Articles de revues sur le sujet « Oplevelser »
Pour voir les autres types de publications sur ce sujet consultez le lien suivant : Oplevelser.
Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres
Consultez les 50 meilleurs articles de revues pour votre recherche sur le sujet « Oplevelser ».
À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.
Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.
Parcourez les articles de revues sur diverses disciplines et organisez correctement votre bibliographie.
1
Nygaard Andersen, Lotte, Nicoline Zachariassen Jepsen et Merete Møller. « Hvad er sjov ? » Forum for Idræt 38 (1 mars 2023) : 20–46. http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v38i.136294.
Texte intégralRésumé :
I et eksplorativt interviewstudie undersøgte vi, hvad der har betydning for unges oplevelse af sjov inden for foreningssport samt eventuelle forskelle og ligheder inden for individuel sport og holdsport. Undersøgelsen viste, at fællesskabet, stemningen, relationer, følelsen af at kende og acceptere hinanden samt vejret påvirker oplevelsen af sjov. De unge oplever, det er sjovt, når de bliver kompetente, er vedholdende og har foreningstilhørsforhold. Træneren er en nøgleperson. Variation i træningen og præmier kan facilitere sjove oplevelser, og præmierne vil minde de unge om oplevelserne. Inden for holdsport fremhæves samarbejde, mens finjustering og at være nysgerrig fremhæves inden for individuel sport.
2
Christensen, Christa Lykke. « "Min bedste film" : om unges filmoplevelser ». MedieKultur : Journal of media and communication research 16 (4 septembre 2000) : 13. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v16i0.1139.
Texte intégralRésumé :
Artiklen beskæfiger sig med unge menneskers oplevelse af levende billeder, perspektiveret i forhold til en ramme baseret på psykologisk, æstetik og mediekulturel teori. Ud fra en analyse af unges udsagn om film, som de efter eget valg har defineret som "min bedste film", frem- hæves det, hvordan receptionen især er præget af en æstetisk-emoti- onel aktivering, som har fokus på det effektfulde og intense i oplevelsen. Hermed demonstreres endvidere, hvordan filmenes konkret formmæs- sige aspekter og det udtryksfulde som sådan har en afgørende betyd- ning for de unges oplevelser.
3
Ianev, Pernille, et Peter Berliner. « SAMHØRIGHED : SOCIAL ANSVARLIGHED SOM EN FÆLLES BEVÆGELSE. Om psykoedukation med flygtningefamilier ». Psyke & ; Logos 27, no 2 (31 décembre 2006) : 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8322.
Texte intégralRésumé :
Artiklen beskriver to opfølgningsinterview (med tre personer) med deltagere i psykoedukationsforløb hos Røde Kors’ asylafdeling i Danmark. Baggrunden for disse forløb og indholdet i dem beskrives, samt hvad de tre deltagere fandt betydningsfuldt i deres oplevelse af forløbene. Konklusionen på denne kvalitative undersøgelse er, at oplevelsen af samhørighed med de andre deltagere er meget tydelig i deltagernes beskrivelse. Det at føle sig set og respekteret som medskabere af samspillet er vigtigt for de interviewede. At kunne yde noget for andre og selv tage imod disses oplevelser, anerkendelse og respekt er betydningsbærende. På denne måde er psykoedukationen en måde at skabe – eller fremme – social ansvarlighed på, idet deltagerne bestræber sig på at tage hånd om hinandens liv og velfærd – i form af tilbudte forståelser og perspektiver.
4
Darling Dueholm, Lærke, Trine Pagh Pedersen et Stig Poulsen. « Børn og unges oplevelser af sorggruppeforløb ». Psyke & ; Logos 40, no 1 (16 juillet 2019) : 127–46. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i1.115082.
Texte intégralRésumé :
Nærværende undersøgelse udforsker oplevelser af sorggruppeterapi hos børn og unge, som rapporterede negativ behandlingseffekt på symptomskalaen Inventory of Prolonged Grief. Kun få studier har undersøgt børn og unges egne oplevelser af sorggruppeintervention, og dette studie er efter vores viden det første til at undersøge oplevelserne heraf hos børn og unge med en negativ udvikling i sorgscores. Der blev gennemført fire semistrukturerede interview med børn og unge i alderen 11 til 15 år. Interviewene blev lydoptaget, transskriberet og analyseret i henhold til Interpretative Phenomenological Analysis. Resultaterne identificerer fire temaer: 1) Forsøg på at holde tabet på afstand førte til ophobet sorg, 2) At bevare forælderen, 3) Sekundære konsekvenser og 4) I kontakt med sorgen på anderledes vis. Resultaterne bliver diskuteret i lyset af sorgteorier og empiriske fund.
5
Ejgod Hansen, Louise. « Oplevelser af Odsherred ». Peripeti 13, S5 (1 janvier 2016) : 58–61. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v13is5.110632.
Texte intégral
6
Tufte, Pernille, Thomas Clausen et Vilhelm Borg. « Oplevelser af psykisk nedslidning ». Tidsskrift for Arbejdsliv 10, no 2 (1 juin 2008) : 078–92. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i2.108677.
Texte intégralRésumé :
Psykisk nedslidning er et begreb, der stadig oftere anvendes i diskussionen af arbejdsvilkårene i forskellige brancher, herunder ældreplejen. Begrebet anvendes dog uden at der eksisterer en fælles forståelse eller egentlig definition af begrebet. I artiklen forsøges-med udgangspunkt i en række fokusgruppeinterviews med seniormedarbejdere i ældreplejen-at indkredse hvilke betydninger medarbejderne lægger i begrebet 'psykisk nedslidning', samt hvilke forhold i arbejdet, medarbejderne kæder sammen med begrebet. Medarbejderne anvender begrebet til at beskrive en række forskellige oplevelser, reaktioner og tilstande, der relaterer sig til deres arbejdsbetingelser. Endelig vurderes det, om begrebet tilføjer noget nyt i belysningen af arbejdsmiljøet i den danske ældrepleje-eller om der er tale om en ny betegnelse af gammelkendt indhold.
7
Crone, Katrine, et Max Odsbjerg Pedersen. « Den sønderjyske dræber ». Sønderjydske Årbøger 130, no 1 (1 janvier 2018) : 93–116. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v130i1.123529.
Texte intégralRésumé :
Denne artikel tager afsæt i nogle af de voldsomme oplevelser, som de sønderjyske krigsdeltagere stiftede bekendtskab med under 1. Verdenskrig. Det var særligt oplevelser som drab, vold og ødelæggelse, hvilket mange af de sønderjyske krigsdeltagere senere forsøgte at berette om i krigserindringer. I artiklen undersøges det først og fremmest, hvilke omstændigheder der muliggjorde drabet for sønderjyske soldater, samt med hvilket sprogbrug de generelt nedfældede sådanne oplevelser med vold og drab i deres erindringer.
8
Nielsen, Mette Lykke, Mette Toft Rønberg et Niels Ulrik Sørensen. « “Det får mig til at føle mig hjemme” ». Psyke & ; Logos 41, no 1 (6 août 2020) : 119–41. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v41i1.121510.
Texte intégralRésumé :
Ungdommen er en livsfase, der er præget af mange overgange. Et eksempel på en sådan overgang er, når unge flytter hjemmefra. Med udgangspunkt i begrebet “belonging” (at høre til/ tilhørsforhold) undersøger denne artikel, hvilke forhold der har betydning for, at unge etablerer en oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, hvor han/hun flytter hen efter flytning fra barndomshjemmet. Udgangspunktet for artiklen er, at oplevelsen af at høre til et sted, eller i livet som sådan, ikke er givet, men derimod er “performativt” (Bell, 1999; Cuervo & Wyn, 2017).Det empiriske udgangspunkt for artiklen er et longitudinelt interviewstudie med 36 danske unge mellem 17 og 25 år, som forfatterne har fulgt igennem 12 måneder under deres overgang fra hjemme- til udeboende. I interviewene fortæller de om den periode, hvor de flytter fra deres barndomshjem, og om de følelser og tanker, de gør sig i den forbindelse. Artiklen undersøger de unges affektive og flertydige relationer til steder, materialiter og mennesker, der får betydning for de unges oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, de flytter hen. I artiklen sætter vi særligt fokus på den betydning, som unges forhold til barndomshjemmet har for de måder, de unge aktivt forsøger at skabe et tilhørsforhold til et nyt sted. Artiklen nuancerer i forlængelse af dette begrebet om “belonging” ved at pege på, at unges måder at skabe tilknytning til et nyt sted er performativt og i høj grad skabes med afsæt i de oplevelser af tilknytning, eller mangel på tilknytning, til barndomshjemmet, som de bærer med sig ind i voksenlivet.
9
Moltke, Ane. « KROPSBILLEDER VED SKIZOFRENI – Om kroppens betydning for oplevelsen af at leve med skizofreni og perspektiverne i at inddrage kroppen, når man skal komme sig oven på psykisk sygdom ». Psyke & ; Logos 27, no 2 (31 décembre 2006) : 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8323.
Texte intégralRésumé :
Forvrængede kropslige oplevelser er væsentlige aspekter af det skizofrene symptombillede. Artiklen belyser betydningen og dybden af at have en læderet kropsopfattelse. Der anlægges en fænomenologisk tilgang til beskrivelsen af kroppen, der betragtes som en integreret og uadskillelig del af menneskelig væren, med udgangspunkt i Merleau-Pontys forståelse af ‘den levede krop’ og i begreberne ‘kropsskema’ og ‘kropsbillede’, der inddrages i Shaun Gallaghers definition. Kognitive deficits bliver i artiklen forstået som en brist i kropsskemaet, der på kropsbilledeniveau, kan medføre en fragmenteret og overvældende oplevelse af omverdenen og egen krop. Kroppen forstås desuden som værende grundlæggende for meningsdannelse og tænkning. Forvrængede kropslige strukturer betragtes på den baggrund som havende basal betydning for måden at være i verden på. I artiklen reflekteres over case beskrivelser fra psykiatrisk praksis. Refleksionerne skal ses som en afprøvning af ovenstående perspektiv, i et forsøg på at forstå, hvad der er på spil ved skizofreniforme kropslige oplevelser. Det er artiklens grundlæggende påstand, at brug af kroppen fremmer evnen til »at mærke« sig selv, og at dette kan bidrage til en »styrkelse« af kropsbilledets nærvær og følelsen af at være til. Kropslig udfoldelse forstås på den baggrund som en mulighed for at forholde sig konstruktivt til skizofreni i perspektivet af at komme sig.
10
Boye, Lilian. « Acute Hospitalized Older Multimorbid Patients’ Perspectives on their Healthcare Process : Patients’ Experiences and Continuity of Care ». Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 6, no 1 (13 février 2023) : 15–18. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v6i1.135770.
Texte intégralRésumé :
Formålet med denne afhandling er, baseret på erfaringer fra multimorbide akut indlagte ældre patienter, at bidrage med viden om hvordan man kan skabe bedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektorer ud fra patienternes oplevelser.
I artikel 1 syntetiserede vi den måde hvorpå ældre patienter med multimorbiditet oplever niveauet for integration af sundhedstjenester, samt identificerede barrierer for sammenhæng ved at foretage en systematisk gennemgang. Vi udførte en systematisk litteratursøgning i de elektroniske databaser; Scopus, Embase, CINAHL og MEDLINE. Inklusionskriterier var; studierne skulle være fra peer-reviewed tidsskrifter og omfatte patienters perspektiver på integration af ydelser. Patienterne skulle være over 65 år og være multimorbide. Hvis ikke dette var angivet direkte i undersøgelserne, blev studier inkluderet såfremt deltagerne var 85 år, på baggrund af det faktum, at forekomsten af multimorbiditet i denne gruppe er høj. Vi identificerede 1.693 undersøgelser, der var kvalificerede til screening, 75 af dem blev læst i fuldtekst og ni blev inkluderet i vores review. Analysen viste at integration af sundhedsydelser var vellykket, når patienterne følte sig lyttet til i alle aspekterne af det at være personer med multimorbiditet, og når de fik hjælp fra en koordinator til at prioritere deres aftaler. De følte sig imidlertid frustrerede, når de ikke havde let adgang til deres sundhedsudbydere, når de ikke blev lyttet til, og når de følte, at de blev udskrevet for tidligt. Disse frustrationer blev også identificeret som barrierer for sammenhæng i forløbet.
I artikel 2 undersøgte vi akutte indlagte multimorbide ældre patients oplevelser af deres forløb, samt deres holdninger til sammenhæng i forløbet. Vi gennemførte interviews med 13 kvinder og 9 mænd. Patienterne var akut indlagt på Sygehus Sønderjylland. De var over 65 år, multimorbide, brugere af hjemmeplejen og kognitivt relevante. Patienterne blev interviewet, imens de var indlagt, og femten af dem blev interviewet igen 4-12 uger senere i deres hjem. Systematisk tekstkondensering blev brugt til at analysere interviewene.
Vi fandt ud af, at akut indlagte multimorbide patienter ikke forstår begrebet sammenhæng i forløbet (continuity of care), men at de er i stand til at fortælle deres historie omkring deres forløb. De betragter deres forløb som en helhed, og altså ikke opdelt i sektorer. Patienter har forventninger til sundhedssystemet og de tjenester, det leverer. De vil være involverede; de vil have deres frihed og blive set som et menneske, ikke en opgave der skal løses. Alle der er involveret i patientforløbet, herunder sundhedsprofessionelle, pårørende, ikke sundhedsfagligt personale og patienterne selv, har et ansvar for et vellykket sammenhængende forløb. Sundhedsvæsenet skal være opmærksom på patientens tidligere oplevelser, og på de pårørendes forventninger, kompetencer og autoritet.
I artikel 3 undersøgte vi ved hjælp af Jürgen Habermas "Theory of Communicative Action", hvorfor nogle ældre akutte indlagte multimorbide patienter ikke oplevede sammenhæng i deres forløb. Her indgår de 15 patienter, der deltog to interviews; et under og et efter indlæggelse. Først vurderede vi, om patienterne oplevede sammenhæng i deres forløb baseret på udsagnene i interviewene. Næsten halvdelen af patienterne oplevede sammenhæng i deres forløb, mens de resterende ikke oplevede det. Derefter brugte vi indholdsanalyse i form af en struktureret matrix, som tillod os kun at fokusere på situationer, hvor patienternes livsverden og systemet manglede gensidig forståelse. Hindringerne for sammenhæng i forløbet var, når patientens livsverden og systemverden kolliderede. Patienterne følte, at systemet ikke kommunikerede med dem, deres forventninger blev ikke indfriet, de oplevede at være frustrerede, og at de ikke havde en relation til de personer i sundhedsvæsnet, der skulle hjælpe dem. Vi fandt, at det især var i situationer hvor en fagperson varetog en ikke sundhedsfaglig opgave i forhold til patienten, at patienterne blev udfordret, og at disse situationer gjorde, at de ikke oplevede sammenhæng i forløbet.
Ud fra resultaterne af de tre artikler, konkluder vi, at vores fund om sammenhæng i patienternes forløb, kan bruges til at vælge fremtidige projekter og være til gavn for klinisk praksis, der ønsker at forbedrer sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektorer for de akutte indlagte ældre multimorbide patienter. Vores kliniske implikationer baseret på vores forskning kan hjælpe sundhedssystemet med at målrette situationer, der ikke bidrager til sammenhæng. Ligeledes kan vores resultater hjælpe med at optimere sundhedssystemets forståelse af, hvordan akut indlagte ældre multimorbide patienter oplever deres forløb. Alt sundhedspersonale og især andet fagfolk, der hjælper patienter, bør informeres tilstrækkeligt om de opgaver, de udfører for patienterne, og at de bør være opmærksomme på at skabe en gensidig forståelse.
For at forbedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektoren for akutte hospitaliserede multimorbide ældre patienter har sundhedssektorerne brug for et stærkt samarbejde på tværs.
Fakta boks:
Hvad ved vi?
Ældre multimorbide borgere har flere akutte indlæggelser og flere sundhedskontakter end andre ældre, det er essentielt at de oplever sammenhæng imellem deres forskellige sundhedskontakter.
Oplevelsen af sammenhæng refererer til patienternes oplevelse af deres forløb og deres erfaring relateret til integration mellem sundhedsydelser. De fleste studier omkring patienternes oplevelser af sammenhæng er oftest kvantitative og der mangler afdækning af området via de fortalte oplevelser.
Patient oplevelser kan bruges til at udvikle og styrke samarbejde sundhedsvæsnet
Hvad tilføjer denne afhandling til vores viden?
Ældre multimorbide patienter oplever sammenhæng, når de bliver lyttet til og der bliver taget højde for individuelle behov. Modsat bliver, manglede adgang til behandlere og følelsen af at være udskrevet for tidligt, oplevet som barrierer for et sammenhængende forløb.
Ældre multimorbide patienter opdeler ikke deres forløb imellem forskellige sektorer og en negativ oplevelse med en sundhedskontakt kan have indflydelse på alle de øvrige sundhedskontakter.
Manglende kommunikation, forskellige forventninger, frustrationer relateret til forløbet, manglende relationer til sundhedsprofessionelle og følelsen af at blive opfattet som et objekt er barrierer for ældre multimorbide patienters oplevelse af sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Hvordan kan den bruges i danske akutmodtagelser/perspektivering?
Sundhedsvæsenet skal på tværs af sektorer tilbyde en individuel behandling, hvor ældre multimorbide patienter føler, at der bliver lyttet til deres ønsker og behov, de skal have let adgang til deres behandlere og føle sig trygge i udskrivelsen, hvis målet er sammenhæng i sundhedsvæsenet (behandlingen?). Sundhedsprofessionelle skal skabe en relation til den ældre multimorbide patient og drøfte eventuelle tidligere negative oplevelser, der kan påvirke den aktuelle behandling og samarbejde, selvom disse er relateret til en anden sundhedskontakt.
Sundhedsprofessionelle har behov for viden om tilbud og behandling i andre sektorer for at kunne kommunikere om og forventningsafstemme ift. behandling i den ældre multimorbide patients forløb.
I udviklingen af sundhedsvæsenet i fremtiden skal det overvejes at ikke alle borgere kan gøre brug af de samme sundhedsydelser og at forløb skal tilpasses den enkelte når den ældre har været akutindlagt
11
Böwadt, Ulla. « PARAPSYKOLOGI SOM RELIGION ? » Psyke & ; Logos 28, no 2 (31 décembre 2007) : 25. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i2.8420.
Texte intégralRésumé :
Parapsykologi diskuteres som videnskab, populærvidenskab og vinklet historie, oplevelse, overbevisning og religion. Parapsykologi afgrænses, og forskningsfeltets aktuelle tilstand beskrives. Muligheder og problemer i parapsykologisk forskning samt mulige scenarier diskuteres. Specielt undersøges koblingen mellem parapsykologi og kvanteteori. Den populærvidenskabelige præsentation af parapsykologiens resultater diskuteres. Der konkluderes, at det især er det tendentiøse og det vinklede og ikke den populærvidenskabelige formidling i sig selv, der er problematisk. Nogle eksempler på tilsyneladende parapsykologiske oplevelser diskuteres. Der diskuteres, hvilken betydning det kan have, at den parapsykologiske forskers interesse for emnet ofte springer ud af en personlig oplevelse. Der diskuteres, hvilke problemer der kan være forbundet med, at parapsykologiske forskere tenderer over tid at nærme sig yderpunkterne af et »total overbevisning om paranormale fænomeners forekomst-total skepsis«-kontinuum. Dernæst følger en diskussion af den mulighed, at parapsykologien kan opfattes som en »religion«, der i særlig grad passer til det postmoderne menneske.
12
Laursen, Marie Gamborg, et Katja Sandberg. « Impostor-fænomen blandt fremspirende voksne ». Qualitative Studies 7, no 1 (28 juin 2022) : 175–200. http://dx.doi.org/10.7146/qs.v7i1.133072.
Texte intégralRésumé :
Til trods for stigende opmærksomhed på impostor-fænomenet (herefter IF) de seneste år, er mængden af kvalitativ forskning inden for området særdeles sparsom. Formålet med denne artikel er derfor at udføre en kvalitativ undersøgelse for at få indsigt i følelser, tanker og adfærd associeret med oplevelsen af IF blandt unge voksne. Livsperioden, som unge voksne befinder sig i, anskues inden for en teoretisk rammeforståelse om fremspirende voksenliv (eng. emerging adulthood). Analysen udføres på baggrund af interviewdata fra ni unge voksne. Fundene indikerer, at unge voksne oplever og håndterer IF på særdeles komplekse måder, som ofte kompliceres af udviklingsmæssige udfordringer i deres uddannelses- og arbejdsmæssige kontekster. Baseret på analysens resultater og den efterfølgende diskussion, konkluderes det, at selvom eksisterende teori og fund om IF omfatter fællestræk ved oplevelsen af IF, kan dette ikke fyldestgørende indfange de unge voksnes nuancerede, personlige oplevelser. Dette studie illustrer således, hvordan den kvalitative tilgang kan berige forståelsen af IF.
13
Sode Funch, Bjarne. « Kunst og emotioner ». Psyke & ; Logos 33, no 2 (31 décembre 2012) : 35. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v33i2.8737.
Texte intégralRésumé :
I artiklen præsenteres en række klassiske og moderne teorier om kunstoplevelsens emotionalitet i et forsøg på at afdække hvilken indvirkning en æstetisk oplevelse kan have på den menneskelige psyke. Mens det er almindeligt anerkendt at kunst giver anledning til emotionelle oplevelser, er der ingen enighed om hvilke emotioner et kunstværk kan vække, og hvilken psykologisk indvirkning en æstetisk oplevelse kan have på den enkelte. Æstetiske emotioner som æstetisk lystfølelse, æstetisk nydelse, katarsisk lystfølelse, æstetisk empati og abstrakte emotioner diskuteres i lyset af en fænomenologisk orienteret fremstilling af de grundopfattelser der hersker inden for emotionsforskningen for at nå til klarhed om deres emotionelle karakter og psykologiske betydning. Er kunstoplevelse karakteriseret ved én eller flere forskellige emotioner? Hvad vil det sige at en emotion er æstetisk? Hvilken status har det emotionelle i den psykologiske forståelse af kunstoplevelsen, og hvilken psykologisk effekt har en kunstoplevelse på den enkelte? Dette er nogle af de spørgsmål der belyses i denne artikel.
14
Erichsen, Annemarie. « Erindringer fra et dansk mindretalsliv ». Sønderjydske Årbøger 131, no 1 (18 janvier 2022) : 195–216. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v131i1.130321.
Texte intégralRésumé :
Annemarie Erichsen fra Wees i Sydslesvig fortæller her om sine mange oplevelser som foreningsaktiv inden for det danske mindretal i Sydslesvig. Rundet af en slægt med både danske og tyske sympatier, som det så ofte ses i grænselandet, blev hendes egen opvækst i årene efter 2. Verdenskrig præget af det danske arbejde – en prægning der siden holdt ved. Da hendes egne børn kom i dansk børnehave, blev det starten på et rigt foreningsliv, først som protokolfører for børnehavens forældreråd, men siden som formand for Den slesvigske Kvindeforening. I denne erindringsartikel fortæller hun om sine mange oplevelser som aktivt medlem af det danske mindretal og ikke mindst om Kvindeforeningen, der har været – og fortsat er – en kilde til nye oplevelser og erfaringer.
15
Bondebjerg, Ib. « Kritisk teori, æstetik og receptionsforskning ». MedieKultur : Journal of media and communication research 4, no 7 (26 janvier 1988) : 26. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.765.
Texte intégralRésumé :
Det er receptionsforskningens uomtvistelige fortjeneste, at den har sat focus på modtagernes oplevelser og vurderinger. Brugerne tages tilsyne- ladende alvorligt, i modsætning til den kritiske teori (Frankfurterskolen m.v.), der i debatten om receptionsforskningen er blevet beskyldt for at være formynderisk: Den tager stilling til æstetisk og indholdsmæssig kvalitet på brugernes vegne. I denne artikel forsøger Ib Bondebjerg at fastholde en del næsten glemte, men fundamentale nuancer (ikke mindst mht. tekstens status i forhold til oplevelsen) i både den kritiske teori, semiotikken og dele af receptions- forskningen. Hermed bidrages til den diskussion om hvem der skal fast- lægge den kulturelle og æstetiske værdi i et medieprodukt som tages op af både Jensen, Schrøder og Skovmand i dette nummer. Indirekte viser Bondebjerg, at der sker en afpolitisering af medierne, hvis de alene eksisterer i en uproblematiseret relation mellem afsender og modtager. Populært TV konstrueres jo netop så det fremtræder lyst- og spændings- fyldt og kommer herved til at virke som et passivt spejl for modtagerne. Hvis kunsten forråder det smertefulde og tabuiserede, bliver den ufarlig. Mediernes eneste formål bliver da at igangsætte et på forhånd kalkuleret ping-pong-spil mellem den enkeltes erfaringer, oplevelser og fantasier. Heroverfor stiller Bondebjerg den demokratiske radikalisme hvor æstetik- ken udgør et kampområde. Kunsten er med andre ord en politisk agent, hvor både afsenderen, modtageren og samfundet selv aktivt er med i forandringsprocessen. - "Perspektivet er at gøre modtagerne til kvalifi- cerede producenter i videste forstand".
16
Krøgholt Trier, Sara. « Dage med Brecht – oplevelser fra Svendborg ». Peripeti 13, S5 (1 janvier 2016) : 91–94. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v13is5.110640.
Texte intégral
17
Sparre, Sara Lei. « (U)synlighed og den muslimske anden : Narrativer om flugt og religiøs identitet blandt irakiske kristne i Danmark ». Tidsskrift for Islamforskning 10, no 1 (28 novembre 2016) : 252. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v10i1.24884.
Texte intégralRésumé :
Denne artikel belyser religiøs identitet og muslimske-kristne relationer blandt irakiske kristne i Danmark. I de irakiske kristnes narrativer om flugt og mødet med Danmark er der en konstant svingning mellem dels opnåelse af tryghed, lige rettigheder og religiøs frihed og dels minorisering pga. oplevelser af at blive gjort usynlige som kristne og synlige som muslimer. Jeg argumenterer for, at de irakiske kristne fortolker og navigerer i disse oplevelser af minorisering og (u)synlighed ved at genskrive deres narrativer om flugt og forfølgelse og således også forholdet til den muslimske anden.
18
Vesterbøg, Tine Kim, et Anne Kirkegaard. « Kan vi være nære på afstand ? — flydende forbindelser mellem rådgivning, teknologi og nærvær ». Tidsskrift for Arbejdsliv 14, no 3 (1 septembre 2012) : 42–56. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i3.108913.
Texte intégralRésumé :
Artiklen analyserer relationer i e-mailbaseret rådgivningsarbejde. Her giver et geografisk distanceret møde mellem netrådgiveren og brugeren anledning til særlige oplevelser af nærvær og manglen på samme. ANT-perspektivet gør det muligt at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være sammen med hinanden og at dele dette samvær med teknologien, og artiklen nuancerer blikket på, hvem og hvad, der tager aktivt del i arbejdslivet. Det understreges, hvordan immaterielle elementer, såsom oplevelser, idealiseringer og begreber forbindes i netværk med humane og teknologiske aktører i arbejdslivet, og derigennem konstruerer forskellige former for professionalitet i sammensatte og situerede arbejdspraksisser.
19
Hoff Esbjørn, Barbara. « AT BLIVE FORÆLDRE TIL ET EKSTREMT TIDLIGT FØDT BARN ». Psyke & ; Logos 29, no 2 (31 décembre 2008) : 13. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v29i2.8504.
Texte intégralRésumé :
Artiklen er et review af international litteratur af forældrenes oplevelser af at få et ekstremt tidligt født barn og en beskrivelse af danske forældres oplevelser af samme situation. Kvalitative data er indhentet ved interviews i forbindelse med en efterundersøgelse af ekstremt tidligt fødte børn i 5-års-alderen og samlet i to vignetter fra tiden på neonatalafdelingen og fra tiden efter udskrivelsen. Resultaterne stemte overens med fund fra udlandet. Temaer fra tiden på neonatalafdelingen var: 1. Fokus på barnets tilstand. 2. Psykiske svingninger. 3. Afhængighed og 4. Gradvis opnåelse af ejerskab af barn. Et særligt fund gældende forældre til ekstremt tidligt fødte børn er, at de foruden belastende oplevelser også oplever at blive knyttet til og afhængige af samværet med personale og øvrige forældre. I tiden efter udskrivelsen var temaerne: 1. Håbet om normaltilstand skuffes. 2. Tab af netværk. 3. Usikkerhed vedr. kompetence som forældre og 4. Forældrenes reaktioner træder frem. Konklusionen er, at forældre til indlagte børn oplever en øget grad af stress, flere psykiske symptomer og ændrede roller som forældre. I perioden efter udskrivelsen og især fra 4. til 5. leveår mindskes graden af bekymring især hos forældre, hvis børn udvikler sig alderssvarende.
20
Keiding, Tina Bering. « Del af eller uden for fællesskabet ? – Rummet som medskaber af uformelle læreprocesser ». Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 7, no 13 (1 septembre 2012) : 41–53. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v7i13.5888.
Texte intégralRésumé :
Artiklen undersøger studerendes læringsoplevelser i projektorganiseret undervisning i individuelle grupperum og i åbent kontorlandskab. Den konkluderer, at de to studiemiljøer skaber vidt forskellige lærings-oplevelser. Det åbne rum tilbyder rige muligheder for inspiration og feedback og bidrager til fagligt og socialt tilhørsforhold. Endvidere synes det åbne rum at skabe bedre rammer for udvikling af lærings- og samarbejdskompetencer. De lukkede rum vanskeliggør både formel og uformel kontakt og giver mange studerende en oplevelse af at stå uden for fællesskabet.The paper examines students’ experiences with project organized teaching in two different spatial conditions: separate rooms and an open space office. It concludes that students experience the two types of spatiality to provide very different learning contexts. The advantages of multiple rooms arise from their affordance of spontaneous inspiration, feedback, and social inclusion. Further the findings suggest that the multiple group room assists in the development of competencies in the areas of collaboration and learning. In contrast the separate room challenge on both professional and informal social interaction.
21
La Cour, Peter, et Jan Tønnesvang. « RELIGIONSPSYKOLOGI SOM TEMA ». Psyke & ; Logos 28, no 2 (31 décembre 2007) : 4. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i2.8393.
Texte intégralRésumé :
Religion fylder meget i det offentlige rum og den politiske debat i disse år. Migration og oplevelser af meningstab på mange niveauer har bidraget til, at emnet er blevet (gen)aktualiseret som både en faktor i konfrontationer mellem grupperinger af mennesker og en faktor i menneskers oplevelse af tilhør, identitet, mening og sygdomshelbredelse. Sideløbende har man siden slutningen af 1900-tallet set en fornyet international forskningsinteresse for religionspsykologi med stor konferenceaktivitet, publikation og etablering af nye videnskabelige tidsskrifter. I de psykologiske forskningsmiljøer i Danmark har man gennemgående været mere forbeholden over for at beskæftige sig med emnet, og når enkelte personer har gjort dette, har det fortrinsvist været ved deltagelse i miljøer uden for de eksisterende psykologvidenskabelige miljøer, på det seneste fx i forbindelse med satsningsområdet Religioni det 21. Århundrede ved Københavns Universitet (2002-2006) og de to satsningsområder Religiøs Narrativitet, Kognition og Kultur (2001-2004) og Religion, Kognition og Kultur (2005-2008) ved Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet.
22
Nielsen, Anne Maj. « Forskeres arbejde med oplevelser af børns tegninger som forskningsmetode ». Psyke & ; Logos 33, no 2 (31 décembre 2012) : 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v33i2.8742.
Texte intégralRésumé :
I tegning får børn mulighed for at give visuelt udtryk for forhold der optager dem. Den slags visuelle fremstillinger kan præsentere oplevelser, engagement og emotionelle kvaliteter der ikke er enkle at gøre sprogligt rede for. I videnskabelige undersøgelser kan børns tegninger bruges som udgangspunkt for undersøgelse af forhold der kan være vanskelige at udtrykke sprogligt. Når børnetegninger anvendes som forskningsmateriale, er det en udfordring at gøre det transparent hvordan tegninger på særlige måder bidrager til viden om det forskeren ønsker at undersøge. Formålet med denne artikel er at gøre rede for hvordan forskerens sanselige og æstetiske oplevelser af børns tegninger kan gøres transparente ved at tegninger betragtes som ‘æstetiske objekter’ som led i forskningsprocessen.
23
Mark, Edith, et Gitte Nordendorff Nielsen. « Benspænd og faglig udvikling : Oplevelser på medicinsk afdeling ». Klinisk Sygepleje 30, no 04 (2 novembre 2016) : 293–305. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2016-04-06.
Texte intégral
24
Hansen, Birgitte Knygle, et Kirsten Lomborg. « Ægtefællers oplevelser, når deres partner indlægges med AMI ». Klinisk Sygepleje 20, no 03 (13 septembre 2006) : 12–20. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2006-03-03.
Texte intégral
25
Ecklon, Tove, et Merete Rønn. « Nydanskeres oplevelser i mødet med en dansk sundhedsuddannelse ». Klinisk Sygepleje 21, no 01 (10 mars 2007) : 54–60. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2007-01-07.
Texte intégral
26
Wind, Anette Arbjerg, et Lisbeth Uhrenfeldt. « Det informerede samtykke : Træk af kræftpatienters historiske oplevelser ». Klinisk Sygepleje 27, no 01 (10 mars 2013) : 4–14. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2013-01-02.
Texte intégral
27
Nielsen, Anne Maj. « »JEG VILLE ØNSKE JEG IKKE HAVDE SET DE BILLEDER MED VINDUERNE« – om børn, medier og demokrati ». Psyke & ; Logos 27, no 1 (31 juillet 2006) : 33. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i1.8295.
Texte intégralRésumé :
Elektroniske medier indgår i menneskers hverdag med underholdning, oplysning og kommunikationsmuligheder, og adgang til disse medier kan betragtes som demokratisk og kvalificerende for demokratisk deltagelse. Medieforskningen karakteriserer børn og unge som mediekompetente. Samtidig problematiseres det i den offentlige debat, hvorvidt børn og unge skal have adgang til alle former for medieudbud, eller om de skal beskyttes mod bestemte former for mediepåvirkninger. I artiklen undersøges nogle af psykologiens bidrag til at forklare medieoplevelser og deres virkninger. Der gives eksempler på børns og voksnes oplevelser af nyhedsformidling og forklaringer af dem i et psykodynamisk, et kognitivt udviklingspsykologisk og et kultur- og diskurspsykologisk perspektiv. Disse forholdes til en del af medieforskningens fund om børns medieoplevelser. De tre psykologiske perspektiver karakteriseres som nogle, der fører til fokus på udsagnssproglige symbolfunktioner, og i artiklen forholdes dette til overvejelser om førsymbolske oplevelser af bl.a. medier og samspillet mellem førsymbolske oplevelser og symboliseringer i sociokulturel interaktion og diskurser. På denne baggrund peges i retning af kultursensitive udviklingspsykologiske perspektiver, hvilket retter fokus mod, hvad medieudbudet bidrager med i et demokratisk perspektiv? Der er grundlag forat beskytte mindre børn mod voldsomme medieoplevelser, og det diskuteres, om en del af medieudbudet også er skadeligt for voksne og risikerer at underminere reflekteret demokratisk deltagelse.
28
Ebbensgaard, Aase Bitsch. « Design din elevsamtale så der opstår historisk læring ». RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 3, no 1 (31 décembre 2016) : 1–7. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v3i1.26416.
Texte intégral
29
Herold, Maria Dich, et Geoffrey Hunt. « Alkoholbrug, tilhør og køn blandt unge voksne i danske landområder ». Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, no 28 (16 août 2018) : 113–32. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i28.107262.
Texte intégralRésumé :
Med udgangspunkt i 140 kvalitative dybdeinterviews belyser artiklen, hvordan alkoholrelaterede praksisser udspiller sig blandt unge i de danske landområder, samt hvorledes de unges alkoholbrug kan anskues i sammenhæng med forestillinger om køn og oplevelser af tilhørsforhold til lokalområdet. Således anskueliggøres det, hvordan ’sted’ og ’køn’, forstået som identitetsnære sociale kategorier, glider sammen og bliver medkonstituerende for de unges måder at bruge alkohol på, - og omvendt hvordan nogle former for alkoholbrug udgør en (rural) hverdagspraksis med betydning for både de unges lokalt forankrede mulighedsbetingelser og oplevelser af sig selv som kønnede individer. I konklusionen fremhæves det, at vi må have både nationale diskurser om ’udkantsdanmark’ samt strukturelle forskelle mellem land- og byområder for øje i en nuanceret forståelse af, hvorfor unge på landet har andre alkoholvaner end unge i byerne.
30
Feder, Karen. « Børnecentreret design af legeoplevelser – til børn, for børn eller med børn ». BUKS - Tidsskrift for Børne- & ; Ungdomskultur 38, no 66 (15 août 2022) : 16. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v38i66.133786.
Texte intégralRésumé :
Artiklen undersøger forskelle og ligheder mellem den traditionelle designtilgang og den mere børnecentrerede designtilgang, samt hvornår der designes til børn, for børn eller med børn. Indholdet baserer sig på erfaringer fra flere års undervisning i børnecentreret design af leg for designstuderende på kandidatuddannelsen i Design for Play på Designskolen Kolding, og det empiriske datamateriale består af undervisernes refleksioner, opfølgende interviews med et hold studerende samt fotos fra deres designproces. De designstuderendes oplevelse af at arbejde med en børnecentreret designtilgang stilles over for deres tidligere oplevelser med den traditionelle designtilgang for at kunne identificere forskellene i de to forskellige positioner. Det diskuteres, hvordan de to designtilgange forholder sig til at designe til, for og med børn, og der gives et bud på en model, der kan være med til kommunikere dette bedre. Artiklen forsøger ikke at plædere for den ene eller den anden tilgang, men tilstræber at designerne opnår en øget bevidsthed og en mere aktiv stillingtagen til, hvilken tilgang de vælger hvornår og hvorfor, for at sikre mere relevante legedesigns til børn i fremtiden.
31
Holmboe, Rolf. « Krig, krise – og håb ? » Udenrigs, no 1 (1 mars 2009) : 73–82. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.119399.
Texte intégralRésumé :
Rolf Holmboe har været Danmarks repræsentant i de palæstinensiske selvstyreområder siden 2005. Her fortæller han om sine oplevelser i et område af verden, hvor det altid kan blive værre.
32
Bergenholtz, Heidi Maria. « Idealet og virkeligheden – ; kirurgiske sygeplejerskers oplevelser af sygeplejen ». Klinisk Sygepleje 31, no 03 (30 août 2017) : 194–207. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2017-03-04.
Texte intégral
33
Høffding, Simon, Mette Rung, Tone Roald et Ditte Høffding. « Deltagelse og æstetiske oplevelser på kunstmuseet ? En Fænomenologisk Analyse ». Curator : The Museum Journal 65, no 2 (avril 2022) : 281–94. http://dx.doi.org/10.1111/cura.12478.
Texte intégral
34
Brinkmann, Svend. « TILVÆRELSENS ÆSTETIK OG ETIK ». Psyke & ; Logos 26, no 2 (31 décembre 2005) : 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8228.
Texte intégralRésumé :
Artiklen beskriver to hoveddimensioner i menneskets tilværelse: den æstetiske og den etiske. Disse dimensioner ses som retningsgivende for det voksne menneskes udvikling. Den æstetiske dimension betegner menneskets stræben efter at have det godt og få et liv med gode oplevelser. Den etiske dimension betegner heroverfor menneskets stræben efter at gøre det godt i forhold til bestemte normative standarder. En fordring i livet er at skabe ligevægt »mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse«, som Kierkegaard sagde. Artiklen argumenterer for, at den æstetiske dimension i dag overskygger den etiske, da det moderne samfund i vid udstrækning er blevet et oplevelsessamfund, hvor tings værdi ofte antages at afhænge af deres evne til at give os gode oplevelser. Endvidere stilles spørgsmålet, om ikke psykologien i både teori og praksis fungerer som »æstetisk« videnskab på bekostning af en besindelse på tilværelsens etiske dimension. Slutteligt overvejes det, hvorvidt og hvordan psykologien i højere grad kan inddrage den etiske dimension i sin udforskning af menneskelivet.
35
Nielsen, Mathias Herup, Tanja Dall et Mikkel Bo Madsen. « Disciplin og omsorg i det hybride jobcenter ». Tidsskrift for Arbejdsliv 24, no 2 (23 juin 2022) : 66–83. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133020.
Texte intégralRésumé :
Artiklen undersøger, hvordan omsorg og disciplin på en række forskellige måder fletter sig ind i hinanden, når arbejdsløse borgere på kontanthjælp fortæller om deres oplevelser med jobcenteret. Empirisk hviler artiklens analyse på interview med 27 kontanthjælpsmodtagere. Vi identificerer i materialet en række forskelligartede oplevelser af, at disciplin og omsorg sameksisterer i jobcenterets virke. Vi begrebsliggør disse sammensatte erfaringer som ”hybrider”, og vi udpeger tre ofte forekommende hybrider: (a) En aktør-båren hybrid, hvor borgeren skelner imellem henholdsvis disciplinerende og omsorgsfulde aktører. (b) En system-aktør-hybrid, hvor ”systemet” opfattes som disciplinerende, mens konkrete ansatte i højere grad fremdrages som omsorgsfulde. (c) Og – slutteligt – en tidslig hybrid, hvor fortællingen udgøres af faser præget af henholdsvis disciplin og af omsorg. Vi argumenterer for, at forståelsen af sådanne hybrider er et væsentligt bidrag til at forstå kompleksiteten af såvel jobcenterets arbejde som af erfaringerne og handlemulighederne hos de mennesker, der er i løbende kontakt med jobcentret..
36
Munk, Kirstine. « Den kloge mand i ølglasset - og andre historier ». Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 26, no 3 (27 avril 2013) : 9–17. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v26i3.66769.
Texte intégralRésumé :
De "kloge folk", der kan kurere alskens dårligdomme, giver deres patienter nogle overraskende oplevelser, som fæstner sig stærkt i erindringen og skaber store fortællinger til videregivelse. Dermed kan de selv gøre os andre klogere på de kognitive mekanismers betydning for traditionsoverleveringer – i livet og i arkivet.
37
Boelsbjerg, Hanne Bess, et Kenni Hede. « Oplevelser af othering blandt pårørende til minoritetspatienter med palliative behov ». Tidsskrift for omsorgsforskning 8, no 2 (12 septembre 2022) : 45–56. http://dx.doi.org/10.18261/tfo.8.2.4.
Texte intégral
38
Hansen, Jeppe Oute, Thea Lund Jakobsen, Camilla Blach Rossen et Niels Buus. « Pårørendes oplevelser af samlivet med deprimerede mennesker : En kvalitativ metasyntese ». Nordic Journal of Nursing Research 31, no 4 (décembre 2011) : 32–37. http://dx.doi.org/10.1177/010740831103100407.
Texte intégral
39
Gullits, Celina, et Janni Juul. « Når drenge elsker kjoler – udvikling af kønsidentitetsproblematikker i barndommen ». Psyke & ; Logos 31, no 2 (31 décembre 2010) : 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i2.8472.
Texte intégralRésumé :
Kønsidentitetsproblematikker i barndommen er et fænomen, flere danske børn i varierende grad oplever i deres kønsidentitetsudvikling gennem barndommen. For nogle af disse børn er der tale om en nysgerrig eksperimentering med kønnets udtryk, mens det for andre handler om en interaktion af specifikke påvirkningsfaktorer, der udvikler sig til en smertefuld oplevelse af, at det somatiske og det psykiske køn ikke er kongruente. Disse børn beskriver oplevelser af skam, mobning, angst, depression, stigmatisering etc. i forbindelse med deres eksistentielle ønske om at være det andet køn. Disse børn opfylder diagnosekriterierne for DSM-diagnosen Gender Identity Disorder in Children (GIDC). Mens der ikke findes danske studier om dette fænomen, har international forskning beskrevet mindre kliniske studier af børn, der har været i psykologisk behandling eller udredning i forbindelse med GIDC. Studierne beskriver, hvordan børnene udtrykker præference for lege, aktiviteter, tøj og interesser, der er normative for det andet køn, og en identifikation med eller forvirring om hvorvidt de er det andet køn. Denne artikel beskriver fundene fra vores undersøgelse af fænomenet blandt danske børn og viser, hvordan tre danske drenge og deres forældre oplever deres hverdag med kønsidentitetsproblematikker, hvor drengene beskriver sig selv som drenge, men ønsker at være piger. Disse beskrivelser sammenholder vi med den internationale forskning på området.
40
Vestergaard Knudsen, Line, Louise Villadsen et Kira Jørstad Klinkby. « Planteblindhed og oplevelser af planter i udendørs, rekonstruerede og levendegjorte fortidsmiljøer ». Kulturstudier 13, no 2 (14 novembre 2022) : 92–118. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v13i2.134662.
Texte intégralRésumé :
Frilandsmuseer og historiske oplevelsescentre er som en slags tidsmaskiner, der formidler kulturhistorie gennem genstande, bygninger, landskaber og en række andre elementer. Men hvilken rolle spiller planter på sådanne besøgssteder? Vi mennesker er planteblinde i mange sammenhænge, er vi det også når vi går på besøg i udendørs, rekonstruerede og levendegjorte fortidsmiljøer? Hvordan kan man arbejde med at tydeliggøre plante-menneske relationer gennem tiderne på sådanne besøgssteder, og hvilke effekter har forskellige formidlingsgreb i denne sammenhæng? I artiklen undersøges publikums oplevelser af planter på et frilandsmuseum og et historisk oplevelsescenter og de måder som planterne tillægges betydning og inddrages i museumsbesøget identificeres og diskuteres.
41
Korte, Uffe Bjerrgård, Palle Larsen et Jette Marcussen. « Oplevelser af seksualitet hos skandinaviske patienter med hjertesygdomme : et scoping review ». Nordisk sygeplejeforskning 13, no 4 (6 novembre 2023) : 1–17. http://dx.doi.org/10.18261/nsf.13.4.5.
Texte intégral
42
Gulløv, John, Vibe Larsen et Üzeyir Tireli. « Transnationale forbindelser og steder i ungdomspædagogisk arbejde ». Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 5, no 2 (26 octobre 2021) : 13. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v5i2.129126.
Texte intégralRésumé :
ResumeDenne artikel diskuterer betydningen af minoritetsdanske unges transnationale og globale netværk og referencer. Baggrunden er en undersøgelse, som peger på, at transnationale og globale referencer udgør en symbolsk kapital, der styrker de unges oplevelser af fællesskaber, fordi referencerne genkendes og anerkendes på tværs af forskellige migrationshistorier og oplevelser af personlige, nationale og religiøse tilhørsforhold. De transnationale og globale erfaringer udgør en overset ressource, som adskiller disse unge fra unge med majoritetsdansk baggrund. Der peges på, at større fokus på denne form for symbolsk kapital med fordel kan indgå i pædagogiske og uddannelsesbaserede integrationsindsatser.
AbstractTransnational connections and places in youth workThis article discusses what it means when young people with minority Danish backgrounds use their transnational and global networks and references to form peer groups. The background is a study that shows that the transnational and global references constitute a symbolic capital that are recognized across different migration stories, experiences, and personal, national, and religious affiliations. The authors point out how transnational and global experiences represent an overlooked resource which distinguishes these young people from most young Danes, and that it will be highly relevant to use this symbolic capital as a resource in pedagogical and educational integration work.
43
Chemi, Tatiana. « The funny story we have heard too often : positive emotioner i kunstoplevelser og deres indflydelse på læring ». Psyke & ; Logos 33, no 1 (31 juillet 2012) : 24. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v33i1.8779.
Texte intégralRésumé :
Learning Is what happens to you While you are busy having fun Learning Nagg og Nell er to roller i skuespillet Endgame, skrevet af den irske forfatter Samuel Beckett (1990); den sidste modernist og den første postmodernist i den vestlige kultur. De mange historier, de fortæller hinanden, er ofte en vittighed i nedbrydning: “The funny story we have heard too often, we still find it funny, but we don’t laugh any more” (Beckett, 1990, p. 101). Samuel Becketts værker er en afgørende ressource for kunstneriske og filosofiske refleksioner om positive emotioner, optimisme, håb, realisme og deres modsætninger. Denne artikel vil tage poetisk udgangspunkt i Becketts forfatterskab med henblik på at drøfte kunstens forhold til positivitet og kunstens evne til at skabe positive emotionelle oplevelser. Det foreliggende bidrag funderes i empiriske data om forholdet mellem positive emotioner i kunstoplevelser og læring (Chemi, 2012) og begrebsliggøres inden for den positive psykologiske tradition, som dog problematiseres op imod en humanistisk kulturanalytisk tilgang. Det forskningsspørgsmål, artiklen forholder sig til, er følgende: Er emotionerne i kunstoplevelser altid positive? Hvilken rolle eller funktion har positive emotioner i læringssituationer, hvor kunstneriske oplevelser inddrages?
44
Nielsen, Anne Maj. « MINDFULNESS – IMPLICIT UTOPI ? » Psyke & ; Logos 35, no 1 (1 juin 2014) : 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v35i1.17512.
Texte intégralRésumé :
I de senere år har der i den vestlige verden været stor vækst i interessen for mindfulness og meditation. I mindfulness tilstræbes en venlig, accepterende og nærværende opmærksomhed ‘i nuet’. Denne bestræbelse er blevet kritiseret for at udgøre en ny form for styringsteknologi, der underminerer relevant kritik af fx belastende og stressende arbejdsforhold, da mindfulness også er en virkningsfuld metode til stressreduktion. I undersøgelser af mindfulness fremhæves de gode virkninger i forhold til at håndtere livets krav og udfordringer, særlig med henblik på at overkomme og håndtere lidelse (fx stress eller smerter).Til forskel fra eksplicitte utopier, som præsenterer forestillinger om særlig velfungerende og harmoniske samfundsordener, kan interessen for mindfulness betragtes som både en implicit kritik af aktuelle livsvilkår og en implicit utopi om bedre måder at leve på. Med inddragelse af nogle grundlæggende forestillinger om mindfulness diskuteres mindfulness som en form for modernitets-redskab til at udvikle en værensform og grundindstilling, der tidligere blev understøttet af elementer i sociokulturelle hverdagspraksisser, der kunne give sanselige oplevelser af eksistentiel samhørighed. På tilsvarende måde kan mindfulness give sanselige oplevelser af eksistentiel samhørighed, der i kraft af at være radikalt anderledes end modernitetens målrettede effektivitetsorientering rummer en implicit kritik og implicitte utopiske forestillinger.
45
Holm, Anna, et Pia Dreyer. « Fortællinger fra en pandemi – intensivsygeplejerskernes oplevelser af første bølge af COVID-19 ». Nordisk sygeplejeforskning 12, no 2 (30 mai 2022) : 1–11. http://dx.doi.org/10.18261/nsf.12.2.4.
Texte intégral
46
Skau, Jens Skrumsager. « Sigurd Kloppenborg Skrumsagers oplevelser og tanker fra sin deltagelse under 1. Verdenskrig ». Sønderjydske Årbøger 125, no 1 (25 janvier 2013) : 117–60. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v125i1.81410.
Texte intégral
47
Monrad, Merete. « Ældres oplevelse af at modtage hjælp ». Dansk Sociologi 21, no 4 (22 décembre 2010) : 9–24. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v21i4.3408.
Texte intégralRésumé :
Selv om afhængighed af hjælp udgør en afgørende forandring af ældres livs-omstændigheder, er der forbavsende få studier, der belyser hjælp og omsorg fra modtagerens perspektiv. I denne artikel analyseres de følelsesmæssige belastninger, ældre oplever, knyttet til modtagelsen af hjælp. En væsentlig konklusion er, at de ældres oplevelser af hjælp som en belastning skyldes at hjælpen udfordrer deres selv. Der argumenteres for, at selvet i denne sammenhæng ikke må forstås situationelt og synkront, men snarere narrativt og diakront. De belastninger, de ældre oplever, er således ikke snævert knyttet til omsorgsinteraktionen, men skyldes mere gennemgribende udfordringer af et selv, der rækker langt tilbage i den ældres fortid. Der argumenteres således for, at ældre omsorgsmodtageres oplevelse af at modtage hjælp må forstås ud fra deres livshistorie og de aktiviteter, der har været definerende for, hvem de er. Organiseringen af den danske hjemmehjælp diskuteres i lyset af de ældres oplevelser, og det konkluderes, at den nuværende taylorisering kan være med til at forstærke de udfordringer af selvet, de ældre oplever. Dette skyldes blandt andet, at standardiseringen underkender forskellene i de ældres livshistorisk betingede behov og hensætter de ældre i en følelse af afmagt.
Søgeord: Omsorg, omsorgsmodtager, aldring, narrativt selv, hjemmehjælp, standardisering.
ENGELSK ABSTRACT:
Merete Monrad: The Experience of Older People in Receiving
Formal Home Help
Even though dependency on care constitutes a significant change in elderly people’s lives, there are surprisingly few studies that examine care from the perspective of the care recipient. This article analyses the emotional strain experienced by elderly people due to receipt of formal home care. A major finding is that elderly people’s experiences of strain can be understood in light of challenges to their selves. It is argued that the self here must not be understood as situational and synchronic, but rather narrative and diachronic. The strain experienced by elderly people is thus not related to interaction in the care situation, but is due to more radical challenges to a self that extends far back in the person’s past. Elderly care recipients’ experience of receiving care must be understood through the lens of their life story and through the activities that have been signifi cant for them. The organization of the Danish public home care system is discussed in light of the experiences of elderly people. It concludes that the current taylorization of this system may reinforce challenges to the self experienced by elderly people.
Key words: Care, care recipient, aging, narrative self, home care, standardization
48
Andersen, Aida Hougaard, Dorte Toudal Viftrup et Mads Bank. « ”Unge, eksistens og Covid19” ». Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 20, no 38 (20 juin 2023) : 49–70. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v20i38.130260.
Texte intégralRésumé :
Den Covid19-relaterede samfundsmæssige nedlukning kan ses som en krise, der kan forstyrre unges værens-betingelser og tydeliggøre eventuelle eksistentielle udfordringer. Covid19- nedlukningen kan dermed benyttes som en synkron indgang til at belyse de eksistentielle dimensioner af unges liv, hvordan de håndterer kriser, og hvilke psykologiske, sociale og trivselsmæssige følgevirkninger forandringerne i deres livsbetingelser har. Studiet ønsker derfor at udforske: Hvordan oplever unge sig selv og det, der er vigtigt for dem i livet, og hvilke eksistentielle temaer træder frem i relation til Covid19? Studiet anvender en kvalitativ forskningsmetodologi. Analysen anvender udvalgte begreber fra Søren Kierkegaard, Martin Buber og Martin Heidegger i interaktion med interviewmaterialet til fortolkningen af deltagernes oplevelser. Via semistrukturerede interviews blev 19 unge interviewet på Zoom de første dage efter skolernes åbning efter anden Covid19-nedlukning. 16 piger og 6 drenge mellem 16 og 17 år deltog. Interviewene varede mellem 15 og 46 minutter.De unges beskrivelse af Covid19 fokuserede på nedlukningen af samfundet, og de deraf ændrede værens-betingelser tydeliggjorde et alternativ til en præstationsorienteret tilværelsestolkning. Fortolkningen af analysens temaer peger på, at den etiske livsfære og det mellemmenneskelige møde af affektiv karakter er afgørende for de unges vej igennem eksistentielle udfordringer og oplevelsen af at være og blive sig selv. Studiets fund kan bidrage til prioritering i pædagogisk praksis og til et generelt fokus på betydningen af eksistentiel sundhed, og dermed forebyggelse af mistrivsel og mentale udfordringer blandt unge.
49
Jerslev, Anne. « Sluk lyset ! En historie om piger, drenge og Film- og TV-kundskab i gymnasiet ». MedieKultur : Journal of media and communication research 3, no 6 (27 août 1987) : 15. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v3i6.756.
Texte intégralRésumé :
Med konkrete undervisningserfaringer som udgangspunkt diskuterer Anne Jerslev drenges og pigers reception og brug af medieprodukter (især fiktionsfilm). Hun reflekterer over elevernes lystfyldte behov for at se levende billeder og deres ubehag ved at analysere og diskutere oplevelser, der mange gange gåt for tæt på. Hvordan får vi - lærerne - eleverne til at forstå, at vores ærinde ikke er at fratage eleverne deres nydelse og pådutte dem vores "evige sandheder", men at understøtte og udfordre deres medieforbrug?
50
Wiedemann, Finn. « Teamsamarbejde i folkeskolen — erfaringer og perspektiver ». Tidsskrift for Arbejdsliv 7, no 1 (1 mars 2005) : 73. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i1.108433.
Texte intégralRésumé :
Især de sidste 10 år er der blevet indført mere eller mindre faste teams på mange skoler og uddannelsesinstitutioner. Artiklen vil redegøre for denne udviklings baggrund, som blandt andet hænger sammen med ændrede krav og udfordringer til uddannelsesverdenen. I forsøget på at belyse emnet vil der blive taget udgangspunkt i erfaringer med teamsamarbejde fra to folkeskoler, hvor teamsamarbejdets konkrete indhold, form og udvikling vil blive analyseret. Artiklen vil særskilt fokusere på lærernes erfaringer og oplevelser af fordele og ulemper med teamsamarbejde.