Bibliographies thématiques / Oprør / Articles de revues

Articles de revues sur le sujet « Oprør »

Pour voir les autres types de publications sur ce sujet consultez le lien suivant : Oprør.
Auteur : Grafiati
Publié le 25 juillet 2024

Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres

Choisissez une source :

Consultez les 50 meilleurs articles de revues pour votre recherche sur le sujet « Oprør ».

À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.

Parcourez les articles de revues sur diverses disciplines et organisez correctement votre bibliographie.

1

Morell, Lars. « Det nykonservative oprør ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 13 (1 février 2018) : 75–81. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i13.103554.

Texte intégral
Résumé :
Metode Jeg tilhører den generation af humanistiske akademikere, som har rod i 70'ernes studenterbevægelse. Dengang var det en selvfølge, at en student på et humanis­tisk fakultet havde et grundigt kendskab til politik og økonomi. Faktisk blev selv æstetiske fænomener såsom litteraturen betragtet gennem den politiske og økonomiske synsvinkel.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Badiou, Alain, et Line Hasle. « Oprør, begivenhed, sandhed ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 71 (18 août 2015) : 229–34. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i71.107318.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Gaini, Firouz. « De unges stille oprør ». Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning 3, no 1 (15 juin 2022) : 29–43. http://dx.doi.org/10.18261/ntu.3.1.3.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Greenblatt, Stephen. « Myrdende bønder ». K&K - Kultur og Klasse 19, no 71 (18 février 1992) : 85–116. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v19i71.20291.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Sperling, Vibeke. « Oprøret i Iran lever i det stille ». Udenrigs, no 2 (1 juin 2011) : 47–53. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118843.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Jensen, Steffen. « Arabiske oprør har hver deres unikke baggrund ». Udenrigs, no 2 (1 juin 2011) : 7–19. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118838.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Henschen, Daniel. « Christen Lyngbo – Oprør mod normerne i 1905 ». Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30, no 1 (29 mars 2017) : 39–49. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v30i1.66999.

Texte intégral
Résumé :
“Hvem er den høje, meget smukke blonde Herre, som med sit lysebrune store Fuldskæg, sin raske Gang og sin herkuliske Skikkelse ligner en kæmpende Apostel, og som i disse Dage spaserer rundt paa Kjøbenhavns Gader i lang flagrende Kappe, barhovedet og med Sandaler under de nøgne Fødder, altid efterfulgt af en Flok Nysgerrige, som han ikke lader til at ænse?”
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Ellegaard, Lasse. « Syrien i oprør : Et spørgsmål om tid ». Udenrigs, no 2 (1 juin 2011) : 38–46. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.118842.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Pedersen, Connie. « Da Frankrig brændte ». Udenrigs, no 4 (1 décembre 2005) : 8–16. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i4.119600.

Texte intégral
Résumé :
Efteråret 2005 blev varmt i Frankrig. I ghettofor- stæderne til Paris og de store provinsbyer gjorde unge anden-og tredjegenerationsindvandrere oprør. De er desperate og føler sig lukket ude af det franske samfund.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Sperling, Vibeke. « Putins mål : Dominans over tidligere sovjetlande ». Udenrigs, no 1 (1 mai 2014) : 45–55. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.118493.

Texte intégral
Résumé :
Vladimir Putin har mange dagsordener. For Putin handler det om angst for oprør i Rusland, om at genetablere Rusland som supermagt og om at gøre op med Ruslands følelse af underdanighed over for Vesten. Og Putin har tid til at vente.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
11

Tolstrup, Jakob. « Ukraines turbulente år : Fra folkeligt oprør til frossen konflikt ». Nordisk Østforum 28, no 03 (7 octobre 2015) : 271–88. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1773-2015-03-03.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
12

Nielsen, Niels Løgager. « Museer i oprør – Provinsmuseerne og Nationalmuseet i en brydningstid ». Kuml 50, no 50 (1 août 2001) : 111–58. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v50i50.103159.

Texte intégral
Résumé :
Museum crisisThe provincial museums and the National Museum at a time of changeSophus Müller (1846-1934) was one of the more controversial leaders in the Danish museum world. He was employed as a museum keeper at the Old Nordic Museum in 1885 in connection with the death of its renowned leader, J.J.A. Worsaae, who was succeeded by C.F. Herbst. The new keeper was entrusted with many administrative tasks, one of which was the handling of the relationship between the National Museum and the then seven provincial museums: Ribe (founded 1855), Århus (1860), Odense (1860), Viborg (1861), Aalborg (1865), Randers (1872), and Maribo (1879).The relation ship between the former museum leaders – C.J. Thomsen and Worsaae – and the provincial museums had been characterised by mutual respect and helpfulness, but with Sophus Müller the relations became strained and marked by conflicts (figs. 1-2).From 1885, the provincial museums applied annually for state subsidies on the grounds that they wanted to prevent the trade and export of artefacts. In April 1887, the Ministry for Ecclesiastical and Educational Affairs brought out a report stating the future rules for state subsidy for provincial museums. These rules were drawn up by Sophus Müller and discussed at a meeting in Aalborg in 1887 – the first joint meeting between museums of cultural history in the country. The representative of the provincial museums was Gustav Lotze from the muse um in Odense. He was especially concerned about the demand of state supervision with the provincial museums. Nevertheless, the museums were unprepared and so the outcome of the meeting was a bland letter to the ministry, which consequently paid no attention to the approach (fig. 3).Sophus Müller’s administration of the 1887-rules was strongly challenged by many provincial museums, who resented the lack of cooperation, the trammels concerning the right to carry out excavations and the duty to hand over important finds to the museum in Copenhagen. The last issue especially caused concern and frustration, but it never became a topic at the official meetings between the leaders of the National Museum and the provincial museums, which took place in Århus in 1894 and in Copenhagen in 1897. The frustration thus never led to any change in the conditions for the provincial museums, mainly because the museum leaders disagreed about the demands to be made on the National Museum. In 1912, the same negative destiny befell an excessive proposal from the museum in Randers (figs. 4-5).Sophus Miüller was a competent archaeologist, but his managerial style regarding administration was never popular with the provincial museum s nor with the National Museum staff Also, he was extremely unpopular with most of the antique dealers trading in artefacts allover the country. Of these and the farmhands that plundered the burial mounds he was an implacable enemy. Sophus Müller never learned how to tackle these people, nor did he ever understand their way of thinking. In this respect he had great support from the provincial museums and from the few private individuals that acted as the links between him and the population (figs. 6-7).The era when Sophus Müller was the leader of the Danish museum system was also one of great change in the Danish society. Industry was booming and about to bring new wealth to the country and both the formations of parties and the democratisation process were developing. Sophus Müller, who was a genuine Copenhagener and very conservative, found it difficult to keep up with these changes. The fact that the farmers were gaining power through ”venstre” (a Danish Liberal political party) troubled him (fig. 8). Another problem was his severe hardness of hearing, which contributed to isolating him from the social life. Consequently, he devoted him self to work and research.Sophus Müller continued his archaeological research for many years following his retirement in 1921. His last work, a treatise on the Iron Age, was published in 1933. He died a few months later, in February the following year.Niels Løgager NielsenGasmuseetTranslated by Annette Lerche Trolle
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
13

Tobias-Renstrøm, Sebastian. « De forførte som oprørere ». Nordiske Udkast 48, no 1 (8 janvier 2020) : 23–39. http://dx.doi.org/10.7146/nu.v48i1.141705.

Texte intégral
Résumé :
“Nogen burde gøre noget!” Men hvorfor gør ingen egentligt det? En politisk motiveret psykologi bør være i stand til at forklare os, hvordan folk begynder at gøre oprør imod systemer, som de ikke finder tilfredsstillende, men også hvorfor de nogle gange ikke gør dette. I denne artikel vil jeg bruge begrebet om begær som en teoretisk prisme for at søge at forstå dette problem ved at stille spørgsmålet: hvordan får man folk til at ville oprøret? Dette udfoldes med eksemplet om psykologistuderende på Københavns Universitet, hvor jeg selv er uddannet fra, som bruges til at understøtte den teoretiske og begrebsmæssige udvikling. Artiklen begynder med en indledende syntetisering af en begrebslig struktur, som skal tjene det formål at kunne forklare teoretisk, hvad det vil sige at begære noget, som indebærer et oprør – altså at ville det. Med udgangspunkt i Bernard Stieglers filosofi og Hartmut Rosas sociologi søges herefter at beskrive, hvordan begæret kan knægtes eller på anden måde omdirigeres, hvilket i en teoretisk for- stand kan gøre begæreret om oprøret umuligt. Det vil blive søgt demonstreret, at det er muligt at bekæmpe det system, der knægter begærsstrukturerne, igennem ideologikritikken som interpellation (Nissen, 2012). I artiklen bliver disse teorier videreudviklet ved at inddrage begrebet om performance (Butler, 1988), som reatikuleres til en forførende praksis (Laplanche, 2011). Opsummerende argumenterer jeg i denne artikel for, at reartikulationen som gensidigt interpellerende praksis af forførelse kan muliggøre begæret af det, der indebærer oprøret, og der argumenteres ydermere for at sådanne et begær er nødvendigt for at et oprør kan finde sted. Der gives et bud på, hvordan sådan en reartikulation kan se ud vedrørende eksemplet med de psykologistuderende. Slut- teligt reflekteres der kort over, hvad der sker “dagen efter oprøret”.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
14

Petersen, Nikolaj. « "Løjtnant-oprøret" i Tønder 1926 : Drama, tragedie eller farce ». Sønderjydske Årbøger 127, no 1 (1 janvier 2015) : 93–124. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v127i1.113025.

Texte intégral
Résumé :
Årene efter Genforeningen blev økonomisk vanskelige i Sønderjylland og dannede grobunden for en såkaldt Selvstyrebevægelse, anført af den karismatiske storbonde Cornelius Petersen. Ved siden af økonomiske krav agiterede han for at genindføre middelalderens frisiske bonderepublik. Samtidig med bevægelsens klimaks i efteråret 1926 anholdt Statspolitiet en lille gruppe yngre officerer med tætte relationer til Petersen og anklagede dem for forsøg på at anstifte oprør. Artiklen gennemgår det empiriske materiale vedrørende »løjtnant-oprøret« og baggrunden for, at de tre anklagede blev pure frifundet af Søndre Landsret i januar 1927.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
15

Andersen, Heine. « Flemming Alikkelsen (red.), Protest og oprør, Århus : Forlaget Modtryk, 1986, 365 s. » Politica 19, no 1 (1 janvier 1987) : 93. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i1.68895.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
16

Støvring, Kasper. « Kulturkritik på økologisk grundlag – Villy Sørensens naturbegreb ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 59 (9 mars 2018) : 145–63. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i59.104718.

Texte intégral
Résumé :
In the Danish philosopher Villy Sørensen’s writings an ecological cultural criticism is articulated that is of relevance for the current debate on the relationship between nature, criticism and politics. This article investigates Sørensen’s critique of modern culture which is perceived as a culture without a common goal. It is argued that Sørensen in his philosophical writings presents a solution to the cultural crisis, namely the articulation of a concept of nature that can serve as the foundation for a culture and a society with a unifying goal, namely the utopia that Sørensen articulates in Oprør fra midten [Revolt from the Centre] from 1978.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
17

Wennerscheid, Sophie. « Mellem oprør og konformitet. Om uviljen mod at blive voksen i nordisk samtidslitteratur ». Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 37, no 87 (12 juillet 2022) : 118–21. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v37i87.133271.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
18

Lund, Marie. « Orla Lehmanns Casinotale 1848 ». Rhetorica Scandinavica 24, no 81 (23 septembre 2022) : 83–96. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v24i81.23.

Texte intégral
Résumé :
Overgangen fra enevælde til demokrati foregik fredeligt i Danmark – det er i hvert fald den almindelige forståelse. Men historieforskning har godtgjort, at denne fortælling er en myte. Opmærksomheden bør i stedet rettes mod en tale, som blev holdt af den liberale politiker Orla Lehmann. I denne tale udlægger Lehmann de seneste efterretninger om de politiske beslutninger i den slesvigske stænderforsamling og advarer om, at slesvigholstenernes oprør kan føre til det danske riges opløsning. Det gør Lehmann på en måde, der skal opildne til hurtig handling, men han gør det uden belæg og mod bedre vidende. Artiklen diskuterer og vurderer på baggrund af en retorisk nærlæsning af argumentation og insinuationer i Orla Lehmanns Casinotale, om det danske demokrati er grundlagt på et retorisk bedrag.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
19

Dahl Rendtorff, Jacob. « NOGLE OPFATTELSER AF DET ONDE I NYERE KONTINENTAL-FILOSOFI ». Psyke & ; Logos 24, no 1 (31 juillet 2003) : 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i1.8629.

Texte intégral
Résumé :
Artiklen præsenterer en række opfattelser af det onde i nyere kontinental-filosofi som replik til den metafysiske traditions rationalisering og forsøg på at give mening til det onde ved hjælp af forskellige former for théodicé-forklaringer. Disse teorier er kendetegnet ved en kritik af et forsøg på at forklare det onde som udtryk for en guddommelig plan eller som en intentionel dæmonisk vilje. Diskussionen fremhæver tre karakteristiske alternative opfattelser, der forklarer det onde som: 1) En dum og banal tankeløs handling. 2) Et valg af det gode og det onde i en konkret situation. 3) En nihilistisk leg uden forestillinger om godt og ondt eller et postmoderne oprør mod vesterlandsk rationalitet. De tre positioner præsenteres gennem en diskussion af filosofien hos Hannah Arendt, Jean-Paul Sartre samt André Glucksmann og Jean Baudrillard.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
20

Toft, Herdis. « Leg som ustyrlig deltagelseskultur – eller fortællingen om det demokratiske æsel ». BUKS - Tidsskrift for Børne- & ; Ungdomskultur 35, no 62 (19 août 2018) : 22. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v35i62.107341.

Texte intégral
Résumé :
I denne artikel præsenteres den franske filosof Jacques Rancières teoretiske forståelsesramme for det direkte demokrati, og med afsæt heri argumenteres der for, at legekultur som fænomen repræsenterer en »ustyrlig«, deltagelseskultur, der bygger på direkte demokrati og dermed er et livsnødvendigt fundament under vort samfund. Der trækkes tråde fra slogans for det anarkistiske, anti-autoritære oprør i maj 1968 til børns legekultur i dag, og det vises, hvordan regelforhandlinger og -forvandlinger er nøglebegreber for at forstå, hvori forskellen mellem liberalistisk »fri« leg og socialt »forpligtet« fælles leg består. En observation af børnehavebørns kamp om at erobre et legeredskab, en lommelygte, er et eksempel på vekslingen mellem »lodtrækning og listighed« som manøvrer, der benyttes af børnene. Endelig diskuteres den trussel mod leg, som udgøres af dens inddæmning i institutioner som har andre mål for leg end legen selv.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
21

Kristensen, Steffen Bering. « »Jeg bliver nødt til at sige vi om dem« – oprør mod racialisering blandt unge i den danske folkeskole ». Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning 3, no 1 (15 juin 2022) : 60–77. http://dx.doi.org/10.18261/ntu.3.1.5.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
22

Eichberg, Henning. « The physical culture academy : People’s education through sport in Denmark ». Grundtvig-Studier 57, no 1 (1 janvier 2006) : 188–209. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v57i1.16497.

Texte intégral
Résumé :
The physical culture academy: People’s education through sport in Denmark[Kropshøjskolens vej: Folkelig oplysning gennem idræt i Danmark]Af Henning EichbergI undervisningssituationen, der karakteriserer formal undervisning, sporger læreren ned til eleven eller professoren ned til den studerende, og eleven eller den studerende retter ryg og svarer. Svaret tjener til at sortere eleverne efter deres præstation. Folkelig oplysning som en dialogisk og mimetisk praksis er et alternativ til denne autoritære vej.Den undgår eksamen, karakterer og andre former for objektivering oppefra og ned. Dette har speciel betydning for idrætten. Hvis menneskets kropslige bevægelse ikke er tingsliggjort for at placere personens præstation pa en rangskala, idrætten bliver noget andet -men hvad?Artiklen giver et historisk overblik over de danske folkehøjskolers pædagogik i relation til idræt og bevægelseskultur, fra Grundtvig’s pædagogiske ideer over højskolernes såvel som den folkelige gymnastiks rødder i 1800-tallets sociale bevægelser hen til 1900-tallets specialiseringsprocesser. Efter fritidssamfundets udbredelse, græsrodsbevægelsernes oprør og højskolens integration i velfærdssystemet fulgte højskolens aktuelle krise.Gennem kropskulturens integration i den folkelige oplysnings praksis blev gymnastik og idræt omformet fra autoritære disciplineringsformer til praktikker af personlig udvikling, socialt mode og eksistentielt indlæring. Denne transformation afslørede nye muligheder for kropskulturel udfoldelse bade i den non-formale undervisning og i det civile samfund. Demokrati fik en dybere mening som kropsligt demokrati, men det kan aldrig tages for givet og sikret.Kropsligt demokrati forbliver altid en åben proces - lige som højskolens placering mellem staten, markedet og det civile samfund.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
23

Lundager Jensen, Hans J. « Biskoppen og asketen ». Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no 68 (14 septembre 2018) : 75–90. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i68.109110.

Texte intégral
Résumé :
ENGELSK SUMMARY: The sculptures on the altarpiece of Aarhus Cathedral are a good example of 'analogism', an understanding of reality (an 'ontology') that presents an ideal reality as a harmonious order. The altarpiece sought to mediate between two in principle different types of religions: archaic religion, typical of the great cultures of ancient times, claiming a divinely guaranteed good and beautiful hierarchical world, and the axial rejection of the known reality as evil, false and full of suffering. This attempt of mediation is what defines Christianity and other great religions after the axial rebellion: The world is fundamentally bad and in need of redemption and salvation – and yet basically good and beautiful, with room for small, local miracles. These religions can therefore be regarded as 'post-axial compromise religions'. DANSK RESUME: Skulpturerne på altertavlen i Aarhus domkirke er et godt eksempel på ‘analogisme’, en virkelighedsforståelse (en ‘ontologi’) der fremstiller en ideel virkelighed som en harmonisk orden. Altertavlen søgte at mediere imellem to i princippet forskellige religionstyper: den arkaiske, typisk for den nærorientalske oldtids store kulturer, der hævdede en guddommeligt garanteret god og smuk hierarkisk verden, og den aksiale, der forkastede den kendte virkelighed som mangel- og lidelsesfuld. Dette medieringsforsøg er hvad der definerer de store religioner efter de aksiale oprør. Verden er grundlæggende ond og længes efter forløsning og frelse ‒ men samtidig smuk og god, med plads til små, lokale mirakler. Disse religioner kan derfor betragtes som ‘postaksiale kompromisreligioner’.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
24

RENLAND, ASTRID. « OPPRØR ». Rus & ; samfunn 6, no 01 (21 mars 2012) : 50. http://dx.doi.org/10.18261/issn1501-5580-2012-01-18.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
25

Stenseth, Bodil. « Prestekonas opprør ». Kirke og Kultur 124, no 01 (2 avril 2020) : 59–67. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3002-2020-01-06.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
26

Bignon, C., N. Daniel, L. Belair et J. Djiane. « In vitro expression of long and short ovine prolactin receptors : activation of Jak2/STAT5 pathway is not sufficient to account for prolactin signal transduction to the ovine beta-lactoglobulin gene promoter ». Journal of Molecular Endocrinology 23, no 2 (1 octobre 1999) : 125–36. http://dx.doi.org/10.1677/jme.0.0230125.

Texte intégral
Résumé :
The recent finding that sheep had long (l-oPRLR) and short (s-oPRLR) prolactin receptors provided new tools to further explore prolactin signaling to target genes. Here we used CHO cells transfected with l-oPRLR or s-oPRLR cDNAs to compare the activation of known key steps of prolactin signaling by the two receptors. We found that prolactin stimulated l-oPRLR tyrosine phosphorylation, although it lacked the last tyrosine residue found in other long prolactin receptors. In addition, l-oPRLR and s-oPRLR both responded to prolactin stimulation by (1) Janus kinase 2 (Jak2) tyrosine phosphorylation, (2) DNA-binding activation of signal transducer and activator of transcription 5 (STAT5), (3) stimulation of transcription from a promoter made of six repeats of STAT5-responsive sequence. However, although it contains STAT5-binding consensus sequences, the ovine beta-lactoglobulin promoter (-4000 to +40) was transactivated by l-oPRLR, but not by s-oPRLR. Taken together, our results indicate that activation of Jak2/STAT5 pathway alone is not sufficient to account for prolactin-induced transcription of this milk protein gene, and that sequences of its promoter, other than STAT5-specific sequences, account for the opposite transcriptional activation capabilities of l-oPRLR and s-oPRLR.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
27

Możejko, Edward, Eigil Steffensen et Märta-Lisa Magnusson. « Oprör fra oven ». World Literature Today 64, no 1 (1990) : 145. http://dx.doi.org/10.2307/40145973.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
28

Bonde, Hans. « Opgør med Victorianismen ». Kulturstudier 13, no 1 (14 juin 2022) : 5–34. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v13i1.132888.

Texte intégral
Résumé :
Artiklen bygger på en omfattende brevsamling: “40 års elskovsbreve”, der beskriver det erotiske samliv mellem den – efter udgivelsen af gymnastikbogen Mit System i 1904 – verdensberømte gymnastikpædagog Jørgen (Peter) Müller og hans livsledsager Marie og meget mere om hverdagsliv og kropshistorie ikke mindst i 1890’erne.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
29

Arstad, Knut. « Veien mot opprør ». Historisk tidsskrift 101, no 2 (15 juin 2022) : 96–110. http://dx.doi.org/10.18261/ht.101.2.2.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
30

Morsing, Ole. « Opgør med Løgstrup ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 20 (3 février 2018) : 180. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i20.103714.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
31

SKOTAND, SIDSEL. « LITE OPPRØR I FILMRØYKEN ». Rus & ; samfunn 1, no 05 (27 novembre 2007) : 14–17. http://dx.doi.org/10.18261/issn1501-5580-2007-05-08.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
32

HØIE, JULIE. « For opprør og kjærlighet ». Rus & ; samfunn 2, no 03 (16 juillet 2008) : 46–47. http://dx.doi.org/10.18261/issn1501-5580-2008-03-24.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
33

Gemzøe, Anker. « Modernismens opgør med fortællingen ». K&K - Kultur og Klasse 21, no 76 (8 février 1994) : 55–69. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v21i76.22133.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
34

Thomsen, Hans Jørgen. « Sartres opgør med Heidegger ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 23 (3 février 2018) : 49–62. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i23.103762.

Texte intégral
Résumé :
Kendere af det 20. århundredes filosofi er vidende om, at Heidegger umiddel­bart efter 2. verdenskrigs afslutning forfattede et brev om humanismen, hvori Sartres såkaldte humanisme blev latterliggjort.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
35

Andersen Kraglund, Rikke. « Et opgør med Författaren ». Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 37, no 88 (24 janvier 2023) : 51–65. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v37i88.135735.

Texte intégral
Résumé :
At the end of the sixth volume of My Struggle, Knausgård writes that he now wants to enjoy, “really enjoy the thought that I am no longer a writer.” These famous words have been read as the author’s farewell to his authorship, which was not, however, confirmed by the author’s further writings. In this article, I show that the closing words can be understood with reference to August Strindberg’s Forfättaren (1877- 1887) as a break with a particular image of the author to which My Struggle relates. This interpretation of the closing words also gives a completely new understanding of how My Struggle is doubleexposed with Strindberg’s autobiographical project, and thus far more constructed than has hitherto been recognized. This also sheds a different light on the work’s relationship to the autobiographical genre, its authenticity and character assassination.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
36

Lykketoft, Mogens. « Hvorfor fik vi FN's Verdensmål ? » Samfundsøkonomen 2019, no 1 (11 septembre 2023) : 7–11. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2019i1.140452.

Texte intégral
Résumé :
Verdensmålene er et frontalt opgør med den fremherskende neoliberale konsensus – et opgør med det, der kaldes Washington konsensus. De lægger op til en partnerskabsorienteret tilgang, hvor der skal arbejdes sammen på tværs af lande og interesser for at nå målene.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
37

Ohldieck, Hans Jacob. « Imperieblikk, opprør og forestilte fellesskap ». Agora 37, no 03-04 (9 février 2021) : 559–71. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2020-03-04-33.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
38

Joenniemi, Perrti. « Fukuyamas opgør med neo-konservatismen ». Udenrigs, no 2 (1 juin 2006) : 121–25. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.119583.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
39

National Institutes of Health (U.S. « New Home for OPRR ». Kennedy Institute of Ethics Journal 9, no 3 (1999) : 285–87. http://dx.doi.org/10.1353/ken.1999.0016.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
40

Danielsen, André. « Civilisationskritikkens opgør med den ulykkelige bevidsthed ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 16 (1 février 2018) : 111–15. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i16.103614.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
41

Schmidt, Kristoffer. « Ludvig Holbergs opgør med Antikkens helteideal ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 65 (9 mars 2018) : 57–72. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i65.104129.

Texte intégral
Résumé :
There exists a general agreement that the most precise and extensive definition of Ludvig Holberg’s perception of the historical hero and villain is to be found in his Heltehistorier (Hero-tales) from 1737. Scholars however have never fully agreed on who the heroes and villains of Heltehistorier were. Some focus on certain biographies from which they deduce that Holberg operated with one single type of hero. This article indicates that Holberg did not limit his definition of a hero to one specific archetype. His intention was to dispute the classical hero figure, and instead present a series of different types of hero but also villain. Heroes could excel as: gracious warlords, flawless statesmen or philosophers, while the villains were portrayed as sanctimonious deceivers or merciless avengers. Heroes could also possess vices and villains virtues. Whether their attributes were good or bad was always assessed in relation to their cultural and historical heritage.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
42

Li, Wenjie, Yiping Gong et Bin Liu. « Performance Evaluation of Crossbar Switch Fabrics in Core Routers ». Journal of Interconnection Networks 04, no 02 (juin 2003) : 163–77. http://dx.doi.org/10.1142/s0219265903000805.

Texte intégral
Résumé :
Many researchers have pointed out that using complex scheduling algorithms in input queuing switches with virtual output queuing (VOQ) scheme can achieve 100% throughput. But these algorithms are too complex to be implemented in hardware. In this paper, based on combined input/output queuing (CIOQ) switch fabrics, we propose a simple scheduling algorithm named outlet priority round robin (OPRR). For synthetic workloads we consider, including uniform and bursty traffic models, the performance of OPRR in VOQ mode and single queue mode is evaluated respectively. Through the simulation results we show that 1) OPRR algorithm, coupled with the speedup of 2, can lead to performance very close to output queuing switches, and 2) under the same condition, OPRR algorithm in single queue mode behaves almost identically to VOQ mode. These results are very useful to direct the design and implementation of switch fabrics in core routers.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
43

Tabata, Atsushi, Hideaki Nagamune, Takuya Maeda, Keiji Murakami, Yoichiro Miyake et Hiroki Kourai. « Correlation between Resistance of Pseudomonas aeruginosa to Quaternary Ammonium Compounds and Expression of Outer Membrane Protein OprR ». Antimicrobial Agents and Chemotherapy 47, no 7 (juillet 2003) : 2093–99. http://dx.doi.org/10.1128/aac.47.7.2093-2099.2003.

Texte intégral
Résumé :
ABSTRACT The adaptation mechanism of Pseudomonas aeruginosa ATCC 10145 to quaternary ammonium compounds (QACs) was investigated. A P. aeruginosa strain with adapted resistance to QACs was developed by a standard broth dilution method. It was revealed that P. aeruginosa exhibited remarkable resistance to N-dodecylpyridinium iodide (P-12), whose structure is similar to that of a common disinfectant, cetylpyridinium chloride. Adapted resistance to benzalkonium chloride (BAC), which is commonly used as a disinfectant, was also observed in P. aeruginosa. Moreover, the P-12-resistant strain exhibited cross-resistance to BAC. Analysis of the outer membrane protein of the P-12-resistant strain by two-dimensional polyacrylamide gel electrophoresis showed a significant increase in the level of expression of a protein (named OprR) whose molecular mass was approximately 26 kDa. The actual function of OprR is not yet clear; however, OprR was expected to be an outer membrane-associated protein with homology to lipoproteins of other bacterial species, according to a search of the National Center for Biotechnology Information website with the BLAST program by use of the N-terminal sequence of OprR. A correlation between the level of expression of OprR and the level of resistance of P. aeruginosa to QACs was observed by using a PA2800 gene knockout mutant derived from the P-12-resistant strain. The knockout mutant recovered susceptibility not only to P-12 but also to BAC. These results suggested that OprR significantly participated in the adaptation of P. aeruginosa to QACs, such as P-12 and BAC.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
44

Damkjær, Søren. « Aben i filosofiens troldtræ ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 7 (30 janvier 2018) : 90–97. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i7.103442.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
45

Jerichow, Anders. « Israel i to-fronts opgør om bosættelser ». Udenrigs, no 4 (1 décembre 2009) : 84–88. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i4.119345.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
46

Rasmus Hage Dalland. « Opgør med forskningstyveri kræver ny kultur på universiteterne ». Revy 47, no 2 (29 mai 2024) : 4–7. http://dx.doi.org/10.22439/revy.v47i2.7159.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
47

Wind, H. C. « Tugendhat som formidler mellem Hegel og Kierkegaard ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 26 (4 février 2018) : 45–56. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i26.103828.

Texte intégral
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
48

Christensen, Søren, et Morten Haugaard Jeppesen. « Richard Rortys pragmatisme - fra hermeneutisk konversation til romantisk innovation ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 16 (1 février 2018) : 15–19. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i16.103606.

Texte intégral
Résumé :
I sin første bog Philosophy and the Mirror ofNature fra 1979 gennemfører Richard Rorty et bredt anlagt opgør med epistemologien og dens forskellige arvtagere - først og fremmest inden for den analytiske filosofi.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
49

Dehs, Jørgen. « Heidegger i Tyskland ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no 12 (1 février 2018) : 31–42. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i12.103508.

Texte intégral
Résumé :
Kommentarer til et opgør med det betænkeligt store.Der kan skrives indgående og udførligt om filosoffen Martin Heidegger, uden det et øjeblik bliver nærliggende at inddrage den politiske misere, der også knytter sig til navnet.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
50

Ellis, Gary B. « Office for Protection from Research Risks (OPRR) ». Politics and the Life Sciences 13, no 2 (août 1994) : 271–73. http://dx.doi.org/10.1017/s0730938400018591.

Texte intégral
Résumé :
The Office for Protection from Research Risks (OPRR) has primary responsibility within the U.S. Department of Health and Human Services (DHHS) for developing and implementing policies, procedures, and regulations for the protection of human subjects involved in research. It also has primary responsibility within the U.S. Public Health Service for developing and implementing policies and procedures for the care and use of laboratory animals. And, it has responsibility for coordinating the development and implementation of policies, procedures, and regulations for the protection of human subjects involved in research for all U.S. federal departments and agencies that conduct or support such research.
Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
Vous pouvez également être intéressé par les bibliographies sur le sujet « Oprør » pour d’autres types de sources :
Livres
Nous offrons des réductions sur tous les plans premium pour les auteurs dont les œuvres sont incluses dans des sélections littéraires thématiques. Contactez-nous pour obtenir un code promo unique!

Vers la bibliographie