der foregår i en fjern og eventyrlig fortid. Uden at det var den direkte inspiration, da dette temanummer af Samfundsøkonomen om den danske arbejdsmarkedsmodel blev planlagt, var både »nationalromantisk« og »fjern og eventyrlig fortid« dækkende for i hvert fald en del af motivationen bag det at se nærmere på den tidligere så vidt berømmede »danske model«. »Der var engang« især i 1990’erne, hvor det blev særligt klart ikke bare for os selv, men også for en større ikke mindst europæisk omverden, at der var nogle særlige kvaliteter ved den måde, arbejdsmarkedspolitikken blev organiseret på i Danmark. Den daværende regering formulerede på dette som på andre områder en vision om »Danmark som foregangsland «, mens hollænderne, der måske var mere bevidste om nogle særlige træk ved deres arbejdsmarkedsmodel, opfandtbegrebet »fl exicurity«. Det tog vi straks til os i Danmark. Vi genkendte målsætningen om at arbejde for et fl eksibelt arbejdsmarked,hvor det skal være nemt for arbejdsgiverne at tilpasse arbejdsstyrken til virksomhedernes økonomiske formåen, og hvor det skal være nemt for arbejdstagerne at få adgang til den økonomiske sikkerhed, som et rimeligt dagpengesystem kan give i de perioder, hvor man er uden for beskæftigelse. Vi skulle ikke have et fastlåst arbejdsmarked, som man kender det fra lande i Central- og Sydeuropa, hvor jobsikkerheden var fastlagt på en måde, så det mindede om det, man her i landet kalder »tjenestemandsansættelse«, og vi skulle ikke have et dagpengesystem med karensperioder og meget korte dagpengeperioder.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
27

Hedegaard, Connie, et Jarl Krausing. « Vi er i et afgørende årti for lederskab og handling ». Samfundsøkonomen 2024, no 2 (13 mai 2024). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2024i2.145280.

Texte intégral
Résumé :
Vores ansvar er utvetydigt. Og det forpligter. Vi var ved årtusindeskiftet få årtier væk fra at have udryddet ekstrem fattigdom, men den globale samfundsøkonomi og bæredygtige udviklingsmodel, må vi i dag erkende, var bygget på en falsk præmis, som vi nu betaler prisen for. En præmis om vækst og udvikling, der ikke tog nok højde for vores klima og naturkapital. Og det i en grad, der kan placere de nulevende generationer i historiebøgerne som dem, der tabte det hele på gulvet og umuliggjorde visionen om en bæredygtig fremtid for os selv og de kommende generationer. Og vil vi det?
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
28

Fink, Nanna, Helle Mathiasen et Britta Eyrich Jessen. « Naturfag og matematik i de gymnasiale uddannelser ». Samfundsøkonomen 2017, no 3 (18 septembre 2017). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2017i3.140750.

Texte intégral
Résumé :
Hvad kan forskningen fortælle? Denne artikel er blevet til på baggrund af en henvendelse fra Samfundsøkonomen, der ønsker input til, hvordan man fremmer gymnasieelevers interesse for naturfag og matematik i gymnasiet, og hvordan man samtidigt sikrer, at eleverne bliver gode til disse fag.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
29

Fink, Nanna, et Anders Hede. « Redaktionelt forord ». Samfundsøkonomen 2018, no 4 (13 septembre 2023). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2018i4.140620.

Texte intégral
Résumé :
Velkommen til dette temanummer af Samfundsøkonomen om kriminalitet. Kriminaliteten falder, uanset om man måler på anmeldelser eller spørger befolkningen, om de har været ofre. Samtidigt er der et bredt flertal i Folketinget for en ”tough on crime”-linje med hovedvægt på hårdere straffe.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
30

Hede, Anders. « Redaktionelt forord ». Samfundsøkonomen 2011, no 4 (1 janvier 2011). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2011i4.140897.

Texte intégral
Résumé :
Velkommen til dette temanummer af Samfundsøkonomen om mental sundhed og økonomi. Temanummeret præsenterer en række forskellige perspektiver, der understreger at psykiske sygdomme har store konsekvenser både for samfundet og for den enkelte. I modsætning til somatisk sygdom, der i dagens samfund først og fremmest rammer ældre, så rammer langt de fl este psykiske sygdomme tidligt i livsforløbet.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
31

Fink, Nanna, et Søren Frank Etzerodt. « Redaktionelt forord ». Samfundsøkonomen 2018, no 3 (13 septembre 2023). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2018i3.140606.

Texte intégral
Résumé :
Udligningseksperten Jørgen Lotz spurgte for knap 20 år siden i Samfundsøkonomen, om der var krise i det kommunaletilskuds- og udligningssystem. Hertil lød svaret: Ja! Siden er der sket meget på udligningsområdet, og nogle af datidens knaster er da også blødt op. Dog vil flere også i dag mene, at der er krise i det kommunale udligningssystem.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
32

Smidt, Carsten, et Ole Jess Olsen. « Redaktionelt forord ». Samfundsøkonomen 2012, no 1 (1 janvier 2012). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2012i1.140865.

Texte intégral
Résumé :
Dette er en ny årgang af Samfundsøkonomen, der samtidig markerer en omlægning af tidsskriftet. Hidtil er der udkommet seks numre om året, hvoraf nogle har været temanumre og andre såkaldt blandede numre med indsendte artikler. Fremover vil der kun udkomme fire numre om året, som alle vil have et tema, men som også vil indeholde artikler uden for temaet. I dette nummer er temaet naturlige monopoler.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
33

Andreas Kildegaard Pedersen, Ole Kveiborg, Niels Jørgen Jørgensen et Dorte Ravn. « Konsekvenser af større og tungere lastbiler på danske veje ». Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University 29 (26 septembre 2022). http://dx.doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7461.

Texte intégral
Résumé :
Effektiv godstransport er et fundament for en velfungerende økonomi, men kan også føre til CO₂ reduktioner. Transportbranchen har peget på muligheden for at benytte større og tungere køretøjer som et skridt til at blive mere effektive samt reducere energiforbrug og emissioner. I analysen ses på forskellige forslag til, hvordan dette kan nås. Forslag, der både giver mulighed for større vægt på alternative drivmidler for lastbilerne, men også forslag om generelle stigninger i vægtgrænserne. I analyserne er der set på, hvordan større vægt for lastbiler påvirker belastningen på broer og sliddet på vejene. Dette er sammenfattet i en samfundsøkonomisk analyse af de enkelte forslag.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
34

Sørensen, Christen. « EU’s økonomiske politik – i lyset af Corona-krisen ». Samfundsøkonomen 2022, no 1 (17 mars 2022). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2022i1.132048.

Texte intégral
Résumé :
Artiklen fokuserer på koordineringen af Eurolandenes finanspolitik. Koordinering er den centrale finanspolitiske udfordring som følge af krav om enstemmighed ved budgetændringer og et budget på kun omkring 1 pct. af BNP. Siden etableringen af Den Økonomiske og Monetære Union fra 1999 er kløften mellem nordlige og sydlige medlemslande blevet markant forøget, når kriteriet er samfundsøkonomisk indre og ydre balance – og der er ikke udsigt til, at Corona-krisen ændrer på dette. Det vises, at reglerne for koordineringen af finanspolitikken ikke har et fagligt – men et ideologisk – grundlag – ligesom de var vildledende op til Finanskrisen. Derfor bør disse regler ændres.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
35

Fischer, Kenn Skau, et Mogens Schou. « Replik : Forskere på vildveje ». Samfundsøkonomen 2023, no 2 (12 avril 2023). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2023i2.136924.

Texte intégral
Résumé :
Samfundsøkonomen skriver om fiskeriforvaltning i nr. 1, 2022. Tesen i artiklen er, at der er sket en større kapitalkoncentration end tilsigtet, at der lå en skjult dagsorden bag fraværet af en ressourcerenteafgiften, og at fiskerirettighederne kunne være udbudt i auktion. Men forfatterne overser, hvorfor Danmark har de fiskerirettigheder, vi har som EU medlem, hvorledes ressourcerentebegrebet skal differentieres i forhold til henholdsvis adgangen til ressourcen og udbyttet af investeringer i dens udnyttelse. Forfatternes antagelser om den politiske proces holder ikke vand, og de ”tror” på en auktionsmodel, selv om den formodentlig vil give samme kapitalkoncentration, men til gengæld mere bureaukrati og større usikkerhed for fiskerne.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
36

Fink, Nanna, et Peter Stephensen. « Mismatch på det danske arbejdsmarked ». Samfundsøkonomen 2017, no 3 (18 septembre 2017). http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2017i3.140746.

Texte intégral
Résumé :
I denne artikel beskrives en ny samfundsøkonomisk analyse af mismatch på det danske arbejdsmarked. Analysen består af to elementer: i) en ny empirisk metode til mismatchanalyse, samt ii) en makroøkonomisk model til vurdering af mismatch-omkostninger. Den empiriske metoden til mismatch-analyse er baseret på automatiseret tidsrække-analyse og har som central målsætning at indregne de mange forskelligartede strukturelle udviklingstendenser på arbejdsmarkedet. I en anvendelse af metoden på danske data, argumenteres der for at der opbygges et mismatch frem mod 2035, der især er karakteriseret ved mangel på erhvervsfaglige, overskud af højtuddannede og et nogenlunde passende antal af ufaglærte. I den makroøkonomiske analyse demonstreres det at den teknologiske fleksibilitet på arbejdsmarkedet (specifikt substitutionselasticiteten mellem faglærte og andre) har meget stor betydning for vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med mismatch.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Nous offrons des réductions sur tous les plans premium pour les auteurs dont les œuvres sont incluses dans des sélections littéraires thématiques. Contactez-nous pour obtenir un code promo unique!

Vers la bibliographie