Littérature scientifique sur le sujet « Oplevelser »
Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres
Consultez les listes thématiques d’articles de revues, de livres, de thèses, de rapports de conférences et d’autres sources académiques sur le sujet « Oplevelser ».
À côté de chaque source dans la liste de références il y a un bouton « Ajouter à la bibliographie ». Cliquez sur ce bouton, et nous générerons automatiquement la référence bibliographique pour la source choisie selon votre style de citation préféré : APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.
Vous pouvez aussi télécharger le texte intégral de la publication scolaire au format pdf et consulter son résumé en ligne lorsque ces informations sont inclues dans les métadonnées.
Articles de revues sur le sujet "Oplevelser"
1
Nygaard Andersen, Lotte, Nicoline Zachariassen Jepsen et Merete Møller. « Hvad er sjov ? » Forum for Idræt 38 (1 mars 2023) : 20–46. http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v38i.136294.
Texte intégralRésumé :
I et eksplorativt interviewstudie undersøgte vi, hvad der har betydning for unges oplevelse af sjov inden for foreningssport samt eventuelle forskelle og ligheder inden for individuel sport og holdsport. Undersøgelsen viste, at fællesskabet, stemningen, relationer, følelsen af at kende og acceptere hinanden samt vejret påvirker oplevelsen af sjov. De unge oplever, det er sjovt, når de bliver kompetente, er vedholdende og har foreningstilhørsforhold. Træneren er en nøgleperson. Variation i træningen og præmier kan facilitere sjove oplevelser, og præmierne vil minde de unge om oplevelserne. Inden for holdsport fremhæves samarbejde, mens finjustering og at være nysgerrig fremhæves inden for individuel sport.
2
Christensen, Christa Lykke. « "Min bedste film" : om unges filmoplevelser ». MedieKultur : Journal of media and communication research 16 (4 septembre 2000) : 13. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v16i0.1139.
Texte intégralRésumé :
Artiklen beskæfiger sig med unge menneskers oplevelse af levende billeder, perspektiveret i forhold til en ramme baseret på psykologisk, æstetik og mediekulturel teori. Ud fra en analyse af unges udsagn om film, som de efter eget valg har defineret som "min bedste film", frem- hæves det, hvordan receptionen især er præget af en æstetisk-emoti- onel aktivering, som har fokus på det effektfulde og intense i oplevelsen. Hermed demonstreres endvidere, hvordan filmenes konkret formmæs- sige aspekter og det udtryksfulde som sådan har en afgørende betyd- ning for de unges oplevelser.
3
Ianev, Pernille, et Peter Berliner. « SAMHØRIGHED : SOCIAL ANSVARLIGHED SOM EN FÆLLES BEVÆGELSE. Om psykoedukation med flygtningefamilier ». Psyke & ; Logos 27, no 2 (31 décembre 2006) : 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8322.
Texte intégralRésumé :
Artiklen beskriver to opfølgningsinterview (med tre personer) med deltagere i psykoedukationsforløb hos Røde Kors’ asylafdeling i Danmark. Baggrunden for disse forløb og indholdet i dem beskrives, samt hvad de tre deltagere fandt betydningsfuldt i deres oplevelse af forløbene. Konklusionen på denne kvalitative undersøgelse er, at oplevelsen af samhørighed med de andre deltagere er meget tydelig i deltagernes beskrivelse. Det at føle sig set og respekteret som medskabere af samspillet er vigtigt for de interviewede. At kunne yde noget for andre og selv tage imod disses oplevelser, anerkendelse og respekt er betydningsbærende. På denne måde er psykoedukationen en måde at skabe – eller fremme – social ansvarlighed på, idet deltagerne bestræber sig på at tage hånd om hinandens liv og velfærd – i form af tilbudte forståelser og perspektiver.
4
Darling Dueholm, Lærke, Trine Pagh Pedersen et Stig Poulsen. « Børn og unges oplevelser af sorggruppeforløb ». Psyke & ; Logos 40, no 1 (16 juillet 2019) : 127–46. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i1.115082.
Texte intégralRésumé :
Nærværende undersøgelse udforsker oplevelser af sorggruppeterapi hos børn og unge, som rapporterede negativ behandlingseffekt på symptomskalaen Inventory of Prolonged Grief. Kun få studier har undersøgt børn og unges egne oplevelser af sorggruppeintervention, og dette studie er efter vores viden det første til at undersøge oplevelserne heraf hos børn og unge med en negativ udvikling i sorgscores. Der blev gennemført fire semistrukturerede interview med børn og unge i alderen 11 til 15 år. Interviewene blev lydoptaget, transskriberet og analyseret i henhold til Interpretative Phenomenological Analysis. Resultaterne identificerer fire temaer: 1) Forsøg på at holde tabet på afstand førte til ophobet sorg, 2) At bevare forælderen, 3) Sekundære konsekvenser og 4) I kontakt med sorgen på anderledes vis. Resultaterne bliver diskuteret i lyset af sorgteorier og empiriske fund.
5
Ejgod Hansen, Louise. « Oplevelser af Odsherred ». Peripeti 13, S5 (1 janvier 2016) : 58–61. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v13is5.110632.
Texte intégral
6
Tufte, Pernille, Thomas Clausen et Vilhelm Borg. « Oplevelser af psykisk nedslidning ». Tidsskrift for Arbejdsliv 10, no 2 (1 juin 2008) : 078–92. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i2.108677.
Texte intégralRésumé :
Psykisk nedslidning er et begreb, der stadig oftere anvendes i diskussionen af arbejdsvilkårene i forskellige brancher, herunder ældreplejen. Begrebet anvendes dog uden at der eksisterer en fælles forståelse eller egentlig definition af begrebet. I artiklen forsøges-med udgangspunkt i en række fokusgruppeinterviews med seniormedarbejdere i ældreplejen-at indkredse hvilke betydninger medarbejderne lægger i begrebet 'psykisk nedslidning', samt hvilke forhold i arbejdet, medarbejderne kæder sammen med begrebet. Medarbejderne anvender begrebet til at beskrive en række forskellige oplevelser, reaktioner og tilstande, der relaterer sig til deres arbejdsbetingelser. Endelig vurderes det, om begrebet tilføjer noget nyt i belysningen af arbejdsmiljøet i den danske ældrepleje-eller om der er tale om en ny betegnelse af gammelkendt indhold.
7
Crone, Katrine, et Max Odsbjerg Pedersen. « Den sønderjyske dræber ». Sønderjydske Årbøger 130, no 1 (1 janvier 2018) : 93–116. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v130i1.123529.
Texte intégralRésumé :
Denne artikel tager afsæt i nogle af de voldsomme oplevelser, som de sønderjyske krigsdeltagere stiftede bekendtskab med under 1. Verdenskrig. Det var særligt oplevelser som drab, vold og ødelæggelse, hvilket mange af de sønderjyske krigsdeltagere senere forsøgte at berette om i krigserindringer. I artiklen undersøges det først og fremmest, hvilke omstændigheder der muliggjorde drabet for sønderjyske soldater, samt med hvilket sprogbrug de generelt nedfældede sådanne oplevelser med vold og drab i deres erindringer.
8
Nielsen, Mette Lykke, Mette Toft Rønberg et Niels Ulrik Sørensen. « “Det får mig til at føle mig hjemme” ». Psyke & ; Logos 41, no 1 (6 août 2020) : 119–41. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v41i1.121510.
Texte intégralRésumé :
Ungdommen er en livsfase, der er præget af mange overgange. Et eksempel på en sådan overgang er, når unge flytter hjemmefra. Med udgangspunkt i begrebet “belonging” (at høre til/ tilhørsforhold) undersøger denne artikel, hvilke forhold der har betydning for, at unge etablerer en oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, hvor han/hun flytter hen efter flytning fra barndomshjemmet. Udgangspunktet for artiklen er, at oplevelsen af at høre til et sted, eller i livet som sådan, ikke er givet, men derimod er “performativt” (Bell, 1999; Cuervo & Wyn, 2017).Det empiriske udgangspunkt for artiklen er et longitudinelt interviewstudie med 36 danske unge mellem 17 og 25 år, som forfatterne har fulgt igennem 12 måneder under deres overgang fra hjemme- til udeboende. I interviewene fortæller de om den periode, hvor de flytter fra deres barndomshjem, og om de følelser og tanker, de gør sig i den forbindelse. Artiklen undersøger de unges affektive og flertydige relationer til steder, materialiter og mennesker, der får betydning for de unges oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, de flytter hen. I artiklen sætter vi særligt fokus på den betydning, som unges forhold til barndomshjemmet har for de måder, de unge aktivt forsøger at skabe et tilhørsforhold til et nyt sted. Artiklen nuancerer i forlængelse af dette begrebet om “belonging” ved at pege på, at unges måder at skabe tilknytning til et nyt sted er performativt og i høj grad skabes med afsæt i de oplevelser af tilknytning, eller mangel på tilknytning, til barndomshjemmet, som de bærer med sig ind i voksenlivet.
9
Moltke, Ane. « KROPSBILLEDER VED SKIZOFRENI – Om kroppens betydning for oplevelsen af at leve med skizofreni og perspektiverne i at inddrage kroppen, når man skal komme sig oven på psykisk sygdom ». Psyke & ; Logos 27, no 2 (31 décembre 2006) : 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i2.8323.
Texte intégralRésumé :
Forvrængede kropslige oplevelser er væsentlige aspekter af det skizofrene symptombillede. Artiklen belyser betydningen og dybden af at have en læderet kropsopfattelse. Der anlægges en fænomenologisk tilgang til beskrivelsen af kroppen, der betragtes som en integreret og uadskillelig del af menneskelig væren, med udgangspunkt i Merleau-Pontys forståelse af ‘den levede krop’ og i begreberne ‘kropsskema’ og ‘kropsbillede’, der inddrages i Shaun Gallaghers definition. Kognitive deficits bliver i artiklen forstået som en brist i kropsskemaet, der på kropsbilledeniveau, kan medføre en fragmenteret og overvældende oplevelse af omverdenen og egen krop. Kroppen forstås desuden som værende grundlæggende for meningsdannelse og tænkning. Forvrængede kropslige strukturer betragtes på den baggrund som havende basal betydning for måden at være i verden på. I artiklen reflekteres over case beskrivelser fra psykiatrisk praksis. Refleksionerne skal ses som en afprøvning af ovenstående perspektiv, i et forsøg på at forstå, hvad der er på spil ved skizofreniforme kropslige oplevelser. Det er artiklens grundlæggende påstand, at brug af kroppen fremmer evnen til »at mærke« sig selv, og at dette kan bidrage til en »styrkelse« af kropsbilledets nærvær og følelsen af at være til. Kropslig udfoldelse forstås på den baggrund som en mulighed for at forholde sig konstruktivt til skizofreni i perspektivet af at komme sig.
10
Boye, Lilian. « Acute Hospitalized Older Multimorbid Patients’ Perspectives on their Healthcare Process : Patients’ Experiences and Continuity of Care ». Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 6, no 1 (13 février 2023) : 15–18. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v6i1.135770.
Texte intégralRésumé :
Formålet med denne afhandling er, baseret på erfaringer fra multimorbide akut indlagte ældre patienter, at bidrage med viden om hvordan man kan skabe bedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektorer ud fra patienternes oplevelser.
I artikel 1 syntetiserede vi den måde hvorpå ældre patienter med multimorbiditet oplever niveauet for integration af sundhedstjenester, samt identificerede barrierer for sammenhæng ved at foretage en systematisk gennemgang. Vi udførte en systematisk litteratursøgning i de elektroniske databaser; Scopus, Embase, CINAHL og MEDLINE. Inklusionskriterier var; studierne skulle være fra peer-reviewed tidsskrifter og omfatte patienters perspektiver på integration af ydelser. Patienterne skulle være over 65 år og være multimorbide. Hvis ikke dette var angivet direkte i undersøgelserne, blev studier inkluderet såfremt deltagerne var 85 år, på baggrund af det faktum, at forekomsten af multimorbiditet i denne gruppe er høj. Vi identificerede 1.693 undersøgelser, der var kvalificerede til screening, 75 af dem blev læst i fuldtekst og ni blev inkluderet i vores review. Analysen viste at integration af sundhedsydelser var vellykket, når patienterne følte sig lyttet til i alle aspekterne af det at være personer med multimorbiditet, og når de fik hjælp fra en koordinator til at prioritere deres aftaler. De følte sig imidlertid frustrerede, når de ikke havde let adgang til deres sundhedsudbydere, når de ikke blev lyttet til, og når de følte, at de blev udskrevet for tidligt. Disse frustrationer blev også identificeret som barrierer for sammenhæng i forløbet.
I artikel 2 undersøgte vi akutte indlagte multimorbide ældre patients oplevelser af deres forløb, samt deres holdninger til sammenhæng i forløbet. Vi gennemførte interviews med 13 kvinder og 9 mænd. Patienterne var akut indlagt på Sygehus Sønderjylland. De var over 65 år, multimorbide, brugere af hjemmeplejen og kognitivt relevante. Patienterne blev interviewet, imens de var indlagt, og femten af dem blev interviewet igen 4-12 uger senere i deres hjem. Systematisk tekstkondensering blev brugt til at analysere interviewene.
Vi fandt ud af, at akut indlagte multimorbide patienter ikke forstår begrebet sammenhæng i forløbet (continuity of care), men at de er i stand til at fortælle deres historie omkring deres forløb. De betragter deres forløb som en helhed, og altså ikke opdelt i sektorer. Patienter har forventninger til sundhedssystemet og de tjenester, det leverer. De vil være involverede; de vil have deres frihed og blive set som et menneske, ikke en opgave der skal løses. Alle der er involveret i patientforløbet, herunder sundhedsprofessionelle, pårørende, ikke sundhedsfagligt personale og patienterne selv, har et ansvar for et vellykket sammenhængende forløb. Sundhedsvæsenet skal være opmærksom på patientens tidligere oplevelser, og på de pårørendes forventninger, kompetencer og autoritet.
I artikel 3 undersøgte vi ved hjælp af Jürgen Habermas "Theory of Communicative Action", hvorfor nogle ældre akutte indlagte multimorbide patienter ikke oplevede sammenhæng i deres forløb. Her indgår de 15 patienter, der deltog to interviews; et under og et efter indlæggelse. Først vurderede vi, om patienterne oplevede sammenhæng i deres forløb baseret på udsagnene i interviewene. Næsten halvdelen af patienterne oplevede sammenhæng i deres forløb, mens de resterende ikke oplevede det. Derefter brugte vi indholdsanalyse i form af en struktureret matrix, som tillod os kun at fokusere på situationer, hvor patienternes livsverden og systemet manglede gensidig forståelse. Hindringerne for sammenhæng i forløbet var, når patientens livsverden og systemverden kolliderede. Patienterne følte, at systemet ikke kommunikerede med dem, deres forventninger blev ikke indfriet, de oplevede at være frustrerede, og at de ikke havde en relation til de personer i sundhedsvæsnet, der skulle hjælpe dem. Vi fandt, at det især var i situationer hvor en fagperson varetog en ikke sundhedsfaglig opgave i forhold til patienten, at patienterne blev udfordret, og at disse situationer gjorde, at de ikke oplevede sammenhæng i forløbet.
Ud fra resultaterne af de tre artikler, konkluder vi, at vores fund om sammenhæng i patienternes forløb, kan bruges til at vælge fremtidige projekter og være til gavn for klinisk praksis, der ønsker at forbedrer sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektorer for de akutte indlagte ældre multimorbide patienter. Vores kliniske implikationer baseret på vores forskning kan hjælpe sundhedssystemet med at målrette situationer, der ikke bidrager til sammenhæng. Ligeledes kan vores resultater hjælpe med at optimere sundhedssystemets forståelse af, hvordan akut indlagte ældre multimorbide patienter oplever deres forløb. Alt sundhedspersonale og især andet fagfolk, der hjælper patienter, bør informeres tilstrækkeligt om de opgaver, de udfører for patienterne, og at de bør være opmærksomme på at skabe en gensidig forståelse.
For at forbedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektoren for akutte hospitaliserede multimorbide ældre patienter har sundhedssektorerne brug for et stærkt samarbejde på tværs.
Fakta boks:
Hvad ved vi?
Ældre multimorbide borgere har flere akutte indlæggelser og flere sundhedskontakter end andre ældre, det er essentielt at de oplever sammenhæng imellem deres forskellige sundhedskontakter.
Oplevelsen af sammenhæng refererer til patienternes oplevelse af deres forløb og deres erfaring relateret til integration mellem sundhedsydelser. De fleste studier omkring patienternes oplevelser af sammenhæng er oftest kvantitative og der mangler afdækning af området via de fortalte oplevelser.
Patient oplevelser kan bruges til at udvikle og styrke samarbejde sundhedsvæsnet
Hvad tilføjer denne afhandling til vores viden?
Ældre multimorbide patienter oplever sammenhæng, når de bliver lyttet til og der bliver taget højde for individuelle behov. Modsat bliver, manglede adgang til behandlere og følelsen af at være udskrevet for tidligt, oplevet som barrierer for et sammenhængende forløb.
Ældre multimorbide patienter opdeler ikke deres forløb imellem forskellige sektorer og en negativ oplevelse med en sundhedskontakt kan have indflydelse på alle de øvrige sundhedskontakter.
Manglende kommunikation, forskellige forventninger, frustrationer relateret til forløbet, manglende relationer til sundhedsprofessionelle og følelsen af at blive opfattet som et objekt er barrierer for ældre multimorbide patienters oplevelse af sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Hvordan kan den bruges i danske akutmodtagelser/perspektivering?
Sundhedsvæsenet skal på tværs af sektorer tilbyde en individuel behandling, hvor ældre multimorbide patienter føler, at der bliver lyttet til deres ønsker og behov, de skal have let adgang til deres behandlere og føle sig trygge i udskrivelsen, hvis målet er sammenhæng i sundhedsvæsenet (behandlingen?). Sundhedsprofessionelle skal skabe en relation til den ældre multimorbide patient og drøfte eventuelle tidligere negative oplevelser, der kan påvirke den aktuelle behandling og samarbejde, selvom disse er relateret til en anden sundhedskontakt.
Sundhedsprofessionelle har behov for viden om tilbud og behandling i andre sektorer for at kunne kommunikere om og forventningsafstemme ift. behandling i den ældre multimorbide patients forløb.
I udviklingen af sundhedsvæsenet i fremtiden skal det overvejes at ikke alle borgere kan gøre brug af de samme sundhedsydelser og at forløb skal tilpasses den enkelte når den ældre har været akutindlagt
Thèses sur le sujet "Oplevelser"
1
Hansen, Hans Henrik Erland. « Seksuel orienteringsdiskrimination i Danmark : et studie af seks homoseksuelle mænds oplevelser og erfaringer i det danske forsvar ». Thesis, Nordic School of Public Health NHV, 2009. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:norden:org:diva-3161.
Texte intégralRésumé :
Formål: Formålet med denne undersøgelse er at få viden om, og belyse fænomenet seksuel orienterings diskrimination (SOD), og få indsigt i hvordan homoseksuelle mænd, på en mandsdomineret arbejdsplads som det danske Forsvar, oplever SOD og hvilken betydning det har for dem. Desuden er hensigten at få viden om og indsigt i hvordan problematikker vedrørende SOD på en mandsdomineret arbejdsplads, som Forsvaret i Danmark kan imødegås og håndteres. Metode: Transskriberede semi-strukturede dybde interviews er anvendt som undersøgelsesredskab. Teoretisk udvælgelse, kodning, komparation og konceptualisering som beskrevet i ”Grounded Theory” er anvendt som analyseinstrument. Resultater: Ud fra analysen af data voksede en kernekategori og fire hovedkategorier frem, som tilsammen udgør kerneprocessen. Minoritetsstyrkeblev studiets kernekategori, som har sit udspring fra de fire hovedkategorier: Stressorer, Identifikation, Mestring og Miljø. Ud fra resultaterne voksede en Minoritesstyrkemodelfrem. Konklussion: Homoseksuelle mænd håndterer et komplekst udvalg af mestringsstrategier, som anvendes i forskellige situationer hvor diskriminering på baggrund af seksuel orientering finder sted. På trods af de negative minoritetsstressorer, som homoseksuelle mænd i den danske Forsvar erfarer, så udviser informanterne en unik Oplevelse af sammenhæng; Meningsfuldhed; Begribelighedog Håndterbarhed, hvilket leder til Minoritetsstyrke. For at forskningen skal være til gavn for hele befolkningen, så gøres i denne undersøgelse opmærksom på nødvendigheden af at inkludere spørgsmål om seksuel orientering i folkesundhedsvidenskabelig forskning. En inkluderende personale politik, undervisning vedrørende HBT personers vilkår og rekrutteringskampagner specielt rettet mod homoseksuelle, medføre større kompetence blandt alle på arbejdspladsen. Studiet har vist at arbejdet, med at forebygge diskriminering på baggrund af seksuel orientering, kræver en multistrategisk indsats på tværfagligt, intersektorielt niveau og et salutogent perspektiv uden at placere alt ansvar på det enkelte individAim: This study aimed to improve knowledge about and illuminate the phenomenon of sexual orientation discrimination (SOD), particularly as perceived by homosexual men in a male-dominated workplace such as the Danish Armed Forces. We also sought to increase understanding of how such discrimination affects those individuals. Moreover, wesought to increase knowledge about and highlight the challenges and problems regarding SOD in the context of coping strategies. Method: We used transcribed semi-structured in-depth interviews as our survey tool. To analyze our results, we used open, axial, and selective coding, as described in grounded theory. Results: Data analysis allowed us to identify minority power (MP) as a core variable. Further, MP is sourced in the four main categories: stressors, coping, environment, and identity, which are elements of the core process. The MP model that emerged from our results illustrates the core process. Conclusion: The study shows that homosexual men use a complex range of coping strategies in different situations where SOD occurs. Despite the negative minority stressors experienced by homosexual men in the Danish Armed Forces, the subjects showed a unique sense of coherence—meaningfulness, comprehension, and manageability—that leads to MP. To benefit the entire population, this study emphasized the need to include questions about sexual orientation in public health research. The study shows that training about the special social conditions for the LGBT population, a diversity policy, and recruitment campaigns aimed at homosexuals result in greater competence among all individuals in the workplace. Preventing discrimination based on sexual orientation requires a salutogen perspective and multifactorial strategy on an intersectorial and interdisciplinary level without placing all responsibility on the individual
ISBN 978-91-85721-72-6
2
Mogensen, Karin. « Hustruers oplevelse af det postoperative forløb efter ægtefællens prostataoperation ». Thesis, Nordic School of Public Health NHV, 2006. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:norden:org:diva-3255.
Texte intégralRésumé :
Indlæggelsestiden i forbindelse med kirurgi er blevet kortere. Der er meget lidt viden om, hvordan den umiddelbare postoperative periode forløber. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere om korte hospitalsforløb hos patienter, der er opereret for forstørret prostata, bevirker at de pårørende overtager en del af plejen, at undersøge om der kommer en øget belastning på andre dele af sundhedsvæsenet, samt at få en viden om hvordan patienterne har det i de første uger efter operationen. Der er foretaget kvalitative interviews med ti hustruer. Til analyse af interviewene er brugt den fænomenologiske metode, beskrevet af Giorgi og Karlsson. På baggrund af disse interviews er der udarbejdet et spørgeskema, som er udsendt til alle hustruer, hvis ægtefælle i perioden november 2004 til maj 2005 er blevet prostataopereret. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blev sat ind i en access database. Resultatet viser at den første postoperative periode er præget af mange vandladningsgener så som inkontinens, hyppige vandladninger, blødning og urinstop. Gener som også belaster hustruerne. Hustruerne følte sig usikre på om efterforløbet var normalt, og de manglede viden om, hvor de kunne henvende sig med problemer.The length of stay at hospital after surgery has shortened. Little is known about the immediate post-surgery period. The aim of this study is to assess whether spouses have to take active care of their husbands and to assess if the burden of other part of the health service increases as a result of early discharge after prostatic surgery. Furthermore, the study intends to increase the knowledge about how patients experience the first postoperative weeks. Initially qualitative interviews were conducted with ten spouses. The Phenomological method described by Giorgi and Karlsson was used for analysing the interviews. Based on the experience of this, a questionnaire was prepared and sent to all spouses of patients who had undergone prostatic surgery between November 2004 and May 2005. The results of the questionnaires were put into an access database. The principal finding is that many patients during the first postoperative period experience various urinary problems such as incontinence, frequency, haematuria, and urinary retention. Problems which negatively impacted on the spouses. Furthermore, the spouses were uncertain whether it was common to experience these problems, and they did not know whom to contact when in need of support
ISBN 91-7997-152-0
3
Madsen, Ann Filippa. « Oplevelseaf isolation under indlæggelse : Et kvalitativt studie ». Thesis, Nordic School of Public Health NHV, 2014. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:norden:org:diva-3632.
Texte intégralRésumé :
Formål: Formålet med dette studie var at undersøge faktorer der kan have betydning for hvordan patienten magter at være isoleret under indlæggelse på hospital. Der søges afdækning af om der er baggrundsvariabler som køn, alder og tidligere erfaringer, som har betydning og hvilke konsekvenser det medfører. Formålet var endvidere på baggrund af en risikoanalyse af den enkelte patientat fokusere på at tilrettelægge organiseringen af pleje og behandling. Metode: Studiet er et kvalitativstudie, hvor det empiriske materiale blev indsamlet ved fempatientinterviews. Som analysemetode blev anvendt indholdsanalyse. Den konceptuelle ramme omfatter antibiotikaresistens i et folkesundhedsperspektiv, en beskrivelse af rammerne for infektionsforebyggelse i Danmark samt en teoretisk ramme af hvad det indebærer for patienter at være smittet med en multiresistent bakterie og oplevelse af at være isoleret. Resultater: Studiet viser, at lukket dør, mangel på kontakt og stimuli resulterer i følelsen af kedsomhed, monotoni og angst. Studiet viser endvidere at baggrundsvariabler synes at have betydning for hvordan isolationen opleves. Kvinder udviser større bekymringer omkring smitteforholdsregler, og er mere observante på personalets adfærd end mænd. Kvinder bekymrer sig mere om risikoen for smitteoverførsel til besøgende og familie. Kvinder er mere emotionelle under indlæggelsen og under isolationen. Mænd affinder sig udadtil med situationen og har ikke samme spekulationer omkring smitteforholdsregler. Mænd har en mere rationel tilgang, og der er en tendens til at mænd bedre magter at være isoleret på enestue. Yngre patienterser ud til at magte isolationen bedre og anser enestue som en fordel. De ældre bliver mere triste og føler sig ensomme. Erindringer fra tidligere indlæggelser kan lejres som negative oplevelser, og influere på nuværende indlæggelse. Forat patienterne kunne magte situationen, udviklede de selv strategier til egen hjælp og befandt sig således i en balance mellem stress og mestring. Konklusion: For at kunne forebygge de negative oplevelser det har for patienter som er isoleret, uden at kompromittere smitteforebyggelsen, vil et skærpet fokus på hele organiseringen, undervisning af personale, tilrettelæggelsen af isolationen med fokus på sengestuefaciliteter, tid til kontakt og grundig information være nødvendig. Her udover kan individuelle foranstaltninger på baggrund af en risikoanalyse overvejes.Aim: This study explored and describedthe factors that may influence how patients react to source isolation from others during hospitalization. The study also sought to determine how background variables such as gender, age, and previous hospitalization affect source isolation. Based on individuals’ risk assessment, this study also focusedon how hospitalsplan and the organization of care and treatment. Method: This qualitative study used content analysisto reviewd ata collected from interviews with five patients. The conceptual framework describes antibiotic resistance and infection control from a public health perspective and exploredits prevention in Denmark. Thetheoretical framework describe show patients experiencean infection acquired by exposure to drug-resistant bacteria, as well assubsequent source isolation. Results: Thelimited space of an isolation room, including closed doors, lack of contact with people, and few sensory stimuli, resulted in patient boredom, monotony,and anxiety. Moreover, the data showed that background variables affected how patients experience source isolation. Compared with men, women showed greater concern about precautions against infection and greater awareness of staff behavior. Women also worried more about the risk of transmitting bacteria/disease to visitors and familymembers, and display more emotion during isolation. In contrast, men outwardly resigned themselves to the situation and didnot speculate about infection precautions. Men had more rational approach, and tended to cope better when isolated in a single room. Younger patients seemed to have a better coping strategy during isolation, and considered a single room an advantage compared to the ward. Elderly patients felt sad and lonely during source isolation. In addition, previous negative experiences from earlier hospitalization seemedto influence current isolation. Patients developed their own strategies for coping with source isolation and found themselves balanced between being stressed and coping. Conclusion: Hospitals need more alternatives (e.g., better training and improved treatment culture) to prevent negative psychological affects due to isolation without compromising infection prevention. Hospitals should update their personnel at all organizational levels, and focus on room facilities in the ward, contact time,and improved information and communication. Riskassessment should be individualizedfor each patient.
ISBN 978-91-86739-98-0
4
Gjedde, Lisa. « "Fortællingens dimensioner - narrativitetens implikationer for mening og oplevelse i faglig formidling" / ». Roskilde : Roskilde universitetscenter, Kommunikation, 2000. http://www.rub.ruc.dk/epublisher/resume_Fortællingens_dimensioner.pdf.
Texte intégral
5
Buus, Lise. « Forældres oplevelse af effekt af Botulinumtoxin type A til børn med spastisk cerebral parese ». Thesis, Nordic School of Public Health NHV, 2008. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:norden:org:diva-3183.
Texte intégralRésumé :
Formål: At undersøge, hvordan forældre til børn med spastisk cerebral parese (CP) oplevede effekt af behandling med Botulinumtoxin type A (BTX) på deres barns funktioner. Metode og materiale: Der blev anvendt triangulering af metode, kilder og observatører. Den kvalitative del bestod af to fokusgruppeinterview af eksperter og tre forælderinterview. Analysemetoden var indholdsanalyse. Den kvantitative del bestod af en spørgeskemaundersøgelse til forældre til børn behandlet med BTX på Hillerød Hospital. Spørgeskemaer blev sendt til begge forældre til 47 børn. Resultat: Fokusgruppeinterviewene gav indblik i, at der i spørgeskemaet skulle spørges detaljeret til alle funktioner i barnets hverdag fra BTX blev tilbudt til efter endt effekt af BTX-behandling. Forældreinterviewene viste, at to af tre forældre ville tage imod et nyt tilbud om BTX-behandling; at ventetid på BTX-dagen var uacceptabel lang; at arbejdsgange på BTX-dagen burde optimeres, så de passede til handicappede børn. Spørgeskemaet blev returneret af 41 forældre til ialt 30 børn (to – 17 år). Børnene var behandlet med BTX på Hillerød Hospital i perioden 2004-2007. Af de 41 forældre var der 12 fædre og 29 mødre. Størst effekt af BTX oplevede forældrene på nedsættelse af barnets spasticitet. To tredjedele af de børn, som kunne gå før BTX behandling, fik forbedret gang. Derudover sås effekt i nye måder at bevæge sig på. Toogtyve af 41 forældre så den effekt af BTX, som de havde fået stillet i udsigt. Størst effekt af BTX sås indenfor tre til seks måneder. Virkningen af BTX for det enkelte barn var forskellig fra behandling til behandling med en dalende tendens. Studiet viste, at forældre og børn blev godt mødt og blev hørt på børneafdelingen, var trygge ved personalet, og oplevede BTX-dagen som god. Ventetid og et manglende måltid mad efter BTX var et stort problem. Der sås ingen forskel i fædres og mødres opfattelse af sundhedsydelser til børn med CP. Nationale retningslinier for behandling med BTX efterspørges. Konklusion: Majoriteten af forældre ville tage mod et nyt tilbud om behandling med BTX. De væsentligste begrundelser var, at forældrene havde set god effekt af behandlingen, eller at de håbede på en effekt. Et mindretal af forældre ville ikke tage imod et nyt tilbud om behandling med BTX, fordi de enten ikke havde set effekt af behandlingen, eller fordi de oplevede mange strabadser for et meget lille udbytte. Praksis omkring BTX dagen bør udvikles og forbedres i forhold til handicappede børnThis study aimed to assess how parents of children with spastic Cerebral Palsy (CP) evaluated the efficacy of Botulinum Toxin A (BTX) treatment on their child. Method: Triangulation of measurement processes, i.e., qualitative assessment including two focus group interviews with experts and three interviews with parents; quantitative assessment involving questionnaires send to parents of 47 children treated with BTX at Hilleroed Hospital. The qualitative data were analysed using content analysis. Results: Focus group interviews indicated that questionnaires should seek detailed information about the daily activities of children undergoing BTX treatment, beginning treatment initiation and continuing until BTX effect declined. Parent interviews showed that two out of three would allow another BTX injection; waiting time on treatment day was too long; and hospital routines should be optimized to meet the needs of disabled children. Forty-one parents (12 fathers and 29 mothers) completed the questionnaire. The study included 30 children receiving BTX between 2004 and 2007. Parents described the best effect of BTX as reduced spasticity. Walking ability improved in 67% of children who could walk before treatment, and improved motor skills provided new ways of moving. Twenty-two parents believed that BTX treatment fulfilled doctors’ expectations. Maximum BTX effect occurred after three to six months. Effects differed with each treatment, mostly on a declining scale. Parents felt very welcome in the children’s ward and also felt that the staff listened to them; their overall assessment of treatment day experience was good. Major concerns included waiting time and a missing meal following treatment. Views of healthcare services for children with CP did not differ between fathers and mothers. The study indicates that development of national guidelines for BTX treatment will be highly recommended. Conclusion: The majority of parents agreed to repeat BTX injections, mainly because outcome was positive or met their expectations. A minority would refuse future BTX treatment, primarily due to lack of effect or because of significant problems for small benefit. Optimizing hospital routines on treatment day would help disabled children navigate BTX treatment more successfully
ISBN 978-91-85721-52-8
6
Løvendahl, Sørensen Alice. « Oplevelse af sammenhæng hos bærere af Meticillin Resistente Staphylococcus aureus(MRSA) : Et kvalitativt studie ». Thesis, Nordic School of Public Health NHV, 2012. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:norden:org:diva-2995.
Texte intégralRésumé :
Baggrund: At være bærer af MRSA er en udfordring for et stigende antal borgere. For den enkelte indebærer det at være bærer at skulle leve med en viden om, at man kan smitte og fremkalde infektion hos den nærmeste familie eller andre, man kommer i tæt berøring med. For samfundet indebærer forekomsten af et reservoir af resistente bakterier en risiko for spredning fra det omgivende samfund ind på sygehusene med efterfølgende problemer ved behandling af akutte og alvorligt syge patienter. Formål: At opnå en dybere forståelse af, hvilken betydning det har for bærernes oplevelse af sammenhæng og dermed for sundheden for den enkelte, at være bærer af MRSA ieget hjem. Metode: Et kvalitativt studie med åbne interview af 12 bærere og 4 pårørende med anvendelse af Grounded Theory som analysemetode. Resultater: Borgerne oplever det at være bærer af MRSA som en uklar og forvirrende tilstand mellem sundhed og sygdom. Undersøgelsen identificerer kernekategorien ”Mangelfuld information”, som udløser følelser som forvirring og utryghed, meningsløshed, stress og vrede. Dette resulterer i manglende compliance, bekymringer for fremtiden og stigmatisering. Øget stress påvirker oplevelsen af sammenhæng hos bærerne og deres nærmeste i negativ retning. Særligt tyngede er bærere og pårørende, som arbejder indenfor omsorgs-og plejeområdet. Konklusion: Arbejdet afdækker mangler i primærsektorens håndtering af opgaven, specielt vedrørende korrekt information til MRSA-bærerne og deres nærmeste, som i nogle tilfælde kan påvirke bærernes oplevelse af sammenhæng og egen sundhed i negativ retning. Stigmatisering og grov diskrimination af MRSA-bærere kan være et resultat af manglende viden i MRSA-bærernes netværk og lokalområde.Background: More and more citizens are carrying MRSA. Consequently, they mustcope with the knowledge of being a potential health risk for their families and close relations. For society,the carrierembodiesa reservoir and a risk of spreading resistant bacteriafrom the community into hospitals, resulting in problems with the treatment of patients in intensive and acute care wards. Purpose: This qualitative study aimed to deepenknowledge of the impactof MRSAon the Sense of Coherenceand Healthfor carriers living at home. Method: Thisqualitative study used Grounded Theory to analyze interviews with twelve carriers and four relatives. Results: The carriers describedthe experience of colonization with MRSA as a strange,unclear,and confusing state between sickness and wellness. The studyidentifiesacore category(i.e., “Inadequate information”)that causes emotional reactions among carriers and family members, including anxiety, insecurity, confusion, inadequate compliance, worries aboutthe future,and stigmatization. Increased stress negatively influences carriers’ and family members’sense of coherence. This was especially true infemale carriers and relatives who work in health and social carebecause they risk becominga health risk to their patients or clients. Conclusion: Thisstudy reveals inadequacy in the Primary Health Care System regarding the quality of information provided to MRSA-carriers and their relatives. Such inadequacynegatively affects carriers’Sense of Coherenceand health. Lack of knowledge in the network and local area can stigmatize MRSA carriers, making them susceptible tosevere bullying
978-91-86739-51-5
7
Kalmark, Morten. « Opsøgende Psykoseteam (ACT-model) - en tværfaglig teambaseret intervention : Om modeltrofasthed og oplevelsen af reduktion af kompleksitet ». Thesis, Nordic School of Public Health NHV, 2014. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:norden:org:diva-3636.
Texte intégralRésumé :
Formålet: Psykiatriens udvikling er konstant præget af ønsket om effektive behandlings-metoder. Etablering af ACT (Assertive Community Treatment) -er skabt i erkendelse af, at psykiatrien i hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad har evnet at helbrede. Med afsæt i de kronisk psykisk syge, vil dette MPH arbejde fokusere på denne gruppes sundhedstilstand, ved at studere arbejdsmetoden ACT. En arbejdsmetode som sundheds-og socialvæsenet i stigende grad accepterer som organisation og funktion til forebyggelse og sundhedsfremme. Der er i de sindslidendes liv brug for en arbejdsmodel, hvor en kompetent hjælper kan støtte den sindslidende i at begribe hverdagen, så der dannes et meningsfuldt grundlag for at håndtere livet. Formålet med studiet er, at få mere viden om, hvordan de danske ACT teams fungerer i en hektisk hverdag. Modellen har i udlandet vist, at have god effekt på reduktion af kompleksitet og sikre en bedre sammenhæng i det psykiatriske arbejde. Studiet er ligeledes en efterprøvning af, om der arbejdes modeltrofast overfor ACT i Danmark. Metode: Studiet belyser ACT interventionen ved hjælp af en struktureret elektronisk spørgeundersøgelse og efterfølgende kvalitativ indholdsanalyse. Efterfølgende fravalg af størstedelen af den indsamlede kvantitative data, grundet lav svarprocent. Resultat: I undersøgelsen deltog 72 respondenter fordelt på 31 respondenter fra Region Hovedstaden (43 %),12 respondenter fra Region Sjælland (17%), 11 respondenter fra Region Syddanmark (15 %), 2 respondenter fra Region Midtjylland (3%) og endelig 16 respondenter fra Region Nordjylland (22%). Antal ACT teams i Danmark er fordelt med 33 teams i Region Hovedstaden, et team i Region Sjælland, otte teams i Region Syddanmark, 11 teams i Region Midtjylland og endelig fire teams i Region Nordjylland. Danske ACT teams arbejder anderledes og med en anden sammensætning / funktion end den oprindelige model fra USA. ACT har vist sin funktionsdygtighed gennem mere end de sidste 10 år i Danmark. ACT teams indtænker salutogenitet i sin arbejdsform og fokuserer på ressourcer og på at forbedre sundhedstilstanden. ACT er opsøgende og assertivt i sin kontakt til klienterne. Konklusion: ACT har med sit indtog i Danmark vist,at tilgodese et behov hos både klienter, den arbejdende psykiatri og samfundet. Psykiatrien skal behandle klienterne, der hvor de er – i deres eget liv. Med tilbud som er tilgængelige, sammenhængende og meningsfulde for den enkeltes vej mod et godt liv uden eller på trods af sygdom. Arbejdsmetoden er effektiv i reduktion af sundhedsfaglig og socialfaglig kompleksitet og teammedlemmerne udtrykker stor arbejdstilfredshed ved metoden. Teammedlemmerne i danske ACT-teams evner at arbejde i teams. Det tværfaglige samarbejde opleves meningsfuldt og håndterbart. ACT arbejdet er attraktivt og kan rekruttere kompetente medlemmer. Kvaliteten af de ydelser som ACT teams leverer, inkluderer forebyggelse, pleje, behandling, rehabilitering samt en øget oplevelse af tilgængelighed, koordination, kontinuitet og reduktion af kompleksitet. De danske ACT teams er ikke modeltro mod ACT –men tilpasset danske forhold og begrænsninger. ACT team har ikke fuldstændig myndighedsfunktion. ACT som model er under udvikling og tillempes mere og mere i en dansk kontekstBackground: Inpsychiatry, development is characterized by a desire for efficient treatment. Establishment of Assertive Community Treatment (ACT) was created in recognition that psychiatric hospitals have not adequately been able to restore health. Based on the chronic mentally ill, this study focused on the Outreach Psychosis Team by studying the working method ACT. Health and social services are increasingly willing to accept ACT as an organized and functional method for prevention and health promotion. Mentally ill people need a working model in which a competent assistant can support the patient in comprehending everyday life and form a meaningful basis for dealing with life. Aim: This study aimed to gain more knowledge about how ACT teams in Denmark operate in a hectic schedule, and determine whether teams adhere to the ACT model. Method: The study highlighted ACT intervention using a structured electronic survey and subsequent qualitative content analysis. However, most of the collected quantitative data was rejected due to a low response rate . Results:The study included 72 respondents, 31 working in Region Hovedstaden, 12 in Region Sjælland 11 in Region Syddanmark, 2 in Region Midtjylland, and 16 in Region Nordjylland. ACT teams in Denmark include 33 teams in Region Hovedstaden, 1 in Region Sjælland, 8 in Region Syddanmark, 11 in Region Midtjylland, and 4 in Region Nordjylland. The teams work differently and with a different composition and function than the original US model, but they have proven their functionality for more than 10 years. ACT includes salutogenesis in its working methods, and focuses on resources and on improving health. Moreover, ACT is proactive and assertive in dealing with clients. Conclusion: Psychiatry must treat clients wherever they are intheir own lives with offers that are available, consistent, and meaningful to each person on his way to a good life without or in spite of illness. ACT in Denmark has shown that it considers the needs of both clients (i.e., working psychiatry and society), and the working method efficiently reduces the complexity of health care and social work. Team members appreciate the working method. Members of Danish ACT teams are capable of working in teams, and they experience interdisciplinary collaboration as meaningful and manageable. Because working in an ACT team is attractive, it is possible to recruit competent members. Services provided by ACT teams include prevention, care, treatment, rehabilitation, an increased sense of accessibility, coordination and continuity, and decreased complexity. The Danish ACT teams do not strictly adhere to the original ACT model, but rather have adapted to Danish conditions and limitations. Abroad, ACT reduces complexity and ensures greater consistency in mental health work. They do not have complete authority. Currently, ACT is being developed and adjusted to a Danish context
ISBN 978-91-982280-3-6
8
Garver, Else. « Gåture som sundhedsfremmende aktivitet hos ældre. : Ældre menneskers oplevelse af at have gennemført et otte-ugers interventions gå-tur projekt ». Thesis, Nordic School of Public Health NHV, 2005. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:norden:org:diva-3273.
Texte intégralRésumé :
Denne afhandlings formål er: At beskrive hvilke oplevelser ældre menneskers har haft ved athave deltaget i og gennemført et otte ugers interventions gå-tur projekt. Den viden og forståelse, der er kommet ud af dette pilotstudie, har været meget brugbar i planlægningen af gåture for ældre, der ellers ikke ville komme ud at gå. Der er brugt en kvalitativ metode. Populationen er de 11 projektdeltagere, der gennem- førtede otte ugers interventionsperiode. Der er gennemført temaguidede interviews som er udskrevet i fuld længde og analyseret efter en kvalitativ tematisk analyse inspireret af Giorgis retningslinier og af Husserls filosofi. Ifølge deltagernes beskrivelse har gå-tur interventionen givet dem en følelse af at gøre noget godt for sig selv. Herudover oplevede de en gradvis øget mestringsevne, bedre fysisk form, mere energi, bedre humør, oplevelsen af fællesskab samt bedre kendskab til omgivelser og natur. Projektet rummer følgende en ny dimension: Mennesker, der ellers ikke ville kommeud at gå, gør det nu, fordi de oplever støtte - enten ved at gå alene og opleve "forpligtelsen" til at få gået eller helt konkret ved at gå sammen med en gå-tur ven og herved føle tryghed. At tilbyde gåture til ældre, der ellers ikke ville komme ud at gå, ser ud til at være hen-sigtsmæssigt set i et folkesundhedsmæssigt perspektiv idet disse ældre herved formodes at få flere leveår med godt helbred.The aim of this MPH thesis is to describe the experience of elderly people who have completed an eight-week intervention walking project. The insight and knowledge acquired in this study have been very useful with regard to the planning of walking for the elderly people who would not otherwise have ventured outside. A qualitative method has been used. The population consists of the eleven projectparticipants who completed the eight-week intervention period. The theme-based interviews have been transcribed in full and analyzed in accordance with a qualitative thematic analysis inspired by Giorgi’s guidelines and Husserl ́s philosophy. The project participants` comments demonstrate that walking as intervention gave them the experience of doing something, especially for their own wellbeing. Other important results were a sense of increasing mastery of their situation ,improved physical fitness, moreenergy, higher spirits a sense of fellowship, and some knowledge of the surroundings and nature. The project includes a new dimension: People who would not otherwise have ventured outside now do so because they get support either by walking alone and experiencing the "obligation" of walking or by walking with a companion. Offering walks to elderly people who would not otherwise have ventured outside seems to be a good decision in a public health care perspective because these elderly peoplepresumably live longer with a better health.
ISBN 91-7997-087-7
9
Olsen, Nynne, et Nanna Hørdum. « ”Jeg var faktisk meget i tvivl om jeg var dygtig nok” : Et fænomenologisk kvalitativt studie af overgangen fra studie til klinisk arbejde ». Thesis, Jönköping University, Hälsohögskolan, 2020. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:hj:diva-49649.
Texte intégralRésumé :
Introduktion: Tidligere studier indikerer, at overgangen fra studie til klinisk arbejde kan være udfordrende for nyuddannede. Litteraturen viser, at overgangen er præget af følelsen af utilstrækkelighed og manglende vejledning, som fører til højt frafald af sygeplejersker. Ingen tidligere studier har undersøgt nyuddannede bandagisters oplevelse af overgangen fra studie til klinisk arbejde. Formål: Formålet med studiet er at undersøge danske turnuskandidaters oplevelse af overgangen fra studie til klinisk arbejde. Ydermere er målet at få mere viden om oplevelsen af de to første år af det kliniske arbejde inden for bandagistfaget. Metode: Det er et kvalitativt studie, der anvender en fænomenologisk tilgang. Dataindsamlingen sker gennem semi-struktureret interviews. Data består af transskriberede interviews fra 8 deltagere, som alle arbejder på danske bandagerier. Til dataanalysen anvendes en induktiv analysemetode. Resultat: Analysen resulterede i 8 subkategorier hvorfra 2 hovedkategorier opstod; Turnusprogrammets effekt på overgangen og Faglig progression. Konklusion: Turnuskandidaterne oplever, at turnusprogrammet har en positiv effekt på overgangen. Det at modtage vejledningen fra starten af, er ifølge dem en god måde at blive introduceret til faget på. Især fordi de ikke følte sig forberedt til det fulde ansvar direkte efter studiet. Den kliniske hverdag gennem de første to år præges af turnuskandidatens udvikling mod selvstændighed.
10
Rossen, Camilla B. « "Jeg var i menneskehænder ..." : En undersøgelse af depressive menneskers oplevelse af transitionen fra indlæggelse på psykiatrisk hospital til det at være hjemme ». Århus : Institut for Folkesundhed, 2008. http://www.folkesundhed.au.dk/kandidatspecialer/176ebt2009.
Texte intégralLivres sur le sujet "Oplevelser"
1
Nissen, Jan. Oplevelser ved klassisk musik. [Klampenborg] : Attika, 1996.
Trouver le texte intégral
2
Tegner, Rudolph. Mod lyset : Arbejder, oplevelser, erindringer. [Copenhagen] : P. Fogtdal, 1991.
Trouver le texte intégral
3
1898-1944, Munk Kaj, et Nielsen Frede Pries, dir. Sådan var han : Oplevelser med Kaj Munk. Videbæk : Farfars forlag, 1986.
Trouver le texte intégral
4
Reehoff, Christian. Tro mig om du vil gunnar : ogsaa en slags oplevelser. Copenhagen : Udgivet af Foreiningen Danmarks Folkeminder, 1991.
Trouver le texte intégral
5
Møllehave, Johannes. Læsehest med teaterkikkert : Oplevelser med at læse og se dramaer. 2e éd. [Denmark] : Lindhardt og Ringhof, 1996.
Trouver le texte intégral
6
Pedersen, Flemming. Elevernes oplevelser af erhvervsuddannelsesreform 2000 : Forsøg med grundforløb efterår 1999. København : Undervisningsministeriet, 2000.
Trouver le texte intégral
7
Mackintosh, Jette. Øst, vest, hjemme bedst ? : Danske emigranters oplevelser ved gensynet med Danmark. Copenhagen : Borgen, 2001.
Trouver le texte intégral
8
Gjerø, Simon Rom. Kaldet til Kina : Danske missionærers liv og oplevelser i Manchuriet 1893-1960. Højbjerg : Forlaget Univers, 2008.
Trouver le texte intégral
9
Elklit, Ask. Offer for vold : En psykologisk analyse af sagesløse voldsofres situation, oplevelser og efterreaktioner. Århus : Aarhus universitetsforlag, 1993.
Trouver le texte intégral
10
Petersen, Dorthe. Thue og hans tid : Skæbner, oplevelser og hverdag under Danmarks besættelse 1940-1945. Esbjerg : Esbjerg byhistoriske arkiv, 1992.
Trouver le texte intégralChapitres de livres sur le sujet "Oplevelser"
1
« Gode oplevelser med lærere ». Dans Minoritetsdanske drenge i skolen, 127–41. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmrx6.10.
Texte intégral
2
« Oplevelser af forskelsbehandling i skolen ». Dans Minoritetsdanske drenge i skolen, 56–61. Aarhus University Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmrx6.7.
Texte intégral
3
Donbæk, Dagmar Feddern, et Michael Mulbjerg Pedersen. « Traumatiske oplevelser, posttraumatisk stressforstyrrelse og stofmisbrug ». Dans Unge liv, 215–34. Aarhus University Press, 2016. http://dx.doi.org/10.2307/jj.608175.14.
Texte intégral
4
Lindgreen, Pil, Kirsten Lomborg et Loa Clausen. « Patienters oplevelser med en selvmonitoreringsapp i spiseforstyrrelsesbehandling ». Dans Interpretive Description, 137–50. Aarhus University Press, 2021. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv34wmrdf.12.
Texte intégral
5
« Krop og oplevelse ». Dans Naturlig læring, 42–54. Aarhus University Press, 2017. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv3405qmg.6.
Texte intégral
6
« Oplevelsens mening ». Dans Den meningsfulde oplevelse, 27–40. Aarhus University Press, 2011. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r4971.5.
Texte intégral
7
« Oplevelsens form ». Dans Den meningsfulde oplevelse, 15–26. Aarhus University Press, 2011. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r4971.4.
Texte intégral
8
« Register ». Dans Den meningsfulde oplevelse, 129–31. Aarhus University Press, 2011. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r4971.10.
Texte intégral
9
« Intentioner og motiver ». Dans Den meningsfulde oplevelse, 59–92. Aarhus University Press, 2011. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r4971.7.
Texte intégral
10
« Indledning : ». Dans Den meningsfulde oplevelse, 7–14. Aarhus University Press, 2011. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r4971.3.
Texte intégralRapports d'organisations sur le sujet "Oplevelser"
1
Zester, Ditte, et Lisa Østervig Albertsen. Mod bedre resultater ? En kvalitativ analyse af botilbudslederes oplevelse af effektstyring og centerstrukturen i Københavns Kommune. Aarhus University, 2013. http://dx.doi.org/10.7146/aul.38.25.
Texte intégral